Roskilde Kommune SUNDHEDSPROFIL FOR ROSKILDE 2007 Anne Illemann Christensen Christina Bjørk Christian Hollemann Pedersen Ulrik Hesse
Sundhedsprofilen for Roskilde 2007 Anne Illemann Christensen, Christina Bjørk, Christian Hollemann Pedersen, Ulrik Hesse. Statens Institut for Folkesundhed fusionerede med Syddansk Universitet pr. 1. januar 2007. Copyright Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet og Roskilde Kommune. København, august 2007. Gengivelse af uddrag, herunder figurer, tabeller, citater er tilladt mod tydelig kildeangivelse. Skrifter, der omtaler, anmelder, citerer eller henviser til nærværende publikation, bedes sendt til Roskilde Kommune. Rapporten kan erhverves ved henvendelse til: Roskilde Kommune Sundheds- og Forebyggelsesforvaltningen Køgevej 90 4000 Roskilde Telefon: 46 31 77 06 E-mail: ssf-borger@roskilde.dk www.roskildekom.dk 2
Forord Hermed foreligger resultaterne fra Sundhedsprofilen for Roskilde 2007. I sundhedsprofilen beskrives forekomsten og fordelingen af sundhed og sygdom blandt borgerne i Roskilde Kommune og forhold af betydning herfor, fx sundhedsvaner, brug af sundhedsvæsenet og levekår. Der blev i januar 2007 sendt spørgeskemaer ud til 3000 tilfældigt udvalgte borgere i Roskilde Kommune og 1833 borgere har besvaret dem. Sundhedsprofilen er baseret på et spørgeskema udarbejdet af Statens Institut for Folkesundhed (SIF) til brug for en landsdækkende undersøgelse og resultaterne fra Roskilde kan dermed sammenlignes med både regionale og landsdækkende tal. Sundhedsprofilen er nu en del af basisgrundlaget for planlægningen og udførelsen af det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i kommunen. Undersøgelsen er tilrettelagt og gennemført af en projektgruppe bestående af forskningsassistent Anne Illemann Christensen, forskningsassistent Christina Bjørk, forskningsassistent Christian Hollemann Pedersen og forskningsmedarbejder Ulrik Hesse. Programsekretær Hanne Mortensen har opsat og klargjort rapporten til trykning. Fra Roskilde Kommune har forebyggelseschef Berit Ziebell bistået med udvikling af spørgsmål til undersøgelsen og kommenteret rapporten. August 2007 Annie Larsen Formand for Sundheds- og Forebyggelsesudvalget Morten Grønbæk Forskningschef, SIF 3
4
Indholdsfortegnelse Forord... 3 Indholdsfortegnelse... 5 Sammenfatning...7 Kapitel 1. Baggrund og læsevejledning... 15 1.1 Baggrund og formål... 15 1.2 Læsevejledning... 15 Kapitel 2. Helbredsrelateret livskvalitet...19 2.1 Selvvurderet helbred...19 2.2 Stress...21 2.3 Funktionsniveau blandt 65-årige eller derover... 24 Kapitel 3. Sygelighed og konsekvenser af sygdom... 29 3.1 Sygdom og sygelighed... 29 3.2 Ulykker... 48 3.3 Konsekvenser af sygdom... 48 Kapitel 4. Sygdomsadfærd og brug af sundhedsvæsenet... 51 4.1 Kontakt til læger og andre behandlere inden for en 3-måneders periode... 51 4.2 Genoptræning...54 4.3 Brug af tandlæge...55 4.4 Brug af fysioterapeut og kiropraktor...55 4.5 Psykologisk eller psykiatrisk hjælp...55 4.6 Brug af medicin... 56 Kapitel 5. Sundhedsadfærd...67 5.1 Rygning...67 5.1 Fysisk aktivitet... 68 5.3 Alkohol...70 5.4 Hash...72 5.5 Kost...73 5.6 Svær overvægt og undervægt...73 5.7 KRAM - helbredsrelateret livskvalitet og sygdom...74 5.8 Forandringsparathed...76 5.9 Egen indsats...76 5.10 Talt med praktiserende læge om sundhedsvaner... 83 5.11 Sundhed blandt etniske minoriteter... 83 5
Kapitel 6. Socialt netværk... 105 6.1 Det strukturelle aspekt... 105 6.2 Det funktionelle aspekt... 107 Kapitel 7. Arbejdsmiljø...117 7.1 Psykosocialt arbejdsmiljø...117 7.2 Fysisk arbejdsmiljø...117 7.3 Sygefravær... 118 7.4 Passiv rygning... 119 Kapitel 8. Sundhedsprofil for unge i alderen 16-24 år... 123 8.1 Helbredsrelateret livskvalitet... 123 8.2 Sundhedsadfærd...124 8.3 Socialt netværk og trivsel... 127 8.4 Følelse af sammenhæng... 130 Appendiks. Materiale og metode... 133 A.1 Spørgeskemaets struktur... 133 A.2 Indsamling af data... 133 A.3 Bortfald og repræsentativitet... 134 A.4 Vægtning... 135 A.5 Sociodemografisk beskrivelse af befolkningen... 136 A.6 Statistisk analyse... 137 6
Sammenfatning I Sundhedsprofilen for Roskilde Kommune 2007 beskrives forekomsten og fordelingen af sundhed og sygelighed blandt borgerne. Beskrivelsen omfatter helbredsrelateret livskvalitet, funktionsevne, sygdom, sygelighed, sygdomsadfærd og sociale relationer. Hertil kommer faktorer, der har betydning for sundhedstilstanden som fx sundhedsadfærd, sundhedsvaner, livsstil og forandringsparathed. Sundhedsprofilen er baseret på besvarelser fra 1833 borgere i alderen 16 år og derover og som er bosiddende i Roskilde Kommune pr. 10. januar 2007. Sundhedsprofilen for Roskilde 2007 tager udgangspunkt i det samme spørgeskema, som er udarbejdet af Statens Institut for Folkesundhed til brug for en landsdækkende sundheds- og sygelighedsundersøgelserne i 2005. Det betyder, at besvarelserne fra Sundhedsprofilen for Roskilde 2007 i vid udstrækning vil kunne sammenlignes med besvarelser på både regionalt og nationalt niveau. Borgernes oplysninger om deres sundhed og sygelighed i Roskilde Kommune, svarer i det store og hele til oplysninger fra borgere i Region Sjælland og i hele Danmark. Der er enkelte steder, hvor der er større eller mindre udsving af både positiv og negativ karakter for borgerne i Roskilde sammenlignet med borgere i resten af landet. Dette beskrives mere detaljeret i sundhedsprofilens enkelte afsnit. I det følgende sammenfattes de væsentligste resultater fra Sundhedsprofilen i Roskilde 2007. Helbredsrelateret livskvalitet Kapitlet om helbredsrelateret livskvalitet omhandler hvordan borgerne i Roskilde Kommune oplever deres egen sundhed og helbred. Der tages udgangspunkt i selvvurderet helbred og oplevelse af stress. I Roskilde Kommune vurderer syv ud af ti borgere deres helbred som værende virkelig godt eller godt. Andelen, med virkelig godt eller godt selvvurderet helbred, er større blandt mænd end kvinder og andelen falder med stigende alder. Der er en større andel blandt borgere med en lang uddannelse, der vurderer eget helbred som værende virkelig godt eller godt end blandt borgere med en kort eller mellemlang uddannelse. Desuden er der en markant større andel blandt de erhvervsaktive, der vurderer deres eget helbred som værende virkelig godt eller godt sammenlignet med ikke erhvervsaktive. Generelt føler 9,3 % af borgerne sig ofte stressede i dagligdagen. Andelen er større blandt kvinder end blandt mænd. Andelen af mænd, der ofte føler sig stressede, er størst i aldersgruppen 45-64 år, mens den blandt kvinder er størst i aldersgruppen 25-64 år. 7
