Generel klinisk studieplan Undervisningssted: Ældreområdet i Skanderborg Kommune



Relaterede dokumenter
Undervisningssted: Skanderborg Kommune, Ældreområdet

Generel klinisk studieplan Undervisningssted: SKANDERBORG KOMMUNE ÆLDREOMRÅDET Sygeplejerskeuddannelsen: Silkeborg Modul: 12

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan. 2. semester. Odder Kommune. Gør tanke til handling VIA University College

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

I tilknytning til lokalcentrene findes Aarhus Kommunes pleje og ældreboliger.

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Modul 8: Psykisk syge patienter og borgere og udsatte grupper. Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Hjemmesygepleje Kvalitetsstandard 2018

1. semester Herning Kommune Hjemmesygeplejen Nord Østergade Aulum

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Hjemmesygepleje Kvalitetsstandard 2019

Generel klinisk studieplan Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Hjemmesygepleje Kvalitetsstandard 2012

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 4. semester. Botilbuddet Harebakken Favrskov Kommune

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

Generel klinisk Studieplan

Klinikmappe modul 6. Klinikperiode:

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Klinisk uddannelsessted: Silkeborg kommune, Område Øst, Voel. Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Kvalitetsstandard for klinisk undervisning af studerende på uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje

Beskrivelse af det kliniske undervisningssted og undervisningsforløb. Gastromedicinsk afsnit 03-5

Ansøgning om godkendelse af klinisk praktiksted.

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

Ældreområdet. Beskrivelse af klinisk undervisningssted Modul 1, 6, 11 og 12

1. Formål med afdelingsprofilen side Hjemmesygeplejens virksomhedsområde side 3-5

R A P P O R T. Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune.

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Hjemmesygepleje Kvalitetsstandard 2016

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Modul 4 Grundlæggende klinisk virksomhed

Sygeplejerskeprofil. Roskilde Kommune.

Kvalitetsstandarder sygeplejeydelser 2013

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

Kompetencekort Studerende

Indledning. Godkendt af Sundhed- og omsorgschef Kirstine Markvorsen efter høring i HMU den Revision foregår mindst hvert andet år.

Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Modulbeskrivelse Modul 6 Tema: Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Beskrivelse af klinisk uddannelses sted: Medicinsk Ambulatorium Næstved Sygehus Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold:

Fagprofil - sygeplejerske.

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune

1. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Praktiksteds- beskrivelse

Beskrivelse af klinisk undervisningssted

Praktikstedsbeskrivelse

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Godkendelse af klinisk undervisningssted

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Generel klinisk studieplan Favrskov Kommune Plejecenter Skaghøj, Korttidsafsnittet. Modul 4. Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Kommunal sygepleje. efter sundhedslovens 138 og 119. Kvalitetsstandard. Kerteminde Kommune tager afsæt i den rehabiliterende tankegang.

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Valgfri uddannelsesspecifikke fag social- og sundhedshjælperuddannelsen. Valgfri uddannelsesspecifikke fag

Radiografuddannelsen Den generelle studieplan del 2 Modul 6

Praktikstedsbeskrivelse

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan. 6. semester

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Kvalitetsstandard. Palliativ og terminal indsats

MODUL 8 teoretisk del Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

GODKENDELSE AF KLINISK UNDERVISNINGSSTED DETTE DOKUMENTET BESTÅR AF:

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

ÆRØ KOMMUNE. KVALITETSSTANDARD Sygepleje i Ærø Kommune

Kvalitetsstandard Hjemmesygepleje Fanø Kommune

MODUL 6 teoretisk del Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem

Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Modulbeskrivelse Modul 4 Tema: Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed

Transkript:

