UNDERVISNING FRA MIDTJYLLANDS FRIKIRKE - AUGUST 2012



Relaterede dokumenter
Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD

1. søndag efter trinitatis 29. maj 2016

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

HELLIGÅNDENS DÅB & GAVER

Herre, lær mig at gå den vej, du vil have, at jeg går, og følg mig på vejen. AMEN

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661

Åbenbaring. Johannes 17:3 Og dette er det evige liv, at de kender dig, den eneste sande Gud, og ham, du har udsendt, Jesus Kristus.

1 s e Trin. 29.maj Vinderslev kirke kl Hinge kirke kl

Studie. Den nye jord

JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING. Byg på grundvolden

JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING

1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 16,19-31

16.s.e.t. 20. sep Høstgudstjeneste.

Septuagesima 24. januar 2016

HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT

JESUS ACADEMY TEMA: HELLIGÅNDENS DÅB. Helligåndens dåb

Prædiken til 1. s. e. trinitatis

Vores relation til verden omkring os

Frimodighed og mirakler

Prædiken til 3. s. efter helligtrekonger, Luk 17, tekstrække

Åndelige manifestationer i Bibelen

Søndag d.24.jan Septuagesima. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl (skr.10.15).

1. Og Gud så alt, hvad han havde gjort, og se, det var såre godt. 1.Mos. 1, Herre. Jeg slipper dig ikke, før Du velsigner mig. 1.Mos.

1.søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 9. marts 2014 kl Salmer: 753/336/172/617//377/439/45/679

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28).

Studie. De tusind år & syndens endeligt

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Prædiken til nytårsdag, Luk 2, tekstrække. Grindsted Kirke Torsdag d. 1. januar 2015 kl Steen Frøjk Søvndal. Salmer

Studie. Åndelige gaver & tjenester

7. søndag efter Trinitatis 2015, Hurup og Gettrup Lukas 19, 1-10

Lindvig Osmundsen Side Prædiken til 3.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 3.søndag efter trinitatis Tekst. Luk. 15,1-10.

DEN STORE FEST. Tales of Glory

Kerneværdi 2 - Vi vil leve af Bibelen

MENIGHEDENS LOV ER KÆRLIGHED

ÅBENBARINGEN KAPITEL 3. Skelgårdskirken, den 12. marts 2012

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16, tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl Steen Frøjk Søvndal.

En ny skabning. En ny skabning

RG Grindsted Kirke 24/ kl

Lignelsen om de betroede talenter

Prædiken til 3. s. i advent kl i Engesvang

Sidst søndag efter helligtrekonger, den 9. februar 2014 Vor Frue kirke kl. 10

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2015.docx side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis Tekst. Matt. 5,20-26.

Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke. Salmer: // Maria Magdalene ved graven

Sidste søndag i kirkeåret 23. november 2014

Salmer: 725, 713, I Danmark er jeg født. Ensemblet medvirker: Midsommersang og Jeg gik mig ud en sommerdag

Side 1 af 6. Prædiken til sidste søndag efter H3K, 1. tekstrække. Grindsted kirke, søndag d. 20. januar Steen Frøjk Søvndal.

Studie. Ægteskab & familie

15. søndag efter trinitatis 13. september 2015

Herre, stå ved siden af os, når vi fristes til at vende dig ryggen. AMEN

6. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 15. juli 2012 kl Salmer: 746/434/516/27//509,v.1-5/509,v.6 Uddelingssalme: 694

7. søndag efter Trinitatis 2014, Helligsø og Hurup Mattæus 10, Herre, lær mig at leve, mens jeg gør Lær mig at elske, mens jeg tør det, AMEN

Studie. Ægteskab & familie

3. søndag efter påske

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/ Lemvig Bykirke kl , Herning Bykirke v/ Brian Christensen

Impossibilium nihil obligatio

Skærtorsdag. Sig det ikke er mig!

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

9. søndag efter trinitatis 2. august 2015

I en brynje. Når jeg træder ind over tærskelen tager jeg brynje på. Ingen tvinger mig, men sfæren siger mig at alt andet vil være yderst usmart.

Studie 12 Menigheden 67

Guds fulde rustning JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING

Når vi bruger ordet hjerte som et symbol, betyder det, at symbolet og det, som det symboliserer, ikke ligner hinanden. Fx:

Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24, tekstrække

Prædiken til Pinsedag, Joh 14, tekstrække

Hvordan kommer man i Himlen?

