MOTORIK SPRING- KOORDINATION

Save this PDF as:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "MOTORIK SPRING- KOORDINATION"

Transkript

1 MOTORIK & SPRING- KOORDINATION

2 MOTORIK Ved motorik mener man sammenspillet af kroppens forskellige muskelgrupper i forhold til hinanden og til de ydre omgivelser. Motorik kan defineres som evnen til hurtigt at kunne lære nye bevægelsesmønstre og kunne ændre og tilpasse sine bevægelser efter nye anvisninger og situationer. Afhængigt af formålet med træningen kan motorik deles op i almen og speciel motorik. Motorik er således et generelt begreb. Man siger at en person kan have en god motorik hvilket viser sig i forskellige typer af komplekse lege, fx jorden er giftig, eller på forskellige forhindringsbaner. Total kropsmotorik, eller fuldstændig kropskontrol, kan defineres som at man kan udføre et antal komplekse bevægelser samtidig. En god motorik hos de unge giver ikke bare bedre resultater rent idrætsmæssigt, men mindsker også risikoen for overbelastninger og skader. Udviklingen af den specielle motorik bliver først aktuel i ungdomsårene når en disciplingruppe er aktuel for den aktive. På legestadiet er det begrebet almen motorik vi skal fokusere på og udvikle. Følgende kan være en definition på almen motorik: En bred samling af bevægelsesfærdigheder som er opnået både fra forskellige idrætter og hverdagslivet Balance er et nærliggende begreb når man taler om motorik. Det kan være et generelt begreb, fx kan man sige at en person har en god balance når man løber hæk. Balance kan også være specifik i forbindelse med et led, fx et fodled, så man gennem balancetræning forebygger skader i det pågældende område. Desværre er det ikke normalt at træne motorik og balance på samme metodiske måde som andre færdigheder. Dette bør derfor huskes og kan nemt praktiseres som en del af den almindelige træning uden at der skal afsættes for meget tid specielt til dette. 1

3 Udvikling af den almene motorik At vi udvikler den almene motorik har stor betydning for den senere indlæring af den grundlæggende teknik i atletikdisciplinerne som bliver mest aktuel på det basale stadie. Almen motorik har også betydning for udviklingen af den specielle motorik som er et som anvendes i forbindelse med den fintekniske træning i de følgende år. Nogle af de koordinationsmæssige faktorer det er vigtigt at vi udvikler gennem almen motoriktræning, er følgende: BALANCE og EVNEN TIL AT HOLDE LIGEVÆGTEN Balance eller evnen til at holde ligevægten vil sige at man i forskellige situationer kan holde balancen og genfinde den hvis den forstyrres. Behovet for at holde balancen findes i alle bevægelsesformer, ikke mindst i løbe-, spring- og kasteøvelserne. REAKTIONSEVNE Reaktionsevnen er evnen til hurtigt at reagere på forskellige signaler, fx når man ser noget (en bold bliver kastet til mig) føler noget eller hører noget (fx et startskud). EVNEN TIL AT TILPASSE og VARIERE Evnen til at tilpasse og variere er evnen til hurtigt at forandre sine bevægelser i forskellige situationer. Fx når bolden springer skævt op når jeg skal fange den, eller når jeg skal tilpasse skridtlængden lige før et spring. EVNEN TIL AT ORIENTERE SIG Evnen til at orientere sig er evnen til ved forskellige bevægelser at vide hvor og på hvilken måde kroppen befinder sig i rummet ( op og ned, vende ryggen til, være tæt på hækken ) EVNEN TIL AT BEVÆGE SIG MED RYTME Evnen til at bevæge sig med rytme er evnen til at bevæge sig uden bevægelser i ryk. Alle rigtige bevægelser udføres med en vis rytme. Denne kan skabes af personen selv (fx ved løb), men også af en ydre påvirkning (til eksempel musik). EVNEN TIL AT DIFFERENTIERE Evnen til at differentiere er evnen til at kunne udføre bevægelser med en passende hastighed, kraftindsats og præcision. Fx tilpasse bevægelsen og kraften i et kast af en bold så den kan gribes. Hvad sker der hvis et barn fx løfter et tomt mælkekarton som det tror er fuldt? TIMING eller KOORDINERINGSEVNE Timing eller koordineringsevne vil sige evnen til at sammensætte kropsdelenes bevægelser til en kontinuerlig helhedsbevægelse. Et eksempel på dette er at koordinere arme og ben ved løb lige som ved spring og kasteøvelser. 2

4 I vores stræben efter at udvikle de motoriske egenskaber bør vi udnytte aktivitetsformer som samtidigt får indflydelse på mange egenskaber. Det gør vi bedst ved at have så mange varierede øvelser med legeagtige bevægelsesmønstre med som muligt. Bestræbelsen skal ikke gå på at få lært komplicerede øvelser perfekt (fx atletikdiscipliner). At lege og vekslende øvelser også ud fra et psykologisk aspekt er egnede til træning af børn er helt sikkert ikke noget tilfælde. Formentlig er børns psykiske udviklingsniveau godt tilpasset hvad de behøver af fysisk træning. Desuden er forskellige lege den bedst tænkelige måde at udvikle grund- og reaktionshurtighed på. Desuden er lege den bedst tænkelige form at udvikle grund- og reaktionshurtighed på, egenskaber som det ifølge basismodellen er vigtigt at begynde at træne tidligt. Målet er at man i løbet af de tidligste år skal skabe en virkelig god almen motorik som siden på en positiv måde kan rettes mere mod atletik og dermed komme til at ligge til grund for en veludviklet teknik. 3

5 SPRINGKOORDINATION Metodiske anvisninger Man skal ikke ændre udførelsen af en basisøvelse før ungdommerne behersker øvelsen perfekt. Sørg for at træningen ikke bliver ensidig. Vær opmærksom på problemet med skader hvor først og fremmest fødder, knæ og ryg er i farezonen. INGEN ekstrabelastninger i form af sandsække eller lignende må forekomme. Begræns indledningsvis øvelsernes sværhedsgrad, så den i høj grad tager hensyn til ungdommernes svage fysik. Hellere en simpel øvelse som udføres korrekt i stedet for en sværere. Den tekniske udførelse skal altid være i centrum. Den tekniske udførelse skal observeres nøje og træningen bør afbrydes hvis ungdommerne ikke formår at udføre øvelsen rigtigt. De forstår måske ikke hvordan øvelsen skal udføres eller er pga. træthed ikke i stand til at udføre den korrekt. I de første år bør vertikale spring prioriteres før de sværere horisontale. Træningen bør ikke indeholde for mange spring med høj intensitet. Eksempelvis: hink max stk. løbespring max spring og hækkehop hop 4

6 SPRINGKOORDINATION Trinvis udvikling med variation Varier styrkeindsatsen Ved hjælp af forskellige redskaber som bænke, plinte og hække samt ved at ændre afstand mellem redskaberne. Varier hastigheden Spring uden og med tilløb. Spring med koordinationsløbsindslag. Varier rytmen Markeringer og zoner. Musik. Betoninger af udførelsen lang-kort, hurtig-langsom osv. Varier bevægelsesdetaljer Diagonalt eller dobbelt armtræk. Bøjet eller strakt svingben. Varier bevægelsesretningen Vertikalt eller horisontalt rettede spring. Spring til siderne. 5

7 SPRINGKOORDINATION Teknisk beskrivelse Ved al springkoordination gælder følgende: 1, En aktiv og kraftfuld udførelse 2, Afspændt kropsholdning og svingbeværelser 3, Oprejst kropsholdning 4, Fuldstændig udstrækning i fod-, knæ- og hofteled ved afsæt 5, Aktivt arbejde med armene tæt ved kroppen (mht. balance og rytme) 6, Timing mellem bevægelserne i arme og ben GRUNDØVELSER Ved springkoordinationstræning begynder man altid med at lære et antal grundøvelser som er fundamentet i alle former for koordinativ springtræning og hvor dele deraf også er grundlaget for en god teknik i den pågældende springdisciplin. Det er derfor vigtigt at disse grundøvelser gennemføres så godt som muligt, og at man altid bestræber sig på en optimal udførelse Hop med samlede ben a, samlede ben b, dobbelt armtræk c, stor fjedring i knæ- og hofteled Ankelhop a, samlede ben b, dobbelt armtræk c, aktiv fjedring d, giv kun lidt efter i knæleddet Hækkehop a, meget aktiv landing + afsæt b, giv så lidt efter i knæ og hofte som muligt c, aktiv fjedring Gadedrengeløb a, aktiv fodisætning med greb om underlaget b, låret op til vandret c, diagonalt armtræk Spring med galopagtigt afsæt a, aktivt greb om underlaget b, låret op til vandret c, diagonalt armtræk Løbespring med markering af svævefasen a, basis som i løbespring b, hæng i flyvefasen c, afspændt udsving af underbenet d, aktivt gribende bevægelse mod underlaget Hink a, som løbespring b, springbenets lår op til vandret inden fodisættet 6

