Skjal 1: Tilráðingar 2007

of 9 Rekommandation 3/2007 Skjal 1: Tilráðingar 2007 Vestnordisk råds rekommandation 3/2007 Vestnordisk Råd opfordrer Færøernes Landsstyre, Grønlands Landsstyre og Islands Regering til at forøge og styrke samarbejde, samråd og koordination med de nordiske lande samt med øvrige lande omkring Nordatlanten, vedrørende sikkerhed i Nordatlanten, specielt med hensyn til redningsarbejde. Vestnordisk Råd opfordrer til, at der satses på fælles øvelser omkring redning samt koordination vedrørende mulige katastrofe i Nordatlanten. Begrundelse: Det er vigtigt, at der findes en varig, tilfredsstillende og tilstrækkelig løsning vedrørende sikkerheden i Nordatlanten, ikke mindst hvad angår redningsberedskab i og omkring Nordatlanten. Dette er af stor interesse for alle lande omkring Nordatlanten, ikke mindst for de vestnordiske lande, som er omgivet af et enormt havområde. USA's beslutning om, at trække sin styrke, inklusivt sit redningskorps, fra Island samt USA s militærs formindskede tilstedeværelse i Grønland og på Færøerne, har medført, at der i området ikke længere findes tilstrækkeligt kapacitet til at reagere prompte, hvis der sker en stor katastrofe på fjerne steder eller langt fra land. Denne bekymring forstærkes ved, at der er en stadigt stigende økonomisk aktivitet og trafik i området i det høje nord, hvor der hidtil har været meget begrænset trafik. Det er almindelig enighed om, at den økonomiske aktivitet vil stige stærkt i løbet af de næste år. Som følge af, at det område som er dækket af is i og ved Arktis formindskes, åbnes der for nye sejlruter i området. Nye teknologier forbedrer også mulighederne for menneskelige aktiviteter i området. Dette medfører øgede muligheder for at finde og udnytte arktiske ressourcer, som også medfører større interesse i området, som man så klart har kunnet observere i de sidste måneder. Samtidig med at trafikmulighederne øges, styrkes turismeaktiviteten i området, hvor den tidligere har været meget begrænset. Dette medvirker til større menneskeligt aktivitet. Trafikken af passagerskibe samt fragtskibe med eksempelvis kemikaler og olie, er steget og vil stige kraftigt i området, hvor der er fare på grund af is, samtidig med at der er mangel på erfarne og uddannede skibsførere til sejlads i og omkring Arktis. Store dele af området ligger også fjernt fra bebyggede områder. Dette medfører større risiko for, at et forlis kan udvikle sig til en enorm miljømæssig eller menneskelig katastrofe. Dette stiller større krav til, at der findes en varig, tilfredsstillende, koordineret og tilstrækkelig beredskabsstyrke i og omkring Nordatlanten. Rådet mener, at det ville være fordelagtigt, hvis landene i området, styrker sit samarbejde, koordination og samråd, for at kunne reagere på en tilfredsstillende måde. Vestnordisk Råd anser det af yderste vigtighed, at man i Vestnorden samt i hele Nordatlanten i større grad samarbejder omkring redningsarbejde. Derfor opfordrer Vestnordisk Råd regeringerne i Vestnorden og omkring Nordatlanten, til i større grad at samarbejde omkring redningsarbejde. De

of 9 Rekommandation 3/2007 opfordres til, både at øge samarbejde og samråd på området. Mange af landene har bilaterale aftaler med forskellige lande. Dette er positivt. Rådet mener dog, at det for at sikre et tilfredsstillende beredskab er vigtigt, at man i meget større sammenhæng koordinerer reaktionen på en eventuel katastrofe, samt at en multinational indsats forberedes på eventuelle katastrofer i området. Vestnordisk Råd mener, at fælles redningsøvelser med alle lande omkring Nordatlanten ville være fordelagtig.

