FORSVARSCHEF PETER BARTRAM 0M 5-10 ÅR HAR DANSK FORSVAR STADIG EN MEGET HØJ PULS SELVOM VI ER SMÅ

Nr. 1 Marts 2015 18 årgang DANMARKS STØRSTE FORSVARS- OG BEREDSKABSPOLITISKE ORGANISATION LEDER: HAR BEFOLKNINGEN GLEMT SIN EGEN FORSVARSVILJE? SIDE 2 RUNDT OM FOLK & SIKKERHED: 2014 BLEV ET SUCCESÅR SIDE 3 DET NYE ADVISORY BOARD SIDE 6 FORSVARSCHEF PETER BARTRAM 0M 5-10 ÅR HAR DANSK FORSVAR STADIG EN MEGET HØJ PULS SELVOM VI ER SMÅ Læs side 4,5,7 og bagsiden Af Claus Arboe-Rasmussen G enerelt går det godt med implementering af Forsvarsforliget 2014-2017. Vi har gennemført store forandringer samtidigt med, at vi har reduceret budgettet med 2,7 milliarder kr. Vi mangler fortsat en række tilpasninger, hvor særligt flytningen af Forsvarets Sundhedstjeneste og Forsvarets Hovedværksted til Århus, og etableringen af den nye Specialoperationskommando i Aalborg har stort fokus. Endelig har omstruktureringen af styrkebidraget i Afghanistan frigjort ressourcer, som kan anvendes andre steder i Forsvaret. På trods af at mange af disse forandringer har haft stor indflydelse på en række af de ansattes arbejdsvilkår, finder jeg det positivt, at Forsvarets omdømme som arbejdsplads stadigvæk ligger i top 10 blandt 40 offentlige instanser. Til sammenligning ligger arbejdsgiveren Forsvarsministeriet på en 18.plads. Forsvaret har igangsat en række omfattende organisa- tionsændringer, der skal styrke forsvarets evne til at håndtere fremtidens sikkerhedspolitiske udfordringer, uden at det får operative konsekvenser for løsningen af de eksisterende opgaver. Det stiller samtidig store krav til vores medarbejdere på alle niveauer. Det har været en udfordring, og det har kun kunnet lade sig gøre, fordi vi i Forsvaret har nogle enestående medarbejdere, der har ydet en stor indsats og udvist stor omstillingsparathed. Personellet fortjener stor ros for deres indsats, og jeg skylder medarbejderne en stor tak for, at de har båret over med de vanskelige vilkår, det er sket under. Det har gjort ondt mange steder, en del har flyttet arbejdsplads, eller har skullet løbe lidt stærkere samtidig med, at de har skullet vænne sig til en ny organisation og nye forhold. Der er forståeligt nok nogle, der har det svært med det nye, og jeg er meget opmærksom på at lytte og hele tiden være opmærksom på at justere i mu-

Nr. 1 Marts 18. årgang HAR BEFOLKNINGEN GLEMT SIN EGEN FORSVARSVILJE? Rundt om Folk & Sikkerhed 2015 Når kun hver tredje dansker i dag vil kæmpe for Danmark, hvis vi igen skulle blive angrebet, skyldes det så, at vi ikke tager en mulig krig alvorligt? Gallup har netop lavet en international analyse offentliggjort i Berlingske Tidende, hvor man har spurgt befolkningen i 113 lande, om de er villige til at kæmpe for deres land, hvis det blev involveret i krig. De danske tal viser, at 37 % er villige til at forsvare os, andre 37 % ønsker det ikke, og 26 % er i tvivl. Er det et tilbageslag for vor forsvarsvilje og fædrelandskærlighed? Har vi allerede glemt Slagtebænk Dybbøl, kun et år efter 150 års markeringen? Eller skal Ukraineproblemet eller terroren rykke tættere på? Vor aktivistiske udenrigspolitik gennem de seneste 10-15 år har ellers skabt enorm opbakning i den danske befolkning til Danmarks krigsindsats på allieret side i Irak og Afghanistan. Aldrig tidligere har man målt så høje sympatital for det danske forsvar. Selv vore allierede i NATO har været