FARESTIER TIL LØSE SØER

Relaterede dokumenter
Løse søer i farestien Hvordan påvirkes faringsforløb og produktivitet?

MÆLKEKOPPER I FARESTALDEN

Kassestier. 1) suppl. mælk, 2) varme i huler, 3) varme v. faring. Lisbeth Brogaard Petersen Stalde og Miljø

Danska försök med olika typer av grisningsboxar. Chefforsker Vivi Aarestrup Moustsen, Stalde og Miljø Videncenter for Svineproduktion

Farestien 2012, 16 og 20 Chefforsker, cand. agro Lisbeth Brogaard Petersen og Chefforsker, cand. agro, Ph.D Vivi Aarestrup Moustsen

Farestier til løse søer

AMMESØER ELLER MÆLKEKOPPER?

LØSGÅENDE DIEGIVENDE SØER ER DET NOGET FOR MIG.?

SWAP vers.2 forskningsresultater, MMF-projekt og erfaringer

HOLD PATTEGRISENE I LIVE MÆLKEANLÆG I FARESTALDEN

Høj produktivitet med løse søer i farestalden

UDFORDRINGER HOS PATTEGRISEN FRA FØDSEL TIL FRAVÆNNING

Løse søer i farestalden

Løse søer i farestalden Erfaringer og anbefalinger

BEST PRACTICE I FARESTALDEN

Mælkeerstatninger og mælkeanlæg. Louise Oxholm SRDK

Viden, værdi og samspil

FUP & FAKTA OM MÆLKEKOPPER

MÆLKEKOPPER ER IKKE EN DØGNFLUE. Lars Winther og Marie Louise M. Pedersen SVINEKONGRES 2017

UDNYT POTENTIALET OG KAPACITETEN I FARESTALDEN DE SMÅ GRISE SKAL REDDES ØKONOMI VED MÆLKEKOP-ANLÆG

Workshop Faresti med so i boks

MÆLKEERSTATNING TIL STORE KULD FORELØBIGE RESULTATER

Kan du fodre dig til et større/tungere kuld ved fravænning? Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring og Reproduktion Foredrag nr. 67, VSP-kongres 2014

Farestien til 15 og 20 grise

FODERMANAGEMENT - PATTEGRISE. SEGES Svineproduktion Foder 2018

Svinefagdyrlæge Gerben Hoornenborg VET-TEAM

Foderstrategi til pattegrise. Marie Louise M. Pedersen/Niels J. Kjeldsen Kongresoplæg nr. 32, 23. oktober 2019

KULD MED LAV OG HØJ DØDELIGHED

Hvornår og hvorfor skal jeg

VURDERING AF HØ-HÆKKE TIL TILDELING AF WRAPHØ I FARESTALDEN

SOENS PASNINGSEVNE Soens yver set ude og indefra

KONSEKVENSER AF EN ØGET KULDSTØRRELSE I FARESTIER MED MÆLKEKOPPER

FLASKEHALSE I SOHOLDET

Sokursus Hvordan skal en løsgående Faesti indrettes? 30. januar 2013

ERFARINGER MED KORTVARIG OPBOKSNING I FARESTALDE TIL LØSE SØER

SUNDE GRISE I HELE VÆKSTPERIODEN

ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER

SAMMENLIGNING AF PRODUKTIVITET I TO FORSKELLIGE FAREHYTTER

Hvordan hjælper vi soen med at. passe flere grise? Marie Louise Madelung Pedersen. Årsmøde i Vet Team d. 20. november 2018

LØSE SØER I FARESTALDEN

PATTEGRISELIV - HOW LOW CAN YOU GO

MÆLKEKOPPER HOS DE MINDSTE PATTEGRISE

Nyeste forskning inden for pattegriseoverlevelse og ammesøer

DANSK SVINEPRODUKTION ÅR Christian Fink Hansen, sektordirektør Svineproduktion

Fravænning lørdag. Konsekvenser for pattegrisene?

SUNDE GRISE I HELE VÆKSTPERIODEN

Målet er højere overlevelse. Rikke Ingeman Svarrer, projektleder, VSP, L&F Elisabeth Okholm Nielsen, projektchef, VSP, L&F

Udnyt dine data og boost soholdet

Fodring af drægtige søer Skal proteinniveauet særligt i sidste trimester af drægtigheden øges for at få en højere pattegrisefødselsvægt?

INDSÆTTELSE I DRÆGTIGHEDSSTALD OG OPTIMAL INDRETNING AF STIER

35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer?

