Dansk Atletik Forbund Spring truppen. Rev

Dansk Atletik Forbund Spring truppen. Rev. 31.01.2009 Notat vedrørende fastsættelse af profiltal for tests i spring.: Dette notat indeholder en samlet gennemgang af de testøvelser, der i forhold til atletikkens 4 springdiscipliner, benyttes i de FELTTEST som DAF afvikler 2 gange om året, henholdsvis december / januar og i maj. I de feed back skema der udarbejdes efter hver felttest, og som DAF udsender til hver enkelt aktiv og personlig træner, fremgår der dels den aktives test resultater, men også nogle 100 % -reference værdier for udvalgte test, som benyttes til at give en vurdering af den aktives niveau. Disse 100 % -værdier er opstillet ud fra et empirisk materiale, som består af en masse data fra de samme test, der igennem årene er gennemført rundt omkring i verden på atletikudøvere med et højt internationalt niveau. Indenfor spring, har vi i DAF gennem de sidste 12-15 år rent faktisk har haft og har stadig udøver der præstere resultater på højt internationalt niveau og deres testværdier indgår selvfølgelig også i dette materiale. Vi har i DAF valgt at tage udgangspunkt i et resultat niveau i de 4 spring discipliner, svarende til de objektive A1-krav, som benyttes i vores elitesatsning. Vi har undersøgt en stor mængde testværdier på aktive med dette A1- resultat niveau og ud fra disse, samt en subjektiv tilpasning af de naturlige udsving der vil være, har vi fastsat de 100% reference værdier, som altså bliver benyttet i den feed back der gives efter hver samling. Det er i den forbindelse vigtigt at understrege, at der således IKKE er tale om en facitliste med den eneste sandhed, men om nogle retningsgivende referenceværdier, som giver en indikation på, hvor en standard springer bør befinde sig i forhold til de pågældende test, for at der kan være en realistisk forventning om at opnå resultater der svare til vores A1 krav. Der er mange måder at springe f.eks. 7,95 meter i længdespring for mænd på, så værdierne er altså en slags gennemsnit værdi for hvad det kræves og derfor skal de naturligvis primært bruges som et udgangspunkt for en individuel vurdering af den enkelte udøver. Det er også vigtigt at understrege, at der for unge aktive er et godt stykke op til netop disse 100 % - værdier og et A1 resultat niveau. Derfor skal de resultater der fremkommer, efter en gennemført felttest også primært benyttes til at følge de unge talenters udvikling og dermed til at vejlede talenterne og deres træner om i hvilken retning det måske vil være en god ide at satse den kommende periode. Note.: I forhold til det I modtager efter hver felttest eller som I her læser, er I altid meget velkommen til at tage kontakt til os for en snak om dette. Det samme gælder, hvis der skulle være fejl i det materiale I modtager efter en test. Der er rigtig mange tal at holde styr på og derfor kan der forekomme fejl, som vi ikke lige fanger i farten. Da der er tale om objektiv reference værdier, men med en subjektiv tilpasning, er vi også villige til at tage en snak om disse 100 % -reference værdier og om nødvendigt justere dem, hvis der foreligger argumenter og materiale der viser at dette er nødvendigt. Side 1 af 8

FELT TEST - SPRING.: 0 20 meter sprint: Denne test benyttes alene i forhold til højdespringere, da deres tilløbs længde er begrænset i forhold til de øvrige 3 spring. Hvorfor: Hurtighed er også i højdespring en vigtig faktor og en hurtig acceleration giver den aktive tid til at fokusere mere på rytme og kropspositionen i en større del af tilløbet, således springeren opnår den bedste forberedelse i forhold til afsæts forberedelse og selve afsættet. Endvidere benyttes accelerationsevnen også i den sidste fase af tilløbet og evnen til at accelerere vil derfor være, om ikke den vigtigste så en interessant egenskab for en højdespringer. Hvordan: Der er tale om en accelerationstest, der måler tiden på de første 20 meter i et sprintløb. Tiden måles med elektroniske fotoceller, der er placeret med en afstand af 20 meter. Springeren starter stående 1 meter før den første fotocelle og løber således fra dette mærke, med maximal acceleration gennem de 2 sæt fotoceller. Reference værdier: Disse fremgår af den sidste side i dette dokument. 