misundelig, og den danske befolknings opbakning gennem vore veteraner og veteranbegrebet, har aldrig været højere. Det kan Folk & Sikkerhed med glæde notere i den massive kommunale tilslutning til lokale markeringer på Den Nationale Flagdag, hvert år den 5. september. Over to tredjedel af landets 98 kommuner laver lokale arrangementer for veteranerne. DANSK FORSVAR ER FIT TO FIGHT Derfor er det glædeligt, at læse interviewet i dette magasin med forsvarschef Peter Bartram. Dansk forsvar har det nemlig godt her midtvejs i forsvarsforliget. Det er lykkedes, at finde de politiske besparelser på 2.7mia. kroner samtidig med, at det er lykkedes at holde de mange missioner i gang og dertil nye i Irak og Østeuropa. Udfordringerne ligger nu i, at gøre et volumenmæssigt mindre forsvar fortsat fit to fight i de mange nye brændpunkter, som politikerne har 2 LEDER FOLK & Sikkerhed er udgivet af den forsvars- og sikkerhedspolitiske organisation Folk & Sikkerhed Købmagergade 61 1. sal, 1150 København K tlf. 3314 7900 Mail: kontakt@folkogsikkerhed.dk Hjemmeside: Redaktion: Informationschef Claus Arboe-Rasmussen, Djfb (ansv. redaktør) Sekretariatsleder Oscar Brøndum Fotos: : Tak for lån af fotos hos VFFK Grafisk Produktion: Toptryk Grafisk Buskmosevej 4, 6300 Gråsten, firmamedlem af Folk & Sikkerhed. Vil du vide mere om FOLK & SIKKERHED - mød os på nettet: udpeget efter, at Afghanistanmissionen er ved at rinde ud. Læser man forsvarschefens ord, ser det også ud til, at den udfordring kan forsvaret klare. Det skyldes i høj grad soldaterne og chefernes evne og vilje til at medvirke i denne kæmpe forandringsproces. En proces, der fører frem til den nye stærke værnsfælles identitet, selvom forsvarets personel fortsat skal flytte så meget geografisk rundt. Peter Bartram formulerer det selv meget stærkt. Dansk forsvar er dygtig på et højt niveau, men samtidig meget små. Om 5-10 vil det stadig være en topprofessionel arbejdsplads med høj puls, hvor mange vil bruge os. De nationale opgaver vil få højere fokus, og vi vil se større samtænkning. SAMTÆNKNING OG TERROR Folk & Sikkerhed har noteret sig forsvarschefens ord med glæde. Vi i Folk & Sikkerhed er stolte over vort forsvar, og den omstillingsparathed, det har vist og bevist. Men vi er ikke naive. Vi ser behovet for en styrkelse af forsvaret i fremtiden, så det fortsat kan leve op til de internationale udfordringer, og dem i vor egen baghave. Arktisk er det nye fokus sammen med med de mange nye, uventede brændpunkter på atlasset. Hertil skal selvfølgelig tilsættes indsatsen mod terror, hvor Danmark i februar selv fik et snert af terrorens frygt med skudattentatet Østerbro og i Krystalgade, der mindede i uhyggelig grad om de frygtelige dage i Paris omkring satirebladet Chalie Hebdo. Vor ytringsfrihed og vort demokrati er fortsat udfordret, og som den britiske premierminister David Cameron brugte sin Twitter til at sige. Ytringsfriheden skal altid beskyttes. Mine tanker er med det danske folk. Folk & Sikkerheds tanker er også med det danske Forsvar og Beredskab, som vi er stolte over. Bestyrelsen i Folk & Sikkerhed: Frank E. Andersen (formand) Peter H. Lynard (næstformand) Jan Bruun Andersen Johnny G. Larsen Erling Lundsgaard Adam Meinertz Karl Erik Nielsen Jens Sund FOLK & SIKKERHED Næste udgivelse juni 2015. Deadline 15. maj 2015. ISSN nr.: 2246-1124 BILLEDER FRA CAMPUS BORNHOLM JÆGERSOLDATEN