Midtbyforbindelsen i Horsens Indbudt projektkonkurrence, 2009 Konkurrenceprogram
1 / Indbydelse Det er med stor glæde, at Horsens Kommune indbyder 5 teams til at komme med bud på en helhedsplan, som vil være medvirkende til at Horsens opleves som en moderne, velfungerende og dynamisk by. For at kunne opfylde denne høje ambition har kommunen besluttet at en arkitektkonkurrence skal sammenfatte alle de mange initiativer, ideer, undersøgelser, analyser m.m. der har været gennemført, til et konkret bud på Midtbyforbindelsen i Horsens. Visionen for Midtbyforbindelsen er, at den ved hjælp af varierede aktiviteter og indbydende opholdsmuligheder vil sammenbinde strækningen fra banegården til gågadenetværket og videre til Horsens Havn. Horsens byggede struktur har en stærk historisk forankring og det fremgår tydeligt at byen er opstået over lang tid og at disse kvaliteter til dels stadig er intakte og er med til at gøre Horsens til en by med et stort udviklingspotentiale. De unikke kvaliteter skal forstærkes og videreudvikles med nye arkitektoniske tiltag og gøre Horsens til en attraktiv, smuk og dynamisk by. Det er denne udfordring, jeg som borgmester og borger i byen glæder mig til at give og se nogle kreative bud på. Rigtig god fornøjelse med opgaven. Indhold 1. Indbydelse 1 2. Baggrund 2 3. Ambitionen med konkurrencen 6 4. Konkurrenceområdet 8 5. Trafikale forhold 14 6. Planforhold, økonomi og tidsplan 17 7. Konkurrenceopgaven 18 8. Konkurrencebetingelser 21 Jan Trøjborg Borgmester
2 / Baggrund Horsens en by i udvikling Horsens Kommune er inde i en rivende udvikling med vækst og dynamik, ambitioner og visioner. Antallet af virksomheder, arbejdspladser og borgere stiger konstant, og Horsens er i særklasse, når det handler om profil og omdømme. Horsens Kommune ligger i et vækstmæssigt smørhul. Og der er et stort potentiale for yderligere vækst i erhvervslivet, kulturlivet og bosætningen. Horsens Kommune er med sine knap 82.000 borgere blandt landets største, og ifølge Danmarks Statistik er Horsens Danmarks hurtigst voksende kommune med en vækst på mere end 20 pct. frem til 2030. Det vil sige, at kommunens indbyggertal vil vokse fra det nuværende antal borgere til ca. 96.000 borgere om 21 år. Samtidig er byen Horsens vokset og er nu landets 8. største by med et stigende antal studerende, mange nye private og offentlige arbejdspladser og et optimalt omdømme. Fra at være mest kendt for sit statsfængsel har Horsens gennem de seneste år gennemgået en utrolig forvandling, og Horsens er nu mest kendt for oplevelser, koncerter og festivaler. Det viser den seneste nationale måling på byens image. Forvandlingen begyndte allerede i starten af 1990- erne, da Horsens satte gang i et fysisk og kulturelt parløb. Fysisk blev der sat gang i en større forbedring af midtbyen. Der blev lavet nye gågader, der kom gang i byfornyelsen. Der blev planlagt med progressiv borgerinddragelse og udviklet i mange forskellige fysiske projekter. Der blev vedtaget politikker for arkitektur og bevaring, og nye måder at administrere på blev dagligdag. Kulturelt startede udviklingen med værtskabet for Landsstævnet med ca. 25.000 deltagere. Det blev starten på en ændret selvopfattelse, som for alvor tog fart fra år 2000 og årene efter, da Horsens kunne invitere til unikke koncerter med blandt andet Bob Dylan, David Bowie, Elton John, Poul Mc Cartney, R.E.M., og i 2006 to gigantkoncerter med henholdsvis Madonna og Rolling Stones.
Krydret med de årligt tilbagevendende festivaler blandt andet Europæisk Middelalder Festival, Børneteater Festival, Blues Festival og Holmboe Festival og eksempelvis Europeaden 2007, hvor ca. 5000 dansere og musikere fra hele Europa optrådte i tre - fire dage, har Horsens Kommune et enestående ry for, at store arrangementer håndteres med professionalisme og entusiasme ud fra devisen: I Horsens løfter vi i flok. Horsens byder på mange forskellige kulturelle tilbud. Her udendørs forestilling på Teatertorvet. Uddybende aktivitetskalender kan ses i Gehls byrumsanalyse s. 25
Konkurrencens baggrund Konkurrencen om Midtbyforbindelsen indgår i en større byudviklingsproces i Horsens. Havnen er under omdannelse, og der har været afholdt en indbudt idekonkurrence om havneområdets fremtid i efteråret 2008, som giver bud på en helt ny bydel med attraktive boliger tæt ved vandet og masser af kultur- og fritidsaktiviteter. Et unikt maritimt miljø som skal blive en fuldstændig integreret del af byen. Resultatet af konkurrencen skal danne grundlag for en fremtidig masterplan for området. En anden konkurrence, også afholdt i 2008, giver helt nye forslag til et 34.000 m 2 stort areal nær banegården, hvor det tidligere Slagteri var placeret. En ny Kulturstation, et stort indkøbscenter, boliger og butikker indgår i de nye planer for området. Øverst: Illustration fra havneområdet som det måske kommer til at tage sig ud i fremtiden. Projekt v. Rambøll Nyvig m.fl. Nederst: Illustration af den nye Kulturstation, projekt SHL arkitekter.
