rkitektonik og husbgning Program lektion 6 8.30-9.15 Gennemgang opgaver lektion 4 Ligevægt af bjælkekonstruktioner 9.15 9.30 Pause 9.30 10.15 nordning af skivebggeri Beregning af stabilitet (simpel) 10.15 10.45 Pause 10.45 12.00 Opgaveregning Kursusholder Poul Henning Kirkegaard, institut 5, alborg Universitet 02-10-2003 18:02 P.H. Kirkegaard Slide 1/52 Opgave 1 Bestem lodret og vandret reaktion ved samt ankerkraft F 02-10-2003 18:02 P.H. Kirkegaard Slide 2/52 1
Opgave 1 - løsning Beregningsmodel med reaktionerne x, og F F 0.5 m (800)(9.81)7.848 kn 2.667 m (1/2)(118)(4)236 kn 1.333 m 3.833 m (1/2)(310)(6.5)1 1107.5 kn 2.167 m x 02-10-2003 18:02 P.H. Kirkegaard Slide 3/52 Opgave 1 - løsning 02-10-2003 18:02 P.H. Kirkegaard Slide 4/52 2
Opgave 2 Bestem stangkraften i stængerne DE, EH og HG ved Rittersnit. 02-10-2003 18:02 P.H. Kirkegaard Slide 5/52 Opgave 2 - løsning Bestemmer reaktionerne x, og G 02-10-2003 18:02 P.H. Kirkegaard Slide 6/52 3
Opgave 2 - løsning Bestemmer reaktionerne x, og G x x x F 0 M 0 0 20(4) 20(8) 40(12) + G (16) 0 0 G 45 kn F 0 02-10-2003 18:02 P.H. Kirkegaard Slide 7/52 + G 30 20 20 40 0 65 kn Opgave 2 - løsning Der skæres i de 3 stænger DE, EH og HG 02-10-2003 18:02 P.H. Kirkegaard Slide 8/52 4
Opgave 2 - løsning 02-10-2003 18:02 P.H. Kirkegaard Slide 9/52 Bestemmer reaktionerne 02-10-2003 18:02 P.H. Kirkegaard Slide 10/52 5
+ x 0 F x 0 ( + B (9) 27 (6) 0 B 18 kn + M F 0 + 18 27 0 9kN 27kN 0 x 6 m 3 m B 02-10-2003 18:02 P.H. Kirkegaard Slide 11/52 Bestemmer reaktionerne 02-10-2003 18:02 P.H. Kirkegaard Slide 12/52 6
( + B B M 0 (1) 4(0.8) 2(0.8)(0.4) 0 3.84kN + F 0 2(0.8) 4 + 3.84 0 1.76kN B 02-10-2003 18:02 P.H. Kirkegaard Slide 13/52 Bestemmer reaktionerne 02-10-2003 18:02 P.H. Kirkegaard Slide 14/52 7
( + D D M 0 (3) 8(1) 8(2) 15(3.5) 20 0 32.17kN + 32.17 8 8 15 F 0 1.17kN 0 D 02-10-2003 18:02 P.H. Kirkegaard Slide 15/52 Bestemmer reaktionerne 02-10-2003 18:02 P.H. Kirkegaard Slide 16/52 8
9 02-10-2003 18:02 P.H. Kirkegaard Slide 17/52 ( ( ) ( ) 0 0 2 3 8 2 3 8 0. 24 0 1 3 2 3 8 2 2 3 8 0 + + + + + F kn m M M M M 02-10-2003 18:02 P.H. Kirkegaard Slide 18/52 Bestemmer reaktionerne
Frit legeme diagram med fire ubekendte 02-10-2003 18:02 P.H. Kirkegaard Slide 19/52 Idet der er 4 ubekendte x,, M, og kun C 3 ligevægtsligninger, men stadig en statisk bestem konstruktion, da momentet I B M b 0. 02-10-2003 18:02 P.H. Kirkegaard Slide 20/52 10
11 02-10-2003 18:02 P.H. Kirkegaard Slide 21/52 Delen BC: kn B kn kn B C kn B F kn C m C m kn M B F B x x 4 0 4 8 0 8 0 4 0 ) (2 ) (1 8 0 ( 0 0 + + + + + + 02-10-2003 18:02 P.H. Kirkegaard Slide 22/52 Delen B: kn kn B B kn F kn m M kn B m B m kn M M kn B B kn F x x x x x 12 4 8 4 0 5 4 ) (10 0. 32 (4)(4) 16 4 0 ) (4 ) (2 5 4 ) (10 0 ( 6 0 0 5 3 ) (10 0 + + + + + +
M B B C x x 6kN 12kN 32kN. m 0kN 4kN 4kN 02-10-2003 18:02 P.H. Kirkegaard Slide 23/52 Bestem reaktioner I pkt. and C 02-10-2003 18:02 P.H. Kirkegaard Slide 24/52 12
B B B x F BC C x C B 02-10-2003 18:02 P.H. Kirkegaard F CB Slide 25/52 C Frit legeme diagram med 3 ubekendte 200(3)600N x F BC 45º 1.5 m 1.5 m F BC B 02-10-2003 18:02 P.H. Kirkegaard Slide 26/52 F CB C 13