Udvalgte mål for helbredsrelateret livskvalitet i Roskilde, Region Sjælland og Danmark. (Procent). Danmark Region Sjælland Roskilde Andel med virkelig godt eller godt selvvurderet helbred 79,4 77,9 76,4 Andel der ofte føler sig stresset i dagligdagen 8,7 9,1 9,3 Sygdom og sygelighed I Sundhedsprofilen for Roskilde 2007 anvendes tre forskellige mål for sygdom og sygelighed. Det drejer sig om langvarige sygdomme og specifikke sygdomme samt om gener, symptomer og besvær inden for en 14-dages periode. Omkring en tredjedel af borgerne i Roskilde har en eller flere langvarige sygdomme, hvilket er en mindre andel end i Region Sjælland og i Danmark. Andelen af borgere, der har en langvarig sygdom, stiger med stigende alder og der er en større andel med langvarig sygdom blandt ikke erhvervsaktive end blandt erhvervsaktive. En femtedel af borgerne lider af allergi, hver tiende lider af migræne eller hyppig hovedpine og godt hver tiende lider af forhøjet blodtryk. Andelen, der har forhøjet blodtryk, stiger med stigende alder og der er en større andel blandt ikke erhvervsaktive end blandt erhvervsaktive. I alt oplyser 16,1 % af borgerne i Roskilde Kommune, at de har slidgigt/leddegigt. Andelen er større blandt kvinder end blandt mænd og andelen stiger med stigende alder. I alt 13,1 % af borgerne angiver at have en rygsygdom. I Roskilde Kommune oplyser 35,5 % af borgerne, at de har været meget generet af smerter eller ubehag inden for de seneste 14 dage. Her er andelen større blandt kvinder end blandt mænd. I alt har 46,9 % af borgerne været generet af smerter eller ubehag i nakke, skuldre, arme eller hænder inden for de seneste 14 dage, hvilket er en større andel end i Region Sjælland og i Danmark. Andelen, der har været generet af smerter eller ubehag i nakke, skuldre, arme eller hænder, er større blandt kvinder end blandt mænd, og størst blandt kvinder i aldersgruppen 25-44 år, hvor procentandelen på 57,3 %. Knap halvdelen af borgerne har haft smerter eller ubehag i ryg eller lænd inden for de seneste 14 dage. Dette er en større andel end i Region Sjælland og i Danmark, hvor hhv. 30,3 % og 31,3 % har haft smerter eller ubehag i ryg eller lænd. Ligeledes oplyser halvdelen af borgerne, at de inden for de seneste 14 dage har været generet af træthed. Dette er en markant større andel end i Region Sjælland og i Danmark. Andelen er i alle aldersgrupper større blandt kvinder end blandt mænd. 8
Udvalgte mål for sygelighed i Roskilde, Region Sjælland og Danmark (Procent). Region Danmark Sjælland Roskilde Andel med en langvarig sygdom 39,8 39,9 32,2 Specifikke sygdomme: - allergi 21,0 20,0 20,3 - migræne eller hyppig hovedpine 11,1 11,0 10,4 - forhøjet blodtryk 14,7 15,5 12,8 - slidgigt/leddegigt 19,6 22,4 16,1 - rygsygdom 15,4 18,0 13,1 Meget generet af smerter eller ubehag inden for de seneste 14 dage 39,8 40,2 35,5 Sygdomsadfærd Dette afsnit omhandler borgernes kontakt til praktiserende læge og andre behandlere samt brug af medicin. Lidt over en tredjedel af borgerne i Roskilde Kommune oplyser, at de har haft kontakt til en praktiserende læge inden for de seneste tre måneder. Andelen er større blandt kvinder end blandt mænd. I alt oplyser 6,6 %, at de har været til genoptræning inden for det seneste år. Andelen er størst for de ældste aldersgrupper. Lidt over en tredjedel af borgerne har været til tandlæge indenfor de seneste tre måneder. Andelen af borgere i Roskilde Kommune, der har brugt både receptpligtig medicin og håndkøbsmedicin inden for de seneste 14 dage, er hhv. 39,8 % og 39,6 %. Den første andel er en mindre andel end i Region Sjælland og i Danmark. Den anden andel er større. I forhold til smertestillende medicin oplyser 43,4 % i Roskilde Kommune at de har brugt dette inden for de seneste 14 dage. Dette er en større andel end i Region Sjælland og i Danmark, hvor procentandelen er på hhv. 35,8 % og 35,6 %. I alle tre tilfælde er andelen, der bruger medicin, større blandt kvinder end blandt mænd. I Roskilde Kommune er andelen, der inden for de seneste 14 dage har brugt blodtrykssænkende medicin 17,1 %. Procentandelen stiger med stigende alder og andelen er dobbelt så stor blandt ikke erhvervsaktive som blandt de erhvervsaktive. Udvalgte mål for sygdomsadfærd og brug af sundhedsvæsenet i Roskilde, Region Sjælland og Danmark (Procent). 9
Danmark Region Sjælland Roskilde Kontakt inden for en 3-måneders periode til: - praktiserende læge 40,9 39,7 34,6 - tandlæge 34,4 35,3 36,1 Genoptræning 4,8 5,6 6,6 Brug af medicin inden for en 14-dages periode: - receptpligtig medicin 43,2 45,3 39,8 - håndkøbsmedicin 33,8 32,6 39,6 Sundhedsadfærd Sundhedsadfærd forstås som den del af en persons livsstil, der har indvirkning på eller betydning for den enkelte persons sundhed og helbred. Det drejer sig blandt andet om brug af tobak, alkohol og hash, fysisk aktivitet, vægt og om hvilken betydning egen indsats har for sundheden. Andelen af borgere i Roskilde Kommune, der oplyser, at de ryger dagligt, er 20,6 %, hvilket er en hel del mindre end i region Sjælland og i Danmark, hvor hhv. 32,3 % og 29,6 % ryger hver dag. Det samme gælder andelen af storrygere (15 cigaretter og derover pr. dag). Denne andel er på 10,6 % % i Roskilde, mens den er på 17,7 % i Region Sjælland og 16,6 % i Danmark. Andelen, der ryger dagligt, falder med stigende uddannelsesniveau. Blandt ikke erhvervsaktive er andelen, der ryger dagligt og som er storrygere, større end blandt erhvervsaktive. Over halvdelen af borgerne oplyser, at deres fysiske form er virkelig god eller god. Andelen er større blandt mænd end blandt kvinder, og størst blandt mænd i alderen 16-24 år. Lidt over en fjerdedel af borgerne oplyser, at de dyrker hård eller mellemhård fysisk aktivitet i fritiden. Denne andel falder med stigende alder. Særlig er der en lille andel blandt kvinder over 65 år (8,1 %), der dyrker hård eller mellemhård fysisk aktivitet i fritiden. Blandt erhvervsaktive er der en dobbelt så stor andel, der dyrker hård eller mellemhård fysisk aktivitet i fritiden som blandt ikke erhvervsaktive. Over halvdelen af borgerne oplyser, at de har stillesiddende arbejde i hovedbeskæftigelsen, hvilket er en større andel end i Region Sjælland (35,2 %) og i Danmark (40,5 %). Andelen er større blandt mænd end blandt kvinder. Ni ud af ti borgere oplyser, at de har drukket alkohol inden for det seneste år, og mere end en ud at ti oplyser, at de har overskredet Sundhedsstyrelsens genstandsgrænser (14 genstande for kvinder og 21 genstande for mænd om ugen). I begge tilfælde er andelen større blandt mænd end blandt kvinder. I alt oplyser 46,6 % af borgerne, at de mindst en gang indenfor den seneste måned har drukket 5 genstande eller derover. Andelen er størst blandt den yngste aldersgruppe og generelt større blandt mænd end blandt kvinder. 10