Forretningsområdet omkring Søndergade har udviklet sig de seneste år til et attraktivt strøg med mindre specialbutikker og cafeer i sidegaderne. Hele området syd for Rådhuset er under omdannelse fra småerhverv til et butiksområde med større enheder som f.eks. Bilka og Jysk. Alle førnævnte delprojekter hænger tæt sammen med helhedsplanen for midtbyen og især Midtbyforbindelsen som skal skabe optimal sammenhæng mellem havnen, gågaderne og den kommende kulturstation og butikscenter ved banegården. Søndergade er byens attraktive hovedgade, som danner en smuk ramme om gadens aktiviteter.
3 / Ambitionen med konkurrencen Med det formål at udskrive konkurrencen på den bedst tænkelige baggrund er konkurrenceprogrammet udarbejdet på baggrund af grundige forundersøgelser og analyser, som har resulteret i to omfattende byrumsanalyser, udarbejdet af henholdsvis Gehl Architects og Bygningskultur Danmark i 2008. Byrumsanalysen, udarbejdet af Gehl Architects, afspejler ambitionsniveauet i Horsens Kommune om at give borgerne en endnu bedre ramme til en smukkere og mere velfungerende by. Udover at give en grundig analyse og et godt overblik af Horsens midtby, fungerer rapporten også som et visions- og strategiværktøj. Der har været afholdt offentlige møder om Byrumsanalysen, hvor borgere og andre interessenter kunne komme og høre om visionerne. Uddybende tekst og diagrammer om vision og strategi i Gehls Byrumsanalyse s. 70-73 en dynamisk by en bæredygtig by en sund by en god by at bo i en by for alle en kulturel by en attraktiv handelsby udnytte herlighedsværdierne fredeliggøre byens hjerte udvikle kvartersindentiteter skabe et godt fodgængernetværk udvikle de rekreative rum skabe en tryg by
< Horsens Kommunes overordnede visioner og strategier til at opnå målene At man i Horsens Kommune også er sig meget bevidst om den kulturhistoriske arv og ser et stort potentiale i at benytte det strategisk til at understrege det unikke i Horsens, er belyst i Bygningskultur Danmarks kortlægning af bevaringsværdier i bygninger og byrum. Horsens skal være en levende og alsidig by. Konkurrencen om Midtbyforbindelsen søger efter forslag, der skal styrke sammenhængskraften i midtbyen. Konkurrenceforslagene skal endvidere optimere og videreudvikle de mange kvaliteter, som allerede findes i Horsens og samtidig foreslå nye og spændende udviklingsmuligheder. Konkurrencen har derfor fokus på både det overordnede greb og de enkelte byrum. På den baggrund ønskes der forslag til både en helheds- og udviklingsplan samt forslag til to centrale byrumsforløb som væsentlige brikker i udviklingsforløbet. Den eksisterende arkitekturpolitik i Horsens Kommune er udformet med tanke på at sikre kulturarven. Her Gyldinghus (1905), Nørregade 1.
4 / Konkurrenceområdet Topografi og kulturarv Horsens placering og den måde byen indskriver sig i landskabet på, tilfører byen en række umiddelbare kvaliteter og karakteristikaer. Horsens ligger på et højdedrag og inde omkring midtbyen mærkes og opleves topografien med faldet ned mod vandet i passager og stræder syd for Søndergade. Muligheden for at anlægge en havn har historisk set været årsagen til byens beliggenhed ned til Horsens Fjord. Bygholm Å havde sit udløb i fjorden og i gamle dage løb åen langt ind i byen, indtil den i 1902-1904 blev fyldt op og åens linieføring blev omdirigeret. Stedet har stadig sit oprindelige navn Åboulevarden, med enkelte, men markante historiske bygninger. Horsens har et fornemt fundament for fremtidig byudvikling i form af købstadens mangfoldige kulturarv. Byens monumenter, byens bygningskultur og byens beliggenhed tjener som kontinuerlige forankrings- og referencepunkter for byudviklingen. Byrumsanalyse Horsens udfærdiget af Bygningskultur Danmark giver en grundig kortlægning af den historiske arkitektur og byrum i Horsens.