PRODUKTION AF EN KVALITETSVARE I KLIMASTALDEN

Fremtidens produktionssystemer

GØDEADFÆRD I TRE FORSKELLIGE TYPER AF STIER TIL LØSGÅENDE, DIEGIVENDE SØER

Valg af stald til drægtige søer

SEGES P/S seges.dk MÅLSÆTNINGEN ER KLAR HVAD KARAKTERISERER OVERORDNET DE BEDSTE? HVAD KARAKTERISERER OVERORDNET DE BEDSTE?

DET HANDLER OM MÆLKEYDELSE

Bedre overlevelse blandt pattegrisene

Sådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP

PATTEGRISES BRUG AF MÆLKEKOPPER

MERE MÆLK UDNYT SOENS FULDE POTENTIALE

HVAD GØR DE BEDSTE? Projektleder Thomas Sønderby Bruun Videncenter for Svineproduktion. PattegriseLIV Regionale kampagnemøder

DIMENSIONER PÅ 202 DANSKE PATTEGRISE MÅLT I EN BESÆTNING

DRÆGTIGE SØER EFTER 2013?

FRAVÆNNEDE PR. FRAVÆNNING HVORDAN SIKRES ET HØJT OUTPUT UD AF FARESTIEN. Keld Sommer Svine og byggerådgiver, VKST

Hvordan opnår jeg rekord lav dødelighed hos pattegrisene

Ny foderplan for alle smågrise. Du kan beholde flere

Velfungerende drægtighedsstalde til løse søer

Pattegrisedødelighed i DK

Fokus på fodring og huldstyring af drægtige søer. Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen VSP Svinerådgiver Lars Winther LandboNord

Sygestier Sådan gør jeg hvordan gør du?

Sådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP

Swine Innovation Centre Sterksel

FYSISKE RAMMER OG MULIGHEDER. Kursus i dyrevelfærd 2017

Valinnorm til diegivende søer

Årsmøde 2017 Michael Agerley og Luc Willekens

HYGIEJNE I FARESTIER MED DELVIST FAST BETONGULV TIL LØSE SØER

Reduktion af dødelighed

FARINGSPROCENT OG REPRODUKTIONSSYGDOMME

Høj Mælkeproduktion. Ved Flemming Thorup, VSP/L&F DW

FLERE PATTEGRISE SKAL OVERLEVE

Når målet er 1300 FEso pr. årsso

IUGR og andre svagfødte grise

FODRING DER GIVER ØGET OVERLEVELSE OG HØJERE FRAVÆNNINGSVÆGT

KULDVIS OPSTALDNINGS BETYDNING FOR HALEBID

SØERNE BLIVER IKKE STRESSEDE AF AT VÆRE AMMESØER

LandboNord Hæv overliggeren i farestalden - Erfaringer fra PattegriseLIV

HVAD ER FÆLLES FOR DE BEDSTE?

SPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE

Viden, værdi og samspil

Småtingene gør forskellen Thomas kristoffersen. 37 grise pr. årsso. Fokus på optimale løsninger

SO-SEMINAR HVAD BETYDER FORSKELLIGE AKTUELLE TILPASNINGER FOR DIN PRODUKTION? Michael Groes Christiansen, Erhvervsøkonomi FREMTIDSSIKRING AF SOHOLDET

FODRING AF SØER ANNO 2018 JENS KORNELIUSSEN JUNI 2018

VURDERING AF FORSKELLIGE GULVTYPER I FARESTIER MED LØSGÅENDE SØER OG PATTEGRISE

Test af Biomin 4LAC PLUS til lakterende søer Kan vi forbedre kuldresultaterne via tilskudsfodring? Årsmøde 2017 Anders B.

Fodringsstrategier for diegivende søer

Produktion uden antibiotika. Stine Mikkelsen & Nicolai Weber

TILVÆKSTEN FALDER, NÅR DE SMÅ PATTEGRISE BLIVER HOS EGEN MOR VED KULDUDJÆVNING

MilkCaps Prestarter Caps. Optimal fodring med caps, både før og efter fravænning

Tjek på Soholdet Sådan nåede jeg målet i løbe- og farestald

Transkript:

FARESTIER TIL LØSE SØER Vivi Aa. Moustsen, PhD, Chefforsker, vam@seges.dk VSP Innovation, Staldsystemer VSP

TAKE HOME MESSAGES Faresti - Fremtiden er løse søer i farestalden Indretning soen er løs Der er lovende produktionsresultater Pattegrise Kortvarig brug af boks redder pattegrise So Kortvarig brug af boks har begrænsede konsekvenser Tilskudsordning Finansieringsplan er et krav 2...

