Danmarks Miljøundersøgelser Maj 2002 Afd. Landskabsøkologi. WP 3 Statistisk summary af data på 24 bedrifter i Herning og Randersområdet

Relaterede dokumenter
Naturkvalitet i økologisk jordbrug koncept og foreløbige resultater Nature quality in organic farming concept and preliminary results

Besigtigelse (tidl. amtslige data)

Fugtig eng. Beskyttelse. Afgræsset fugtig eng. Foto: Miljøcenter Århus.

Botaniske undersøgelser 2014 Af Johanne Fagerlind Hangaard

Bilag 4 - Artsliste for plantearter fundet ved screening i 2015

Området er beliggende ca.150 m Sø for Skærum Mølle ca, 20 m fra syd for Lilleå

Life 70 - Baselineovervågning i Urup Dam 2013

Arter i nedbrudt højmose Arter i tidvis våd eng

Vegetationsundersøgelse af arealer plejet af Ferbæk ejerlaug

Smag på Landskabet - arealernes plantebestand som grundlag for vurdering af kødkvalitet

STATUS FOR NATUREN I DET ÅBNE LAND. Bettina Nygaard Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Århus Universitet

3 Besigtigelser (Alle naturtyper, 2010-) Aktivitet ID: Parent Aktivitet ID: Reference: Startdato: Slutdato:

Kultureng. Kultureng er vidt udbredt i hele landet og gives lav prioritet i forvaltningen.

Naturgradienter på højbund hede og tørt græsland (overdrev)

BESTSELLER TOWER & VILLAGE

Naturtilstandssystemet Muligheder og begrænsninger

Botaniske undersøgelser 2012 Af Johanne Fagerlind

PLANTELISTE BOTANIKTUR TIL Himmelev Skov og Bolund 26. juni Himmelev Skov

Er den regionale artspulje i dag den samme som for 100 år siden? Hans Henrik Bruun Tora Finderup Nielsen Frej Faurschou Hastrup Kaj Sand-Jensen

Grundvand og terrestriske økosystemer

Figur 2 viser opdelingen i plejeplan af hhv. den østlige og den vestlig del og den omgivende flade over, omkring og under de to tidligere gravehuller

Effekt af den tidligere drift på græsarealer - etablering af ny og naturvenlig drift

Hjortespring Naturplejeforening Naturtjek 2014

PLANTELISTE BOTANIKTUR TIL Strandenge ved Jægerspris og den tilstødende skovstrækning 22. juli Strandengen

Urtebræmme. Urtebræmme langs Kastbjerg Å. Foto: Henriette Bjerregaard, Miljøcenter Århus.

Baseline overvågning - Life 70, Gravene

Samgræsning mellem økologiske gæs og drøvtyggere på våde enge

Naturvidenskabeligt feltarbejde ved Bisgård Voldsted, Samsø.

Botaniske undersøgelser 2011 Af Johanne Fagerlind

DET NYE STÆRKE GRÆSHERBICID MED NYE MULIGHEDER

Naturforhold og cykelsti

OVERBLIK OVER NATURENS TILSTAND BESIGTIGELSER I VEJEN KOMMUNE

Odder Ådal - besigtigelsesnotat

Vigtige ukrudtsarter i Østersø-regionen. Status for ukrudtsforekomster i økologisk vårsæd i seks Østersølande

PLANTELISTE BOTANIKTUR TIL HORREBY LYNG 9. juli 2016

Den nedlagte jernbanestrækning mellem Ringe og Korinth. Supplerende botanisk registrering og forslag til naturpleje

L AFLED OKA AL AFLED R GNV NG AF RE G AF RE F REG AND NING AF REGNV ING AF REG ING AF RE NG AF REGNV G AF RE F RE

Skov 11 - Lodbjerg Plantage

Sletten 1947 Follow Up. Kratrydning i genskabelse af biodiversitet på hævet havbund. Kjeldsen A & Hansen MDD Naturhistorisk Museum Molslaboratoriet

Hjortespring Naturplejeforening Naturtjek 2014

Tør brakmark. Tørre brakmarker er vidt udbredt i hele landet, på næringsrige og relativt tørre jorder og gives lav prioritet i forvaltningen.