Midtbyen Konkurrenceområde for helhedsplan Banegårdsområdet, bymidten og inderhavnen kaldes herefter under et for Midtbyen 2 byrumsforløb konkurrencefelt A og B Banegården A Bymidten B Inderhavn
Banegårdsområdet Andreas Steenbergs Plads er ankomstrummet til Horsens, når man kommer med offentlig transport. Pladsen er trafikdomineret og diffus. Der er ikke noget, der antyder i hvilken retning man skal bevæge sig ind mod centrum, når man træder ud på pladsen fra banegården. Nord for pladsen ligger Slagterigrunden, som tænkes bebygget med en blanding af kultur, butikker og boliger indenfor en nærmere årrække. Forslaget til Slagterigrunden er vedlagt konkurrenceprogrammet som bilag 6. Boligforeningen Beringsgården administrerer boligblokkene på nordsiden af Kongensgade og langs Andreas Steenbergs Plads. Boligerne er ved at blive sat i stand, og det er planen, at friarealerne herefter skal forbedres. Både mod Kongensgade og mod Andreas Steenbergs Plads. Mod Andreas Steenbergs Plads har boligforeningen både parkering og et lege- og opholdsareal. Udformningen af dette areal er midlertidig udskudt af hensyn til konkurrencen om Midtbyforbindelsen. Boligforeningen og Horsens Kommune er enige om, at en ny udformning af selve pladsen og boligforeningens parkeringsplads og opholdsareal skal tænkes sammen. Man kunne forestille sig parkering mod blokkene i kælderniveau og et hævet friareal, der går over i en offentlig plads mod banegården. Syd for pladsen ligger Kongensgade som går over i Vitus Berings Plads, som danner overgangsled fra banegårdsområdet til handelsområdet. Banegården ligger som et point de vue for enden af Kongensgade set fra Søndergades startpunkt, og Kongensgade skal blive Søndergades naturlige forlængelse for fodgængere og hovedfærdselsåren til banegården i Midtbyforbindelsen. Kongensgade og Vitus Berings Plads er i dag domineret af trafik, som foregår på bilisternes præmisser. Som fodgænger oplever man inaktive stueetager, der ikke byder på oplevelser, og Vitus Bering Parken, som man passerer, vender ryggen til Kongensgade. Til højre fra toppen: Kongensgade med banegården som point de vue. Andreas Steenbergs Plads med Beringsgården, ankomstrummet til Horsens. Vitus Berings Plads. Stederne udgør en vigtig fremtidig forbindelse i Midtbyforbindelsen. 10
Bymidten Bymidten er karakteriseret af byens hovedstrøg, Søndergade. Det er Danmarks bredeste gågade og rummet er fint afgrænset af nogle af byens mest attraktive facader til hver side og har mere karakter af at være et langstrakt torv end en gade. Som mange gågader er også Søndergade præget af en rodet møblering, som består af de erhvervsdrivendes skilte og boder og stativer, men også en høj grad af trafik og parkering skæmmer billedet af en attraktiv og tryg gågade. Passagerne er et særkende for Horsens og giver byen en særlig identitet og skaber flere lag i byoplevelsen ved at danne alternative ruter til de forskellige destinationer. Nogle af de vigtigste passager i midtbyforbindelsens netværk er Rådhusgade, Fugholm, Søndergade 42-44 og Badstuestræde mod syd og Teaterpassagen og Bojsensgård mod nord. En del passager fremstår dog med en noget svingende kvalitet. Der ligger et stort potentiale i at aktivere og opgradere dem, så de kan bidrage til at binde byen bedre sammen. Et smukt og karakteristisk bybillede fra Horsens. Her Fugholm passage, mellem Borgergade og Åboulevarden. 11
Søndergade og de omkringliggende gader er livligt befolket af handlende i dagtimerne, men om aftenen sker der et dramatisk skifte, når butikkerne lukker, og bymidten har vanskeligt ved at tiltrække folk om aftenen. Mellem Søndergade og Åboulevarden er bymidten karakteriseret ved at der er foretaget udhulinger og brudt karremønstre, så man kunne opnå parkeringspladser tæt på Søndergade. De gamle gårdrum er udhulet til store, åbne pladser uden sammenhæng og tilhørsforhold til de omkransende bygninger og uden funktion, når der ikke holder biler. Midtbyen mod syd står som en uafsluttet by ud mod Niels Gyldings Gade. Åboulevarden, som udgør den vigtigste forbindelse ned til vandet og Inderhavnen, lider også under årtiers nedrivninger og fremstår i dag ude af skala og med fragmentarisk relation til byens historie. Den byder ikke på nogen form for attraktioner og lever på bilisternes præmisser. Øst for Søndergade slutter gågaden med pladsen foran Vor Frelser Kirke og bliver til Borgergade. Borgergade er en bygade med biler, men butiksmiljøet fortsætter. I lighed med Kongensgade er der dog mange inaktive stuetager. Fra Borgergade udgår to af byens meget attraktive stræder, Fugholm og Badstuestræde, som leder ned mod Åboulevarden. Stræderne har en meget vigtig placering i fodgængernetværket, som ikke udnyttes til fulde i dag. Løvenørnsgade med eksempler på nyere randbebyggelse. Karréen Levysgade, Jessensgade, Hospitalsgade, Løvenørnsgade. Eksempel på udhuling af karreer, med gårdrum fyldt op af parkering. Borgergade, den vestlige afslutning af Søndergade, med indgang til Klosterkirken. 12