STATUS 95 % af diegivende søer i DK er opstaldet i kassestier 90 95 % af dansk svinekød eksporteres globale marked For 10 år siden: Løsgående søer i farestalden HELT VILDT For fem år siden: Løsgående søer i farestalden VILDT Nu: Løsgående søer i farestalden en naturlig del af overvejelser 3...

TÆNK SØERNE SOM ELITEIDRÆTSUDØVERE Forbered dem på at producere mange, store og stærke grise Rammer - vores ansvar: Opstaldning Ernæring før, under og efter Fysisk form og undgå skader Behov og nytte søer/grise: Redebygning, rejse/lægge sig Muskler, foster, råmælk, mælk Bevægelse 4... INSTITUT FOR PRODUKTIONSDYR OG HESTE

SAMARBEJDE VSP/KU Niveauet for pattegriseoverlevelse ved høj-produktive danske søer som er i farestier udviklet til løse søer Hvis søerne er i traditionel fareboks fra dag 114 i drægtighed til dag 4 efter faring påvirkes faringsforløb og pattegriseoverlevelse Hvis søerne er kortvarigt begrænset i stier udviklet til løse søer, påvirkes deres adfærd, spyt-cortisol og pattegriseoverlevelse 5...

FORSØG 1 Sammenligning kassesti og løs indenfor besætning Pattegrisedødeligheden var højere i stier til løse søer end i kassestier En del af de løse søer producerede på niveau med søerne i kassestierne Stier til løse søer var endnu ikke robuste 6...

FORSØG 2 Faringsforløb og pattegriseoverlevelse ved løs/boks Brug af boks fra dag 114 påvirkede ikke faringsforløbet 50% af faringerne varede mere end 6 timer Brug af boks øgede pattegriseoverlevelsen Løs under faring og derefter brug af boks øgede tidlig pattegriseoverlevelse 7...

FORSØG 3 Kortvarig begrænsning i stier indrettet til løse søer Forbedret pattegriseoverlevelse? Påvirkning af søernes adfærd og stressniveau? 8...

FARESTI UDVIKLET TIL LØSE SØER 1. Hulen tæt på gangen Pattegrise skal tilses hver dag Sikkert Hurtigt Minimere smitte Skrå liggevæg 2. Leje-område i tilknytning til hulen Soen vælger ofte at lægge sig ved pattegrise Delvist fast gulv Miljø Billig ift. teknologiløsning Varme udtørring og pattegriseoverlevelse Fastholde og udnytte materiale 3. Soen går væk (vender væk) fra foder, når den gøder 9...

SWAP-STIEN FF = Free Farrowing SWAP= Sow Welfare And Piglet protection 10...

FORSØG Periode Opstaldning Indsættelse til drægtighedsdag 114 Løs Drægtighedsdag 114 til faring Løs Løs Boks Faring til laktation dag 4 Løs Boks Boks Laktation dag 4 til dag 7 Løs Løs Løs Gruppe Løs-Løs LL Løs-Boks LB Boks-Boks BB 11...

FORSØG Produktionsbesætning 700 kuld/gruppe Produktivitet Pattegrisedødelighed Obduktion Målinger på so Spyt cortisol (48 søer/gruppe) Bevægelsesmønster (20 søer/gruppe) Se mere: Hales, J., 2015. Loose housing or temporary confinement of sows in designed farrowing pens. PhD-thesis. Department of Large Animal Sciences. Faculty of Health and Medical Sciences, ISBN 978-87-7611-871-6 12...

PATTEGRISEOVERLEVELSE Begrænsning af soen øger overlevelse Større risiko ved løse søer i perioden indtil kuldudjævning Ift. pattegriseoverlevelse var det for sent at begrænse soen efter endt faring 13...

OPSAMLING - SO Kortvarig begrænsning af soens bevægelse Faringsforløb Uændret Bevægemønster Ligger stille det meste af tiden Mindre rulning Spyt cortisol Reduceret 14...

SAMLET KONKLUSION VSP/KU Højere pattegrisedødelighed, hvis søerne er løse under faring Farestier til løse søer er endnu ikke robust Begrænsning af soen fra to dage før faring ser ikke ud til at påvirke faringsforløbet Kortvarig begrænsning af søers bevægelsesmuligheder i stier indrettet til løse søer Kan øge pattegriseoverlevelsen Begrænsning fra dag 114 for at reducere total pattegrisedødelighed Påvirker soens adfærd i begrænset omfang Påvirker spyt-cortisol-respons 15...

