Fra studerende til iværksætter Barrierer og muligheder Indledning ASE har spurgt knap 2600 universitetsstuderende om forskellige aspekter vedrørende start af egen virksomhed. Herunder hvor mange, der viser interesse i at stifte egen virksomhed. Iværksætterlysten har i tidligere undersøgelser vist sig at ligge på et højt niveau, hvilket også gør sig gældende i nærværende. Omvendt er det i praksis relativt få studerende, der fortsætter som iværksættere efter endt uddannelse. På den baggrund forsøger undersøgelsen tillige at afdække nogle af de barrierer, der sætter en stopper for start af egen virksomhed. Herunder har vi testet de studerendes holdning til konkrete initiativer som lettere adgang til kapital og en form for iværksætter-su, som skal integrere virksomhedsstart i selve studiet. Hovedresultater I det følgende opridses nogle af analysens hovedresultater i punktform. Alle punkter gengives i flere detaljer på de efterfølgende sider. 38 procent af de danske universitetsstuderende finder en karriere som iværksætter/selvstændig mere attraktiv end en lønmodtagerkarriere Næsten lige så mange, 34 procent, finder det sandsynligt, at de vil stifte virksomhed inden for de kommende fem år. Dermed er der i løbet det år, der er gået, siden ASEs sidste måling blandt studerende sket en positiv udvikling i iværksættertrangen Små 60 procent mener, at uddannelsessystemet bør gøre mere for at motivere de studerende til en karriere som iværksætter/selvstændig Endnu flere, 63 procent, mener, at universiteterne i dag primært uddanner studerende til at blive lønmodtagere Hver tredje mener, at det i meget høj grad vil øge deres tilbøjelighed til at blive selvstændige, hvis man indfører iværksætter-su som en mulighed i forbindelse med studiet Omtrent lige så mange mener, at bedre adgang til startkapital vil øge tilbøjeligheden til iværksætteri Blandt de, som foretrækker en karriere som selvstændig over en karriere som lønmodtager, står adgangen til startkapital som den markant største barriere og nævnes af 53 procent Blandt de, som foretrækker en karriere som lønmodtager er den usikre indtægt den største barriere. Ser man på, hvilke barrierer studerende nævner i forhold til at blive selvstændige ligger økonomiske forhold højt på listen blandt flest. Dermed er der god sammenhæng mellem barriererne og forslaget om iværksætter-su og bedre adgang til startkapital Højt på listen over barrierer ligger også manglende viden om at stifte virksomhed, ligesom manglende idéer spiller en rolle for mange Tilbøjeligheden til at stifte virksomhed varierer meget fra studieretning til studieretning. Man finder den største tilbøjelighed blandt IT-studerende
Iværksætterlyst Iværksætterlysten er høj blandt studerende. Kun hver fjerde er blankt afvisende overfor tanken om at stifte egen virksomhed. Ser man på, hvad de studerende overordnet set finder mest attraktivt, svarer 38 procent, at de opfatter det som mere attraktivt at blive iværksætter end lønmodtager. Denne svarfordeling skal ses i lyset af, at under 10 procent af den danske arbejdsstyrke i praksis er selvstændige. Spørger man konkret til sandsynligheden for, at de studerende vil stifte virksomhed inden for de kommende 5 år, vurderer 34 procent, at dette er sandsynligt eller meget sandsynligt. Opdeles respondenterne på semester er der en tendens til, at iværksætterlysten falder når man har afsluttet sin bachelorgrad for at stige en smule igen blandt de, som er på 12 semester eller længere i studiet. Figur 1 Har du overvejet at starte egen virksomhed? 52% 26% 13% 4% 4% Aktuelle planer Idéstadiet Tanken har strejfet mig Jeg har allerede stiftet egen virksomhed Nej Figur 1 viser, at mens 4 procent har stiftet virksomhed, og 4 procent har aktuelle planer derom, er 13 procent på idéstadiet. For 52 procents vedkommende har tanken om at starte egen virksomhed strejfet dem. Kun 26 procent har slet ikke overvejet at blive selvstændig.
