SKEMA TIL BRUG FOR SAMMENFATNINGER AF VIRKSOMHEDSBERETNINGER M.M. Børne- og Fritidsforvaltningen 03-2014 Forvaltning Dato Bondebyens Børnehave 2013 Institution/Område Regnskabsår A. Visionssiden Indsatsområde (primært dem med relevans for de folkevalget) Politisk/administrative Opnåede resultater blev målene indfriet? Konsekvenser/Perspektiver (udfyldes hvis det giver mening) Inklusion Vi har implementeret SAL og hver stue har SAL en gang om måneden. Personalet efterspørger ekstra SAL møde ved særlige udfordringer. CUP har iværksat tovholdersparringsmøder med Susan Harnow, hvor tovholderne har mødtes på tværs af husene i netværket Der er uddannet en ekstra SAL tovholder i huset. Det giver bedre mulighed for at vedligeholde og udvikle SAL, men også en god sparring. En gang om året evaluerer vi på et personalemøde, så alle har mulighed for at byde ind i rammen, og erfaringsudveksle i plenum. CUP har iværksat uddannelsesforløb/aktionslæring, som skal underbygge arbejdet med inklusion Vi har en uddannet leder som har taget ledelse af læringsmiljø med aktionslæring. Vi har en pædagog som startede op med 1. modul til tovholder uddannelsen. Hun besluttede at stoppe og en ny Vi er bagud i aktionslæringsforløb på grund af, at vi mangler en tovholder. 1 af 18
Tovholder er under uddannelse i start 2014 Netværk(LUN) Inklusionsindsats/strategi Vi har i netværket LUN arbejdet med følgende: Tine Fisker Basse: Tine`s workshop gav inspiration til at arbejde med de fysiske rammer, i forhold til inklusion, og dermed et særligt fokus på vores læringsrum. Der er blevet indkøbt inklusionslegetøj til fælles brug for hele huset. Dette legetøj bruges til særlige tilrettelagt legeforløb med små grupper af børn.. Det er legetøj, som er med til at bygge relationer mellem børnene. Der stilles passende udfordringer til barnet, med udgangspunkt i barnets nærmeste udviklingszone(vygotsky). Passende udfordringer er med til at skabe rammer for, at barnet får succesoplevelser, så de får mod på endnu flere udfordringer. I forhold til den struktur og rammesætning vi har i Bondebyen er vi blevet bekræftet i hvor vigtigt det er at pædagogerne arbejder med det fælles tredje som udgangspunkt i deres pædagogik. Vi blev endnu mere opmærksomme på de socialpædagogiske værktøjer, som kan overføres og bruges i den almene praksis. For eksempel Boardmaker og Timetimer. Inklusionslegetøjet blev indkøbt sent på året i 2013, og implementeres først i vores arbejde i 2014. Natur Netværk LUN Der er blevet indkøbt 2 ladcykler, netop for at have mulighed for at komme på tur. Det har vist sig, at det er rigtigt tungt at køre med 4 børn i én ladcykel og derfor er det ikke alt personale der kan køre dem. Der var også et mindre uheld i en af institutionerne, som gjorde at cyklerne holdt stille i noget tid, da de skulle sikres ordentligt. Cyklerne er mest blevet brugt af ressourcegrupperne, som har bedre muligheder for at tage en lille gruppe børn med på ture i nærområdet. Ladcyklerne er ikke blevet brugt i det omfang, som vi havde forventet. Det kunne være spændende at sætte fokus på, hvorledes vi kunne gøre cyklerne, som en mere integreret del af dagligdagen. Eksempelvis mødes på tværs af netværket i nærområdet og lave en aktivitet sammen. Der er indkøbt 3 turrygsække med særligt indhold, der retter sig til arbejdet i naturen med forskellige temaer (krible krable, skov og sø). Netværket har iværksat 3 2 af 18 For at projekterne og den nye læring ikke glemmes, er det vigtigt med ledelse, til at fastholde læringen. Her kan et vigtigt redskab være planlægning via et årshjul både for LUN, og