( + M F F BC BC 0 cos 45 (3) 600(1.5) 0 900 424.26N 3cos 45 + F BC F sin 45 (424.26)(sin 45 ) 300N x x 0 x 0 + + F F 0 BC cos 45 600 0 600 (424.26)(cos45 ) 300N x 1.5 m 200(3)600N F BC 45º 1.5 m 02-10-2003 18:02 P.H. Kirkegaard Slide 27/52 C x C C F x x BC sin 45 (424.26)(sin 45 ) 300N C C C F BC cos 45 (424.26)(cos 45 ) 300N C x C 45º F BC Pkt. C F BC B 02-10-2003 18:02 P.H. Kirkegaard Slide 28/52 F CB C 14
C Kontrol: 300N x x 300N C 300N 300N x 600N B + F C 0 x x x 0 300 300 0 verified C x + F + C 600 0 0 300 + 300 600 0 verified C 02-10-2003 18:02 P.H. Kirkegaard Slide 29/52 Se chapter_3_2 med kabler. Se chapter_6_2 med ramme. Se chapter6, problem 7 med ramme Se chapter6, problem 8 med ramme 02-10-2003 18:02 P.H. Kirkegaard Slide 30/52 15
Skivebggeri 02-10-2003 18:02 P.H. Kirkegaard Slide 31/52 Skivebggeri 02-10-2003 18:02 P.H. Kirkegaard Slide 32/52 16
Skivebggeri En bgning i én etage er stabil, når den er forsnet med en tagskive og minimum 3 vægskiver, der er forbundet med tagskiven, således at forskdningskræfterne kan overføres. 02-10-2003 18:02 P.H. Kirkegaard Slide 33/52 Skivebggeri 02-10-2003 18:02 P.H. Kirkegaard Slide 34/52 17
Skivebggeri lodret last 02-10-2003 18:02 P.H. Kirkegaard Slide 35/52 Skivebggeri vandret last 02-10-2003 18:02 P.H. Kirkegaard Slide 36/52 18
Skivebggeri vandret last Dækskiver I bgninger, hvor afstanden mellem de stabiliserende, tværgående vægge er mindre end 6 meter, kan vindlasten ofte overføres direkte fra facader til tværvægge, hvorved behovet for stabiliserende dækskiver begrænses. I bgninger med større afstand mellem de stabiliserende vægge kan der være behov for at etablere en stabiliserende dækskive. 02-10-2003 18:02 P.H. Kirkegaard Slide 37/52 Skivebggeri vandret last 02-10-2003 18:02 P.H. Kirkegaard Slide 38/52 19
nordning af skivebggeri 02-10-2003 18:02 P.H. Kirkegaard Slide 39/52 nordning af skivebggeri 02-10-2003 18:02 P.H. Kirkegaard Slide 40/52 20
nordning af skivebggeri 02-10-2003 18:02 P.H. Kirkegaard Slide 41/52 Præfab. badeværelser som stabiliserende kerne 02-10-2003 18:02 P.H. Kirkegaard Slide 42/52 21
nordning af skivebggeri Stabiliserende vægge placeres så smmetrisk som muligt 02-10-2003 18:02 P.H. Kirkegaard Slide 43/52 nordning af skivebggeri Ikke smmetrisk placering af stabiliserende vægge giver vridning I en bgning 02-10-2003 18:02 P.H. Kirkegaard Slide 44/52 22
nordning af skivebggeri 02-10-2003 18:02 P.H. Kirkegaard Slide 45/52 nordning af skivebggeri 02-10-2003 18:02 P.H. Kirkegaard Slide 46/52 23
nordning af skivebggeri 02-10-2003 18:02 P.H. Kirkegaard Slide 47/52 Stabilitet af bgningskonstruktioner Bgningen er påvirket af last, som kun kan optages ved fundament Dette kræver at selve bgningen er stabil som et hele Bgning? Last Reaktioner ved fundament 02-10-2003 18:02 P.H. Kirkegaard Slide 48/52 24
Stabilitet af bgningskonstruktioner Last Horizontal last kan vælte bgningen Høj bgning Bgning Reaktioner fra fundament 02-10-2003 18:02 P.H. Kirkegaard Slide 49/52 Beregning af stabilitet 02-10-2003 18:02 P.H. Kirkegaard Slide 50/52 25
Beregning af stabilitet (simpel) Væltende moment om M V : Egenlast 20kN M V 16kN*2m 32 knm 16kN Stabiliserende moment om M S : M S 20kN*1.5m 30 knm 2m 3m Bgningen vælter da M V > M S 02-10-2003 18:02 P.H. Kirkegaard Slide 51/52 Beregning af stabilitet 02-10-2003 18:02 P.H. Kirkegaard Slide 52/52 26