Figur 2 Hvilken karrierevej finder du mest attraktiv? Ved ikke 15% At blive iværksætter / selvstændig 38% At blive lønmodtager 47% Figur 2 viser, at når man spørger de studerende, hvilken karrierevej, de finder mest attraktiv, svarer 38 procent At blive iværksætter/selvstændig til fordel for At blive lønmodtager. Det skal ses i lyset af, at under 10 procent af arbejdsstyrken rent faktisk er selvstændige. Dermed er der tale om en høj andel. Andelen er steget med fire procentpoint siden ASEs tilsvarende analyse fra 2011.
Figur 3 Hvilken karrierevej finder du mest attraktiv? 44% At blive iværksætter/selvstændig 33% BA-studerende Overbygningsstuderende Figur 3 viser en tendens til større lyst til at blive selvstændig i første del af studiet end sidste del. Hvis tallene trækkes ud på enkelte semester ser man en let stigning på 12. semester. Figur 4 Hvor sandsynligt er det, at du vil opstarte virksomhed inden for de kommende 5 år? 61% 34% 5% Sandsynligt / meget sandsynligt Usandsynligt / meget usandsynligt Ved ikke Figur 4 viser, at 34 procent af de studerende finder det sandsynligt eller meget sandsynligt, at de vil starte virksomhed inden for de kommende 5 år. For overblikkets skyld er kategorierne Meget sandsynligt og Sandsynligt samlet. Opsplittet er de fordelt med 9 procent i Meget sandsynligt og 25 procent i Sandsynligt.
Figur 5 Hvor sandsynligt er det, at du vil opstarte virksomhed inden for de kommende 5 år? Sandsynligt / meget sandsynligt IT 52% Pædagogik 22% Jura 24% Biovidenskab/jordbrug 12% Medicin/Pharma/sundhedsvidenskab 19% Ingeniør/teknik 33% Naturvidenskab 22% Samfundsfag/økonomi 37% Humaniora 34% Figur 5 viser, at IT-studerende ligger i top, når man spørger til sandsynligheden for, at de vil stifte virksomhed inden for de kommende fem år. På andenpladsen finder vi samfundsfag/økonomi. Disse fag dækker kategorien af de fleste handelshøjskolestuderende, og det er særligt her iværksætterlysten trives, mens den er mindre på f.eks. økonomi/samfundsfag på universitetet (se figur 8-9).
Uddannelsessystemets rolle Der er en udbredt holdning blandt de studerende til, at uddannelsessystemet bør spille en mere aktiv rolle i at motivere til at blive iværksættere. 50 procent af respondenterne mener, at uddannelsessystemet bør motivere til selvstændighed i højere grad end tilfældet er i dag. Dette bør ses i lyset af, at mange uddannelsesinstitutioner i forvejen har sat mange initiativer i gang for at fremme iværksættertilbøjeligheden. Svaret fra de studerende synes at være, at det ikke er tilstrækkeligt. 63 procent svarer da også, jf. figur 7, at deres uddannelsesinstitution motiverer mest til at blive lønmodtager. Der er store afvigelser i opfattelsen alt efter uddannelsesinstitution. Mens ITU ligger i top på at motivere til selvstændighed, ligger KU og RUC i bund (se fig. 8/9). Figur 6 Bør uddannelsessystemet i højere grad motivere studerende til at forfølge en karriere som iværksætter / selvstændig? 58% 28% 14% Ja Nej Ved ikke Figur 6 viser, at 58 procent af de studerende mener, at uddannelsessystemet i højere grad bør motivere til at forfølge en karriere som iværksætter/selvstændig. En idé kunne være at tilbyde foredrag, kurser og studieture, hvor man får praktisk information om at starte virksomhed, samt personlige erfaringer fra folk der har startet eget firma. Gerne med faglig relevans - Naturvidenskabsstuderende på AU, 30 år -
Figur 7 Hvis du ser på dit studieforløb, mener du så, at uddannelsen overordnet motiverer mest til, at du bliver: 63% 28% 5% 4% Iværksætter / selvstændig Lønmodtager De to er ligestillet Ved ikke Figur 7 viser, at 63 procent af de studerende mener, at uddannelsen overordnet motiverer mest til, at man bliver lønmodtager. Vi bør have flere oplæg fra entreprenører, som kan motivere og gøre de studerende opmærksomme på at det er OK at 'faile' et par gange før man slår igennem - Studerende på CBS, 29 år