Naturpleje på Tårnborg Borgbanke.

LIFE-overdrev 2 Udvikling af nye overdrev

Vegetationsændringer på engareal ved Hule Mølle og Dellinge Mølle Kildeplads

Naturgradienter i enge på tørveholdig bund

Våd eng. Våd eng, er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 som eng eller mose, dog forudsættes det, at arealet omlægges sjældnere end hvert

Basismonitering af tilgroningsflade i Bolderslev Skov, Aabenraa Statsskovdistrikt

Praktiske erfaringer med anvendelse af høj andel vedvarende græs til økologisk biogas

Lilleådalens græsningsselskab foderværdi, højde og botanisk sammensætning

Kommunen registrerer derfor arealer beskrevet i skemaet herunder og på luftfotos side 2 og i bilag 1 som beskyttede efter Naturbeskyttelseslovens 3.

Arealet, som er foreslået lokalplanlagt til motorsportsbane, beliggende Bolbyvej 12, blev besigtiget af Bornholms Regionskommune den 4. maj 2018.

TRÆER OG BUSKES FOREKOMST I HEGN OG SMÅBIOTOPER. The distribution of trees and shrubs in hedgerows and non-linear habitats

JULI 2015 HOFOR A/S VURDERING AF VEGETATION I FLÆDEMOSE

Mose omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3 på Stamholmen 156.

PLANTELISTE BOTANIKTUR TIL Elbækengen og Odden 7. juli Elbækengen

Høst af engbiomasse naturforbedring, næringsstofopsamling og bioenergi (Kort: NaNuDrive)

Lok Slægtsnavn Artsnavn Internationalt Rørbæk, Tinnet & Egå Engsø Balsamin Småblomstret Impatiens parviflora Rørbæk, Tinnet & Egå Engsø Blåbær

Smag på landskabet i Ringkøbing-Skjern Kommune Naturhandleplan for Skjern Vesteng ved Nykærsvej

Skov 51 Tved Plantage

Fattigkær. Beskyttelse. Fattigkær i Tinning Mose. Foto: Århus Amt.

Notat fra besigtigelse af naturarealer ved Høje Kejlstrup og vurdering af arealernes beskyttelses-status jf. naturbeskyttelsesloven

Høringssvar til Lovliggørelse af indgreb i beskyttet natur på Kalvebod Fælled

Pilotprojekt. Forslag til en handleplan for Rold Skov

BLOMSTERSTRIBER. Etablering, pleje og effekt ved Økologikonsulent Maren Korsgaard, Økologisk VKST

(alfabetisk artsliste efter dansk navn på side 5) Vedplanter. Acer campestre. corylus avellana. Hippophae rhamnoides. Ærteblomstfamilien

Floraen på 16 dysser i Nationalpark Mols Bjerge

Partnerskabsprojekt for Sorø Kodriverlaug:

Hvordan kan høj produktion og naturkvalitet forenes?

Miljørapport (SMV) til lokalplan for en bolig på Lysbrohøjen

ESBJERG KOMMUNE Kultur & Fritid MOTORSPORTSCENTER DANMARK

Rigkær. Rigkær (7230) med maj-gøgeurt ved Strands Gunger. Foto: Henriette Bjerregaard, Miljøcenter Århus.

Teknik og Miljø. Sendt til Under Bakken, Sundby, 7950 Erslev

Næringsfattig søbred. Beskyttelse. Jægersborg Dyrehave. Foto: Erik Buchwald, BLST.

Bornholms Landbrug. Velkommen til Bornholms Landbrugs planteavlsmøde

Gyldenrisbekæmpelse i testområde på Amager Fælled

Høringssvar til Lovliggørelse af indgreb i beskyttet natur på Kalvebod Fælled

RANDZONER: FORVENTET EFFEKT PÅ NATUREN I RANDZONER OG PÅ VANDMILJØET

Der er registreret 17 3 områder indenfor fredningsforslaget: 11 vandhuller, 1 mose, 2 strandenge og 3 ferske enge.

