Sammen gør vi en forskel for børnenes læring og udvikling. Udviklingsstrategi for PPR

Relaterede dokumenter
PPR s udviklingsstrategi - kommissorium

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Faglige pejlemærker. for den tidlige og forebyggende indsats i PPR

INKLUSIONSSTRATEGI. Børnefællesskaber i dagtilbud

Børn og Unge i Furesø Kommune

Kendte/eksisterende politikker, strategier mv., der har betydning for det videre tværgående arbejde

Drøftelse af Budget 2019: Temadrøftelse af PPR

Temadrøftelse vedr. PPR. Skoleudvalget den 3. april 2018

Handleplan for den sammenhængende børnepolitik

Principper for sammenhæng i børns liv og kontinuitet i overgange mellem tilbud samt videregivelse af relevante oplysninger

BØRN OG UNGE ORGANISATIONSBESKRIVELSE

Godkendelse af Kommissorium for genbeskrivelse af specialundervisningstilbuddene i Aalborg Kommune

Fællesskaber for alle. - inklusionsstrategi

Ny Nordisk Skole-institution.

Kommunalt grundlag for lokale specialgrupper

Kompetenceudviklingsstrategi

Kvalitetseftersyn på inklusions- og specialundervisningsområdet Afrapportering om udfordringer og anbefalinger

Principper for sammenhæng i børns liv og kontinuitet i overgange mellem tilbud samt videregivelse af relevante oplysninger.

Resultatkontrakt 2010 for Børneinstitutionen Kragsbjerg

Høringsmateriale: Sammenlægning af Børn, Trivsel og Sundhed samt Børn og Forebyggelse

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Sammenhængende Børnepolitik

Godkendelse af proces for arbejdet med inklusion samt organiseringen af specialtilbudsviften på 0-6 års området

2. Værdigrundlaget og den professionelle indsats Det fælles værdigrundlag for arbejdet med børn og unge i Gladsaxe Kommune er:

TRIVSEL OG INKLUSI PÅ FARSTRUP SKOLE

Drøftelse af Budget 2019: Temadrøftelse af Specialundervisning

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

Inklusionsstrategi

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Strategi for implementering af Paradigmeskifte version 2.0

Temadrøftelse af Specialundervisning. Skoleudvalget

HANDLEPLAN FOR INKLUSION I SKOVVANGSOMRAÅ DET

Inklusion - Sådan gør vi i Helsingør Kommune. April 2015.

Udvikling af inkluderende læringsmiljøer og Visitationsprocedure af specialundervisning

Bilag 7. Idékatalog for anvendelsessporet - dagtilbud

Inklusion Ekspertgruppens otte anbefalinger i forhold til Dragør Kommune

TILSYN Tilsynsnotat. Børnehaven Himmelblå

BØRNE- OG SKOLEUDVALGET BEVILLINGSRAMME 30.33

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening

Esbjerg Kommunes. BØRN - og UNGEPOLITIK

DET GODE BØRNELIV I DAGPLEJEN

Politik for inkluderende læringsmiljøer

Resultatkontrakt 2010 for Børneinstitutionen Søhus-Stige

Der mangler brugen af differentieret sprogbrug, hvilket får strategien til at fremstå som generaliserende. Bl.a. på side 3 i visionen for Egedal.

Svendborg Kommune. Udviklingsplan for 2019 i Familieafdelingen. Kvalitet i sagsbehandlingen og Tværgående samarbejde.

Indsatsområder for arbejdet med børn og unge i Hjørring Kommune

Skolepolitik. Alle med tilknytning til skolen indgår i en åben dialog, hvor den enkelte bliver set, hørt og forstået.