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Velkommen til Ældreområdet i Skanderborg Kommune. Vi håber, du som studerende får et udbytterigt og fyldestgørende læringsforløb, og vi ser frem til et godt samarbejde. Organisationen i Ældreområdet. Ældreområdet består af 6 plejedistrikter, bestående af i alt 8 lokalcentre med tilknyttede frit valgs områder samt et plejehjem. Primærsygeplejerskerne 1 er organiseret i mindre grupper, tilknyttet de 6 plejedistrikter. Plejedistrikt Skanderborg Nord Plejecenter Kildegården, Kildevej 10, 8660 Skanderborg, Tlf. 8794 8601 Kontaktperson Klinisk vejleder Hanne Christensen, Tlf: 2119 5866 Plejedistrikt Hørning, Plejecenter Præstehaven, Vestervej 3, 8362 Hørning. Tlf. 8794 8700 Kontaktperson Klinisk vejleder Helle Petersen tlf: 2119 5291 Plejedistrikt Galten/Låsby Lokalcenter Tjørnehaven, Søndergade 29, 8464 Galten. Tlf. 8794 8400 Kontaktperson Klinisk vejleder Birte Sørensen Matras/ Maria Smedegaard Pedersen, tlf: Plejedistrikt Ry, Lokalcenter Ryvang, Skanderborgvej 49, 8680 Ry, tlf. 8794 8800 Kontaktperson klinisk vejleder Christina Høy Olrik, tlf. 2119 5307 Plejedistrikt Skanderborg Midt Plejecenter Møllehjørnet Sygehusvej 19 8660 Skanderborg Tlf. 8794 3040 Ude distrikt PB. Lundsvej PB Lundsvej 1 B, 8660 Skanderborg. tlf: Kontaktperson kliniske vejleder Anna Marie Thormann tlf: 2119 5545 Plejedistrikt Syd. I Syd har de ingen modul 6 studerende. Herudover er aktivitets- og træningspersonalet organiseret i en fælles enhed og køkkenområdet er samlet i en fælles enhed. Vision for Ældreområdet. Ældrepolitikken i Skanderborg Kommune tager udgangspunkt i det enkelte menneske med respekt for det tidligere levede liv, og således at den enkeltes værdighed til stadighed er i behold. Skanderborg Kommunes værdigrundlag Vore 6 Værdier er ledetråde i vores daglige arbejde, og hjælper os til at træffe de rigtige 1 Primærsygeplejersker = hjemmesygeplejersker kaldes i den efterfølgende tekst sygeplejersker. Side 1 af 12

Organisatorisk placering beslutninger. ÅBENHED Vi er interesserede og lydhøre i forhold til borgere, virksomheder og ansatte MOD Vi tør handle og prøve nyt også når vi er i tvivl FÆLLESSKAB Vi tænker og handler i helheder og sammenhænge og søger sammen vores fælles mål MANGFOLDIGHED Vi giver plads til og ser forskellighed som en styrke og ressource ENGAGEMENT Vi vil gøre en forskel og bruger os selv og hinanden, fordi det, vi laver, er vigtigt ORDENTLIGHED Vi er ansvarlige og opmærksomme, når vi møder borgere, opgaver og kolleger Samarbejdsrelationer herunder bl.a. tværfaglige og tværsektorielle I Skanderborg Kommunes ældreområde er der ansat omkring 1200 medarbejdere. Følgende faggrupper har direkte kontakt med borgerne: social- og sundhedshjælpere, sygehjælpere, socialog sundhedsassistenter, plejehjemsassistenter (social- og sundhedspersonale), sygeplejersker, ergoterapeuter, fysioterapeuter, ernæringsassistenter, aktivitetspersonale, demenskoordinatorer, hørevejledere og pædagoger. Vort mål er personligt engagerede medarbejdere, som er fagligt bevidste. Vi ønsker anerkendende arbejdsmiljøer, hvor medarbejderne trives og udvikles. Vi har primært faglært personale ansat. Vi benytter dog ufaglært personale til afløsning til praktisk hjælp og pleje. Sygeplejerskens samarbejdsrelationer internt i organisationen: Social- og sundhedspersonale: Sygeplejersken samarbejder dagligt med social- og sundhedspersonalet med henblik på: At yde helhedsorienteret pleje og behandling omkring borgeren At koordinere indsatser og skabe fælles retning med borgerne i centrum. At vejlede og give faglig sparring til social- og sundhedspersonalet. Demenskonsulent: Sygeplejersken eller ledelsen involverer demenskonsulent ved risiko for eller ved brug af magtanvendelse. Samt ved behov for supervision af arbejdet ved komplekse borgere. Demenskoordinatorer: Sygeplejersken samarbejder med kommunens demenskoordinatorer i forbindelse med udredning, pleje og behandling af demente borgere, men også hos borgere med parkinson og depression. Praktiserende læger: Der hvor borgeren har brug for hjælp til kontakt/samarbejde med praktiserende læge har Side 2 af 12

