Finansiel politik for Region Syddanmark

Relaterede dokumenter
Regler for økonomistyring og registreringspraksis Afsnit 8 Finansiel styring og betalingsformidling Pkt. 8.1 Generelt Bilag Finansiel politik

Ishøj Kommunes finansielle strategi Årlig revurdering, oktober 2012

Målet er optimering af likviditetsplaceringen og minimering af finansieringsomkostningerne inden for den af Byrådet vedtagne finansielle strategi.

At væsentlige aftaler, som forpligter kommunen udover det enkelte budgetår godkendes

Svendborg Kommunes finansielle strategi

Silkeborg kommunes finansielle strategi.

Bilag: Ringsted Kommunes finansielle strategi

Overordnede regler for kommunens finansielle styring

Svendborg Kommunes finansielle strategi

Målet er optimering af likviditetsplaceringen og minimering af finansieringsomkostningerne inden for den af Byrådet vedtagne finansielle strategi.

Finanspolitik. for. Aabenraa Kommune

1. Formål... 2 Overordnet målsætning for formue- og gældspleje... 2

Finansiel strategi for Ballerup Kommune

Bilag 3: Ringsted Kommunes finansielle strategi

Principper for økonomistyring bilag 9.1. Finansiel politik Faxe Kommune

Finanspolitik. for. Aabenraa Kommune

FINANSIEL STRATEGI. Økonomisk Forvaltning

Bilag 2. Finansiel politik for Region Midtjylland

Økonomisk Afdeling. Finansiel politik

Kommunen skal på ethvert tidspunkt være i stand til at overholde sine betalingsforpligtelser.

Finansieringspolitik for Varde Kommune

Retningslinier for styring af de finansielle dispositioner

Bilag 8.1 Finansiel strategi

Visionsseminar 2018 Bramslevgaard :: marts 2018

Finansiel politik. November Næstved Varmeværk

Dragør Kommunes Porteføljepolitik Godkendt i Kommunalbestyrelsen den. 26/1 2012

Evalueringsnotat finansiel styring 2013

CTR s bestyrelsesmøde nr.: 2014/3 Dato: J.nr.: /78672 GÆLDENDE FINANSIEL STYRINGSPOLITIK

Finansiel strategi. Godkendt i Økonomiudvalget 18. maj 2015

Vordingborg Kommune. Finansiel Politik. Finansiel politik, bilag til Økonomisk Politik 1

1 Indledning Retningslinjer for aktiver Retningslinjer for passiver Retningslinjer for leasing...4

1 Indledning Retningslinjer for aktiver Retningslinjer for passiver Retningslinjer for leasing...4

Finanspolitik. for. Aabenraa Kommune

Finansiel strategi. 1. Indledning og grundlag for finansiel strategi Den finansielle strategi omfatter 2

Politik for lån og for investering i aktier og obligationer

Finansiel Strategi for Ballerup Kommune

Februar Finansiel strategi for Syddjurs Kommune

Det grundlæggende princip i Energi Viborg-koncernens finansielle politik indeholdende:

Kasse- og regnskabsregulativ

Finansiel politik Stevns Kommune

Juni 2016 Finansiel styringspolitik

Finansrapport. pr. 1. april 2015

Kommunen skal på ethvert tidspunkt være i stand til at overholde sine betalingsforpligtelser.

Finansiel Strategi Syddjurs Kommune

NOTAT. Finansiel politik i relation til langfristet gæld

Bilag 1 til Kasse- og regnskabsregulativet. 1 Finansiel strategi for Hørsholm Kommune

Politik for styring af finansielle dispositioner

Af Odder Kommunes vision for fremgår det, at der i Odder Kommune

Februar 2014 Finansiel styringspolitik

Finansiel politik for Herning Kommune. Marts 2012

Finansiel politik. Beskrivelse af rammerne for Nyborg Kommunes aktiv- og gældsportefølje

Formål. Likviditetsstrategi. Finansieringsstrategi. Beslutningskompetencer

Finansiel Strategi. ( Finansiel styring af likvid formue og langfristet gæld )

Kasse- og regnskabsregulativ

Finansiel strategi Halsnæs Kommune 2015

Finansiel politik - Glostrup Kommune

FORSLAG. Finansiel politik for Region Sjælland NOTAT. Indholdsfortegnelse. Finansiel politik for Region Sjælland. 1. Indledning. 2.

Finansiel politik. 1. Resumé Politik for aktiv styring af Trafikselskabet Movias gældsportefølje... 4

Finansiel strategi Halsnæs Kommune 2019

Notat. Finansrapport pr. 31. december Sagsfremstilling

Finansrapport. September 2015

Finansrapport. pr. 31. juli 2014

Finansiel politik for Region Sjælland

1 Der er her tale om forholdet mellem et rimeligt afkast og kommunens forpligtelse til, at investere i aktiver med lav risiko for tab.