IT strategi Børneintra implementeres indenfor perioden 2012-2015 Danmarks bedste læringsmiljøer forløb i samarbejde med Raadvad naturskole, som havde forskellige fokus, så som smådyr i naturen, sanselege i naturen, vind og vejr. De tre forløb blev gennemført med en gruppe af børn og personaler på tværs af stuerne. Børn og personale havde en spændende dag i skoven, men det har ikke sat sig spor i dagligdagen sidenhen. Vi har gennem året fået indkøbt ipads, entreskærme, infoskærme samt 2 bærbare computere. Vi har en tovholder i huset, som sammen med ledelsen får børneintra til at fungere, så glidningsløst som muligt. Dagbøger og foto er ved årets slutning integreret på alle stuerne og personalet føler sig umiddelbart trygge ved det system. Vores første mål var at få skrevet dagbøger 2 gange om ugen, og her ved slutningen af 2013 bliver der næsten skrevet hver dag. Det har været en udfordring at få alle forældre til at bruge systemet. SAL og Aktionslæring er med til at danne en faglig ramme omkring læringsmiljøer. for Bondebyens Børnehave, for at sikre, at vi arbejder med vores nye viden. Vi vil i fremtidige temaperioder arbejde med at fastholde den nye læring vi har fået. Her tænker vi på naturprojektet med Raadvad. Det er en anderledes måde at kommunikere med forældrene på, Og de forældre, som ikke er på børneintra eller bruger det dagligt får ikke de vigtige informationer. Det er vigtigt at vi har øje for, at bevare den daglige kontakt med forældrene, og ikke kun kommunikerer via intra. LUN(netværk) Egne i forhold til inklusion og Danmarks bedste læringsmiljø Legefællesskaber på legepladsen i Bondebyen. Tine Fisker Basse`s oplæg omkring de fysiske rammer og zoneopdeling, i forhold til børn med særlige udfordringer gav personalet inspiration til at tænke i indretning af stuerne for at fordre specifikke aktiviteter, så som, tegne, konstruktion, dukkekrog med videre. Vi fortsætter det gode arbejde, som allerede er i gang. Vi oplever, at det er meget forskelligt, hvilke og hvor mange børn der deltager i aktiviteten. Det opleves at Vi blev også inspireret til at trække nogle af de specialpædagogiske værktøjer ind i almenområdet. Der tænkes her især på Boardmaker og Timetimer. Generelt i alle rum, og især i køkkenet og gangområder bliver der løbende tænkt i læringszoner Vi fortsætter det gode arbejde, som allerede er i gang. Vi oplever, at det er meget forskelligt, hvilke og hvor mange børn der deltager i 3 af 18
Inklusion fra ressourcegruppe til almenstuerne Temauger på tværs af stuerne børnene forventer aktivitet og er spændte på den pågældende aktivitet. Børnene ved nu, at når de voksne har en gul vest på, så skal der ske noget særligt. Som udgangspunkt har inklusionsforløbende fungeret. Der er tilrettelagt aktiviteter, så de har været relevante for de inkluderede børn. Almenstuerne har haft medindflydelse på at tilrettelægge inklusionsforløbne. 4 årlige uger på tværs af stuerne, med læringstemaerne som udgangspunkt. 3 ugers forløb med Dialogisk Læsning over 2 perioder. Her et særligt fokus på sprog. aktiviteten. Det opleves at børnene forventer aktivitet og er spændte på den pågældende aktivitet. Børnene ved nu, at når de voksne har en gul vest på, så skal der ske noget særligt. Det er vigtigt at ledelsen løbende sætter legefællesskaber på dagsordenen, både for at fastholde og justere. Det er en forudsætning at forløbet bliver succesfuldt, at samarbejdet mellem specialpædagog og almenpædagogen er vægtet højt. Dette gælder også i forhold til forældresamarbejdet og vores andre samarbejdspartnere, fx psykolog og talehørelærer. Vi skal altid have øje for gruppen som helhed/fællesskabet. Vi vil fremadrettet planlægge temauger, som løber over længere tid. Dette for, at sikre fordybelsen, både i børne-og voksenperspektiv, og for at følge børnenes spor/ ideer undervejs. Fastlagte legeaftaler på tværs af stuerne. Fællesamlinger 1 formiddag ugl. Hvor specialpædagogen fra ressourcegruppen har planlagt et særligt legeforløb for udvalgte børn. Udgangspunktet har været, at tilrettelægge forløbet ud fra ressourcebarnets nærmeste udviklingszone. (Vygotsky) et har også været at skabe legerelationer udenfor børnehaven. Der skabes relationer på tværs af stuerne almen/ressourcegruppe. Pædagogerne skal have særligt øje for, at de børn der går på besøg fra almen til ressource ikke mister følelsen af at være en del af fællesskabet på egen stue. Det opleves som en integreret del af strukturen i Bondebyens Børnehave. Alle stuer skiftes til at afholde 4 af 18 Det giver en fællesskabsfølelse og samhørighed voksne og børn i mellem. Det kræver at den ansvarlige stue er velforberedt og tager opgaven.
