Projekt VIS (Viden, Instruktion og Strategier) Udvikling af praksisformer og lærerkompetencer, der kvalificerer skolens faglige læseundervisning Elisabeth Arnbak IUP, Århus Universitet Indhold 1. Transfer af forskningsbaseret viden til praksis? 2. Projekt VIS: Formål, indhold, struktur og deltagere 3. Resultater 4. Diskussion og perspektivering Målet: Udvikling af gode læserutiner Fra noget, eleven kan (en færdighed) til noget, eleven gør af sig selv (en strategi) Effektiv undervisning i faglige læsestrategier er en forudsætning for, at elever udvikler funktionelle læsefærdigheder, som sætter dem i stand til at gennemføre en uddannelse, fastholde et job og deltage aktivt i samfundslivet. (Shanahan, 2006). 1
Midlet: Faglig læseundervisning Direkte eksplicit undervisning i effektive forståelsesog skrivestrategier (fx i kursusforløb). Eleverne bruger læse- og skrivestrategier i den daglige fagundervisning (strategiernes nytteværdi). Læreren er en positiv rollemodel (synliggørelse af den nødvendige tænkning modellering af nyttige læse- og skrivestrategier). Særlig støtte til elever med læse- og skrivevanskeligheder Særligt tilrettelagte forløb IT-hjælpemidler i hverdagens læse/skriveopgaver Differentierede krav i fagenes opgaver (NICHP, 2000). Inklusion af elever med læsevanskeligheder i skolens Undervisningsdifferentiering: fagundervisning Historie Lov om Historie inklusion er et teksttungt af elever med fag med særlige komplekse behov faglige (2012): fremstillinger og et krævende fagligt ordforråd. Elever med behov for støtte mindre end ni timer (à 60 minutter) ugentligt Spørgsmål er ikke til historielærerne: omfattet af reglerne Planlægger om specialundervisning, du men sædvanligvis skal modtage forskellige støtte inden typer for af opgaver rammerne til forskellige af den almindelige undervisning. typer elever? Støtten Svar: kan Nej: for 83 %; eksempel Ja: 17 gives % i form af undervisningsdifferentiering nogle elever og får holddannelse. meget konkrete opgaver de stærke elever får obligatoriske spørgsmål/svage It-støtte elever til kan elever mere med frit læsevanskeligheder vælge opgaver. (computer/i-pad m. oplæsningsstøtte, prædiktionsprogrammer (CD ord) En inkluderende fagundervisning? Haves: En fagundervisning, der kompenserer eleverne for de faglige læse/skrivekrav (teksten højtlæses i klassen eller læses i smågrupper) Savnes: En fagundervisning, som bidrager til at udvikle elevernes selvstændige videnstilegnelse. Ønskes: Transfer af forskningsbaseret viden om effektive faglige læsestrategier til grundskolens fagundervisning (OECD, 2010; EVA, 2005). 2
Projekt VIS (Viden, instruktion og strategier) Projekt VIS er etableret i et samarbejde mellem Undervisningsministeriet og Danmarks Lærerforening (DLF) og er en udløber af Vi læser for livet (DLFs projekt om faglig læsning). VIS-projektgruppen Elisabeth Arnbak, IUP, Århus Universitet Louise Rønberg, IUP, Århus Universitet Trine Nobelius, UCC København Mia Finnemann Schultz, Socialstyrelsen Projekt VIS (Viden, instruktion og strategier) Projekt VIS: overordnet formål At udvikle nye metoder og samarbejdsformer i skolens faglige læseundervisning Udvikling og afprøvning af 2 forskellige metoder til praksisudvikling: 1. Læsevejlederprojektet (projekt 1): Kollegacoaching i undervisning i faglige læsestrategier 2. Historieprojektet (projekt 2): En struktur på fagundervisningen, der sikrer fokus på den sproglige dimension i faget Projektets praksisperioder 1. Læsevejlederprojektet: september-december 2013 2. Historieprojektet: februar-juni 2014 Projektdeltagere Projekt VIS er forankret i Hvidovre kommune. 5 af kommunens 9 skoler blev udvalgt til projektskoler de sidste 4 skoler blev kontrolskoler. 10 læsevejledere, 2 fra hver af de 5 projektskoler (og 8 læsevejledere fra de 4 kontrolskoler) 10 historielærere på 7. årgang, 2 fra hver projektskole (og 8 historielærere fra kontrolskolerne) 10 syvende klasser, 2 fra hver projektskole (ca. 250 elever) og 8 syvende klasser, 2 fra hver kontrolskole (ca. 200 elever) 3