8 Teknisk progression Indlæring af de rigtige bevægelser, ikke mindst i fodisættet i fladspring, er af meget stor betydning da man ved en forkert udførelse har meget stor risiko for ret alvorlige skader på både kort og ikke mindst på lang sigt. Disse skader kan omfatte både fodskader, knæskader, springerknæ, ryg- og lændeskader. Det må derfor kraftigt anbefales at man bør bruge ekstra meget tid og energi på at læse og forstå dette afsnit om fladspring så skader undgås, og den positive effekt af springtræningen kommer frem til gavn for udøveren. FOKUSPUNKTER: Fodisættet i alle fladspring skal foregå i en aktivt gribende, nedad- og bagudrettet bevægelse, det skal ske på hele foden, og både fod og ankel skal være forspændt. Fodisættet skal ske foran kroppen, foden skal være flekset med tæerne opad mod skinnebenet, så det lige inden foden rammer jorden, ser ud som om det er hælen der rammer jorden først. Derfra trækkes foden bagud og ned, så det er hele foden der rammer jorden. Det er reelt også OK, at man først rammer lidt med hælen i fodisættet og derfra afvikler henover hele foden mens det er en markant og alvorlig fejl hvis man rammer med forfoden i fodisættet. Arbejdet med svingbenet er også en meget vigtig detalje som der skal arbejdes målrettet med fra en tidlig alder. Der skal være fokus på at svingbenet aktiveres hurtigt i hvert afsæt. Fokuspunkterne skal være: Når afsætsfoden rammer jorden, skal låret på svingbenet være tæt på lodret, så knæene er tæt på hinanden. Derfra skal svingbenet trækkes hurtigt frem uden at der skal fokuseres for meget på hvor højt det skal føres op mod vandret. Hoftens arbejde er meget vigtig; der skal derfor være fokus på at hoften kommer med frem i hvert afsæt, en bevægelse der skal times med svingbenet. Det er vigtigere at hoften kommer med frem i afsættet end at fokusere på at svingbenet føres til vandret. I hvert afsæt : Overkroppen skal være tæt på lodret. Afsætsbenet skal i afsættet være strakt helt igennem i både fod-, knæ- og hofteled. Hoften skal være med fremme og være timet med svingbenet. Aktive armtræk i hvert afsæt, forreste hånd op foran ansigtet; udgangspunktet bør være det diagonale armtræk. 7

9 1 Øvelse Øvelse 1: Stående træning af fodisæt på hele foden Start i gang stående position, med vægten på det bagerste ben. (se foto 1.) Det forreste ben løftes op med et spids knæ, underbenet strækkes ud, mens benet sænkes, foden er flexet med tæerne op mod skinne benet. (se foto 2 til 5.) Benet trækkes aktivt nedad og bagud, så fo- den rammer jorden ca cm foran den anden fod. ( se foto 5 til 8.) Fokus er på at HELE foden rammer jorden og at det sker i en aktiv, gribende, nedad- og bagudrettet bevægelse. ( se foto 5 til 8.) SKAL trænes med begge ben. Gentages mindst x pr. ben. Man kan i starten støtte sig til f.eks. en hæk, så det er nemmere at holde balancen og der- med fastholde fokus på selve fodisættet. 8

10 2 Øvelse Øvelse 2: Gående træning af fodisættet på hele foden Udføres som lige beskrevet i den stående udgave af denne øvelse. Nu udføres det blot langsomt gående fremad, således begge ben/fødder nu udfører øvelsen skiftevis. LANGSOM udførelse, men fokus på et aktivt, gribende, nedad og bagudrettet fodisæt på HELE foden. Udføres f.eks. i serie gående over meter. 9

11 3 Øvelse Øvelse 3.: Stående træning af hofte (løft) og svingben: Start i gang stående position med vægten på det ene ben, som her agerer afsætsben. ( se foto 1 til 3.) Det andet ben (svingben) er løftet let fri af jorden, med et let bøjet knæ, foden ca. ud for skinnebenet på afsætsbenet. (se foto 3.) Herfra løftes svingbenet let frem/op og hof- ten føres frem/op, samtidig med at man går let op på tæerne på afsætsbenet. (se foto 4 til 7) Fokus er på at der sker en TIMET bevægelse af hofte og knæ på svingbenet, således disse løftes samtidigt frem/op, samt på at FO- DEN på svingbenet ikke må komme frem foran knæet.( se foto 5 til 7.) Det er vigtigt at det IKKE er FODEN der starter bevægelsen, men at denne blot følger med, når hofte og knæ arbejder frem/op. Når dette beherskes, kan man kombinere den stående træning af fodisættet (øvelse 1.) med denne øvelse, så man får kombineret fodisæt med hofteløft og svingbens- arbejdet. Dette kan med fordel øves stå- ende mellem 2 hække, hvor man støtter på disse for at holde balancen

12 4 Øvelse Øvelse 4.: Gående træning af hofte(løft) og svingben:, foto 1 til 9) Udføres som en udbygning af den gående træning af fodisættet, hvor man nu også tager hofte- og svingsbensarbejdet med i øvelsen. Det anbefales, at man i starten, stopper op og holder balancen i hvert skridt, lige når svingbenet er ført frem/op. ( se foto 7.) Dette dels for at træne lidt balance, men pri- mært for at den aktive selv kan kontrollere sin position, altså: Er hoften fremme, er svingbenet løftet med underben og fod bag knæet (spidst knæ.) samt at man er oppe på forfo- den på afsætsbenet. ( se billedserie 69, foto 7.) Gradvist gennemføres øvelsen som alm. gang / gående afsæt på skiftevis det ene og det andet ben

13 5 Øvelse Øvelse 5.: Små løbespring fra ben til ben med fokus på aktivt fodisæt på hele foden (foto 1 til 9) Denne øvelse er en naturlig fortsættelse af øvelse 4. Den gående udførelse, erstattes nu med nogle meget små, korte og lette afsæt fra ben til ben (små løbespring) Fokus er her igen på det aktive, gribende, nedad- og bagudrettede fodisæt på HELE foden, i landingen i hvert spring. ( se foto 3 til 4 og 8 til 9.) Afsætsbenet strækkes i hvert afsæt godt igennem i både fod-, knæ- og hofteled. ( se foto 2 og 6.) Hoften føres frem/op i hvert afsæt og knæ- et på svingbenet følger bare med i denne bevægelse. Der skal IKKE fokuseres på at løfte sving- benet i denne øvelse, mere end det løft der sker når hoften føres frem/op. Knæet på svingbenet er spidst og foden er således bag knæet. ( se foto 2 og 6.) Midt i det korte svæv, føres underbenet på svingbenet nu frem, og foden er nu foran knæet, da det nu skal være afsæts ben i det næste afsæt. ( se foto 3 til 4 og 7 til 8.) Med hoften fremme og underbenet ført frem med en flexet fod, sker der nu et aktivt, griben- de, nedad- og bagudrettet fodisæt på HELE foden på det andet ben og det næste afsæt er godt i gang. ( se foto 3 til 4 og 8 til 9.) Når øvelsen beherskes i meget roligt tempo, kan man gradvist øge intensiteten

14 6 Øvelse Øvelse 6.: Små hink med fokus på aktivt fodisæt på hele foden, samt timet sving- ben med cykel bevægelse: Træning af svingbenets cykel bevægelse, som sker i svævefasen i hink. Deløvelse 1, ( se, foto 1 til 8.) Udføres stående på et ben, mens det andet laver cykel bevægelse. Knæet løftes, under- benet føres frem, hvorefter benet sænkes og føres nedad og bagud og derfra forfra. Deløvelse 2, ( se foto 1 til 11.) Udføres med små hop på det ene ben, mere eller mindre på stedet. Svingbenet føres rundt i en cykel bevægelse. I starten bør cykel bevægelsen foregår meget langsomt, så den kan kontrolleres, og altså ikke nødvendigvis i takt med de små afsæt. Deløvelse 3, ( se 73, foto 1 til 6.) Når deløvelse 1 og 2, beherskes rimeligt, kan man forsøge at udføre cykelbevægel- sen med lidt mere kraftfulde hinke bevæ- gelser, hvor der så forekommer en større timing i afsæt og svingbens arbejdet.deløvelse 4, ( se billedserie 74, foto 1 til 12.) Små hink fremad med fokus på at svingbe- net arbejder timet med afsættet og i en mere eller mindre tydelig cykel bevægelse. Dette sker ved at hinke over små forhindrin- ger, ca cm høje, hvor svingbenet føres fremad og nærmest bliver stående i luften over/på forhindringen, mens afsætsbenet og kroppen passerer henover forhindringen og frem til landing / næste afsæt. ( se foto 3 til 5 og 8 til 10.) Afstanden varieres efter kapacitet, men det er en god ide at starte med kort afstand de første gange, hvilket kunne være fra mellem 3 til 4 fod. 13