samlingerne. Dette læringsmiljø kunne være spændende at arbejde med i et aktionslæringsperspektiv. Natur(egne) Det har i årevis været et stort ønske om, at etablere en bålplads på legepladsen. Det har nu vist sig at være tilladt og vi har derfor indkøbt båludstyr. Vi afventer, at få etableret bålpladsen af fagfolk. D. Kvalitetssiden Øvrige oplysninger Hvilke store og relevante opgaver er afsluttet i år? (i relation til de folkevalgte) Vi har uddannet en SALtovholder mere. Vi har afsluttet 2 inklusionsforløb med 2 ressourcebørn, som startede almen skole i sommer 2013 Definition af ny struktur for ledelsen i Bondebyen. Hvilke store og relevante opgaver er startet i år? (i relation til de folkevalgte) Implementering af Børneintra. Opstart af Aktionslærings uddannelse for leder og medarbejder Er der særlige succeshistorier? Det er en succeshistorie med de forskellige former for inklusion alt efter, hvor det enkelte barn har været i sin udvikling. - Legegrupper på tværs af stuerne - Legefællesskaber på legepladsen - Formiddags aktivitetsforløb fra ressourcegruppe til almen gruppe Er der særlige problemstillinger? Der har manglet 3 lederstillinger i netværket LUN. 5 af 18
Vi har haft 2 fastansatte medarbejdere med længere fraværsperiode med stressrelateret sygdom. Ydermere har vi igennem hele året haft 2 medarbejdere, fra samme stue, på længerevarende orlov på grund af særlige udfordringer med hjemmeboende børn. Andre oplysninger der er vigtige at formidle til de folkevalgte 6 af 18
Virksomhedsplan for Bondebyens Børnehave 2014 I nedenstående punkter beskriver vi, hvordan vi arbejder med Danmarks bedste læringsmiljø og samtidig forholder vi os til LTK s Læringsgrundlag om at skabe det bedst mulige grundlag for at alle børn lærer mest muligt. A. LUN/Rum og indretning Louise Friis B. LUN/SAL B. 1 SAL - Organisering og brug i huset C. AL- Forløb i huset - uddannelse af tovholdere D. LUN/ Inklusion Lene Gundersen D. 1 Inklusionsforløb D.2 Legefællesskaber D.3 Motorik/mindfulness E. LUN/ Natur Pernille Hede E. 1 Natur - pasning af får 7 af 18
E.2 Bålplads. F. It strategi- Implementering af Børnelynet G. Ny ledelsesstruktur 2. Virksonhedsberetning A. LUN/Rum og indretning Louise Friis Danmarks bedste læringsmiljø er et politisk bestemt indsatsområde. Nogle af vores inklusionsmidler har vi i netværket valgt at bruge i arbejde med rum og indretning, da disse har stor betydning for barnets trivsel, udvikling og læring. Vi vil indgå et samarbejde med Louise Friis, kunstpædagog og designer af pædagogiske og æstetiske læringsrum. Helt konkret vil hun designe og skabe nye læringsrum i netværkets institutioner, samt give forslag til hvordan vi selv kan tænke indretning som et pædagogik greb i vores dagligdag. Pædagogerne tilegner sig viden om indretning, farver og læringsmiljø. Pædagogerne arbejder bevidst med rummene og derigennem skaber bedre læringsmiljøer. Børnene oplever rum med legemuligheder eller læringsmuligheder og har lettere ved at afkode rummet. Vi vil etablere rum som er indrettet med baggrund i viden og forskning og derigennem tydeliggøre de pædagogiske overvejelser og valg. Vi ønsker at skabe en pædagogisk praksis som giver et fællesskab og inklusion. Louise Friis kommer ud i alle huse i netværket, der gennemgår hun husene med en pædagog og ledelse. Inden da har personalet fundet et rum de godt kunne tænke at udvikle ud fra konceptet; Hvilke pædagogisk mål og visioner skal indretningen afspejle? Hvilke sanser taler rummet til og hvilke bevægelsesmønstre skal rummet understøtte? 8 af 18
