Ny struktur i Herning Kommunale Tandpleje en analyse af fremtidens udfordringer og behov

Ny struktur i Herning Kommunale Tandpleje en analyse af fremtidens udfordringer og behov Januar 2013 1

Indholdsfortegnelse side 1. Indledning 2 1.1 baggrund og formål med analysen 2 1.2 sammenfatning 2 2. Beskrivelse af nuværende struktur, fordele og ulemper 5 2.1 målgruppen 5 2.2 nuværende struktur 6 2.3 tendenser og perspektiver 7 2.4 den demografiske udvikling 7 2.5 personalemæssige overvejelser 8 2.6 brugermæssige overvejelser 10 2.7 økonomiske hensyn 13 2.8 bygningsmæssige forhold 16 3. Udvikling i tandsundheden 18 4. Læring fra andre kommuner 21 4.1 erfaringer fra Frederikshavn kommune 22 4.2 erfaringer fra Ålborg kommune 22 5. Forslag til ny struktur i Herning Kommunale Tandpleje 23 5.1 præsentation af 3 scenarier 23 5.2 scenarie 1 25 5.3 scenarie 2 28 5.4 scenarie 3 31 6. vurdering af alternativ opgaveløsning 35 7. bilag 37 7.1: Kommissorium for arbejdet med analyse af 37 Tandplejens organisering og struktur i Herning Kommune 2

1. Indledning 1.1. Baggrund og formål med analysen En lang række fremtidige udfordringer gør det nødvendigt at se på organiseringen af den kommunale tandpleje i Herning. Formålet med analysen er dels at vurdere, hvordan tandplejen for børn og unge kan varetages mest effektivt og dels at vurdere, hvordan tandplejen i Herning Kommune også i fremtiden kan fremstå som en attraktiv arbejdsplads, som kan fastholde og rekruttere nye medarbejdere. Sundhedsstyrelsens rapport om struktur og organisering fra 2004 anbefaler kommunerne større behandlingsenheder og centralisering af tandregulering ud fra et effektivitetssynspunkt og en organisering med teamtandpleje. Teamtandpleje betyder i praksis, at tandlægerne løser specialopgaverne og andre opgaver løses af tandklinikassistenter og tandplejere. De højtuddannede tandlæger, samt den dyre teknologi skal udnyttes bedst muligt. Der er mangel på tandlæger i dag og det har betydning for tiltrækning af kvalificeret personale, at man kan tilbyde job i professionelle og indbydende omgivelser. På landsplan sker der i øjeblikket en stor udvikling på tandplejeområdet. Tandplejestrukturen centraliseres med nedlæggelse af mange små decentrale enheder til fordel for etablering af store centrale enheder. Denne udvikling er allerede sket i f.eks Varde, Ålborg, Frederikhavn og Vejle kommuner. I Viborg og Holstebro kommuner er der overvejelser om at etablere sundhedshuse, som rummer flere forskellige sundhedsudøvere. Centraliseringen sker for at optimere udnyttelsen af personaleressourcer, samt klinik faciliteter. Herudover forventes det, at der i fremtiden ikke bliver en tilvækst af ressourcer til den kommunale tandpleje grundet de generelle besparelser i den offentlige sektor. De løsninger, som bliver aktuelle, skal derfor både kunne imødekomme de nævnte udfordringer, men uden at øge de nuværende driftsomkostninger for den kommunale tandpleje. 1.2. Sammenfatning: Det er arbejdsgruppens opfattelse, at klinikstrukturen i Herning Midtby og forstæderne bør centraliseres fra 6 klinikenheder til én klinikenhed til optimering af organisationen og for at sikre en rentabel drift på længere sigt. Anbefalingen følger Sundhedsstyrelsens vejledning om organisering i større klinikenheder for at få stordrift fordele og for at få større effektivitet. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at kommunerne organiserer tandplejen i teamtandpleje og efter LEON- princippet (Lavest Effektive Omkostnings Niveau). De højtuddannede tandlægers arbejdskraft, samt den dyre teknologi skal udnyttes bedst muligt. Teamtandpleje betyder i praksis, at tandlægerne løser specialopgaverne og andre opgaver løses af tandklinikassistenter og tandplejere. Det betyder også, at der skal være fysiske rammer, der er store nok til, at man kan arbejde i teams. Disse rammer har vi ikke Herning. 3

Tandplejens mål er altid at være bedst og billigst. En klinikstruktur med en større klinikenhed i midtbyen vil give større effektivitet og langt bedre udnyttelse af personaleressourcerne. Tandplejen kan i dag give service til 1800 patienter pr. team. Ved implementering af det anbefalede scenarie vil der opnås en yderligere optimering, så patienttallet kan komme op på 2.000 pr. team. Herning kommune skal fremstå som en attraktiv kommune, der kan fastholde og rekruttere nyt personale, hvis den skal løse sin opgave med tandpleje til børn og unge, samt omsorgs og specialtandplejen. Der er mangel på tandlæger i dag og i Herning kommune vil vi inden for de næste 2 til 6 år skulle igennem et generationsskifte. Herning kommune får brug for at ansætte 4 nye tandlæger. 7 tandlæger er i dag over 58 år. Derfor har det stor betydning for tiltrækning af kvalificeret personale, at man fortsat kan tilbyde job i professionelle og indbydende omgivelser. Vi ved, at unge tandlæger/tandplejere ikke ønsker job på små en mands klinikker, de ønsker kollegaer med faglig sparring i dagligdagen. En centralisering vil give mulighed for at skabe et fælles fagligt miljø for hele det ansatte personale og oplære nyuddannede tandlæger/tandplejere. Med en større klinik i midtbyen gives der bedre service for brugerne, da det vil være muligt at udvide åbningstiden og dermed skabe mere fleksibilitet. En større klinik betyder også mindre behov for aflysninger i tilfælde af sygdom. Ulempen ved at reducere antallet af klinikker er, at der må forventes mere transport til tandbehandling. Arbejdsgruppen har udarbejdet 3 scenarier for en strukturændring i tandplejen, som gennemgås i rapporten. Arbejdsgruppen peger på scenarie nr 3, som den mest hensigtsmæssige set i forhold til hensynet til de forskellige grupper af patienter, den økonomiske drift samt den faglige- og personalemæssige udvikling i tandplejen. Scenarierne er gennemgået på side 23-36. 4