of 9 Rekommandation 3/2007 Vestnordisk Råds rekommandation nr. 4/2007 Vestnordisk Råd opfordrer Færøernes Landsstyre, Grønlands Landsstyre og Islands Regering til at tage initiativ til at indlede et samarbejde mellem redningstjenesterne og bjergningskorpsene til søs og til lands i de tre lande og yde støtte til et sådant samarbejde. Begrundelse: De vestnordiske lande har meget til fælles, når det drejer sig om vejrforhold, geografiske betingelser og bebyggelse. Vejret kan være farefuldt, og landene er tyndt befolkede med et stort antal afsides beliggende bygder, hvor samfærdslen er vanskelig og desuden hæmmes af vidtstrakte højlandsområder. Dertil kommer, at der i alle landene foregår en intensiv færdsel til søs. Landene må derfor kæmpe med sammenlignelige betingelser, når det drejer sig om beredskabet i forhold til og reaktionerne på ulykker og naturkatastrofer. Eksempelvis er eftersøgningsområderne meget store, både til søs og til lands, voldsomme vejrforhold kan gøre redningsaktioner vanskelige, og så fremdeles. De sammenlignelige betingelser i landene lægger op til fælles, koordineret specialuddannelse, når det handler om bjergning til lands og til søs, og det er overordentlig vigtigt, at redningshold til enhver tid er i beredskabsposition og har modtaget en så god træning som muligt. Udviklingen af kunnen, knowhow og erfaring i rednings- og bjergningsarbejde er ikke kommet lige langt i de vestnordiske lande. Der drives redningstjenester og bjergningskorps i Island og på Færøerne. På Island er bjergnings- og redningskorps bygget op omkring frivillige, hvilket har givet vældig gode resultater, og der er i årenes løb blevet opbygget en omfattende knowhow, erfaring og kunnen. Der er i de seneste år blevet arbejdet målbevidst på at øge knowhow og kunnen på rednings- og bjergningsområdet både på Færøerne og i Grønland. Gensidig oplysningsvirksomhed og indbyrdes samarbejde er allerede i et vist omfang indledt mellem de vestnordiske lande. Det er i alles interesse, at et sådant samarbejde øges, ikke mindst i betragtning af, hvor meget landene kan lære af hinanden. Et øget samarbejde mellem redningstjenester og bjergningskorps i de vestnordiske lande vil således være i alles interesse. Målet med et sådant samarbejde skulle især være at formidle knowhow og erfaring på rednings- og bjergningsområdet, at etablere samarbejde om opbygning af redningstjenester og bjergningskorps, og at foranstalte træning og udgivelse af informationsmateriale. Landenes regeringer opfordres derfor til at yde redningstjenester og bjergningskorps i landene støtte til yderligere samarbejde, ikke mindst hvad angår opbygningen af bjergningskorps, hvor disse behøves.