0 40 meter sprint: Denne test benyttes til såvel længde-, tre- og stangspringere. Distancen er dels valgt ud fra de normalt anvendte tilløbs længder der anvendes indenfor disse 3 spring discipliner, samt ud fra at der også skal være tale om en form for accelerations test. Hvorfor: Hurtighed er en meget vigtig faktor i de 3 nævnte spring og en hurtig acceleration giver den aktive tid til at fokusere mere på rytme og kropspositionen i en større del af tilløbet, således springeren opnår den bedste forberedelse i forhold til afsæts forberedelse og selve afsættet. Endvidere benyttes accelerationsevnen også i den sidste fase af tilløbet og evnen til at accelerere vil derfor være, en ganske interessant egenskab for disse springere. Hvordan: Der er som sagt tale om en accelerationstest, der måler tiden på de første 40 meter i et sprintløb. Tiden måles med elektroniske fotoceller, der er placeret med en afstand af 40 meter. Springeren starter stående 1 meter før den første fotocelle og løber således fra dette mærke, med maximal acceleration gennem de 2 sæt fotoceller. Reference værdier: Disse fremgår for den enkelte disciplin af den sidste side i dette dokument. Flyvende 20 meter sprint (30 til 50 meter.): Denne test benyttes til alle 4 spring discipliner. Hvorfor: Flyvende 20 m. er et udtryk for den maksimale hastighed for den pågældende springer, hvilket er særdeles interessant indenfor spring. I forhold til højdespring er det dog ikke helt i samme udstrækning som for de øvrige 3 discipliner. Netop evnen til at opnå højest mulig tophastighed 6 til 1 meter før afsættet i såvel længde-, tre- og stangspring er meget afgørende for resultatet i konkurrence situationen. Dette er således en af de vigtigste fysiske parametre for disse 3 spring discipliner. Der er ikke valgt flyvende 30 meter, da springere med deres tilløb på mellem ca. 40 og 55 meter ikke har et behov for at holde den højest mulige hastighed over så lang en distance. Hvordan: Måles med elektroniske fotoceller, der er placeret med en afstand af 20 meter. Springeren har 30 meter indløb og starter således 30 meter før den første fotocelle og løber fra dette mærke, med maximal acceleration og højest mulige hastighed gennem de 2 sæt fotoceller. Reference værdier: Disse fremgår for den enkelte disciplin af den sidste side i dette dokument. Side 2 af 8

150 m: (indgår p.t. ikke i de test vi har udført, men vil komme med fra maj 2007.) Denne test benyttes til såvel længde-, tre- og stangspringere. Hvorfor: Testen er medtaget fordi der i flere undersøgelser er påvist en stor sammenhæng mellem den tid man løber denne distance og springerens evne til at opbygge og ikke mindst kontrollere hastigheden i sit tilløb. Endvidere er der et stort sammenfald i den løbestil der anvendes i et tilløb og den måde man løber en sådan test på. Hvordan: Start 150 m fra mål. Tiden er håndstoppet og tages fra første fodisæt og til passage af målstregen. Løbes i opdelt bane og fra alm. stående start. Reference værdier: Disse fremgår p.t. ikke af materialet, men vil senere også komme til at fremgå af den sidste side i dette dokument. Squat-jump (SJ): Hvorfor: Denne test benyttes sammen med CMJ - testen, da værdien af denne test alene ikke har ret stor betydning for resultat niveauet i de forskellige springdiscipliner, Dette skyldes at der her er tale om en meget stor andel af koncentrisk muskelarbejde. Høje værdier indikerer derfor, at den aktive har højt koncentrisk styrke niveau. Hvordan: Stående på springmåtte og uden armtræk. Armene fikseres i siden, og der startes fra ca. 90 grader i knæleddet, hvor