2. Beskrivelse af nuværende struktur, fordele og ulemper 2.1.Målgruppen jf. Sundhedsloven: Børne- og ungdomstandplejen: Den kommunale børne- og ungdomstandpleje yder vederlagsfri forebyggende og behandlende tandpleje til børn og unge mellem 0-17 år, der er tilmeldt folkeregistret i Herning Kommune. Tandregulering tilbydes efter kriterier fastsat af Sundhedsstyrelsen, som en integreret del af det samlet tandplejetilbud. Optagelse i den kommunale tandpleje sker automatisk ved barnets fødsel og forudsætter ikke tilmelding. Tandplejen tilbydes på de kommunale klinikker, hos praktiserende tandlæger, der har indgået aftale med kommunen, eller ved en kombination af disse ordninger. For unge på 16 og 17 år er der særlige valgmuligheder. Tandplejen for de 16 og 17 årige er vederlagsfri uanset, om de vælger behandling på kommunal klinik eller hos praktiserende tandlæge. Der er 115 ud af 2196 unge 16-17 årige i Herning Kommune, der vælger tandpleje i privat praksis/ anden kommunes tandklinik, hvilket svarer til ca. 5 % pct. Undersøgelser af tand-, mund- og kæberegionen foretages med intervaller, der fastsættes på grundlag af odontologiske kriterier (behovstandpleje). Kommunen kan dog fastsætte generelle retningslinjer vedrørende hyppigheden for indkaldelse af børn og unge til tandpleje. I Herning Kommune har Børne- og Familieudvalget i forbindelse med budgetlægning for 2011 besluttet et generelt undersøgelsesinterval på 14 måneder. Børn og unge med særlig behov (f.eks. dårlig mundhygiejne og stor kariesaktivitet) indkaldes dog oftere for at forebygge udviklingen af tandsygdommene. Der er tilknyttet 19.555 børn og unge til Herning kommunale tandpleje. Omsorgstandplejen: Den kommunale omsorgstandpleje tilbydes personer, der på grund af nedsat førlighed eller vidtgående fysisk eller psykisk handicap kun vanskeligt kan udnytte det almindelige tandplejetilbud. Antalsmæssigt udgør denne patientgruppe 283 borgere. Omsorgstandpleje undersøger og behandler tænder og proteser og underviser patienter og plejepersonale i korrekt mundpleje. Behandlingen tager primært sigte på at afhjælpe og forebygge smerter, samt at sikre, at der kan opretholdes en acceptabel tyggefunktion. Specialtandplejen: Specialtandplejen er et specialiseret tandplejetilbud til børn og voksne, der pga. psykisk eller fysisk funktionsnedsættelse (handicap) ikke kan udnytte de almindelige tandplejetilbud i Børne- og ungdomstandplejen, Voksentandplejen eller i Omsorgstandplejen. Antalsmæssigt udgør denne patientgruppe 93 voksne borgere og ca. 60 børn. I specialtandplejen har man krav på at få de samme behandlingsformer, som private tandlægepraksis tilbyder. Hvilken behandlingsform, der tilbydes, afgøres ved en individuel vurdering. 5

2.2. Nuværende struktur Tandplejen i Herning Kommune er opbygget decentralt i 3 distrikter. I hvert distrikt er der en klinikstruktur med flere behandlingsklinikker og et mindre antal undersøgelse-/profylakseklinikker i og omkring skolerne. Tandplejen består i alt af 9 behandlingsklinikker, 5 undersøgelsesklinikker og en central tandreguleringsklinik placeret på Brændgårdskolen i Herning midtby. Der er i perioden 2012 2016 indgået en samarbejdsaftale med fast pris med Vildbjerg Tandcenter om varetagelse af det kommunale tandplejetilbud for børn og unge, samt for omsorgstandpleje for det geografiske område, der indtil 31.12.2006 var Trehøje Kommune Omsorgstandpleje tilbydes i eget hjem eller på plejecentre, hvoraf nogle centre har egne klinikfaciliteter ellers tilbydes omsorgstandplejen på kommunal klinik. Der opkræves egen betaling for deltagelse i omsorgstandplejen kr. 470 (2013). Specialtandplejen er en kommunal myndighedsopgave. Henvisning til specialtandplejen kan foretages af en fagperson, som kender patientens sygdomssituation godt. Den kommunale tandpleje vurderer om personen hører til målgruppen for specialtandpleje. Afhængigt af behovet kan specialtandpleje tilbydes i kommunalt regi eller i regionalt regi, hvor kommunen årligt køber et antal behandlingspladser. Der er en egen betaling på deltagelse i specialtandplejen på maksimalt kr. 1745,- (2013). Klinikstrukturen i Herning er, som nævnt, i dag spredt på 9 behandlingsklinikker og 5 undersøgelses klinikker. Tandplejens primære patientgruppe gruppen af børn og unge 0-18 år udgør 19.555. Her af tilses 16.916 på de kommunale klinikker mens 2.639 Børn og unge i det geografiske område, der indtil 31.12.2006 var Trehøje kommune, tilses af tandlæger hos Vildbjerg Tandcenter. Tabel 1. viser antal 0-18 årige patienter på de kommunale klinikker og hos Vildbjerg Tandcenter. Børn og unge 0-18 år hos Herning Kommunale Tandpleje Antal patienter pr. klinik Klinik Antal patienter Aulum 1.671 Sunds 1.494 Hammerum 2.039 Sønderager 3.212 Herningsholm 1.698 Lundgaard 1.679 Kibæk 1.711 Lind 2.128 Snejbjerg 1.283 I alt kommunale klinikker 16.916 Vildbjerg Tandcenter 2.639 I alt patienter 0-17 år 19.555 6

2.3. Tendenser og perspektiver Sundhedsstyrelsen anbefaler i sin rapport om struktur og organisering større behandlingsenheder med mulighed for teamtandpleje, dvs. tandpleje, hvor der sker en uddelegering af alle de tandlægefaglige opgaver, som tandplejer og klinikassistent kan og må udføre. En klinikstruktur med mange små klinikker tillader ikke fuld uddelegering, idet det er vanskeligt for tandlægerne at videregive den del af arbejdet, der kan udføres af tandplejere, klinikassistenter eller anden medhjælp. Dette skyldes at patientgrundlaget er så lille, at hvis alle børnenes behov skal opfyldes, er tandlægen nødt til at påtage sig behandlinger som tandplejerne eller klinikassistenterne ellers kunne have udført. De højtuddannede tandlægers arbejdskraft samt den dyre teknologi skal udnyttes bedst muligt. Ved at etablere større klinikenheder kan der skabes et tilstrækkeligt volumen til at gennemføre videregivelse og modtagelse af arbejdsopgaver personalegrupperne imellem. Dette vil forbedre mulighederne for at tilrettelægge arbejdet på en måde, så nytten af de enkelte faggruppers kompetencer maksimeres. Specielt er der en økonomisk gevinst og et arbejdsmæssigt rationale ved at tandlæger i videst mulig omfang kun beskæftiger sig med opgaver, som kræver højteknologisk kunnen. Denne organisering kendes inden for mange fag, som LEON-princippet(Laveste effektiv omkostning niveau). Tandplejen i Herning har i mange år arbejdet med teamtandpleje og vi har uddelegeret så mange opgaver, som vores klinikstruktur har tilladt. Men vi kan udbygge denne bedre og blive mere effektive i en struktur med større klinikenheder. I takt med, at tandsundheden er blevet væsentlig forbedret, har tandplejergruppen overtaget mange tandundersøgelser, samtidig med at klinikassistentgruppen har overtaget forebyggende opgaver både på klinikken og ude på skolerne. En yderligere optimering af ressourceudnyttelsen af tandplejens teams er vanskeligt pga. de forskellige faggruppers størrelse og forskellige arbejdstider på de små klinikenheder. Ligeledes kræver de små klinikker relativt flere administrative klinikassistenttimer. Vi har en ratio på de små klinikker med 1 tandlæge til 2 klinikassistenter, hvor den ene klinikassistent mest er administrativ, mens tandplejens større klinikker har en ratio på 2 tandlæger til 3 klinikassistenter, hvor de to tandlæger deles om en administrativ medarbejder. 2.4. Den demografiske udvikling i patientgruppen Den samlede befolkningsudvikling for gruppen af 0-16 årige børn og unge i hele Herning Kommune viser et lille fald i tidsrummet frem til 2025, men samtidigt viser tabel 2, at der vil ske en stigning i antallet af børn og unge i selve Herning midtby. De øvrige områder i kommunen forventes at komme til at opleve mindre ændringer i børnetallet *. Tabel 2. viser den forventede befolkningsudvikling i Herning Kommune 2012-2025 Befolkningsprognose for Herning Kommune 0-16 årige 2012 2015 2020 2025 Antal 0-16 årige 18.734 18.374 18.280 18.593 Tilvækst i fht. 2012-360 -454-141 Ændring i fht. 2012 (%) 0.98 0,97 0,99 * tal fra Herning Kommunes befolkningsprognose 2012 til 2025 7