Inklusionshandleplan for Bjedstrup Skole og Børnehus 2014

DIAmanten. God ledelse i Solrød Kommune

Samarbejde mellem skole og fritidsinstitution/fritidscenter

Udsættelse af. skolestart. Et samarbejde mellem. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen og Skoleforvaltningen

Organisering af et godt læringsmiljø. Inspirationsmateriale

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

Præsentation af kompetenceudvikling i forbindelse med ny dagtilbudsreform

AKT strategi. Udarbejdet af VRC/AKT og Inklusion og PUC Juni Børn og Unge afdelingen

Inklusionspolitik på Nordfyn

Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK

Tværprofessionelt samarbejde mellem dagtilbud, skole og fritidstilbud i Aalborg Kommune

Fællesskab for alle Alle i fællesskab BØRNE- OG UNGESTRATEGI BALLERUP KOMMUNE 2017

Holdningsnotat for dagtilbudsområdet

INDHOLD. Indledning 3. Strategi for tidlig forebyggende indsats 5. Strategiens formål og mål 6. Strategiens fokusområder 7. Tema 1 7.

Indsatsplan : Strategi for fællesskaber for børn og unge

Faglig strategi for Center for Skole og Uddannelse

STRATEGI FOR INKLUDERENDE FÆLLESSKABER I

Udvalg Børne- og Skoleudvalget

Inklusionspolitik at høre til i et fællesskab

Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring

April Fælles om trivsel. Strategi for fællesskab og trivsel. på 0-18 år. Frederikssund Kommune

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Sammenhæng for børn og unge. Videndeling og koordination i overgangen mellem dagtilbud og grundskole

Børne- og Ungepolitik

Pædagogisk ledelse i EUD

Leder af Center for Læring og Trivsel. Job- og Kravprofil

Procedure for udsættelse af skolestart i Jammerbugt kommune

Retningslinjer for samarbejde og vidensudveksling mellem dagtilbud og øvrige aktører

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk

Aftale mellem Varde Byråd og PPR 2014

Fremtidens pædagoger fremtidens pædagoguddannelse

Lektiehjælp og faglig fordybelse

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Maj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning

Kvalitet i specialundervisningen

Kvalitetsstandard for dagtilbudsområdet

Børne- og læringssyn i Allerød Kommune

Inkluderende pædagogik og specialundervisning

Input til Lys i øjnene fra Nørrehus Børnehave

Specialklasser for elever med fysiske handicaps og indlæringsvanskeligheder

Job- og kravprofil. HR- og kommunikationschef Børn og Unge, Aarhus Kommune

Fælles Børn - Fælles Indsats

NOTAT. Ressourceteams, netværksmøder og sparringsmøder. Baggrund for ressourceteams:

Statusanalysen. Syvstjerneskolen DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler

At alle bidrager til fællesskabet inden for rammerne af de fælles politikker, retningslinjer og beslutninger.

Inklusionsstrategi Solrød Kommune

SUND OPVÆKST. Aabenraa Kommunes sammenhængende børne-, unge- og familiepolitik

Strategiplan

Fælles værdigrundlag. Inklusion viden til praksis

Proceduren for samarbejdet mellem dagtilbud og andre fagprofessionelle er

10 principper for forældresamarbejde. - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?

Transkript:

Sammen gør vi en forskel for børnenes læring og udvikling Udviklingsstrategi for PPR 2017-2020

Vores mål 1. Alle kan se, at de bliver dygtigere hver dag 2. Alle har mod til at deltage i verden 3. Alle har en ven i skolen 4. Læringen foregår overvejende eksperimenterende og problemløsende 5. Alle ansatte arbejder systematisk med videnproduktion

Indhold Forord... 5 Strategiens formål.... 6 Strategiens opbygning.... 7 PPR s kerneopgave... 8 Sammenhængen til det øvrige arbejde der gøres på Børne- og Ungeområdet.... 8 Strategien på de ydre og indre linjer.... 10 Hvordan skal PPR arbejde?.... 10 Temaer i det videre arbejde... 10 Tema 1: Vejledningsforløb der virker.... 12 Derfor ønsker vi.... 13 Tema 2: Tydelige veje til den rette hjælp... 14 Derfor ønsker vi.... 15 Tema 3: Tidlige og praksisnære indsatser... 16 Derfor ønsker vi.... 16 Tema 4: Samstemte og helhedsorienterede indsatser... 18 Derfor ønsker vi.... 18 Det videre arbejde hvordan?.... 20 Målpilen for PPR 2016-2019.... 22 Kolofon.... 23 3