Sumpet bræmme. Beskyttelse. Sumpet bræmme med bl.a. lodden dueurt og rørgræs. Foto: Peter Wind, DMU.

Natura 2000plejeplan. for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode i Natura 2000-område nr.

BILAG 3. Natur ved Skinderup Mølle Dambrug - besigtigelsesnotat

Botanisk monitering og inventering af guldsmede i Lille Vildmose

Bilag 2 Detaljeret beskrivelse af den anvendte GIS model VII. Bilag 3 Bilag 3 Segmentanalyse XII. Bilag 4 Tabeloversigt med behandlet data XXVI

Bilag II. Ellenberg værdier og eksempler på plus og minus arter på områder inden for Dynamo naturplansområdet Sdr. Lem Vig

Smag på landskabet i Ringkøbing Skjern Kommune Naturhandleplan for Skjern Østeng ved Trykkerivej

Brak langs vandløb etablering, pleje og naturindhold

Biologisk undersøgelse af Ryegård Grusgrav

Projektbeskrivelsen ændres om følger:

terrestriske naturtyper Tilstandsvurdering Seniorrådgiver Jesper Fredshavn Danmarks Miljøundersøgelser

Smag på landskabet i Holstebro Kommune Naturhandleplan for Gryde Å naturareal med engblomme

Vurdering af naturtilstand på 3-arealer

Avneknippemose. Avneknippemoserne er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 som sø eller mose, hvis arealet alene eller sammen med andre beskyttede

Udkast til dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 til etablering af vej gennem mose, Nimtofte

PLANTELISTE FOR ORDRUP ENG

SMÅBIOTOPER 2007 OG 2013 NOVANA AARHUS UNIVERSITET. Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr.

Drift, miljø og flora ved Rødding Sø. Det overordnede formål med projektet:

Basisanalyse for Natura 2000 område 181, Oreby Skov. Skovridergård. Knudsbygård

Naturzoneringskort for Hedeland

Beplantning i regnbede og vejbede. Lærke Kit Sangill:

Tidvis våd eng. Tidvis våd eng med klokkeensian, klokkelyng og hirse-star. Foto: Peter Wind, DMU.

Transkript:

Danmarks Miljøundersøgelser Maj 2002 Afd. Landskabsøkologi FØJO II Nature Quality in organic farming WP 3 Statistisk summary af data på 24 bedrifter i Herning og Randersområdet I 2001 blev der som led i projektet indsamlet data for en række udyrkede biotoper på udvalgte økologiske bedrifter i de to studieområder, Herning og Randers. Tabel 1 viser bedriftskarakteristika, baseret på oplysninger fra WP2 sorteret efter størrelse, samt nogle udvalgte bedriftsrelevante data mht. jordbund, undersøgt areal og 3 registrerede arealer. Bedrifterne dækker en rimelig bred variation mht. størrelse, jordbundsforhold og antal og areal af undersøgte udyrkede arealer. Metodik Totalt blev der inventeret 885 plots med artslister for vegetationen. Et plot har en artsliste for 4m 2, en artsliste for 49 m 2 (denne enhed er om mulig cirkulær hvis det ikke er muligt kan den være langstrakt, fx 1x49 m langs et læhegn) samt en total artsliste for hele biotopen/et homogent udsnit af biotopen. Antallet af plots på de enkelte bedrifter varierer fra under 10 til over 100 plots (Tabel 2) og der er en klar dominans af hegn, men et rimeligt antal plots med markskel, græsland, vådbund, grøft, skovbryn og vejkant samt forskellige skovplots (Tabel 3). De areelt dominerende biotoper er som forventet græsland (eng/overdrev) efterfulgt af vådbundsareal, brakmark, men også hegn er arealmæssigt større end fx. de enkelte skovtyper (Tabel 4). Dvs. at der er mere hegn end skov på de undersøgte bedrifter. De meste naturrige bedrifter arealmæssigt set er H2, H9, R 5 og R7 de øvrige bedrifter huser meget få hektar udyrket land. Jordbund Under feltinventeringen blev fingeren stukket i jorden mht. grove jordbundsparametre (der er ikke foretaget målinger), hvor de enkelte plots har fået tildelt en score på en skala. Jordbunden blev inddelt i en række gradueringer fra sand til ler (Tabel 5). Det er som forventet flest sandjordsplots i Herningområdet, mens Randersområdet fremstår som blandet eller lerjord. En del plots er beliggende på tørvejord. Tilsvarende for fugtigheden er plottene tildelt en kategori på en skala til 5 fra tørt til vådt (Tabel 6). Der er en meget stor overvægt af tørre og halvtørre plots. Vegetationsdata Vegetationen blev også groft kategorisere i lav, medium og høj, hvor den høje vegetation klart var fremherskende (Tabel 7). Kontinuiteten i tid (vedvarighed) af de enkelte plots blev anslået og der var en rimelig spredning på graden af uforstyrrethed i de undersøgte plots (Tabel 8). Der blev foretaget i alt 21.380 artsregistreringer i de 885 plots. I alt blev der fundet 561 arter af planter, og som forventet var langt de fleste af disse almindelige arter der forekommer i det danske agerland. Tabel 9 angiver de 25 mest almindeligt forekommende arter og i tabel 10 kan findes de 5 rød- og gullistede arter der er fundet. Der er en rimelig god sammenhæng mellem artsantallet i 49m 2 plots og total artslisten for plottene, dvs vi får det meste med på de 49 m 2 omend der findes nogle outliers (Figur 1). Det kan skyldes at biotopen ikke er tilstrækkelig homogen. Derimod er der ikke nogen særlig god korrellation mellem areal og artsantallet i de mange felter (Figur 2). 1

Vegetationen er indledningsvist også karakteriseret i forhold til vægtede Ellenbergværdier for 49 m2 felter, som udtrykker vegetationen preference i forhold til lys, temeratur, kontinentalitet, fugtighed, ph, næringsstofniveau (N). Her viser det at det totale materiale placerer sig langs en fugtighedsgradient, en ph-gradient og en næringsstofgradient hvilket ikke er overraskende. Senere vil de enkelte typer af biotoper blive analyseret mere detaljeret. Datalagring Data for de enkelte plots findes i Excell og Access og samtlige plots er digititaliseret ind på ejendommen. Videre arbejde Et udvalg af areelle, lysåbne, ugræssede biotoper, der ikke er decideret våde, er udvalgt (brakmarker, enge og overdrev). Disse er klassificeret i langs en gradient i naturkvalitet og udvalgt for at dække skalaen fra det højeste vi har til lav naturkvalitet. I disse biotoper vil der i sommer 2002 blive indsamlet D-vac insektprøver primo juni og medio juli. Tabel 1: Oversigt over bedrifter og væsentlige udvælgelseskriterier. Bedriftnummer Område (Herning = gul, Randers = blå) Bedriftsareal (ha) (> 20 ha => grå) Jordbund (Bedrifter med lerforekomster er markeret med gråt) 3 andel på bedriften (Bedrifter > 2% er markeret) Driftstype Undersøgt areal (ha) (> 5 ha er markeret) Areal udenfor omdrift (undersøgt areal/totalareal) (>10 er markeret) H5 Herning 9,7 0,59 0,12 Planteavler 1,1 0,12 H12 Herning 11,9 0 0,01 Planteavler 1,0 0,08 H8 Herning 12,4 0 0,11 Blandet 4,1 0,33 H3 Herning 13,4 0 0 Blandet 2,0 0,15 H6 Herning 15,7 0,49 0 Blandet 0,8 0,05 H7 Herning 19,7 0,51 0 Planteavler 0,6 0,03 H11 Herning 40,2 0 0,05 Mælkeproducent 3,3 0,08 H1 Herning 55,6 0 0,03 Mælkeproducent 2,9 0,05 H4 Herning 67,2 0,90 0,002 Mælkeproducent 6,1 0,09 H10 Herning 76,1 0,32 0 Mælkeproducent 2,2 0,03 H9 Herning 78,8 0 0,09 Mælkeproducent 11,4 0,14 H2 Herning 122,8 0,01 0,18 Mælkeproducent 23,2 0,19 R3 Randers 6,0 0 0,20 Blandet 1,4 0,23 R10 Randers 6,3 0,82 0,59 Kødproduktion 3,9 0,62 R12 Randers 9,8 0,50 0,01 Blandet 0,3 0,03 R9 Randers 11,2 0,43 0,05 Blandet 1,7 0,15 R8 Randers 15,2 0,92 0,01 Planteavler 0,3 0,02 R6 Randers 19,9 0 0,23 Blandet 7,1 0,36 R11 Randers 40,9 0 0,19 Planteavler 7,1 0,17 R4 Randers 42,8 0,55 0 Blandet 8,3 0,19 R2 Randers 46,6 0,00 0,01 Planteavler 4,9 0,11 R1 Randers 59,9 0,71 0,02 Blandet 4,5 0,07 R7 Randers 68,9 0 0,19 Mælkeproducent 16,5 0,24 R5 Randers 91,4 0,64 0,14 Mælkeproducent 18,3 0,20 Tabel 2. Max-min plotsantal i de to studieområder Maksimum antal i Herning (h2) 114 Minimums antal i Herning (h12) 9 Maksimum antal i Randers (r5) 82 Minimums antal i Randers (r12) 6 2