KAN VI BARE ÅBNE KASSESTIER? Mens boksen er lukket, æder og gøder soen i samme position. Når boksen er åben, æder soen selvfølgelig stadig med hovedet i krybben. Men soen vender ofte modsat (med hovedet væk fra krybben), når den gøder. NEJ en kassesti er til en so, som ikke vender sig 16...

UDFORDRING Fra kassesti til løs eller fra friland til løs indenfor? Fast gulv eller høj hygiejne eller begge? Større stier større investering færre besætninger? Mindre stier fulddrænet billigere flere besætninger? Bygger kun en gang! 17...

EN DAGS KLIMA I FEM FULD SKALA ANLÆG Næsten samme udformning - forskellig grad af svineri Mulige årsager til svineri For varmt på det faste gulv søerne gøder på det faste gulv og ligger på spaltegulvet Manglende halm til rede bygning og soen starter med at bruge stien omvendt og fortsætter Mindre stier pattegrise gøder på det faste gulv, når de ikke kan komme forbi soen? Ikke markant nok hulkedel til at forhindre pattegrise-svineri 18...

MULIGE TILTAG Øget tildeling af halm ved indsættelse for at fremme rede bygning og undgå at soen begynder at gøde på det faste gulv Køling af soens lejeareal kræver at det tænkes ind fra starten Supplerende luftindtag mere direkte ned på det faste gulv i forbindelse for at gøre det mere attraktivt som lejeareal Mere markant hulkedel til at forhindre pattegrise-svineri 19...

SHOWROOM BESØG OG TEST Seks stier fra seks DK-firmaer samt 1-2 udenlandske Soens krav Pladsforhold, komfort, skader, fodertildeling, B&R, redebygningsmateriale. Pattegrisenes krav Pladsforhold, komfort, varme, skader, fodertildeling, B&R Personalet Adgang, justeringsmuligheder og venlighed, rengøringsbehov og venlighed, arbejdsforbrug Registrering af produktionsresultater i et mindre omfang 20...

FORLØB AF TESTEN Firmaerne udvikler og tester Etablering af stier i Showroom En faringsrunde mindre tilpasninger efter aftale Test ½ - ¾ år ingen tilpasninger Besøg af tekniker hver 14. dag Vurderingen tager fokus på følgende perioder: Før faring Omkring faring Midt og sidst i diegivningsperioden 21... Testpanel sidst i testperioden

TILSKUDSORDNING indtil 19/5-15 Der er ikke krav om 2 tilbud ved ansøgning Der gives tilskud på 7.000 kr. pr. faresti (tilskudsgrundlag 17.500 kr.) Pointsystem mindst 8 point Størrelse på farestier, over 5 m 2 : 0-5 point Miljøgodkendelse opnået (eller kræves ikke): 1 point Byggetilladelse opnået (eller kræves ikke): 1 point Godkendt finansieringsplan: 8 point Ved pointlighed: højeste antal farestier 22...

FREMTIDIG TILSKUDSORDNING? Aftale om ramme for de næste tre år udmøntning er ikke kendt Behov er 30 millioner kr. om året Kan der bygges uden tilskud? http://naturerhverv.dk/fileadmin/user_upload/naturerhverv/filer/tilskud/proj ekttilskud/landdistrikter/farestalde/oversigt_pr_farestalde_2015.pdf http://naturerhverv.dk/fileadmin/user_upload/naturerhverv/filer/tilskud/proj ekttilskud/landdistrikter/farestalde/faq_1_farestalde_mar_2015.pdf http://vsp.lf.dk/aktuelt/nyheder/2015/02/270215_tilskud%20et ablering%20af%20loesdrift%20i%20farestalde.aspx 23...

HUMLEBIEN Investering Højere Produktivitet Lavere Merpris Ikke -eksisterende Investering Tilskudsordning Produktivitet Begrænse soen D114-D4 Merpris? 24...

TAKE HOME MESSAGES Faresti - Fremtiden er løse søer i farestalden Indretning soen er løs Der er lovende produktionsresultater Pattegrise Kortvarig brug af boks redder pattegrise So Kortvarig brug af boks har begrænsede konsekvenser Tilskudsordning Anbefalinger se: Finansieringsplan er et krav 25...