Samarbejdsrelationer herunder bl.a. tværfaglige og tværsektorielle sygeplejersken en formidlende, koordinere og udførende rolle. Fysio- og ergo terapeuter: Sygeplejersken samarbejder primært med terapeuterne ved behov for hjælpemidler og ved trænings- og aktiveringsforløb. Terapeuterne underviser i forflytning og ergonomi og giver vejledning i for hold til lejring og forflytninger til komplekse borgere. Visitatorer: Er Kommunens Bestillerenhed, som visiterer praktisk hjælp og pleje, mad og bolig. Sygeplejersker og visitatorer udveksler data om borgerne med henblik på at identificere behov og faglige problemstillinger. Sygeplejersken kan deltage i udskrivningssamtaler fra sygehusene ved komplekse behov. Visitationen kan deltage i tværfaglige teammøder ved komplekse borgere med henblik på optimale løsninger. Hjælpemiddelterapeuter: Er Kommunens Bestillerenhed og sagsbehandler borgernes behov for hjælpemidler. Forebyggere: De forebyggende sygeplejersker og terapeuter udfører de lovpligtige forebyggende hjemmebesøg som tilbydes alle borgere fra 75 år. De etablerer samarbejde med sygeplejersken ved behov for iværksættelse af sygepleje, pleje eller behandling. Sundhedsfremmeenhed. Der er 5 medarbejdere i Sundhedsfremmeenheden. Her arbejdes med fokus på sundhedsplanlægning, sundhedsprojekter omhandlende kost og motion, seksuel sundhed, rygeafvænningstilbud og Patientuddannelsen - "Lær at leve med kronisk sygdom". Sygeplejersken kan trække på viden i sundhedsfremmeenheden og kan formidle viden til borgerne om fx patientskoler. Ernæringsassistenter: Sygeplejersken samarbejder med ernæringsassistenter, som arbejder i kommunens storkøkkener, om ernæringsfaglige spørgsmål. Lokalpsykiatri og bostøtter: Sygeplejersken samarbejder med lokalpsykiatri og bostøtter i forbindelse med behov hos borgere med psykiske sygdomme. Rusmiddelcenter: Sygeplejersken samarbejder med rusmiddelcenter i forbindelse med borgere med misbrug problemer. Frivillige: Sygeplejersken samarbejder med frivillige som tilbyder støtte, aflastning og vågetjeneste for at skabe tryghed og kontakt, fx ved komplekse døende, ensomme, familier med sociale/psykiske behov. Koordinerende sygeplejersker: I hver sygeplejerskegruppe er der koordinerende sygeplejersker som varetager opgaver som visitation, daglig arbejdsplanlægning for gruppen, vagtplanlægning, samarbejde med koordinatorer for plejegrupperne, koordinering af delegerede opgaver og ledersparring i forhold til økonomi og tidsstyring. Kontinensteam: Der er et kontinensteam bestående af en sygeplejerske og en fysioterapi. Side 3 af 12