4

Forord Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) er en rådgivningsenhed i Skoleforvaltningen, der yder faglig vejledning til daginstitutioner og skoler med henblik på at styrke deres arbejde med inkluderende børnefællesskaber og at medudvikle deres pædagogiske indsatser. PPR s indsats har altid et pædagogisk sigte og tager derfor tager afsæt i den pædagogiske kontekst i daginstitution og skole med inddragelse af børn og forældres perspektiver som en grundlæggende tilgang. Målet for PPR s indsatser er at understøtte, at alle børn i Aalborg Kommune lærer så meget de kan og har mod på at deltage i verden. Ved PPR er der ansat forskellige faggrupper, der alle har særlig viden om børns generelle udvikling og om specifikke vanskeligheder i forhold til læring og trivsel. Psykologer, konsulenter, socialrådgivere, talepædagoger, fysio- og ergoterapeuter samarbejder tværfagligt for at yde en faglig stærk og målrettet vejledning til gavn for kommunens børn og unge. Denne udviklingsstrategi er den første strategi for PPR Aalborg. Det er en strategi, hvor vi har kigget på PPR både indefra og udefra for at kunne tage stilling til PPR s fremtidige opgaveløsning, både hvad angår indhold (hvad) og struktur (hvordan). Strategiprocessen har været tilrettelagt som en dialogbaseret proces, hvor PPR har inddraget en stor del af sine mange samarbejdspartnere. Det har givet en grundig indsigt i værdien og effekten af PPR s nuværende indsatser og viden om hvilke indsatser, det kan være relevant at styrke og udvikle i fremtidens PPR. Den brede inddragelse giver os det bedst mulige beslutningsgrundlag og bidrager til fælles ejerskab til de ændringer i PPR s opgaveløsning, som strategien medfører. PPR løser som en rådgivningsenhed typisk sine opgaver sammen med andre. Det er derfor en gennemgående tilgang i strategien, at PPR s opgaveløsning betragtes i et samarbejdsperspektiv, hvor den fælles tilgang og ansvarstagen i arbejdet med børn og unge er i fokus. Det er vores håb og ønske, at vi med den nye udviklingsstrategi får sat retning for PPR som en stærk faglig og relevant rådgivningsenhed på Børne- og Ungeområdet i Aalborg Kommune, der sammen med daginstitutioner, skoler og forældre gør en forskel for børnenes læring og udvikling. Jakob Ryttersgaard Skolechef Kari Rune Jakobsen Chef for PPR 5

Strategiens formål Strategiens overordnet formål er at bidrage til, at PPR arbejder på en måde, så der er størst mulig effekt af PPR s indsats til gavn for Aalborg Kommunes børn og unge. Der har været både et eksternt og et internt behov for at få skabt klarhed og retning for PPR s opgaveløsning. En opgaveløsning som naturligt ændrer sig i et børne- og ungeområde i udvikling og i takt med at rammer og vilkår ændrer sig. I 2015 vedtog Skoleforvaltningen sin vision Noget at have det i og derudover er der blevet udarbejdet en lang række strategier, som har betydning for, hvordan vi arbejder sammen med og sammen om kommunens børn og unge, her kan bl.a. nævnes Inklusionsstrategien, Udviklingsstrategien for børn, unge og familier med særlige behov, Ungestrategien samt Børne- og Unge politikken. Dertil kommer, at der siden ændring af Folkeskolelovens definition af specialundervisning og specialpædagogisk bistand i 2012 har været et øget fokus og forskning på inklusionsområdet, som har betydning for PPR s vejledningsopgave. Endelig er der sket en ressourcereduktion og en række organisatoriske ændringer i PPR, som medfører et behov for at gentænke PPR s opgaveløsning. Der er i dag en meget stor efterspørgsel efter PPR s hjælp og støtte, derfor er der behov for en prioritering og sikring af, at PPR s medarbejdere indgår i de samarbejder, som organisationen vurderer mest relevante og effektfulde. Ud fra ovenstående forhold er det vigtigt at få taget stilling til og tydeliggjort, hvad der er PPR s opgave, hvordan man arbejder og samarbejder i PPR, og hvad der er de næste udviklingsskridt for PPR. Således er det intentionen, at vi med strategien får lagt sporerne til den fremtidige praksis og tilgang til arbejdet i PPR. 6

