Udsatte unge med rusmiddelproblematikker



Relaterede dokumenter
U-18Modellen i Aarhus helhedsorienteret og flerstrenget misbrugsbehandling

Unge der bruger cannabis

Ungmap erfaringer og muligheder. Mads Uffe Pedersen Professor Center for Rusmiddelforskning, PI

Unges brug og misbrug af hash i Danmark? Mads Uffe Pedersen Professor Center for Rusmiddelforskning, PI

KAN DE SPOTTES, INDEN DE SMUTTER? OM UNGE, DER AFBRYDER BEHANDLING.

UngMap. En metode til identificering af særlige belastninger, ressourcer, rusmiddelbrug/misbrug og trivsel blandt danske årige.

Udredning og behandling af unge med dobbeltdiagnose / dobbeltbelastning

Allégårdens Rusmiddelpolitik

Time Out + Er du en ung voksen i en familie hvor en forælder har en psykisk lidelse? Af Team børn af psykisk syge

Udredning og behandlingsmetoder i ungeprojektet

Unge, diagnoser og et bud på den pædagogiske. D.26.oktober 2018 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Pædagogisk Praksis

Behandling af børn, unge og deres familier

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige

Status og udfordringer. sociale stofmisbrugsbehandling. Mads Uffe Pedersen Aarhus Universitet Center for Rusmiddelforskning

Koordinerende indsatsplaner. Koordinerende indsatsplaner over for borgere med psykiske lidelser og samtidigt misbrug

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD

Aarhus Kommunes arbejde med en ADHD-strategi for voksne i social- og beskæftigelsesområdet. -Ved Runa Bjørn og Katrine Vestergaard Nissen

STYRK DIT BARNS SELVVÆRD

Udviklingshæmning og Psykiatrisk Overbygning Erhvervspsykologisk Center

Forslag til Gladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik

Lokal behandling af alkohol og narkotikamisbrug I Danmark. Mads Uffe Pedersen Professor Aarhus Universitet Center for Rusmiddelforskning

Projekt PUST. Psykologisk Unge-Støtte. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Odense Kommune. Konference 14. december 2011 Tivolis Congress Center

Ung i Forandring. Center for Børn og Unges Sundhed

LUA når alkoholopvækst bliver en styrke

Enhed for Selvmordsforebyggelse. Information til samarbejdspartnere

Sådan arbejder vi med udfordringerne

Børn og unge fra familier med rusmiddelproblemer

ADHD et liv i kaos. Kort fakta Årsagsforhold Symptomer vanskeligheder Samarbejdet med en borger med ADHD Behandling/vores tilbud

Pædagogisk udredning

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

Tværfagligt samarbejde om børn og unge. Store Praksisdag 26. januar Chefpsykolog Malene Hein Damgaard Fællesrådgivningen for Børn og Unge

Skadesreduktion Er det blevet stuerent?

Tillæg til Børne- og Ungepolitik Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet

Psykiatri- og Rusmiddelplan for Skive Kommune

deltagelsesbegrænsning

Klinik for selvmordsforebyggelse

Psykiatri- og Rusmiddelplan. - for Skive Kommune Sundhedsafdelingen i Skive Kommune

Nordjysk Praksisdag 2016

FORBEREDELSESSKEMA inden det første besøg i forbindelse med godkendelse af nyt tilbud

PLADS til alle POLITIK FOR SOCIALT UDSATTE BORGERE

FAKTA OM BØRN OG UNGES MENTALE HELBRED DATO 27. SEPTEMBER 2014

Unge, rusmidler og psykiske problemer

Bilag 1. Kvalitetsmodel: Temaer, kriterier og indikatorer for tilbud

SFI s forskning om anbragte børn ANNE-DORTHE HESTBÆK AFDELINGSLEDER FOR BØRN & FAMILIE SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD

Pædagogik med fokus på udvikling og livskvalitet

PSYKIATRISK BEHANDLING

Kom Godt I Gang. Tidlig opsporing af udsatte og sårbare gravide

Specialområde Børn og Unge (SBU)

CENTERCHEF TIL CENTER FOR SPECIALPÆDAGOGIK OG PSYKIATRI

Kvalitetsmodel for socialtilsyn

Kommunernes perspektiver på centrale udfordringer på voksensocialområdet

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden

Projekt PUST. Psykologisk Unge-STøtte. Center for Inklusion/PPR Odense Kommune. KL konference Projekt Ungdomsuddannelse København

Intentionerne med socialtilsynets kvalitetsmodel - model for kvalitetsvurdering af sociale tilbud. Temaseminar i Partnerskabsnetværket 30.

Ungdom, udfordringer og de sårbare unge Studievejlederkonference i Nyborg D. 16 november 2011 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen rl@tabu.