15 6 Øvelse

16 7 Øvelse Træning af hofte- og svingbensarbejdet i lette løbespring, med aktive fodisæt: Denne øvelse er en naturlig fortsættelse af øvelse 5, der bør beherskes i et fornuftigt om- fang, ikke mindst med hensyn til aktive landinger på HELE foden, samt en rimelig udførelse af svingbensarbejdet. Udgangspunktet for denne øvelse er følgen- de fra øvelse 5: Afsætsbenet strækkes godt igennem (fod-, knæ- og hofteled) i hvert afsæt Hoften føres frem/op i hvert afsæt og knæet på svingbenet følger bare med i denne bevægelse. Der skal IKKE fokuseres på at løfte svingbenet, mere end det l øft der sker når dette timet føres frem i afsættet. når hoften føres frem/op. Knæet på svingbenet er spidst og foden er således bag knæet. ) Midt i det korte svæv føres underbenet på svingbenet nu fremad, da det nu over- går til at være afsætsben i det næste afsæt. Med hoften fremme og underbenet ført frem med en flexet fod, sker der nu et aktivt nedad og bagudrettet fodisæt på HELE foden på det andet ben og det næste afsæt er godt i gang. ) I denne øvelse 7, fortsættes arbejdet med svingbenet, men der arbejdes nu med et gradvist øget løft af svingbenet, samt en mere markant fremføring af dette. - Det er VIGTIGT at der er fokus på, at det er hoften og knæet der fører an i denne bevægelse, så der er tale om dels en tydelig fremføring af hof- ten, dels at knæet på svingbenet er spidst Midt i svævet, føres underbenet på svingbe- net fremad ved at der åbnes op i knæleddet så foden kommer frem foran knæet, og man nærmest strækker benet ud foran sig. Samtidig med dette, sænkes foden og hele benet trækkes nedad og bagud i en aktiv be- vægelse. Svingbenet nu er på vej til at blive afsætsben i det næste afsæt. 15

17 7 Øvelse

18 8 Øvelse Øvelse 8.: Træning af hofte- og svingbensar- bejdet i lette hink, med aktive fodisæt: ( se billedserie 76.) Udgangspunktet for denne øvelse er følgen- de fra øvelse 6: (se billedserie 76.) o Afsætsbenet strækkes godt igennem (fod-, knæ- og hofteled) i hvert afsæt. ( se foto 1, 7 og 11.) Hoften føres frem/op i hvert afsæt og knæet på svingbenet følger bare med i denne bevægelse Der skal i starten IKKE fokuseres på at løfte svingbenet, mere end det løft der sker når hoften føres frem/op. o Knæet på svingbenet er spidst og fo- den er således bag knæet, i selve afsættet. ( se foto 1, 7 og 11.) o Svingbenet udfører en cykel bevæ- gelse i gennem svævefasen. Denne betyder at foden på svingbenet, midt i svævet nærmest står stille i luften, mens afsætsbenet og kroppen passere henover denne. o Igennem svævefasen starter foden på svingbenet altså foran kroppen, står midtvejs stille i luften for så at ende bag kroppen lige inden landingen/afsættet i det næste hink. ( se foto 2 til 7.) Denne øvelse 8, udføres med gradvis læn- gere og længere hink og med en mere og mere markant fremføring af hoften og løft af svingbenet. Dette kan med fordel stadig udføres mellem og over lave forhindringer, hvor afstanden gradvist øges. Ved øget indsats (længden på hinkene) bliver fremføringen af underbenet, i den sidste del af svævet også mere markant. Det betyder, at det aktive, gribende bagudrettede fodisæt også bliver mere og mere kraftfuldt, hvilket igen stiller større krav til en hurtig og korrekt fremføring af hofte og svingben. 17

19 8 Øvelse

20 9 Øvelse Øvelse 9.: Lette løbespring med fokus på ti- ming af armtræk: (se billedserie 77) I denne øvelse, tager jeg fat på selve armtrækket, som også er en vigtig del af et korrekt ud- ført løbespring. De fleste har allerede, i de foregående øvel- ser, benyttet sig af en eller anden form for armtræk. Jeg har bevidst valgt, IKKE at fokusere på dette før nu, da andre fokus punkter havde højere prioritet i forhold til en korrekt indlæring. Med øvelserne 1 til 8 på plads, er det dog nu også tid til at se på selve armtrækket i løbespring og hink. Der kan både anvendes diagonalt (enkelt) og dobbelt armtræk, men det er min opfattelse, at det diagonale armtræk er det mest naturlige og dermed det, som man på dette niveau vil have fokus på. Armtræk i løbespring: Et diagonalt armtræk i løbespring, er mere el- ler mindre en kopi af det armtræk der benyt- tes når man løber. Der er blot her tale om, at udførelsen sker mere kraftfuldt, så den matcher det mere kraftfulde afsæt og dermed også den forlængede svævetid der er tale om i et løbespring i forhold til i et løbeskridt. Det er således altid den modsatte arm af benet, der føres frem, mens den anden arm her føres bagud og op/ud til siden, hvor den i løb blot føres bagud. Ved små løbespring, skal armtrækket tilpasses, hvilket betyder, at der er tale om små armtræk bevægelser. Det er dog vigtigt, at der allerede her fokusere på at disse udføres aktivt. Et aktivt armtræk er et armtræk, hvor der arbejdes hurtigt og kraftfuldt, i en timet bevægelse med ikke mindst svingbenet. Jo længere løbespring, jo større armbevægelser. Ved lange løbespring, skal armene føres så højt op, at overarmene er vandrette eller meget tæt på. ( se billedserie 78, foto 4 til 6.) Den forreste arm føres frem og op, mens den strækkes fremad samtidig med at underbenet strækkes frem. Derefter trækkes armen så kraftfuldt tilbage, samtidig med at benet føres nedad og bagud til et aktivt fodisæt. ( se billedserie 78, foto 4 til 6.) Den bagerste arm er løftet op og bagud, men samtidig også ud til siden og væk fra kroppen, således underarmen og håndfladen peger væk fra kroppen. Armtrækket kan i starten med fordel øves gå- ende, og til det formål kan det anbefales at man anvender øvelser 4. Gående træning af hofte(løft) og svingben (se billedserie 79.) Nu tilføjer man så armtrækket og i den stil- lestående fase er der mulighed for at udøveren selv kan kontrollere om han/hun gør det rigtigt. 19