Strategiens opbygning Strategien er bygget sådan op, at der først tegnes en ramme for PPR s opgaveløsning i kraft af den retning, der er sat med lovgivningen og de lokal politiske beslutninger. Her er det i høj grad allerede fastlagt, hvilke mål og arbejdsmåder, som PPR skal understøtte. Dernæst sætter vi fokus på det værdigrundlag, og det mindset som PPR ønsker at være kendt for. Da alt arbejdet i PPR foregår i samarbejde med andre, er det vigtigt at have et klart og tydeligt formuleret mindset som fundament for det arbejde, der udføres. Derefter retter vi opmærksomheden på de samarbejdsrum, som PPR indgår i. Her lægger vi op til en ny forståelse af, hvordan disse rum skal tænkes og udøves. Et andet vigtigt led i dette arbejde er at få en grundig afdækning af og stillingtagen til, hvorvidt vi har de rette samarbejdsrum. Herefter er vi klar til at kaste lys på de strategiske udfordringer, der har været mest fremtrædende i de strategiske dialoger i PPR og med PPR s samarbejdspartnere. Det er indsatsområder, der har fundet en naturlig plads i denne udviklingsstrategi for PPR, da vi har vurderet, at de er afgørende for, at PPR kan understøtte intentionerne på Børne- og Ungeområdet i Aalborg Kommune. Afslutningsvis vil der i form af en målpil blive præsenteret nogle overordnede beskrivelser af de aktiviteter og indsatser, der skal være med til at realisere strategien. 7

PPR s kerneopgave På landsplan har PPR traditionelt haft et individfokus i arbejdet med børn og unge og overvejende haft fokus på specialpædagogiske behov og indsatser. Denne forståelse af PPR s opgaveportefølje og tilgang har været under kraftig ændring de seneste år. Både ændringen i folkeskolelovens afgrænsning af specialundervisning og det politiske krav om øget inklusion har betydet ændringer i fokus for PPR s opgaveløsning. Senest peger Afrapportering af inklusionseftersynet fra 2016 fra Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling på, at PPR skal spille en mere central rolle i forhold til at styrke almenundervisningen og inkluderende læringsmiljøer, herunder understøtte udviklingen af den pædagogiske praksis. Disse anbefalinger falder godt i tråd med de ønsker og forventninger, der er kommet frem i de strategiske dialoger med kommunens skoler, Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen og internt i PPR. Det er også et billede, der kan genfindes i den evaluering VIA University College i 2015 foretog af Inklusionsindsatsen i Aalborg Kommune 2012-2015. Således har PPR i dag tydeligvis en stor og voksende opgave i at understøtte daginstitutioners og skoler arbejde med inkluderende børnefællesskaber og den mangfoldighed af pædagogiske behov, der kan være der. Sammenhængen til det øvrige arbejde der gøres på Børne- og Ungeområdet PPR ser sig selv om en del af det samlede Børne- og Ungeområde, og har i den sammenhæng fokus på at komplementere de visioner og mål, der allerede er formuleret på tværs af forvaltninger i kommunen. PPR s udviklingsstrategi skal således ses som en del af de øvrige strategiske indsatser på Børne- og Ungeområdet, som alle har det til fælles, at de tager afsæt i Børne- og Unge politikken. I foråret 2015 vedtog Aalborg Kommunes Skoleforvaltning sin visionen Noget at have det i som har følgende fem mål: 1. Alle kan se, at de bliver dygtigere hver dag 2. Alle har mod til at deltage i verden 3. Alle har en ven i skolen 4. Læringen foregår overvejende eksperimenterende og problemløsende 5. Alle ansatte arbejder systematisk med vidensproduktion Disse mål er vigtige pejlemærker for det arbejde, der initieres på kommunens skoler, og her har PPR en stor opgave, fordi målene naturligvis gælder alle børn og alle ansatte. Således er det et mål at alle børn, uanset om de går i en almindelig klasse eller specialklasse, eller de går på en specialskole, møder dygtige og engagerede fagpersoner, der har som mål at sikre optimale betingelser for læring og udvikling. 8