den aktive skal stå helt stille inden opspringet. Det er altså primært kraftudviklingen fra benene der måles. Reference værdier: Disse fremgår for den enkelte disciplin af den sidste side i dette dokument, men skal primært ses i sammenhæng med CMJ. Counter movement jump (CMJ): Hvorfor: Denne test benyttes i sammenhæng med SJ. Værdierne i CMJ er en grad mere relevant i forhold til resultat niveauet i de 4 spring. Dette skyldes, at modbevægelsen (ned-op), som udføres inden opspringet, også kaldet forspænding, stiller krav om en hvis grad af excentrisk muskelstyrke, for at det er muligt at opnå de bedste resultater. Udførselen stiller endvidere også krav til den aktives timing i den samlede spring bevægelse og mangel denne, er det en klar indikation på manglende indhold af spring træning. Hvordan: Stående på springmåtte, man starter fra en oprejst position, nogle med armene hævet over hovedet, dernæst følger en kraftfuld ned-op bevægelse og et timet armtræk. At vi har valgt at udfører testen med armtræk skyldes, dels at dette øger kravet til excentrisk muskelstyrke og dels stiller større krav til timing i den samlede udførelse. Reference værdier: Disse fremgår for den enkelte disciplin af den sidste side i dette dokument, men skal primært ses i sammenhæng med CMJ. Sammenligningen mellem SJ og CMJ er en indikation for hvilket styrke niveau den aktive er i besiddelse af og jo flere cm. der er i forskel mellem SJ og CMJ jo bedre og dermed indikation på en fornuftigt excentrisk styrke niveau, som er af afgørende betydning indenfor ikke mindst spring. Er CMJ kun få cm. bedre end SJ, eller slet ikke, er det en klar indikation af at manglende styrke og dette bør der derfor straks tages hånd om. Fodleds test: Hvorfor: Fodledenes arbejde har afgørende betydning for kontakttiden i både afsættet samt i hvert skridt i tilløbet. Testen giver en indikation på den aktive spændstighed, hvilket er evnen til at udvikle størst muligkraft på kortes mulig tid. For springere tager et typisk afsæt i længde-, tre- og stangspring mellem 130 og 160 ms., mens det i højdespring kan variere en hel del mellem 140 til 200 ms. Dette er særdeles korte tid til at udvikle de store kræfter der behøves for at opnå de ønskede resultater indenfor spring. I tilløbet er kontakt tiderne endnu kortere, ofte mellem 80 til 100 ms. Side 3 af 8

Har springeren ikke evnen til at udvikle høj kraft indenfor disse korte tidsintervaller, vil det være svært at opnå et interessant resultat niveau. Hvordan: Testen laves ved at den aktive hoppe 12 gange med strakte ben på en kontaktmåtte, som kan måle både kontakt tiden på måtten og tiden i luften (svæve tiden.) i ms. 1/1000 sek. Afsættene udføres med fokus på kort kontakt tid på måtten og længst mulig tid i luften. De 2 første afsæt og de 2 sidste afsæt bruges ikke i testen og der beregnes således et gennemsnit på såvel kontakt tid og svæve tid af de 8 midterste spring. Der beregnes en faktor (ratio) ved at dividere kontakt tiden op i svæve tiden. Reference værdier: Disse fremgår for den enkelte disciplin af den sidste side i dette dokument. Vi vil dog her supplere med nogle yderligere oplysninger om netop denne test. Faktor (ratio): Jo højere værdi jo bedre, da en høj faktor er indikator for, at den aktive har gode stærke og spændstige fodled / ankler. Er værdien i den lave ende (under 3,5) anbefales det, at der sættes en hel del fokus på træning af fodled / ankler i den daglige træning. Kontakt tid.: Jo lavere værdi, jo bedre, da kontakt tiden er indikator for hvor spændstig den aktive er, eller sagt på en anden måde, hvor effektiv det neuromuskulære system virker omkring ankel / fodledene. Kontakt tider over 150, bør forbedres via spring træning samt, for de ældre aktive med tung styrke træning. ( Tung styrke træning forudsætter flere års alm. styrke træning!! ) Svæv tiden.: Jo højere værdi jo bedre, da svæv tiden er indikator for hvor