21 9 Øvelse

22 10 Øvelse Øvelse 10.: Lette hink med fokus på timing af armtræk: (se billedserie 80.) I denne øvelse, tager jeg fat på selve armtrækket, som også er en vigtig del af et korrekt udført hink. Et diagonalt armtræk i et hink, er for den ene arm, at betragte som en cykel bevægelse, da armtrækket skal nå hele vejen rundt, for at være klar igen til det næste afsæt på det samme ben venstre arm i billedserie 80, 81 og 82. Der er altså forskel på, hvordan de 2 arme ar- bejder i et hink, om end bevægelserne i selve afsættet er næsten sammenfaldende med ar- menes bevægelse i et løbespring. Armen på samme side som afsætsbenet, ar- bejder i en frem/ tilbage bevægelse, der er tilpasset svingbenet, højre arm i billedserie 80, 81 og 82. Når svingbenet er fremme er armen også ført frem og op foran ansigtet, stort set som i afsættet i et løbespring / længdespring. ( se billedserie 80, foto 1 og 7.) Derfra føres den tilbage bag kroppen. Dette sker hos de fleste ved en bagudrettet bevæ- gelse ned langs med kroppen og til en mere eller mindre strakt position bag kroppen. ( se billedserie 80, foto 2 til 4 og 8 til 11.) Armen modsat afsætsbenet, venstre arm i bil- ledserie 80, 81 og 82, føres i afsættet bagud, op og ud til siden, og med håndfladen væk fra kroppen. ( se billedserie 80, foto 1 til 2 og 7 til 9.) Herfra føres den fremad og frem foran kroppen, hvor den strækkes yderligere fremad ( se billedserie 80, foto 3 til 4 og 8 til 10.) samtidig med at afsætsbenet også føres frem og strækkes. Når afsætsbenet trækkes bagud i det aktive fodisæt, trækkes armen også aktive bagud. ( se billedserie 80, foto 5 til 6.) Ved træning af armtrækket via små hink, skal armtrækket tilpasses, hvilket betyder at der også er tale om små armtræk bevægelser. Det er dog vigtigt allerede her, at fokusere på, at disse udfø- res aktivt. ( se billedserie 82.) Armen modsat afsætsbenet, kan med for- del føres rundt, i en bagud / op / frem / ned cirkel bevægelse, der times med afsættene, således armen mere eller mindre,bare føres rundt den vej. Den anden arm, føres primært bare frem/op og så tilbage, i en timet bevægelse, der også er tilpasset rytmen i hinkene. Et aktivt armtræk, er et armtræk hvor der arbejdes hurtigt og kraftfuldt i en timet be- vægelse, ikke mindst med svingbenet. Jo længere hink, jo større armbevægelser og ved lange hink, skal armene føres så højt op, at overarmene er vandrette eller meget tæt på. Armtrækket kan med fordel øves stående, gående og små hoppende. Til det formål kan det anbefales, at man anvender de første 3 deløvelser der er beskrevet under Øvelse 6 på side 138 i dette afsnit omkring korrekt fladspringsteknik. Nu tilføjer man blot armtrækket og i den stillestående deløvelse (1), er der mulighed for selv at kontrollere, om man gør det rig- tigt, mens deløvelse (2) og (3) stiller større krav til koordineringen. 21

23 10 Øvelse

24 SPRINGKOORDINATION Øvelsesbank 1 Gadedrengehop mod højthængende mål 2 Løbespring over måtte med tilløb 3 Spring i treskridtsrytme over medicinbolde 4 Galopspring 23

25 SPRINGKOORDINATION Øvelsesbank 5 Galopspring over hække 6 Galopspringbane 7 Galopspring op mod et mål 8 Galopspring over forskellige forhindringer 24

26 SPRINGKOORDINATION Øvelsesbank 9 Løbespring i zoner 10 Løbespring i zoner med varierende afstand 11 Løbespring på kasser med øgende højde afsluttende i måtte 12 Løbespring over lave hække 25

27 SPRINGKOORDINATION Øvelsesbank 13 Løbespring med kasser 14 Skiftende hink med løbespring imellem 15 Hink plus løbespring i trespringsrytme 16 Løbespring med variende armtræk (enkelt og dobbelt) 26

28 SPRINGKOORDINATION Øvelsesbank 17 Gadedrengehop med dobbelt armtræk og piruette i luften 18 Gadedrengehop over hække 19 Frøhop 20 Stående længdespring 27

29 SPRINGKOORDINATION Øvelsesbank 21 Hop med samlet afsæt efter mål 22 Opspring på plint med samlet afsæt 23 Figurspring (store variationsmuligheder) 24 Ankelhop med piruette 28

30 SPRINGKOORDINATION Øvelsesbank 25 Ankelhop (også etbens) op på og ned fra lav bænk 26 Ankelhop op på og ned fra lav bænk 27 Ankelhop over lave hække 28 Ankelhop op på kasser 29

31 SPRINGKOORDINATION Øvelsesbank 29 Ankelhop (kombination af 27 og 28) 30 Hop med samlede ben eller ankelhop 31 Sjipning 32 Hop over hække med varierende højde og afstand 30

32 SPRINGKOORDINATION Øvelsesbank 33 Hop med samlede ben på kasser og over hække 34 Hop med samlede ben over hæk med landing i måtte 35 Gadedrengeløb med hængende arme 36 Gadedrengeløb med dobbelt armtræk 31

Teknisk progression. Længdespring

Teknisk progression. Længdespring Teknisk progression Længdespring Den tekniske progression på dette niveau, beskæftiger sig med de grundlæggende øvelser til indlæringen af længdespring. Her kan det, i forhold til en praktisk og måske

Læs mere

Teknisk progression Højdespring

Teknisk progression Højdespring Teknisk progression Højdespring Den tekniske progression på dette niveau beskæftiger sig med de grundlæggende øvelser til indlæringen af højdespring. Her kan det i forhold til en praktisk, måske mere logisk

Læs mere

Træningsøvelser til længdespring Indhold

Træningsøvelser til længdespring Indhold Træningsøvelser til længdespring Indhold Generelt om spring... 1 Lektion 1 afsættet... 3 Lektion 2 - tilløb... 4 Lektion 3 svævefasen... 6 Træningsøvelser og lege... 7 Konkurrencen... 9 Generelt om spring

Læs mere

Træningsmateriale Længdespring

Træningsmateriale Længdespring Træningsmateriale Længdespring Længdespring Indhold Forord... 2 Generelt om spring... 3 Lektion 1 afsættet... 5 Lektion 2 - tilløb... 6 Lektion 3 svævefasen... 8 Træningsøvelser og lege... 9 Konkurrencen...

Læs mere

Balance. Kast med begge hænder. Klask hænder. Frøhop. Konkurrence. Konkurrence

Balance. Kast med begge hænder. Klask hænder. Frøhop. Konkurrence. Konkurrence Kast med begge hænder Balance Stå på ét ben. Placer modsatte fod på indersiden af knæet. Se, hvem der kan stå i længst tid. Lav en bedst af tre. Stå med parallelle fødder. Kast en bold op ad en mur skiftevis

Læs mere

Træningsmateriale Spring. Opnå målene for alsidig idrætsudøvelse i løb, spring og kast med dette materiale

Træningsmateriale Spring. Opnå målene for alsidig idrætsudøvelse i løb, spring og kast med dette materiale Træningsmateriale Opnå målene for alsidig idrætsudøvelse i løb, spring og kast med dette materiale Indhold Forord... 2 Generelt om spring... 3 - basisviden for underviseren... 3 Grundlæggende bevægelser...

Læs mere

Træningsmateriale Sprint

Træningsmateriale Sprint Træningsmateriale Sprint Sprint Indhold Generelt om sprint... 2 Lektion 1 løbeteknik... 4 Lektion 2 start og acceleration... 5 Lektion 3 maksimal løbehastighed... 7 Træningsøvelser og lege... 8 Konkurrencen...

Læs mere

Teknisk progression Stangspring

Teknisk progression Stangspring Teknisk progression Stangspring Den tekniske progression på dette niveau beskæftiger sig med de grundlæggende øvelser til indlæringen af stangspring. 1. trin Grebet på stangen FOKUSPUNKTER A, Primær hånd

Læs mere

Teknisk progression Kuglestød

Teknisk progression Kuglestød Teknisk progression Kuglestød Kuglestød kræver først og fremmest en god fornemmelse for at holde korrekt på kuglen og lave et korrekt udstød. Herefter skal man lære at finde den fornemmelse efter at have

Læs mere

DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN. Benøvelse med. Armstrækning viskestykke FITNESS BASKET FITNESS BASKET.

DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN. Benøvelse med. Armstrækning viskestykke FITNESS BASKET FITNESS BASKET. Nr.8846 Nr.8840 Benøvelse med Armstrækning viskestykke Fokus: Styrke, arme og core. Fokus: udholdenhed. Viskestykke eller lignende som let kan glide over trægulv. Start i armstræk position og sænk dig

Læs mere

TRILLIUMS CIRKELTRÆNING

TRILLIUMS CIRKELTRÆNING TRILLIUMS CIRKELTRÆNING Med Cirkeltræning kan du inden for en begrænset tid opnå effekt på både styrke, kondition og sundhed. Her får du alle redskaber, der skal til for at dit første cirkelprogram kan

Læs mere

Teknisk progression Hæk

Teknisk progression Hæk Teknisk progression Hæk For unge og uerfarne hakkeløbere er trin 1 og til dels trin 2, der hvor langt størstedelen af fokus bør være, og først når dette beherskes, giver det mening at gå videre. Det kan

Læs mere

Kropsrejsen. Bemærkninger: Beskrivelse af øvelse:

Kropsrejsen. Bemærkninger: Beskrivelse af øvelse: Kropsrejsen Læg dig på gulvet, så fladt som muligt. Lad arme og ben hvile på gulvet. Luk øjnene, hvis det føles behageligt. Ret opmærksomheden mod kroppens kontakt til underlaget. Ved hver kropsdel kan

Læs mere

Træningsprogram. Programtitel: 22-10-2010

Træningsprogram. Programtitel: 22-10-2010 Træningsprogram Programtitel: 22-10-2010 Behandler: Anja Stampe Bemærkninger: Styrkeøvelser for aldersgruppen er 15 gentagelser. Det skal altid være sådan, at det er 15 gentagelser udført med korrekt teknik,

Læs mere

Motorikken 2. Klasse

Motorikken 2. Klasse Motorikken Udarbejdet af KFUMs Idrætsforbund Indledning Vi vil med dette materiale være med til at opfordre og motivere alle lærere til at tage mere fat i den grundlæggende træning, og dermed på sigt udvikle

Læs mere

Træningsøvelser til hækkeløb Indhold

Træningsøvelser til hækkeløb Indhold Træningsøvelser til hækkeløb Indhold Generelt om hækkeløb... 1 Lektion 1 første bens arbejde... 3 Lektion 2 andet bens arbejde... 5 Lektion 3 hækrytmen... 6 Lektion 4 hækkeløb... 7 Træningsøvelser og lege...