Stabilitet om en Nord Sd linie 02-10-2003 18:02 P.H. Kirkegaard Slide 53/52 Stabilitet om en Øst-Vest linie 02-10-2003 18:02 P.H. Kirkegaard Slide 54/52 27
Hvis huset vælter? 02-10-2003 18:02 P.H. Kirkegaard Slide 55/52 Beregning af stabilitet H1 og V1 hhv. vandret og lodret reaktion fra tagskive eller dækskive H2 og V2 hhv. vandret og lodret reaktion fra ovenliggende skivepåvirket væg H 3 H3 reaktion fra væg vinkelret på skiven Td regningsmæssig forankring af skiven G d regningsmæssig egenvægt af skiven 02-10-2003 18:02 P.H. Kirkegaard Slide 56/52 28
Beregning af stabilitet Bestemmelse af det væltende moment M v i midten af skivens underside M v (H1+H2+½H3) x h +V2 x a - Td x ½L Excentricitet (placering af reaktion) e Mv / Vd og beff L - 2 x e Spænding under vederlag Vd / c med c beff x vægtkkelse Kontrol af glidning gøres nedenfor 02-10-2003 18:02 P.H. Kirkegaard Slide 57/52 Forankring Mekanisk forankring Hvor det er nødvendigt at medregne forankringskraft for at sikre skiven mod væltning, kan egenvægt af tilstødende bgningsdele med fordel medregnes i det omfang, samlingen kan overføre kraften. Dette har tillige en gunstig indfldelse på glidningskriteriet. I tilfælde, hvor friktion/kohæsion ikke alene kan sikre skiven mod glidning, må en mekanisk fastgørelse til dækskive eller fundament udføres. Elementtværsnit Vægge, som er forsnet med kraftige forankringer eller mekaniske fastgørelser samt vægge med store udsparinger, skal undersøges for træk- og forskdningsbrud i selve elementtværsnittet. 02-10-2003 18:02 P.H. Kirkegaard Slide 58/52 29
Forankring Støbesamlinger Samlinger, som skal overføre større forskdningskræfter, udføres primært som glatte støbesamlinger med bøjler og låsejern. I specielle tilfælde kan samlingen udføres med fortandet fuge. Overførsel af kræfter i denne størrelsesorden vil oftest betinge en væg i armeret beton. Bæreevnen afhænger af den valgte udformning. 02-10-2003 18:02 P.H. Kirkegaard Slide 59/52 Forankring 02-10-2003 18:02 P.H. Kirkegaard Slide 60/52 30
Forankring 02-10-2003 18:02 P.H. Kirkegaard Slide 61/52 Forankring Øvrige samlinger udføres med elementlim og forbindes mekanisk med min. 3 stk. karmdbler pr. samling.denne tpe regnes ikke for kraftoverførende. 02-10-2003 18:02 P.H. Kirkegaard Slide 62/52 31
Friktionsfuger Vandrette reaktioner fra stabiliserende skiver overføres ved friktion og kohæsion i vederlagsfugerne, med mekaniske forbindelser eller som en kombination af de to muligheder. Hvor den aktuelle trkstrke i fugen ligger mellem 5% og 75% af den regningsmæssige trkstrke, bestemmes fugens regningsmæssige forskdningsstrke af: Hd u x Vd + c x c Vd regningsmæssig lodret last på fugen u regningsmæssig friktionskoefficient c det trkkede areal c regningsmæssig kohæsionsspænding 02-10-2003 18:02 P.H. Kirkegaard Slide 63/52 Friktionsfuger Fugens regningsmæssige forskdningsstrke for mørtel eller limfuge bestemmes uden kohæsionsbidrag og med friktionskoefficient for glat støbeskel u 0,5 efter DS 411. På plastfolie eller murpap beregnes som for DS 420. 02-10-2003 18:02 P.H. Kirkegaard Slide 64/52 32
Opgave 1 Bestemmer reaktionerne 02-10-2003 18:02 P.H. Kirkegaard Slide 65/52 B 2(0.6) kn 2(0.3/2) kn 2 kn/m 2(0.45/2) kn B 0.45 m B 0.2 m 0.4 m 0.3 m 02-10-2003 18:02 P.H. Kirkegaard Slide 66/52 33