Den finansielle politik indeholder etiske retningslinjer for investeringer i værdipapirer.

Finansiel strategi. Bilag A3 til Principper for Økonomistyring

Økonomisk politik og Finansiel styring

Primo oktober 2013 indgået aftale med Sydbank om aktiv formuepleje - (PM-aftale).

Finansieringspolitik for Brønderslev-Dronninglund Kommune

ØKONOMIUDVALGET BEVILLINGSRAMME 70.76

Finansiel politik for Region Midtjylland

Finansiel Strategi. Hvidovre Kommune

BilagØU_130513_pkt.04_01. Finansiel Strategi. Hvidovre Kommune

På lånesiden omfattes alle kommunens kort- og langfristede lån ekskl. lån til ældreboliger, hvor låneformen er lovbestemt.

Finansiel styring i Viborg Kommune. Konference om kommunernes finansielle styring Den 27.april 2011.

Bilag til Kasse- & Regnskabsregulativet. Strategi for aktiver og passiver Bilagsnr Godkendt af Kommunalbestyrelsen:

Finansiel strategi. for

Finansiel Strategi for Sorø Kommune

Godkendelse af lånoptagelse vedrørende lånerammen for 2017, ny strategi for sammensætning af kommunens låneportefølje Tillægsbevilling 2017

Investerings- og lånepolitik. for. Spildevandscenter Avedøre I/S. Oplæg

Balanceforskydninger Afdrag på lån Optagelse af lån Øvrige balanceforskydninger Beholdningsbevægelse

Bilag. Region Midtjylland. Bilag til Kasse- og regnskabsregulativet - Finansiel politik for Region Midtjylland

Bestyrelsesmøde 9. december 2016

Finansiel politik

1. Aktivssiden (likvide midler)

BilagØU_120220_pkt.05_01. Finansiel Strategi. Hvidovre Kommune

Finansiel strategi. Furesø Kommune December 2011 FINANSIEL STRATEGI 1

Bilag 7b. 25. november Finansiel politik og strategi

Finansiel Politik 2008 Information til ledere og medarbejdere

Slagelse Kommunes Finansielle Strategi 2018

Hovedkonto 8. Balanceforskydninger

Kommunen er underlagt en række regler på det finansielle område. Reglerne fremgår af nedenstående:

Movias likviditet har de senere år været styret ud fra nedenstående retningslinjer:

Finansiel Strategi. Afrapportering for 2013

Ansvar Økonomichefen har ansvaret for, at retningslinjerne i denne strategi følges. 1 Borgmester, 1. viceborgmester, kommunaldirektør, socialdirektør

Bestyrelsen Bilag Finansiel politik. for. Trafikselskabet Movia

Bornholms Regionskommune

Finansiel politik Udkast

Transkript:

Bilag 13 til Regler for Økonomistyring og Registreringspraksis om finansiel strategi Finansiel politik for Region Syddanmark 1. Formål Region Syddanmarks finansielle politik, som formuleret i dette notat, betragtes som retningslinjer for den konkrete forvaltning af regionens finansielle poster. Formålet med den finansielle politik er at fastlægge rammerne for administrationens aktive styring af regionens finansielle poster, dvs. håndtering af de likvide midler, herunder eksempelvis en obligationsbeholdning (aktivpleje), og af gæld (passivpleje) under hensyntagen til de finansielle risici, regionen er villig til at påtage sig. På passivsiden dog med undtagelse af gæld, hvor låneformen er lovbestemt. Sammensætningen af låneporteføljen bør ses i sammenhæng med størrelsen og sammensætningen af den overskydende likviditet og udviklingen i fremtidige pengestrømme samt ønsket om budgetsikkerhed. Politikken har endvidere til formål at sikre, at Region Syddanmark har et fuldt overblik over de finansielle risici, der er forbundet med regionens aktiver og passiver. Målet er en maksimering af afkast på likviditetsplacering og minimering af finansieringsomkostninger, indenfor de nedenfor nævnte rammer for regionens risikoprofil. Den finansielle politik vil løbende blive revideret i takt med udviklingen på de finansielle markeder og regionens vurdering af finansiel risiko, dog minimum en gang om året. Der vil i den finansielle politik ikke blive fastlagt mål for eksempelvis gældsstørrelsen og størrelsen af kassebeholdningen, idet sådanne størrelser vil skulle fastlægges i forbindelse med den årlige budgetlægning. Den godkendte finansielle politik indsættes som et bilag til det overordnede dokument Regler for økonomistyring og registreringspraksis. 2. Ansvar Den finansielle politik vedtages af regionsrådet. Kompetencen til at forvalte området indenfor rammerne af nærværende finansielle politik uddelegerer regionsrådet til den administrerende direktør. Omlægning af porteføljen kan baseres på rådgivning fra eksterne parter. 1