Tabel 3. viser den forventede befolkningsudvikling for nuværende klinikområder i Herning Kom mune 2012-2025 Befolkningsprognose for nuværende klinikområder i Herning Kommune (0-16 årige) 2012 2015 2020 2025 Tilvækst 2012-2025 Tilvækst (%) Herning Midtby (+Gullestrup + Tjørring + Sinding) 5858 5850 5943 6102 +244 +4,2% Hammerum : ( +Gjellerup + Birk ) 1740 1735 1736 1751 +11 +0,6% Lind: (+Arnborg + Kølkær + Fasterholdt + Høgild) 1691 1513 1568 1591-100 -5,9% Snejbjerg : ( + Studsgård + Haunstrup) 1032 1050 1108 1157 +125 +12,1% Sunds : ( + ilskov + Simmelkær ) 1189 1176 1156 1185-4 -0,3% Aulum : ( + Haderup + Feldborg + Hodsager) 1011 1026 1032 1053 +42 +4,1% Kibæk: (+ Sdr.Felding + Skarrild/Karstoft + Stakkroge ) 1060 1024 997 1029-31 -2,9% Vildbjerg: ( + Skibbild + Timring + Sørvad + Vind + Ørnhøj 1833 1684 1673 1723-110 -6,0% 2.5. Personalemæssige overvejelser: Status på nuværende personale sammensætning Tandlæger 18 7 10 1 0 14,5 7 4 7 Tandplejere 8 0 8 0 0 6,1 0 2 6 Antal <50 år Tabel 4. viser den nuværende personalesammensætning i Herning Kommunale tandpleje Personalesammensætning i Herning kommunale tandpleje Faggruppe Samlet antal Fuldtid Deltid Flexjob Jobtræning Normeringfuldtids Antal >58 år Antal 51-58 år Klinikassistenter 36 18 17 1 0 29,9 12 7 17 Tabel 4 viser, at der indenfor en meget kort årrække bliver en akut mangel på tandlæger i den kommunale tandpleje i Herning, da 7 ud af 18 tandlæger er over 58 år. Samtidigt sker der på landsplan et fald i antallet af nyuddannede tandlæger, hvorfor der forventes at blive en stor efterspørgsel efter dem. Antallet af nyuddannede tandlæger, som hvert år uddannes kan reelt opsluges af de private klinikker alene. Derfor er det nødvendigt at skabe en bedre og mere attraktiv struktur, der kan tiltrække og fastholde nye tandlæger. De andre faggrupper er dog også oppe i en alder, hvor mange forventes at gå på pension eller efterløn indenfor 5-10 år. Tabel 4 viser, at 12 ud af 36 klinkassistenter er over 58 år. Der skal derfor tages højde for at skabe en attraktiv klinikstruktur, som også kan tiltrække nye og kvalificerede tandplejere og klinikassistenter. 8

Normering og teamsammensætning Teamsammensætningen i børne- og ungdomstandplejen i Herning er i dag 1 : <½ : 2 (tandlæge: tandplejer: klinikassistent) til kliniske funktioner. Sundhedsstyrelsens anbefaling for fremtidens teamsammensætning er følgende: 1 : ½ : 2½ (tandlæge: tandplejer: klinikassistent). 1 Tandplejen står foran en stor udfordring inden for de næste 2 til 4 år. Gennemsnitsalderen for tandlægegruppen er høj og vi skal inden for denne periode tage afsked med 7 ud af 18 tandlæger under forudsætning af, at de bliver i tandplejen til de er minimum 62 år. Der er mangel på tandlæger og der er allerede i dag ubesatte stillinger i vores nabokommuner. Vi skal og må have fokus på fastholdelse og rekruttering, og dermed gøre Herning Kommune til en attraktiv arbejdsplads, hvis vi inden for en kort årrække skal kunne løse opgaven med tandpleje til børn og unge. Det er erfaringen, at unge tandlæger ønsker ansættelse i kommuner, hvor der er mulighed for kollegaer i dagligdagen. Fremtidens læger og tandlæger ønsker ikke ansættelse på små enmands klinikker. Disse forhold gør sig gældende både i privat og offentlig praksis. Der er i Herning flere eksempler på, at enmands klinikker ikke kunne sælges. Ulemper ved den nuværende struktur Den eksisterende struktur tillader ikke kollegial sparring og kollegiale samarbejdsrelationer. De mange små klinikker betyder, at personalet fysisk er meget spredt, og at der er få ansatte på hver klinik. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at kommunerne organiserer tandplejen i teamtandpleje og efter LEON- princippet (Lavest Effektive Omkostnings Niveau). De højtuddannede tandlægers arbejdskraft, samt den dyre teknologi skal udnyttes bedst muligt. En optimering af teamtandplejen med bedst mulig udnyttelse af højtuddannede tandlægers arbejdskraft og bedste udnyttelse af den dyre teknologi, kræver fysiske rammer, som er store nok til at de relevante teams kan etableres. De små klinikker og deres personalesammensætning gør, at tandklinikkerne er meget sårbare overfor sygdom hos personalet. Hvis én fra teamet er syg, må behandlingerne i mange tilfælde udskydes. Den stærkt forbedrede tandsundhed, kombineret med et lille patientunderlag gør det nødvendigt at lukke klinikken en eller flere dage pr. uge. Det medfører, at personalet får flere arbejdssteder. De små og decentrale klinikker har kun mulighed for et begrænset antal åbningsdage og åbningstider efter kl.15. Det er derfor svært at tilbyde undersøgelsestidspunkter udenfor elevernes skoletid. De mest populære tider for forældrene og de unge er de tidlige morgen tider mellem kl. 8 og 9 og sidst på eftermiddagen mellem kl. 14 og 17. De nyuddannede tandlæger/tandplejere stiller krav om attraktive arbejdspladser, hvilket blandt andet er miljøer, hvor der naturligt foregår faglig sparring, er stor faglighed til stede, er gode muligheder for etablering af sociale relationer(netværksdannelser) og samtidig skal det være en arbejdsplads, hvor der er nærhed til kollegaer. Desuden stilles der krav om, at de fysiske rammer skal være i orden med den nyeste teknologi. Sundhedsstyrelsen har besluttet, at alle nyuddannede tandlæger skal gennem en turnusordning, hvor de inden for given periode skal have været både i privat praksis og på kommunale klinikker med 1 Normeringen forventes at kunne dække tandplejebehovet hos ca. 2.000 børn og unge og kan justeres i forhold til lokale forhold, som f.eks. sundheds-/ sygdomstilstand, lokal struktur, befolkningstæthed, områdets størrelse mm.. (Sundhedsstyrelsen: Tandplejens struktur og organisation 2004:70, 107.) 9