Inderhavnen Nord for Søndergade afgrænses Midtbyen af Allégade, Rædersgade, Nørregade og Kattesund. Denne del af byen rummer nogle af byens mindre torve og det alternative og meget velfungerende gågademiljø, som udgøres af Thonbogade, Graven og Grønnegade. Svanes Torv og Teatertorvet har begge potentiale til at blive velfungerende og aktive pladser, også efter butikkernes lukketid, hvis de bliver tilført identitet og indpasset i fodgængernetværket. Der er et markant skifte i skala og bygningsstrukturer mellem bymidten og havnen. De store trafikstrømme og de anvendte gadeprofiler danner en kraftig barriere for gående og cyklende som kommer fra bymidten og gerne vil ned til havnen. Som point de vue ligger det gamle Toldkammer tegnet af Hack Kampmann. Der arbejdes p.t. med en masterplan for havnens fremtidige udvikling på baggrund af en idekonkurrence. Dommerbetænkning af konkurrencen Omdannelse af Horsens Havn er vedlagt som bilag 7. Der henvises til yderligere og mere detaljerede beskrivelser og analyser af de forskellige områder i Midtbyen, som er beskrevet i de to Byrumsrapporter. Svanes Torv. Skal den også i fremtiden domineres af p- pladser? Til højre fra toppen: Toldkammerbygningen. Traffikbarriere Niels Gyllings Gade og Høegh Guldbergs Gade. Åboulevarden. Stederne udgør en vigtig fremtidig forbindelse i Midtbyforbindelsen. 13
Havne Allé 5 / Trafikale forhold De trafikale forhold i konkurrenceområdet Cityring Byrumsbarrierer 12.000 Allégade Gl. Jernbanegade 4.500 Rædersgade 9.000 Nørregade Kattesund Amaliegade Sundvej Kongens Gade Denne plan suppleres af diagrammer i Gehl rapport: Trafiktal biltrafik, kort side 18 Parkeringspladser, kort side 19 Kollektiv trafik, kort side 20 Cykelstier, kort side 21 Fodgængere, kort side 30 og 31 Døgns trafiktal for udvalgte veje. Kilde: Horsens Kommune 2008 16.000 Bygholm Parkvej 14.500 12.500 Lichtenbergsgade Niels Gyldingsgade J. Chr. Juliussens Vej 3.500 Åboulevarden 3.000 Grønlandsvej 17.000 Høegh Guldbergsgade 18.000 3.000 Gasvej 16.500 14
Trafikbarrierer Den væsentligste trafikbarriere for Midtbyforbindelsen er byens måske vigtigste trafikvej, nemlig Niels Gyldings Gade, som afskærer havnen fra resten af midtbyen. Endvidere vil den vestlige del af cityringen over Vitus Berings Plads også udgøre en barriere, men udstrækningen af denne barriere er væsentligt begrænset af det snævre byrum i Gl. Jernbanegade. Endelig kan Andreas Steenbergs Plads komme til at udgøre en barriere, når slagterigrunden og godsbanearealet bebygges og dermed skaber en masse trafik. Biltrafik Det overordnede vejnet i Horsens består af en række indfaldsveje, som slutter i en indre ringvej, Cityringen. Cityringen afgrænser bymidten mod nord og syd. Den østlige del (Gasvej) ligger øst for bymidten, mens den vestlige del går igennem bymidten, idet den forløber henover Vitus Berings Plads. Det er vigtigt for trafikafviklingen i byen, at Cityringen opretholdes. Cityringen skal endvidere fungere som P-søgering. Kollektiv trafik Det kollektive trafiknet består af tog til Horsens Station, en række regionale busruter, som kører på byens indfaldsveje til terminalen ved Banegården samt af et veludbygget bybusnet, som har terminal på Andreas Steenbergs Plads foran Banegården. Projektforslag til en ny trafikterminal ved Banegården er klar til juni 2009. Det vil bl.a. indeholde forslag om at flytte bybusterminalen over ved siden af terminalen for de regionale busser. Vitus Berings Plads er et vigtigt knudepunkt for en stor del af busserne og bringer passagererne meget tæt på byens gågader. Det er muligt at flytte yderligere nogle få buslinier fra Vitus Berings Plads, mens det for resten af linierne vil få væsentligt negative konsekvenser, hvis Vitus Berings Plads ikke kan bruges som stoppested. Luftfoto der viser Forbindelsen Åboulevarden og inderhavnen 15
Cykler Der er anlagt cykelstier/striber på alle indfaldsveje med undtagelse af to delstrækninger på en enkelt indfaldsvej (Sundvej). Der er en stiforbindelse øst-vest gennem bymidten ad Amaliegade, Havneallé, Åboulevarden, Rådhustorvet og Løvenørnsgade frem til Lichtenbergsgade (del af Cityringen). Der er cykelstier på det meste af strækningen. Der er endvidere en stiforbindelse nord-syd gennem byen, idet det er tilladt for cykler at køre mod ensretningen i sivegaderne Hestedamsgade og Hospitalsgade. Sammen med den nordlige del af Sønderbrogade udgør disse to gader stiforbindelsen. Der er ikke cykelstier i gaderne. Fodgængere Langt den største del af fodgængerne bevæger sig ad Søndergade og i de opgraderede og attraktive stræder, der støder op til den. Resten af midtbyen har få fodgængere. Da fodgængere er helt centrale, hvis en by skal opleves som levende, bør midtbyen