Samarbejdsrelationer herunder bl.a. tværfaglige og tværsektorielle Teamet er ressource i forhold til inkontinensproblemer for borgene, plejepersonale og øvrige sygeplejersker. Kontinensteamet sagsbehandler behov for hjælpemidler. Andre: Herudover er der ansat administrativt personale, ledelse, konsulenter, pedeller, øvrigt køkkenpersonale og serviceassistenter. Sygeplejersken samarbejder med følgende tværsektorielle partner: Sygehuse i Region Midt Jylland. Inkl. sår -/stomi ambulatorier, gerontopsykiatrien og distriktspsykiatri Geriatrisk team Palliativ team Apopleksiteam Apoteker Speciallæger Herudover kan sygeplejersken indgå i samarbejde med følgende eksterne parter: Omsorgstandplejer, private klinikker, fodterapeuter, hospice, præst og bedemand samt frivillige organisationer. Patientkategorier/borgerkategorier I Ældreområdet møder vi borgerne i deres eget hjem. Der er tale om borgere i normale aldringsforløb og borgere med diverse lidelser. Målgruppe. Hovedparten, af de borgere vi har opgaver i forhold til, er pensionister. Det er pensionister, som bor i plejeboliger tilknyttet lokalcentrene eller pensionister i deres eget hjem, rundt omkring i hele kommunen. Det er ikke en forudsætning, at man er pensionist for at modtage hjælp. Vi anvender betegnelsen borger for det menneske vi hjælper. Nogle af de hyppigste sygdomsgrupper: Apopleksi Andre neurologiske lidelse, parkinson, sclerose, als Hjerte-kar sygdomme Kredsløbssygdomme Demens Psykiske lidelser Misbrug Cancer Side 4 af 12

Patientkategorier/borgerkategorier Terminale Diabetes Kronisk sygdom (KOL, reumatoid artrit, osteoporose) Øjenlidelser Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Centrale kliniske sygeplejefaglige problemstillinger Der er gode muligheder for at arbejde med kronisk syge i eget hjem, idet hjemmesygeplejersker arbejder med helheden og længere forløb hos borgere i eget hjem. Det drejer sig i høj grad om: 1. Borgere i forskellige aldre med en eller flere kroniske sygdomme. 2. Den ældre medicinske patient som er karakteriseret ved høj alder og typisk flere af nedenstående faktorer: Svær sygdom flere samtidige sygdomme (komordbiditet,), nedsat funktionsniveau fysisk og/ eller kognitivt, begrænset egenomsorgskapacitet, multimedicinering (polyfarmaci) og behov for kommunale støtteforanstaltninger eller sygehusindlæggelser.(national handleplan for den ældre medicinske patient 22/12 2011 / Sundhedsstyrelsen side 2). Involvering af borgeren og rehabiliterende forløb efterspørges i langt højere grad end tidligere, Så der er gode muligheder for at arbejde med involvering af borgeren og dennes netværk i egne behandlings og plejeforløb, inkl. den kommunikation og samarbejde der stiller krav til. Tendensen er at borgere kun indlægges når det er yderst kritisabelt og udskrives hurtigst muligt (accelererede forløb), det stiller nye krav til hjemmesygeplejerskens akutberedskab og instrumentelle færdigheder udover ajourførte kompetence indenfor fænomenerne; sundhedsfremme, forebyggelse, rehabilitering, pleje og behandling. Sygeplejersken optager anamnese på borgerne med henblik på at identificere sygeplejefaglige problemstillinger. Her kommer sygeplejersken omkring følgende områder: ADL/aktivitet, kost og ernæring, hud og slimhinder, kommunikation, psykosociale forhold (psykisk og socialt), kognitivt, viden og udvikling, seksualitet, respiration og cirkulation, sanser (syn, hørelse, lugt mv.), smerter, søvn/hvile, mave/tarmsystem inkl. udskillelser, urinveje inkl. udskillelse, tandstatus, mobilitet /træning, jævnfør Sundhedsstyrelsens vejledning om sygeplejefaglige optegnelser, bilag 1 2 Eksempler på kliniske problemstillinger vi yder sygepleje til: Borger som har svingende blodsukre Borgere som har kroniske sår. bla. decubitus og/el. sår opstået pga. traume Borgere som har faldtendens Borgere som har svimmelhed Borgere som har vægttab og vægtøgning 2 VEJLEDNING OM SYGEPLEJEFAGLIGE OPTEGNELSER - VEJ nr. 9229 af 29/04/2005 (Gældende) Side 5 af 12