Læsevejlederprojektet (kollegacoaching) Projektets formål, indhold og struktur Projekt VIS havde til formål at udvikle og afprøve en model for et tværfagligt samarbejde på skolen om elevernes faglige læseundervisning (forståelsesstrategier) Skolens læsevejledere som centrale ressourcepersoner i elevernes faglige læseudvikling Praksisudvikling gennem kollegacoaching Hvorfor kollegacoaching hvorfor fokus på læsevejlederen? Ringe transfer af forskningsbaseret viden gennem traditionelle efter/videreuddannelsesindsatser Forskning i praksisudvikling viser, at effektiv praksisudvikling sker i et samarbejde mellem faglærere og læseeksperter lokalt på den enkelte skole. Læsevejlederen er skolens læsefaglige ekspert. (Knight, 2007; Knight, 2011; Snow, Ippolito & Schwartz, 2005; Butler, Lauscher, Jarvis- Selinger & Beckingham, 2004; Cantrell & Hughes, 2008) Kollegacoaching eller supervision? Kollegacoaching kollegasupervision? Læsecoachens faglige kvalifikationer (IRA, 2006): - Læsedidaktisk ekspertise - Undervisningserfaring - Voksenpædagogisk erfaring - Ledelses- og samarbejdsevner Læsecoachens særlige arbejdsfunktioner? En læsecoach er en person, der er uddannet til at vejlede lærere om aktiviteter og tiltag, som styrker elevernes faglige læsefærdigheder. Læsecoachen fremmer lærerens bevidsthed om egen praksis og professionelle udvikling gennem et samarbejde med faglæreren om elevernes faglige læsning. (IRA, 2006; Knight, 2007; Knight, 2011; Snow, Ippolito & Schwartz, 2005; Cantrell & Hughes, 2008) 4
Læsevejlederprojektet: Tidsplan og struktur Tidperiode Aktiviteter Efterår 2012 Skoleaftaler om deltagelse i Projekt VIS (fx skemabindinger) Udvikling af model for kollegacoaching og redskaber Evalueringsredskaber Forår 2013 Møder med deltagende faglærere Afvikling af læsevejlederkursus del 1 Efterår 2013 Afvikling af læsevejlederkursus del 2 Informationsdag for faglærere og skoleledere Førmåling Praksisperiode (med skolebesøg og netværksmøder) Eftermåling Forår 2014 Analyser og rapportering Efterår 2014 Informationskampagne Projekt VIS: fra efteruddannelse til hverdag? Projektets model for forskningsbaseret praksisudvikling: 1. Efteruddannelse etablering af viden og bevidsthed (19 lektioner) 2. Kollegacoaching Praksisudvikling gennem faglig vejledning og coaching (14 ugers praksisperiode) lokalt på skolen 3. Kollegial inspiration og støtte vidensdeling gennem netværker (Knight, 2007; Knight, 2011; Snow, Ippolito & Schwartz, 2005; Butler, Lauscher, Jarvis-Selinger & Beckingham, 2004; Cantrell & Hughes, 2008) Læsevejlederens uddannelsesforløb VIS-strategierne (læsedidaktisk ekspertise) VIS-strategiernes hvad, hvordan og hvorfor Differentiering af redskaber og strategier Evaluering af kvaliteten af elevens arbejde med strategi/redskab Modellering af strategier i klassen Modellering i teori og praksis Videooptagelser af egen praksis (og faglærers!) Samarbejdet med faglæreren (voksenpædagogisk viden) Metoder og redskaber i kollegacoaching a. Samtaleteknik b. Kollegaobservationer og feedback (observationslog) c. Projektets samarbejdsmodel Læsevejleders støttekorset Læsevejleders refleksioner (refleksionslog) Netværksmøder Skolebesøg Svar på akutte problemstillinger (via mails og tlf.) 5