meget kraft den aktive kun udvikle primært over ankel leddet i forhold til sin kropsvægt. Svæve tider under 525 bør ligeledes forbedres via styrketræning. ( Tung mest effektiv, men forudsætter flere års styrketræning.) samt spring træning. Yderligere uddybning!! Testresultaterne kan, da der stilles store krav til det neuromuskulære system, forholdsvist nemt påvirkes i negativ retning ( langsomme kontakt tider ) i de perioder, hvor der trænes meget hårdt og hvor det neuromuskulære system derfor ikke er optimalt restitueret. En fremgang i svæv tiden, betyder normalt en øget styrke omkring fodleddet, men for at der kan være tale om en entydig positiv fremgang, skal kontakt tiden helst ligge på samme niveau som ved foregående test. Er der samtidig med en øget svæv tid også tale om en øget kontakt tid, kan der ikke udledes samme positive budskab, da der så blot kan være tale om, at den aktive bruger mere tid til at udvikle den samme eller en større kraft og er der tale om kontakt tider over de 150 ms, vil denne øgede kraftudvikling ( øget svæv tid ) IKKE kunne anvendes i et afsæt og dermed reelt ikke af den store interesse. En reduktion af kontakt tiden, hvor niveauet på svæv tiden fastholdes eller øges, vil være et entydigt positivt signal, mens en reduceret kontakt tid sammen med en reduceret svæv tid, ikke giver ret meget mening, med mindre der er tale om, at kontakt tiden er kommet under de 150 ms i forhold til tidligere test og at faktor værdien er over minimum 3,5. 5 spring fra stående: Hvorfor: Denne test giver en god indikation af den aktive evne til kraftudvikling i flere på hinanden følgende spring med en gradvis øget andel af excentrisk muskelarbejde. Den stiller også store krav til den aktives teknik og evne til at time den samlede spring bevægelse og balance i flere på hinanden følgende afsæt. Testen er særdeles anvendelig til unge udøvere der ikke har opnået tilstrækkeligt springkraft og eksplosiv styrke i benene, til at det er forsvarligt at teste dem i 5 spring med tilløb. Testen anvendes dog også til senior aktive, men har ikke så stor relevans som testen med tilløb har. Udover at der er tale om begrænsede krav til den excentriske styrke, er denne test også forbundet med forholdsvis lange kontakt tider i de 5 afsæt. Hvordan: Stående med samlede ben i en passende afstand fra sandkassen, således det er muligt at spring maximalt uden at lande i sandkassen efter 4 spring! Det første afsæt er et samlet afsæt på begge ben og kraftigt armtræk, springeren lander der på det ene ben og springer derfra (2 ed afsæt) Side 4 af 8

videre til landing på det modsatte ben. Dette fortsætte så der i alt bliver 5 afsæt og landingen efter det 5 afsæt sker på samlede ben i sandkassen. Reference værdier: Disse fremgår for den enkelte disciplin af den sidste side i dette dokument. For ungsenior og senior aktive skal resultatet sammenholdes med 5 spring med tilløb. 5 spring med tilløb: Hvorfor: Denne test giver en rigtig god indikation af den aktive evne til kraftudvikling i flere på hinanden følgende spring med meget høj andel af excentrisk muskelarbejde. Den stiller også store krav til den aktives teknik og evne til at time den samlede spring bevægelse og balance i flere på hinanden følgende afsæt. Testen stiller store krav til den aktive springkraft og eksplosive styrke og anbefales derfor ikke umiddelbart til unge udøvere. Der er stor sammenhæng mellem testværdierne og resultat niveauet i de 4 spring, men dog størst i forhold til trespring og længdespring. Udover at der er tale om en meget stor andel af excentriske muskel arbejde, er denne test også forbundet med forholdsvis korte kontakt tider i de 5 afsæt, hvilket yderligere gør denne test særdeles relevant. Vi anvender fri tilløbslængde, da højere fart stiller større krav til den aktives excentriske kapacitet og behersker den aktive høj hastighed og får dette overført til et bedre resultat