of 9 Rekommandation 3/2007 Vestnordisk Råds rekommandation nr. 5/2007 Vestnordisk Råd opfordrer Færøernes Landsstyre, Grønlands Landsstyre og Islands Regering til at øge forskningssamarbejdet omkring størrelserne af bestandene af de vigtigste arter af fiskebestande inden for landenes søterritorier, især de fælles bestande, og til at koordinere undersøgelsesmetoderne for derigennem at lette en realistisk sammenligning mellem landene. Samtidig opfordres regeringerne til at sikre at der laves undersøgelser af årsagssammenhængen mellem på den ene side bestandsstørrelser, og på den anden side miljøfaktorer, rovfiskeri og fiskeri, og at der etableres en effektiv formidling af informationer mellem landene om udbredelsen af fiskebestande og havpattedyr. Begrundelse: De vestnordiske lande bygger en overvejende del af deres udkomme på havfiskeri. Der bør arbejdes hen imod en koordinering af de metoder, som Færøerne, Grønland og Island anvender ved undersøgelse af deres bestande af konsumfisk. De nuværende forskningsmetoder er ikke sammenlignelige. Derfor kan det vise sig vanskeligt at holde de statistiske oplysninger, der bygger på disse, op imod hinanden. Dette kan blive en hindrende faktor, når man prøver på at danne sig et helhedsbillede af fiskebestandenes situation, ikke mindst de bestande, der strejfer omkring mellem landenes søterritorier. Man kan derfor sige, at landene mangler koordinerede data til at træffe beslutninger om udnyttelsen af fiskebestandene, og dette gælder i særlig grad for de fælles bestande. Ligesom et bæredygtigt fiskeri af fiskebestandene er i alles interesse, er det væsentligt, at beslutninger om en årlig totalkvote for fiskeriet af enkelte arter bygges på et videnskabeligt skøn over bestandenes størrelse. Dette gælder især for tre af landenes vigtigste fiskebestande, nemlig torsk, helleflynder og rødfisk, eftersom det her drejer sig om fælles bestande. For nylig har resultaterne af målinger foretaget af landenes havundersøgelsesinstitutter tydet på, at torskebestandens situation inden for de enkelte landes søterritorier taget hver for sig er forskellig. Et skøn over størrelsen af torskebestanden inden for Islands og Færøernes søterritorier viser, at den er aftagende, hvorimod torskebestanden ud for Grønlands østkyst er tiltagende. Eftersom fangstredskaberne udelukkende anvendes til torskefiskeri og ikke til at fiske andre arter, har den kraft, der er blevet sat ind på fiskeri, stået i grel kontrast til resultaterne af de ovenfor nævnte målinger. Denne mangel på overensstemmelse viser, hvor vigtige forskningsmetoderne er ved skøn over bestandsstørrelsen, og den rejser spørgsmålet om, hvor stor betydning man for eksempel skal tillægge forskellen på størrelsen af torskebestanden fra land til land. Et formelt samarbejde i forbindelse med optællinger af bestandene og en koordinering af forskningsmetoderne vil gøre det lettere at få et helhedsbillede af bestandenes virkelige størrelse, hvilket er et betydningsfuldt skridt, når det gælder om at arbejde for et bæredygtigt fiskeri. Samtidig er det vigtigt at undersøge samspillet mellem på den ene side bestandsstørrelser og på den anden side miljøfaktorer såsom havets temperatur, havstrømmenes retning og/eller ændringer i forløbet af forskellige havstrømme,

of 9 Rekommandation 3/2007 heriblandt dybhavsstrømme, hvortil kommer fødetilgang, rovfiskeri og fiskeri, med henblik på at undersøge, hvad der er de udslaggivende faktorer for fiskebestandenes bevægelser og størrelser. 1 Samarbejdet om forskning i størrelsen af bestandene af de vigtigste fiskebestande har været begrænset, og i de tilfælde, hvor det har fundet sted, har det ikke været regelmæssigt, men været afhængigt af initiativ fra enkeltpersoner, der har søgt støtte til enkeltstående samarbejdsprojekter. Som eksempel kan nævnes samarbejdet mellem Island og Grønland efteråret 2006 om forskning i helleflynder og rødfisk. Dette samarbejde indebar blandt andet sammenligning mellem fangstredskaberne med henblik på at kunne udregne fangstprocenterne for forskellige nettyper, hvad der igen er en forudsætning for, at kunne foretage en realistisk sammenligning af forskningsresultater. I lyset af ovenstående redegørelse og de tegn, der har vist sig på ændringer i størrelsen af de vigtigste konsumfiskebestande, opfordres de vestnordiske landes regeringer til at få løftet det samarbejde, som anbefales, over i formelle spor med faste finanslovsbevillinger, således at det bliver muligt at arbejde hen imod så bæredygtigt et fiskeri som muligt i fremtiden. 1 Et øget samarbejde på dette område ville være en udmærket fortsættelse af det vestnordiske hav- og klimaforskningsprojekt (Vestnordisk Oceanklima Forskningsprogram). Dette var et fælles projekt for Naturinstituttet i Grønland, Islands Havforskningsinstitut, Færøernes Fiskeriforskningsinstitut, Nansen-Centret i Norge og Danmarks Meteorologiske Institut, hvor man undersøgte sammenhængen mellem på den ene side klimaændringer og forandringer i havene mod nord og på den anden side fiskebestande. Projektet var støttet af Nordisk Ministerråd og varede fra 2000 til udgangen af 2006.