B.S. KRISTIANSEN VIL HAVE SAMFUNDSVÆRNEPLIGT FOR UNGE Berlingske Tidende havde lige over nytår et interview med jægersoldaten B.S. Christiansen, hvor han udtrykker stor begejstring for at reformere værnepligten, hvis han var forsvarsminister. Han ser gerne indført en samfundsværnepligt for unge, hvor de lærer at organisere sig, at styre kriser og i det hele taget bliver uddannet til at tage del i samfundsberedskabet og kunne indgå i en enhed. Det er sjovt nok samme ide, som Folk & Sikkerhed i mange år har rejst rundt i Danmark med på vore Dialogmøder og på Folkemødet på Bornholm. B.S. Christiansen mener, at hvis vi får en sådan samfundsværnepligt for unge, vil grundlaget for at udvælge soldater til Danmarks missioner og opgaver blive bedre. B. S. Christiansen F&S I TV/2 MOD CARSTEN JENSEN I januar røg forfatteren Carsten Jensen i totterne på forsvarsminister Nicolai Wammen om Afghanistankrigen. Carsten Jensen kaldte de unge soldater for eventyrlystne, og at forsvaret vil få svært ved at rekruttere nye soldater, hvis ikke der er en krig i gang, hvor de unge uden alt for store personlige risici kan skyde løs på dårligt udrustede modstandere. F&S`s formand Frank E Andersen tog til genmæle i Tv/2, hvor han sagde: Det er uanstændigt og fejlagtigt at kritisere danske soldater for deres indsats og i endnu højere grad for deres motiv til at påtage sig en så vigtigt og farlig opgave på Danmarks vegne. Det er unge, der vil gøre en indsats og er villige til at sætte deres liv på spil for at hjælpe andre. Nogle af disse er faldet i kamp og for deres efterladte er det endnu mere utilgiveligt, at kritisere deres indsats. Jeg vil gerne udtrykke min respekt og taknemmelighed også til de pårørende der lever med et stort savn. De skal vide at alle danskere på nær én respekterer og takker deres kære for indsatsen. 2014 BLEV ET SUCCESÅR FOR FOLK&SIKKERHED Høj blå himmel, mange tilskuere på Kastellets volde og 50 veloplagte Folk & Sikkerheds medlemmer deltog i den traditionsrige nytårsgudstjeneste i Kastellet. Feltprovst Thomas H. Beck holdt gudstjeneste. Der blev lagt en krans ved Monumentet for Danmarks Udsendte, mens Soldaterforeningernes otte faner blafrede i vinden og der var hyggeligt samvær bagefter i Gl. Varmecentral. Her orienterede Folk & Sikkerheds formand, kommunaldirektør Frank E Andersen om succesåret 2014, hvor Folk & Sikkerhed både i kvalitet og kvantitet havde overgået sig selv. Formand Frank E Andersen var i Tv/2 debat 3 eller http://www.facebook.com/pages/folk-sikkerhed De individuelle artikler, kommentarer etc. i bladet er ikke nødvendigvis udtryk for Folk & Sikkerheds officielle synspunkter, bortset fra lederen. Indholdet i Folk & Sikkerhed står til fri afbenyttelse mod kildeangivelse. Redaktionen vil meget gerne have tilsendt de publikationer, hvor redaktionelt indhold eller citater benyttes. Vi skal samtidig gøre opmærksom på, at Folk & Sikkerhed har lagt avisen ud på hjemmesiden www.folkogforsvar.dk, hvor tekst plus billeder efter aftale med redaktionen kan downloades. FOLK&SIKKERHED OG CAMPUS BORNHOLM I januar var der introdag for elever og forældre på Bornholm i forbindelse med valg af faglinje på Campus Bornholm. Som det fremgår af fotoet var der stor interesse, for de unges valg af linje til det nye skoleårs start i august 2015. Folk & Sikkerheds Netværk Bornholm har i flere år været dybt engageret i Campus Bornholms