( + 0.3 0.45 B (1.35) (2) (0.2) 2(0.6)(0.6) (2) (1.05) 0 2 2 B + M 1.25 0.928kN 1.35 F B 0.3 0.45 (2) 2(0.6) (2) + B 0 2 2 B 0.2 m 0.3 1.2 0.45 + 0.928 0 0.4 m 0.45 m 0.3 m 1.022kN 0 0 2(0.6) kn 2(0.3/2) kn 2 kn/m 2(0.45/2) kn 02-10-2003 18:02 P.H. Kirkegaard Slide 67/52 Opgave 2 Gennemgå skiveberegningseksemplet i noten fra Gproc. 02-10-2003 18:02 P.H. Kirkegaard Slide 68/52 34
Thank You for Your ttention 02-10-2003 18:02 P.H. Kirkegaard Slide 69/52 35
Teknik / Statik Stabilitet For mindre bgninger kan stabiliteten over for vandrette belastninger sikres ved, at gipspladernes afstivende virkning tages i regning. Når en konstruktion f.eks. et loft, en skillevæg eller en facade beklædes med gipsplader, vil pladerne virke som en stiv skive, der kan optage belastninger. En sådan udnttelse af gipspladerne kræver en undersøgelse for den aktuelle vindlast, samtidig med at man skal gennemtænke bgningens samlingsdetaljer, så belastningerne kan overføres som forudsat i beregningerne. Lastfordeling på mindre bgninger Når en bgning påvirkes af vindlast, vil tagkonstruktionen og facaderne fordele den vandrette belastning, således at den afleveres til loftskiven, til fundamentet og til eventuelle dækskiver. På nedenstående figurer er vist, hvordan belastningen på et étplanshus fordeles i to tilfælde. Fordeling af vindlast på bgning med vindafstivning i loftskive Fordeling af vindlast på bgning med vindafstivning i spæroverside R R R R R 4.1.5 434
Teknik / Statik Den del af belastningen, der afleveres til fundamenterne, giver normalt ingen problemer og ligger i øvrigt uden for håndbogens område. Loft- eller tagskiven dimensioneres, så den kan føre lasten ud til væggene som forudsat. Hvis stabiliteten klares af en loftskive af gipsplader, skal der foretages en dimensionering som beskrevet i efterfølgende afsnit Dimensionering af loftskive. Den del af belastningen, som afleveres ved tagniveau, fordeles ved skivevirkning til de stabiliserende vægge se figuren. Fordelingen er principielt uafhængig af, om bgningen har stiv loftskive eller om afstivningen placeres i niveau med spæroversiden. Når belastningen er fordelt på væggene, skal det eftervises, at hver væg er stabil. Hvis væggen er uden huller, vil vægskiven virke som ét stort forskdningsfelt. Har væggen derimod store huller, må væggen betragtes som flere forskdningsfelter, der er uafhængige af hinanden. Hvordan hvert forskdningsfelt dimensioneres, er nærmere beskrevet i det efterfølgende afsnit Dimensionering af vægskiver. Der kan regnes med ét eller to lag gipsplader på begge sider eller kun den ene side. Hvis vægskiven er opbgget på et dobbelt lægteskellet, skal den betragtes som to uafhængige vægge, da der ikke kan ske lastoverførsel mellem de to væghalvdele. Hvis begge væghalvdele tages i regning, betder det, at de hver især skal forankres til fundamentet og loftskiven. Fordeling af vindlast på stabiliserende vægge 4.1.5 435
