Indledning Det hæfte du sidder med, er et forsøg på at give medlemmer i Vallensbæk Cano- og Kajak Club og andre der skulle have interesse i at vide noget om mere avanceret kajakroning. Hvilke ting man bør have et kendskab til, før man begiver sig ud på de længere ture og under vanskelige forhold. Hvis du, når du læser dette hæfte, skulle få en lyst til at komme ud på andet end de Nordlige- eller Sydlige søer og havnen for at prøve dig selv af, er formålet lykkedes med at skrive dette hæfte. Derudover ønsket at give dig en håndsrækning, så du kan træne dig op til at ro under mange forhold uden angst og usikkerhed. Dette hæfte har også til formål at delagtiggøre så mange nye kajakroere som muligt i det fantastiske i at ro kajak under forskellige. Nogle af de største oplevelser jeg har haft i kajakken, er ikke nødvendigvis under de mest blide vejrforhold med sol og varme. Det kan f.eks. også være en dag i stille regn eller en dag, der blæser en frisk brise, der giver nogle regelmæssige bølger og de udfordringer, der er i dette, og meget andet som du har til gode. Der ligger utallige og fantastiske oplevelser foran dig, hvis du får en god indfaldsvinkel til det at ro kajak. Vi man må jo også se i øjnene, at vi har det problem i kajaksporten, at mange føler en angst ved at bevæge sig ud på de større (læs spændende) udfordringer på vandet. Det skulle dette hæfte gerne prøve at hjælpe dig lidt på vej med, ved at beskrive nogle af de erfaringer jeg har gjort i de 27 år, og 60.000 km i kajakken, jeg har begået. Jeg har gennem årene færdes næsten dagligt i en kajak stort set overalt i DK, for der er meget, man kan gøre for at undgå de store problemer. For når alt kommer til alt, er det en ganske ufarlig sport at dyrke, hvis man ikke bærer sig alt for ubetænksomt ad. Begynd her og få det lært ordentligt, gennem træning; at ro hvor du har lyst. Det er en god ide at skabe sig et kendskab og en erfaring om, hvordan vinden påvirker forholdene i området ved at følge med i DMI Byvejr om vindretninger og vindhastigheder. Du finder det her: http://www.dmi.dk/vejr/til-lands/byvejr/by/vis/dk/2665/vallensbæk %20Strand,Danmark Du kan finde det officielle kort over Køge Bugt Strandpark her; http://www.kajak-blog.dk/kb_strandpark.pdf Om at ro på havet Det vil nok overraske de fleste, men når havet er roligt, er det den situation, hvor man skal passe mest på. Er havet stille, er det som regel fralandsvind, altså vindretning omkring nord. Risikoen for at vælte er ikke så stor, da der ikke er store bølger. Men hvis du vælter, lidt uopmærksomhed, en pagaj der knækker, du kommer for tæt på den du følges med, en vanvittig sejlads fra en speedbåd etc., så er du på vej til Polen. Vinden vil presse dig ud, hvis den er kraftig nok. Du vil sandsynligvis forsøge at svømme ind med båden, lettere panisk. Hvis du på det tidspunkt, hvor du er ved at være godt træt, finder ud af, du er kommet længere ud end da du væltede, har du en udfordring. Så fralandsvind bør være svag vind. Kan du forestille dig at det er sjovt og spændende at ro i bølger og ikke bare noget der skal overstås? Det er ikke farligt at ro på stranden, som mange har en forestilling om.