Det betyder også, at der skal arbejdes med nye måder at tænke læring og børnefællesskaber på. I dette arbejde har PPR en vigtig funktion som den vejleder og medudvikler, der gennem praksisnær vejledning og sammen med de pædagogiske medarbejdere omsætter forskningsbaseret viden til ny og bedre pædagogisk praksis. I overensstemmelse med de tanker og mål der præsenteres i Udviklingsstrategien for børn, unge og familier i Aalborg Kommune, som bl.a. har fokus på at styrke det tværprofessionelle samarbejde (spor 2) og nytænke de specialiserede indsatser og styrke sagsbehandlingen (spor 3), så er det med PPR s udviklingsstrategi væsentligt, at der sikres en rød tråd på tværs af fagområder og indsatser, samt sikres en sagsbehandling af høj kvalitet. Desuden inspirerer Indsatstrappen til en styrket analystisk tilgang til, hvad der er den rette indsats, og hvordan indsatsen kan trappes ned, når det vurderes formålstjenstligt. Endelig er det centralt at nævne Inklusionsstrategien s pejlemærker børns ressourcer, forældre gør en forskel, vi løfter opgaverne sammen og lederskaber, idet de alle inspirerer til den tilgang og retning, der sættes med PPR s udviklingsstrategi. 9

Strategien på de ydre og indre linjer Hvordan skal PPR arbejde? Det mindset, som PPR gerne vil være kendt for, og som vi i fremtiden ønsker skal stå endnu stærkere, er: I forhold til børn og unge i vanskelige læringssituationer: At der tages udgangspunkt i fællesskabet og den enkeltes mulighed for at være en del af fællesskabet At børneperspektivet er centralt, forstået som at det er vigtigt at kende til børns egne oplevelser og meninger for at kunne være med til at styrke deres læring og udvikling At arbejdet er præget af en ressource- og helhedsorienteret tilgang til børn, forældre og samarbejdspartnere. Alle gør det bedste, de kan. I forhold til tilgangen: At indsatserne er baseret på grundige analyser og sker ud fra princippet om tidlig indsats på det rette niveau At helhedstænkning og sammenhængende indsatser er grundstenen i opgaveløsningen At samarbejde og koordinering på tværs af organisationer og fagligheder prioriteres højt I forhold til PPR som organisation: At PPR er en dynamisk vidensorganisation med et højt videns- og kompetenceniveau At PPR baserer sin opgaveløsning på tætte og gennemgående samarbejdsrelationer med ledelsen af daginstitutioner og skoler At PPR er en tydelig og synlig organisation, der er nem at komme i kontakt med Temaer i det videre arbejde Helt overordnet vil der blive udviklet inden for fire temaer, der alle peger i retning af det, vi ønsker at rette os imod. Det handler om, at PPR fremadrettet skal sikre, at der bliver størst mulig effekt af PPR s indsats. Dette vil vi gøre ved at arbejde med følgende temaer: 1. Vejledningsforløb der virker 2. Tydelige veje til den rette hjælp 3. Tidlige og praksisnære indsatser 4. Samstemte og helhedsorienterede indsatser At der tages afsæt i kompetencer og ansvar i det nære miljø (forældre, institution, skole) 10