I alt har 9,3 % af borgerne i Roskilde Kommune oplevet, at de selv eller andre er kommet til skade ved en ulykke, fordi de havde drukket. Dette angives af en markant større andel mænd end kvinder. Endvidere har 9,2 % oplevet, at nogen i familien, en ven, en læge eller andre har været bekymret over deres alkoholvaner eller foreslået dem at skære ned. Også her angives dette af en større andel blandt mænd end blandt kvinder. I Roskilde Kommune oplyser 5,3 % af borgerne, at de inden for det sidste år har prøvet hash, hvilket er en større andel end i Region Sjælland men på niveau med Danmark. Andelen er størst i den yngste aldersgruppe. I alt er 44,1 % af borgerne i Roskilde Kommune overvægtige og 10,7 % er svært overvægtige. I begge tilfælde er andelen større blandt mænd end blandt kvinder. Der er en større andel af svært overvægtige blandt borgere med kort eller mellemlang uddannelse end med lang uddannelse. Mere end syv ud af ti borger i Roskilde Kommune oplyser, at de tror, at egen indsats er særdeles vigtig for at bevare deres helbred, og ni ud af ti gør aktivt noget for at bevare eller forbedre deres helbred. I begge tilfælde er andelen større i Roskilde Kommune sammenlignet med Region Sjælland og Danmark. Blandt borgere, der har været til praktiserende læge inden for det seneste år, har 26,1 % talt med den praktiserende læge om egne sundhedsvaner. I alt har 7,9 % talt om deres rygevaner, og 14,8 % har talt om deres kostvaner. Dog er der kun en lille andel blandt mænd i aldersgruppen 16-24 år, der har talt om deres kostvaner (5,7 %). Endelig har 13,5 % talt med deres læge om deres motionsvaner. Udvalgte mål for sundhedsadfærd i Roskilde, Region Sjælland og Danmark (Procent). Region Danmark Sjælland Roskilde Ryger dagligt 29,6 32,3 20,6 Storryger 16,6 17,7 10,6 Stillesiddende arbejde i hovedbeskæftigelsen 40,5 35,2 52,4 Overskridelse af genstandsgrænsen 14,3 14,9 11,4 Svær overvægt 11,4 14,7 10,7 Tillægger egen indsats særdeles vigtig betydning 70,3 64,5 72,8 Socialt netværk Omkring hver tiende borger i Roskilde Kommune oplyser, at de sjældnere end en gang om måneden træffer familie, venner og bekendte. I alt oplyser 6,0 %, at de ikke regner med at få hjælp fra andre i tilfælde af sygdom. Endelig oplyser 19,2 % af borgerne, at de ofte eller en gang imellem er uønsket alene, hvilket er en større andel end i Region Sjælland og i Danmark. Andelen af borgere, der oplyser at de ofte eller engang imellem er uønsket alene, er størst i aldersgruppen 16-24 år både blandt mænd og kvinder. Der er en større andel blandt ikke erhvervsaktive end blandt erhvervsaktive, der ofte eller engang imellem er uønsket alene. 11
Udvalgte mål for socialt netværk i Roskilde, Region Sjælland og Danmark (Procent). Danmark Region Sjælland Roskilde Træffer sjældent eller aldrig venner og bekendte 6,8 9,3 9,8 Er ofte eller en gang imellem uønsket alene 16,8 16,5 19,2 Arbejdsmiljø Halvdelen af de erhvervsaktive borgere oplyser, at de kun sommetider, sjældent eller aldrig får støtte fra deres nærmeste overordnede, hvilket er den hyppigst nævnte psykiske arbejdsmiljøbelastning. Andelen er større i Roskilde Kommune end i Region Sjælland og i Danmark hvor hhv. 37,4 % og 34,6 % oplyser, at de kun sommetider, sjældent eller aldrig får støtte fra deres nærmeste overordnede. I alt oplyser 27,1 % af de erhvervsaktive borgere, at de altid eller ofte ikke når alle deres arbejdsopgaver, og endelig oplyser 19,8 %, at de kun sommetider, sjældent eller aldrig har indflydelse på, hvad de laver. Når det gælder fysiske arbejdsmiljøbelastninger, oplyser 37,2 % af de erhvervsaktive borgere i Roskilde Kommune, at de arbejder i bøjede/forvredne arbejdsstillinger og 36,3 % oplyser, at de har mange gentagne og ensidige bevægelser. Andelen, der løfter/bærer tunge byrder, er på 27,8 %, hvilket er lidt mindre end i Danmark som helhed. Sundhedsprofil for unge i alderen 16-24 år De fleste unge i Roskilde Kommune er raske i medicinsk forstand og de trives generelt godt. Alligevel kan det ses, at en del unge i varieret grad oplyser om forskelligartede problemer med hensyn til deres helbred og trivsel. I alt vurderer 88,7 % blandt unge mænd og 84,8 % blandt unge kvinder deres eget helbred som værende virkelig godt eller godt, hvilket er en mindre andel end i Danmark som helhed. Unge, der oplyser, at de ofte føler sig stressede i hverdagen er 7,6 % blandt mænd og 9,3 % blandt kvinder. Andelen blandt de unge, der har en langvarig sygdom, er for kvinderne 24,1 %, hvilket er på niveau med Danmark, mens andelen blandt mænd er på 15,7 % hvilket er markant mindre end i Danmark som helhed, der er på 24,5 %. Blandt unge i Roskilde Kommune er der en markant mindre andel end i resten af Danmark, der ryger dagligt. Således ryger 15,1 % af de unge mænd og 11,3 % af de unge kvinder i Roskilde Kommune, mens de tilsvarende procentandele i Danmark er på 28,3 % for mændene og 25,3 % for kvinderne. Det samme gælder unge der er storrygere. Her er andelene i Roskilde 6,5 % for mændene og 4,3 % for kvinderne, hvilket kun er halvt så mange, som de landsdækkende tal viser. Når det gælder overskridelse af Sundhedsstyrelsens genstandsgrænser inden for den seneste uge, oplyser 15,7 % af de unge mænd og 7,8 % af de unge kvinder, at de har overskredet genstandsgrænserne. 12