børn og unge. Den nuværende struktur tillader kun vanskeligt at gennemføre denne såkaldte turnusordning for nyuddannede tandlæger, idet der ikke units nok på de enkelte klinikker til at nyuddannede tandlæger kan modtage den sidemandsoplæring, som lovgivningen kræver. Dette kan ligeledes vanskeliggøre rekrutteringen af nye tandlæger frem over. 2.6. Brugermæssige overvejelser De brugermæssige hensyn defineres som de hensyn, der knytter sig til Tandplejens struktur og berører brugerne forstået som børn, forældre og skole. Da brugerne ikke er inddraget i analysen af Tandplejen, bygger de brugermæssige hensyn alene på arbejdsgruppens vurdering af brugernes reaktioner. Ulemper ved nuværende struktur De små og decentrale klinikker har kun mulighed for et begrænset antal åbningsdage og åbningstider efter kl.15. Det er derfor svært at tilbyde undersøgelsestidspunkter udenfor elevernes skoletid. Ved sygdom at det ofte nødvendigt at udskyde en behandling. Fordele ved nuværende struktur Den nuværende struktur i Herning med 9 behandlingsklinikker og 5 undersøgelses klinikker betyder at en stor del af eleverne har kort afstand til en klinik. Ca. 50 % af alle skoleelever går på en skole med en klinik. På flere af midtbyskolerne er der tilknyttet centerklasser som f. eks. Skolen på Sønderager, Lundgårdskolen, Åmoseskolen og Herningholmskolen. For disse børn er det en fordel, at tandklinikken er placeret i nærmiljøet, da disse børn har behov for flere forebyggende ydelser for at undgå egentlig tandbehandling. Den nuværende struktur betyder endvidere større fleksibilitet for at tilkalde patienter, hvis der opstår ledige tider ved udeblivelser. Det er vigtigt at understrege i forhold til brugermæssige hensyn, at børn fra 0. klasse til og med 3. klasse ledsages af forældrene, når de skal til tandlæge, samtidig er der gruppen af førskolebørn (0-6 år) og unge, som har forladt folkeskolen (16-17 årige), som set fra dette synspunkt ikke har nogen direkte glæde af, at tandklinikken er placeret på skolens grund. Det svarer til omkring 60 % af tandplejens målgruppe. Som led i det forebyggende arbejde og tandplejens tætte kontakt til forældrene, opfordres forældre til børn fra 0. klasse til og med 3. klasse til at ledsage barnet til undersøgelse og behandling. I de tilfælde, hvor der ikke er tandklinik på skolen, bliver børnene transporteret af forældre. Forældrene afholder i denne forbindelse selv udgiften til transport. Vi har gennem flere år praktiseret denne politik og vi har kun positive reaktioner fra forældrene. Tandplejen har i dag kun et meget lille budget og en lille udgift til transport, da forældrene selv kommer med børnene til tandlæge. Af historiske årsager sørger tandplejen kun for gruppetransport af elever fra 4.-9. klasser fra Sdr. Felding skole til Kibæk tandklinik og elever fra 4.-7. klasse fra Kølkær skole til Lind tandklinik. 10

Den brugermæssige udvikling for Herning Midt-by og forstæderne: Tabel 5. viser: Herning Kommunes prognose for udviklingen i antallet af børn i alderen 6-16 år for skoledistrikterne i Herning Midtby og forstæderne. Prognose for udvikling i antallet af 6-16 årige. Skoledistrikterne i Herning Midtby og forstæderne 2012 2025 ændring Brændgård 832 687-145 Engbjergskolen 480 524 44 Gjellerup 782 617-165 Gullestrup 389 409 20 Hammerum 538 652 114 Herningsholm 605 648 43 Holtbjerg 358 346-12 Højgård 400 464 64 Lind 656 526-130 Lundgård 612 416-196 Snejbjerg 410 417 7 Tjørring 348 571 187 Vestervang 675 870 195 I alt 7121 7147 26 Tabel 6. viser antallet af børn på skoler uden klinik eller kun med profylakse/undersøgelses klinik. Børn og unge 6-16 år Skoler uden klinik i Herning Midtby og forstæderne Antal i 2012 Engbjerg 480 Gullestrup 389 Tjørring 384 Højgård 400 I alt 1653 Børn og unge 6-16 år Skoler kun med eftersyn/profylakse klinik i Herning Midtby og forstæderne Antal i 2012 Vestervang 675 Gjellerup 782 Brændgård 832 Holtbjerg 358 I alt 2647 Ovenstående tabeller viser at ud af 7121 børn (6-16 år) i midtbyen og forstæder går i alt 4300 børn og unge (60 %) på en skole uden tandklinik eller kun med eftersyns/profylakse klinik. Disse børn skal transporteres under alle omstændigheder ifm. tandlægebesøg. 11

I tider, hvor alle børn havde mange huller i tænderne, var en decentral struktur med klinikker tæt på skolerne en stor fordel, da det var besparende i skoletid, at barnet lige kunne gå ned til tandlægen. I dag og fremover, hvor tandsundheden er meget bedre og hvor mange børn og unge kun har brug for en tandundersøgelse en gang hver ca.14 mdr., betyder det mindre, hvor klinikken er placeret i forhold til skolen. En strukturændring med klinikcentralisering vil betyde, at brugerne vil kunne opleve større kontinuitet, fordi tandplejen f.eks. i tilfælde af sygdom kan dække behovet på en klinik med flere ansatte. Samtidig vil det være muligt med længere åbningstider til kl. 17 ugens 4 første dage. Dette vil tilgodese unge mennesker, som er i gang med en ungdomsuddannelse og forældre, som ellers kunne have svært ved at nå at komme. Samtidigt ville det betyde en bedre udnyttelse af bygningsmassen og nogle stordriftsmæssige fordele. Tabel 7. viser: Udvikling i elevtal i centerklasser(ck) 2011/12-2022/23 ved skoler med tandklinikker Udvikling i elevtal i centerklasser(ck) 2011/12-2022/23 ved skoler med tandklinikker Type 2011/12 2022/23 ændring Elever fra Herning Kommune Herningholmskole CK 63 43-20 Lundgårdskolen CK 11 7-4 Skolen på Sønderager CK 76 52-24 Åmoseskolen ( Holtbjerg kun undersøgelses klinik) CK 77 52-25 Egne elever i alt CK 227 154-73 Elever fra andre kommuner Herningholmskole CK 32 34 2 Lundgårdskolen CK 7 7 0 Skolen på Sønderager CK 51 54 3 Åmoseskolen ( Holtbjerg kun undersøgelses klinik) CK 34 36 2 Eksterne elever i alt CK 124 131 7 Total - elever i alt CK 351 285-66 * tal fra Elevtalsprognose 2012/2013-2022/2023 Der er en forventning om, at antallet af elever i specialklasser, centerklasser og modtagerklasser vil falde overtid som en konsekvens af øget fokus på inklusionsfremmende tiltag i både Dagtilbud og Folkeskolen i Herning Kommune. Såfremt andre kommuner iværksætter tilsvarende inklusionsfremmende tiltag eller hjemtager elever i øvrigt, vil der komme et fald i antallet af elever fra andre kommuner, som ikke afspejles i tabel 7. 12

