De lokale synskonsulenter i Region Syddanmark. Nyhedsbrev. Sommer 2014

De lokale synskonsulenter i Region Syddanmark Nyhedsbrev Sommer 2014

Indledning Dette blad er blevet til i et samarbejde mellem de lokale synskonsulenter i hele Region Syddanmark. Vi har ønsket at synliggøre den fælles lokale indsats for børnene i Synsregistret i hele området, og vil beskrive nogle af de særlige aktiviteter for børnene, som er etableret i et fælles samarbejde mellem de lokale synskonsulenter. Endnu en gang vil vi opfordre jer til at kontakte jeres egen synskonsulent, hvis I har noget på hjerte uanset problemets karakter og størrelse. Intet er for småt eller for stort. Det kunne også være den gode fortælling om, at barnet nu klarer dette eller hint det er ligeledes vigtigt at dele glæden over fremskridt med en person, der kender barnets udfordringer. Endvidere vil vi alle ønske jer og jeres børn en rigtig dejlig sommer med godt vejr, mange oplevelser sammen - og gode is! Side 1 Sommer 2014 Nyhedsbrevet henvender sig til forældre til børn tilmeldt Synsregistret

Indledning INDHOLD: Småbørnskonsulentens arbejde Overgang fra børnehave til skole Jeg kan jeg vil, og nu gør jeg det. Torøturen Skituren for børn og unge Børnetræf på Farsø skole Belysningsprojekt i børnehaver Brilletilvænning Aktivitetskalenderen Side 2 Sommer 2014 Nyhedsbrevet henvender sig til forældre til børn tilmeldt Synsregistret

Synskonsulenten for småbørn I samværet med det lille barn spiller synet en stor rolle. Udvikling af øjenkontakt og imitation af ansigtsudtryk er vigtigt for samspillet med barnets forældre. Når barnet er blindt eller har en synsnedsættelse, vanskeliggøres denne udvikling. En tidlig indsats er derfor af stor betydning i forhold til at støtte forældrene og sikre det lille barns udvikling bedst muligt. Synskonsulenten for småbørn vejleder foruden barnets forældre også i daginstitutionen og andre fagpersoner og deltager gerne i tværfaglige møder vedrørende barnets udvikling og behov i forbindelse med valg af dagtilbud og skole. Alle børn fra 0-6 år som er tilmeldt Synsregisteret har ret til vejledning af synskonsulenten for småbørn. Vejledningen tager udgangspunkt i det enkelte barn og kan omfatte følgende problemstillinger: Hvad betyder barnets synsnedsættelse for dets udvikling? Hvordan stimuleres barnet bedst muligt i forhold til dets generelle udvikling? Hvordan stimuleres barnets syn? Hvilket legetøj og lege kan støtte barnet i dets udvikling? Hvordan bliver barnet så selvstændigt som muligt? Hvordan lærer barnet at orientere sig og færdes både indendørs og udendørs? Side 3 Sommer 2014 Nyhedsbrevet henvender sig til forældre til børn tilmeldt Synsregistret

Synskonsulenten for småbørn Hvordan lærer barnet at lege og indgå i relationer med de fuldt seende børn? Hvad er barnets behov i forbindelse med overgange til dagtilbud og skole? Vejledning til småbørn med multiple funktionsnedsættelser: Mindst halvdelen af småbørn, der tilmeldes Synsregisteret, har diagnosticerede funktionsnedsættelser ud over det synsmæssige. Vejledningen i forhold til synsvanskelighederne tager udgangspunkt i barnets samlede situation og udviklingsniveau, men bygger på samme grundlæggende forudsætninger som den øvrige vejledning. Børnene kommer oftest i specialbørnehave, og her tilpasses vejledningen til personale, der i forvejen har stor viden på det specialpædagogiske område. Kontakt Synskonsulenten for småbørn tager kontakt til barnets forældre, så snart tilmeldingen til Synsregisteret modtages. Herefter tilbydes der løbende vejledning efter behov. Der er ofte behov for, at den lokale synskonsulent deltager i møder med instanser, der er involveret i barnets udvikling, trivsel og behov i forbindelse med overgang til dagtilbud og skole. Som forældre til et barn tilmeldt Synsregisteret er du/i altid velkommen til at kontakte den lokale synskonsulent, hvis der opstår spørgsmål eller behov for et vejledningsbesøg. Side 4 Sommer 2014 Nyhedsbrevet henvender sig til forældre til børn tilmeldt Synsregistret