Læs mere

ØVELSE 1 ØVELSE 2 ØVELSE 3

ØVELSE 1 ØVELSE 2 ØVELSE 3 ØVELSE 1 Vip kraftigt med begge fødder og ankler. Gør det minimum 20 gange hver vågen time. Øvelsen har bedst effekt, hvis du placerer fødderne over hjertehøjde. ØVELSE 2 Læg dig på ryggen med strakte

Læs mere

!////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////

!//////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////// HIK U1 Pige Sommerprogram //////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////// Minimum træninger om ugen Ugentligt: 1 x løb (eller anden

Læs mere

Teknisk progression Diskoskast

Teknisk progression Diskoskast Teknisk progression Diskoskast Diskoskast er en teknisk disciplin, hvor der skal læres en del før man mestrer en god teknik. En af de allervigtigste elementer er, at man har en god rotationsteknik. Derfor

Læs mere

Skadesforbyggende øvelser

Skadesforbyggende øvelser Ankel Skadesforbyggende øvelser 1. Ankel 2 & 2 balance Stå på et ben, undgå overstræk i standknæet, sæt håndfladerne mod hinanden og pres dem mod hinanden i mens der spændes i maven (navlen suges ind)

Læs mere

DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN. Hanekamp. Nærværkamp KOORDINATIONSTRÆNING KOORDINATIONSTRÆNING. Formål.

DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN. Hanekamp. Nærværkamp KOORDINATIONSTRÆNING KOORDINATIONSTRÆNING. Formål. Nr.5006 Alder: 8-50 år - Tid: 8 min. Nr.5002 Alder: 5-80 år - Tid: 5 min. Hanekamp 10-20 spillere At spillerne arbejder med koordination, motorik og balance. Succes Nærværkamp 2 spillere sammen. Gerne

Læs mere

Sådan træner du i bassin efter fitboneoperation

Sådan træner du i bassin efter fitboneoperation Bassintræning i varmtvandsbassin: har smertedæmpende effekt gør svære bevægelser lettere har en afslappende effekt udnytter vandmodstanden reducerer din kropsvægt på grund af opdriften giver dig en øget

Læs mere

Fysio- og Ergoterapi

Fysio- og Ergoterapi ØVELSE 1 Stå med afstand mellem benene. Før vægten fra side til side. Bøj let i det ben, du lægger vægten på. ØVELSE 2 Stå med det ene ben foran det andet. Før skiftevis vægten fra det forreste til det

Læs mere

Øvelser med elastik. www.fysiovel.dk

Øvelser med elastik. www.fysiovel.dk Øvelser med elastik Lig på ryggen med bøjede knæ, hoftebredde afstand mellem fødderne og elastikken over lysken. Tag fat om elastikken i hver side ud for hofterne, løft overkroppen og stræk begge arme

Læs mere

Skole OL er tilbage, og det er NU du skal tilmelde din 4., 5., 6. eller 7. klasse på skoleol.tv2.dk!

Skole OL er tilbage, og det er NU du skal tilmelde din 4., 5., 6. eller 7. klasse på skoleol.tv2.dk! din 4., 5., 6. eller 7. klasse på! REGLER Stående start. På Pladserne..Færdige BANG.. og så derudaf og i mål. Hold bane hele vejen og bliv på banen indtil dommeren har sagt god for at du forlader den (når

Læs mere

ØVELSER MED ELASTIK 1.1 1.2 1.3 1.4. Elastik føres bag ryglænet. Boks armene skiftevis frem.

ØVELSER MED ELASTIK 1.1 1.2 1.3 1.4. Elastik føres bag ryglænet. Boks armene skiftevis frem. ØVELSER MED ELASTIK 1.1 1.2 Elastik føres under stolesædet. Bøj og stræk albuerne skiftevis med hver arm. Elastik føres bag ryglænet. Boks armene skiftevis frem. 1.3 1.4 Elastik føres under stolesædet.

Læs mere

STYRKEØVELSER FOR MÆND MOTIONSFODBOLD FOR MÆND KOM I FORM MED FODBOLD FITNESS

STYRKEØVELSER FOR MÆND MOTIONSFODBOLD FOR MÆND KOM I FORM MED FODBOLD FITNESS STYRKEØVELSER FOR MÆND MOTIONSFODBOLD FOR MÆND KOM I FORM MED FODBOLD FITNESS MINDRE BANER OG ALTID MED BOLD FLEKSIBEL MOTIONSFODBOLD SUNDT, SJOVT OG SOCIALT FORORD TIL STYRKEØVELSER KÆRE FODBOLDSPILLER

Læs mere

Rygfitness med Ergo Multistol. ergoforma. ergoforma

Rygfitness med Ergo Multistol. ergoforma. ergoforma Rygfitness med Ergo Multistol ergoforma ergoforma Rygfitness med Ergo Multistol RYGPROBLEMER ER EN DEL AF HVERDAGEN FOR MANGE Årsagen kan være dårlige arbejdsstillinger, forkert arbejdsstol, manglende

Læs mere

Teknik Smash Smashkast

Teknik Smash  Smashkast Teknik Smash For alle volleyballspillere, uanset alder, er det at smashe det sjoveste og mest spændende. Problemet er, at smashet også er den vanskeligste tekniske detalje at lære. Specielt for den aldersgruppe,

Læs mere

Skoliose-Øvelser. Sanne Kjeldsteen*

Skoliose-Øvelser. Sanne Kjeldsteen* Skoliose-Øvelser Sanne Kjeldsteen* *Jeg gør opmærksom på, at jeg hverken er fysioterapeut eller decideret fagperson. Øvelserne i denne e-bog er baseret på mine 10+ års erfaring som underviser i yoga- og

Læs mere

VÆR MED I SKOLE OL 2014! Skole OL er tilbage, og det er NU du skal tilmelde din 4., 5., 6. eller 7. klasse på skoleol.tv2.dk!

VÆR MED I SKOLE OL 2014! Skole OL er tilbage, og det er NU du skal tilmelde din 4., 5., 6. eller 7. klasse på skoleol.tv2.dk! LÆNGDE REGLER Til OL-springerne: Der skal sættes af på ét ben og landes på to. Der må sættes af i hele den 1 meter brede afsætszone og der måles fra afsætsfodens tå og ud til netop den del af landingsmærket

Læs mere

Teknisk progression Sprint

Teknisk progression Sprint Teknisk progression Sprint På dette alderstrin er det de generelle sprinttekniske elementer, der er i højsæde. Det vil sige, at det er sprint generelt, man har fokus på i den tekniske udvikling, og specialisering

Læs mere

Træningsmateriale sprint

Træningsmateriale sprint Træningsmateriale sprint Opnå målene for alsidig idrætsudøvelse i løb, spring og kast med dette materiale Indhold Generelt om sprint... 2 Lektion 1 løbeteknik... 4 Lektion 2 start og acceleration... 5

Læs mere

Træningsmateriale 400 meter

Træningsmateriale 400 meter Træningsmateriale 400 meter Indhold Generelt om lang sprint... 2 Lektion 1 løbeteknik... 3 Lektion 2 lange stigningsløb... 4 Lektion 3 fartkontrol... 5 Træningsøvelser og lege... 6 Konkurrencen... 7 1

Læs mere

Motorikken 5.-6. Klasse

Motorikken 5.-6. Klasse Motorikken Udarbejdet af KFUMs Idrætsforbund Indledning Vi vil med dette materiale være med til at opfordre og motivere alle lærere til at tage mere fat i den grundlæggende træning, og dermed på sigt udvikle

Læs mere

STYRKE- TRÆNINGS- ØVELSER TIL 60+

STYRKE- TRÆNINGS- ØVELSER TIL 60+ STYRKE- TRÆNINGS- ØVELSER TIL 60+ SENIORØVELSER 60+ LET - LÅRØVELSE Sæt dig så langsomt ned på en stol som muligt uden at falde det sidste stykke Rejs dig op igen på letteste måde SENIORØVELSER 60+ LET

Læs mere

Træning og udvikling af unge højdespringere.