2.7. Økonomiske hensyn Den eksisterende struktur i Herning fremmer ikke en optimal udnyttelse af kapacitet og stordriftsfordele. Kapacitetsudnyttelse er evnen til at udnytte tandplejens ressourcer fuldt ud det gælder både de fysiske og de personalemæssige ressourcer. Kapacitetsudnyttelse er således et spørgsmål om at minimere tiden, hvor tandlægestolen er tom. (se nedenstående tabel 8.) Men kapacitetsudnyttelse drejer sig også om at udnytte eventuelle stordriftsfordele i Tandplejen og er derfor også et spørgsmål om den optimale klinikstørrelse. For at belyse kapacitetsudnyttelse i den eksisterende klinikstruktur opgøres antallet af tomme stole forstået som den tid, hvor der er ledig fysisk kapacitet på klinikkerne. Tabel 8. viser:kapacitetsudnyttelse i den nuværende struktur Klinik Antal klinikrum Maksimalt antal dage pr. uge Antal dage, hvor klinikken ikke benyttes.** Udnyttelsesgrad Aulum 2 10 1 90 % Sunds 2 10 3 70 % Hammerum 2 10 4 60 % Sønderager 4 20 4½ 77 % Herningsholm 2 10 2½ 75 % Lundgaard 2 10 2 80 % Kibæk 4 20 8 60 % Lind 3 15 5 66 % Snejbjerg 2 10 4 60 % I alt for behandlingsklinikker 23 115 34 Gnm. 70 % Gjellerup 1 5 3 40 % (undersøgelsesklinik) Brændgaard 1 1* 0 100 % (undersøgelsesklinik) Vestervang 2 10 7 30 % (undersøgelsesklinik) Holtbjerg 2 10 9 10 % (undersøgelsesklinik) Sdr. Felding 2 10 8 20 % (undersøgelsesklinik) Kølkær 1 5 4 20 % (undersøgelsesklinik) I alt for Undersøgelses klinikker 7 41 31 Gnm. 25 % Central Tandreguleringsklinik på Brændgaard 8 40 0 *** 100% * Klinikken bruges af tandreguleringsafdeling 4 dage om ugen. ** hvor der ikke er en tandlæge/tandplejer i klinikrummet. *** Tandreguleringskliniken på Brændgaard mangler plads og arbejdet kunne effektiviseres mere, hvis der var mulighed for at etablere 1-2 tandlæge arbejdspladser mere. 13

Som ses af ovenstående tabel 8 er udnyttelsesgraden for de eksisterende undersøgelsesklinikker gennemsnitligt ca. 25 % og for behandlingsklinikker i Herning gennemsnitligt ca. 70 %. Ved vurdering af dette er det vigtigt at pointere, at det for tandlæger/tandplejere er nødvendigt, at der på en klinik er et ekstra klinikrum, således at der sideløbende kan arbejdes på to klinikker. Dette kan f.eks. være aktuelt ved akutte behandlingsbehov og ved mindre behandlingsbehov, som hurtigt kan klares, selv om man er i gang med en behandling i det andet klinikrum. Dette behov skønnes at kunne dækkes af et enkelt ledigt klinikrum til 4 tandlæger/tandplejere svarende til en ekstra kapacitet på ca. 20 %. Undersøgelsesklinikken på Brændgård har den højeste udnyttelsesgrad på 100 %. Klinikken er åben 1 dage om ugen til undersøgelser og profylakse af skoleelever 4. klasse til 9. klasse og de 4 sidste dage om ugen benyttes den til tandregulering. Undersøgelsesklinikken på Holtbjerg har den laveste udnyttelsesgrad, klinikker er åben 1 dag om ugen. Klinikken på Holtbjerg bliver brugt ca. en gang om måneden i forbindelse med det frivillige projekt Tandhjælpen til udsatte grupper. Herning Kommune har en stor andel i at projektet blev en realitet i 2011 ved at stille kliniklokaler og tandlægeudstyr til rådighed. Ulemper ved nuværende struktur Ulempen ved den lave kapacitetsudnyttelse, som er kendetegnet for flertallet af klinikkerne, er: At units står tomme, og patienter derfor ikke undersøges eller behandles. At der er et modsætningsforhold i, at de mange klinikker skal vedligeholdes og løbende moderniseres, samtidigt med, at stolene 30 % af tiden står ubrugte. At der samtidigt ikke er units nok samlet på mange af de enkelte klinikker til, at en nyuddannet tandlæge kan modtage den sidemandsoplæring, som lovgivningen kræver, idet tandplejeren har den anden stol i de fleste af klinikkerne. At bygningsmassen ikke udnyttes optimalt. At stordriftsfordelene ikke kan udnyttes. Der er med andre ord behov for en ny klinikstruktur, som medtænker optimal udnyttelse af klinikkernes kapacitet, og muligheden for at kunne tiltrække og oplære nyuddannede tandlæger. Samtidigt skal en ny struktur afhjælpe, at mange klinikker løbende skal vedligeholdes i stedet for nogle få. Tandreguleringsklinikken på Brændgård mangler plads til 2 ekstra tandlægestole for at kunne effektivisere og nedbringe ventelisten på behandlingerne. Tandreguleringsklinikken skal være en naturlig og integreret del af en strukturændring med en klinik centralisering. Tandreguleringsbehandlinger er ret dyre og sammenligninger i andre kommuner mellem udgifterne til tandregulering på kommunale klinikker og hos private specialtandlæger har vist, at den private løsning er dyrere, også når udgifterne til afskrivning og forrentning af kommunale bygninger m.m. indregnes. Den teknologiske udvikling i tandplejen Der stilles i nutidens tandpleje større og større krav til diagnostik af tandsygdomme. F.eks. skal karies kunne opdages på et langt tidligere tidspunkt og børns bidudvikling skal følges tæt. Det stiller krav til, at tandplejen har teknologisk avancerede løsninger hertil. Men det er meget dyrt at anskaffe nyt udstyr og løbende vedligeholde alle de eksisterende klinikker. 14

Desuden har special- og omsorgstandplejen behov for specialindrettede klinikker med kraner, lifter og særligt udstyr til at kunne tilse denne gruppe af patienter. P.t. er faciliteterne ikke tilstrækkelige, og over halvdelen af klinikkerne kan ikke håndtere denne patient gruppe. Den eksisterende struktur i Tandplejen består af 9 klinikker med 2-4 klinikrum og 2-4 tandlæger/tandplejer. Ved denne klinikstørrelse udnyttes stordriftsfordelene ikke fuldt ud. For at vurdere den optimale klinikstørrelse inddrages udnyttelsen af det udstyr, som findes på klinikkerne f.eks. ventilationsanlæg, røntgenapparater mv. Tabel 9. viser et skøn over sammenhængen mellem klinikkens størrelse målt som antallet af tilknyttede tandlæger/tandplejere og behovet for klinikrum og andet tekniske udstyre. Antal tandlæger/ tandplejere Ventilation 1 Autoklaver 2 DAK 3 Røntgen 4 Antal klinikrum ialt apparater/rum Kompressor 5 Sugemotor5 1 2 1 1 1 1 1 1 2 3 1 1 1 1 1 1 3 4 1 1 2 1 1 større 1 større 4 6 1 1 2 1 1 større 1 større 5 7 1 1 2 1 1 større 1 større 6 8 1 2 2 2 1 større 1 større Ventilation 1 : Installation af ventilation med et luftskifte 4-6 gange i timen er et myndighedskrav. Ventilation installeres hovedsagligt i klinikrum, i sterilisation og i røntgenrum. Autoklaver 2 : En vacumautoklave koster kr. 55.000,- DAK 3.: er et apparat til rengøring og sterilisation af boremaskiner pris ca. kr. 38.000,- Røntgenapparater/rum 4 : Fremtiden for røntgen er etablering af digitalrøntgen. pris ca. kr.100.000,- pr klinik. Kompressor/sugemotor 5 :De nyeste modeller kan trække 3 klinikenheder. Pris ca.100.000 kr. Af tabel 9 fremgår det, at der er betydelige stordriftsfordele i indretningen af klinikker. En række forskelligt udstyr kan dække behovet for flere tandlæger/tandplejer. I 2005 blev der i forbindelse med forberedelserne til kommunesammenlægningen skrevet en rapport om tandklinikkerne fysiske status og en vurdering af de investeringer, der skulle iværksættes på de daværende 12 tandklinikker for, at de skal leve op til de kvalitetskrav, der stilles til en moderne tandpleje. Alle klinikker er løbende vedligeholdt og der er indkøbt nyt tandlægeudstyr i det omfang, tandplejen har haft økonomi til det. Men tandlægeudstyr er meget kostbart og det er en meget stor investering at skifte tandlægeudstyr på så mange decentrale tandklinikker. Hver gang skal udgiften ganges med 9. Tandplejen regne med, at der inden for en 1-5 årig periode skal ske en investering på kr. 425.000 til nyindkøb og vedligehold af tandlægeudstyr, samt til vedligehold af inventar og ventilation, som krævet af arbejdstilsynet. Derfor anbefaler Sundhedsstyrelsen, at kommunerne udnytter stordriftsfordelene ved at slå små klinikker sammen til større enheder. 15