I alt oplyser 71,4 % af de unge mænd og 68,5 % af de unge kvinder, at de har drukket 5 genstande eller mere indenfor den seneste måned. Her ligger kvinderne på niveau med landet som helhed, mens andelen blandt de unge mænd er markant mindre end i Danmark (84,5 %). Over halvdelen af de unge mænd og næsten fire ud af ti af de unge kvinder oplyser, at de dyrker hård træning eller motionsidræt, mens 9,7 % af alle unge oplyser, at de er inaktive. Både for frugt og grønt gælder det, at andelen, der dagligt eller flere gange dagligt spiser frugt eller grønt, er markant større blandt unge i Roskilde Kommune sammenlignet med Danmark som helhed. En fjerdedel af de unge mænd og lidt over en sjettedel af de unge kvinder oplyser, at de har prøvet hash. Procentandelen er på niveau med Danmark. I Roskilde Kommune er 8,9 % blandt de unge mænd og 9,5 % blandt de unge kvinder undervægtige, mens hhv. 20,0 % og 20,5 % er overvægtige. Heraf er 3,3 % af de unge mænd og 5,1 % af de unge kvinder svært overvægtige. I alt mener 76,2 % af de unge mænd og 79,0 % af de unge kvinder i Roskilde Kommune, at ens egen indsats er særdeles vigtig for at bevare eller forbedre deres helbred, og 85,4 % af de unge mænd og 87,9 % blandt de unge kvinder gør aktivt noget for at bevare eller forbedre deres helbred. I Roskilde Kommune er andelen blandt unge kvinder, der angiver, at de i almindelighed taler med nogen om problemer på 91,8 %, hvilket er markant større end andelen blandt unge mænd, som er på 70,8 %. Hyppigheden for deltagelse i foreningsliv og fritidsaktiviteter sammen med andre kan ses som udtryk for mulighederne for at opretholde eller opbygge et socialt netværk. Blandt unge der ofte deltager i foreningsliv, er der en større andel, der vurderer deres eget helbred som værende virkelig godt eller godt, sammenlignet med unge, der sjældnere deltager i foreningsliv. Med andre ord kan det siges, at andelen, der vurderer deres eget helbred som værende virkelig godt eller godt, er større blandt unge, der ofte taler med andre om problemer, end blandt unge der nogen gange eller aldrig taler med nogen om problemer. 13
14
Kapitel 1. Baggrund og læsevejledning 1.1 Baggrund og formål Med kommunalreformen, der trådte i kraft 1. januar 2007, har Roskilde Kommune fået ansvaret for en række sundhedsrelaterede områder. Det gælder således for den borgerrettede forebyggelse, mens ansvaret for den patientrettede forebyggelse er delt mellem regionen og kommunen. Derudover er behandlingsindsatsen på fx alkohol- og stofmisbrugsområdet flyttet til kommunen. Kommunen skal ligeledes være med til at finansiere hospitalsindlæggelser samt brug af forskelligt sundheds-professionelt personale såsom praktiserende læge. Roskilde Kommune har endvidere overtaget ansvaret for, og finansieringen af, al genoptræning, der foregår efter udskrivning fra hospital. Kommunen skal derfor på flere områder have indgående kendskab til borgerne, bl.a. i forhold til sundhed, sygelighed og sundhedsadfærd. En række oplysninger om kommunens borgere kan hentes fra forskellige registre (fx Landspatientregistret), mens andre oplysninger om borgernes forhold først og fremmest kan opnås, hvis borgerne spørges direkte. En sundhedsprofil vil derfor være et værdifuldt værktøj i forhold til planlægning, prioritering og gennemførelse af de nye kommunale forebyggelses- og behandlingsopgaver. Sundhedsprofilen vil på sigt kunne bidrage til overvågning og evaluering af de gennemførte indsatser. Det overordnede formål med sundhedsprofilen, Sundhedsprofilen for Roskilde 2007, er at beskrive forekomsten og fordelingen af sundhed og sygelighed blandt borgere i Roskilde Kommune. Beskrivelsen omfatter forekomst og fordeling af helbredsrelateret livskvalitet, funktionsevne, sygdom, sygelighed, sygdomsadfærd og sociale relationer samt faktorer, der har betydning for sundhedstilstanden. 1.2 Læsevejledning Rapporten består af otte kapitler. I første kapitel er der redegjort for formål, dataindsamling, spørgeskemaets opbygning, og der gives en sociodemografisk beskrivelse af borgerne i Roskilde Kommune i forhold til uddannelse, erhvervsmæssig status og ægteskabelig stand. I de følgende syv kapitler beskrives undersøgelsens resultater. Kapitlerne dækker den subjektive dimension af sundhed og helbred, det medicinske perspektiv på sygelighed, samt sygdomsadfærd og brug af sundhedsvæsenet, sundhedsadfærd, sociale relationer og arbejdsmiljø. Endvidere er der skrevet et særskilt kapitel om unge i alderen 16-24 år. Et bredt udvalg af undersøgelsens resultater præsenteres som standardtabeller. Hver standardtabel er opbygget på samme måde og består af en tabel og en figur. I det efterfølgende afsnit, hvor det forklares, hvordan en standardtabel læses, er standardtabellen for fysisk aktivitet i fritiden brugt som eksempel (se standardtabel 1.1). 15
Ud for Total vises i standardtabellen totaltal fra hhv. Roskilde Kommune, Region Sjælland samt Danmark. Tallene for Region Sjælland og Danmark er fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 (SUSY-2005). Ved enkelte standardtabeller er det ikke muligt at angive opgørelser fra SUSY-2005. Dette skyldes, at spørgsmålene enten ikke er medtaget i SUSY-2005, eller at spørgsmålsformuleringen ikke er den samme i Sundhedsprofilen for Roskilde 2007 og som i SUSY-2005. I standardtabellen følger fordelingen dernæst de anvendte baggrundsvariabler: køn og alder, kombineret skole- og erhvervsuddannelse, erhvervsstatus samt civilstand. De efterfølgende søjler indeholder forskellige statistiske opgørelser. Første søjle Forekomst angiver andelen med den givne indikator. Således viser tallene ud for Total andelen, der er fysisk aktive i fritiden i hhv. Roskilde Kommune, Region Sjælland og i Danmark som helhed. Tallet ud for gruppen af 25-44 årige mænd angiver, fx f.eks. at 43,4 % af mændene er fysisk aktive i fritiden. For de 25-44 årige kvinder, er det 26,8 %. I alt er fx 33,2 % af mændene fysisk aktive i fritiden. Desuden beskrives forskelle i hhv. kombineret skole- og erhvervsuddannelse, tilknytning til arbejdsmarkedet og civilstand. For skole- og erhvervsuddannelse er der vist forekomster for alle, der er 25 år eller ældre, og som har oplyst skole- og erhvervsuddannelse. En stor andel i aldersgruppen 16 24 år har endnu ikke færdiggjort deres uddannelse, derfor er denne aldersgruppe ikke medtaget. Det samme gælder for tilknytning til arbejdsmarkedet. Her er personer på 65 år og derover ikke medtaget, pga. pensionsalderen. Analyserne er altså alene gennemført for aldersgruppen 25 64 år, selvom både 16-24årige og personer over 65 år kan være i arbejde. I søjlen Standardiseret forekomst vises standardiserede forekomster for alle grupper undtagen de