725-10-787 Valdemarsgudstjeneste. 15/6-07. 20.30. Johs. 3,16. Jørgen Christensen Læsning: Johannes 3,16: For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv Når konfirmanderne begynder konfirmationsforberedelsen indleder jeg hvert eneste år med at lære dem disse ord fra Johannes evangeliet. Den lille bibel kaldes dette bibelvers den lille bibel; fordi det så at sige samler hele bibelens budskab. Til konfirmanderne siger jeg, at hvis jeg om tyve år møder en af jer en dejlig sommerdag oppe på stranden ved Dronningmølle, hvor du er på tur med din ægtefælle og jeres to dejlige solbrune unger, og jeg så spørger, kan du huske, da du gik til præst, kan du huske den lille bibel. Og du så svarer: Ja, for således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv. Så vil jeg sige, så kan du huske det aller vigtigste i den kristne tro. Således elskede Gud verden. Således elsker Gud dig. Det begynder med kærligheden.
Du er ikke elsket, fordi du har gjort dig fortjent til det i kraft af alle mulige gode og smukke gerninger. Du er elsket betingelsesløst punktum. Du er velsignet med Guds kærlighed, før du kan hverken sige eller gøre til eller fra i dåben i korset, der blev tegnet for dit ansigt og bryst der fik du tegnet på, at så langt er Gud i sin kærlighed selv villig til at gå, at han ikke blot sendte sin enbårne søn men at han også er parat til at gå i døden for din og min skyld. Det er fortegnet for hele dit liv. Og hvis du kender lidt til matematik, så vil du vide, at det er aldrig lige meget, hvilket fortegn der står. I den kristne tro er kærligheden fortegnet for verden, for dig og mig, for livet. Korset som kærlighedens fortegn. Gud elsker dig. Det er faktisk præcis det, det hvide kors på den røde baggrund i Dannebrog vil minde os om Således elskede Gud verden stolt vajende mellem himmel og jord minder korset i Dannebrog os om, at således elsker Gud verden og vel at mærke ikke kun os danskere eller os, der er født og opvokset her i slægt efter slægt nej, det er verden, Gud elsker hele verden jøde og græker, mand og kvinde, slave og fri siger bibelen for at understrege, at i Guds øjne gør det ingen forskel, hvem du er,
hvad du kan, hvor du bor, hvilken stilling du har, hvor meget du ejer, hvilken hudfarve du har for Guds kærlighed kender ikke til at gøre forskel. Det fortælles, at dengang da Grønland efter at ha' fået hjemmestyre også skulle ha' sit eget flag - og landsstyret udskrev en konkurrence - hvor der indkom mange forslag - men efter megen diskussion - stod valget til sidst mellem to forskellige forslag: skulle det være et flag med et hvidt kors på en grøn dug - eller et hvor dugens nederste halvdel var rød - dannebrogsrød - og øverste halvdel hvid - og så var der midt i dugen en todelt cirkel - hvor farverne var omvendt den rød/hvide cirkel skulle forestille solen, som stiger op over indlandsisen. Man valgte, som I alle ved, sidstnævnte forslag: så solen blev symbolet i stedet for korset. Og så var det - at den første gang flaget skulle hejses på kirkens flagstang - sikkert i forbindelse med en festgudstjeneste på landets nationaldag - denne første gang udeblev kirkens organist - han tog på fisketur - i skuffelse og vrede over - at man havde fravalgt et flag med kors. Han fik selvfølgelig en tjenstlig påtale - men det var nu en protest, som blev husket - og naboerne huskede den - hver søndag - når de kunne se hen på hans flagstang - for der hang