Centrale kliniske sygeplejefaglige problemstillinger Borgere som ikke administrerer deres medicin korrekt Borgere som er angste Borgere som har smerter Borgere med infektioner Borgere som har brug for hjælp til at mestre kronisk sygdom Borgere som har inkontinensproblemer Borgere som har mistet nær pårørende Borgere som er udskrevet efter lang indlæggelse. Borgere som ikke ønsker behandling for kronisk lidelse. Typiske kliniske sygeplejeopgaver Hjemmesygepleje 3 ydes i henhold til Sundhedsloven, som trådte i kraft fra d. 01.01.07. Ydelsen tildeles under hjemmesygepleje 138. Sygeplejersken står til rådighed for personer i alle aldre i tilfælde af akut eller kronisk sygdom, hvor sygeplejefaglig indsats er påkrævet. Der skabes herved mulighed for at blive i eget hjem, hvad enten der er tale om sygdom af midlertidig eller kronisk art, forskellige handicap, eller hvor døden er nært forestående, såfremt dette ud fra lægelig, social og sygeplejefaglig vurdering skønnes forsvarligt. Den endelige afgørelse bør være i overensstemmelse med den enkeltes eget ønske. Hjemmesygepleje er vederlagsfri i alle døgnets timer. Hjemmesygepleje ydes som hovedregel efter henvendelse fra egen læge, sygehuset eller øvrigt sundhedspersonale og der er tæt samarbejde med praktiserende læge, sygehus, terapeuter, genoptræning, aflastningstilbud, dagtilbud og hjælpemiddelgruppen. Der er ansat sygeplejersker hele døgnet, som i tæt samarbejde med hjemmeplejen har ansvaret for pleje, omsorg og behandling. Hjemmeplejen yder i henhold til serviceloven 83 hjælp eller støtte til: Personlig pleje, psykisk pleje og omsorg og praktisk bistand Social- og sundhedspersonalets primære opgaver er at yde praktisk hjælp og personlige pleje til borgere hele døgnet. For at sikre kvaliteten og angive niveauet er der udarbejdet kvalitetsstandarder for hver enkelt ydelse. Kvalitetsstandarderne er politisk godkendte. Der er 11 kvalitetsstandarder på forskellige ydelser. Eksempler på ydelser: Ernæring, træning, indkøb, medicingivning, målrettede pædagogiske opgaver, personlig pleje, psykisk pleje og 3 Vejledning om hjemmesygepleje - VEJ nr 102 af 11/12/2006 Side 6 af 12