køns- og aldersspecifikke. De standardiserede forekomster er køns- og aldersstandardiseret i forhold til den danske befolkning pr. 1. januar 2005. Det betyder, at forekomsten er justeret for køns- og aldersmæssige forskelle, således at tallene fra Roskilde kan sammenlignes med tallene fra Region Sjælland og Danmark. Tallene er altså et udtryk for, hvor stor forekomsten af fysisk aktivitet i fritiden ville være, hvis Sundhedsprofilen for Roskilde 2007 og SUSY-2005 havde samme køns- og aldersfordeling, som den danske befolkning 1. januar 2005. Dog gælder for samlivsstatus, at der alene er standardiseret efter alder. Der er ikke lavet køns- og aldersstandardiserede forekomster for gruppen Skoleelev/anden uddannelse. Dette skyldes, at det ikke er entydigt, hvilket niveau Anden uddannelse befinder sig på. Der er heller ikke beregnet standardiserede forekomster for samlivsgruppen Enlig, (enkestand), da det ikke giver mening at aldersstandardisere en gruppe, der altovervejende udgøres af ældre over 65 år. Efter den standardiserede forekomst er der markeret med + eller -, hvis den standardiserede forekomst afviger signifikant fra referencegruppen. For køn og alder bruges de ikkestandardiserede forekomster. Ved total opgørelser er Roskilde Kommune valgt som referencegruppe. For køn og alder er kvinder i aldersgruppen 45-64 år valgt som referencegruppe. Det fremgår af standardtabel 1.1, at alle mænd og kvinder, bortset fra den ældste aldersgruppe, har statistisk signifikant højere andele, der er fysisk aktive i fritiden end referencegruppen. De ældste kvinder har en statistisk signifikant mindre andel, der er fysisk aktive i fritiden, end referencegruppen. Tilsvarende er gruppen med lang uddannelse, de erhvervsaktive og gifte valgt som referencegrupper ved hhv kombineret skole- og erhvervsuddannelse, tilknytning til arbejdsmarkedet samt civilstand. Referencegruppen er skrevet i kursiv og markeret med blåt. Der vil kun blive kommenteret på standardtabellen i de tilfælde, hvor der er statistiske signifikante forskelle mellem grupperne. 16
Den sidste søjle i standardtabellen angiver hvor mange personer, der er i den pågældende undergruppe. Der er fx 836 mænd og 997 kvinder i undersøgelsen (standardtabel 1.1). Når der kommenteres på standardtabellen, vil det være de ikke-standardiserede forekomster, der angives. I hver standardtabel er der endvidere en figur, der viser forekomster for Roskilde, Region Sjælland og Danmark, samt forekomst for Roskilde fordelt på køn og alder. Tallene fra Roskilde Kommune, Region Sjælland og Danmark er de køns- og aldersstandardiserede forekomster (standardtabel 1.1). Standardtabellerne er placeret sidst i et afsnit eller et kapitel, hvorimod almindelige tabeller er placeret der, hvor de bliver omtalt. Både standardtabeller og almindelige tabeller er nummereret fortløbende og særskilt. Der vil således være tabeller og standardtabeller med samme nummer. 17
Standardtabel 1.1 Eksempel: Andel der angiver, at de er fysisk aktive i fritiden. Forekomst (%) Standardiseret forekomst (%) Total Danmark 26,5 27,6 14566 Region Sjælland 23,9 26,0 2818 Roskilde 26,4 27,7 1833 Mænd 16-24 år 55,1 + 185 25-44 år 43,4 + 228 45-64 år 26,7 + 270 65+ år 17,6 153 Mænd i alt 33,2 836 Kvinder 16-24 år 38,5 + 257 25-44 år 26,8 + 246 45-64 år 15,9 321 65+ år 8,1-173 Kvinder i alt 20,5 997 Kombineret skole- og Kort 10,6 13,6-189 erhvervsuddannelse Mellemlang 22,7 23,2 335 Lang 27,5 27,0 720 Skoleelev/anden skoleuddannelse 23,4 77 Erhvervsstatus Erhvervsaktiv 29,7 30,2 888 Ikke erhvervsaktiv 13,6 18,4-177 Civilstand Gift 23,9 26,0 903 Samlevende 33,6 31,3 260 Enlig (separeret, skilt) 21,0 25,5 100 Enlig (ugift) 38,2 24,5 432 Enlig (enkestand) 10,7 98 - & + markerer statistisk signifikans Antal 60 50 40 % 30 20 10 0 Danmark Region Roskilde 16-24 år 25-44 år 45-64 år 65+ år 16-24 år 25-44 år 45-64 år 65+ år Sjælland Mænd Kvinder 18
Kapitel 2. Helbredsrelateret livskvalitet Nærværende kapitel tager udgangspunkt i to forskellige mål for, hvorledes en person oplever og vurderer eget helbred og helbredsrelateret livskvalitet. Det drejer sig om selvvurderet helbred og oplevelse af stress i dagligdagen. Der sættes således fokus på den personlige opfattelse af sundhed og helbred. I kapitlet beskrives endvidere det fysiske funktionsniveau blandt 65+ årige. Den personlige opfattelse af sundhed og helbred handler om, hvordan borgerne i Roskilde Kommune oplever deres egen sundhed og helbred. Det er ofte hævdet, at personlige beskrivelser og observationer er fejlkilder i videnskabelige undersøgelser. Her er der imidlertid tale om en anderledes problemstilling, idet det netop er svarpersonernes personlige opfattelse, deres egen oplevelse og vurdering af egen sundheds- og helbredstilstand, der er genstandsfeltet. Det er alene svarpersonerne, der kan rapportere om, hvordan de oplever og føler deres sundhedstilstand. 2.1 Selvvurderet helbred Det er velkendt, at en persons vurdering af eget helbred er en særdeles god faktor til at forudsige dødelighed og sygelighed. Jo dårligere en person vurderer sit eget helbred, desto større er risikoen for død og for sygelighed i en given opfølgningsperiode (1). Der findes forskellige forklaringer på denne sammenhæng. For det første er det blevet fremhævet, at der er tale om en helhedsorienteret vurdering, hvor svarpersonen bruger forskellige kilder i sin vurdering, dvs. ikke blot aktuel helbredssituation men også udviklingen igennem hele livsforløbet, kendskabet til sygelighed og dødelighed i familien og vurdering af egen helbredssituation i forhold til andre jævnaldrendes mv. For det andet fremhæves, at vurderingen af eget helbred kan influere på, hvorledes personen reagerer på egen sygdom (fx at man tager den medicin, man er blevet ordineret) og egen sundhedsfremmende eller forebyggende adfærd. Alt sammen faktorer der har betydning for sygelighed og dødelighed. For det tredje fremhæves, at vurderingen af eget helbred også afspejler indre og ydre ressourcer, der kan trækkes på i tilfælde af sygdom (fx oplevelsen af indre kontrol eller ekstern social støtte) (2). Det fremgår af tabel 2.1, at der ikke er forskel på andelen, der vurderer eget helbred som værende dårligt eller meget dårligt i Roskilde Kommune (4,4 %) og i Danmark (5,5 %). Derimod er der forskel på andelen, der vurderer eget helbred som værende virkelig godt eller godt. I Roskilde Kommune vurderer 76,4 % af borgerne, deres helbred som værende virkelig godt eller godt, hvilket er en mindre andel end i Danmark som helhed (79,4 %). Denne forskel kan bl.a. være forårsaget af, at Sundhedsprofilen for Roskilde 2007 er indsamlet om vinteren, mens data for SUSY-2005 er indsamlet i løbet af et helt år. Borgerne har et bedre selvvurderet helbred om sommeren end resten af året, hvilket medfører, at der er en større andel med godt selvvurderet helbred i SUSY-2005 undersøgelsen end i Sundhedsprofilen for Roskilde 2007 (3). 19