Tabel 3: Antal af undersøgte biotoper på samtlige bedrifter. Sorteret efter det samlede antal af biotopstypen Antal undersøgte biotoper Bedriftsnr. h1 h2 h3 h4 h5 h6 h7 h8 h9 h10 h11 h12 r1 r10 r11 r12 r2 r3 r4 r5 r6 r7 r8 r9 r10 r11 r12 Totalt Læhegn 7 19 7 20 8 7 6 7 34 25 18 3 12 1 8 4 6 1 5 8 1 5 2 3 1 8 4 217 Markskel 5 11 2 7 2 1 1 2 7 7 1 10 1 9 5 6 13 6 11 4 3 1 9 114 Græsland 17 1 2 3 1 3 9 1 2 1 5 7 4 4 6 8 6 10 3 7 4 93 Vådbundsareal 5 21 1 1 4 4 15 7 2 4 3 5 2 6 4 3 2 3 5 89 Grøft (kanal kant) 6 8 1 1 2 2 12 5 4 2 3 3 1 4 2 5 7 6 9 1 3 1 84 Skovbryn 2 10 4 7 2 2 6 2 1 2 2 1 2 7 3 2 1 1 2 56 Vejkant 5 2 2 1 4 6 2 7 2 1 2 1 3 9 2 1 1 1 2 1 52 Løvskov 3 7 3 1 1 5 1 1 1 4 4 2 4 3 1 1 4 41 Brakmark 2 2 1 1 1 1 3 2 1 5 10 5 1 2 35 Markvej 5 2 2 1 1 5 1 1 2 2 2 1 2 1 2 1 2 31 Nåleskov 4 5 3 2 3 4 1 22 Vandhuls bred 5 1 1 1 1 5 1 1 1 16 Grøft (kanal bund) 1 1 1 2 2 3 1 2 2 13 Krat 1 3 1 3 5 1 3 1 13 Blandskov 2 1 4 1 1 9 Total antal 35 114 20 46 21 13 13 31 100 47 39 9 50 18 45 6 39 7 43 82 33 50 11 13 18 45 6 885 3