omsorg, rengøring, aflastning, indkøb og tøjvask. Sygeplejerskers funktionsområde i hjemmesygeplejen opdeles i fire hovedområder: At udføre sygepleje At koordinere og fagligt lede sygepleje ved komplekse forløb At formidle sygepleje At udvikle sygepleje Eksempler på opgaver: Opgaver i forbindelse med medicinadministration, inkl. injektioner. Sårpleje, observation, pleje og behandling Anlæggelse af Komprilanbind og observation. Insulingivning, observation, vejledning om diabetes og senkomplikationer og forebyggelse af komplikationer. Anlæggelse af urinkatetre (RIK, SIK) Opgaver og observationer i forbindelse med udskillelser inkl. stomipleje, kateterpleje, dræn, opkast/diare. Værdimålinger Opgaver i forbindelse med ernæring (sondepleje og PEG) Hudpleje og mundpleje Opgaver ved lungelidelse, ilt, sug, inhalationer, CPAP, Vejledning af borgere om sygdom og komplikationer Terminal pleje Samtale og observation med henblik på mestring, krisehåndtering, og motivation fx i forbindelse med tab, livsændringer og kroniske sygdomme Dokumentation herunder journalskrivning, anamnese, handleplaner, livshistorie. Observation, vejledning og formidling ved sociale behov, fx ensomhed, tab, livsændringer, manglende netværk. Vejlede social- og sundhedspersonale fx i forbindelse med ernæring, mobilisering, observationer, vurdering og håndtering af problemstillinger. Samarbejde med mono- og tværfaglige kolleger. Samarbejde med pårørende og netværk. Typiske patientforløb/borgerforløb Patientforløb tilrettelægges således at der er optimal mulighed for at arbejde med modul 6 temaet: kronisk syge patienter og borgere i eget hjem. Dette med henblik på at opnå de kompetencer der skal opnås for modulet. Du arbejder med mindst et patientforløb hvor du arbejder med og samarbejder med borgeren gennem længere tid evt. hele forløbet. Det giver dig mulighed for fordybelse, og tid til udvikling af følgende kompetencer: (fra modul 6 beskrivelsen) At observere og identificere fænomener knyttet til folkesygdomme, kroniske sygdomme og reaktioner herpå. At begrunde og anvende kliniske metoder til observation, vurdering og intervention i forhold til patienter/borgere med kroniske sygdomme. Side 7 af 12

At tilrettelægge, koordinere, udføre og evaluere sygepleje til udvalgte patienter/borgere under hensyntagen til den kronisk syges livssituation. At indgå i relationer, samspil og dialog med ældre borgere og undervise, vejlede og informere disse. At anvende metoder, procedurer og redskaber til administration af medicin til udvalgte borgere. Patientforløbet skriftliggøres i forhold til skolens vejledning om patientforløb. De indsamlede data dokumenteres i vores elektroniske omsorgssystem fx i: journal, anamnese og handleplaner. Denne dokumentation kan udgøre noget af det skriftlige materiale i patientforløbet. Patientforløbet gennemgås på et seminar med øvrige modul 6 studerende i kommunen. (se bilag 2 i modulbeskrivelsen og vedhæftede lokale model =fish bowl) Du møder dagligt forskellige borgere hvor du kan undersøge, observere, vurdere og handle i forhold til centrale fænomener som: den enkelte borgers livshistorie, livskvalitet, livsstil og levevilkår og opfattelse af sundhed og sygdom, sundhedspædagogik, sundhedsfremme og forebyggelse og netværk. Mangfoldigheden i mange forskellige hjem giver mulighed for at studere forskellige kulturelle opfattelser inkl. opfattelser af sundhed og sygdom. Du kan øve manuelle færdigheder fx i forhold til medicinadministration, injektions givning, inhalationer, øjendrypning, kateterpleje, sårpleje, forflytninger og anlæggelse af katetre, comprilanbind oa. Du får mulighed for at indgå i tæt samarbejde med social- og sundhedspersonalet og øvrige sygeplejersker med henblik på skabelse af kontinuitet og helhed for borgeren samt med henblik på faglig dialog og udvikling. Sygeplejemetoder Sygeplejeprocessen. Dokumenteres i elektronisk omsorgssystem. Se procedure for handleplaner. Oprettelse af anamnese. Se procedurer for anamnese. Livshistorie, Se procedure for livshistorie. Oprettelse af APV (arbejdspladsvurdering) med henblik på sikring af fysisk og psykisk arbejdsmiljø i borgerens hjem. Instrukser, procedurer og skabeloner. Sygeplejemøder. Møder med social- og sundhedspersonalet med henblik på faglig sparring omkring komplekse borgere. Tværfaglige visitationsteam med fokus på rehabiliterende tilgange Udskrivningssamtaler med visitation. Side 8 af 12