Alle husene vil arbejde videre med den viden der kommer i gennemgangen. Louise og ledergruppen vælger efterfølgende 3 huse hvor Louise designer rummene. Disse huses personalegrupper vil have en intens proces omkring disse rum. Økonomien ligger til grund for det er 3 rum i 2014, men ledergruppen vil fortsætte projektet i 2015 med flere af husene i netværket. Vi vil evaluere i ledergruppen og i de enkelte huse. Økonomi/ressourcemæssige konsekvenser Netværkspuljen B. SAL Netværket Vi arbejder struktureret med SAL i husene og efter endt forløb med Susan Harnow, kan vi konstatere, at der fortsat er behov for udvikling og sparring på tværs af husene. Sparringsrum på tværs af husene i netværket. Herfra vil vi i fællesskab udvikle SAL, erfaringsudveksle og vidensdele. Desuden arbejder vi for, muligheden for at udveksle SALtovholdere husene imellem. Vi har valgt en SALkoordinator, som skal afholde og facilitere to årlige sparringsmøder for alle tovholdere i LUN. På årets sidste møde evaluerer vi i fællesskab på indhold og fremmøde, og beslutter herefter retning og indhold for næste års møder. Økonomiske/ressourcemæssige konsekvenser Der er afsat 2 timer til hvert møde, som i udgangspunktet bliver dækket af vikartimer. B.1 SAL- organisering og brug i huset Skabe de bedst mulige læringsmiljøer for børnene, dette gennem analyse og refleksion i voksenperspektiv. 9 af 18
At skabe rum for fordybelsesprocesser, hvor fokus er rettet ét sted. et er at udfærdige relevante handlemuligheder for at skabe det bedst mulige læringsmiljø. Vi vil gerne skabe bevidsthed om, at vi er i en vedligeholdelsesfase, og gerne vil udvikle os fremadrettet. De to SALtovholdere deler stuerne imellem sig. Da ressourcegrupperne har min. 4 pædagoger er det besluttet at stuen udvælger 2 pædagoger, som præsenterer udfordringen og udfolder den i analysen. Tovholderen taler primært med de udvalgte og inviterer løbende de øvrige deltagere ind, som reflekterende team. Der vil være SALmøder på hver af stuerne 10 gange årligt. Vi vil have et særligt fokus på evalueringsdelen på SALmøderne. Denne del skal fylde mere generelt og tovholderne skal være mere nysgerrige og spørge ind til de tiltag, der er blevet arbejdet med undervejs. Samtidig har vi 2 gange om året SAL på vores personalemøder, hvor der vil være mulighed for at få en samlet feedback fra personalegruppen. Der afholdes 2 årlige status og udviklingsmøder mellem de 2 SALtovholdere, samt de to årlige personalemøder, hvor SAL er på dagsordenen. Ligeledes vil der evalueres på bestyrelsesmøde, samt i LUN. Økonomiske/ressourcemæssige konsekvenser Når det er nødvendigt vil der være vikardækning i SALtovholderens fravær. SALtovholdere får et funktionsløntrin. C. AL- forløb i huset, uddannelse af tovholdere CUP har i 2013 uddannet ledere og tovholdere i aktionslæring. Det er et værktøj som kan bruges til at udvikle den pædagogiske praksis via observationer, refleksioner og tiltag. Læring og udvikling af praksis i fællesskab, og blive klogere på hverdagen og åbne for refleksioner og forundringer. Der skal minimum være to aktionsforløb på et år. 10 af 18
Den ene medarbejder afslutter sin tovholderuddannelse sommer 2014 og den anden starter uddannelse efterår 2014. Vi starter et ALforløb ultimo maj, som er rammesat af tovholder og leder. Udgangspunktet for forløbet er fællessamlingen, som afholdes hver fredag. At fællessamlingen bliver temaet for vores aktionslæring betyder ikke, at der er noget galt med fællessamlingen. Det betyder heller ikke, at fællessamlingen skal være noget andet end den er nu. Det betyder, at vi gerne vil blive klogere på det læringsrum fællessamlingen er. Det andet forløb startes op i efteråret 2014. AL tovholderen og leder evaluerer løbende i forhold til aktionslæringsforløbet og leder er med til at skabe rammerne og planlægge, så det kan lade sig gøre i praksis. Økonomiske/ressourcemæssige konsekvenser Vikardækning, samt studietid bliver dækket af børnehavens budget. Pædagogens fravær bliver delvist dækket af en uuddannet vikar, og derfor skal vi skal være bevidste om, at stuen på den måde kan være i en sårbar situation. D. LUN/ inklusion