Projekt VIS: Møde- og samarbejdsstruktur Første møde med faglærer: aftaler om emne, fagmål, tekst, fagord, strategi. Læsevejleder i klassen: modellerer VIS-strategi faglærer observerer og noterer på eget skema. Næste møde med faglærer: teamet drøfter faglærers observationer og aftaler læsevejleders observationspunkter. Læsevejleder i klassen: faglærer modellerer VIS-strategi for klassen læsevejleder observerer og noterer i egen observationsguide. Næste møde med faglærer: Teamet drøfter læsevejleders observationer. Læsevejleder gennemgår ny VIS-strategi og aftaler næste uges indsats. Modellering/observation i klassen Ugens historietimer Faglærermøde Ugens historietimer Modellering/observation i klassen Faglærermøde Månedligt netværksmøde Kollegial støtte VIS-gruppens skolebesøg VIS-strategierne Forståelsesstrategi: Se teksten an! Redskab eller strategi Se teksten an 1 (overblikslæsning) Afsnittets 2 emnesætning VØL: 3 Mindmap (brainstorm) VØL: 4 spørgsmål og svar Tegn på kvalitet og udvikling i elevens brug af redskabet/strategien 1. Eleven kan følge lærerens anvisninger (kan følge proceduren: hvordan ) 2. Eleven fokuserer af sig selv på iøjefaldende elementer i sidens layout (fx fotos) 3. Eleven viser bevidsthed om overbliksskabende elementer på siden, fx overskrifter, farvemarkeringer, faktabokse og deres funktion i tekstens faglige formidling. 4. Eleven udnytter ud over overbliksskabende elementer på siden (fx overskrifter, farvemarkeringer, faktabokse) tillige teksttypens særtræk til at skabe forventninger om faglige sammenhænge (fx kronologi, kategori/elementer, årsag/følger) 1. Eleven kan følge lærerens anvisninger (kan følge proceduren: hvordan ) 2. Eleven kan finde (understrege) en eller flere sætninger i afsnittet, som udpeger det nye delemne/den nye drejning af emnet, men kan ikke skelne mellem uddybende deltaljer og selve emnesætningen 3. Eleven kan udnytte tekstens struktur og viden om emnet til at identificere emnesætninger i afsnittet. 1. Eleven kan følge lærerens anvisninger (kan følge proceduren: hvordan ) 2. Eleven kan fastholde en overordnet emneopdelt struktur ( hverdagssystematik ) 3. Eleven kan udnytte sit mindmap til at fokusere på nye informationer i teksten. Disse tilføjes korrekt i strukturen. 4. Eleven kan anvende fagets klassifikationssystem til at fastlægge mindmappets struktur. 1. Eleven kan følge lærerens anvisninger (kan følge proceduren: hvordan ) 2. Eleven kan bruge tekstens struktur: overskrifter og andre ledetråde i teksten (fx illustrationer, dots og faktabokse) til at udforme og besvare egne spørgsmål: a. Eleven kan selv lave fakta-spørgsmål (hvad, hvornår, hvem) b. Eleven kan selv lave uddybende forståelses-spørgsmål (hvordan, hvorfor, hvorledes, under hvilke betingelser) 3. Eleven kan bruge afsnittets emnesætning til at udforme fakta og forståelsesspørgsmål (og besvare dem) til tekstens indhold Hvad? At få et overblik over teksten Hvorfor? Denne strategi hjælper mig til at bestemme et læseformål. Når jeg ser teksten an, bliver jeg opmærksom på: hvad jeg ved om emnet i forvejen hvad forfatterens plan kan være hvilke dele teksten består af hvor jeg skal starte og slutte læsningen (finde en læserute) Hvordan? 1. Jeg slår op på siden 2. Så læser jeg overskriften: Hvad fortæller den mig om emnet? 3. Så læser jeg overskrifter på afsnit: Hvad fortæller de mig om emnet? 4. Så kigger jeg på fotos og illustrationer: Hvad fortæller de mig om emnet? 5. Så kigger jeg efter faktabokse: Hvad fortæller de mig om emnet? 6. Så læser jeg 2-3 små uddrag af teksten (ca. 10 linjer i alt): Er teksten let eller svær at forstå? 