Når vinden er i gunstig retning, d.v.s. noget andet end fralandsvind, og så bør vandet være over 10-15 grader alt efter hvor hårdfør du er. Hvis du har en våddragt kan du forlænge sæsonen betragteligt. Mere om havet senere. Hvornår er man en erfaren kajakroer? Ifølge EPP 3 regelsættet skal man kunne ro på åbent vand i vindstyrke 4-6 over en længere strækning. Det må vel siges at være et rimeligt krav for en erfaren kajakroer. En dårlig kajakroer er en kajakroer, der er nervøs for at falde i vandet. Du bliver med andre ord aldrig en god kajakroer hvis du kun tænker på at undgå at falde i vandet. Men når det er sagt er det også vigtigt at samle på gode oplevelser. Kast dig ikke ud i udfordringer du tvivler på at du kan klare på en rimelig måde. Undtagelser kan være et marathonstævne hvor der vil være følgebåde. Speedbådene Og så er der vores plageånder, speedbådene. De fleste er godt klar over, at det ikke er nogen racerbane i havnen, men der er enkelte, der ikke har fundet ud af, at der er andre, der færdes i området, som forventer lidt hensyn til sikkerheden. Det er havneløbet, mellem ydermolerne, der er det største problem. Ude på stranden har du bedre mulighed for at komme ind under land, hvis du synes, deres fremfærd er for vild. Du kan jo undgå havneløbet ved at bære over, som nævnt senere. Det er som regel kun et problem i weekenden, i godt sommervejr. Hold godt øje med dem, de ser ikke altid hvor de sejler. Den psykiske faktor Den største udfordring ved at ro på havet, er den psykiske faktor. Angsten for at vælte i, er et langt større problem end det rent tekniske i at ro i bølger. Når vandet og vejret er til det, er det en god ide at prøve at vælte, for derigennem at blive tryg ved det. Ro ud på stranden en god sommerdag og lad dig falde i vandet, i passende afstand til land. Prøv med soloentring, makkerentring og/eller svøm ind til land og tøm kajakken og ro ud igen. Du vil få en rigtig god oplevelse af det og ikke være nervøs for at falde i mere, hvis du ror steder du føler dig tryg. Det er fint at være to eller flere. En forudsætning for at ro trygt i bølger er, at du er bevægelig i hofteleddet. Du skal forestille dig, at du havde et kugleled i hofterne. Bliver du først angst, vil kugleleddet forvandle sig til et skruestik, og dine chancer for at ride bølgerne af, bliver et problem. Eller tænk på samba rytmer, der kræver bevægelig i hoften. Mere om det senere. Du bør sidde frit og ubesværet og bevæge dig i den rytme bølgerne giver dig. For det er IKKE båden, der skal holde balancen, der er ikke nogen hjælp at hente, men derimod din overkrop, du holder balancen med. Du skal øve dig i at lægge vægten ud til siderne alt efter behov.
Skulle du så komme i en vanskelig situation, er det pagajen, du skal bruge til at finde balancen med igen. Enten ved at klappe, støttetag på vandet, eller tage et hårdt tag, så du kan trække dig op i balance igen. Når vi ror i bølger er det pagajen i vandet der er en væsentligt støtte. Lad bølgerne glide ind under båden og find ind i den rytme, bølgerne giver dig. Du kan lige så godt nu, som senere, gøre dig klart, at du bliver ikke en erfaren kajakroer uden, et antal vandgange, det første par år. Kniber det med at slappe af i din muskulatur, og få den fornødne bevægelighed, er det måske Yoga du skal gå til som vintertræning, som supplement til styrketræningen. Det er på en måde som at køre på cykel. Du forventer jo heller ikke at cyklen holder balancen for dig, på samme måde er det med kajakken. Seks gode råd. Men der er nogle ting, det er godt at forholde sig til, inden man begiver sig ud på stranden med spændende bølger. 1. Ro langs kysten hvor der er sandstrand, lige udenfor brændingen hvis der en sådan. Hvis du vælter, vil bølgerne hjælpe dig ind med båden, så du kan få tømt den for vand inde på stranden. Er du blevet træt og føler du ikke har kræfter til at svømme, så læg den ene arm ind i cockpittet, så vil bølgerne hjælpe dig og båden ind. 2. Hold dig væk fra molerne/stensætningerne. Hvis båden kommer i clinchs med en mole, er der ikke meget tilbage af den båd. Du kan f.eks., hvis du har tænkt dig at ro sydpå og op langs med den lange ydermole, der går ud fra Vallensbæk Havn, risikerer at der kommer en speedbåd samme vej, den kan give nogle pænt store bølger, men hvad værre er, nogle ret så krævende refleksbølger. 3. Der er nogen gange trængsel gennem havneløbene, og så er det godt at komme væk hurtigt. Og igen speedbådene, der er nogle, som ikke kan vente med at sætte farten op, til de kommer væk fra havneløbet. Det er muligt at bære over til stranden alle de steder, det er aktuelt for os. Hvis du f.eks. ror over til det lille stykke strand, der er ved siden af vores normale overbæring til de Nordlige søer, så vil du uden de store problemer kunne bære over til stranden, og gå ud uden risiko der, og ro langs stranden til Brøndby. Du kan også bære over i det hjørne, Hawaii, der er ved ydermolen, og sætte i på stranden foran Arken. Skal du sydpå, er der gode muligheder, som omtales senere. 4. Brug en dertil indrettet luftpose til at lægge i bagerste del af kajakken, hvis det ikke er en kajak med skot. Gerne en i spidsen, stævnen, også. Så vil den give dig opdrift, hvis du skal hvile dig, medens du ligger ved siden af kajakken. Derudover vil det være meget nemmere at tømme kajakken for vand. Se også punkt 5. Du skal være opmærksom på, at man kan komme til at knække kajakken, hvis man løfter i den ene ende, når den er fuld af vand. Vandet skal lempes forsigtigt ud først, før du tømmer den helt ved at løfte den op. Du bør også være opmærksom på, at en kajak uden luftpose eller skot kan synke. Så skal du ud og dykke efter den.