Prædiken til konfirmation 2. søndag efter påske Joh 10, 22-30, 2. tekstrække

Johannesevangeliet 17

Prædiken til midfaste søndag, Joh 6, tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 30. marts 2014 kl Steen Frøjk Søvndal.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Alle Helgens søndag side 1. Prædiken til Alle Helgens søndag Tekst. Matt.

Bøn: Vor Gud og Far Tak for livet du har skabt og skænket os, lad os gavmildt dele det med hinanden. Amen

Prædiken til midfaste søndag, Joh 6, tekstrække. Nollund Kirke Søndag d. 6. marts 2016 kl Steen Frøjk Søvndal

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

20. søndag efter Trinitatis Es 5,1-7 Rom 11,25-32 Matt 21,28-46

Prædiken til d.12. maj 2017 St. bededag. Lemvig Bykirke kl Konfirmation v/brian Christensen. Tekster: Hebr 8,10-12 ; Matt 7,7-12

9 s e Trin. 28.juli Hinge Kirke kl Vinderslev Kirke kl Vium Kirke kl Frederiks kirke kl

I N D B Y D E L S E T I L M I N I - P I L G R I M S V A N D R I N G. i Gl. Havdrup Kirke

Lindvig Osmundsen. Side Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag Tekst: Matt. 3,1-10

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Matt 21,28-44

Prædiken til seksagesima søndag, Mark 4, tekstrække

Gud er min far -2. Komme dit rige, ske din vilje som i himlen således også på jorden;

altså når vi selv er døde og er i Guds herlighed, da skal vi få Hans ansigt at se.

Transkript:

UNDERVISNING FRA MIDTJYLLANDS FRIKIRKE - AUGUST 2012 Finlandsgade 53, 7430 Ikast Telefon: 40 78 78 29 Internet: www.mjkk.dk E-mail: info@mjfk.dk PENGE Nogle ser på penge som en velsignelse og andre ser på dem som en forbandelse; men uanset så er penge for de fleste af os uundværlige. Penge udgør en stor del af vores liv og emnet er derfor for de fleste af os et meget personligt emne. Men netop fordi penge har den plads de har både i vores liv og samfund, er det et vigtig emne. Andre skriftsteder: Ordsprogene 3:9-10 Ordsprogene 3:27 Ordsprogene 11:24-25 Ordsprogene 28:27 Mattæus 6:3-4 Markus 12:41-44 Lukas 3:11 Lukas 6:30-38 Jakobsbrev 2:15-16 Om vi skal være helt ærlige så betyder penge mere for os end det vi måske er villig til at indrømme; og om penge virkelig ikke betyder noget for dig så kan du være sikker på at penge er vigtig for dem som skal have din husleje. Det kan måske være at du siger penge ikke er vigtig for dig, men i så fald har jeg en lille udfordring til dig. Prøv at lev et stykke tid uden nogle af de ting du bruger penge til, som hus/lejlighed, mobiltelefon, klæder, sæbe, bil/buss/tog, osv. Måske du vil sige Gud kommer til at forsørge mig, og det er jeg ikke i tvivl om men hvad skal Gud forsørge dig med? Måske slipper du at betale for tog-billettern, men hvad med dem som ejer toget? Penge er ikke roden til alt ondt I kirken har der traditionelt set vært en holdning af at penge er noget ondt og at man som kristen helst ikke skal have for meget af dem. For at forsvare en sådan holdning bruger man ofte 1. Timotheus 6:10 1. Timotheus 6:10 For kærlighed til penge er roden til alt ondt; Dette vers har ofte vært udsat for at folk læser det med så tykke briller at de faktisk ikke ser hvad der står. Verset siger nemlig ingen ting om at penge i sig selv er ondt, men at kærligheden til penge er en rod til alt ondt. Dette stemmer også bedre overens med resten af Bibelen, for man ved at flere af Bibelens personer var meget rige. Man kan for eksempel nævne Abraham, Job, David, Salomon fra det gamle testamentet. Men også i det nye testamentet var det flere der tydeligvis havde mange penge. Jesus havde tydeligvis en del penge for han måtte have en kasserer og man behøver ikke en kasserer om man kun har 10 kroner på kontoen. Det står også om velstående mennesker som støttet Jesu tjeneste økonomisk og Jesus kjortel var for fin til at de ville rive den i stykker ved korsfæstelsen (Johannes 12:6) Jesus have velstående mennesker der støttet hans tjeneste økonomisk (Lukas 8:3). Jesus gik med dyre klæder (Johannes 19:23-24) Flere af Jesu disciple var mennesker som enten var selvstendige næringsdrivende eller havde meget godt betalte jobber. Selv om Paulus siger han havde lært sig at være tilfreds med hvad han havde, så siger han også at han i perioder havde overflod. (Filippenserne 4:12) Lydia, i Apostlenes Gerninger, var også selvstændig næringsdrivende og sansynligvis var ret velstående. Priscilla og Aquillas som arbejdede sammen med Paulus var selvstændige næringsdrivende; og det var Paulus også deler af tiden. Kornelius i Apostlenes Gerninger 10 var også en meget velstående man og han var den første blandt hedninger som blev frelst. Det er også værd at lægge mærke til at det ikke kun var på grund af hans bønner engelen kom, men på grund af hans bønner og ALMISSER. Filemon som fik brev fra Paulus angående Onesimus var tydeligvis også rig siden han havde råd til at have slaver. Man kan helt sikker finde flere personer som bliver omtalt som gudfrygtige mennesker og som stadigvæk var rige, men mit point er kun at vise at påstanden om at det skulle være specielt hellig at være fattig ikke stemmer med Bibelen.