Teknik / Statik Dimensionering af vægskiver Når en væg beklædt med gipsplader påvirkes af en vandret kraft i oversiden, vil væggen forsøge at vippe. Herved opstår der forskdning i gipspladerne samt trk i den ene side af væggen og træk i den anden. Vægskivens belastningssituation er vist på nedenstående figur. Lastfordeling i vægskive V Ved dimensionering af væggen skal følgende forhold eftervises: t loftet er forankret i væggen (topskinnen), så kraften V kan overføres. t forskdningskraften V kan optages i gipspladerne ved den valgte skrueafstand. t træk-/trkresultanten på væggens derste lægter kan overføres til fundamentet. t lægterne ved søjlevirkning kan klare trkkraften. t bundskinne fastgøres til fundamentet, således at væggen ikke glider. h f praktiske årsager anvendes forstærkningslægter og -skinner i vægskivens rande, det vil sige, derste lægter samt topog bundskinne. F t V F t L 4.1.5 436
Teknik / Statik Forskdning Forskdningsbæreevnen, V i for hvert af de enkelte gipspladelag, der indgår i væggen, kan udregnes på følgende vis: V i 0 for vægge med L < 0,9 m V i n p L L/2,4 m for vægge med 0,9 m L < 2,4 m V i n p L for vægge med L 2,4 m hvor V i L n p er forskdningsbæreevnen for det i te gipspladelag er væggens længde er antallet af skruer pr. løbende meter er skruernes bæreevne, som kan findes i nedenstående tabel Væggens regningsmæssige forskdningsbæreevne findes herefter ved at lægge forskdningsbæreevnen for hvert af væggens gipspladelag sammen. Montering af skruer i afstivende gipsplade Skruerne må ikke placeres tættere end 100 mm, og afstanden til pladekant skal være mindst 10 mm til kartonbeklædt kant og 15 mm til skåret kant. 100 200 mm 10 mm 15 mm 100 200 mm Skrueforbindelsers regningsmæssige forskdningsbæreevne i kn Profiltpe/underlag Pladelag Gipspladetpe (mod underlaget) GN 13 GR 13 GF GU 9 2) GFU 2) Stålprofil med godstkkelse Første 0,27 0,35 0,36 0,20 0,25 0,56-0,7 mm ndet 0,18 0,22 0,25 0,10 0,12 Stålprofil med godstkkelse Første 0,30 1) 0,40 1) 0,40 1) 0,25 1) 0,30 1) 1,0-1,2 mm ndet 0,23 1) 0,30 1) 0,30 1) 0,13 1) 0,15 1) Trælægte / forskalling Første 0,28 0,38 0,37 0,25 0,30 ndet 0,19 0,24 0,28 0,13 0,14 4.1.5 1) Samtlige profiler i den stabiliserende skive skal være med godstkkelse 1,0-1,2 mm for opnåelse af den angivne bæreevne. 2) Udvendige gipspladebeklædninger skal være beskttet af tæt regnskævm. 437
Teknik / Statik Træk-/trkresultant Træk-/trkresultanten kan findes af: F t V h / L hvor h er væghøjden. Forslag til forskellige trækforankringer og deres bæreevne er angivet nedenfor. Trkbæreevnen (søjlevirkning) aflæses i afsnit 4.1.2 Forstærkningslægters søjlebæreevne. Forskellige forankringstper BMF vinkel 6090 BMF Betonanker Vinkel af BMF vindtrækbånd Regningsmæssig trækbæreevne for forankring af forstærkningslægter Forankring ntal skruer Bolt i underlag Træk i bolt Trækbæreevne (PBH 16) i lægte (Beton F ck >10MPa) BMF vinkel 6090 2 M10 6,3 kn 4,3 kn BMF betonanker t 2,0 mm 5 - - 11,7 kn BMF betonanker t 4,0 mm 10 - - 23,4 kn 4.1.5 Vinkel af BMF vindtrækbånd, 2 M12 9,4 kn 4,7 kn 40 x 2,0 Vinkel af BMF vindtrækbånd, 4 M16 15,4 kn 7,7 kn 60 x 2,0 438
Teknik / Statik Glidningssikring Væggen skal fastgøres til fundamentet for en vandret kraft svarende til den kraft V, der angriber væggen foroven. Regningsmæssig forskdningsbæreevne pr. forbindelsesmiddel for bundskinne Forbindelsesmiddel Fastgørelse i beton, f ck > 20 Mpa Fastgørelse i letklinkerblok Skinnetpe SK GFS SK GFS Hilti skudsøm 0,70 kn 0,70 kn - - Klæbeanker M8 1,83 kn 5,1 kn 0,70 kn 0,70 kn tpe Hilti Hit H 150 (50) Klæbeanker M12 2,74 kn 9,92 kn 1,00 kn 1,00 kn tpe Hilti Hit H 150 (50) Hilti HRD-U rammedbel - - 0,25 kn 0,25 kn 4.1.5 439