5. Brug altid overtræk og svømmevest med mindre der er meget stille forhold. Med overtræk hænger du ikke fast i kajakken. Hvis overtrækket ikke slipper kajakken, trækker du fødderne helt op til sædet og strækker benene ud og du er fri. Men pas på med seleovertræk, de kan være farlige. Det er godt at have en øse i kajakken, men de officielle er ikke så effektive. Få fat i en to et halv liter plastdunk, (fra sprinkler væske eller eddikedunk), og skær den ene smalle langside af så du bevarer håndtaget. Med den får du to liter vand ud pr. tag. 6. Hold dig til nogle sikre områder. Det er som regel steder, du føler dig tryg ved, hvor du ikke oplever de store problemer med at falde i. Og tæt til land for at minimere følelsen af angst, dog ikke i vandkanten eller brændingen, der må godt være lidt udfordring. Vindretninger og havet. Det er uden tvivl, når vinden kommer fra retninger omkring vest sydvest, at det er mest fordelagtigt at ro ud på stranden mellem Vallensbæk- og Brøndby havn. Det giver bølger skråt ind på kysten i behersket størrelse, og roligt vand i starten. Undlad at gå for tæt på molen ved Brøndby Havn, hvis du kommer så langt, der bliver bølgerne presset op mod molen ved de vindretninger og der er lavvandet inde i hjørnet. Hvad angår vindhastigheder kan man sige, at op til 5-6 m/s ikke vil udgøre de store problemer, ved vindretninger fra vest og sydvest. Ro ned langs stranden indtil du føler nu er det nok. Så skal du vende, men udse dig et sted hvor vandet er nogenlunde roligt og vend med næsen mod land, det er mest betryggende. Du vil nok ikke kunne foretage denne øvelse uden at få brug for et støttetag, så det er godt at kunne den disciplin inden man begiver sig ud. Ro ind i havnen igen. Når der er faldet ro over kroppen og muskulaturen, prøv en tur til. Du vil højst sandsynligt opleve, at nu går det meget bedre og du har mere styr over begivenhederne. Bliver du træt, så er det nok for denne gang. Vind omkring øst sydøst kan være krævende, idet bølgerne vil blive presset op mod molerne ved Vallensbæk havn, som skal passeres før du kommer ud i mere roligt vand. Ved sydlig og østlig vind er det bedre med mindre end 4 m/s som begynder. For at komme ud med de vindretninger skal du passerer de første 200 meter med refleksbølger, før der bliver ro på vandet og du kan finde ind i rytmen. Sydlig vind, er som tidligere omtalt, lige på, men det betyder ikke nødvendigvis større problemer. Så kommer bølgerne mere rytmisk ind, det kan være en fordel, hvis de ikke er store med skum på. Op til 4 m/s er overkommeligt. Mere om sidebølger senere. Let øvet, eller erfaren, i bølger Det er ikke usædvanligt, ved vindretninger omkring vest, at bølgerne kommer ind fra to retninger. Midtvejs mellem Vallensbæk og Brøndby vil du måske få oplevelsen af, at