HVORLEDES SKAL JEG FORHOLDE MIG TIL PENGE? Penge må aldrig være på førsteplads Bibelen siger at kærligheden til penge er roden til alt ondt, og det stemmer; men det gælder ikke kun penge; det gælder også hus, bil, hytte, osv. Gud er en nidkær Gud og han ønsker at vores kærlighed til ham skal være større end alt andet. Siden penge har den plads det har både i vores samfund og hverdag så kan penge hurtigere end andre ting blive til et kærlighedsobjekt og derfor skal vi ikke være ligegyldige i vores omgang med penge. Selv om du ikke ud fra Bibelen kan forsvare at fattigdom er mere hellig end rigdom, så har Bibelen nogle helt klare advarsler når det kommer til penge. Lukas 18:23-27 Da manden hørte det, blev han fortvivlet, for han var meget rig. Da Jesus så, at manden blev fortvivlet, sagde han:»hvor er det vanskeligt for dem, der ejer meget, at komme ind i Guds rige. Det er lettere for en kamel at komme igennem et nåleøje end for en rig at komme ind i Guds rige.«de, der hørte det, sagde:»hvem kan så blive frelst?«han svarede:»det, som er umuligt for mennesker, er muligt for Gud.«Mange går lidt glip af hvilke tanker der bevæger sig i disciplenes hovede her, selv om det kommer lidt frem i deres kommentar...hvem kan så blive frelst?. Den almindelige holdning blandt jøder på denne tiden var nemlig at rigdom var et tegn på Guds accept og velsignelse, som i tilfælde med partiarkene, Job, Josef, David, Salomon osv. Om man var fattig var den generelle holdning at man nok havde gjort noget for at fortjene fattigdommen. Når de derfor hører Jesus sige at det er vanskelig selv for de rige at komme ind i Guds rige, hører de egentlig det er vanskelig for dem som har Guds accept og velsignelse at komme ind i Guds rige. Men Jesus havde ikke noget problem med at denne manden var rig, men om han ønsket evig liv måtte Gud være på førstepladsen i hans liv - ikke pengene. Når man tænker efter så var det ingen af de andre disciple som fik dette ultimatum når de skulle følge Jesus, men historien beviser at Jesus have første-pladsen i deres liv - ja, selv før deres eget liv. Mattæus 6:24 Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene og ringeagte den anden. I kan ikke tjene både Gud og mammon. Nogle vil måske sige at man bør give bort alt man ejer for være sikker på at mammon ikke har førstepladsen, men jeg tror ikke altid det er løsningen. Den bedste måde at forsikre sig på at materiel rigdom ikke bliver en afgud for dig er ved at sørge for at Gud er på førstepladsen. Det er mange fattige der tænker meget mere på penge end hvad enkelte rige gør, og selfølgelig også modsat. Men ofte har vi et billede af at det kun er de rige der har mammon som gud, men sandheden er at for mange som lever i fattigdom er materiel rigdom lige så stor afgud som for mange rige. Jeg er kun en forvalter Om du møder en person som er grådig, kan du med sikkerhed sige at han ikke lever med et ret evighedsperspektiv. Lukas 12:15-21 Og han sagde til dem:»se jer for og vær på vagt over for al griskhed, for et menneskes liv afhænger ikke af, hvad det ejer, selv om det har overflod.«og han fortalte dem en lignelse:»der var en rig mand, hvis mark havde givet godt. Han tænkte ved sig selv: Hvad skal jeg gøre? For jeg har ikke plads til min høst. Så sagde han: Sådan vil jeg gøre: Jeg river mine lader ned og bygger nogle, som er større, og dér vil jeg samle alt mit korn og alt mit gods. Og jeg vil sige til mig selv: Så, min ven, du har meget gods liggende, nok til mange år. Slå dig til ro, spis, drik og vær glad! Men Gud sagde til ham: Din tåbe, i nat kræves dit liv af dig. Hvem skal så have alt det, du har samlet? Sådan går det den, der samler sig skatte, men ikke er rig hos Gud.«Jesu konklusion på denne historien var at dette er resultatet når man samler sig skatte, men