Sygeplejemetoder Teammøder ved behov for tværfaglig koordinering omkring borger fx på korttidsophold. Der er adgang til relevant litteratur og PC. Nogle medarbejdere anvender reflekterende team eller får supervision ved komplekse borgersituationer. Her inddrages ressourcepersoner så som demenskonsulent, demenskoordinator, udviklingskoordinator, eksterne fra HR, forflytningsvejledere, inkontinenssygeplejerske, ledelse osv. Aktuelle sygeplejefaglige udviklings- og forskningsområder Opstartet nyt elektronisk dokumentationssystem pr. 7/1 2013 = KMD Care. Hverdagsrehabilitering er en del af arbejdet med alle borgere i eget hjem og kører som projekt hos borgere i plejeboliger (plejecentrene). Ernærings projekt med henblik på målrettede ernæringsindsatser hos ældre borgere. Projekt Brobygger se projektplan Opfølgende hjemmebesøg et samarbejde mellem Hospitalsenhed Horsens (HEH), Praksislægerne og Skanderborg Kommune. Alle hjemmesygeplejersker og terapeuter i Ældreområdet tage 2 moduler på diplomuddannelse (Januar oktober 2013): Kvalitet i sundhedsvæsenet i et pt. bruger perspektiv Sammenhæng i patient- og brugerforløb i sundhedsvæsnet Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering herunder vejlednings- og evalueringstilbud Side 9 af 12

Undervisningens organisering herunder vejlednings- og evalueringstilbud Vi tilrettelægger dit forløb således at du møder op 30 timer/uge fordelt på 4 dage, så vidt muligt på de dage, hvor klinisk vejleder er på arbejde. Arbejdstiderne vil typisk være i tidsrummet fra kl. 7.00 15.00 hvor dagsygeplejersken arbejder. Rammer og forhold, med henblik på optimalt læringsudbytte. Kort modtagelse og introduktion til uddannelsesstedet (2 timer via din kliniske vejleder) Aftaler/dialog vedrørende (indenfor de første par dage): Din arbejdsplan, kalender for uddannelsesforløbet (dato for møder, seminar, eksamen ol.) Brug af telefon, nøgler, computer inkl. brugernavn /koder Principper for mødet med borgeren inkl. værdier og væsentlig Personalepolitikker fx rygepolitik, voldspolitik, tavshedspligt/ytringsfrihed. Introduktion til det elektroniske omsorgssystem, KMD Care Følger sygeplejerske i de første 2-3 dage, med henblik på indblik i sygeplejerskens funktion, adfærd og opgaver udover mødet med borgerne, i deres eget hjem. Her opfordrer vi dig til at observere og reflektere aktivt over det du ser ud fra refleksionsspørgsmål vi udleverer. Ret hurtigt selv ud og møde borgerne for at gå i dybden med et eller flere patientforløb, der gir mulighed for fordybelse i en kompleks borgers situation, med henblik på at identificere sygeplejefaglige problemstillinger, og foreslå intervention. Her øves sygeplejeprocessen i autentiske patientforløb, Et patientforløb skriftlig gøres og bearbejdes i seminarforløb. Arbejde i vores elektroniske dokumentationssystem. Det indebærer udarbejdelse af anamnese, oprettelse af medicin i medicinkort, handleplaner og evt. livshistorie. Arbejde med skiftende temaer og forskellige borgere, for at øve håndelag og koble praksis til teori, indenfor en række sygeplejeprocedurer og instrumentelle færdigheder fx insulingivning, sårskift, kateteranlæggelse og -pleje. Da forløbet er kort og kræver fokus er Planlægningssamtalen central. Planlægningssamtalen afholdes hvis muligt i den første uge. Varighed 1 time. Deltagere er den studerende, klinisk vejleder og evt. ad hoc vejleder. Indhold: Præsentation Studerendes forudsætninger, læringsprofil og ideer til læringsmål og målopfyldelse (individuel klinisk studieplan/eportfolie inddrages). Klinisk vejleder fremlægger læringsmuligheder, overvejelser vedr. rammer for læring og forventninger til den studerende. Første uge planlægges. Spørgsmål og evt. dialog om udfordringer. Side 10 af 12 Jan Den 2013 individuelle kliniske studieplan/ e-portfolie ajourføres umiddelbart efter mødet med de indgåede aftaler. Ajourføres herefter løbende. Den kliniske undervisning tilrettelægges således at det bliver en vekslen mellem praktik og teori og