Tabel 2.1 Hvorledes vil du vurdere din nuværende helbredstilstand i almindelighed? Roskilde Danmark Virkelig god 20,5 34,5 God 55,9 44,9 Nogenlunde 19,0 15,0 Dårlig 4,0 4,2 Meget dårlig 0,4 1,3 Uoplyst 0,3 0,0 Antal svarpersoner 1833 14566 Figur 2.1 viser sammenhængen mellem selvvurderet helbred og langvarig sygdom. Langvarig sygdom er defineret ud fra WHO s internationale sygdomsklassifikation og afspejler, at sygdom har varet seks måneder eller mere. I alt vurderer 59,4 % af borgerne i Roskilde Kommune eget helbred som værende virkelig godt eller godt samtidig med, at de ikke har nogen langvarig sygdom, mens 16,1 % vurderer, at de har nogenlunde eller dårligt helbred og samtidig har en langvarig sygdom. Det fremgår af tallene i figuren, at det at leve med en langvarig sygdom ikke nødvendigvis betyder, at en person vurderer sit helbred som værende dårligt. Således er der i alt 16,6 %, der vurderer eget helbred som værende virkelig godt eller godt og samtidig har en langvarig sygdom, og 7,9 % der ikke har nogen langvarig sygdom og samtidig vurderer eget helbred som nogenlunde, dårligt eller meget dårligt. I figuren er der kun inkluderet borgere, der har svaret på spørgsmålene omhandlende selvvurderet helbred samt om man har nogen langvarig sygdom. Figur 2.1 Sammenhængen mellem selvvurderet helbred og langvarig sygdom (Procent). Ingen langvarig sygdom Virkelig godt eller godt selvvurderet helbred 59,4 7,9 16,6 16,1 Langvarig sygdom Nogenlunde, dårligt eller meget dårligt selvvurderet helbred Standardtabel 2.1 side 26 viser, at andelen af borgere, der vurderer deres eget helbred som værende virkelig godt eller godt, er mindre i Roskilde Kommune (76,4 %) end i Danmark som helhed (79,4 %). Andelen i Roskilde Kommune, der vurderer deres eget helbred som værende virkelig godt eller godt, adskiller sig ikke fra andelen i Region Sjælland (77,9 %). Der er en større andel blandt mænd (79,5 %) end blandt kvinder (73,7 %), der vurderer deres helbred som værende virkelig godt eller godt. Andelen af borgere, der vurderer eget helbred som værende virkelig godt eller godt, falder med stigende alder. Blandt borgere med en lang uddan- 20
nelse er der en større andel, der vurderer eget helbred som værende virkelig godt eller godt, end blandt borgere med en kort eller mellemlang uddannelse. Det fremgår endvidere, at der er en markant større andel blandt erhvervsaktive end blandt ikke erhvervsaktive, der vurderer deres helbred som værende virkelig godt eller godt. Der er en mindre andel blandt enlige (separerede, skilte) end blandt gifte, der vurderer deres eget helbred som værende virkelig godt eller godt. 2.2 Stress Stress er en tilstand, der både påvirker personer fysisk og psykisk. I daglig tale siger personer ofte, at de er stressede, når de har travlt, og tingene vokser dem over hovedet. De reagerer med irritabilitet, søvnløshed, træthed, manglende koncentrationsevne mv. Det er den subjektive oplevelsesmæssige dimension af stressbegrebet. Men der er også en mere objektiv dimension, idet stress kan ytre sig rent fysiologisk ved, at der produceres stresshormoner, og således gør kroppen parat til en øget indsats. Stress forårsages af en belastning, som er vanskelig at håndtere. Graden af stress og evt. helbredsmæssige følgevirkninger afhænger bl.a. af belastningens styrke og varighed og af de personlige ressourcer. Længerevarende eller meget stærke belastninger kan medføre stressbetinget sygdom, fx hjertekarsygdom og depression. Allerede eksisterende sygdom kan desuden forværres af stress. I nærværende undersøgelse fokuseres der på den oplevelsesmæssige dimension af begrebet. Det fremgår af tabel 2.2, at mindre end hver tiende borger i Roskilde Kommune ofte føler sig stresset. Dette adskiller sig ikke fra andelen i Danmark. Mere end fire ud af ti føler sig aldrig eller næsten aldrig stresset. Dette er en markant mindre andel end i Danmark som helhed. Tabel 2.2 Føler du dig stresset i din dagligdag? (Procent). Roskilde Danmark Ja, ofte 9,3 8,7 Ja, af og til 46,9 33,5 Nej (næsten aldrig) 40,9 57,6 Ved ikke 2,2 0,1 Uoplyst 0,6 0,0 Antal svarpersoner 1833 14566 Det fremgår af standardtabel 2.2, at der er en større andel blandt kvinder (10,6 %), der ofte føler sig stresset, end blandt mænd (7,8 %). Blandt kvinder er andelen, der ofte føler sig stresset, størst i aldersgruppen 25-44 år, mens andelen blandt mænd er størst i aldersgruppen 45-64 år. Andelen, der ofte føler sig stresset, er større blandt erhvervsaktive end blandt ikke erhvervsaktive. I Sundhedsprofilen for Roskilde 2007 er stressniveauet endvidere belyst ved brug af en stressskala kaldet Perceived Stress Scale (PSS) eller oplevet stressskala. PSS indeholder spørgsmål, der omhandler borgerens følelser og tanker inden for de sidste 14 dage og belyser, i hvilken grad borgeren vurderer situationer i sit liv som stressende. Der er i alt ti spørgsmål, og ud for hvert spørgsmål er borgeren blevet bedt om med et kryds at angive, hvor ofte han/hun følte eller tænkte på den pågældende måde. Udfra borgerens svar på de ti 21