of 9 Rekommandation 3/2007 Vestnordisk Råds rekommandation nr. 6/2007 Vestnordisk Råd opfordrer Færøernes Landsstyre, Grønlands Landsstyre og Islands Regering til at sikre, at der udarbejdes obligatorisk undervisningsmateriale om kvinders forskellige vilkår og betingelser i Arktis og Vestnorden og om menneskerettigheder. Undervisningsmaterialet skal tage sigte på elever på ungdomsuddannelserne. Målet er, at sætte gang i diskussionen om ligeretsspørgsmål og øge forståelsen for, at kvinders rettigheder er menneskerettigheder uafhængige af kultur, samt at bidrage til øget indsigt i kvinders forskellige vilkår og betingelser i Arktis og Vestnorden. Begrundelse: Rundt omkring i verden, især i de mere fattige lande, lader kvinders vilkår meget tilbage at ønske. Til at underbygge dette kan nævnes uhyggelige eksempler på undertrykkelse af kvinders rettigheder såvel som vold imod kvinder. Kønsrelaterede krænkelser af menneskerettighederne og kønsrelateret vold afspejler traditionelle holdninger til kvinder gående ud på, at kvinder ikke skal have lov at nyde de samme rettigheder, den samme værdighed og den samme respekt som mænd. I de senere år har der været en øget debat om seksuel vold imod børn og kvinder, en af de alvorligste krænkelser af det enkelte menneskes integritet. Dette bør der sættes ind imod. Kvinders stilling følger ikke automatisk deres levevilkår, for mentalitet er langt mere afgørende. Love om kønnenes ligeberettigelse er, i lighed med andre særlige foranstaltninger, vigtige, når det handler om at forbedre kvindernes situation. Men ligeberettigelse i praksis kræver ændringer i mentaliteten. Holdninger bevares eller ændres i takt med den sociale opdragelse af børn og unge, der især finder sted inden for familien og i uddannelsessystemet. Udarbejdelsen af obligatorisk undervisningsmateriale om menneskerettigheder og kvinders forskellige vilkår i Arktis og Vestnorden kan være et lod i vægtskålen til mentalitetsændringer, der kunne indebære lige respekt for kvinder og mænd som mennesker, der bør nyde de samme menneskerettigheder og have samme menneskelige integritet. Der foreligger ikke systematisk indsamlede oplysninger om kvinders vilkår i Arktis, når man ser bort fra de nordiske lande. Det samme gælder forskning. Derimod foreligger resultaterne af en af de mest omfattende undersøgelser, der er blevet foretaget af livsvilkårene i Arktis. Resultaterne blev offentliggjort i slutningen af marts 2007; det drejer sig om slutrapporten fra det internationale forskningsprojekt SLiCA (dvs. Survey of Living Conditions in the Arctic), som blev indledt i 1997 og blev foretaget med støtte fra forskellige institutioner. Undersøgelsen omfattede polarsamfundene i USA og Canada, i Norden, herunder de vestnordiske lande med undtagelse af Færøerne, og desuden samfundene af oprindelige befolkninger i Rusland. Det ville være muligt at nyttiggøre disse resultater ved udarbejdelsen af undervisningsmateriale om kvinders situation i polarområdet. Det samme gælder en nylig udkommen bog om velfærd i de vestnordiske lande, som bygger på resultaterne af forskning, der er blevet udført på initiativ af Nordisk Ministerråd. Det kan ikke udelukkes, at andet materiale og andre undersøgelser kan komme på tale, men i de to nævnte forskningsrapporter findes der stof, der kunne udnyttes ved udarbejdelsen af undervisningsmateriale om kvinders forskellige vilkår og betingelser i polarområdet, herunder kvinders positive sociale rolle som stærke forbilleder og enkeltindivider i

of 9 Rekommandation 3/2007 samfundet på linje med mænd. Ind i materialet kunne siden flettes oplysninger om menneskerettigheder og kvinders rettigheder, såsom FN s menneskerettighedskonvention og konventionen om afskaffelse af enhver form for diskrimination af kvinder, foruden andet beslægtet stof, der kunne tjene til at anskueliggøre sammenhængen mellem menneskerettigheder, kultur og kvinders situation.