Figur 8 80% Hvis du ser på dit studieforløb, mener du så, at uddannelsen overordnet motiverer mest til, at du bliver: 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% Iværksætter / selvstændig Lønmodtager De to er ligestillet 0% Figur 8 viser en stor forskel på hvilke uddannelsesinstitutioner, der motiverer mest til at blive iværksætter. ITU ligger i top på at motivere til selvstændighed efterfulgt af DTU og SDU. Det skal bemærkes, at datagrundlaget fra ITU er beskedent (63 studerende), og derfor bør resultatet tilgås med en vis varsomhed. Det stemmer dog godt overens med mønsteret fra tidligere undersøgelser. Figur 9 AU/Handelshøjskolen AU/Universitetet AAU CBS DTU ITU KU RUC SDU Iværksætter / selvstændig 5% 4% 4% 4% 7% 13% 2% 2% 6% Lønmodtager 67% 63% 64% 63% 53% 37% 71% 73% 56% De to er ligestillet 26% 27% 28% 30% 38% 48% 21% 19% 33% Ved ikke 3% 6% 5% 4% 2% 3% 6% 6% 5% Figur 9 viser resultaterne fra figur 8 i tabelform. Spørgsmålet lød: Hvis du ser på dit studieforløb, mener du så, at uddannelsen overordnet motiverer mest til, at du bliver: Dernæst var kategorierne i venstre kolonne listet som afkrydsningsmuligheder.
Et indblik i den økonomiske og lovmæssige side tror jeg vil gøre det meget mere overskueligt. Eller bare en hjælp til hvor man nemt og enkelt kan få den nødvendige information/rådgivning - Naturvidenskabsstuderende på AAU, 25 år
Barrierer for iværksætteri Mens iværksætterlysten blandt studerende er høj, daler den kraftigt i samme øjeblik studiet afsluttes. Ifølge ASEs analyse Iværksætterlyst i Danmark fra maj 2011 svarer 9 procent af danske lønmodtageransatte, at det er sandsynligt eller meget sandsynligt, at de vil stifte virksomhed inden for de kommende fem år. Blandt de studerende er tallet 34 procent. Dermed er det relevant at spørge ind til barriererne for at blive iværksætter. Af graferne nedenfor fremgår det, at manglende viden om at stifte virksomhed er den største barriere. 39 procent nævner dette. Omtrent på samme niveau finder man usikker indtægt og svært at finde startkapital. Generelt set er idéer eller viden samt forskellige bekymringer af økonomisk karakter de største barrierer. Andre barrierer blandt iværksætterspirer end lønmodtagerspirer Skæres tallene således at svarene fra de, som finder en karriere som selvstændig mest attraktiv og svarene fra de, som finder en karriere som lønmodtager mest attraktiv står hver for sig, fremtræder nogle interessante forskelle. Blandt de, som finder en karriere som iværksætter mest attraktiv står vanskelig adgang til startkapital som den suverænt største barriere (53 procent). Dernæst kommer manglende viden om at stifte virksomhed (42 procent) og usikker indtægt indtil virksomheden skaber omsætning (40 procent). Blandt de, som finder en karriere som lønmodtager mest attraktiv er billedet et andet. Her er den største barriere en usikker indtægt som selvstændig (47 procent), manglende forretningsidé (40 procent) og manglende viden om at stifte egen virksomhed (36 procent). Billedet hænger godt sammen med, at lønmodtagere generelt opfattes som mindre risikovillige end selvstændige. Ifølge ASEs analyse Iværksætterlyst i Danmark svarer 9 procent af danske lønmodtageransatte, at det er sandsynligt, at de vil stifte virksomhed inden for de kommende fem år. Blandt de studerende er tallet 34 procent.
Figur 10 Hvad kan bremse dig i at stifte virksomhed efter studiet? (Max 3 kryds) Ved ikke 1% Andet 4% Stort arbejdspres 11% Trives bedst med en chef / bundne opgaver 4% Manglende kollegialt fællesskab 12% Tør ikke løbe den økonomiske risiko 26% Risikoen for fiasko 17% For mange administrative byrder 15% Selvstændige har ringere barselsvilkår end lønmodtagere 7% Usikker indtægt som selvstændig 38% Ved ikke, hvad jeg skal leve af indtil virksomheden skaber omsætning 31% Svært at finde opstartskapital (køb af driftsmidler, udvikling af prototype, leje af lokaler m.m.) 38% Manglende viden om at stifte egen virksomhed 39% Mangler forretningsidé 36% Figur 10 viser, at de største barrierer er af enten økonomisk karakter eller relateret til viden om at stifte virksomhed eller manglende forretningsidé.