spørgsmål beregnes en score der går fra 0 til 40, hvor en høj score indikerer mere oplevet stress. Et højt stress niveau blev fundet ved at tage den 20 % percentil af de deltagere der oplevede det højeste niveau af stress (PSS 12 for mænd og PSS 13 for kvinder). Det vil sige, at gruppen med et højt stressniveau er defineret som de 20 % af borgerne, som har den højeste stressscore. Det fremgår af tabel 2.3, at der både blandt mænd og kvinder er en større andel, der har en høj stressscore blandt borgere der storryger, blandt borgere der sjældent eller aldrig træffer familie samt blandt borgere der ofte er uønsket alene sammenlignet med borgere, der ikke er storrygere, der 1 gang om måneden eller oftere træffer familie samt aldrig eller sjældent er uønsket alene. Endvidere er der både for mænd og kvinder en stor andel, der har en høj stressscore blandt enlige (enkestand). Blandt mænd er der en større andel, der har en høj stressscore, blandt dem der ikke er fysisk aktive i fritiden, der ikke er erhvervsaktive sammenlignet med mænd der er fysisk aktive i fritiden og som er erhvervsaktive. Endvidere er der en stor andel, der har en høj stressscore, blandt mænd der har en kort uddannelse. Blandt kvinder er der en større andel, der har en høj stressscore, blandt dem der inden for den sidste uge har overskredet sundhedsstyrelsens genstandsgrænser, og dem der sjældent eller aldrig træffer venner sammenlignet med kvinder, der ikke har overskredet sundhedsstyrelsens genstandsgrænser og der 1 gang om måneden eller oftere træffer venner. Endvidere er der en stor andel, der har en høj stressscore, i aldersgruppen 16-24 år, samt blandt dem der er skoleelever eller har anden skoleuddannelse. Endelig er der en stor andel, der har en høj stressscore blandt enlige (separerede, skilte). 22
Tabel 2.3 Andel, der har en høj stress score (Procent). Mænd Høj stress score (PSS) Antal svarpersoner Kvinder Antal svarpersoner Alder 16-24 år 15,7 185 27,6 257 25-44 år 16,2 228 17,5 246 45-64 år 13,3 270 14,0 321 65+år 15,7 153 10,4 173 Uddannelse Kort 24,4 86 17,1 116 Mellemlang 18,4 232 16,7 232 Lang 10,6 382 12,9 467 Skoleelev/anden 14,5 100 27,6 127 Erhvervsstatus Erhvervsaktiv 13,2 563 16,2 605 Ikke erhvervsaktiv 19,1 269 16,6 377 Civilstand Gift 13,2 449 10,8 454 Samlevende 12,5 114 17,7 146 Enlig (separeret, skilt) 18,4 38 24,2 62 Enlig (ugift) 16,8 34 14,1 64 Enlig (enkestand) 24,3 183 26,1 249 Fysisk aktivitet i fritiden Ja 10,1 300 17,2 230 Nej 17,4 536 18,6 767 Storryger Ja 28,5 99 23,9 82 Nej 13,0 737 15,4 915 Alkohol Har overskredet genstandsgrænsen 15,7 119 20,6 89 Har ikke overskredet genstandsgrænsen 14,9 717 15,7 908 Træffer familie 1 gang om måneden eller oftere 14,5 752 15,5 909 Sjældent eller aldrig 19,7 84 23,0 88 Træffer venner 1 gang om måneden eller oftere 14,8 766 15,5 907 Sjældent eller aldrig 16,6 70 21,7 90 Uønsket alene Ofte eller en gang imellem 32,1 142 31,6 242 Aldrig 11,9 694 11,6 755 23
2.3 Funktionsniveau blandt 65-årige eller derover Den gennemsnitlige levetid i Danmark steget, og det samme gælder de ældres restlevetid. I de senere år er antallet af ældre her afgrænset til personer på 65 år og derover været stigende. Med denne udvikling i befolkningssammensætningen forventes der en tilsvarende stigning i den såkaldte ældreforsørgerbyrde, som bl.a. inkluderer forhøjede udgifter til pleje og serviceydelser samt øgede udgifter til brug af sundhedsvæsenet. Et vigtigt mål i regeringens sundhedsprogram fra 2002 er, udover en øgning af middellevetiden, også en forbedring af befolkningens fysiske funktionsniveau og livskvalitet. Populært sagt, skal der både føjes år til livet og liv til årene. I nærværende undersøgelse måles fysisk funktionsniveau ved forskellige spørgsmål, som omhandler borgerens evne til at udføre en række dagligdags funktioner. Der er inkluderet tre spørgsmål relateret til mobilitet og to relateret til kommunikationsfærdigheder. Mobilitet omfatter: - at kunne gå 400 meter uden at hvile undervejs - at kunne gå op og ned ad trapper uden hvile - at kunne bære 5 kg., f.eks. en indkøbspose. Kommunikationsfærdigheder omfatter: - at kunne læse en avistekst (med briller eller kontaktlinser hvis det benyttes normalt) - at kunne høre en samtale mellem flere personer (med høreapparat hvis det normalt benyttes). Det fremgår af tabel 2.4, at der er en større andel blandt mænd, der har god mobilitet, end blandt kvinder. Til gengæld fremgår det ligeledes, at der er en større andel blandt kvinder end blandt mænd, der har gode kommunikationsfærdigheder. Tabel 2.4 Kan du normalt uden besvær, med lidt besvær, med meget besvær eller slet ikke gøre følgende? (65 år eller derover) (Procent). Roskilde Region Sjælland Danmark Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Kan uden besvær gå 400 meter 78,4 72,3 76,4 72,1 78,5 70,5 Kan uden besvær gå op og ned ad trapper 82,4 69,9 79,6 68,3 79,5 66,6 Kan uden besvær bære 5 kg 85,6 59,0 84,7 64,9 85,1 61,6 Kan uden besvær læse en avistekst 82,4 85,0 90,1 85,1 88,1 84,3 Kan uden besvær høre en normal samtale 62,8 71,7 68,1 71,7 64,0 70,9 Antal svarpersoner 153 173 313 322 1391 1621 I forhold til mobilitet er der blandt mænd ikke forskel på andelen, der uden besvær kan udføre en række dagligdagsfunktioner, i Roskilde Kommune og i Region Sjælland og Danmark som helhed. Blandt kvinder i Roskilde Kommune er der en mindre andel, der uden besvær kan bære 5 kg, end i Region Sjælland. Andelen blandt kvinder i Roskilde Kommune, der uden 24
besvær kan gå 400 meter, og andelen, der uden besvær kan gå op og ned ad trapper, adskiller sig ikke fra andelen i Region Sjælland og i Danmark som helhed. I forhold til kommunikationsfærdigheder er der blandt mænd i Roskilde Kommune en mindre andel, der uden besvær kan læse en avistekst, end i Region Sjælland og i Danmark som helhed. Blandt mænd er der endvidere en mindre andel, der uden besvær kan høre en normal samtale, end i Region Sjælland. Blandt kvinder er der i forhold til kommunikationsfærdigheder ikke forskel på andelen, der uden besvær kan udføre en række dagligdagsfunktioner, i Roskilde Kommune og i Region Sjælland og Danmark som helhed. 25
Standardtabel 2.1. Andel med et virkelig godt eller godt selvvurderet helbred. Forekomst (%) Standardiseret forekomst (%) Total Danmark 79,4 80,1 + 14566 Region Sjælland 77,9 79,3 2818 Roskilde 76,4 77,2 1833 Mænd 16-24 år 88,6 + 185 25-44 år 85,5 + 228 45-64 år 80,0 + 270 65+ år 64,7-153 Mænd i alt 79,5 836 Antal Kvinder 16-24 år 84,8 + 257 25-44 år 81,7 + 246 45-64 år 72,9 321 65+ år 56,6-173 Kvinder i alt 73,7 997 Kombineret skole- og Kort 64,0 70,0-189 erhvervsuddannelse Mellemlang 64,5 65,4-335 Lang 83,5 82,7 720 Skoleelev/anden skoleuddannelse 75,3 77 Erhvervsstatus Erhvervsaktiv 83,2 83,3 888 Ikke erhvervsaktiv 60,5 69,0-177 Civilstand Gift 78,1 79,0 903 Samlevende 82,7 79,1 260 Enlig (separeret, skilt) 65,0 69,6-100 Enlig (ugift) 80,5 73,6 432 Enlig (enkestand) 51,8 98 - & + markerer statistisk signifikans % 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 Danmark Region Roskilde 16-24 år 25-44 år 45-64 år 65+ år 16-24 år 25-44 år 45-64 år 65+ år Sjælland Mænd Kvinder 26