er dette yderst relevant. Hvordan: Udføres som trespring, men dog med 5 afsæt i stedet for de 3 der er i trespring. Længde, højde og stangspringere laver ofte 5 løbespring, mens trespringere ofte starter med et hink efterfulgt af 4 løbespring. Efter sidste afsæt landes der i en sandkasse i lighed med længde- og trespring. Reference værdier: Disse fremgår for den enkelte disciplin af den sidste side i dette dokument. Kuglekast bagover: Hvorfor: Denne test giver en indikation af den aktive evne til at udvikle dynamisk eksplosiv styrke, samt time en total bevægelse, hvor der fokuseres på fuld udstrækning i alle led. Der er tale om en forholdsvis teknisk øvelse, men ikke sværere end at alle med blot en rimelig træning af denne vil kunne beherske teknikken i testen. Testen giver også en indikation af den aktives almene kropsstyrke, da der i denne total bevægelse jo netop benyttes rigtig mange muskelgrupper i en timet eksplosiv bevægelse. Vi vil fremover anvende kast med både tunge og lette kugler, de tunge er interessante i januar, mens de lette er mere interessante i maj. Drengene kommer således til at kaste med 7,26 kg og 4,0 kg. mens pigerne kaster med 4,0 og 3,0 kg. Hvordan: Stående på kuglestødsplanken med ryggen til kasteretning, bøj ned i benene og kast kuglen bagover op over hovedet. Reference værdier: Disse fremgår p.t. kun delvis (kun de tunge kugler) af materialet sidst i dette dokument, men vil senere vil også værdierne for de lette kugler komme til at fremgå af den sidste side i dette dokument. Dybe ben: Hvorfor: For en springer er styrken i benene (og kroppen generelt) særdeles vigtig. Der stilles store krav til såvel den maximale-, den eksplosive- som den excentriske styrke i samtlige 4 spring discipliner. Dybe ben er en grundlæggende øvelser for opbygning af styrke i benene og derfor tester vi de aktives styrke i denne øvelse i december /januar. Det er også tænkt som en kontrol af, om de unge aktive har indlært den teknik der skal bruges for at udfører de dybe benbøjninger, således der ikke opstår uheldige skader når der senere for alvor skal trænes med store belastninger. Side 5 af 8

I forhold til spring, trænes der dog i højere grad med primært halve benbøjninger, men det anbefales at der hvert år i den generelle forberedelses periode trænes dybe ben og derfor er det denne test der er valgt i december / januar. Hvordan: Almindelig udførelse af dybe benbøjninger. Kan laves som fx en 3 gentagelsesmax, hvor resultatet ca. vil svare til 92,5 % af max, hvorved en max altså kan beregnes. Vi har valgt at arbejde med % af kropsvægt (% af BW) netop fordi det er den relative styrke der er interessant, altså hvor stærk man er i forhold til sin kropsvægt. Reference værdier: fremgår for den enkelte disciplin af den sidste side i dette dokument. Frivend: Hvorfor: I lighed med dybe ben er frivend en god indikator for hvilket styrkeniveau den aktive er på, øvelsen indikere i højere grad end dybe ben det generelle eksplosive styrke niveau, da den jo er det vi kalder en totaløvelse. Det er også en kontrol af de unge aktives tekniske niveau i denne yderst relevante træningsøvelse. Øvelsen bør indgå i styrketræningen af alle springere. Hvordan: Testen laves som enten en 1RM eller en 3RM max-test, og resultater udregnes i forhold til % af BW (se ovenfor) Reference værdier: fremgår for den enkelte disciplin af den sidste side i dette dokument. Cooper-test: Hvorfor: Testen udføres fordi det er vigtigt for den daglige træning at den aktive, også springere har en rimelig aerob kapacitet. Dels for at kunne gennemfører de 2-2½ timers daglig træning med et fornuftigt kvalitativt indhold, men i høj grad også fordi at en ringe aerob kapacitet vil give den aktive særdeles dårlige betingelser for at restituere efter intensiv træning som styrke og spring træning. Og netop restitutions evnen er ofte indenfor spring den begrænsende faktor i forhold til at kunne tåle en stor mængde høj intensiv disciplin specifik træning. Hvordan: 12 min løb på bane efter en vis opvarmning. Ved løb på bane gives en rimelig præcis distancemåling og ens løbeforhold på tværs af lokaliteter. Reference værdier: I forhold til en optimal restitution har vi fastsat en reference værdi for piger til 2800 meter mens drengenes værdi er sat til 3000 meter. Århus den. 27. november 2007 Renata P. Nielsen Elitecentertræner, spring Ole Kvist Elitecentertræner, spring Lars Nielsen Sportschef og Cheftræner, DAF Side 6 af 8