Figur 11 Hvad kan bremse dig i at stifte virksomhed efter studiet? (Max 3 kryds) Foretrækker at blive lønmodtager Foretrækker at blive iværksætter/selvstændig Ved ikke Andet 1% 1% 3% 4% Stort arbejdspres 6% 15% Trives bedst med en chef / bundne opgaver 1% 8% Manglende kollegialt fællesskab 9% 14% Tør ikke løbe den økonomiske risiko 22% 30% Risikoen for fiasko For mange administrative byrder 17% 17% 15% 16% Selvstændige har ringere barselsvilkår end 7% 6% Usikker indtægt som selvstændig 30% 47% Ved ikke, hvad jeg skal leve af indtil virksomheden skaber omsætning 23% 40% Svært at finde opstartskapital (køb af driftsmidler, udvikling af prototype, leje af lokaler m.m.) 27% 53% Manglende viden om at stifte egen virksomhed 36% 42% Mangler forretningsidé 29% 40% Figur 11 viser samme barrierer som i figur 6, men denne gang opdelt på studerende som har svaret på, hvilken karrierevej, de finder mest attraktiv. Dermed fremgår en række interessante forskelle. F.eks. anses adgangen til kapital for at være et væsentligt større problem blandt de, som foretrækker at blive selvstændige end blandt de, som foretrækker at blive lønmodtagere. Blandt de, som foretrækker lønmodtagertilværelsen anses den usikre indtægt for at være den største barriere.
Test af løsningsforslag I det foregående har bestemte barrierer vist sig at være særligt afgørende for de studerendes tilbøjelighed til at realisere deres iværksætterlyst. I det følgende er de studerende blevet spurgt om deres holdning til hhv. iværksætter-su og nemmere adgang til startkapital. De to forslag bliver taget godt i mod blandt de studerende. Særligt de studerende, som har svaret, at de foretrækker en iværksætterkarriere frem for en lønmodtagerkarriere mener, at de to forslag vil yde en afgørende påvirkning i forhold til at føre planerne om at starte virksomhed ud i livet. Figur 12 I hvilken grad vil det øge din tilbøjelighed til at starte virksomhed umiddelbart efter studiet, hvis du får en form for "iværksætter- SU" i virksomhedens første leveår? Foretrækker at blive iværksætter/selvstændig Foretrækker at blive lønmodtager 49% 44% 37% 16% 8% 18% 13% 8% 3% 3% I meget høj grad I nogen grad I ringe grad Slet ikke Ved ikke Figur 12 viser, at det for de fleste studerende vil øge tilbøjeligheden til at starte virksomhed umiddelbart efter studiet, hvis de får hjælp til indtægten i virksomhedens første leveår. Effekten af initiativet ser ud til at være markant større blandt studerende, som i forvejen foretrækker at blive iværksættere/selvstændige. En barriere for mig som nyuddannet på Universitetet er netop finansiering. Jeg har brug for en indtjeningskilde for at finansiere en selvstændig virksomhed, da de første 3-6 måneder vil være uden løn. Derfor satser jeg på lønmodtagervejen. - Økonomistuderende på RUC, 31 år
Figur 13 Hvis ordningen eksisterede i dag, ville du da benytte dig af den, når du bliver færdig med studiet? 32% 33% 12% 10% 13% Helt sikkert Sandsynligvis Sandsynligvis ikke Helt sikkert ikke Ved ikke Figur 13 viser, at 12 procent helt sikkert ville benytte Iværksætter-SU-ordningen, hvis den eksisterede i dag. 32 procent angiver, at de sandsynligvis ville benytte ordningen. Figur 14 50% 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Hvis ordningen eksisterede i dag, ville du da benytte dig af den, når du bliver færdig med studiet? Helt sikkert Sandsynligvis Foretrækker at blive iværksætter/selvstændig Foretrækker at blive lønmodtager Figur 14 viser, at 27 procent af de studerende, der foretrækker at blive selvstændige helt sikkert ville benytte sig af Iværksætter-SU-ordningen efter studiet, hvis den eksisterede i dag.45 procent ville sandsynligvis benytte ordningen. Blandt de, som finder det mest attraktivt at blive lønmodtagere, er det under 5 procent, som helt sikkert ville benytte, mens 20 procent sandsynligvis ville benytte den.