Overgang til skolen Gennem småbørnsårene sker der en rivende udvikling på alle områder. Synet er en vigtig forudsætning, og manglende eller delvist manglende syn har indflydelse på udviklingen i varierende grad. Forældre til et barn med en svær synsnedsættelse kan i perioder være ramt af krise og sorg. Tryghed, stabilitet og forståelse for barnets situation i familiens netværk og i omgivelserne er af stor betydning. Netop småbørnsårene er præget af mange overgange i forbindelse med opstart i daginstitutionsmiljøet, og netop som barnet og familien er ved at vænne sig til et givent tilbud, så skal de til at forholde sig til skole og skoletilbud. Særligt ved overgangen fra børnehave til skole kan store bekymringer omkring barnets udvikling, trivsel og fremtid dukke op. Det fylder meget, at skulle have sit barn til at begynde i skole, da det er et udtryk for skift i barnets liv. At gå i skole kan rumme en anden alvor end at blive passet i en børneinstitution. Den store verden rykker et skridt nærmere på den første skoledag. Der er meget at overveje og mange afgørelser at træffe. Valg af skole kan give anledning til rigtig mange overvejelser og tanker, når barnet har en synsnedsættelse: Hvilken betydning har synsnedsættelsen for barnets hverdag i skoleregi? Barnet skal kunne klare sig selv i et større omfang end tidligere, både praktisk og socialt. Kan det mon det? Side 5 Sommer 2014 Nyhedsbrevet henvender sig til forældre til børn tilmeldt Synsregistret

Overgang til skolen Barnet skal nu til at lære noget, som ikke kun er for sjov, men noget nødvendigt, for at det kan lære at begå sig i livet. Er det mon i stand til det? Hvilke rammer og forudsætninger skal der være til stede for at sikre barnets indlæring og udvikling? Samarbejdet er afgørende Som synskonsulent støder jeg ofte på ovenstående spørgsmål i samarbejdet mellem forældre, dagtilbud og det kommunale system. Synskonsulenten og den kommende skole kan blive afgørende for en god overgang til skole. Netop viden om barnets udvikling og behov danner udgangspunktet for, at skolen kan være klædt på når barnet starter. Ofte oplever jeg som synskonsulent, at samarbejdet med barnets forældre intensiveres i denne periode. Så snart det kommende skoletilbud ligger fast, tilknyttes synskonsulenten for skolebørn på skolen/barnet/familien. Vi tilstræber, at have fokus på en god overlevering, så synskonsulentfunktionen bliver gennemgående for barnet. Synskonsulenten for skolebørn vil overtage synsvejledningen, når barnet starter med at gå i skole. Inden barnets start i skole tilbydes kommende lærere for barnet vejledning omkring det, at have et svagsynet eller blindt barn i klassen. På denne måde sikres en god og tryg overgang til skole. Side 6 Sommer 2014 Nyhedsbrevet henvender sig til forældre til børn tilmeldt Synsregistret

Netværksaktiviteter Jeg kan, jeg vil...og nu gør jeg det! Synskonsulenterne i Region Syddanmark lægger stor vægt på at tilbyde forskellige netværksaktiviteter for elever som er enkeltinkluderede i skolen, dvs. de er måske den eneste i klassen, der har en funktionsnedsættelse. Ind i mellem spørger nye forældre, om det nu er nødvendigt at deltage i disse aktiviteter. Hvad med skolen? Min søn/datter har det fint, der hvor han/hun er. Han/ hun klarer sig fint i dagligdagen - vi mærker det ikke rigtigt, og så dårligt ser han/hun heller ikke. Det er dog vores vurdering, at netværks-aktiviteterne er en unik mulighed for ungerne i forhold til at lære at forstå, acceptere og kompensere for deres nedsatte syn, alt imens de bryder grænser, opbygger deres selvværd og - ikke mindst har det sjovt! Forskning viser, at én af de det vigtigste forudsætninger for at børn kan lære noget er, at de selv har en forventning om, at kunne lære det. Hvis man ikke tror på, at man kan lære at klare noget, så lærer men det heller aldrig. I dagligdagen kan vi voksne opmuntre, påstå og forklare, men her kan ungerne selv opleve, at nedsat syn kan give nogle udfordringer, men at udfordringerne er noget man kan klare selv. Side 7 Sommer 2014 Nyhedsbrevet henvender sig til forældre til børn tilmeldt Synsregistret