ikke er rig hos Gud. Det kommer tydelig frem at denne mand var meget selvoptaget for han bruger ord som min høst og mit gods og hans motiv for at spare var ikke for at hans børn kunne have en arv, men for at han selv kunne have det godt. Gud har givet dig livet og kræfter til at vinde dig rigdom. At du blev født var ikke noget du havde gjort dig fortjent til, men en gave i fra Gud. Det er han som har placeret dig hvor du er og givet dig evner og talenter - og det hele er med et formål. Dette liv er ikke den endelige endestation, men kun en forberedelse til det næste. Derfor er det eneste som virkelig har sand verdi de ting som er af evig verdi. Mattæus 6:19-21 Saml jer ikke skatte på jorden, hvor møl og rust fortærer, og hvor tyve bryder ind og stjæler. Men saml jer skatte i himlen, hvor hverken møl eller rust fortærer, og hvor tyve ikke bryder ind og stjæler. For hvor din skat er, dér vil også dit hjerte være. Manden i Lukas 12 sit problem var at han ikke var rig hos Gud, og da burde vores første spørgsmål være Hvordan bliver jeg rig hos Gud. Lukas 16:9-11»Jeg siger jer: Skaf jer venner ved hjælp af den uærlige mammon, for at de, når den slipper op, kan tage imod jer i de evige boliger. Den, der er tro i det små, er også tro i det store. Den, der er uærlig i det små, er også uærlig i det store. Hvis I altså ikke har været tro med uærlig mammon, hvem vil så betro jer noget, som er af sand værdi? Det er Gud som har givet dig hvad du har, og hvordan du forvalter det vise om han kan betro dig ting som er af sand verdi. Du kan bruge penge for at bygge din egen sikkerhed her på jorden, eller du kan bruge penge sådan at de har evig verdi. Jesus siger lige ud at vi faktisk kan bruge vores materielle rigdom til at vinde mennesker for Guds rige og dette er i aller højeste grad at bruge penge på ting som har evig verdi. Om man kikker nærmere i skriften ser man at den eneste måde hvor noget faktisk bliver til evig verdi er når vi deler det med andre. Dette gælder ikke kun penge, men alt vi ejer. Når vi deler det med andre og lader flere få nyde godt af den velsignelse Gud har givet os, så åbner vi både op for mere velsignelse og vi er faktisk lovet at selv et glas koldt vand ikke skal være uden løn. Giv Gud hvad Guds er Når Jesus blev spurgt hvilken holdning han have til penge, kom han egentlig med det ultimate svar. Lukas 20:22-25 Er det tilladt, at vi giver kejseren skat, eller ej?«men Jesus gennem-skuede deres list og sagde til dem:»vis mig en denar! Hvis billede og indskrift bærer den?kejserens,«svarede de. Han sagde til dem:»så giv kejseren, hvad kejserens er, og Gud, hvad Guds er!«når Jesus siger dette så siger han det til mennesker som godt viste hvad loven sagde når det gjaldt hvad der tilhørte Gud. Men han vidst også godt at han talte til mennesker som holdt loven kun for at andre skulle se hvor hellige de var. Gud er egentlig ikke ude efter pengene men efter hjertes lydighed og dette kommer tydelig frem når Samuel revsede Saul for ikke at have adlydt Herren. 1. Samuels bog 15:22-23 Da sagde Samuel:»Vil Herren hellere have brændofre og slagtofre end lydighed mod Herren? Nej, at adlyde er bedre end offer, at lytte er bedre end vædderes fedt. Men genstridighed er som spådomssynd, trods som afgudsdyrkelse. Fordi du har forkastet Herrens ord, har han forkastet dig som konge.«gud ønsker ikke kun at vi skal adlyde ham, men han ønsker vi skal adlyde ham af hjertet. I dag er det mange der diskuterer om det at give tiende er et nytestamentlig princip eller ej. Det man i alle fald ikke kommer udenom er at det at elske Herren din Gud af hele dit hjerte og din næste som dig selv, i alle fald er et nytestamentlig princip. Mattæus 22:35-40 og en af dem, en lovkyndig, spurgte ham for at sætte ham på prøve:»mester, hvad er det største bud i loven?«han sagde til ham:» Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele dit sind. Det er det største og det første bud. Men der er et andet, som står lige med det: Du skal elske din næste som dig selv. På de to bud hviler hele loven og profeterne.«