STALDSEMINAR - FARESTIER Projektchef Lisbeth Brogaard Petersen VSP Innovation, Staldsystemer 6. maj 2015

RESULTATER FRA: FIF Fravænning I Farestien Supplerende mælk i farestien Orientering om kommende Erfaringsindsamling: Varme bag soen ved faring 2... 7. maj 2015

FRAVÆNNING I FARESTIEN Fordele: Ulemper: Ingen sammenblanding Ingen stress ved flytning Forventet højere tilvækst Forventet bedre sundhed Stidesign Fodersystem so/grise Varmebehov efter fravænning Forventet større vægtspredning Totaløkonomi? 3... 7. maj 2015

FIF FORELØBIGE RESULTATER 2 besætninger Tilvækst fra 7-30 kg: 458 g/dag - besætning 1 543 g/dag - besætning 2 Til sammenligning: 441 g/dag Landsgennemsnittet LD 32101-U-12-00226. 4... 7. maj 2015

FRAVÆNNING I FARESTIEN Det forventede vækstpotentiale synes bekræftet Løsdrift i farestien forenkler sti-designet Stadig udfordringer mht. løsninger til fodringsteknik til hhv. so og smågrise efter fravænning i samme sti Stor vægtspredning ml. kuld og grise TJE@seges.dk 5... 7. maj 2015

SUPPLERENDE MÆLK I FARESTIEN 6... 7. maj 2015

FORUNDERSØGELSE, SUPPL. MÆLK ERFARING 1408 mælk 19 kuld + mælk 21 kuld Antal grise pr. kuld v. udjævning 14 14 Vægt v. udjævning, gns. kg/gris 1,5 1,4 Dødelighed, % 10 5 Flyttede, % 4 2 Daglig tilvækst, gns. gram pr. gris/dag 226 222 Mælkepulver, g/gris/dag rescue/smooth - 13/27 Forsøget er eksklusive grise < 800 g v. fødsel 7... 7. maj 2015

ØKONOMI Forudsat pris på 15 kr./kg (og afh. af energiindhold) 13 grise, ingen suppl. mælk versus 14 grise + mælk Kræver 2 pct. point færre døde fra kuldudjævning for at få samme økonomi Ved mangel på farestier til ammesøer vil suppl. mælk oftest kunne betale sig Hvis alternativet til mælkeerstatning er en nedgang i årssøer. Men først når alle andre muligheder for at udnytte farestalden bedst muligt er udtømt. Ekstra arbejde (mælkeblanding + rengøring), men sparet tid til flytning af grise og etablering af ammesøer 8... 7. maj 2015

AKTUELT FORSØG: FORELØBIGE RESULTATER, LÅSTE KULD 13,5 grise pr. kuld 16 grise pr. kuld Uden suppl. mælk Med suppl. mælk Antal kuld 24 24 Grise/kuld v. kuldudjævning, antal 13,6 16 Fravænnede grise pr. kuld, antal 12,0 14,3 Døde + flyttede, pct. 11,8 10,6 Vægt/gris ved fravænning, kg 7,2 7,6 Efter fravænning: Smågrisestald, frem til 20 kg Tilvækst/gris/dag, gram 328 351 9... 7. maj 2015

HVILKEN BLANDING? Skal ligne somælk mest muligt Højt indhold af laktose Højt indhold af mælkeprotein Lavt indhold/ingen vegetabilske proteinkilder Blodplasma frarådes Skal kunne bruges i mælkeanlæg 10... 7. maj 2015

SUPPLERENDE MÆLK I FREMTIDEN Kommende forsøgsaktivitet Effekt v. 14 grise pr. kuld alm. kuld de mindste grise Test af mælkeblandinger Supplerende mælk vurderes at være en del af løsningen på, at soen passer flere af egne grise 11... 7. maj 2015

VARME BAG SOEN VED FARING Fokus på at sænke pattegrisedødeligheden Tidligere studier viser, at det er muligt at sænke pattegrisedødeligheden ved at tilsætte varme bag soen under faring 12... 7. maj 2015

ERFARINGSINDSAMLING - SENSOR-STYRING IR-sensor (Veng System A/S) Autotænd af lampe v. fødsel af 1. gris Lampe sluk via en timer MAJO@seges.dk 13 07.05.2015

INNOVATION PÅ OMRÅDET? Integreret i inventar/gulv, inkl. evt. strømforsyning Placering af sensor (undgå fejl-tændinger ) IR mere effektivt end strålevarme Tilpasning af evt. kurveforløb Skal ikke være til ulempe for staldpersonalet 14... 7. maj 2015

RESULTATER FRA: FIF Fravænning I Farestien Supplerende mælk i farestien Varme ved faring 15... 7. maj 2015