Misbrug og psykisk sygdom virksomme løsninger på tværs

Fremskudt Indsats. Familie og Forebyggelse samt Tværgående Enhed for Læring

Det udfordrende møde i psykiatrien

Transkript:

Udsatte unge med rusmiddelproblematikker Jannie Langballe Susanna de Lima Aarhus Kommune

Målgruppebeskrivelse

Misbrug - nogle medvirkende årsager, faktorer og konsekvenser - Medvirkende årsager & faktorer Problematiske skolegang Psykisk mistrivsel Debut alder Misbrugende venner Barndomstraumer Problematiske Relationer til andre Fysik, kemi, biologi, genetik Den sociale arv Aktuelle problemstillinger Psykologisk Misbrug afhængighed Mulige konsekvenser Fastholdelse i misbrugsmiljø Problemer i forhold til andre Aktuelle problemstillinger opleves uoverkommelige Psykisk mistrivsel Fysisk og neurologisk nedbrydning Social og økonomisk deroute Kriminalitet Skole og arbejde bliver problematisk Den sociale arv videregives Biologisk Dispositonshypotesen Socialiseringshypotesen Selvmedicineringshypotesen Anomi og udbrændthedshypotesen (Normløshed, strukturløshed) Social Udarbejdet af psykolog Susanna de Lima

Misbrug - nogle medvirkende årsager, faktorer og konsekvenser - Medvirkende årsager & faktorer Problematiske skolegang Misbrugende venner Barndomstraumer Problematiske Relationer til andre Psykisk mistrivsel Fysik, kemi, biologi, genetik Den sociale arv Aktuelle problemstillinger Beskyttende faktorer Støttende familie Psykologisk Ikke misbrugende Ikke stofbrugende venner kæreste Mestring Retning Drive I Uddannelse/arbejde Set, mødt og forstået Misbrug afhængighed Intellekt Mulige konsekvenser Fastholdelse i misbrugsmiljø Problemer i forhold til andre Aktuelle problemstillinger opleves uoverkommelige Psykisk mistrivsel Fysisk og neurologisk nedbrydning Social og økonomisk deroute Kriminalitet Skole og arbejde bliver problematisk Den sociale arv videregives Biologisk Dispositonshypotesen Socialiseringshypotesen Selvmedicineringshypotesen Anomi og udbrændthedshypotesen (Normløshed, strukturløshed) Social Udarbejdet af psykolog Susanna de Lima

Estimater Der findes ca. 16-17.000 unge i alderen 15-25 år som ryger hash hver dag/næsten hver dag (20+ dage om måneden). Når andre stoffer inddrages er det mellem 19-20.000 der ryger hash hver dag/næsten hver dag og/eller tager hash, kokain, ecstasy og/eller hallucinogener mindst 4 dage om måneden. Kilde: Mads Uffe Pedersen Center for Rusmiddelforskning 2015

3.064 unge Eksternalisering Internalisering Ballademager skole Forstyrrende i klassen Bortvist Pjækket Impulsstyret Kropslig urolig Opmærksomhedsproblemer Lav selvkontrol Svært Kommer op at slås ADHD Moderat eksternaliserende eksternaliserende Få psykiske livsbarrierer Psykiatrisk og stress-relaterede problemer Moderat Internaliserende Ensom Deprimeret Angst Selvmordstanker Spiseforstyrrelser Selvskade Svært Selvmordsforsøg internaliserende Anden psykiatrisk diagnose Kilde: Mads Uffe Pedersen Center for Rusmiddelforskning 2015

Eksternalisering KOP Moderat eksternaliserende (327) 90.000 Ensom: 5,2% Depression:2.3% Selvmordstanker: 1.9% Ballademager skole: 65.7% Bortvist fra skole: 41.7% Psychiatrisk diagnose: 2.3% Stres/traume oplev. 5: 11.7% Kvinder: 25.0% IS 20+/4: 5.6% Binge uge: 16.4% Cig. 20+: 40.4% Få psykiske problemer (2.194) Ensom: 4.1% Depression: 0.4% Selvmordstanker: 0.5% Ballademager skole: 0% Bortvist fra skole: 3.2% Psychiatrisk diagnose: 1.6% Stres/traume oplev. 5: 2.7% Kvinder: 49.6% IS 20+/4: 1.2% Binge uge: 8.2 % Cig. 20+: 13.1.2% 63.000 Internalisering DEP Moderat internaliserende (240) Ensom: 79.2% Depression: 53.2% Selvmordstanker: 35.6% Ballademager skole: 0% Bortvist fra skole: 1.9% Psychiatrisk diagnose: 6.7% Stres/traume oplev. 5: 13,5% Kvinder:67% IS 20+/4: 0.8% Binge uge: 6.8% Cig. 20+: 15.8% De fleste unge 70,3 % 560.000 Moderat belastede 19,3 % 153.000 Severity SVÆR 19.000 Svært 44.000 Psychiatrisk/ 20.000 eksternaliserende (68) stres-belastede (162) Ensom: 5,2% Depression:11.0% Selvmordstanker: 8.9% Ballademager skole: 81.0% Bortvist fra skole: 60.3% Psychiatrisk diagnose: 61.0% Stres/traume oplev. 5: 39.8% Kvinder: 30.2% IS 20+/4: 18.9% Binge uge: 24.2% Cig. 20+: 56.3% Ensom: 7.6% Depression: 11.2% Selvmordstanker: 2.4% Ballademager skole: 4.4% Bortvist fra skole: 8.4% Psychiatrisk diagnose: 70.2% Stres/traume oplev. 5: 38.1% Kvinder: 62.0% IS 20+/4: 6.4% Binge uge: 4.5% Cig. 20+: 29.9% Svært internaliserende (73) Ensom: 83.8% Depression: 95.3% Selvmordstanker: 68.8% Ballademager skole: 28.8% Bortvist fra skole: 36.3% Psychiatrisk diagnose: 64.7% Stres/traume oplev. 5: 56.8% Kvinder: 73.7% IS 20+/4: 5.5% Binge uge: 8.3% Cig. 20+: 44.2% Svært belastede 10,4 % 83.000 Kilde: Mads Uffe Pedersen Center for Rusmiddelforskning 2015