Træning og udvikling af unge højdespringere. v/ Lars Nielsen, Sportschef og cheftræner. I dette oplæg om udvikling af unge højdespringere vil jeg primært fokusere på en gennemgang og anvendelse af forskellige øvelser til den daglige træning. Træningsøvelserne

Læs mere

Høje knæløft på stedet Gentag X med hvert

Høje knæløft på stedet Gentag X med hvert Høje knæløft på stedet Gentag 15-20 X med hvert ben. Styrke af benene Rejs/sæt dig med arme krydset foran kroppen. Ret dig helt op hver gang. Gentag 10-20 X Sving benet tungt og afslappet frem og tilbage

Læs mere

ØVELSER TIL ØVELSER TIL STEP/TRAPPETRIN // 1

ØVELSER TIL ØVELSER TIL STEP/TRAPPETRIN // 1 ØVELSER TIL STEP/TRAPPETRIN ØVELSER TIL STEP/TRAPPETRIN // 1 VELKOMMEN... INDHOLD Kære læser Denne folder introducerer dig til stepøvelser, hvor du bruger en stepbænk eller et trappetrin. Folderen er udarbejdet

Læs mere

Planken Knæbøjninger

Planken Knæbøjninger Du behøver faktisk hverken fitnesscenter eller redskaber for at træne. Ikke engang styrketræning kræver et fitnesskort. Ved kun at bruge kroppen og din egen kropsvægt kan du udføre en lang række øvelser,

Læs mere

Patientvejledning. Træningsprogram efter operation med indsættelse af hofteprotese

Patientvejledning. Træningsprogram efter operation med indsættelse af hofteprotese Patientvejledning Træningsprogram efter operation med indsættelse af hofteprotese Træningen består af et øvelsesprogram kombineret med daglige gøremål som bad, påklædning, rejse og sætte sig. Generelt

Læs mere

Styrketræning for rullere

Styrketræning for rullere Styrketræning for rullere Kopieret fra: www.go motionshop.dk. Se også dette link, hvor øvelserne vises live: http://www.gomotion.dk/peasp?p_id=250&page=1 Når man løber på rulleskøjter oplever man, specielt

Læs mere

Træningsmateriale - Hækkeløb

Træningsmateriale - Hækkeløb Træningsmateriale - Hækkeløb Indhold Forord... 2 Generelt om hækkeløb... 3 Lektion 1 første bens arbejde... 5 Lektion 2 andet bens arbejde... 7 Lektion 3 hækrytmen... 8 Lektion 4 hækkeløb... 9 Træningsøvelser

Læs mere

TRÆNINGSPROGRAM. Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut:

TRÆNINGSPROGRAM. Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut: ERGOterapi- OG FYSIOTERAPIAFDELINGEN Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut: TRÆNINGSPROGRAM TIL PATIENTER der har fået foretaget inforation i KNÆleddet

Læs mere

Introduktion til Måling af fysisk form hos børn 4-12 år

Introduktion til Måling af fysisk form hos børn 4-12 år 1 HVAD vil vi teste? Introduktion til Måling af fysisk form hos børn 4-12 år NB! Testpersonerne gennemfører øvelserne med sko på Fysisk form er en variabel, der er sammensat af mange forskellige egenskaber.

Læs mere

for kvinder Øvelseskort med 12 ugers fitnesstræning

for kvinder Øvelseskort med 12 ugers fitnesstræning Øvelseskort med 12 ugers fitnesstræning ØVELSESKORT MED FITNESSTRÆNING Med disse kort i hånden står du med fitnessdelen af vores 12 ugers koncept: Fodbold Fitness. 12 kort ét til hver uge der indeholder

Læs mere

Foto: colourbox. Navn. Operation og dato. Fokusområde

Foto: colourbox. Navn. Operation og dato. Fokusområde Foto: colourbox Navn Operation og dato Fokusområde 1 Styrke 1. Grundtræning a. Lig på siden med begge ben bøjede. Sæt elastikken om det øverste lår. Løft øverste knæ op og ned, men fødderne holdes samlede.

Læs mere

Træning ved hofte-/lyskeskader

Træning ved hofte-/lyskeskader Vi anbefaler, at du udfører øvelserne efter vejledning af en fysioterapeut Hvad er en hofte-/lyskeskade Hofte-/lyskeskader er ofte komplicerede og langvarige. Det er ikke ualmindeligt, at genoptræningen

Læs mere

Omvendt dråbe. Hvad er det? I hoftebøjet stilling at ramme vandet med arme og ben samtidig

Omvendt dråbe. Hvad er det? I hoftebøjet stilling at ramme vandet med arme og ben samtidig Omvendt dråbe I hoftebøjet stilling at ramme vandet med arme og ben samtidig Forlæns udspring og under springet lukke sammen til hoftebøjet stilling ved at gribe om underbenene og derved danne en omvendt

Læs mere

U T K N. Stole gymnastik

U T K N. Stole gymnastik S IN U TR T K N IO Stole gymnastik S I D E 2 S T O L E G Y M N A S T I K Opvarmning 1 Sæt dig godt til rette med ret ryg, men afslappet. Armene hænger ned langs siden. Lænden hviler på ryglænet Åndedræt

Læs mere

Rytme hæfte - Valsgaard Gymnastikforening

Rytme hæfte - Valsgaard Gymnastikforening Rytme hæfte - Valsgaard Gymnastikforening Under udvikling af GymLab 1 ud af 13 Indhold Spring over gulv... 3 Sving... 4 Hop... 5 Løb... 6 Gang... 7 Gulvarbejde - bevægelse på gulv... 8 Fodled... 9 Håndredskaber...

Læs mere

TRÆNINGSPROGRAM. Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut:

TRÆNINGSPROGRAM. Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut: ERGOterapi- OG FYSIOTERAPIAFDELINGEN Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut: TRÆNINGSPROGRAM TIL PATIENTER der har fået foretaget INforation under KNÆskallen

Læs mere

Sådan træner du, når du er blevet opereret for hoftebrud

Sådan træner du, når du er blevet opereret for hoftebrud Sådan træner du, når du er blevet opereret for hoftebrud Du er blevet opereret for hoftebrud. Det er afgørende for resultatet af operationen, at du hurtigt kommer i gang med genoptræningen, så du får en

Læs mere

Øvelser til dig med morbus Bechterew

Øvelser til dig med morbus Bechterew Øvelser til dig med morbus Bechterew Vi har udarbejdet et grundlæggende program, som indeholder de øvelser, der er nødvendige, for at du kan bevare bevægeligheden og forebygge, at ryggen bliver krum. Det

Læs mere

Pres dig selv. Guide. til bedre resultater. sider. Marts Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. 8 ugers træningsprogram

Pres dig selv. Guide. til bedre resultater. sider. Marts Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. 8 ugers træningsprogram Foto: Scanpix Guide Marts 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 14 sider Pres dig selv til bedre resultater Krisztina Maria giver et 8 ugers træningsprogram Og 14 gode råd til at: Variere din

Læs mere

SportFys Tlf

SportFys   Tlf Nr. Øvelse Illustration Beskrivelse Gentagelse/formål 1 Bækkenløft Øvelse 1 Lig på ryggen med bøjede knæ. Løft bækkenet og den nederste del af ryggen op fra underlaget. Hold i 1-2 sek. Sænk ned igen. -

Læs mere

Motorikken Niveau 4. Udarbejdet af KFUMs Idrætsforbund

Motorikken Niveau 4. Udarbejdet af KFUMs Idrætsforbund Motorikken Udarbejdet af KFUMs Idrætsforbund Indledning Vi vil med dette materiale være med til at opfordre og motivere alle lærere til at tage mere fat i den grundlæggende træning, og dermed på sigt udvikle

Læs mere

Indsættelse af nyt hofteled

Indsættelse af nyt hofteled Information og øvelsesprogram Indsættelse af nyt hofteled uden restriktioner Fysioterapien SVS Indholdsfortegnelse Information side 2 Bilkørsel side 3 Øvelsesprogram side 4 Liggende øvelser side 5 Stående

Læs mere

Motorikken 1. Klasse

Motorikken 1. Klasse Motorikken Udarbejdet af KFUMs Idrætsforbund Indledning Vi vil med dette materiale være med til at opfordre og motivere alle lærere til at tage mere fat i den grundlæggende træning, og dermed på sigt udvikle

Læs mere

Udgangsposition: Rygliggende med underbenene på en bold, bolden placeret under hælene.