Teknik / Statik Dimensionering af loftskiver En loftskive vil som regel være opbgget af ét eller to gipspladelag opsat på spredt forskalling på gitterspær. For at et loft kan udnttes som skive, skal nedennævnte overholdes: Der skal anvendes mindst 900 mm brede gipsplader med tkkelse på mindst 12,5 mm. Cc-afstanden for underlaget skal være maks. 400 mm for lofter med ét lag gips og maks. 600 mm for lofter med to lag gips (vær opmærksom på at opfldelse af evt. brandkrav kan kræve andre forskallingsafstande). Gipspladerne skal monteres i forbandt, dvs. med kortkantsamlingerne forskudt i forhold til hinanden fra række til række. Ved to lag gips skal derste lag forskdes i forhold til inderste lag. Kortkantsamlingerne skal altid placeres midt på underlag. Hvis der anvendes langsgående montage, skal der anbringes udvekslinger bag kortkantsamlingerne. Pladerne skal monteres jf. nedenstående figur. Skruning af loftskiver med to lag gipsplader Tværmontage Længdemontage 4.1.5 En loftskive virker statisk set som en slags vandretliggende bjælke. Det skal derfor eftervises, at det største bøjningsmoment og den største forskdningskraft kan optages i skiven, og at reaktionerne kan overføres til understøtningerne (her de stabiliserende vægskiver). På figuren er vist en statisk model af en loftskive, som kun understøttes langs gavle. Dette er nok den simpleste loftskive man kan forestille sig, men beregningen foretages principielt tilsvarende, selv om understøtningsforholdene er mere indviklede. b Statisk model for loftskive understøttet ved enderne V maks. L Trækstringer Trkstringer V maks. R V V maks. V maks M M maks. 440
Teknik / Statik Loftskiven dimensioneres ved undersøgelse af følgende forhold: Forskdningskraft Maksimal forskdningsspænding i skiven: V maks. 1/2 R L τ V maks. / b hvor τ ikke må overskride den regningsmæssige forskdningsbæreevne for det aktuelle beklædningslag (se Skrueforbindelsers regningsmæssige forskdningsbæreevne i afsnittet Dimensionering af Vægskiver ) Bøjningsmoment Maksimalt moment i skiven: M maks. 1/8 R L 2 Stringerkraft: F t M maks. / b Der skal udføres en gennemgående konstruktion langs bgningens to facader (f.eks. kan remmen udnttes), som kan optage denne kraft. Samlinger For at belastningen kan føres korrekt til og fra loftskiven, skal følgende sikres: t samlingen langs alle dervægge er dimensioneret, så vindlast fra facaderne kan føres ind i loftskiven og videre til stabiliserende vægge. t samlingen ved stabiliserende indervægge er dimensioneret, så den stabiliserende kraft kan overføres fra loftskiven til vægskiven. t samlinger i loftskiven (f.eks. hvor indvendige vægge gennembrder loftskiven) er dimensioneret, så forskdningen kan føres henover væggen fra den ene del af loftskiven til den anden. Samling mellem loftskive og vægskive for væg monteret på langs af forskalling Samling mellem loftskive og vægskive for væg monteret på tværs af forskalling 1 2 3 4 1 2 3 4 5 4.1.5 1. Spærfod 2. Planke 3. Hver gipsplade skrues til planke pr. 200 mm 4. Skrueforbindelse dimensioneres for aktuel forskdningskraft 1. Spærfod 2. Forskalling 3. Laske af f.eks. 19 mm X-finér 4. Hver gipsplade skrues til laske pr. maks. 200 mm 5. Skrueforbindelse mellem topskinne og forskalling dimensioneres for aktuel forskdningskraft 441