Tabel 4: Areal (m 2 ) af biotopstyper på bedrifter. Sorteret efter det samlede areal af biotopstypen Samlede arealer af undersøgte biotopstyper udenfor omdrift (m 2 ) Bedriftsnr. h1 h2 h3 h4 h5 h6 h7 h8 h9 h10 h11 h12 r1 r2 r3 r4 r5 r6 r7 r8 r9 r10 r11 r12 Total areal Græsland 140739 2102 14772 5248 246 8520 38196 252 2840 208 13151 4527 31178 29157 57209 126614 6509 31294 32135 544897 Vådbundsareal 6738 24222 2874 604 2481 4230 20503 14759 5923 4054 3084 34871 3503 14050 4907 3532 16813 167148 Brakmark 8047 13482 1306 1692 1644 96 2066 11428 22235 86642 3594 947 1995 155174 Læhegn 3921 12312 6955 18547 1872 4832 4008 3898 13868 15939 11367 2848 5788 2312 866 3410 2136 267 1500 162 2882 285 1735 1757 123466 Løvskov 5051 9378 4556 1416 1986 10381 402 7016 14454 9958 2697 9218 1103 2078 8270 87965 Nåleskov 5669 20153 16638 5098 10225 8982 396 67159 Markskel 1395 3582 299 1859 197 579 149 639 2283 1907 167 3945 2417 2384 3882 2511 4108 944 440 31 5516 39233 Grøft (kanal kant) 1014 4191 78 613 82 834 5239 921 1645 441 687 4726 637 1339 2591 1622 3574 78 492 30806 Markvej 4631 1753 1224 578 525 3405 374 545 3497 3667 507 629 355 2060 1300 1057 26106 Vejkant 1920 1308 726 342 721 1532 721 4216 747 248 1483 4965 1926 1386 584 693 1341 992 25850 Blandskov 6261 1568 13020 3391 24240 Skovbryn 758 3023 1040 826 444 198 2639 1036 443 642 406 2509 1271 154 34 90 508 16020 Krat 3042 3461 1177 1048 214 8942 Vandhuls bred 3098 95 76 247 4485 389 129 149 8669 Grøft (kanal bund) 180 76 230 859 2175 907 736 5164 Total areal 28845 232074 19580 60968 11181 8299 6374 41446 113845 21598 32639 9964 44902 49222 14038 83105 183458 71377 164914 3033 16732 38979 71303 2963 1330840 4

Tabel 5: Oversigt over jordbunden på undersøgte biotoper Jordbund Bedrifts nr. Ler Bland Leret et tørvej lerjord ord Bland et Bland et tørvej ord Tørvej ord Bland et sandjo rd Tørve sandjo rd Sand h1 18 6 1 1 9 h10 10 37 h11 3 5 8 1 22 h12 2 3 4 h2 1 2 3 20 16 72 h3 20 h4 1 3 9 4 29 h5 2 3 16 h6 1 12 h7 1 12 h8 4 3 3 4 17 h9 1 12 13 74 r1 12 35 2 1 r10 13 1 4 r11 1 29 2 10 1 2 r12 3 1 2 r2 29 5 5 r3 5 2 r4 39 2 2 r5 7 1 59 8 7 r6 21 1 9 2 r7 6 35 1 7 1 r8 7 4 r9 2 9 2 Total 85 3 1 260 12 103 38 40 343 5

Tabel 6:Fordelingen af undersøgte biotoper på jordbundsfugtighed Hydrologi Bedriftsnr Tørt Tørt- Medium Medium- Vådt Total antal Medium Vådt h1 23 6 1 3 2 35 h2 65 12 27 5 5 114 h3 17 1 2 20 h4 43 3 46 h5 16 2 1 2 21 h6 11 2 13 h7 11 1 1 13 h8 19 6 3 3 31 h9 61 18 15 4 2 100 h10 44 2 1 47 h11 26 5 4 2 2 39 h12 5 4 9 r1 39 8 3 50 r2 32 2 5 39 r3 3 3 1 7 r4 31 4 6 2 43 r5 61 1 12 3 5 82 r6 17 3 8 2 3 33 r7 30 2 14 3 1 50 r8 8 2 1 11 r9 11 2 13 r10 10 2 4 2 18 r11 27 4 7 1 6 45 r12 5 1 6 Total antal 615 79 126 24 41 885 6