2.8. Bygningsmæssige forhold En del af vores tandklinikker er etableret tilbage i 70 erne eksempelvis i gl. inspektørboliger i selvstændige bygninger ved skolerne. Det drejer sig om klinikkerne i Sunds, Sdr. Felding, Hammerum, Snejbjerg, Lind og Aulum. Bygningerne er alle af ældre dato og lever ikke op til nutiden krav til f.eks. energi forbrug. Derfor har tandplejen store løbende udgifter til drift og vedligehold af disse bygninger. Klinik Bygning Antal m2 Renoveringer og vedligeholdelse næste 1-5 år Bemærkninger Aulum Selvstændig 266 Kælder og loft (undersøgelsesklinik) Kølkær (undersøgelsesklinik) Sunds Selvstændig 292 Udskiftning af vinduer. Parcelhus som evt. kan sælges ved centralisering af klinikstrukturen. Hammerum Selvstændig 351 Fugt problemer i kælderen. Løbende udgifter til vandskader i kælderen. Parcelhus som evt. kan sælges ved centralisering af klinikstrukturen Sønderager Skolen 264 Ny renoverede lokaler fra 2010. Ved centralisering af klinikstrukturen, kan lokalerne bruges af skolen til andre formål. Herningsholm Skolen 78 Påkrævet renovering af et klinikrum. Ved centralisering af klinikstrukturen, kan lokalerne bruges af skolen til andre formål. Lundgaard Skolen 101 Ved centralisering af klinikstrukturen, kan lokalerne bruges af skolen til andre formål. Kibæk Skolen 265 Nybygget og renoveret i 2005. Lind Selvstændig 282 Ved centralisering af klinikstrukturen, kan lokalerne bruges af skolen til andre formål. Snejbjerg Selvstændig 160 Parcelhus som evt. kan sælges ved centralisering af klinikstrukturen. Tandregulering/Brændgaard Skolen 325 Ved centralisering af klinikstrukturen, kan lokalerne bruges af skolen til andre formål. Gjellerup (undersøgelsesklinik) Skolen 91 Ved centralisering af klinikstrukturen, kan lokalerne bruges af skolen til andre formål. Vestervang (undersøgelsesklinik) Skolen 140 Kælder lokaler. Lokalerne egner sig ikke til undervisning. Kan bruges af skolen som depot. Holtbjerg (undersøgelsesklinik) Skolen 248 Nyt tag påkrævet. Ved centralisering af klinikstrukturen, kan lokalerne evt. bruges af skolen til andre formål. Sdr. Felding Selvstændig 229 Nyt tag. Parcelhus som evt. kan sælges ved centralisering af klinikstrukturen. Skolen (35) Ved centralisering af klinikstrukturen, kan lokalerne bruges af skolen til andre formål. Ovenstående skema viser, at Tandplejens nuværende klinikker har i alt 3127 m2 til rådighed. 16

Klinik Bygning Udgifter til Rengøring pr. år (2012) Udgifter til EL pr. år (2012) Udgifter til VAND pr. år (2012) Udgifter til VARME pr. år (2012) I alt Kr. (2012) Aulum Selvstændig 66.000 21.020 1.127 24.502 112.650 Sunds Selvstændig 45.949 18.206 1.848 21.177 87.182 Hammerum Selvstændig 47.103 22.607 2.486 25.195 97.392 Sønderager Skolen 68.467 skolen Skolen Skolen 68.467 Herningsholm Skolen 46.763 Skolen Skolen Skolen 46.763 Lundgaard Skolen 47.887 Skolen Skolen Skolen 47.887 Kibæk Skolen 96.211 24.390 1.710 12.760 135.071 Lind Selvstændig 47.868 16.732 2.639 21.039 88.280 Snejbjerg Selvstændig 47.431 13.732 984 11.973 74.120 Tandregulering/Brændgaard Skolen 91.737 Skolen Skolen 55.313 147.051 Gjellerup Skolen 10.697 Skolen Skolen Skolen 10.697 (undersøgelsesklinik) Vestervang Skolen 25.070 Skolen Skolen Skolen 25.070 (undersøgelsesklinik) Holtbjerg Skolen 22.536 Skolen Skolen Skolen 22.536 (undersøgelsesklinik) Sdr. Felding Selvstændig? 9.301 (329,35) 13.748 22.720 (undersøgelsesklinik) Kølkær Skolen skolen Skolen Skolen Skolen - (undersøgelsesklinik) I alt Kr. - 663.723 125.991 10.466 185.711 985.892 Beløbene er ekskl. moms Kommunal ejendom oplyser desuden at Energi Midt har varslet følgende prisstigninger for varmen pr. år fra og med 2013 og 5 år frem. Beløbene er ekskl. moms Klinik Stigninger til Varmeudgifter i 2013 og 5 år frem Aulum Ikke Energi Midt Sunds Ikke energi Midt Hammerum 4.483 Sønderager 3.372 Herningsholm 996 Lundgaard 1.290 Kibæk Ikke Energi Midt Lind 3.602 Snejbjerg 2.044 Tandregulering/Brændgaard 4.151 Gjellerup (undersøgelsesklinik) 1.162 Vestervang (undersøgelsesklinik) 1.788 Holtbjerg(undersøgelsesklinik) 3.167 Sdr. Felding(undersøgelsesklinik) Ikke Energi Midt Kølkær (undersøgelsesklinik) 447 I alt ( hos Enegi Midt ) 26.502 17