3. Likviditetsstrategi Poster, der er omfattet af likviditetsstrategien, er de likvide aktiver. Formålet er at sikre, at regionen til enhver tid er i stand til at overholde sine betalingsforpligtelser samt undgå tab af investeret kapital (hovedstolsbevarelse) og sekundært at sikre et optimalt afkast. 3.1 Likvide midler Likvide midler kan indsættes på konti i de pengeinstitutter, der samarbejdes med. I tider med finansiel uro opfyldes det strategiske ønske om kapitalbevarelse ved at minimere indeståender i pengeinstitutter og i stedet placere overskudslikviditet i korte obligationer. Størrelsen af indestående følges dagligt, og størrelsesforholdet mellem indestående og korte obligationer reguleres i forhold til de aktuelle pengestrømme; eksempelvis i forhold til modtagelse af bloktilskud og betaling af leverandører og lønninger. Kontante beholdninger undgås i videst muligt omfang. 3.2 Investering Som alternativ til indskud i pengeinstitutter kan likvide midler investeres i værdipapirer. Regionen har mulighed for at investere dens likviditet i følgende typer af værdipapirer: Stats- og realkreditobligationer samt obligationer med tilsvarende sikkerhed Udbyttegivende investerings- og placeringsforeninger Aktier der bliver handlet på et reguleret marked Region Syddanmark kan indgå porteføljeaftaler med samarbejdspartnere, som efter nærmere aftale får stillet et beløb til rådighed. Afkastet på en porteføljeaftale sammenholdes minimum månedligt med afkast på sammenlignelige porteføljer samt den forrentning som ville være opnået, hvis det investerede beløb var blevet stående på konto i pengeinstitut. Endvidere kan porteføljen sammenlignes med relevante indeks. 2

3.3 Likviditetsmæssig risikomodel Ovenstående kan sammenfattes i nedenstående risikomodel for Region Syddanmark vedrørende likviditetsområdet: Risikoprofil Risikomål Gevinst/tab Fast rente-andel 0 100 % Variabel rente-andel 0 100 % Investeringsandel: Kontant og aftaleindskud Stats- og kommunekredit- samt realkreditobligationer Øvrige Lav moderat risiko Minimering af risiko/kapitalbevarelse Lav Moderat 0-100 % 0-100 % 0 15 % I Bilag 1 er der vist eksempler på, hvilken risikoprofil forskellige investeringsporteføljer medfører. 4. Gældsstrategi Region Syddanmarks låntagning er reguleret af Økonomi- og Indenrigsministeriets Bekendtgørelse om regionernes låntagning og meddelelse af garantier m.v. (Lånebekendtgørelsen). 4.1 Låneoptagelse I forbindelse med låneoptagelse undersøges mulighederne for lån hos relevante penge- og kreditinstitutter. Løbetiden for regionens lån tager almindeligvis udgangspunkt i de aktiver, som den enkelte låneoptagelse skal finansiere, således at løbetiden afspejler det pågældende aktivs levetid. Regionen optager som hovedregel lån med en løbetid på 10 til 25 år. Lånene optages typisk som annuitets- eller serielån. Hvorvidt et lån optages med fast eller variabel rente, afhænger af den aktuelle finansielle situation på optagelsestidspunktet, eksempelvis i form af generelt renteniveau og regionens konkrete gældssammensætning. 4.2 Fast og variabel rente Regionen har mulighed for at optage lån med såvel fast som variabel rente og kan efterfølgende omlægge lån både til fast og variabel forrentning. Variabelt forrentede lån må udgøre mellem 0 pct. og 75 pct. af den samlede låneportefølje. Fast forrentede lån må udgøre mellem 25 pct. og 100 pct. af den samlede låneportefølje. En rentebinding under 12 måneder anses for at være variabel. 3