Længde (K) Længde (M) Renata P. Morten Jensen Nielsen Testøvelse.: 6,50 meter 7,95 meter 6,96 meter 8,25 meter 0-20 meter sprint sek. -- -- -- -- 0-40 meter sprint sek. 5,10 4,65 5,05 4,54 Flyv. 20 meter (30-50 m.) sek. 2,15 1,94 2,10 1,78 150 meter sek. 17,0 15,4 16,7 14,6 CMJ ( kontaktmåtte.) cm. 57 70 65 64 SJ ( kontaktmåtte.) cm. 47 58 -- 57 Fodledstest Ratio 4,2 4,6 4,3 3,5 Fodledstest kontakttid m. sek. 140 140 132 171 5 spring f/ stå. m. 14,40 16,75 14,75 14,33 5 spring m/ tilløb m. 19,00 22,30 20,02 20,70 Kuglekast bagover 3,0 kg m. 18,10 -- 20,10 Kuglekast bagover 4,0 kg m. 15,50 22,50 17,25 18,65 Kuglekast bagover 7,26 kg m. -- 16,00 14,75 Dybe ben % af BW 140% 160% 177% / 110 kg. 157% / 130 kg. Frivend % af BW 110% 145% 121% / 75 kg. 142% / 125 kg. 12 min Coopertest m. 2800 3000 -- 2980 Højde / vægt 176 / 63 188 / 88 Sæson 1993/1994 2006/2007 Højdespring Højdespring Pia Zinck Michael (K) (M) Mikkelsen Testøvelse.: 1,91 meter 2,26 meter 1,94 meter 2,27 meter 0-20 meter sprint sek. 3,00 2,74 3,00 -- 0-40 meter sprint sek. -- -- -- -- Flyv. 20 meter (30-50 m.) sek. 2,40 2,14 2,37 -- 150 meter sek. -- -- CMJ ( kontaktmåtte.) cm. 59 75 61 -- SJ ( kontaktmåtte.) cm. 50 64 -- -- Fodledstest ratio 4,2 4,4 4,3 -- Fodledstest kontakttid m. sek. 155 155 145 -- 5 spring f/ stå. m. 14,00 16,40 13,58 -- 5 spring m/ tilløb m. 18,20 21,80 18,53 -- Kuglekast bagover 3,0 kg m. 18,10 -- -- Kuglekast bagover 4,0 kg m. 15,50 22,50 15,83 Kuglekast bagover 7,26 kg m. 16,00 Dybe ben % af BW 140% 160% 175% / 100 kg. -- Frivend % af BW 105% 140% 132% / 75 kg. -- 12 min Coopertest m. 2800 3000 -- -- Højde / vægt 169 / 57 Sæson 1996/1997 Side 7 af 8

Trespring (K) Trespring (M) Dorthe Jensen Anders Møller Testøvelse.: 13,95 meter 16,65 meter 13,84 meter 17,01 meter 0-20 meter sprint sek. -- -- -- -- 0-40 meter sprint sek. 5,15 4,70 5,16 4,64 Flyv. 20 meter (30-50 m.) sek. 2,20 1,99 2,18 1,94 150 meter sek. 17,3 15,8 15,7 CMJ ( kontaktmåtte.) cm. 57 70 51 68 SJ ( kontaktmåtte.) cm. 49 60 -- 55 Fodledstest ratio 4,2 4,6 4,8 5,0 Fodledstest kontakttid m. sek. 150 150 131 139 5 spring f/ stå. m. 14,50 17,15 13,70 17,17 5 spring m/ tilløb m. 19,50 23,20 20,40 23,80 Kuglekast bagover 3,0 kg m. 18,65 -- Kuglekast bagover 4,0 kg m. 16,00 23,00 13,47 21,33 Kuglekast bagover 7,26 kg m. -- 16,30 15,04 Dybe ben % af BW 150% 165% 150% / 90 kg. 192% / 150 kg. Frivend % af BW 110% 150% 117% / 70 kg. 163% / 127,5 kg. 12 min Coopertest m. 2800 3000 -- 3090 Højde / vægt 175 / 60 185 / 78 Sæson 1996/1997 2006/2007 Stangspring Stangspring (M) Marie Bagger Piotr Buciarski (K) Bohn Testøvelse.: 4,25 meter 5,60 meter 4,35 meter 5,75 meter 0-20 meter sprint sek. -- -- -- -- 0-40 meter sprint sek. 5,20 4,80 5,28 4,42 Flyv. 20 meter (30-50 m.) sek. 2,25 2,05 2,26 1,96 150 meter sek. 17,6 16,0 CMJ ( kontaktmåtte.) cm. 57 70 51 -- SJ ( kontaktmåtte.) cm. 47 58 -- -- Fodledstest ratio 4,0 4,4 4,2 4,5 Fodledstest kontakttid m. sek. 140 140 133 139 5 spring f/ stå. m. 14,20 16,60 12,65 16,40 5 spring m/ tilløb m. 18,50 22,00 17,25 -- Kuglekast bagover 3,0 kg m. 18,10 -- -- -- Kuglekast bagover 4,0 kg m. 15,50 22,50 Kuglekast bagover 7,26 kg m. -- 16,00 Dybe ben % af BW 130% 150% 146% / 95 kg. -- Frivend % af BW 120% 140% 105% / 67½ kg. 171% / 135 kg. 12 min Coopertest m. 2800 3000 -- -- Højde / vægt 178 / 65 183 / 79 Sæson 1999/2000 2002/2003 Side 8 af 8