i højere grad invitere fodgængere. Der skal ikke alene inviteres flere fodgængere, de skal også inviteres til at bruge en større del af byen. Sammenhængskraften i ruten fra Banegården ned til havnen er især problematisk set i et fodgængerperspektiv. Parkering Der har været arbejdet med planer om at etablere P- hus mellem Søndergade og Niels Gyldings Gade. P-hus ved Nørregade er blevet drøftet, men Nørregade vurderes ikke egnet til mere trafik. Parkeringsvejledning fra ovennævnte P-søgering er etableret til foreløbig fem pladser, og det er ønskværdigt, at systemet udbygges. Der er betalingsparkering på både private og offentlige pladser i bymidten. For yderligere information henvises til Horsens Kommunes hjemmeside www.horsenskom.dk/borgerinfo/trafikogveje.aspx hvor kommunens trafikplaner kan ses. Horsens skal være en god cykelby. Passage ved Søndergade 42-44 er en vigtig, men knap så attraktiv, del af gågadenetværket. Spadsereturen fortsætter langs parkeringspladsen. 16
6 / Planforhold, økonomi og tidsplan Gældende planforhold Teaterpassagen er et godt alternativ på fodgængerruten, med potentiale til forskønnelse. På kommunens hjemmeside www.horsenskom.dk kan man finde den gældende Kommuneplan og lokalplaner. Kommunen er indstillet på at revidere ovennævnte plangrundlag i overensstemmelse med resultatet af konkurrencen. Arbejdet med hele midtbyen kommer til at løbe over en længere årrække. Arbejdet vil indeholde nogle meget store indgreb i byen og forhåbentlig generere flere nye projekter. Horsens Byråd har i det kommunale budget afsat rådighedsbeløb til denne udvikling således: 2009-9,50 mio. kr. 2010-30,25 mio. kr. 2011-30,25 mio. kr. 2012-30,25 mio. kr. Ud over de kommunale investeringer vil kommunen forsøge at tilføre midtbyen fondsmidler og private investeringer. Tidsplan for det videre arbejde med helhedsplanen afgøres efter konkurrencens afslutning. 17
7 / Konkurrenceopgaven Konkurrencen består af to dele: 1. Helheds- og udviklingsplan for Midtbyen Planen skal omfatte området fra banegårdsområdet via bymidten og ned til havneområdet. Planen skal bruges som styringsredskab i forbindelse med videreudviklingen af byens indhold og struktur, og det er hensigten, at vinderen af konkurrencen skal bistå kommunen med helhedsplanens færdiggørelse, eller dele heraf, efter konkurrencens afholdelse. 2. Forslag til to byrumsforløb For at understøtte ideerne i helhedsplanen, skal deltagerne udarbejde skitseforslag til to byrumsforløb. Ønsket med denne del af opgaven er, at skitseforslagene vil være i stand til at belyse kvaliteterne og realismen i løsningsforslaget til helhedsplanen. Realisering af byrummene er ikke en del af den efterfølgende rådgivningsopgave. Helheds- og udviklingsplan for Midtbyen På et overordnet niveau skal der i helheds- og udviklingsplanen arbejdes med byidentiteter, nye funktioner, nye bevægelsesmuligheder, historisk arv, byrum, parker, tryghed og tilgængelighed. Mere specifikt ønskes følgende tre emner belyst i helhedsplanen: 1. Trafik- og P-plan Trafikken og dermed tilgængeligheden spiller en væsentlig rolle i helhedsplanen. Hvis Midtbyforbindelsen skal fungere som en sammenhængende, attraktiv, oplevelsesrig og tryg rute for gående og cyklister, kræver det trafikomlægninger. Deltagerne bør tage stilling til følgende spørgsmål: Hvorledes håndteres de store trafikstrømme, så man fredeliggør byens vigtigste netværksforbindelser? Herunder særligt: - Allegade/Lichtenberggade/Vitus Berings Plads - Niels Gyldings Gade/Høegh Guldbergs Gade En parkeringsstrategi bør meget præcist anvise tilstrækkelige parkeringsforhold i henhold til det aktuelle og fremtidige behov. Det betyder at der må ikke være færre pladser end der er nu og at behovet ventes at stige. Parkeringsstrategien skal også tydeligt udpege hvilke byrum, der skal friholdes for parkerede biler. Hvordan etableres en attraktiv forbindelse for fodgængere og cyklister, så de kan bevæge sig fra banegårdsområdet i vest til inderhavnen i øst? 2. Fortætnings- og bybygningsstrategi Udbygningen af midtbyen har svækket oplevelsen af sammenhæng og flere steder opleves byen uafsluttet. Dette gør sig f.eks. gældende i området syd for Rådhuset ned mod Niels Gyllings Gade, Åboulevarden og Inderhavnen. Samtidig opleves en mangel på klare kvartersidentiteter. Der ønskes en udpegning af områder, hvor fortætning kan finde sted med henblik på at bygge byen færdig, styrke kvartersidentiteter og skabe byggede kanter til byens rum. Deltagerne bør tage stilling til følgende spørgsmål: Hvordan tilpasser nye bebyggelser sig det eksisterende miljø? Hvor tæt og hvor højt kan man bygge? Hvilke overordnede planmæssige og arkitektoniske hensyn skal man tage, når man bygger nyt i den eksisterende bymasse? 18