7. Så spørger jeg mig selv: Hvad ved jeg nu om teksten? Definition Ordkendskabskortet Redskab eller strategi Differentiering til svage elever Differentiering til stærke elever Redskab eller strategi Differentiering til svage elever Differentiering til stærke elever Det er ikke Eksempler/underkategorier Egenskaber/Karakteristika Elevens ordkendskab: 1. Svage elever arbejder i stedet med Stærke elever skal selv overveje, om Gæt et ord a. Elevvenlige ordforklaringer deres ordforklaring er dækkende b. Match ord/forklaring teksten giver yderligere oplysninger c. Match overbegreb og ord fra teksten de skal søge supplerende oplysninger i ordbøger og leksika Elevens ordkendskab: Svage elever kan få et delvist udfyldt Dygtige elever skal Ordkendskabskort ordkendskabskort, de skal arbejde med tjekke eget ordkendskabskort med tekstens indsæt eksempler/underkategorier på ordet fra informationer teksten finde relevante modsætningsord (evt. forklare brug tekstens forklaring på ordets betydning til forskellen på et synonym og et modsætningsord) at skrive en definition Tekstens centrale Svage elever arbejder med tekstens hvem, hvad, Dygtige elever kan elementer: overskrifter hvor, hvornår lave overskrifter til tekstens afsnit, som udleveres til og opsummering klassen før læsning bruge tekstens hvem, hvad, hvor, hvornår til at lave opsummering Samarbejdet med faglæreren Introduktion til arbejdet Læsevejleders refleksionslog 3. med (nye) strategier og redskaber a. Bruger faglæreren modellering til at synliggøre, hvordan eleverne skal tænke? b. Bliver strategiens hvordan og hvorfor tydeliggjort? Navn: Uge: Klasse: Elev/lærer-interaktion i 4. gennemgangen Hvordan får faglærer aktiveret eleverne i sin introduktion? Arbejdsområder i forbindelse med coaching af faglærere At forstå tekstens fremstilling (faget), så jeg kan bruge de vigtige 1. oplysninger i min modellering af strategien. Mine kommentarer og refleksioner 5. Elevernes arbejde med redskab/strategi a. Hvor meget tid afsættes til, at eleverne øver sig på aktiviteten (fx mindmap)? b. Hvordan samles der op på opgaven, og hvordan evalueres elevernes arbejde? At modellere (tydeliggøre) 2. forståelsesstrategi/redskab for elever og lærer. At fastholde min opmærksomhed på 3. aftalte fokuspunkter, når jeg observerer faglæreren in action. At pege på og anbefale indsatser på 4. en måde, så faglæreren ikke oplever det som kritik. At nå at se (overskue), om eleverne 5. arbejder fornuftigt med redskabet/strategien. Hvilke overvejelser gør du dig i forbindelse At foreslå alternative aktiviteter til 6. de med svage/dygtige/uinteresserede elevernes læsning af fagteksten? elever. Tekstens faglige sammenhæng Bruger du andre aktiviteter og Andet? informationskilder end teksten i arbejdet 7. med emnet - hvilke? Formålet med at læse fagteksten Hvilke oplysninger/hvilke sammenhænge er det vigtigt, at eleverne har lært efter at have læst teksten? Tekstens udfordringer (fx svære ord, vanskelige faglige forklaringer)? Hvad kan du gøre, som kan hjælpe eleverne med at håndtere disse vanskeligheder? Elever med særlige behov Er der elever i klassen, som vil have brug for særlige hjælpemidler og redskaber for at få udbytte af teksten hvad kan du gøre? a. Virker eleverne motiverede for at arbejde Elevernes aktivitetsniveau 6. med strategien/aktiviteten? og motivation b. Forstår eleverne, hvordan de skal arbejde? Forberedelse af ny Skriv fx kommentarer om: læseopgave (fx i klassen a. Får faglærer tydeliggjort læseformålet? 7. eller i forbindelse med b. Bliver elevernes forhåndsviden bragt i spil? hjemmeopgaver) c. Giver faglæreren ordforklaringer til ord i ny tekst? Er der særlige tiltag for a. Hvordan støtter faglæreren elever med 8. elever med særlige behov vanskeligheder? (svage/dygtige elever) b. Får dygtige elever nye udfordringer? Andre observationer af 9. relevans for elevernes faglige læsning Evaluering af elevernes arbejde med teksten: Notér dine overvejelser her Skriv hvordan det gik? 6