Om du elsker Herren din Gud af hele dit hjerte så vil du ikke have noget problem med at han får 10% af hvad du tjener, du vil heller længes efter at kunne give mere. Det store spørgsmål bliver om du gør det kun for at overholde et bud, eller om du gør det ud af kærlighed til Gud. 1. Korintherbrev 13:3 Og om jeg så uddeler alt, hvad jeg ejer, og giver mit legeme hen til at brændes, men ikke har kærlighed, gavner det mig intet. Ordet tiende er ikke det mest almindelige ord i GT for det vi i dag kalder at give tiende - det mest almindelige ordet er førstegrøden. Det var nemlig ikke nok kun at give 10%, men du skulle give det første og bedste af din avling. Derfor ser vi at Kains offer ikke blev godtaget af Gud. Gud vil ikke kun have resterne, han vi have det første og bedste. Uanset om du mener tiende er et nytestamentlig princip eller ej, så er det i alle fald et godt princip som alle ville have sundt af at praktisere. Og om vi skal se på hvad nytestamentet siger angående det at give, så tror jeg det for det fleste vil blive mere end 10% Kærlighed til Gud er det alder vigtigste, men når man elsker nogle bliver man også generøs. Derfor skal det ene gøres og det andet ikke forsømmes. Tiende i det Gamle Testamentet Det er rigtig at man ikke skal praktisere tiende på samme måde som i det gamle testamentet, for meget af det som står om tiende i GT var ikke kun en gave til Gud, men en skat til landet. Dette kommer tydelig frem af nogle af de ting der står om tiende i GT. Nogle gange skal man lægge en femtedel til ens tiende (3. Mosebog 27:31-32) Nogle gange skulle man spise tienden (5.Mosebog 14:22-23) Hvert tredje år skal man lade sin tiende blive hjemme (5.Mosebog 14:28-29) Men at vi ikke skal praktisere tiende som i det gamle testamentet, betyder ikke at vi ikke skal være med at give. Selv i det nye testamentet ser man at folk gav og blev opfordret til at støtte: Nytestamentlige pricipper når det kommer til det at give penge Enhver skal give som han har råd til (1. Korintherbrev 16:2) Det ikke som et påbud, men for at teste kærlighedens ægthed (2. Korintherbrev 8:8) Man skal give i henhold til hvad man rent faktisk har (2. Korinterbrev 8:12) Når man sår rigeligt vil man også høste rigeligt (2. Korintherbrev 9:6) Vi skal give villig og ikke af tvang (2. Korintherbrev 9:7) Hinanden Apostlenes Gerninger 2:45) Menigheden Apostlenes Gerninger 4:34-35) De fattige Apostlenes Gerninger 24:17 1.Johannes 3:17 De som forkyndte ordet 1. Timotheus 5:17 1.Korintherbrev 9:11 Så det store spørgsmål er måske ikke om du betaler tiende eller ikke, men om din kærlighed til Gud kommer til syne gennem måden du bruger dine midler på. Når man begynder at tale om hvor meget jeg behøver at give, så er man allerede kommet lidt forkert afsted. Om man virkelig elsker Gud så handler det ikke om hvor meget jeg behøver at give, men om hvor meget jeg kan give og stadig have til mit daglige brød. Dette gælder ikke kun penge, men også din tid, evner, resurser osv. Gud ønsker først og fremmest at du giver dig selv til ham, men dine penge er også en del af dig. Lukas 11:42 Ve jer, farisæere! I giver tiende af mynte og rude og af alle slags grønsager, men kommer let om ved ret og kærlighed til Gud. Det ene skal gøres og det andet ikke forsømmes. Hvorfor skal man give? Nogle vil måske spørge hvorfor man skal give? Kan man ikke bare beholde ens egne penge og lade andre klare sig selv. 1. Vi giver fordi vi kun er forvaltere Gud er den som har givet os livet og placeret os her på jorden. Hele vores liv tilhører ham og vi er kun forvaltere af hvad vi er givet. Gud som har givet os alt ønsker at vi skal bruge af vor materielle rigdom til at hjælpe dem der ikke har lige meget som os og til at fremme Hans rige her på jorden. At bruge alt du tjener på dig selv er i Hans øjne dårlig forvaltning.