Tabel 7: Antal af undersøgte biotoper med henholdsvis høj, medium og lav vegetation. Vegetationshøjde Bedriftsnr. Høj Medium Lav h1 32 2 1 h2 87 21 4 h3 16 3 1 h4 39 7 h5 17 4 h6 12 1 h7 10 3 h8 21 9 h9 74 23 3 h10 38 7 1 h11 34 5 h12 7 2 r1 38 11 1 r2 32 5 2 r3 6 1 r4 34 9 r5 68 13 1 r6 24 7 2 r7 37 12 1 r8 10 1 r9 8 3 2 r10 12 3 3 r11 39 6 r12 5 1 7

Tabel 8: Kontinuitet af undersøgte biotoper Bedriftsnr. Lang Medium lang Vegetationskontinuitet Medium Medium kort Kort Total antal h1 8 12 6 7 33 h10 1 25 2 17 45 h11 1 4 27 1 6 39 h12 1 8 9 h2 11 20 40 9 27 107 h3 1 1 10 8 20 h4 5 1 13 1 26 46 h5 11 3 5 2 21 h6 1 10 2 13 h7 4 5 2 2 13 h8 1 6 17 1 6 31 h9 22 3 55 3 16 99 r1 15 9 16 3 6 49 r10 13 3 2 18 r11 7 3 20 4 8 42 r12 1 2 1 2 6 r2 9 10 12 2 6 39 r3 4 1 2 7 r4 1 4 17 3 18 43 r5 7 11 37 4 23 82 r6 3 2 11 6 8 30 r7 7 4 21 11 5 48 r8 10 1 11 r9 5 6 2 13 Total antal 130 89 383 60 202 864 8

Tabel 9: Oversigt over de 25 mest almindelige arter Latinsk artsnavn Dansk artsnavn Forekomst i 885 undersøgte biotoper Elytrigia repens Alm. Kvik 563 Dactylis glomerata ssp. glomerata Alm. Hundegræs 491 Poa trivialis Alm. Rapgræs 465 Agrostis capillaris Alm. Hvene 454 Festuca rubra Rød Svingel 443 Urtica dioica Stor Nælde 437 Taraxacum officinalis coll. Mælkebøtte 430 Ranunculus repens Lav Ranunkel 411 Cirsium arvense Ager-Tidsel 404 Poa pratensis Eng-Rapgræs 369 Anthriscus sylvestris Vild Kørvel 355 Galium aparine Burre-Snerre 348 Epilobium angustifolium Gederams 324 Holcus mollis Krybende Hestegræs 323 Deschampsia caespitosa Mose-Bunke 305 Achillea millefolium Alm. Røllike 289 Holcus lanatus Fløjlsgræs 287 Rumex acetosa Alm. Syre 263 Juncus effusus Lyse-Siv 254 Vicia cracca Muse-Vikke 249 Galeopsis bifida Skov-Hanekro 247 Artemisia vulgaris Grå-Bynke 246 Crataegus monogyna Engriflet Hvidtjørn 232 Sambucus nigra Alm. Hyld 225 Tabel 10. Sjældne arter/hensynskrævende jf Rød- og Gullisten. Dansk artsnavn Latinsk artsnavn Antal Status fund Småbladet elm Ulmus minor 1 rødlistet_r Engblomme Trollius europaeus 1 gullistet Tæppegræs Catabrosa aquatica 6 gullistet Stivtoppet rørhvene Calamagrostis stricta 3 gullistet Guldblomme Arnica montana 2 gullistet 9

Figur 1. Korrelation mellem Artsantal/50 m 2 og artsantal totalt i biotopen Antal arter i 50m2 felt mod antal arter i biotopen 80 70 y = 1,0774x + 5,7843 R 2 = 0,5317 60 50 40 30 20 10 0 0 10 20 30 40 10

Figur 2. Korrelation mellem biotopsstørrelse og fundne totale antal arter 80 Logareal mod antal arter i biotopen y = 3,7118x + 13,586 R 2 = 0,0591 60 40 20 0 1 2 3 4 5 11