nye faglinje IBB, International Bæredygtigt Beredskab og engageret studieårgangene i lokale beredskabsspil og ekskursioner til bl.a. Christiansborg. IBB fokuserer på beredskab og krisehåndtering, nationalt som internationalt og undervisningen tager udgangspunkt i bæredygtighed, beredskab og it.f&s Bornholms netværksformand Johnny G. Larsen introducerede således IBB-linjens facetter sammen med fagets to faglærere for det store fremmøde. IBB-elever deltager på et beredskabsspil på Christiansborg En fyldt Campus Bornholm lyttede til mulighederne på IBB-linjen. Flotte faner for Monumentet i Kastellet ÅRSMØDET FINDER STED 8. MAJ PÅ RYES KASERNE Husk Folk & Sikkerheds Årsmøde den 8. maj på Ryes Kaserne i Fredericia. Her er alle i princippet velkomne. Husk dog at meld jeres ankomst til Folk & Sikkerheds sekretariat først. Efter de nye bestemmelser, må man selv klare økonomien omkring transporten til og fra Fredericia, men Folk & Sikkerhed er vært ved en frokost under årsmødet. Se i øvrigt mere på vor hjemmeside. 1-1-2 DAGEN DEN 11.2.PÅ CHRISTIANSBORG Folk&Sikkerheds netværksformand, Bornholm,Johnny G. Larsen deltog i februar i den tilbagevendende 112-dag på Christiansborg. Johnny var indlægsholder sammen med Reinar Burgwald, FOA, København og Mikkel Andersen,3F i et tema om Involvering og anvendelse af frivillige i samfundets beredskab. Blandt andet diskuterede man involvering af 1-1-2-hjælpere i det præhospitale akutberedskab. Forsiden på indkaldelsen til 112-dagen.

Nr. 1 Marts 18. årgang hjælpeopgaver til det man populært kan kalde traditionel krig. Hæren skal således være klar til indsættelse mod modstandere, der doktrinært og teknologisk er mere ligeværdige. Derfor har Forsvaret også afsat 200 mio. kr. om året til at vedligeholde og udbygge det eksisterende professionelle niveau, herunder vores indsættelses evne. I dag skal vi kunne indgå i konflikter, der er helt anderledes end dem, vi hidtil har set de seneste 10-20 år. Derfor skal vi hele tiden være på forkant og vurdere om Forsvarets struktur og materiel er tidssvarende og anvendes på en optimal måde. Forsvaret har i dag en vis bredde, men er ikke så stort som tidligere, og det er en udfordring, som vi må tilpasse os og blive bedre til at håndtere, således vi sikre os en større robusthed siger Peter Bartram. FORSAT FRA FORSIDEN ligt omfang, så vi kommer i mål på en god måde, siger forsvarschef, general Peter Bartram.Aktivitetsniveauet i alle tre værn er højt og vil også fremadrettet være intensivt. Hæren har og er forsat indsat i oprørsbekæmpelse og stabiliseringsoperationer både i Irak og Afghanistan, og mens Søværnet har udført pirateribekæmpelse ud for Afrikas Horn, har Flyvevåbnet gennemført en række luftoperationer til støtte for de baltiske lande, NATO og koalitionsramme. Beder man forsvarschefen pege på de mest aktuelle områder i øjeblikket, er det: HVOR ER DANSKE STYRKER INDSAT? - I overensstemmelse med den overordnede strategi for Afghanistan har vi ændrede fokus, således at opgaven nu er koncentreret mod uddannelse og mentorering af de afghanske sikkerhedsstyrker. Vi har været engageret i Afghanistan siden 2002 og har i den forbindelse været involveret i nogle af de hårdeste kampe siden 1864. Den opgave har forsvaret løst godt, men det har også haft sin pris. Siden 2002 har 43 soldater mistet livet. Udover de knap 160 soldater i Afghanistan, har vi et