Forslag til to byrumsforløb 3. Forskønnelse og øget benyttelse Midtbyen har meget at byde på i form af torve, pladser og parker. Der ligger et meget stort potentiale gemt i disse rekreative opholdssteder, da kun relativt få af dem er velfungerende og benyttede. Aktiviteterne som foregår i dag skal suppleres med mere fysisk udfoldelse såsom leg, sport og bevægelse samt kunst og kultur. Byen skal invitere til mere liv henover døgnet og årstiderne, for alle aldersgrupper og i en by hvor man føler sig tryg. Der henvises til Gehl rapportens kvalitetsanalyse over midtbyens torve, pladser og parker s. 45 og 55 samt side 96 og 97 for vejledende inspiration til aktiviteter. Deltagerne bør tage stilling til følgende spørgsmål: Hvilke overordnede designmæssige indgreb kan anvendes til at højne kvaliteten i strategisk udvalgte opholdssteder, med det formål at skabe flere og varierede aktiviteter samt sprede aktiviteterne i midtbyen? Der ønskes skitseforslag til følgende to byrumsforløb: Forbindelsen Kongensgade, Vitus Bering Parken og Vitus Berings Plads, konkurrencefelt A Kongensgade, der løber fra banegården og Andreas Steenbergs Plads til Jessensgade bliver en vigtig linie fra banegården og den kommende nye bydel til Søndergade. Kongensgade løber forbi Vitus Bering Parken og Vitus Berings Plads. Gaden leder til hovedstrøget og er overgangsled mellem banegårdsområdet og handelsområdet. Kongensgade bør være en urban gade og signalere retning mod centrum på de gåendes og cyklisternes præmisser. Vitus Bering Park vender ryggen til Kongensgade og mangler liv og aktivitet. Parkkanten bør i langt højere grad åbnes ud mod omgivelserne. Vitus Bering Plads bruges i dag til parkering og bustrafik og er møbleret med busholdepladser og en pølsevogn. Pladsen omgives af overvejende fine bygninger, men selve pladsen fungerer dårligt med de mange trafikale funktioner. Byens busser koordineres langs Vitus Berings Torv. Dette giver megen trafik, men også mange gående, der skal til og fra busserne. P-pladsen på torvet bidrager til den cirkulerende biltrafik. Pladsen bør fredeliggøres og blive det urbane og attraktive koblingsled til handelsområdet. Det kræver en vurdering af trafikken og forslag til nye, inviterende aktiviteter og funktioner, som kan skabe liv, også om aftenen. Forbindelsen Åboulevarden og Inderhavnen, konkurrencefelt B Forbindelsen mellem gågadenetværket og havnen er i dag uklar, og man inviteres ikke til at bevæge sig ned til vandet. Åboulevarden er central, når midtbyen skal kobles til vandet. Samtidig er den endelige kobling mellem Åboulevarden og Inderhavnen et meget uafklaret rum, som består af veje, parkeringspladser, små græsplæner og udsigten til fjorden. Der er ingen funktioner. Byrummet har potentiale til at danne kant ned til vandet, og på længere sigt kan det blive et vigtigt overgangsled mellem midtbyen og inderhavnen. 19
Inderhavnen er adskilt fra midtbyen af den stærkt trafikerede Niels Gyldings Gade og danner barriere for gående og cyklende. Der ønskes en markant, byrumsmæssig udformning af Åboulevarden, en færdiggørelse af bykanten mod vandet samt en nytænkning af koblingsleddet mellem Midtbyen og Inderhavnen, så der etableres en attraktiv forbindelse for gående og cyklende. Konkurrenceopgaven og foreliggende forslag til løsninger Det skal afslutningsvis præciseres, at de to bilag Horsens Byrumsplan, Gehl Architects. Oktober 2008 (bilag 8) og Byrumsanalyse Horsens, Bygningskultur Danmark. Oktober 2008 (bilag 9) tjener som både fundament og inspirationskilde for udarbejdelsen af forslag. Diverse anbefalinger og konkrete forslag til visionerne, som måtte fremkomme i analyserne, er alene vejledende. Luftfoto der viser Forbindelsen Kongensgade, Vitus Bering Parken og Vitus Bering Plads 20
8 / Konkurrencetekniske betingelser 8.1 Konkurrenceudskriver, -form og sprog Konkurrencen er udskrevet af Horsens Kommune som en indbudt projektkonkurrence med et begrænset antal deltagere i henhold til EU s udbudsdirektiv 2004/18/EF. Konkurrencens sprog er dansk. 8.2 Deltagere Totalrådgiver ARKITEMA K/S i samarbejde med Bascon ingeniører, ILLUTRON kunst, teknologi og installationer samt Harry Lahrmann trafik. Totalrådgiver Arkitektfirmaet C.F. Møller A/S i samarbejde med Moe & Brødsgaard Rådgivende ingeniører A/S, Manto A/S, Gunvor Hansen Lyskonsulent og Plan og proces aps. Totalrådgiver Metopos by- og landskabsdesign i samarbejde med RUMarkitekter, Via Trafik, Active Institute Idræt og Fysisk aktivitet og ReTeam. Totalrådgiver NIRAS Konsulenterne A/S i samarbejde med Birk Nielsen Planlæggere og Landskabsarkitekter m.a.a., SKALA Arkitekter A/S og NIRAS A/S Totalrådgiver SCHUL + OKRA Landskabsarkitekter i samarbejde med Vilhelm Lauritzen AS, Tetraplan trafikrådgivere, Leif Hansen ingeniører, Orbicon, Informationsteknik, Åsa Frankenberg Belysningskonsulent, Superflex & Playground, Mats Olsson, Jørgen Nordquist og Niels Bjørn. Alle fem deltagerteams er udvalgt efter en prækvalifikationsfase i