Forventninger til den studerende Forventninger: Tilstede gennemsnitlig 30 timer pr. uge i klinikken Er studieaktiv jf. Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser. Tager udgangspunkt i og anvender eportfolie, inkl. den individuelle kliniske studieplan, som planlægnings og styringsredskab for læring. Deltager aktivt i sygeplejeaktiviteter og opgaver med henblik på at opnå kompetencerne for Modul 6 Anvender studiedagen (1 dag pr uge) aktivt til studieaktiviteter. NB: der gives også studiedag i uger med helligdage. Tager initiativ til egen læring og deltager aktivt i lærings aktiviteter som fx vejledningsmøder, før og efter evaluering og opsøgning af læringsmuligheder. Tager initiativ til at modtage vejledning ved behov herfor Arbejder med såvel opgivet som selvvalgt litteraturlæser litteratur opgivet af det kliniske Arbejder med respekt for Kommunens værdier, personalepolitik og instrukser/ procedurer Kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer De kliniske vejledere er uddannede sygeplejersker med en bred klinisk erfaring og med lyst og motivation til at uddanne studerende. De har vejlederuddannelsen svarende til 1/6 diplomuddannelse med 9 ECTS point. Vi tilstræber, at de daglige vejledere har ad hoc vejlederuddannelsen. (5 dages kursus) Det overordnede ansvar for den kliniske uddannelse ligger hos uddannelseskoordinatoren, som ligeledes er uddannet sygeplejerske og har diplomuddannelse i uddannelse og undervisning, projektlederuddannelse samt NLP Master og Practitioner. Netværk: De kliniske vejledere fungerer som et netværk der inspirerer hinanden på tværs af hele kommunen. Netværket mødes som minimum 2 gange årligt med henblik på harmonisering af uddannelsestilbud, udvikling af vejlederkompetencer og refleksioner over dilemmaer og udviklingsområder. Såvel kliniske vejledere som uddannelseskoordinator samarbejder med VIA og kontaktlærer med henblik på optimale læringsforløb og udvikling. Krav vedrørende klinisk pensum Pensum for den kliniske undervisning er på 30-50 sider pr. ECTS-point, svarende til 360-600 sider. Heraf opgiver den studerende selvvalgt litteratur svarende til 90-150 sider. Den kliniske vejleder godkender den studerendes selvvalgte pensum. Pensum knyttet til klinisk undervisning fremgår af pensumlisten, som de kliniske undervisningssteder sender til den studerende sammen med velkomstbrevet. Selvvalgt pensum indskrives i e-portfolio senest en uge før intern klinisk prøve. Side 11 af 12

Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser For at modul 6 kan anses for godkendt, skal følgende studieaktivitet dokumenteres: Har været studieaktiv, jf. Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser. Udarbejdet den planlagte - og den fastlagte studieaktivitet: Fastlagt studieaktivitet, i form af skriftligt patientforløb, som retter sig mod risikovurdering i forhold til sundhedsfremme og forebyggelse. Planlagt studieaktivitet i form af seminar hvor det skriftlige patientforløb præsentes og gennemgås. (se bilag 2 i modulbeskrivelsen og vedhæftede lokale model =fish bowl) Er man af gyldig grund forhindret i at deltage i seminar, skal patientforløbet fortsat laves, og gennemgås i en vejledersamtale. Indenfor de sidste 14 dage af praktikforløbet afvikles den interne kliniske prøve, som består af 2 delprøver (se bilag 1 i modulbeskrivelsen) Udarbejdet af: Skanderborg Kommune Ældreområdet/ uddannelsesansvarlig Rie Bengtsen 3. september 2012/ revideret 23. januar 2013 /RB Godkendt af sygeplejerskeuddannelsen: Udbudssted og dato Side 12 af 12