Netværksaktiviteter Målet med netværksaktiviteterne er, ud over at have det sjovt sammen, at: give en oplevelse af, at man kan klare sig selv. give nogle konkrete synskompenserende færdigheder, som f.eks. hvordan man hugger brænde, når man ikke kan se? lade dem opleve, at de kan bruge disse færdigheder med succes, f.eks. tage initiativ, lave mad, stå på ski, stå for en fest. lade dem bryde grænser og erfare, at de kan mere end de selv - og måske de andre derhjemme - troede de kunne. Ungerne siger bl.a.: på en måde er det lige som at komme hjem - de andre forstår mig - uden at vi behøver snakke om det. her foregår tingene, så man kan nå at være med det er dejligt, at de andre heller ikke ser så godt. Jeg lærte, at de andre også synes, det er surt, at man skal bruge en lampe i skolen. Jeg skulle vente på én og hjælpe en anden. I skolen plejer de andre at vente på mig. Jeg har lært at vaske toiletter. Jeg har fået en masse nye venner. Folk spørger nogle gange om det er mine skolevenner eller mine synsvenner, jeg er mest glad for. Sådan kan man ikke sige. Jeg kan ikke undvære nogen af dem. De kan slet ikke sammenlignes. Erfaringerne viser, at de unger der først har været med én gang, - også dem der ser forholdsvis godt, - kommer igen og igen. Side 8 Sommer 2014 Nyhedsbrevet henvender sig til forældre til børn tilmeldt Synsregistret

Torø lejren En af de faste netværksaktiviteter er Torø Lejren Hvert år holder vi en lejr på Torø for elever i 0. - 3.kl. I år var vi 16 unger og deres synskonsulenter, plus nogle nye børn, som kom på besøg for at se, hvad vi var for nogen! Temaet var Torø - Rekordernes Ø, og de tre dage gik med at udfordre sig selv og hinanden med nye og sjove rekorder. Af de mest populære kan nævnes: hurtigst indrulning af en kammerat i toiletpapir flest mariekiks holdt under hagen tænd bål med færrest tændstikker skyd længst med elastikslange find genstande med bind for øjnene og en blindestok få flest børn ned i et hul lav det flotteste naturbillede. find flest genstande med kikkerten Her var skrig og skrål, kreativitet og grin. Man kunne foreslå en rekord, man selv var skrap til og lade sig udfordre af andres forslag. Side 9 Sommer 2014 Nyhedsbrevet henvender sig til forældre til børn tilmeldt Synsregistret

Torø lejren Synsfagligheden Uden at det direkte stod på programmet, var mange synsfaglige mål indarbejdet. Børnene oplevede, at de sagtens kan klare en masse daglige gøremål selv - lave mad, rede seng, vaske hår, holde styr på kufferten (og indholdet!), finde rundt, bruge kikkert og CCTV m.m. Undervejs tog vi også samtaler, hvor der var mulighed for at fortælle hinanden, hvordan man synes det er derhjemme i skolen, og hvordan man løser det, der kan være svært. Vi voksne blev, som altid, imponeret over hvor åbent og konkret, der bliver fortalt. Festen gav lejlighed til at berøre en masse personlige og sociale kompetencer, som kan være udfordrende for børn med nedsat syn: hvordan kommer man med i socialt samvær, byder ind og er med til at bestemme? Er det nok, blot at være til stede? Er det vigtigt at se godt ud? Tør man godt byde én op at danse? Vi vurderer atter engang, at de unger, der deltog, fik styrket deres tro på : Jeg kan, jeg vil...og nu gør jeg det!, - så ja vi synes det er nødvendigt at deltage! Tak for en skøn tur! Side 10 Sommer 2014 Nyhedsbrevet henvender sig til forældre til børn tilmeldt Synsregistret