11

Tema 1: Vejledningsforløb der virker PPR s primære kerneydelse er den faglige vejledning til pædagogiske medarbejdere i daginstitutioner (dagplejere og børnehaver) og skoler, og det er derfor afgørende, at PPR kan levere vejledning af høj kvalitet. Vejledningens kvalitet afhænger både af den pædagogisk psykologiske specialviden der bringes i spil i vejledningen og af de vejledningsprocesser, der skal faciliteres. Det er vigtigt, at de pædagogiske medarbejdere kan omsætte vejledningen til en ændret pædagogisk praksis til gavn for børn og unge. PPR må således kontinuerligt forholde sig til hvilken specialviden og kompetencer, der er behov for at udvikle, samt sikre en intern kultur, hvor behov og tendenser opsamles og prioriteres med henblik på løbende udvikling og vidensproduktion for at kunne levere vejledningsforløb af høj kvalitet. Den hjælp daginstitutioner og skoler efterspørger fra PPR varierer fra opgave til opgave, men også fra organisation til organisation. Det er derfor afgørende, at PPR kan tilbyde vejledningsforløb og interventioner der er tilpasset behovet i den enkelte vejledningssituation, så det bliver muligt at ændre egen praksis. PPR ønsker derfor at udvikle den nuværende interventionsmodel (ABC-modellen) til en mere fleksibel model for samarbejdet med PPR. Den reviderede ABC model vil tage sit udgangspunkt i en tydelig kontraktering mellem PPR, institutions- og skoleledelserne og de fagpersoner, der ønsker vejledning, og hvor det fælles mål er justering af den pædagogiske praksis i forhold til et barn eller en børnegruppe. Opstarten på et vejledningsforløb vil være en fælles pædagogisk, psykologisk analyse, der inddrager børn og forældres perspektiver, og som danner grundlag for afprøvning af relevante pædagogiske indsatser. Der er tale om en processuel tilgang til vejledningen, hvor PPR og de der har bedt om vejledning sammen følger effekten af de pædagogiske indsatser og først slipper hinanden, når ændringerne i den pædagogiske praksis gør den ønskede forskel for børnenes læringsprogression og trivsel. Denne fælles model for analyse og vejledning skal styrke kvaliteten og effekten af PPR s faglige vejledning og medvirke til genkendelighed, uanset hvilken PPR-medarbejder der samarbejdes med. 12

Analyse En anden kerneydelse for PPR er udarbejdelse af skriftlige rapporter og vurderinger. Dette kan både være i forbindelse med vejledningsforløb, men også når en skoleleder indstiller, til at der skal udarbejdes en pædagogisk psykologisk vurdering af et barns specialpædagogiske behov. Evaluering Afprøvning Pædagogisk handleplan Dataindsamling PPR s dokumentation skal være kendetegnet ved faglig tyngde og god formidling, så indholdet kan forstås af forældre og pædagogiske medarbejdere og omsættes til beslutninger og handlinger, der gavner børn og unge. Derfor ønsker vi Kontraktering Hypotese Lokal ledelsesrepræsentant fra daginstitution/skole Lokale ressourcepersoner/vejledere PPR medarbejdere Teamet Lokale ressourcepersoner/vejledere PPR medarbejdere Teamet løbende at kvalificere og målrette PPR s opgaveløsning og interventioner på baggrund af dialoger med ledelsen af daginstitutioner og skoler og af forskning på børneog ungeområdet at tilbyde daginstitutioner og skoler vejledningsforløb og interventioner der fleksibelt er tilpasset behovet i den enkelte vejledningssituation, og som har et stærkt fokus på at den pædagogiske praksis sammen med daginstitutioner og skoler at vægte, at PPR s skriftlige dokumentation indeholder faglig tyngde og god formidling, så den kan forstås af forældre og pædagogiske medarbejdere og omsættes til beslutninger og handlinger der gavner børn og unge 13