henhold til ovennævnte direktiv. I forbindelse med valget af medarbejdere og evt. underrådgivere til konkurrenceforslagenes udarbejdelse skal de medvirkende på det enkelte konkurrenceteam være opmærksomme på, hvilke firmaer og personer der i henhold til AA s konkurrenceregler er udelukket fra at deltage: Alle personer eller virksomheder, som har været med til at tilrettelægge konkurrencen eller har ydet væsentlige bidrag til formulering af konkurrenceopgaven. Repræsentanter for konkurrenceudskriveren eller ansatte hos denne. Ansatte hos, kompagnoner til eller arbejdsgivere for noget medlem af dommerkomitéen eller dennes rådgivere. Personer, der er i nær familie med eller har et nært familielignende forhold til noget medlem af dommerkomitéen eller dennes rådgivere. Virksomheder, som er helt eller delvist ejet af personer, der er i nær familie med eller har et nært familielignende forhold til noget medlem af dommerkomitéen eller dennes rådgivere. Er man i tvivl, om man opfylder betingelserne for at kunne deltage, bør man straks kontakte konkurrencens sekretær. 8.3 Konkurrencens sekretær Arkitekt MAA Bettina Mylin AA Konkurrencer Strandgade 27 A DK-1401 København K Tlf. +45 3085 9003 E-mail: bm@aa-dk.dk 8.4 Konkurrencemateriale Konkurrencematerialet består af dette program samt en DVD med nedenstående bilag. Derudover spørgsmål og svar jf. pkt. 8.6, eventuelle rettelsesblade og andre meddelelser til de konkurrerende. 1. Konkurrenceprogram 2. Grundkort 1:2000 med koter, lagopdelt, i dwgfilformat 3. Luftfotos 4. Fotos fra byen 21
5. Snit i el. opstalt af relevante bygninger til delopgave 2 6. Oversigtsplan Slagterigrunden 1:500. Projekt udarbejdet af SHL arkitekter 7. Omdannelse af Horsens Havn, dommerbetænkning oktober 2008 8. Horsens Byrumsplan, Gehl Architects. Oktober 2008 9. Byrumsanalyse Horsens, Bygningskultur Danmark. Oktober 2008 10. Kommentarer til byrumsrapporter i høringsperioden november 08 - februar 09 11. Byrådets kommentarer til byrumsrapporter Gældende kommuneplan og lokalplaner kan downloades fra kommunens hjemmeside på adressen www.horsenskom.dk På www.krak.dk kan man se skråfotos over Horsens midtby. 8.5 Orienterings- og besigtigelsesmøde Onsdag den 17. juni 2009 kl. 13.00-16.00 afholdes et orienteringsmøde for konkurrencedeltagerne med efterfølgende besigtigelse af de eksisterende forhold på konkurrencearealet. Mødet foregår på rådhuset i Horsens, Rådhustorvet 4, 8700 Horsens. Nærmere oplysning om arrangementet fremgår af udbudsbrevet. 8.6 Forespørgsler Spørgsmål i forbindelse med konkurrencen må kun stilles skriftligt til konkurrencens sekretær. Spørgsmålene, der skal være forfattet på dansk, forelægges i anonymiseret udgave for konkurrenceudskriveren. De indkomne spørgsmål vil så vidt muligt blive besvaret løbende. Sidste frist for at stille spørgsmål er den 19. august 2009. 8.7 Konkurrenceforslagets omfang Planchemateriale 1. Helheds- og udviklingsplan i mål 1:2000, der viser Midtbyforbindelsen i Horsens gerne suppleret med vignetter, snit o.l. Planen skal udtrykke den overordnede idé i forslaget, herunder en tydelig markering af trafikløsningerne, p-strategi, strategi for fortætningsområder, nye funktioner eller forskønnelse af pladser, parker og byrum og en strategi for et styrket gadenetværk. 2. To byrumsplaner gerne i mål 1:500 til uddybende belysning af punkt 1. Planerne kan understøttes af snittegninger og opstalter der fortæller om karakteren af byrummene. Planerne skal vise samtlige elementer der indgår i byrummene jf. programmets krav og ønsker. 3. Rumlige illustrationer/diagrammer/modelfotos efter eget valg, der i et passende målforhold beskriver særlige egenskaber ved projektet. 4. En kortfattet beskrivelse af forslaget. Forslagshæfter i A3 format Endvidere indleveres 18 eksemplarer af beskrivelsen i form af A3-hæfter med illustrationer fra plancherne samt en nedfotograferet udgave af det samlede planchemateriale (ophængningen). Illustrationerne skal have en grafisk kvalitet, der egner sig til gengivelse i dommerkomiteens betænkning, og farvede partier skal klart kunne differentieres i sort-hvid gengivelse. Digitalt materiale En CD/DVD med samtlige illustrationer fra forslaget med henblik på gengivelse i dommerkomiteens betænkning. Illustrationerne bedes afleveret i ikke låst pdf-, psd-, eps- eller jpg-filformat. Hver illustration som en særskilt fil. Illustrationerne skal kunne omsættes til liggende A3-format med følgende opløsninger: Min. 300 dpi for gråtoner og 4-farvegengivelser og min. 800 dpi for stregtegninger. Desuden ønskes der en PDF-fil med beskrivelseshæftet, jf. pkt. 7, samt en PDF-fil med plancherne inkl. skæremærker i printopløsning. 22