Teknik / Statik Eksempel Et parcelhus i ét plan opføres med den hovedgeometri, der er vist på figuren. To af dervæggene opføres som murede vægge, mens de to andre opføres som lette dervægge med slidsede stålprofiler pr. 600 mm. Der beklædes med 2 lag 12,5 mm gipsplader på indersiden og ét lag 9 mm gipsplade på dersiden. De indvendige skillevægge er gipsvægge med et 70 mm stållægteskelet og ét lag 12,5 mm gips på hver side. Pladerne fastgøres langs pladekanter med gipspladeskruer pr. 100 mm. Tagkonstruktionen består af gitterspær, som spænder fra facade til facade, og som på undersiden beklædes med spredt forskalling og to lag 12,5 mm gips. Huset er beliggende i et forstadskvarter i Østjlland, dvs. terrænkategori III og grundværdi for basisvindhastigheden v b,0 24 m/s i henhold til DS 410. Husets stabilitetsforhold skal eftervises, idet gavlene og den indvendige væg mellem stue og soveværelse regnes stabiliserende. I det følgende gennemgås kun eftervisning af stabiliteten i tværgående retning. Stabiliteten i husets længderetning eftervises på tilsvarende vis. Eksempel Plan og snit af hus 0,35 Køkken Bad Værelse 1,80 3,50 Entre 1,55 1,20 0,10 Stue Soveværelse 1,55 4,30 1,80 4.1.5 0,30 0,35 7,80 5,50 0,30 0,10 14,05 2,80 30 2,50 0,60 7,9 0,60 442
Teknik / Statik Løsning f DS 410, figur 6.1.3.a findes det karakteristiske hastighedstrk: q maks. 0,59 kn/m 2 Formfaktorer fastsættes i henhold til DS 410 afsnit 6.3.1.2 Med højden h 5,3 m og belastningsbredden b 14,05 m for vind i tværretningen fås: e min (b; 2h) 10,6 m > x e/10 1,06 m Hermed fås formfaktorer som vist på nedenstående figur. Formfaktorer c0,70 c0,44 2,2 m c0,40 0,6 m c0,70 2,5 m c0,3 Med partialkoefficient g 1,5 bliver vindlasten på bgningen idet w g q maks. c Vindlast på bgningen og reaktionen R på loftskiven i kn/m 2 0,62 0,39 R 0,35 4.1.5 0,62 0,27 Med den angivne vindlast bliver lasten i loftskivens plan: R (0,62 + 0,27) kn/m 2 2,5 m 1/2 + 0,62 kn/m 2 0,6 m + 0,39 kn/m 2 2,2 m + 0,35 kn/m 2 2,8 m 3,32 kn/m 443
Teknik / Statik Understøttet af de stabiliserende vægge, kan loftskiven betragtes som en slags vandretliggende bjælke. Herved fås følgende snitkræfter og reaktioner i loftskiven. Reaktionerne svarer til den vandrette last, der angriber i toppen af de stabiliserende vægge. Snitkræfter og reaktioner for loftskive 3,32 kn/m 8,1 m 5,7 m 13,4 kn 22,9 kn 9,5 kn 27,2 kn m 13,4 kn 9,5 kn 13,4 kn 9,5 kn Fordeling af vindlast fra tagskive til stabiliserende vægge 8,1 m 5,7 m 4.1.5 13,4 kn 9,5 kn 22,9 kn 3,32 kn/m 444
Teknik / Statik Dimensionering af vægskiver Belastning på den indvendige skillevæg mellem stue og soveværelse V 22,9 kn 2,5 m V 22,9 kn Ft1 Ft1 4,3 m 1) Forskdningskraft på væg: V 22,9 kn Med ét lag GN13 på hver side og skruer pr. 100 mm langs alle rande fås for en væglængde L > 2,4 m og en forskdningsbæreevne for skruerne ifølge tabel ( Skrueforbindelsers regningsmæssige Forskdningsbæreevne ) følgende bæreevne for den indvendige vægskive: V i n p L 2 gipsplader 10 skruer pr. m 0,27 kn pr. skrue 4,3 m 23,2 kn > 22,9 kn dvs. bæreevnen er i orden 2) Forankringskraften F t for de