3. Udvikling i tandsundheden Udvikling i tandsundheden blandt patienter mellem 0-18 år Den nuværende klinikstruktur i Herning kommunale tandpleje blev etableret i 1960 erne, hvor målgruppen udelukkende var skolebørn. Førskolebørnene kom gradvist med i starten af 80 erne, og de unge (16-17 årige) fra slutning af 80 erne. Det tandplejesystem, som Herning Kommune har i dag, er opbygget efter det tandsygdomsmønster, som var aktuelt i 1970-80 erne. Billedet var dengang præget af meget karies (huller i tænderne), en mere hurtig forløbende kariesproces og megen behandling med fyldninger. Det krævede mange kontakter til kariesbehandling, og det var derfor en stor fordel, at tandlægerne var i børnenes nærmiljø på skolerne. Som følge af den intensiverede masseforebyggelse gennem 70 erne og 80 erne og vha. individuelt behovsorienteret undersøgelser og forebyggelse siden 90 erne har mange børn og unge i Herning Kommune i dag ingen eller kun få huller. Eksempelvis, har de 12-årige i 2011 i gennemsnit haft 0,7 flade karies i blivende tænder mod gnm.1,8 flade i 1991. Forekomsten af karies har været markant faldende over de sidste 3 årtier, og det vurderes, at over 60 % af børn og unge i alderen 0-17 år i Herning Kommune slet ingen karies har. Årsagen skyldes en intensiv indsats i den forebyggende tandpleje gennem de sidste 20 år, samt at kariesudviklingen generelt går langsommere i dag. Tabel 10.. Karies forekomst på mælketænder, andel patienter i % (2011) Region Midtjylland Alder Herning Landsgennemsnit 3 13 13 13 5 22 26 25 Tabel 11. Karies forekomst på blivende tænder (andel patienter i %) (2011) Region Midtjylland Alder Herning Landsgennemsnit 7 3 4 4 12 25 29 29 15 46 48 48 17 59 60 62 Det er dog en del af patienter, som stadig har mange huller. Det stiller krav til et ændret og differentieret undersøgelses- og behandlingsmønster. SCOR tallene 2 i tabellen nedenfor bekræfter den nævnte polarisering i tandsundheden. Mens flertallet får en bedre tandsundhed, er der en lille restgruppe med forringet tandsundhed. Der er dog sket et fald i antallet af risiko børn gennem sidste 6 år. 2 Tandsundheden hos danske børn og unge er blevet registreret ved hjælp af SCOR-systemet, siden Lov om Børnetandpleje trådte i kraft i 1972. Man har således kunnet følge udviklingen i forekomst af karies over tid og i forhold til geografisk område, ligesom data foreligger fra såvel offentligt som privat regi. 18

Tabel 12. viser: antal patienter med mere end 8 flader Karies i 2007-2011 2007 2008 2009 2010 2011 Antal børn Antal børn Antal børn Antal børn Antal børn 2007 2008 2009 2010 2011 10 årige 0,6 0,4 0,3 0,7 0,3 6 4 3 7 3 11 årige 1,3 0,9 0,8 0,6 1,3 14 10 8 6 13 12 årige 1,8 1,4 1,6 1,5 0,9 19 15 16 16 9 13 årige 3,4 1,7 1,9 2,5 2 37 19 18 26 21 14 årige 5,9 5,2 3,3 3,1 3,2 57 59 33 32 33 15 årige 9,2 7,5 7,2 5,4 4,7 92 78 72 57 48 16 årige 15,7 11,2 8,7 8,8 8,2 148 111 74 91 82 17 årige 17,5 14,2 13,4 12,2 11,3 147 127 110 109 108 i alt 520 423 334 341 317 En landsdækkende undersøgelse viser, at det primært er børn af forældre, som ikke har dansk statsborgerskab, og forældre med lavt uddannelses- og indkomstniveau, der har en signifikant større karieserfaring end børn af danske forældre og forældre med højere uddannelses- og indkomstniveau. Yderligere viser undersøgelsen, at kariesforekomsten blandt børn er størst i familier, hvor forældrene vurderer deres eget helbred og deres egen tandsundhed som dårlig, samt i familier, hvor forældrene er rygere (Christensen, Petersen og Hede, 2010; 27: 94-101). 3 På baggrund af undersøgelsens resultater udtaler Christensen, Petersen og Hede at: Der synes at være behov for en justering af den forebyggende og sundhedsfremmende indsats i den kommunale tandpleje uanset organisationsform, en indsats, som i højere grad søger at udjævne den sociale ulighed i oral sundhed blandt danske børn. (Christensen, Petersen og Hede, 2010; 27: 94-101). I forhold til at nå denne restgruppe, hvis tandsundhed er mere udsat end de øvrige patienters, er det bl.a. nødvendigt med individuelt tilpassede undersøgelsesintervaller samt individuelle forebyggelsestiltag. Sidstnævnte kan bl.a. være en større inddragelse og instruktion af forældrene ved undersøgelser og behandlinger. Det kan bl.a. foregå gennem forebyggende samtaler med forældrene og barnet/den unge. Ofte er et tværfagligt samarbejde med sundhedsplejersker, skolelærere og andre tværfaglige grupper en forudsætning for et godt resultat. Som led heri er det vigtigt at bevare en del af tandplejen eller oprette et central klinik tæt ved de områder, hvor koncentrationen af patienter med dårlig eller potentiel dårlig tandsundhed er størst, således at denne gruppe patienter kan følges tæt. I Herning Kommune er antallet af tosprogede familier størst i områderne Brændgård, Gullestrup og Holtbjerg. Udover gruppen af patienter fra ressourcesvage familier er der andre grupper patienter, som i nogle perioder har særligt behov for at blive tilset lidt oftere end flertallet. Det drejer sig primært om følgende patientgrupper: Patienter med meget karies eller begyndende karies. Patienter som enten har tænder i frembrud, tidligere stor karieserfaring eller patienter med traume forårsaget af fald eller ulykke. 3 Christensen LB, Petersen PE, Hede B. Oral health in children in Denmark under different public dental health care schemes. Community Dent Health 2010. 19

Før-skolebørn har som regel brug for et mere individuelt tilpasset indkaldemønster. De skal tilvænnes behandling, og selv enkle behandlinger vil ofte strække sig over flere seancer for at hindre, at barnet ikke udvikler tandlægeangst. Patienter der har risiko for tandstillingsfejl Børn fra centerklasser med betydelige handicap. Status er derfor, at: Færre patienter har brug for service Restgruppen, patienter med dårlig tandsundhed, har brug for særskilt pleje og behandling Der er behov for individuelt tilpassede undersøgelsesmønstre og forebyggelsestiltag for at udligne den sociale ulighed i tandsundheden i Herning Kommune. En løsningsmodel, som imødekommer disse behov, handler bl.a. om: At bevare en del af tandplejen eller oprette en central klinik beliggende i de områder af Herning by, hvor tandsundheden er dårligst, og hvor koncentrationen af ressourcesvage familier er størst. At ændre på indkalde- og undersøgelsesintervaller, således at børn og unge med god tandsundhed ikke tilses så ofte, hvorimod restgruppen med den dårlige tandsundhed samt de patientgrupper, som har behov herfor, følges tæt. At fortsætte og intensivere det tværfaglige samarbejde med andre faggrupper ude i nærområderne i forhold til at nå restgruppen med den dårlige tandsundhed. Ændrede undersøgelsesintervaller Differentierede undersøgelsesintervaller vil lede frem til en anderledes struktur og fremgangsmåde i fremtidens tandpleje i Herning. Dels vil det betyde, at der er behov for mere forebyggelse gennem tæt observation af restgruppen med den dårligere tandsundhed, og dels vil det betyde et behov for færre tandlæger på sigt. Tandplejernes og klinikassistenternes opgave vil i højere grad blive at følge restgruppen tæt for at hindre yderligere skade i patienternes tandsæt. Der kan i den forbindelse blive tale om en række opkvalificeringsforløb for begge faggrupper, primært i diagnostik af bidudvikling, syreskader og begyndende karies på sideflader (approksimalflader). Visionen på lang sigt er, at opbygge et undersøgelsesinterval på max. 18-24 mdr (om 5-10 år) for patienter med god tandsundhed og et sammenbid, der ikke udgør en risiko. Ved hjælp af effektiv forebyggelse kan der opnås mange kariesfri børn, hvorfor man kan ændre undersøgelsesintervallet, dog først, når det kan gøres uden at sætte tandsundheden over styr. De forlængede undersøgelsesintervaller forventes yderligere at kunne medføre besparelser. En naturlig forudsætning for denne udvikling er, at børn og unge med hjælp fra deres forældre i højere grad end i dag selv skal kunne tage vare på deres egen tandsundhed. Tabel 13. undersøgelsesintervaller nu og i fremtiden 0-5 årige Før skolen Nuværende Undersøgelsesinterval Fremtidigt Undersøgelsesinterval om 5-10 år 6-15 årige I skolen 14 mdr. 14 mdr. 14 mdr. 16-17 årige Efter folkeskolen 18-24 mdr. 18-24 mdr. 18-24 mdr. 20