træningsbidrag på godt 200 soldater indsat i Irak. Mens Flyvevåbnets F-16 kampfly er udstationeret i Kuwait til støtte for operationerne mod ISIL. Desuden er forsvaret forsat repræsenteret i NATO operation i Kosovo. Slutteligt deltager forsvaret i en række FN-missioner i Afrika og Mellemøsten, 4 hvor Søværnets indsats i Ocean Shield ved Afrikas Horn nok er den mest iøjnefaldende. De seneste års operationer har resulteret i, at vores soldater har opnået et meget højt professionelt niveau. Jeg er meget stolt af, den måde vores soldater har løst opgaver i nogle af de sværeste områder i verden - De har gjort det helt enestående, siger en tilfreds forsvarschef Her midtvejs i forliget har Forsvaret tilpasset sig de pålagte besparelser. Samtidig har Forsvarskommandoen som overordnede ansvarlig for planlægning og styring af implementering selv været en betydelig del af omstruktureringsprocessen, idet kommandoen skulle omorganiseres til det, vi nu kender som Værnsfælles Forsvarskommando. Indtil videre forbliver dele af Værnsfælles Forsvarskommando i det gamle historiske område på Holmen, mens værnskommandoerne samles med dele af operationsstaben i Karup. Det endelige domicil for den østlige del af Værnsfælles Forsvarskommando bliver centralt i København, hvor man rykker ind i Holmens Kanal 9 (Den gamle Hafniabygning). Vi har gennemført et forlig, hvor vi fastholder de operative kapaciteter, det vil sige vi fortsat har en bred vifte af operative kapaciteter, mens vi har reduceret i støttestrukturen. Jeg har sat en analyse i gang, der skal afdække, om vi forsat er klar til at indsætte enheder i nye typer operationer. Det står forsat klart, at Forsvaret skal kunne løse alle typer opgaver, fra humanitære En helikopter lander på et af forsvarets skibe under Arktisk Kommando. Fremtiden vil betyde endnu mere forsvarspolitisk fokus på Arktisk. Foto udlånt af Forsvaret. VIL DU KÆMPE FOR DANMARK? Hvordan ser den danske befolkning på Forsvaret? De seneste omdømmemålinger viser, at dansk forsvar ligger meget højt på imagelisten. Men hvor kampivrige er vi som befolkning? Gallup har foretaget en international undersøgelse, hvor man har stillet spørgsmålet i 113 lande, hvorvidt befolkningen var villig til at kæmpe for deres land, hvis det blev involveret i krig. I Danmark svarer 37 %, at de er parate til at kæmpe for fædrelandet. Andre 37 % ønsker slet ikke at gå i krig for nationen, mens 26 % ikke kan svare på det store spørgsmål. Gallups analyser viser, at 60 % af verdens befolkning er klar til at gå i krig for deres land. Det er især Nordafrika og Mellemøsten, der trækker tallene op. Her vil 80 % af befolkningen kæmpe for deres land. -Svarene afhænger helt af, hvorledes spørgsmålet stilles. Det er nok de færreste, der ønsker at gå i krig. Alligevel fornemmer jeg, at Forsvaret har en stor opbakning i den danske befolkning og at vores opgaveløsning er bredt anerkendt. En nations forsvarsvilje hænger som regel sammen med den perception af hvilken trussel det står overfor. I Østeuropæiske lande som eksempelvis Polen eller Baltikum, opstår der helt naturligt en anden forsvarsvilje, fordi de i højere grad føler sig truet. Danmarks placering i det sikkerhedspolitiske landskab betyder, at vi ikke umiddelbart står overfor en modstander der så at sige banker på døren. Med vores NATO-medlemskab, er det Østeuropæiske trusselsbillede alligevel ikke så fjernt