Navnekuvert En ugennemsigtig, forseglet kuvert, indeholdende navneseddel i A4-format med forslagsstillerens navn, adresse og telefonnummer (dag/aften) samt forslagets kendingstal. Desuden skal totalrådgiverteamets sammensætning oplyses, og det skal anføres, hvem der har ophavsret til forslaget, og hvem der eventuelt har medvirket som medarbejder, konsulent eller rådgiver uden andel i ophavsretten. Kuverten forsynes med teksten Navneseddel og det valgte kendingstal. Det understreges at tegninger og andet forslagsmateriale ud over ovennævnte ikke vil blive optaget til bedømmelse. Forslagets plancheomfang må ikke overstige 1,2 m i højden og 3,6 m i længden. Modeller modtages ikke. Der må kun indleveres ét forslag fra hver af de indbudte deltagere. 8.8 Forslagets udførelse Forslaget skal være anonymt, og samtlige dele af forslaget skal tydeligt mærkes med et 5-cifret, tilfældigt valgt kendingstal. Planchematerialet skal være monteret på stift pap eller lign. og forsynet med ophængningsplan. Illustrationerne udføres i en teknik, der muliggør en klar opfattelse af forslaget. Alle tekster, herunder tegningspåskrifter, skal være forfattet på dansk. 8.9 Indlevering Forslagene skal senest den 23. september 2009 være indleveret til et postkontor eller et kurerfirma. Forslagene skal adresseres til: Horsens Kommune Rådhustorvet 4 8700 Horsens Att. Arkitekt MAA Lene Krogh Emballagen skal tydeligt være mærket: Projektkonkurrence Midtbyforbindelsen i Horsens. Forslag kan ikke afleveres personligt. Umiddelbart efter indleveringen til postvæsenet eller til et kurerfirma fremsendes en scanning eller fotokopi af den datostemplede indleveringskvittering til konkurrencens sekretær, enten pr. e-mail eller til postadresse se pkt. 8.3. På kvitteringen anføres som afsender det valgte 5-cifrede kendingstal samt et telefonnummer, hvortil eventuel henvendelse kan ske såfremt der f.eks. mangler navnekuvert i forsendelsen. Telefonnummeret vælges således at anonymiteten ikke brydes. 8.10 Dommerkomité Konkurrenceforslagene vil blive bedømt af en dommerkomité, bestående af: Jan Trøjborg, borgmester, formand for dommerkommiteen Hans Bang Hansen, 1. viceborgmester Bjarne Sørensen, 2. viceborgmester Ole Pilgaard Andersen, byrådsmedlem Jytte Holm, formand for Udvalget for Teknik og Miljø Jørgen Bang, formand for Kulturudvalget Fagdommere udpeget af Akademisk Arkitektforening AA Peter Dahl Larsen, Arkitekt MAA Hanne Bat Finke, Arkitekt MAA MDL 23
Rådgivere for dommerkomiteen Poul Houe, stadsarkitekt MAA Lene Krogh, projektleder, arkitekt MAA Helle Lis Søholt, arkitekt MAA & MA Gehl Architects Knud Andersen, direktør for Teknik og Miljø Niels Aalund, kommunaldirektør Ole Helboe Nielsen, afd.leder Vej og Trafik Dommerkommiteens sekretær Bettina Mylin, arkitekt MAA, AA Konkurrencer Dommerkomiteen har ret til yderligere at indkalde særligt sagkyndige som rådgivere, såfremt der i dommerkomiteen er enighed herom. 8.11 Bedømmelseskriterier Forslagene vil blive bedømt ud fra følgende kriterier: Kvaliteten i de arkitektoniske, funktionelle og planmæssige løsninger i forhold til konkurrenceprogrammets ønsker og krav. Helhedsplanens løsninger vil blive vægtet højst. 8.12 Vederlag Konkurrencehold, der afleverer et konditionsmæssigt forslag i overensstemmelse med konkurrenceprogrammet, modtager et vederlag på 175.000 kr. Ovenstående beløb er ekskl. moms og kommer til udbetaling umiddelbart efter konkurrenceresultatets offentliggørelse. 8.13 Offentliggørelse af resultatet Bedømmelsen forventes afsluttet medio november. Og offentliggørelsen er planlagt til at finde sted i Horsens primo december 2009. De konkurrerende vil skriftligt modtage nærmere meddelelse herom. 8.14 Rettigheder Ejendomsretten til de indsendte forslag tilhører konkurrenceudskriveren. Ophavsretten til et konkurrenceforslag forbliver dog altid hos forslagsstilleren. Det er hensigten, at vinderen som totalrådgiver skal bistå kommunen med udarbejdelse af en helhedsplan eller dele heraf for Horsens By med udgangspunkt i konkurrenceresultatet. Konkurrenceudskriveren, AA og tredjepart har ret til at publicere de indkomne forslag, f.eks. i dagblade og elektroniske medier. Ved publiceringen vil forslagsstillernes navne blive oplyst. 8.15 Forsikring Forslagene vil ikke blive forsikret, idet det forudsættes, at forslagsstillerne opbevarer originaler af det indleverede materiale. 8.16 Programmets godkendelse Nærværende konkurrenceprogram er godkendt af dommerkomiteens medlemmer, og konkurrencen gennemføres i henhold til AA s konkurrenceregler af 1. juni 2007. 24
Konkurrenceprogrammet er udarbejdet af Horsens Kommune i samarbejde med AA Konkurrencer og med bidrag fra Gehl Architects. Kilder: Horsens Byrumsplan, Gehl Architects, oktober 2008 Byrumsanalyse Horsens, Bygningskultur Danmark, Oktober 2008 Fotos i programmet: Horsens Kommune, Gehl Architects og Bygningskultur Danmark Kort og luftfotos: Horsens Kommune Design: Horsens Kommune Layout: Tegnestuen Trojka / Anne v. Holck Tryk: Frederiksberg Bogtryk Oplag: 120 stk. Udgivelsesdato: 8. juni 2009