Brilletilvænning AT LÆRE AT BRUGE BRILLER At vænne sig til at have briller på, er rigtig svært for mange børn med multiple funktionsnedsættelser. Berøring af ansigtet kan være forbundet med ubehag og uforudsigelighed for barnet. Ligeledes er det syn barnet har, lig med den måde barnet altid har oplevet verden omkring sig på. At få et par briller på, der måske både gør alting tydeligere og måske også forvrænger nogle ting, kan give anledning til forvirring hos barnet. Så det er altid vigtigt, at give sig god tid i en brilletilvænningsproces og vide at barnet har brug for tid til at vænne sig til at opleve og bearbejde fornyede synsindtryk. For et par måneder siden, blev jeg ringet op af en mor til en dreng på 16 år. Hun mente, at lige netop NU var et perfekt tidspunkt til brilletilvænning for hendes søn, Peter, som var blevet meget interesseret i at bruge en ipad. Peter har multiple funktionsnedsættelser og intet talesprog. Vi aftalte, at brilletilvænningen kun skulle foregå i skolen ikke i hjemmet. Jeg tog på besøg hos Peter i hans klasse på specialskolen. Peter, jeg og pædagogen, Jytte, satte os omkring det lille bord. Vi havde Peters ipad med ved bordet. Vi havde hver et par briller liggende. Jytte og jeg var enige om, at vi skulle skiftes til at bruge ipad en, og vi skulle hver især have briller på imens. Det var vigtigt for os, at vi selv fremstod som rollemodeller og både tog briller på og af og arbejdede med ipad en. Det var en væsentlig pædagogisk prioritering for os, at Peter ikke skulle opleve krav, men blot en leg, hvor vi skiftedes til at deltage. Vi forsøgte at have fokus på Peters egen motivation og nysgerrighed. Side 11 Sommer 2014 Nyhedsbrevet henvender sig til forældre til børn tilmeldt Synsregistret

Brilletilvænning Så jeg startede og sagde: Jeg tager briller på, og så arbejder jeg på ipad en. Efter cirka 10-20 sekunder tog jeg brillerne af. Gav ipad en videre til Jytte og sagde: Det er din tur nu. Jytte modtog ipad en og sagde: Jeg tager briller på, og så arbejder jeg på ipad en. Dernæst tog Jytte brillerne af og gav ipad en videre til Peter og sagde: Det er din tur nu. Peter modtog ipad en og accepterede at få brillerne på. Jytte sagde: Du får briller på, og så arbejder du på ipad en. Efter kort tid tog Jytte Peters briller af og gav ipad en videre til mig og sagde: Det er din tur nu. Denne lille leg blev gentaget mange gange, og Peter var helt tryg ved konceptet. Det var vigtigt for os, at det var os, der satte brillerne på Peter, og at det var os der tog brillerne af Peter, så han ikke fik en uhensigtsmæssig erfaring med at tage brillerne af. Peter beder nu selv om sine briller, ved at han peger på brillerne, griner og ser på ipad en. Vi vil i den nærmeste fremtid bruge energi på at finde ud af, om vi kan udvide Peters brug af briller til andre situationer. Vi vil også vurdere, om Peter faktisk har glæde af brillerne, eller om han blot accepterer dem fordi de giver adgang til ipad en. Side 12 Sommer 2014 Nyhedsbrevet henvender sig til forældre til børn tilmeldt Synsregistret