Patienter i specialtandplejen Specialtandplejen er et specialiseret tandplejetilbud til sindslidende, psykisk udviklingshæmmede m.fl., som ikke kan udnytte de almindelige tandplejetilbud i Børne- og ungdomstandplejen, Voksentandplejen eller i Omsorgstandplejen. Det specialiserede behandlingstilbud udføres som udgangspunkt i regionen efter en rammeaftale mellem regionen og Herning Kommune. Tandplejen i Herning tilser selv ca. 36 voksne patienter, samt 60 børn fortrinsvis fra skolernes centerklasser. I specialtandplejen har man krav på at få samme behandlingsformer, som privat tandlægepraksis tilbyder. Det gælder også mere bekostelige behandlinger som kroner, broer og implantater, hvis disse behandlinger er fagligt velbegrundede. For personer med udtalte psykiske, mentale eller motoriske problemer kan en sådan behandling ofte kun gennemføres ved anvendelse af narkose. Patienter i omsorgstandplejen Omsorgstandpleje tilbydes til personer over 18 år, som på grund af nedsat førlighed eller fysisk eller psykisk handicap kun vanskeligt kan udnytte det almindelige tandplejetilbud. Antallet af patienter på dette område varierer mellem 280 og 350, idet ca. 25 % udskiftes årligt. Tilbud om omsorgstandpleje beror på en konkret visitation i kommunen, uanset om der er tale om hjemmeboende personer i kommunale socialpsykiatriske tilbud, andre personer, der i kommunalt regi modtager andre særlige tilbud pga. varig og betydelig funktionsnedsættelse eller om der er tale om personer i kommunale boformer. Omsorgstandpleje tilbydes på ældrecentrene eller i meget begrænset omfang i borgerens eget hjem med mobilt udstyr. Flere og flere patienter må dog transporteres til en almindelig klinik. Den nuværende omsorgstandpleje er organiseret på baggrund af forskning fra 80 erne, hvor de fleste af omsorgstandplejepatienterne havde helprotese. Virkeligheden ser anderledes ud i dag, hvor de fleste har bevaret deres egne tænder med mange restaureringer og dyrt krone- og broarbejde. Det betyder nye og mere komplicerede arbejdsopgaver for tandlægerne og et større behov for bedre udstyr og indretning af dedikerede omsorgstandplejeklinikker. Tandlægearbejdet, der skal udføres på patienter, som har egne tænder, er af en helt anden karakter end vedligeholdelse, aflastning og tilretning af proteser. Tandplejen har i efteråret haft besøg af ergoterapeut Anita Bonde. Hun har besøgt de enkelte klinikker og vejledt personalet omkring arbejdsstillinger, arbejdsbevægelser og inventar. Hendes rapport peger på behovet for at se specifikt på arbejdsmiljøet i omsorgstandplejen, hendes anbefaling er, at det bliver fokus punkt for 2013. 4. Læring fra andre kommuner På landsplan sker der i øjeblikket en stor udvikling på tandplejeområdet. Tandplejestrukturen centraliseres med nedlæggelse af mange små decentrale enheder til fordel for etablering af store centrale enheder. Denne udvikling er allerede sket i f. eks. Varde, Aalborg, Frederikshavn og Vejle kommuner. I Viborg og Holstebro kommuner er der overvejelser om at etablere sundhedshuse, som rummer flere forskellige sundhedsudøvere. 21

4.1. Erfaringer fra Frederikshavn Kommune Ny struktur i Frederikshavn Kommunale Tandpleje Frederikshavns Kommunale Tandpleje gik fra 8 klinikker i Frederikshavnsområdet til én central klinik. Tandregulering og specialtandpleje er også en del af centralklinikken i Frederikshavn. Der er desuden bygget en ny klinik i Skagen, og i Sæby er de eksisterende aftaler med private praksis videreført. Tandplejen i Frederikshavn betjener 13.200 børn og unge, 100 specialtandplejepatienter og 90 omsorgspatienter. Tandplejen har 33 medarbejdere. Fordele ved strukturen - Ifbm. opførelsen af den nye klinik er der opført samtale- og profylakserum, hvor samtaler med forældre og børn kan holdes. Det skaber bedre rammer for det forebyggende arbejde. - Ungeafdeling og småbørnsafdeling hver for sig. Der er en ugeneret indgang til specialklinikken. - Biograf til at fremvise film om behandlingsseancer for igen at være anerkendende og inddragende overfor patienterne og deres forældre. - Mulighed for rokering af de ansatte i de forskellige teams, for at alle får mulighed for at få kompetencer på de forskellige tandfaglige områder. Det giver bedre vidensdeling og fleksibilitet ved sygdom og anden fravær. - Unge tilbydes adgang til egen tandjournal. Indkaldelse via sms m.m. - Udvidede åbningstider. 4.2. Erfaringer fra Aalborg Kommune Ny struktur i Aalborg Kommunale Tandpleje Aalborg Kommunes Tandpleje betjener mellem 42-43.000 børn og unge. Kommunen startede i 2002 med at foretage en analyse af den nuværende struktur og har de efterfølgende 3-4 år omorganiseret tandplejen, således at 32 klinikker er blevet til 10 større tandplejecentre. Omstruktureringen havde ikke til formål at spare på udgifterne til tandplejeområdet, men derimod var der fokus på at få tandplejen forbedret på en række områder med de samme ressourcer. Tandplejen har 125 ansatte (2004 tal) og hvert af de nye tandplejecentre betjener mellem 4-5.000 børn. De 10 nye tandplejecentre blev til dels indrettet i eksisterende bygninger, nogle steder var det nødvendigt med tilbygninger og enkelte udmøntedes i nybygninger. Fordele ved ny struktur På lang sigt en årlig besparelse på 1 mio. kr. Udgiften til opdateringen af 32 klinikker var nærmest lig med nyetableringen af de 10 tandplejecentre. Lavere udgifter til vedligehold ved 10 tandplejecentre i forhold til 32 tandklinikker. Udvidede åbningstider, der tilgodeser forældre, som gerne vil deltage udenfor normal arbejdstid, samt for de unge patienter. Færre aflysninger ved sygdom pga. mere personale på de enkelte tandplejecentre. Bedre og moderniseret udstyr, der gavner flest mulige patienter Faglig synergi til tandplejepersonalet, som også er med til at fastholde og tiltrække tandplejepersonale. Ekstra behandlingsrum skabte mulighed for behandling af 2 patienter på samme tid af 1 tandlæge. Ny ledelsesstruktur, der styrkede den ledelsesmæssige organisering af tandplejen. 22