of 9 Rekommandation 3/2007 Vestnordisk Råds rekommandation nr. 8/2007 Vestnordisk Råd opfordrer Færøernes Landsstyre, Grønlands Landsstyre og Islands Regering til at støtte finansieringen af en arbejdsgruppe, som via Vestnordisk Råds præsidium og sekreteriat skal udarbejde forslag til oprettelsen af nordiske højskoler i Island, Grønland og Færøerne. Begrundelse Vestnordisk Råd fejrer sit 10-års jubilæum i år, og det er en oplagt mulighed til at markere et konkret initiativ, som kan opfylde intentionerne om en styrkelse af samarbejdet i Vestnorden og at styrke Vestnordens rolle i det Nordiske samarbejde. Vestnordisk Råd har vedtaget en lang række rekommendationer, som handler om uddannelse og øget kontakt og kendskab mellem ungdommen i Vestnorden og i Norden som helhed og øget kontakt mellem udannelses- og forskningsmiljøerne i Vestnorden og det øvrige Norden. På sit årsmøde i 2006 vedtog rådet foreksempel en rekkomandation til regeringerne i det tre lande om at styrke undervisningen i de vestnordiske landes historie, samfundsforhold, sprog og kultur. At etablere en infrastruktur for viden, uddannelse og direkte kendskab mellem de vestnordiske lande og Norden som helhed, er uden tvivl en af de vigtigste forudsætninger for at styrke Vestnorden. Frivilligt initativ til nordiske højskoler i Vestnorden En gruppe frivillige i Færøerne har taget initiativ til at skitsere et projekt til oprettelse af Vestnordiske Højskoler. De har haft kontakt til personer i Island og Grønland, som støtter idéen. Initiativtagerne foreslår blandt andet: Oprettelsen af nordiske højskoler specielt med henblik Færøerne, Grønland og Island. Projektet stiler efter at etablere halv- og/eller helårs kostskoler i de vestnordiske lande, hvor målgruppen er voksne, myndige studerende fra Vestnorden og det øvrige Norden samt fra nabo-områder Hensigten er at styrke tilknytningen og samarbejdet mellem de vestnordiske lande og det øvrige Norden, samt at øge nabolandenes interesse for sprog, historie, kultur, miljøet og ressourcegrundlaget i den vestnordiske region. Det overordnede formål med nordiske højskoler i Vestnorden er at fremme kontakter, kundskaber og viden, der bibringer til at give de nordiske regioner en central placering i det internationale regionale samarbejde Undervisningen tilrettelægges med særlig henblik på fag, der relaterer til disse emneområder: - Sprog - Kultur - Historie

of 9 Rekommandation 3/2007 - Demografi - Erhvervsgrundlag - Samfundsøkonomi - Miljø - Ressourcer/ressourcegrundlag - Vestnorden/Europa Højskolerne bør samtidig have opholdsfaciliteter til forskere, forskerstuderende og specialestuderende, der beskæftiger sig med videnskabelige studier af emner, der relaterer til Vestnorden og det land, hvor skolen er. Initiativtagerne forestiller sig, at de nordiske højskoler oprettes i de vestnordiske lande med national forankring og finansiering evt. med støtte fra nordiske midler. Men at højskolerne kan organiseres under en fælles nordisk bestyrelse og med fælles udveksling af lærerkræfter, undervisningsplaner, evalueringer m.v. (Skitseprojekt fra initiativtagerne vedlægges som bilag) Forslag til projekt og arbejdsgruppe For at disse forslag kan bringes fra idéfasen til konkret handling er det nødvendigt at Vestnordisk Råd tager projektet til sig og inddrager øvrige instanser. Derfor rekommanderes, at: Vestnordisk Råds præsidium udpeger en arbejdsgruppe på 5 personer fra de vestnordiske lande og fra Norden iøvrigt, der skal analysere og udarbejde et konkret forslag til oprettelse, organisering og finansiering af nordiske højskoler i de vestnordiske lande. Arbejdsgruppen refererer til Vestnordisk Råds præsidium, og aflægger rapport som kan præsenteres på Vestnordisk Råds årsmøde 2008 Vestnordisk Råds sekretariat står for den praktiske samordning og den økonomiske styring af projektet. Nordisk Ministerråd søges om midler til finansiering af projektet Vestnordisk Råd opfordrer regeringerne i Island, Grønland og Færøerne til at støtte projektet økonomisk og med teknisk samarbejde