Udgangsposition: Rygliggende med underbenene på en bold, bolden placeret under hælene. Boldøvelse 03 3 Rygliggende med underbenene på en bold, bolden placeret under hælene. Spænd muskelkorsettet og løft bagdelen fri af gulvet, lad tæerne pege opefter. Bliv oppe med kroppen, løft den ene

Læs mere

spil gigten af banen undgå skader

spil gigten af banen undgå skader spil gigten af banen undgå skader hjælp de unge spillere med at undgå skader 2 Alvorlige skader i knæ- og ankelled hænger ofte sammen med et aktivt fodboldliv. Det gælder for såvel bredde- og elitefodbold

Læs mere

Guide: Frygt ikke styrketræning

Guide: Frygt ikke styrketræning Guide: Frygt ikke styrketræning Kvinder i alle former har gavn af styrketræning. Og nej, kvinder får ikke store muskler af at styrketræne. Af Krisztina Maria, februar 2013 03 Frygt ikke styrketræning 05

Læs mere

Forlæns benspring hoftebøjet (100B)

Forlæns benspring hoftebøjet (100B) Forlæns benspring hoftebøjet (100B) Forlæns afsæt og bøjning i hoften med efterfølgende udstrækning inden landing Efter afsæt med armene over hovedet skal hoften bøjes, knæ holdes strakte og hænder holde

Læs mere

Motionsplan: Uge 1-6

Motionsplan: Uge 1-6 Motionsplan: Uge 1-6 Her er en god workout, der passer til begyndere. Kan fuldstændigt tilpasses din livstil. Hvis du følger dette program, kan du gøre workout, når det passer dig bedst og uden et kostbart

Læs mere

Patientvejledning. Træningsprogram efter operation med total knæprotese

Patientvejledning. Træningsprogram efter operation med total knæprotese Patientvejledning Træningsprogram efter operation med total knæprotese Træningen består af et øvelsesprogram kombineret med daglige gøremål som bad, påklædning, rejse og sætte sig. Generelt Genoptræningen

Læs mere

Hvor smidig vil du være? Uge 1

Hvor smidig vil du være? Uge 1 Hvor smidig vil du være? Uge 1 Smidighedstest Her er en række tests af din smidighed i nogle af de vigtigste bevægelser. Du skal kunne bestå hver test for at have tilstrækkelig bevægelighed til at kunne

Læs mere

3.#DYB#ENBENSKNÆBØJ#

3.#DYB#ENBENSKNÆBØJ# 3.#DYB#ENBENSKNÆBØJ# Funktionstest af hele bevægelseskæden med store krav til mobilitet, styrke og stabilitet af fod, knæ og core, men mest test af styrken i hofte- og lårmuskulatur. Udførsel:) Udøveren

Læs mere

VAS Skala. Ikke OK. Da du var til informationsmøde hos fysioterapeuten, fik du en forklaring på, hvorfor

VAS Skala. Ikke OK. Da du var til informationsmøde hos fysioterapeuten, fik du en forklaring på, hvorfor Kvit knæsmerterne Hvornår kan du roligt vende tilbage til sport Efter de første 8 uger med nedsat belastning, er det vigtigt at du starter langsomt op. Du skal følge nedenstående fremgangsmåde, og du må

Læs mere

OFF SEASON Styrketræning med fokus på kropstamme. Programmet skal gennemføres mindst 3 4 gange om ugen.

OFF SEASON Styrketræning med fokus på kropstamme. Programmet skal gennemføres mindst 3 4 gange om ugen. OFF SEASON 2012 På de følgende sider følger de træningsprogrammer, som alle spillere skal arbejde med i løbet af sommerperioden (fra start juni til slut august). Styrketræning med fokus på kropstamme Programmet

Læs mere

Åndedrætsøvelse 7. Venepumpeøvelse for bækken 1

Åndedrætsøvelse 7. Venepumpeøvelse for bækken 1 Åndedrætsøvelse 7 Rygliggende med bøjede ben. Placér hænderne på maven. Mærk efter hvor bevægelsen sker under vejrtrækningen. Koncentrér om at trække vejret ned i maven, brystkassen skal helst ikke bevæge

Læs mere

3 seje programmer til fitnesscentret: I topform med 3 X FITNESS OM UGEN MINUTTER

3 seje programmer til fitnesscentret: I topform med 3 X FITNESS OM UGEN MINUTTER Husk hviledage! Alle tre træningsprogrammer udfordrer din styrke og kondition. Det er derfor vigtigt, at du sørger for at holde en hviledag efter hvert træningspas. 28 I FORM 4/2016 3 seje programmer til

Læs mere

Grovmotoriske udvikling - - sådan kan I hjælpe

Grovmotoriske udvikling - - sådan kan I hjælpe Grovmotoriske udvikling - - sådan kan I hjælpe Nogle gange går den grovmotoriske udvikling ikke helt som ventet. Børn udvikler sig forskelligt og nogle børn har brug for, at man stimulerer dem ekstra meget

Læs mere

xxx MARTS 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Læs her hvordan du: FOREBYG LØBESKADER 1sid2er 5 effektive øvelser 4 ekstra øvelser

xxx MARTS 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Læs her hvordan du: FOREBYG LØBESKADER 1sid2er 5 effektive øvelser 4 ekstra øvelser xxx MARTS 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Læs her hvordan du: FOREBYG LØBESKADER 1sid2er 5 effektive r 4 ekstra r Foto: Scanpix Forebyg løbeskader med 5 effektive r Af Mai Libach Hansen

Læs mere

Patientvejledning. Træningsprogram - hofte. Træningsprogram efter operation med indsættelse af hofteprotese

Patientvejledning. Træningsprogram - hofte. Træningsprogram efter operation med indsættelse af hofteprotese Patientvejledning Træningsprogram - hofte Træningsprogram efter operation med indsættelse af hofteprotese For at du hurtigst muligt kan vende tilbage til din normale hverdag, er det vigtigt, at du laver

Læs mere

Education purposes only Thomas van Elst

Education purposes only Thomas van Elst 1 - Firefodsstående skuldpres Brostående med strakte arme og ben. Sænk overkroppen til hovedet er i kontakt med underlaget og pres op igen. 2 - Spider push-ups Stå på tæer og strakte arme med skulderbreddes

Læs mere

Motorikken Børnehaveklasse

Motorikken Børnehaveklasse Motorikken Udarbejdet af KFUMs Idrætsforbund Indledning Vi vil med dette materiale være med til at opfordre og motivere alle lærere til at tage mere fat i den grundlæggende træning, og dermed på sigt udvikle

Læs mere

ØVELSER TIL STOLEMOTION ØVELSER TIL STOLEMOTION // 1

ØVELSER TIL STOLEMOTION ØVELSER TIL STOLEMOTION // 1 ØVELSER TIL STOLEMOTION ØVELSER TIL STOLEMOTION // 1 VELKOMMEN... INDHOLD Kære læser Denne folder introducerer dig til stoleøvelser. Det eneste du skal bruge, er en stol uden armlæn. Folderen er udarbejdet

Læs mere

til patienter med hoftebrud 1Træningsguide til patienter med hoftebrud

til patienter med hoftebrud 1Træningsguide til patienter med hoftebrud T R Æ N I N G S G U I D E til patienter med hoftebrud 1Træningsguide til patienter med hoftebrud Træningsguide til patienter med hoftebrud Det er vigtigt, at du så hurtigt som muligt kommer i gang med

Læs mere

Sådan træner du, når du er opereret i knæet

Sådan træner du, når du er opereret i knæet Sådan træner du, når du er opereret i knæet Du skal træne efter din knæoperation for at styrke musklerne omkring knæet. Det er nødvendigt for at du kan opnå normal bevægelighed i knæleddet, og for at du

Læs mere

Der er uendeligt mange øvelsesmuligheder, hvor nogle er beskrevet nedenstående. Ellers slip din fantasi løs og opfind dine egne trin

Der er uendeligt mange øvelsesmuligheder, hvor nogle er beskrevet nedenstående. Ellers slip din fantasi løs og opfind dine egne trin Step Stepbænken er et ideelt træningsredskab, som du kan have derhjemme, hvor kondition, styrke, koordination og balance trænes og udfordres. Du træner primært dine muskler i ben og balder. Effekten fra