Tema 2: Tydelige veje til den rette hjælp PPR indgår i mange samarbejdsrum på børne- og ungeområdet. I løbet af processen er det blevet tydeligt, at der er behov for at få et bedre overblik over, hvem der løser hvilke opgaver og sammen med hvem, som et led i at blive mere samstemte og velkoordinerede i opgaveløsningen. Dette er vigtigt både for at kunne vurdere, om en opgave ligger på det rette sted, og for at kunne guide såvel interne og eksterne samarbejdspartnere og forældre hurtigst muligt til den rette hjælp. I mange tilfælde vil det handle om at få drøftet og afklaret mere i detaljen, hvordan man sammen løfter bedst. Hidtil har den gængse forståelse været, at der er brug for at have fokus på særligt snitfladerne, altså fra en instans til en anden instans tager over. Her er det blevet tydeligt, at PPR altid samarbejder med andre, og at det derfor er mere relevant at drøfte samarbejdsrum end snitflader. Mange forældre kontakter i dag PPR, når de er bekymrede for deres barns læring og/eller udvikling. For at understøtte forældres muligheder for at få rådgivning og relevant hjælp vil PPR styrke formidlingen til forældre på PPR s hjemmeside. Her skal man kunne finde viden om tidlige og understøttende indsatser, som man som forældre selv kan yde, når det drejer sig om mindre bekymringer for barnets læring, trivsel og udvikling. Og man skal tydeligt kunne finde veje til relevant hjælp i forhold til større bekymringer for barnets læring, trivsel og udvikling. Snitflade Når PPR s mange samarbejdsrum er kortlagt, ønsker vi at udarbejde et visuelt kort over samarbejdslandskabet, som kan formidles til forældre og samarbejdspartnere. Målet er, at det derved bliver lettere at skelne mellem, hvornår PPR skal træde ind som aktør i forhold til en opgave, og hvornår PPR skal være vejvisere og hjælpe videre til den rette hjælp. Det handler om at få en klarere struktur og større tydelighed og ensartethed i forhold til, hvilken hjælp PPR kan tilbyde forældre og samarbejdspartnere. Samarbejdsrum 14

Derfor ønsker vi at lette vejen til viden og rådgivning for forældre, der er bekymrede for deres barns læring og udvikling at skabe tydelige veje til den rigtige hjælp. Dette gøres ved at beskrive og formidle PPR s opgavefelt og samarbejdsrum til forældre og samarbejdspartnere via hjemmesiden Noget at have det i, KLIK mv. Forskellen på snitflader og samarbejdsrum Snitflader Samarbejdsrum Mål Adskilte Fælles Viden Fagspecifik Overlappende Kommunikation Sjælden Hyppig/rettidig Tillid Lav Høj Kilde: Morten Fogsgaard & Claus Elmholdt: Grænsekrydsende ledelse. I Dilemmaer i ledelse, Søren Frimann og Hanne Dauer (red.). Aalborg Universitetsforlag 2016. 15

Tema 3: Tidlige og praksisnære indsatser Af erfaring og fra forskningen ved vi, at det er vigtigt at sætte tidlig ind, når der opstår bekymring for børns læring og udvikling. For at opnå størst mulig effekt af de indsatser og det arbejde der udføres, er det derfor vigtig, at PPR inddrages tidligt, når daginstitutionen eller skolen har behov for vejledning i forbindelse med deres pædagogiske indsatser. Her udgør Indsatstrappen en helt grundlæggende forståelse for, hvordan vi ønsker at arbejde på børne- og ungeområdet. Indsatstrappen har fokus på forebyggelse og handling i et tværprofessionelt samarbejde. Indsatserne skal så vidt muligt foregå i barnet/den unges eget miljø. Uanset om det handler om manglende eller svag læringsprogression eller bekymringer omkring trivsel og generel udvikling, så kan PPR inddrages som sparringspartnere i vejledningsforløb, hvor man i fællesskab udforsker og udfolder de udfordringer som skolen eller daginstitutionen oplever at stå i. PPR s vejledning, har som mål at bidrage til, at den pædagogiske praksis udvikles. Derfor er det vigtigt, at der i vejledningen er fokus på, hvordan de råd der gives, kan omsættes til pædagogisk praksis. Det handler om, at PPR i sin vejledning er konkret og relateret til den pædagogiske og didaktiske kontekst. Samtidig er det afgørende, at ingen føler, at de står alene når den pædagogiske praksis skal udvikles. Det er derfor vigtigt for PPR, at vejledningen i udgangspunktet målrettes det team, der arbejder med et barn eller en børnegruppe, da det vil styrke vejledningens effekt. Derfor ønsker vi sammen med ledelsen af daginstitutioner og skoler at praktisere et inkluderende mindset med fokus på styrkelse af de pædagogiske indsatser i børns nærmiljøer at målrette PPR s vejledning til skolernes teams for at understøtte vejledningens effekt på udviklingen af den pædagogiske praksis at styrke PPR s generelle viden om pædagogisk/didaktisk praksis 16