Lene Gundersen Med baggrund i netværkets fælles inklusionspulje, har vi i vores netværk valgt at have fokus på udvikling af personalets kompetencer. Det gør vi via et forløb med Lene Gundersen. Lene Gundersen er Psykolog og samarbejdspartner med Jørn Nielsen, som tidligere har holdt oplæg til personaler, bestyrelser og ledere i Lyngby Taarbæk kommune. "Forløbet med Lene Gundersen har til formål at højne personalets pædagogiske faglighed omkring social inklusion. Igennem teoretisk og praksisorienteret indføring i socialt inkluderende arbejde løftes personalets kompetencer i forhold til at skabe udviklende læringsmiljøer for alle børn. Formålet med netop dette initiativ er at skabe en forbindelse mellem teoretisk inspiration og det pædagogiske personales konkrete virkelighed - at få 11 af 18
teorien 'ned på gulvet', ud i praksis. Forløbet tager udgangspunkt i og er målrettet Lyngby Taarbæk kommunes vision om, at alle institutioner skal arbejde socialt inkluderende." Lene vil i praksis tilbringe en dag i hvert hus, hvor formålet er observationer af de enkeltes huses dagligdag. Formålet med disse observationer er at få indblik i vores hverdag. Dette indblik skal være med til at få øje på de gode historier, og ligeledes få øje på, hvor der kan skabes udvikling set i forhold til at skabe inkluderende læringsmiljøer. Lene deltager i personalemøder i forlængelses af hendes dag i institutionen. Der vil hun blandt andet give et oplæg om social inklusion med eksemplificeringer fra den enkeltes institutions hverdag. Ligeledes er det efterfølgende aftalt et 2 timers møde med ledelse i hvert hus og Lene, hvor det er den ledelsesmæssige platform der kigges på, for at støtte op om den inkluderende praksis. Til dette møde, har vi inviteret vores PPR psykolog, for at understøtte inklusionsstrategien i huset. Vi vil evaluere i LUN, personalemøder, samt i bestyrelsen. Økonomi/ressourcemæssige konsekvenser Netværkspuljen til inklusion. Ét af vores personalemøder er benyttet til oplæg/ Lene Gundersen. D.1 Inklusionsforløb et er at inkludere de børn, som profiterer af, at være en del af det større fællesskab, og som skal starte i almen skole. Handling Fra maj måned er 3 drenge fra ressourcegrupperne i et fast inklusionsforløb på den almene storbørnsgruppe i henholdsvis 2-3 formiddage om ugen med en specialpædagog. Der afholdes fælles møder mellem ressourcepædagog og almen pædagog for at sikre den bedst mulige inklusion, samt tilgodese det enkelte barns nærmeste udviklingstrin. Ledelsen rammesætter inklusionsforløbene. Heri ligger koordinering og planlægning, samt samarbejdet med relevante fagpersoner og forældre. 12 af 18
Inden sommerferien evaluerer vi de sidste 2 måneders inklusionsforløb, og lægger en strategi for forløbene efter sommerferien. Økonomiske/ressourcemæssige konsekvenser Der bruges meget tid på planlægning og koordinering, både på pædagog og ledelsesplan. Der prioriteres tid til møder både før, under og efter forløbene. Dette indebærer alle niveauer. D.2 Legefællesskaber Legefællesskaberne er en metode til at arbejde med inklusion på, og vi ønsker at alle børn på legepladsen skal have mulighed for, at tage del i en aktivitet i fællesskab med andre børn Legefællesskaberne skal ses som en mulighed for de børn, som profiterer af den strukturerede leg. Alle børn som er på legepladsen er velkommen til at deltage, og de øvrige voksne, som ikke er med i aktiviteten er opmærksomme på, at hjælpe de børn ind i aktiviteten som står i periferien og har brug for et skub til at deltage. Hver dag i tidsrummet mellem kl. 12 og 14 arrangerer to voksne en aktivitet på legepladsen af ca. 20-30 min. varighed. De voksne har gule veste på, så det er tydeligt for børnene, at se hvem der har legefællesskab den pågældende dag. Alle voksne har legefællesskaber én gang hver 14. dag. Dette er fastlagt i