Læs mere

Træningsprogram. Rygklinikken PROMETHEUS h

Træningsprogram. Rygklinikken PROMETHEUS h Træningsprogram Rygklinikken PROMETHEUS h Begynd forsigtigt. Du må ikke få smerter, når du træner. Du må gerne føle at musklerne strækkes, og blive lidt muskeløm af de første træningsomgange. Lav udspændingsprogrammet

Læs mere

KONDITIONS- OG MUSKELTRÆNING - Forslag til træningsprogram ridebukselår/ballefedt

KONDITIONS- OG MUSKELTRÆNING - Forslag til træningsprogram ridebukselår/ballefedt Her finder du 2 forskellige muskeltræningsprogrammer til at styrke din krop helt inde fra og ud programmer som du kan lave hjemme lige når det passer dig. Start med program 1 og gå til program 2, når du

Læs mere

Sådan træner du, når du har fået et halvt kunstigt hofteled efter hoftebrud

Sådan træner du, når du har fået et halvt kunstigt hofteled efter hoftebrud Sådan træner du, når du har fået et halvt kunstigt hofteled efter hoftebrud Du har fået indsat et halvt kunstigt hofteled. Det er afgørende for resultatet af operationen, at du hurtigt kommer i gang med

Læs mere

1. Gå i rask tempo i 1 3 min. Kig frem. Gentag efter kort pause (4 gange).

1. Gå i rask tempo i 1 3 min. Kig frem. Gentag efter kort pause (4 gange). Vandrende pind & Ugle Her får du grundtræning af hele kroppen. Du får trænet dit kredsløb og din balance og styrket arme, ben, mave og ryg. Dertil trænes en bedre bevægelighed i corpus (mave/ryg regionen).

Læs mere

Træn kroppen. Gode øvelser til dig, der arbejder i tog

Træn kroppen. Gode øvelser til dig, der arbejder i tog Gode øvelser til dig, der arbejder i tog - det virker! Bevægelse er meget vigtig for at undgå ømhed i muskler og led. Derfor har vi samlet en række gode øvelser, som du kan foretage i løbet af din arbejdsdag

Læs mere

Introduktion til step

Introduktion til step Øvelser til step Introduktion til step Stepbænken er et ideelt træningsredskab, som du kan have derhjemme, hvor kondition, styrke, koordination og balance trænes og udfordres. Du træner primært dine muskler

Læs mere

flyt fødderne og løb let!

flyt fødderne og løb let! Dansk Håndbold Forbund s Håndboldskoler for børn og unge 2002 flyt fødderne og løb let! - koordinations- og bevægelsestræning - DET TEKNISKE SATSNINGSOMRÅDE 2002: Koordinations- og bevægelsestræning Som

Læs mere

SPARTA LØRDAGSTRÆNING Bakketræning. Rutekort, opvarmningstider og øvelser

SPARTA LØRDAGSTRÆNING Bakketræning. Rutekort, opvarmningstider og øvelser SPARTA LØRDAGSTRÆNING Bakketræning Rutekort, opvarmningstider og øvelser Slottet - opvarmning Rød ring = mødested. Slottet - intervaller Rutelængde: 1,9km. Stigning: 16m over 600 meter (Ca. 2,5%). Ulvedalene

Læs mere

Individuelle kompetencer Læringsmål

Individuelle kompetencer Læringsmål Individuelle kompetencer Læringsmål Gribeteknik 1. Gribetrekant/pilespids 2. Skovlen 3. Sækken 4. Stakit og låg 5. Bold til krop Andre teknikker 1. Udgangs-/grundstilling 2. Faldteknik 3. 1:1 Spil med

Læs mere

SKOVFITNESS. SKOVFITNESS er et supplement til din løbetræning. Det er nemlig

SKOVFITNESS. SKOVFITNESS er et supplement til din løbetræning. Det er nemlig SKOVFITNESS SKOVFITNESS er et supplement til din løbetræning. Det er nemlig oplagt at bruge naturen til at trænede muskler, der ikke bliver brugt, når du løbetræner. Der mange gode grunde til at træne

Læs mere

1. Forlæns kolbøtte + hop og drej

1. Forlæns kolbøtte + hop og drej Teknikmærke 1. Forlæns kolbøtte + hop og drej Beskrivelse: Lav en almindelig forlæns kolbøtte! I det du lander laver du et hop, hvor du roterer en hel omgang rundt om dig selv. (360 grader.) Land i balance

Læs mere

D e 5 T i b e t a n e r e w w w. b a l a n c e n. n e t rite 1

D e 5 T i b e t a n e r e w w w. b a l a n c e n. n e t rite 1 rite 1 Stå som billedet viser med armene strakt ud væk fra kroppen, horisontalt mod gulvet. Drej rundt med uret og hold dig mental koncentreret, så du tæller hver gang du når en omgang. Kan du, så fortsæt

Læs mere

Træn maven flad med måtten som redskab

Træn maven flad med måtten som redskab Træn maven flad med måtten som redskab Af Birgitte Nymann www.birgittenymann.dk Double leg extension Det giver øvelsen: Styrker og former balder, baglår og rygmuskler, træner stabiliteten omkring skulderpartiet

Læs mere

1A Aerobic March. Gang med god energi. Gå fremad 4, gå baglæns 4. Gentag. Gå skråt til højre 4, gå retur 4. Gå skråt til venstre 4, gå retur 4.

1A Aerobic March. Gang med god energi. Gå fremad 4, gå baglæns 4. Gentag. Gå skråt til højre 4, gå retur 4. Gå skråt til venstre 4, gå retur 4. 1A Aerobic March Gang med god energi. Gå fremad 4, gå baglæns 4. Gentag. Gå skråt til højre 4, gå retur 4. Gå skråt til venstre 4, gå retur 4. Gå frem 4, retur 4. På sidste trin vend ¼. 2A Aerobic Jog

Læs mere

Basis træning på en sjov og anderledes måde Fitness - Cross - Grundtræning. Gribskov Elite og Talentudviklings morgentræning

Basis træning på en sjov og anderledes måde Fitness - Cross - Grundtræning. Gribskov Elite og Talentudviklings morgentræning Basis træning på en sjov og anderledes måde Fitness - Cross - Grundtræning Gribskov Elite og Talentudviklings morgentræning Onsdag morgen fra kl. 6:45 til kl. 8:00 & fredag morgen fra kl.8.15 til 9.45

Læs mere

Sådan laver du rygøvelser

Sådan laver du rygøvelser Lav de øvelser, som terapeuten har markeret, og lav det antal gentagelser, der står ved hver enkelt øvelse. KONTAKT OG MERE VIDEN Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os. Kontakt Fysio- og

Læs mere

Træn kroppen. Gode øvelser til dig, der kører med passagerer.

Træn kroppen. Gode øvelser til dig, der kører med passagerer. Gode øvelser til dig, der kører med passagerer. Bevæg dig selv om du har stillesiddende arbejde Der er mange stillesiddende timer bag rattet, hvad enten man kører bus eller taxi. Bevægelse er meget vigtig

Læs mere

Materiale fra U-8 Inspirationskurset i Hobro d. 6.-7. september 2013 Udviklingskonsulent Anna Heide, JHF Kreds 4

Materiale fra U-8 Inspirationskurset i Hobro d. 6.-7. september 2013 Udviklingskonsulent Anna Heide, JHF Kreds 4 Motorisk træning Materiale fra U-8 Inspirationskurset i Hobro d. 6.-7. september 2013 Udviklingskonsulent Anna Heide, JHF Kreds 4 Hermed inspiration til motorisk træning og forskellige rammer, man kan

Læs mere

Korsbåndsprogram - genoptræning efter ACL-rekonstruktion

Korsbåndsprogram - genoptræning efter ACL-rekonstruktion Korsbåndsprogram - genoptræning efter ACL-rekonstruktion Navn Operation Operationsdato Dato efter operation Fokusområde Uge 3: Uge 5: Uge 7: Uge 11: Uge 13: Uge 16: Forventet slutdato: Roskilde kommune.

Læs mere

Gynækologisk - Obstetrisk Afdeling. Øvelser for gravide. Patientinformation. www.koldingsygehus.dk

Gynækologisk - Obstetrisk Afdeling. Øvelser for gravide. Patientinformation. www.koldingsygehus.dk Gynækologisk - Obstetrisk Afdeling Øvelser for gravide Patientinformation www.koldingsygehus.dk Bevægeøvelser for ryg og lænd Mange kvinder får problemer med lænde- og bækkensmerter i graviditeten. Det

Læs mere