Figur 15 60% I hvilken grad vil det øge din tilbøjelighed til at starte virksomhed umiddelbart efter studiet, hvis du får nemmere adgang til opstartskapital (køb af driftsmidler, udvikling af prototype, leje af lokaler m.m.)? 50% 40% 30% 20% Foretrækker at blive iværksætter/selvstændig Foretrækker at blive lønmodtager 10% 0% I meget høj grad I nogen grad I ringe grad Slet ikke Ved ikke Figur 15 viser, at nemmere adgang til startkapital gør en endnu større forskel for de studerende, der finder det mere attraktivt at blive selvstændig end lønmodtager. Resultatet understreger, at nemmere adgang til startkapital kan være med til at nedbryde en af de barrierer, der står som hindring for, at studerende tager springet og stifter egen virksomhed.
Figur 16 I hvilken grad vil det øge din tilbøjelighed til at starte virksomhed umiddelbart efter studiet, hvis du får nemmere adgang til opstartskapital (køb af driftsmidler, udvikling af prototype, leje af lokaler m.m.)? 47% 28% 13% 6% 0% 6% I meget høj grad I nogen grad I ringe grad Slet ikke Nej, det vil tværtimod reducere min tilbøjelighed Ved ikke Figur 16 viser, at nemmere adgang til opstartskapital ville øge tilbøjeligheden i nogen eller meget høj grad blandt hhv. 47 og 28 procent af de studerende.
Citater om iværksætter-su Deltagerne i undersøgelsen har i mange tilfælde kommenteret deres svar på spørgsmålet om iværksætter- SU. Nedenstående er et udpluk af de studerendes kommentarer. En barriere for mig som nyuddannet på Universitetet er netop finansiering. Jeg har brug for en indtjeningskilde for at finansiere en selvstændig virksomhed, da de første 3-6 måneder vil være uden løn. Derfor satser jeg på lønmodtagervejen. Det sætter et skub i tingene, fordi man alligevel har råd til at betale husleje, hvis det hele falder fra hinanden. Det er præcis det økonomiske perspektiv, som skal give et skub for, at nyuddannede tager chancen med iværksætteri. Det vil altid være en hårfin grænse, da den på den ene side kan hjælpe dem, som ønsker det. Men det kan også få folk til at gøre noget, som de egentlig ikke brænder for. Lyder spændende og som en god idé. Men det kræver vel en form for kontrol, så man ikke bare opretter en virksomhed og får sin iværksætter-su uden at udvikle virksomheden? Jeg har slet ikke overvejet muligheden. Det er en fantastisk ide. Jeg tror helt sikkert, at vi ville få mange flere iværksættere af det. Selv om virksomheden/ideen ikke bliver til noget er der utrolig meget læring i det. Der skal følge noget info og gode råd med så man hjælper til at der rent faktisk kommer noget ud af de gode idéer folk søger støtten til. Gør pengene let tilgængelige, og med lav rente. Det kan også være smart at forbinde de studerende med VC'ere. En god idé for dem der gerne vil arbejde videre i praksis med deres specialer eller lign. Jeg synes idéen er god - jeg tror den kan fjerne en barriere for nogen. Der er også en risiko for misbrug, så det skal med i udformningen. Det er en interessant idé. Jeg tror bare det kræver en form for kontakt med en slags vejleder i forløbet, både for at undgå at systemet bliver udnyttet, samt for at holde folk lidt til ilden forbindelse med tilbagerapportering til vejlederen omkring udvikling, tiltag mv. i virksomheden. Hvis man kan sikre sig, at det går til de rigtige, er det en rigtig god ide. Evt. Skulle ansøgeren aflevere en businessplan for at kunne få tilskud.
Fakta om analysen Data til studenterundersøgelsen er indsamlet af Move On for ASE 2583 studerende fra danske universitetsinstitutioner har afgivet deres svar i undersøgelsen Data er indsamlet i uge 18-19 2012. Redaktion: Thomas Telving, Rasmus Gregers Pedersen og Mogens Folkmann Andersen. Eftertryk tilladt med tydelig kildeangivelse.