Dannebrog - med den røde farve - og med korset som symbol - som hans særlige og kærlige søndagshilsen. Nu skal det siges - at i Grønland er det valgfrit - om man vil bruge det grønlandske eller det danske flag. Og i Grønland bruger man flaget - hver søndag ser man Dannebrog såvel som det grønlandske. For således elskede Gud verden. Det mærkelige med kærligheden er blot, at vi tænker ikke over den, før vi savner den. Som barn skænkede jeg aldrig en tanke, at min mor elskede mig, men når jeg kunne se på rynkerne i hendes pande, at hun var vred og hun skældte mig ud, så savnede jeg med et hendes kærlighed og det hjalp først, når hun var blevet god igen. Men kort tid efter skænkede jeg igen ikke hendes kærlighed en tanke. Jeg har senere i livet tit erfaret det samme at kærligheden lagde jeg først mærke til i det øjeblik, at den udeblev. På samme måde med velsignelsen ja, man kunne spørge, er det mon sådan, at velsignelsen ser vi kun, når den er væk, også selv om vi godt ved, vi har fået den. Husker I mon Jakob, Jakob, der havde snydt sin storebror Esau for velsignelsen bedraget sin gamle blinde far for
førstefødselsretten, ved at binde skind på sine arme, så de blev lige så behåret som Esaus. Jakob, der flygtede fra sin tvillingebror Esaus hævn, flygtede til sin morbror Laban og arbejdede syv år for Rakel, men blev selv snydt af Laban, der gav ham Lea i stedet, og derfor måtte Jakob arbejde syv år mere for at få sin elskede Rakel. Jakob, der allerede på flugten til Laban havde drømt, at himlen åbnede sig over ham og Guds engle steg op og ned over ham, og med et stod Herren foran ham og sagde: Jeg er Herren, din fader Abrahams Gud og Isaks Gud. Den jord, du ligger på, vil jeg give dig og dine efterkommere. Dine efterkommere skal blive som jordens støv, og du skal brede dig mod vest og øst, mod nord og syd. I dig og i dit afkom skal alle jordens slægter velsignes. Jeg vil være med dig og bevare dig overalt, hvor du går. Og jeg vil føre dig tilbage til dette land; jeg vil ikke svigte dig, men gøre, hvad jeg har lovet dig. Svindleren og bedrageren Jakob; Velsignet af sin far velsignet af Gud velsignet med to koner og to trælkvinder; 11 sønner, en overflod af får og geder; en rigdom af kameler og kvæg og alligevel en mand fuld af tvivl og frygt. Så da han efter alle disse år rejser tilbage til sit land og hører, at Esau er på vej imod ham med 400 mand, sender Jakob sine tjenere foran, med en gave af alt det han ejer til Esau, i håb om at han kan formilde ham.
Også konerne, trælkvinderne og de 11 børn sender han i forvejen sammen med alt, hvad han ejer. Ene mand bliver han tilbage og der om natten kommer der nu en mand og giver sig i kamp med Jakob. De kæmper lige til det bliver lyst, slip mig, siger manden, men Jakob svarer: jeg slipper dig ikke, før du velsigner mig. Og så velsignede manden Jakob Jakob giver stedet navnet Penuel, for jeg har set Gud ansigt til ansigt, og jeg har reddet livet. Først den morgen tør Jakob tro, at det er sandt, at han snyderen, bedrageren og svindleren at han virkelig er velsignet elsket, omsluttet af Guds kærlighed og tilgivelse. Og Jakob går Esau i møde med sine to koner, to trælkvinder og 11 sønner. Og Esau løber ham i møde, omfavner ham, falder ham om halsen og kysser ham, og de græder. Endelig fri for skylden jovist stadig en svindler, men en tilgivet svindler, en elsket svindler, en velsignet svindler. Jeg spørger igen, er det mon sådan, at vi først lægger mærke til kærligheden og velsignelsen, når vi savner den. Når den ikke længere tages som en selvfølge, når vi godt ved, at vi egentlig ikke har fortjent den.
På samme måde med korset i flaget, lægger vi først for alvor mærke til det, hvis det en dag forsvandt sådan som det skete for den grønlandske organist. For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv. Sådan lyder den lille bibel. Sådan lyder det igen og igen til dig og mig du er Guds elskede du er velsignet til at være til velsignelse for alle dem, der venter på at mærke din kærlighed; din mor, dit barn, din ægtefælle, din ven, din nabo, din søster, også selv om han eller hun måske ikke har fortjent det. For det er den kærlighed, vi ikke har fortjent, vi lever af. Amen