Skitur i Region Syddanmark I ÅR VAR DE UNGE OGSÅ MED I år var det midt i marts måned, 25 forventningsfulde børn og unge var klar til stige ind i bussen på P-pladsen i Middelfart. Foran lå en bustur til Frederikshavn, færge til Göteborg og bustur hele natten op gennem Sverige og ind i Norge til Johnsgaard ankomst dagen efter kl ca 10! Frygtelig lang tur! Det var 8. år i træk, at synskonsulenterne tog på skitur til Johnsgaard sammen med synshandicappede skolebørn i Region Syddanmark. Nyt var det dog, at der også var en gruppe af unge i alderen 18-25 år med. De skulle klare sig selv uden for megen voksenstøtte! Det gjorde de også med succes, og næste år er der givet også en ungegruppe med på skituren! I år var der 3 nybegyndere blandt skolebørnene, som aldrig havde stået på ski før pudsigt nok var de 3 jævnaldrene, går i 6. klasse men havde fået lyst til at prøve at være med på en skitur sammen med andre, som heller ikke ser så godt. Efter 3 dage med træning i terrænet, først lidt kortere ture så lidt træning i teknik f.eks at gå sildeben op ad bakkerne eller plove nedad - var de klar til den store tur. Og det lykkedes alle nybegyndere at klare 10 km på langrendsski godt gået! Side 13 Sommer 2014 Nyhedsbrevet henvender sig til forældre til børn tilmeldt Synsregistret

Skitur i Region Syddanmark Normalt starter vores børn ellers med at tage med på skitur, når de går i 1. eller 2. klasse. Grunden til, at vi som synskonsulenter mener, at det er givtigt for børnene at deltage i sådanne arrangementer er, at børnene får skabt nogle gode relationer indenfor synsverdenen med andre på deres egen alder, andre som heller ikke ser så godt. Formålet er også at børnene bliver sat i situationer, de på forhånd ikke troede selv at kunne klare. Noget de kan anvende, når de er hjemme i det normale miljø igen, og også står overfor udfordringer. Børn med synshandicap skal gerne opbygge gode handlingskompetenser, blive klar over de begrænsninger, der dog er pga et synshandicap, men samtidig erfare, at man langt hen ad vejen kan kompensere for synshandicappet ved at vælge andre løsningsmåder. Sådanne overvejelser om vores aktiviteter ligger så at sige indbygget i den måde, aktiviteterne tilrettelægges på! En skitur til Johnsgaard handler ikke kun om at stå på ski fra morgen til aften, - almindelig hygge, kortspil, husholdning og lign. hører sig også til. Også i år var børnene i sauna og ude at rulle sig i sneen efterfølgende. I år var der også en mindre gruppe, som var ude at sove i i en Lavo (som en indiansk tipi). At sove ude i 10 graders frost og stå op til en fuldstændig solbeskinnet sø, hvor der natten igennem havde lagt sig endnu 10 cm nysne, og så køre de 5 km hjem om morgenen det er nærmest en ubetalelig oplevelse og børnene var også helt høje! Næste år vil der igen være tur til Johnsgaard din synskonsulent vil kende datoen, når den bliver endelig bestemt! Side 14 Sommer 2014 Nyhedsbrevet henvender sig til forældre til børn tilmeldt Synsregistret

Belysning BELYSNING ER IKKE BARE LYS Som barn med synsvanskeligheder er der mange hjælpemidler, der måske kan gøre en forskel i dagligdagen; briller, lup, CCTV, computer, lydoptagere, taktile afmærkninger o.a. For alle, med en synsrest, gælder dog, at belysning spiller en vigtig og væsentlig rolle! Igennem det seneste år har vi, i Kernekompetencegruppen om belysning, haft et projekt omkring belysning i børnehaver, hvor der er et barn med synsvanskeligheder. Vi opsætter for en periode (1-2 måneder) prøvearmaturer, der skal dække den fulde belysning på stuen, som vi har fastsat til 500 lux målt på gulvet. Ofte inden armaturer opsættes er der en vis skepsis omkring den store lysmængde! Personalet kan være meget bekymrede for, at der kommer for meget lys, at de får følelsen af at gå i solen hele dagen, og om det vil gøre børnegruppen hyperaktive. Vi har nu haft tre afprøvninger - alle tre med positive tilbagemeldinger personalet fortæller, at de ikke oplever at børnegruppen bliver mere hyperaktiv, men derimod at målgruppebørnene med synsnedsættelser føler sig mere sikre på stuen og mindre afhængig af voksenhjælp. Personalet føler ikke, at de har gået i solen hele dagen, men derimod har befundet sig meget godt i belysningen. Forældre har også bemærket, at både pædagoger og børn har været mere afslappede. Korrekt belysning har større indvirkning på os end vi måske lige går og tror hvis I oplever at jeres barn søger områder med mere lys, når det skal lege, male, skrive, læse m.m. eller i andre situationer viser ubehag, så er I altid velkomne til at høre jeres synskonsulent, om der kan laves en belysningsafprøvning. På baggrund af denne vil synskonsulenten kunne rådgive omkring den bedste belysning til jeres barn. Side 15 Sommer 2014 Nyhedsbrevet henvender sig til forældre til børn tilmeldt Synsregistret