et skema. For at sikre at legefællesskaberne finder sted hver dag, er det nødvendigt, at ledelsen har fokus på at fastholde og motivere personalet i aftalen herom. Hvis den voksne er forhindret i at gennemføre sit forløb, skal det være kutyme, at den enkelte har ansvar for at bytte sin dag. Det fastlagte skema skal revideres hver 3. måned. Økonomiske/ressourcemæssige konsekvenser De voksne, som har legefællesskaber den pågældende dag, skal afsætte tid til at afvikle aktiviteten i det tidsrum de alligevel er på legepladsen. I perioder med indkøring af nye børn, som kræver andre ressourcer kan det være svært at fastholde legefællesskaberne. D.3 Motorik og Mindfulness 13 af 18
At sammensætte et lille hold af børn som har brug for at blive styrket motorisk og relationelt. At styrke børnenes kropsbevidsthed, for at de derved har bedre forudsætninger for at begå sig i fællesskabet med andre børn. et er desuden, at skabe et fællesskab på tværs af stuerne blandt de deltagende børn, samt at støtte op om samspillet og relationsdannelsen pigerne imellem. Handling Sammensætningen består af 4 piger på tværs af stuerne, både fra almen og ressourcestuerne. Holdet mødes 1x ugl 9.30-11og er opstartet 26. februar 2014. Pigerne hentes på deres egne stuer og følges ad til motorikrummet. Programmet er sammensat, så det styrker pigernes muskler, rytmiske sans, stemmeføring, balance og koordinationsevne. Der sluttes af med mindfulness, guidede meditationsøvelser, som styrker fordybelse, koncentration og vejrtrækning. Forløbet evalueres inden sommerferien, sammen med pædagogerne fra pigernes stuer. Økonomiske/ressourcemæssige konsekvenser For at forløbet skal lykkedes, kræver det at stuerne er informerede om, præcis hvilke ugedage forløbet foregår. Det kræver, at den voksne som er ansvarlig for forløbet, møder op får forløbet til at blive til virkelighed. E. LUN/ Natur Pernille Hede Med baggrund i fælles naturmidler, som skal udmøntes i netværket, har vi i LUN valgt at have fokus på udvikling af personalets kompetencer. Det gør vi via et projekt som hedder Ro i naturen med naturformidler og ergoterapeut Pernille Hede.Vi har valgt at udnævne 1-2 tovholdere i hvert hus, som efterfølgende skal samarbejde på tværs af husene. Ro i naturen er planlagt således, at det er et identisk projekt der forløber i alle institutioner. Det forløber over 14 uger, hvor en gruppe børn og voksne er af sted 3 dage i træk. Projektets indhold er afstemt efter hvilken aldersgruppe der er af sted. Pernille kommer ud i alle personalegrupper og holder et foredrag om den viden/ forskning, som er på området i forhold til både ro og naturens indflydelse på læring, sansning og evne til at koncentrere sig. Grundtankerne og forskningen bag dette projekt viser at: Natur inviterer til fordybelse, er beroligende og inspirerer til aktiviteter. Derfor er udelivet med til at mindske børns stressniveau. 14 af 18
Børn lærer gennem bevægelse de tænker med kroppen og gennem deres aktiviteter og leg udvikler de ikke bare deres fysik men også deres selvforståelse og selvværd. Personalet bliver inspireret og får en viden, som kan understøtte en praksis, hvor der arbejdes med begrebet Ro i naturen Personalet introduceres til konkrete øvelser, som der arbejdes med i samarbejde med Pernille. Personalet skal efterfølgende stå for øvelserne med børnene. Fokus er at, øge bevidstheden og stillingstagen til, hvordan personalet selv er det vigtigste redskab i formidling og etablering af ro. Børnene vil få anderledes naturoplevelser, i form af bl.a. sanseoplevelser og samarbejdsøvelser, både i de 3 dage, samt efterfølgende sammen med børn og voksne fra andre huse i netværket. Vi vil, via samarbejdet med Pernille Hede arbejde med personalets bevidsthed om hvilke konkrete virkemidler, den voksne kan anvende og hvordan det påvirker børnene. Naturtovholderen