4.3 Valuta Lån optages i danske kroner. Med hensyn til optagelse af lån i anden valuta end danske kroner skal der foretages fuld kurssikring, da regionen, i henhold til reglerne i lånebekendtgørelsen for regioner, ikke må være eksponeret i anden valuta end danske kroner. 4.4 Finansielle instrumenter I det finansielle marked udbydes en række styringsinstrumenter, som i nogle tilfælde kan være velegnede til brug for styringen af låneporteføljen. Regionen kan i henhold til lånebekendtgørelsen anvende swap-aftaler til omlægning af lån og terminsforretninger med henblik på kurs- og rentesikring i en periode. Regionen må derimod ikke anvende optioner. De finansielle instrumenter kan ifølge lånebekendtgørelsen kun anvendes i relation til direkte betalingsforpligtelser vedrørende regionens gæld. Swap-aftaler kan være velegnede til brug for styringen af låneporteføljen. De anvendes i direkte tilknytning til eksisterende lån, hvorved der kan spares omkostninger og opnås fleksibilitet i forhold til en egentlig omkonvertering. Det er regionens politik at anvende finansielle instrumenter, når det skønnes fordelagtigt. De vigtigste finansielle instrumenter er: Aftaler om rentesikring, hvor formålet er at fastlåse eller lægge loft på rentesatsen i en eller flere fremtidige terminer på lån med variabel rente Swap-aftaler, som kan anvendes til eksempelvis ændring af rentesammensætning fra variabel rente til fast rente i en periode 4.5 Leje og leasing Leasing er en alternativ finansieringsform i forhold til køb. Regionen kan lease et aktiv af et leasingselskab i stedet for at finansiere anskaffelsen af aktivet ved træk på kassebeholdningen eller ved låneoptagelse. Som udgangspunkt anvendes der ikke leasing. Der kan dog i konkrete situationer anvendes leje eller leasing, når det vurderes at være økonomisk og administrativt hensigtsmæssigt eller nødvendigt i forhold til egentligt ejerskab. Om leje og leasing kan der for yderligere information og vejledning henvises til Bilag 23: Leje og leasingaftaler i Regler for økonomistyring og registreringspraksis. 4

4.6 Valg af metode til omlægning af lån Lån kan typisk omlægges ved: Indfrielse af det gamle lån og optagelse af et nyt lån Udfærdigelse af en allonge til et eksisterende gældsbrev Indgåelse af en swap-aftale Valg af metode til omlægning afhænger af, hvilken lånetype der skal omlægges. Endvidere indgår en vurdering af, hvad der er økonomisk mest hensigtsmæssigt i den givne situation. 4.7 Rapportering Regionsrådet orienteres om låneporteføljen og gennemførte/planlagte ændringer i forbindelse med behandling af budget og regnskab. 4.8 Gældsmæssig risikomodel Ovenstående kan sammenfattes i nedenstående risikomodel for Region Syddanmark: Risikoprofil Lav moderat risiko Risikomål Minimering af risiko Gevinst/tab Lav Moderat Udenlandsk valutaandel (usikret) 0 % Fast rente-andel 25 100 % Variabel rente-andel 0 75 % Låneformer Fastforrentede lån Variabelt forrentede lån Renteswap Terminsforretninger Låneporteføljen overvåges løbende og tilpasses efter ovennævnte retningslinjer. I Bilag 2 er der vist eksempler på, hvilken risikoprofil forskellige sammensætninger af gæld medfører. 5

Bilag 1: Risikoprofil ved sammensætning af investeringsportefølje I nedenstående tabel er der ud fra en givet investering vist forskellige eksempler på, hvordan en sådan kan sammensættes i overensstemmelse med regionens risikoprofil. En rentebinding under 12 måneder anses i denne sammenhæng for at være variabel. Tabel 1: Investeringsportefølje Investeringskategori Andel i pct. Andel i pct. Andel i pct. F1-obligationer 100 60 35 Stats- og realkreditobligationer mellemlange 0 40 50 Aktier mv. 0 0 15 I alt 100 100 100 Risikoprofil Lav Lav Moderat Moderat Lav og moderat risiko defineres således: Lav risiko: Det har højeste prioritet, at der kun sker små udsving, og at afkastet er stabilt, samt at hovedstolen bevares. Moderat risiko: Stabilitet har stor betydning. Der kan forventes moderate kursudsving, men der er også forventning om et lidt større afkast på sigt. Bilag 2: Risikoprofil ved sammensætning af låneportefølje I nedenstående tabel er der ud fra en givet gæld vist forskellige eksempler på, hvordan en sådan kan sammensættes i overensstemmelse med regionens risikoprofil. En rentebinding under 12 måneder anses i denne sammenhæng for at være variabel. Tabel 2: Låneportefølje Gældskategori Andel i pct. Andel i pct. Andel i pct. Banklån, fast 40 0 0 Banklån, variabelt 10 10 10 Variabelt obligationslån 15 25 55 Fast forrentet obligationslån 35 65 35 I alt 100 100 100 Risikoprofil Lav Lav Moderat Moderat 6

Lav og moderat risiko defineres således: Lav risiko: Det har højeste prioritet, at der kun sker små udsving, og at finansieringsomkostningerne er stabile. Moderat risiko: Stabilitet har stor betydning. Der kan forventes moderate kursudsving, men der er også forventning om lidt mindre finansieringsomkostninger på sigt. 7