Gud ønsker at velsigne dig, for at du kan være en velsignelse for andre. Hans ønske er at fylde andres behov gennem dig. Han har mere end nok, men han giver ikke dig mere end hvad du er villig til at give ud. Derfor kunne Jesus komme med ret frimodige udtalelser når det kommer til det at give. Lukas 6:30 Giv enhver, som beder dig, og tager nogen, hvad der er dit, så kræv det ikke tilbage. Gud kommer ikke til at gå tom og det er Han som er din kilde. Om mennesker tager alt hvad du ejer, så behøver ikke du at gå konkurs. Dette betyder ikke at du bare skal lade mennesker udnytte dig, for i rigtig mange tilfælde så hjælper man ikke mennesker ved at bare give dem penge. Det er et ordsprog der siger: Giv en mand en fisk og du har madet ham for en dag. Lær ham at fiske og du har givet ham mad for resten af livet. Gud har velsignet os for at vi skal være en velsignelse for andre og derfor er en god forvaltning af vor rigdom at bruge så meget som vi har mulighed til. Lukas 6:38 Giv, så skal der gives jer. Et godt, presset, rystet, topfyldt mål skal man give jer i favnen. For det mål, I måler med, skal I selv få tilmålt med.«lukas 16:9-11»Jeg siger jer: Skaf jer venner ved hjælp af den uærlige mammon, for at de, når den slipper op, kan tage imod jer i de evige boliger. Den, der er tro i det små, er også tro i det store. Den, der er uærlig i det små, er også uærlig i det store. Hvis I altså ikke har været tro med uærlig mammon, hvem vil så betro jer noget, som er af sand værdi? Bibelen er meget tydelig på at måden vi forvalter vores materielle rigdom på, vil have indvirkning på den løn vi en gang kommer til at få, når vi skal gøre regnskab for hvorledes vi har levet her på jorden. Derfor bliver vi faktisk opfordret til at have dette i tankerne når det kommer til vores jordiske rigdom. Mattæus 6:19-21 Saml jer ikke skatte på jorden, hvor møl og rust fortærer, og hvor tyve bryder ind og stjæler. Men saml jer skatte i himlen, hvor hverken møl eller rust fortærer, og hvor tyve ikke bryder ind og stjæler. For hvor din skat er, dér vil også dit hjerte være. 3. At give er et udtryk for kærlighed At give behøver ikke nødvendigvis at være et udtryk for kærlighed. Det er hvor meget du har igen efter du har givet som betyder noget. Om en som lige har vundet 50 millioner giver 5000 kroner til de fattige så er ikke det nogen stor præstation. Men om en som kun tjener 15.000 om måneden giver bort 5.000 så er det et ret stort offer. Nogle gange er det dårlig forvaltning af den materielle rigdom vi har fået at bare give til alle som spørger os. Men om nogle tager noget fra os så behøver vi ikke frygte. Det er ikke os de har taget fra men Gud, og han er mægtig til at give igen hvad vi har mistet. 2. Når vi giver omformer vi materiel rigdom til en evig verdi Ofte så hører man folk sige at man ikke kan tage sit guld og gods med os til Himmelen, men det stemmer ikke helt. For det findes nemlig en måde hvor man kan omforme ens materielle rigdom til en evig verdi. Lukas 21:1-4 Og han så op og fik øje på de rige, som lagde deres gaver i tempelblokken. Han så også en fattig enke lægge to småmønter i den, og han sagde:»sandelig siger jeg jer: Denne fattige enke har givet mere end alle de andre. For de har alle lagt i af deres overflod, men hun har givet af sin fattigdom, alt det, hun havde at leve af.«gud har ikke behov for dine penge, men penge betyder rigtig meget for os mennesker. Når vi derfor giver af vor penge til Ham, så giver vi af noget der er en vigtig del af vores liv.