endda. Selvom Ukraine stadig er langt væk i mange danskeres opfattelse. Vender man derimod blikket i retning af vores nordiske samarbejdspartnere er billedet et helt andet. I Sverige taler man om at bruge 10 mia.kr. mere over en ti års periode på forsvaret. Og det norske forsvar fik sidste år en ekstrabevilling på 5. mia, kr., siger Peter Bartram. DE UFORUDSIGELIGE UDFORDRINGER Udfordringerne for dansk forsvar er ifølge forsvarschefen at vi være relevante og operativt omstillingsparate. Det springende punkt er, at Forsvaret ikke altid ved, hvad den næste mission indebærer. Det er uforudsigeligt. Derfor skal dansk forsvar være klar til, at imødegå mange 5

Nr. 1 Marts 18. årgang FORSAT FRA SIDE 5 DET NYE ADVISORY BOARD Anne Knudsen, Chefredaktør og adm. direktør, Weekendavisen Kathrine Lilleør, Blogger, sognepræst ved Sankt Pauls Kirke, København Anne Skare Nielsen, Partner og fremtidsforsker i Future Navigator Kristian Søby Kristensen, Centerleder for Institut for Statskundskab, Center for Militære Studier Frank Bill, Sekretariatsleder ved Forsvars-& Aerospaceindustrien i Danmark, FAD Ole Kværnø, Dekan på Forsvarsakademiet Henning Thiesen, Direktør i Beredskabsstyrelsen Per Ludvigsen, Viceforsvarschef Jesper Hjulmand, Adm. Direktør i SEAS-NVE Sven Blomberg, Adm.direktør i BRF, Viceordførende direktør i Jyske Bank forskellige udfordringer og det lægger naturligvis pres på struktur og uddannelser. Derfor er forsvaret også i gang med at se på, hvordan vi bedre kan udnytte fx Søværnets store skibe. Ligesom Hæren skal træne mod indsættelse i langt flere operations typer. På samme tid udfordres forsvaret også ved af, at en fremtidig modstander sandsynligvis vil være teknologisk mere ligeværdig end den modstander forsvarets enheder har stået overfor i fx Afghanistan. Det kan måske opfattes som en svaghed, men det er nok nærmere et udtryk for den sikkerhedspolitiske udvikling. Derfor vil Forsvarets enheder også opleve at et uddannelsesmæssigt tyngdeskift, hvor vi så at sige gennemgår et kvalitetstjek på vores evne til at håndtere mere traditionelle trusler. Forsvarschefen er heller ikke bange for, at det er forsvaret, der skal kontrollere sig selv. Dansk forsvar har et meget veldokumenteret system for øvelser og certificeringer, hvor man er vant til at gøre enheder klar til kamp, og i den sammenhæng sætter barren højt i et forsøg på at holde et højt kvalitetsniveau. Personellet bliver ikke udsendt, før de er helt klar. Der er således løbende fokus på at materiel og soldater har den nødvendige robusthed. -I de seneste år har vi optimeret vor organisation efter de taktiske opgaver vi havde i fx Afghanistan. Nu skal vi igen til at kigge mere bredt. Derfor har vi allokeret ressourcer til uddannelse og træning som fx deltagelse i øvelsesvirksomhed i udlandet. Senest har vi set danske enheder på øvelse i Polen og det baltiske område. Det sender samtidig et godt sikkerhedspolitisk signal. Samtidig øges forsvarets hjemlige synlighed gennem de mange udsendte veteraner. Der vil stadig være opmærksom på den årlige nationale flagdag, der jo er en anerkendelse af veteranbegrebet bredt og af dem, der netop har været ude, siger forsvarschefen. VÆRNEPLIGTEN OG DE NYPROFESSIONELLE Forsvarsforliget har udskudt beslutningen om forsat værnepligt til 2020, selvom selve forliget udløber i 2017. Det er gjort af politiske grunde, for at få tid til de