Træf for blinde børn Kløften i skoven er dyb, vel nok 20-25 meter, og der går en stålwire over kløften 70 meter -fortæller naturvejlederen. Styrthjelmene og sikkerhedsselerne er lagt frem! Der er børnetræf for alle blinde børn i Jylland og på Fyn. 9 børn, der alle er punktlæsere, 8 lærere og pædagoger og 5 synskonsulenter er taget til Farsø midt i maj måned. Der er i alt ca 45 blinde børn i alderen 7 til 18 år i hele Danmark. Mon der overhovedet er nogen af børnene, der tør det der?, siger en af lærerne. Men det var der, faktisk turde alle børnene, enkelte forsøgte endda at få en ekstra tur udover de 2 ture, der nu engang var tid til!! Børnetræf for blinde børn har synskonsulenterne i Jylland og Fyn samarbejdet om i en årrække. Hvert år besøger man en af elevernes skoler, er med i undervisningen, overnatter en enkelt nat på skolen - og har også en aktivitet indlagt. Side 16 Sommer 2014 Nyhedsbrevet henvender sig til forældre til børn tilmeldt Synsregistret

Træf for blinde børn I år var det altså besøg hos en naturvejleder, hvor vi bl.a prøvede svævebanen! Formålet med disse samlinger er flere for de blinde elever og deres seende klassekammerater er det at se mangfoldigheden indenfor blindhed, at blinde elever kan noget, og kan noget forskelligt, ligesom alle seende elever! Lærerne og pædagogerne får mulighed for at udveksle erfaringer med andre lærere og pædagoger, der underviser blinde børn. Hjemme på lærerværelset er der ikke altid forståelse for de problematikker, det kan give, at inkludere en blind elev i en klasse. Synskonsulenterne har mulighed for at opleve, hvordan de blinde børn udvikler sig, dels i forhold til gruppen, men også som individer. Børnene skulle gerne på sigt udvikle gode kompetencer til at begå sig i den seende verden, at uddanne sig etc. Men vi kommer nok ikke udenom, at det vigtigste for børnene på nuværende tidspunkt er at være sammen med andre børn i samme situation, nemlig at være blind! Og der bliver skabt mange venskaber på tværs af Jylland og Fyn og der bliver Skypet og ringet meget. Side 17 Sommer 2014 Nyhedsbrevet henvender sig til forældre til børn tilmeldt Synsregistret

Aktivitetskalender AKTIVITETSKALENDER EFTERÅRET 2014 Forældreaften Børns udvikling set i lyset af en synsnedsættelse, ved psykolog Elsebeth Mortensen (Synscenter Refsnæs) Oplægget henvender sig til forældre til børn mellem 0-16 år, som ikke har andre funktionsnedsættelser end synet. Invitationen er primært rettet mod familier i Kolding og Vejle, men andre interesserede er også velkomne. Tirsdag den 19. august kl. 19-21. Sted. CKHM, Vejle. Tilmelding: Philippa.steen@rsyd.dk senest d. 12. august. Børnetræf i blindegruppen 25.september 26.september Ungelejr for 4. 10. kl. Midt september. Computercamp for blinde og svagtseende Tirsdag den 21./onsdag den 22. torsdag den 23. oktober. Sted: Oksbøl. Det er synskonsulenterne der inviterer de enkelte elever ud fra kendskabet til deres udfordringer og udviklingsniveau. Side 18 Sommer 2014 Nyhedsbrevet henvender sig til forældre til børn tilmeldt Synsregistret