Standardtabel 2.2. Andel der ofte føler sig stresset i dagligdagen. Forekomst (%) Standardiseret forekomst (%) Total Danmark 8,7 8,8 14566 Region Sjælland 9,1 9,8 2818 Roskilde 9,3 9,5 1833 Mænd 16-24 år 7,6-185 25-44 år 9,2 228 45-64 år 11,1 270 65+ år 0,0 153 Mænd i alt 7,8 836 Kvinder 16-24 år 9,3 257 25-44 år 15,9 + 246 45-64 år 11,8 321 65+ år 1,7-173 Kvinder i alt 10,6 997 Kombineret skole- og Kort 3,2 4,0 189 erhvervsuddannelse Mellemlang 9,0 10,2 335 Lang 10,1 9,0 720 Skoleelev/anden skoleuddannelse 18,2 77 Erhvervsstatus Erhvervsaktiv 13,1 13,0 888 Ikke erhvervsaktiv 6,8 6,4-177 Civilstand Gift 9,5 9,7 903 Samlevende 10,0 8,1 260 Enlig (separeret, skilt) 15,0 15,5 100 Enlig (ugift) 9,1 7,5 432 Enlig (enkestand) 1,0 98 - & + markerer statistisk signifikans Antal % 18 16 14 12 10 8 6 4 2 0 Danmark Region Roskilde 16-24 år 25-44 år 45-64 år 65+ år 16-24 år 25-44 år 45-64 år 65+ år Sjælland Mænd Kvinder 27
Litteratur (1) Kristensen TS, Bjørner J, Smith-Hansen L, Borg V, Skov T: Selvvurderet helbred og arbejdsmiljø - Er selvvurderet helbred et frugtbart og nyttigt begreb i arbejdsmiljøforskning og forebyggelse? København: Arbejdsmiljøfondet, 1998. (2) Idler EL, Benyamini Y: Self-rated health and mortality: A review of twenty-seven community studies. Journal of Health and Social Behaviour 1997;38:21-37. (3) Davidsen M, Ekholm, Kjøller M. Associated paper: European Conference on Quality and Methodology in Official Statistics (Q2004). Mainz. Germany. May 24-26 2004. (4) Kjøller M: Stress et folkesundhedsproblem. Ugens tal for folkesundhed uge 5, 2003. Statens Institut for Folkesundhed. 28
Kapitel 3. Sygelighed og konsekvenser af sygdom Der findes forskellige perspektiver på sundheds- og sygelighedstilstanden i en befolkning. Det første perspektiv omhandler den personlige opfattelse af sundhed og helbred, og beskrives i kapitel 2. Det andet perspektiv, som dette kapitel primært omhandler, dækker den medicinske dimension. Til sidst i kapitlet vil konsekvenser af sygdom og forekomsten af ulykker blive beskrevet. Der kan anvendes forskellige registerbaserede mål for den aktuelle sundheds- og sygelighedstilstand. Dødeligheden i en befolkning er et af disse. Andre indirekte mål for sygelighedstilstanden, som kan beskrives ud fra registeroplysninger, er indlæggelsesmønstret, sengedagsforbruget og brug af primær sundhedstjeneste. Når disse mål anvendes, opnås alene en beskrivelse af sygeligheden i den del af befolkningen, der oplever så alvorlige symptomer eller sygdomme, at de kontakter det professionelle sundhedsvæsen. Ønskes der imidlertid viden om den del af befolkningens sygelighed, der ikke nødvendigvis har ført til kontakt med sundhedsvæsenet, men som alligevel belaster folks dagligdag, er det nødvendigt at spørge den enkelte borger. I dette perspektiv kan manifestationerne af sygelighed variere fra sygdomme diagnosticeret i sundhedsvæsnet til gener og besvær i dagligdagen, som kan udvikle sig til egentlig sygdom eller helt forsvinde igen. Sundhedsprofilen for Roskilde 2007 er beskrevet ud fra den enkelte borgers perspektiv, hvilket giver et unikt indblik i sygdoms og sygelighedstilstanden i Roskilde Kommune. 3.1 Sygdom og sygelighed I nærværende undersøgelse anvendes tre mål for sygdom og sygelighed: - andelen med langvarig sygdom - andelen med specifikke sygdomme - andelen med gener, symptomer og besvær inden for en 14-dages periode. Overensstemmelse mellem forskellige mål for sundhed og sygelighed Forekomsten af sygdom og sygelighed varierer afhængig af hvilket mål, der anvendes. Uanset hvilket mål der anvendes for sygdom og sygelighed, vil en større andel af borgere, der er syge, vurdere eget helbred som dårligt eller virkelig dårligt, end borgere, der er raske. Sammenhængen mellem selvvurderet helbred og forskellige mål for sygdom og sygelighed fremgår af tabel 3.1. Tabellen viser, at jo dårligere eget helbred vurderes, desto større er andelen af borgere, der har en langvarig sygdom, en specifik sygdom eller er meget generet af smerter eller ubehag. Blandt borgere med et virkelig godt eller godt selvvurderet helbred har kun 21,6 % angivet, at de har en langvarig sygdom sammenholdt med 82,8 % af borgere med dårligt eller meget dårligt selvvurderet helbred. Den samme tendens ses i forhold til de andre mål for sygdom og sygelighed. 29
Tabel 3.1 Andel med forskellige former for sygdom og sygelighed opgjort i forhold til selvvurderet helbred (Procent). Virkelig godt eller godt Selvvurderet helbred Dårligt eller meget dårligt Nogenlunde Andel med: - langvarig sygdom 21,6 63,2 82,8 - specifik sygdom 49,5 79,9 87,3 - meget generende smerter eller ubehag 25,8 61,3 90,7 Antal svarpersoner 1425 330 73 3.1.1 Langvarig sygdom Andelen med langvarig sygdom i Roskilde Kommune er belyst ved spørgsmålet om, hvorvidt borgerne har en langvarig sygdom, langvarig eftervirkning af skade eller langvarig anden lidelse. Langvarig sygdom er defineret som sygdom af seks måneders varighed eller længere og svarer til det lægelige begreb kronisk sygdom. Der er i stigende grad kommet fokus på langvarige sygdomme. Med den længere levealder er langvarige sygdomme begyndt at fylde meget i det samlede sygdomsbillede. De fleste mennesker må i dag regne med at komme til at leve en del af deres liv med en eller flere langvarige sygdomme. Endvidere relaterer en betydelig del af sundhedsvæsenets omkostninger sig til behandling af langvarige sygdomme. Det fremgår af standardtabel 3.1 side 36, at 32,2 % af borgerne i Roskilde Kommune har en eller flere langvarige sygdomme. Dette er en mindre andel end i Region Sjælland (39,9 %) og Danmark (39,8 %). Andelen, der har en langvarig sygdom, stiger med stigende alder. Blandt ikke erhvervsaktive er der en større andel, der har en langvarig sygdom, end blandt erhvervsaktive. Andelen, der har en langvarig sygdom, er større blandt enlige (separerede, skilte) end blandt gifte. Det fremgår af tabel 3.2, at der er en større andel borgere med en langvarig sygdom, der ikke er fysisk aktive i fritiden, er storryger, ikke har overskredet sundhedsstyrelsen genstandsgrænser, og ofte er uønsket alene sammenlignet med borgere der er fysisk aktive, har overskredet sundhedsstyrelsen genstandsgrænser og aldrig er uønsket alene. 30