bølgerne skifter retning, det er nogle krydsbølger, som kræver tilvænning, men som også gør strækningen til et rigtigt godt træningsområde. Krydsbølger opstår som regel efter skiftende vindretninger. Som øvet er det godt at ro lige udenfor brændingen, så er du 50 150 meter fra land. Inde i brændingen er det lidt vanskeligere at ro, mere herom senere. Der er helt klart forskel på om bølgerne er hvide på toppen, længere ude eller knækker. Den lille krusning er et spørgsmål for sig. Er der en lille hvid krusning på toppen af bølgerne den dag, du har tænkt dig at våge dig ud i bølgerne, skal du være nået ud over begynderstadiet. Det er for de fleste, når bølgerne kommer ind forfra, eller skråt forfra, at det opleves som nemmest og sjovest. Det er en utrolig dejlig fornemmelse at se kajakken bore sig ind i bølgen, glide op over og banke ned i den næste; følelsen af at være et med vandet og bølgernes bevægelse. Det kaldes at banke pæle, i sømandssproget. Det er ikke der de store problemer er. Det afgørende er, om du finder ind i den rytme, som bølgerne angiver og en vindstyrke, der passer til dig og dine kræfter, i modvind. Sidebølger, så er det, de stive blikke kommer frem. Lad mig slå fast med det samme, det er et stærkt opreklameret problem, det er ikke så svært som der siges. Vi lider i denne klub af noget, vi kunne kalde Vallensbæk syndromet,eller er det en fobi, og det er bølgeskræk. Stod det til mig skulle der være roforbud på de Nordlige søer fra juni til september, for der lærer man aldrig at ro kajak. Når det gælder sidebølger, gælder det her, som i alt andet at finde rytmen og lade båden bevæge sig uhindret under dig, jf. kugleleddet i hofterne, og lade bølgerne bevæge sig ind under båden og finde ind i den rytme, der er nødvendig. Det er ikke båden, men dig, der skal holde balancen. Jo før du erkender det, jo før vil du lære denne ædle disciplin. Uanset om bølgerne kommer lige fra siden eller lidt på skrå gælder det, at du skal læne dig ud mod bølgen uanset om den kommer mod dig, eller er på vej væk fra dig. Det forudsætter, at du hele tiden er opmærksom på bølgernes komme, hvornår de store kommer og hvornår de mindre kommer, for der er system i bølgerne. En god øvelse i den forbindelse kan udføres på stille vand og det er kantning, som du sikkert har hørt om på begynderkurset. Mens du ror, vipper (kanter) du kajakken fra side til side i takt med roningen. Når du føler dig tryg ved det er du godt rustet til bølgeroning. System i bølgerne Bølgerne kommer i et system af 7 mindre og så 3 (4) lidt større, der kan dog være undtagelser, så der er ikke nogen grund til at sidde og tælle, det afgørende er, at du får fornemmelsen for det principielle i den rytme. Derfor er det en god ide at læse bølgerne. Du skal ikke sidde og kikke ud over vandet og tænke, hold da op en bølge der kommer derude, men derimod holde blikket i området foran og ved spidsen af kajakken, så du er forberedt på hvor balancen nu skal flyttes hen. I området omkring spidsen af kajakken har du ikke oplevelsen af STORE bølger, for du er en del af det og det er en rar fornemmelse.