Hvor befinder de unge sig? Ændringscirklen af Prochaska og Diclemente

Ændringscirklen tegnet af en ung

Målgruppens særlige udfordringer Relationer Tryghed Tillid Alliance

En god alliance At føle sig forstået At føle sig accepteret At den professionelle og unge er enige om målene At det der besluttes/arbejdes med/planen er meningsfyldt for den unge Ud fra Scott D. Millers forskning i behandlingseffekt

Anerkendte metoder til den unge målgruppe Systemiske tilgange Motivational Interviewing (MI) Kognitive tilgange

Systematik og metode i et samspil Vigtige opmærksomhedspunkter: Har institutionen en rusmiddelpolitik? Sikres, at den unge ikke smides ud, men tilbydes målrettet hjælp i.f.t. rusmiddelproblematikker? Hvilken hjælp kan institutionen tilbyde (intern eller ekstern)? Har institutionen øje for at komme hele vejen rundt omkring den unge? Er der lavet formelle samarbejdsaftaler med f.eks. skole og fritidstilbud? Hvordan inddrages forældrene i og omkring rusmiddelproblematikker? Hvordan inddrages den unges øvrige netværk? Er der samarbejde med andre vigtige aktører som psykiatrien, andre professionelle? Har personalet viden om og metoder til at arbejde målrettet med unges rusmiddelproblematikker? Har de udredningskompetencer (internt eller eksternt) Er der udarbejdet en handleplan/behandlingsplan i.f.t. rusmiddelproblematikken? Inddrages den unge i handleplanen/behandlingsplanen og hvordan? Hvilke tilgange og metoder benyttes? Er det anerkendte tilgange?

Kvalitetssikring kriterium 3: Tilbuddet arbejder med afsæt i en klar målgruppebeskrivelse systematisk med faglige tilgange og metoder, der fører til positive resultater for borgerne (de helt unge) Anvendes tilgange og metoder som tager højde for de unges aldersniveau? Hvilke metoder anvendes til behandlingsplanlægning og målsætning i forhold til de unges rusmiddelproblematikker og relaterede temaer? Sikres en helhedsorienteret tilgang i form af formaliseret samarbejde med og inddragelse af andre vigtige aktører/arenaer (forældre, den unges øvrige netværk, privatpraktiserende læge, psykiatri, skole/uddannelse/beskæftigelse, fritidsaktiviteter, m. f.)? Hvordan sikres, at der arbejdes systematisk med de unges målsætning i.f.t. rusmiddelproblematikker og relaterede temaer. Er der beskrevet et program, en model eller andet? Hvilket værktøj benyttes til resultatdokumentation, og hvordan inddrages den unge i processen?

Kvalitetssikring kriterium 6: Tilbuddet forbygger og håndterer magtanvendelser Den pædagogiske indsats bør sikre, at målgruppens særlige behov og udfordringer imødekommes, så vidt muligt, således at magtanvendelser forbygges: Har tilbuddet formuleret/beskrevet et ungesyn, og hvilke særlige udfordringer udsatte unge med rusmidler kommer med? Er der formuleret/beskrevet særlige retningslinjer i forhold til konflikthåndtering i samspil med de unge? Har personalet mindset og skillset i forhold til konflikthåndtering?

Kvalitetssikring kriterium 7: Tilbuddet forbygger overgreb Den pædagogiske indsats bør her understøtte, at den unge inddrages i sin egen handleplan hele vejen rundt. Har tilbuddet beskrevet særligt retningslinjer i forhold til f. eks urinprøve, kontrol og tjek i.f.t. rusmidler på institutionen, ophør af unges brug af rusmidler og særlige ture til at understøtte dette?

Evt. Cases Hvordan undgås magtanvendelse og overgreb? Et par cases vedr. urinprøver & ophør af rusmiddelbrug helle

3 vigtigste hovedpointer 1. Helhedsorienteret tilgang i samspil med individuel profil 2. Systematik 3. Metodevalg ( mindset og skillset )

Tak for jeres Opmærksomhed