17

Tema 4: Samstemte og helhedsorienterede indsatser En vigtig forudsætning, for at PPR s indsatser kommer til at gøre den ønskede forskel, er at de spiller sammen med den indsats, der ydes af andre aktører. Som beskrevet under tema 2 så samarbejder PPR bredt ind i børne- og ungeområdet med ledelser, lokale ressourcepersoner og pædagogiske medarbejdere i daginstitutioner og skoler, samt med samarbejdspartere placeret centralt i Skoleforvaltningen og i de øvrige forvaltninger i kommunen. Vi ønsker at gøre en forskel ved at indgå i relevante og velfungerende samarbejdsrum mellem de professionelle aktører på 0-18 årsområdet, kendetegnet ved en høj grad af koordinering og samstemthed i indsatserne. I kraft af at PPR arbejder på hele 0-18 års området, har vi en særlig forpligtigelse til at udnytte den mulighed, vi har for at være en gennemgående samarbejdspartner for de børn og familier, som PPR inddrages i forhold til. PPR kan på den måde medvirke til, at viden om særlige behov og virksomme pædagogiske indsatser overdrages, når der sker skift i børns daginstitutions- og skoleliv. Vi ønsker, at skabe en PPR-organisation der understøtter samstemte og helhedsorienterede indsatser gennem sammenhængende betjening af daginstitutioner og skoler. Derudover vil vi arbejde på, at der sker en styrkelse af samspillet mellem pædagogiske tilgange i almen- og specialundervisningen. Derfor ønsker vi sammen med de øvrige aktører på børne- og ungeområdet at etablere, medudvikle og indgå i velfungerende samarbejdsrum at organisere PPR s opgaveløsning og betjening med vægt på sammenhængende tværfaglig indsats på 0-18 årsområdet og på tværs af almen- og specialområdet at udvikle en dokumentationspakke til særligt udsatte unge for at styrke deres overgang mellem grundskole og ungdomsuddannelse 18

19

Det videre arbejde hvordan? Arbejdet med at identificere de mest fremtrædende strategiske udfordringer for PPR og beskrive dem i denne strategi gør, at vi nu står med en klar retning for udviklingen af PPR i 2017-2020. For at realisere strategiens intentioner har vi udarbejdet en treårig handleplan i form af en målpil. Her er de strategiske hensigter omsat til konkrete indsatser, som vi vurderer vil bringe os i mål. Men hjælp os gerne med at holde øje med om det lykkes lad os holde dialogen i live og fastholde vores fælles ønske om sammen at gøre en forskel for børn og unge i Aalborg Kommune. 20

21

Målpilen for PPR 2016-2019 - sammen gør vi en forskel for børnenes læring og udvikling 22

Læs mere på: www.nogetathavedeti.dk Kolofon Titel Sammen gør vi en forskel for børnenes læring og udvikling - Udviklingsstrategi for PPR 2017-2020 Udgiver: Aalborg Kommunes Skoleforvaltning Layout & tryk: Akprint Udgivelse & oplag: 12-2016/ 700 stk. 23

Pædagogisk Psykologisk Rådgivning