relevante analyser. Jeg synes selv, at sammensætningen mellem værnepligtige og professionelle er rigtig godt. Værnepligten giver en bred rekrutteringsmulighed for os. Halvdelen af de soldater vi har haft udsendt, har selv en baggrund i værnepligten. Jeg kalder dem gerne ny-professionelle. Når de udsendes er de nemlig ikke længere værnepligtige. Det er de kun de første fire måneder, hvorefter de får en otte måneders skræddersyet missionsuddannelse. Derfor kommer de styrket ud som ny-professionelle, selvom de oftest kun oplever én udsendelse. Et stærkt argument for værnepligten er dog stadig den forankring af forsvaret det giver i befolkningen, siger Forsvarschef Peter Bartram. Dansk udenrigspolitik har i sit nye visionspapir fokus på Arktisk, hvor Danmarks aktivistiske udenrigspolitik samtænkes med sikkerhedspolitikken. Vi fører udenrigs-og forsvarspolitik på vegne af Grønland og Færøerne, og de nye visioner er en styrkelse af samarbejdet inden for rigsfællesskabet. I efteråret 2012 oprettede man Arktisk Kommando i Nuuk, hvortil man også senest har tilknyttet Joint Rescue Coordination Centre, Grønland, der skal optimere eftersøgninger og redninger. DEPLOYERING I DET ARKTISKE -Iluissaterklæringen fra 2008 mellem de arktiske kyststater, Danmark, Norge, Canada, Rusland og USA fastlagde, at konflikter skal løses gennem dialog. Det gør de heldigvis stadigvæk. Med Arktisk Kommando har Danmark skabt en mere entydig, fleksibel og større kapacitet i området. I en ny analyse fokuserer vi meget på overvågning, suverænitetskrænkelser, forurening og, hvorledes vi kan øge vores tilstedeværelse deroppe. Når analysen her i foråret er klar, tror jeg helt sikker på, at vi kommer til at være mere synlige i Arktis, men præcist med hvad - ved vi ikke endnu. Vi skal måske til at anvende droner, satellitter som supplement til skibe eller fly for at styrke overvågningen? Men det kan også være, vi skal samarbejde mere med andre lande? Vi fremskynder således bygning af et tredje skib i Knud Rasmussen klassen, og vil også vurdere om andre typer enheder skal kunne indsættes hurtigere deroppe. Derudover sender vi ekstra stabsfolk Søværnet har høstet megen ros for indsats omkring pirateri ud for Afrikas Horn i Operation Ocean Shield. Foto udlånt af Forsvaret. 6 7

FOLK og SIKKERHED, Købmagergade 61, 1. sal 1150 København K FORSAT FRA SIDE 7 til Arktisk Kommando for at styrke bemandingen, siger forsvarschefen. På det nordiske plan samarbejder dansk forsvar i rammen af NORDEFCO, Nordic Defence Cooperation med Finland, Island, Norge og Sverige. Det sker blandt andet ved at styrke det nordiske forsvars brand gennem samarbejde på forskellige områder. Fx fælles transportkapacitet. og på uddannelses- og materielsiden. Dette samarbejde omfatter også samtænkning i Arktis. Udfordringen er dog, at landene på trods af den geografiske nærhed har forskellige interessefællesskaber, fx medlemskab af EU, har forbehold, er NATO-medlem eller er med som partnere. F-16 S AFLØSER SKAL SNART FINDES På materielsiden skal Danmark her til sommer træffe beslutning om, hvilket nyt type kampfly man skal vælge og hvor mange. Forsvarets analyse heraf er nært foranstående. SF s tidligere formand og udenrigsmister Holger K Nielsen har i februar kastet ekstra krudt ind i debatten ved at ønske et mere begrænset antal fly. Ikke de oprindelig planlagte 30, men måske 18 eller 24. Antallet