derste lægter bestemmes ud fra momentligevægt: F t 22,9 kn 2,5 m / 4,3 m 13,3 kn Jf. tabel Regningsmæssig trækbæreevne for forankring af forstærkningslægter vælges vinkel af BMF betonanker, t 4,0 mm med en bæreevne på 23,4 kn > 13,3 kn dvs. bæreevnen er i orden (det vil være tilstrækkeligt med 6 stk. skruer i lægtens rg). Den derste lægtes søjlebæreevne kontrolleres i henhold til tabellen. Det vælges forstærkningslægte GFR 70, der har en søjlebæreevne på ca. 24 kn > 13,3 kn dvs. bæreevnen er i orden. 4.1.5 3) Væggens bundskinne skal fastgøres til fundamentet/gulvet for V 22,9 kn. Med fastgørelser pr. 400 mm fås ialt 4,3 m / 0,4 m ca. 10 fastgørelser, dvs. ca. 2,3 kn pr. fastgørelse. Jf. tabel for Regningsmæssig trækbæreevne for forankring af forstærkningslægter vælges klæbeanker M8, tpe Hit H 150 (50) og bundskinne GFS 70 5,1 kn > 2,3 kn. 445
Teknik / Statik Gavlvæg I stabilitetsmæssig henseende består svageste gavlvæg pga. vindueshuller af 3 vægstkker. Belastning på svageste gavlvæg 9,5 kn V1 V2 V3 1) 2) 3) 2,5 m V1 V2 V3 Ft1 Ft2 Ft3 Ft1 Ft2 Ft3 1,8 m 1,2 m 1,8 m 1) Med to lag GN13 på indersiden, ét lag GU 9 på dersiden og skruer pr. 100 mm langs alle rande fås ifølge tabel Skrueforbindelsers regningsmæssige forskdningsbæreevne følgende forskdningsbæreevne i de 3 vægdele, idet der for de slidsede stållægter regnes med godstkkelse 0,7 mm: Væg med L 1,8 m ( 2 vægge ) Første lag GN13: V 18 skruer 0,27 kn/skrue 1,8/2,4 3,6 kn ndet lag GN13: V 18 skruer 0,18 kn/skrue 1,8/2,4 2,4 kn GU 9: V 18 skruer 0,20 kn/skrue 1,8/2,4 2,7 kn V ud 8,7 kn Væg med L 1,2 m Første lag GN13: V 12 skruer 0,27 kn/skrue 1,2/2,4 1,6 kn ndet lag GN13: V 12 skruer 0,18 kn/skrue 1,2/2,4 1,1 kn GU 9: V 12 skruer 0,20 kn/skrue 1,2/2,4 1,2 kn V ud 3,9 kn 4.1.5 Samlet for alle tre vægdele fås: V ud,tot 8,7 kn + 3,9 kn + 8,7 kn 21,3 kn > V 9,5 kn Det ses, at væggens bæreevne kun er 9,5 / 21,3 100 % 45 % udnttet Dette svarer til, at hver vægdel påvirkes af følgende vandrette last: Vægdel med L 1,8 m ( 2 vægge ) V 0,45 8,7 kn 3,9 kn Vægdel med L 1,2 m V 0,45 3,9 kn 1,8 kn 2) Forankringskraft for derste lægter bliver størst for vægdel med L 1,8 m Ud fra momentligevægt fås : F t V h / L 3,9 kn 2,5 m / 1,8 m 5,4 kn Jf. tabel Regningsmæssig trækbæreevne for forankring af forstærkningslægter vælges forankringsbeslag BMF vindtrækbånd 60 x 2,0 hvor trækbæreevnen er 7,7 kn > 5,4 kn dvs. bæreevnen er i orden. Det kontrolleres, at den derste søjlebæreevne er i orden (> 5,4 kn). 446
Teknik / Statik Dimensionering af loftskive Selve loftskiven dimensioneres for den størst forekommende forskdningskraft på 13,4 kn. 1) Med forskalling pr. 300 mm fås i alt (7,95/0,3 m) 26 skrueforbindelser mellem gipsplader og forskalling. Hver skrueforbindelse skal derfor kunne overføre 0,52 kn. Ved at montere et lag Gproc ROBUST som første pladelag og et lag Gproc Normal som andet pladelag er forskdningsbæreevnen i orden. (0,38+0,19 kn 0,57 kn > 0,52 kn). 2) Momentet optages af en træk-/trkstringer langs skivens rand. Træk-/trkkraften bliver: F t M / h int 27,2 knm / 7,95 m 3,4 kn, hvor h int er den indre momentarm, her lig den indvendige bgningsbredde. Remmen oven på facaden udføres, så den kan optage denne kraft og eventuelle stød i rem laskes. 4.1.5 447
448