Synskonsulenter i region syddanmark Skolekonsulent Per Mortensen Tlf. 65 40 40 54 Mobil 29 20 22 54 Per.E.Mortensen@rsyd.dk Vejleder på Fyn. Skolekonsulent Philippa Steen Tlf. 63 14 06 65 Mobil 29 20 22 55 philippa.steen@rsyd.dk Vejleder på Fyn samt Vejle og Kolding kommuner. Synskonsulent for småbørn Trine Berg Adelgaard Tlf. 63 14 06 71 Mobil 29 20 22 60 Trine.berg.adelgaard@rsyd.dk Vejleder på Fyn samt Vejle og Kolding kommuner. Synskonsulent for børn med multiple funktionsnedsættelser Helle Sohn Tlf. 63 14 06 75 Mobil 29 20 22 64 Helle.Sohn@rsyd.dk Vejleder på Fyn Ungekonsulent Claus Anker tlf. 63 14 06 69 Mobil 29 20 22 59 Claus.Anker@rsyd.dk Vejleder på Fyn, Vejle og Kolding kommuner Side 19 Sommer 2014 Nyhedsbrevet henvender sig til forældre til børn tilmeldt Synsregistret

Synskonsulenter i region syddanmark Synskonsulent for skolebørn med multiple funktionsnedsættelser Synskonsulent Marianne Kaltoft Tlf. 79 43 60 58 Mobil 22 23 30 40 Marianne.Kaltoft@rsyd.dk Vejleder Vejle og Kolding kommuner Skole- og ungekonsulent Lone Reinhold Mobil 27 74 14 51 lore@esbjergkommune.dk Vejleder i Billund, Esbjerg, Fanø, Varde samt Vejen kommuner. Synskonsulent for børn Jan Sunesen Boeltofte Mobil 23 24 70 69 Jsb.chk@aabenraa.dk Vejleder i Aabenraa, Haderslev, Sønderborg samt Tønder kommuner. Ungekonsulent Leni Friis Tlf. 73 76 60 00 lf.chk@aabenraa.dk Vejleder i Aabenraa, Haderslev, Sønderborg samt Tønder kommuner. Synskonsulent for børn Inge-Lise Nielsen Tlf. 72 10 74 63 inge-lise.nielsen@fredericia.dk Side 20 Sommer 2014 Nyhedsbrevet henvender sig til forældre til børn tilmeldt Synsregistret

Synskonsulenter i region syddanmark Vejleder i Fredericia kommune. SYNSKONSULENTER BILLUND, ESBJERG, FANØ, VARDE OG VEJEN KOMMUNER Som udmeldt til alle de relevante samarbejdspartnere er synskonsulenten for småbørn samt flerhandicappede - Henning Bjørnholt gået på pension pr. 1. juni. Efter sommerferien starter Gitte Henningsen. Gitte er i øjeblikket talehørelærer og vil i løbet af 2014/2015 blive uddannet, så hun er specialiseret inden for synsområdet. Ved behov for synskonsulentbistand rettes indtil videre henvendelse til Lone Reinhold. Side 21 Sommer 2014 Nyhedsbrevet henvender sig til forældre til børn tilmeldt Synsregistret

Synskonsulenter i region syddanmark Nøøj, det for børn God sommer Side 22 Sommer 2014 Nyhedsbrevet henvender sig til forældre til børn tilmeldt Synsregistret

Center for Kommunikation og Velfærdsteknologi CKHM, Vestre Engvej 56, 7100 Vejle Center for Kommunikation og Velfærdsteknologi CRS, Heden 11, 5000 Odense C CHK, Plantagevej 4, Bov, 6330 Padborg Pædagogik & Undervisning, Fyrparken 1, 6710 Esbjerg V PPR, Gothersgade 20B, 7000 Fredericia Se siderne konsulenter i region syddanmark og find dit områdes konsulent Side 23 Sommer 2014 Nyhedsbrevet henvender sig til forældre til børn tilmeldt Synsregistret