Læsevejlederprojektet: evalueringsredskaber Læsevejlederprojektet blev evalueret ved hjælp af forskellige metoder: a. Spørgeskemaer til læsevejledere, faglærere og skoleledere (før/efter praksisperiode) b. Læsevejlederes og faglæreres logbogsnotater (on-line) c. VIS-gruppens skolebesøg og netværksmøder (on-line) d. Tests af elevudbytte, fx bevidsthed om nyttige forståelsesstrategier, ordkendskab og faglig viden (før/efter praksisperiode) Læsevejledernes erfaringer med VIS-strategier og redskaber Læsevejleders kursusforløb evalueret på skala M SD fra 1 (slet ikke) til 7 (i høj grad) 1 Har du lært læseredskaber og strategier at kende rigtig godt? 6,0 0,70 2 Har du følt dig tryg og klædt på til opgaven at modellere 6,10 0,57 strategier i klassen? 3 Har strategiernes hvad, hvordan hvorfor hjulpet dig til at 6,75 0,46 modellere strategierne? 4 Er du blevet bedre til at samarbejde, vejlede og coache 4,90 0,88 kolleger? 5 Oplever du, at de udleverede oversigter og materialer gode 6,30 0,68 og nyttige i arbejdet som læsevejleder? 6 Er læsevejleders refleksionslog et nyttigt redskab til at 5,0 1,23 fastholde/synliggøre tanker om samarbejdet? 7 Er læsevejleders observationsguide et nyttigt redskab til at 5,20 1,48 fastholde observationer i kassen? VIS-strategiernes nytteværdi Læsevejlederne vurderede generelt, at VISstrategierne var nyttige for elevernes forståelse af teksterne, M = 5,54 af max 7 (SD = 1,12). 7 af 10 læsevejledere oplyste, at eleverne var blevet mere aktive i timerne og forstod teksterne bedre 7 af 10 læsevejledere oplyste, at eleverne huskede indholdet af teksterne bedre. kun 3 af 10 læsevejledere oplyste, at eleverne blev mere motiverede af de faglige læseaktiviteter. 7
Læsevejlederes evaluering af kollegacocahing Samarbejdet med historielæreren evalueret på skala fra 1 (slet ikke) til 7 (i høj grad) M SD Faglærer har følt sig støttet/motiveret af samarbejdet med læsevejleder (max 7) Faglærer har udviklet sit kendskab til metoder og redskaber gennem samarbejdet med læsevejleder (max 7) Samarbejde med læsevejleder har styrket faglærers forståelse af, hvordan man skal undervise i forståelsesstrategier (max 7) Læsevejleder har bidraget med gode ideer til differentiering (max 7) 5, 58 1,07 5,46 1,50 5,23 0,92 4,92 1 Læsevejlederprojektet: evaluering Historielærere om VIS-strategier Er VIS-strategierne lette at integrere i fagundervisningen? Svar: M = 5,22 af max 7 (1 = meget svært, 7 = meget let). Forberedelsestid ved at integrere forståelsesstrategier i historieundervisningen? 7 af 9 lærere: brugte mere tid på at forberede undervisning, men det var værd at bruge tid på -1 lærer angav samme forberedelsestid. Har VIS-strategiernes betydning for elevernes forståelse og hukommelse for teksternes indhold? Svar: M = 5 af max 7 (1 = slet ikke, 7 = i høj grad). Historielærernes evaluering af kollegacoaching Spørgsmål om samarbejdet med læsevejlederen evalueret på skala fra 1 (slet ikke) til 7 (i høj grad) M SD Faglærer følte sig støttet/motiveret af samarbejdet med læsevejleder 6,22 1,09 Faglærer har udviklet sit kendskab til metoder og redskaber gennem samarbejdet med læsevejleder 5,56 1,6 Samarbejde med læsevejleder har styrket faglærers forståelse 5,89 af, hvordan man skal undervise i forståelsesstrategier 1,05 Læsevejleder har bidraget med gode ideer til differentiering 4,33 1,11 Faglærers anbefaling til kollega om samarbejde med læsevejleder 6,33 1,11 8
Opsamling og perspektivering 1. Strukturelle forudsætninger a. Ledelsens engagement og støtte b. Faglæreres ønsker om praksisudvikling c. Læsevejleders skemafri tid 2. Læsevejlederkvalifikationer a. Læsefaglig ekspertise b. Undervisningserfaring c. Coachingkvalifikationer 9