skal dog først besluttes i 2017 og indgår i det kommende forsvarsforlig. Hvilken type kampfly, der skal vælges ligger nu mellem de to amerikanske, F18 Super Hornet fra Boeing og F35 Joint Strike Fighter eller den tredje mulighed, den europæiske Eurofighter fra Airbus. Det var dog ikke muligt, at lokke en tilkendegivelse af flytypen ud af Forsvarschefen, den beslutning overlader han til politikerne. NATO har i længere tid haft en NATO Response Force, NRF, men de senere års ønske om et hurtigere og højere beredskab fx i forhold til den aktuelle situation i Rusland og Ukraine, har resulteret i oprettelse af Very High Readiness Joint Task Force (VJTF). Det nyeste er at stille med en styrke, der på få dage kan stille 10.000 kampklare soldater. DANMARK OG JEF -Storbritannien opretter derfor JEF, Joint Expeditionary Forces med egne nationale styrker fra alle tre værn, her vil lande som Danmark, Estland, Letland, Litauen, Nederlandene og Norge kunne bidrage med kapaciteter. Det er jeg sikker på Danmark vil tilslutte sig, da vi på trods af, at vores forsvarsbudget kun er 1.2 % af bruttonationalproduktet nærmest er et kerne NATO land. Her i 2015 skal konceptet afprøves sammen med en række lande, som Danmark er vant til at samarbejde med, så vi er klar til en hurtig deployering, hvis politikerne ønsker det. Det er nødvendigt at træne og øve sig sammen på forhånd, hvis vi skal have succes med indsættelsen. Danmark har allerede enheder på bataljonsstørrelse i Hæren, som er på højere beredskab. Dele heraf kunne naturligt indgå i JEF og indsættes i NATO koalitioner. Det samme kunne være tilfældet for enheder fra Flyvevåbnet og Søværnet. Spørger du om vi har kapacitet til det, vil svaret være, ja men vi skal naturligvis være opmærksomme på, at vi allerede har forpligtet os til flere forskellige indsatsmuligheder, siger forsvarschefen. Den nye værnsfælles Forsvarskommando fungerer ifølge forsvarschefen godt og han er positivt overrasket over, at det ikke har givet flere problemer. Både med værnsfælles enheder og omkring kommandostrukturen. Han understreger, at det kun kan lade sig gøre at ændre organisationen, hvis de mennesker, der er med i den selv vil det. Det skyldes også, at der værnes om værnsidentiteten, værnsprofessionalismen og stoltheden. FREMTIDEN FOR DANSK FORSVAR Afslutningsvis understreger Peter Bartram, at dansk forsvar er på et højt niveau, men at det samtidig er meget lille forsvar. Det er et bevidst valg. Man kan ikke opretholde et forsvar blot fordi man gerne vil have en forankring i samfundet. Ideen er positiv, men det er ikke forsvarets raison d`etre`. Vi skal kunne agere i ramme af dansk sikkerheds-og forsvarspolitik mod en konkret trussel og som del af vor aktivistiske udenrigspolitik. Om 5-10 år er dansk forsvar stadig en topprofessionel arbejdsplads, der tilbyder spændende udfordringer. Vi vil have et højt aktivitetsniveau, fordi man gerne vil anvende os. De nationale opgaver vil få højere fokus. Det har vi allerede set i samarbejdet med Beredskabsstyrelsen, og transporten af de kemiske kampstoffer ud af Syrien. Jeg tror man med fordel kan øge samtænkningen mellem forskellige nationale komponenter såsom hjemmeværnet, forsvaret, politiet og beredskabsstyrelsen, slutter Peter Bartram( i en parentes kan man tilføje, at det jo netop også er formålet med det nye Folk & Sikkerhed). Forsvarschef, general Peter Bartram