Urocentre Der tænker jeg på områder, hvor der på grund af bundforholdene, eller land forhold, er mere uroligt vand. Her gælder det om at holde tungen lige i munden og komme forbi. Det drejer sig sjældent om mere end 10 20 meter. En dag er det ren rutine, som du ikke tænker nærmere over. De bølger der kræver mest rutine og er sværest at lære at ro i, er de bølger der kommer skråt bagfra. Det er vanskeligt at holde kursen og farten, bølgen flytter rundt på dig, og du kan ikke se, hvad der kommer. Øvelse gør mester. Det føles, som om det er bølgerne, der bestemmer kursen og ikke dig, men lad være med at korrigerer kursen hele tiden men ret op på kursen når lejlighed byder sig. En del af øvelsen består i at beherske sin irritation over, at det ikke kun er dig, der bestemmer. På et tidspunkt er du så rutineret, at du uden at lægge mærke til det, korrigere ved at tage nogle kraftige tag for at udligne mindre påvirkninger af balancen og større bølger med støtte/klappe på vandet fra pagajen. Og det er ikke flovt at klappe, det viser at du satser. Det gælder også her, at hvis bølgerne kommer skråt bagfra, at man skal læne sig mod bølgen, d.v.s. skråt tilbage, både når den kommer mod dig og er på vej væk. En sidste udfordring når bølgerne kommer skråt bagfra. De vil gerne dreje dig, så du kommer til at ligge parallelt med bølgen, så du pludseligt ligger i sidebølger og hermed en ny situation, du skal forholde dig til. Det er en udfordring, som en del der er faldet i vandet ved, men igen, øvelse øvelse. Surfe Kommer bølgen lige bagfra, er det en oplevelse for sig. Det er at surfe på bølgerne. Det er en utrolig oplevelse, hvis man ligger på toppen af en bølge og følger den med god fart. Men det kræver en god balance, når farten bliver rigtig høj;16-17 km/t er ikke usædvanligt. Synes du det går det for stærkt, læg pagajen på vandet og brems. Skum på toppen Ikke at forveksle med brænding. Skulle du komme ud i sidebølger når de er så store at der er hvidt skum på toppen, skal du være særlig opmærksom. Hvis den knækker lige på det sted, du befinder dig, vil bølgen have en tilbøjelighed til at skylle ind over dækket på kajakken og trække dig ned mod den side, den kom fra. Det er som om en bølge er en cirkelbevægelse, en centrifuge, som vil forsøge at trække dig med rundt. Men det er der heldigvis råd for. Det er igen kugleleddet, jf. den psykiske faktor, du skal kante (vippe) kajakken lidt til den modsatte side af hvor bølgen kommer fra, så bølgen kan bevæge sig ind under kajakken. Så er badeturen annulleret. Det kan være meget morsomt at ro i selve brændingen, men det er svært med mindre den kommer lige forfra eller bagfra, så vent med det, til du bliver mere øvet. Som regel bliver du meget våd, fra top til bund, når bølgerne kommer ind på siden og skyller lige hen over dig. Skal du ind/ud gennem brændingen er det bedst med bølgerne lige forfra og bagfra.
Et svært sted at ro Når du har lært at ro mellem Vallensbæk og Brøndby havne, er du godt rustet til at ro andre steder. Men lad vær med at tro, det er dig, der er noget galt med, hvis du synes det er svært at ro på denne strækning. Det er en svær strækning, men det er godt at lære bølgetræning under betryggende forhold og det er der langs stranden, hvor børnene bader. Hvis du ser på et kort over hele Køge Bugt, ses det tydeligt, at denne strækning er som et hjørne, hvor bølgerne presses op, set i et større perspektiv. Det giver en meget god forståelse for, hvad det er der sker, i det hjørne af Østersøen vi ror. Har du behov for mere rolige og rytmisk ensartede bølger så ro mellem Hundige og Mosede. Du kan komme derned gennem de sydlige søer som omtalt tidligere. Bølgeroning kræver gode muskler, alt afhængig af hvor meget vind du bevæger dig ud i. Så det er en god ide at få trænet muskulaturen op, til udfordringerne med vind og bølger Længere tur fra Vallensbæk En dag når du har overvundet de første begynder vanskeligheder, vil det være en god ide at prøve en lidt længere tur til f. eks. Mosede. Du vil helt klart føle det er er nemmere end hjemme. Der er ikke disse krydsbølger, som vi nogen gange har oppe hos os. Men undersøg først lokalvejrmeldingen på DMI Byvejr. Det kunne jo være, der var nogle overraskelser senere på dagen. Det er en tidskrævende tur på 20 km. Du skal også være opmærksom på, at i det område er vind fra vest fralandsvind. Den kystlinie, Hundige - Mosede, er vinkelret på vores kyst. F.eks. sydlig og sydvestlig vind er helt fint. 3 til 4 m/s er overkommligt. Nordlig og østlig vind er helt fint, men der har du modvind tilbage, hvis du skulle blive træt. Husk drikkelse med sukker. Hvis du ikke har mod på udfordringerne på strækningen fra Vallensbæk til Hundige er det en god ide at ro fra klubben over gennem de sydlige søer, og bære over nede i bunden til Hundige Havn, igennem den og ud på stranden og videre til Mosede. Det er en rigtig god tur. Så undgår du at skulle udenom moler og stensætninger. Det bedste ved at ro kajak Det bedste ved at ro kajak er, vil de fleste nok give mig ret i, naturoplevelsen. Det at dyrke sin sport ude i naturen, er unik. Hvor er man tættere på naturen, end ude på havet? En væsentlig del af naturen i Danmark er vores 7300 km kyststrækning, hvor vi har vand rundt om os. Danmark er med sin placering lige så unik som Venedig, eller andre steder, hvor land og vand næsten går op i en højere enhed. Med ovenstående indlæg vil jeg forsøge at lukke op for mange dejlige timer på havet, som er et spændende element for en kajakroer. Skulle du have spørgsmål, du ikke finder svar på her, er der flere i klubben, der har stor erfaring med kajakroningen, som du kan spørge. Men tag kun ud på en måde, så du har taget højde for de sikkerhedsmæssige forhold. Det er ikke farligt, hvis man tænker sig om. Det vigtigste ved at færdes i en kajak er, at man ikke kommer ud i uforudsete situationer, som man føler, man ikke kan magte. Er du på vej ud i noget kompliceret, så er der sjældent mulighed for at vende om, så er det bare med at kommer videre og få det overstået. Men problemet er, at en sådan oplevelse kan ligge længe og være grobund for en angst, som kan være lammende i lang tid, og en hindring for at lære kajakroningen rigtigt. Derfor er det en god ide, at tænke sig grundigt om, inden man våger sig ud i noget, man ikke har erfaringsgrundlag for at kunne klare tilfredsstillende. Hvis denne artikel kan hjælpe dig på vej, i disse overvejelser, er den ikke skrevet forgæves. Det vigtigste er, at du får en god oplevelse. Lad det være en ledetråd for dig at samle på gode oplevelser. Det er muligt.
Der er derfor ikke noget at være bange for, hvis man træner sig op under betryggende forhold. Og dem har vi så rigelige af, i Køge Bugt Strandpark. Men en forudsætning for at du får det fulde udbytte af det, er det nødvendigt at du ofte kommer på havet, ud i bølgerne. Det er ikke nok at komme på havet et par gange om året, mindst et par gange om ugen er vigtigt, for det skal holdes ved lige. Det er ikke det samme som at du skal ro alle kilometer ude på standen, hvis tiden er begrænset. Det er ikke kajakken, der er en begrænsning, jeg tror ikke der en situation en kajak ikke kan leve op til på tilfredsstillende måde, det er manden/kvinden i den, der er afgørende. Med andre ord, en kajak er et utroligt sødygtigt fartøj. Beklædning Du bør også gøre dig visse overvejelser om, hvad du bruger af tøj, når du ror. Det er ikke uvæsentligt, at du har noget tøj på, der er godt at være i vandet med. Syntetiske materialer som f.eks. polyester er noget af det bedste. Helst lag på lag, gerne 3-4 lag. F. eks. Svedtrøje, løsere polyester trøje tyk eller tynd afhængig af årstiden over og en jakke/anorak til de kolde dage yderst. Derudover skal de inderste lag, helst en svedtrøje inderst, sidde stramt til kroppen og de yderste lag er fint lidt løsere. Cykelshorts med korte eller lange ben, men stramtsiddende, og uden pude i enden er de bedste former for bukser. Cykelshorts fås med seler, som en overalls. De stramme lag gør, at det ikke er koldt og ubehageligt at være våd. Om vinteren og i de kolde perioder er det fint, næsten et most, med en våddragt af f. eks. neopren 2 eller 3 m/m tyk, er en god løsning. Model Long John er at foretrække så arme og skulder er frie. Dels fordi den yder god beskyttelse, hvis du ryger i det kolde vand. Dertil er den god at svede i. De fås fra 500 kr. og op og den billige yder lige så god beskyttelse som de dyre. Der kan være pasformen til forskel. I de kolde perioder er det godt med en delvis vandtæt anorak, der slutter til om hals og håndled. Klædt på på den måde er du godt beskyttet, hvis du må en tur i vandet, også selvom det er 0 grader varmt. Du vil ikke opleve det som det store problem. Jeg taler af erfaring! Erik Mortensen 2014