skal efterfølgende selv arbejde med projektet i samarbejde med et andet hus/naturtovholder. Naturtovholderen skal videreformidle i eget hus til kollegaer. LUN har etableret en naturtovholdergruppe, som kan sparre/ udveksle erfaringer og ud fra evalueringen være medbestemmende på fremadrettet projekter omkring naturformidling. Der vil blive evalueret i den enkelte institution på et personalemøde, i netværket og ude i bestyrelserne i den enkelte institution. Derudover bliver der en fælles dag for tovholderne i LUN, samt en afslutningsevaluering i LUNved afslutningen af projektet med Pernille Hede. Økonomiske og ressourcemæssige konsekvenser Naturpuljen i LUN E.1 Natur Pasning af får Vi har fået mulighed for, at få kontakt til en fåregræsserforening her i kommunen. Vi mener det er vigtigt og berigende, at være en aktiv del af lokalområdet og etablere fællesskaber med nye samarbejdspartnere. 15 af 18
At skabe en skoleforberedende aktivitet, hvor børnene lærer, at passe levende dyr. Børnene får viden om, hvordan dyrene lever, og hvorledes terrænet passes. Ligeledes oplever børnene, at være en del af noget kontinuerligt i en periode, som skaber fordybelse og nærvær i arbejdet med det fælles tredje. et er desuden at arbejdet med fårene afspejles i de kreative aktiviteter på stuen. Hver tirsdag skal en gruppe børn fra Spilopstuen passe fårene. Fårene skal have mad og drikke. De skal tælles og hegnet skal tjekkes. Det er et forsøg, som slutter i efteråret og vi skal evaluere ved slutningen af projektet om, hvorvidt det har været et givtigt forløb, og om det er noget vi også kunne tænke os til næste år. Dette gøres på et stuemøde, hvor leder eller souschef deltager. Økonomi/ressourcemæssige konsekvenser Det er vigtigt i planlægningen af ugeskema, at vi har tirsdagen i fokus, så aktiviteten er mulig. E.2 Bålplads på legepladsen. I mange år har det været et stort ønske i Bondebyens Børnehave, at etablere bålplads på legepladsen. et er at give børnene en anden oplevelse af naturen på legepladsen. Her tænker vi på, at præsentere børnene for spiselige planter/urter, som kan tilberedes over bål. Opmåle og sikre de sikkerhedsmæssige restriktioner for at etablere en bålplads på legepladsen. Der er taget kontakt til Baunegården, som har iværksat etablering. På temaugerne/natur i efteråret laves der blandt andet mad over bål. Det er også meningen, at stuerne hver især kan bruge bålpladsen hele året. Tages op på personalemøde i november. Økonomi Naturpuljen i netværket har betalt båludstyret, som blandt andet indeholder gryder og pander. 16 af 18
F. It Strategi implementering af Børneintra Center for Uddannelse og pædagogik(cup) har valgt at fokusere på indsatsområdet; it strategi. Det forventes, at vi som dagtilbud skal bruge den digitale platform, Børnelynet. Det skal bruges som kommunikationsforum med forældrene, kommunikationsforum til personale og som dokumentation for det pædagogiske arbejde. At alle dagtilbud skal bruge Børnelynet, som digitalt forum. At medarbejdere og forældre lærer at bruge Børnelynet, og dermed bliver implementeret i dagligdagen At vi bruger Børnelynet som et dokumentationsrum i daglig praksis, både med skrift, men også billeder. Både leder og en enkelt personale(superbruger) holder fokus på processen omkring Børnelynet, ved eksempelvis at lave guidelines ved opstart af entreskærm og tjekindskærme. Ligeledes beskrives status på Børneintra til forældremødet den 16.juni 2014. Ved opslag og lignende skal det lægges på Børnelynet, frem for at, hænge opslag på døre og lignende. Ligeledes vil vi løbende være i dialog med vores netværk omkring deres erfaringer. Leder og superbruger vil i løbet af juni/juli opdatere Bondebyens hjemmeside. Efter sommerferien holdes status og evaluering af Børneintra på personalemøde- hvor langt er vi og hvor er det vigtigt at vi sætter fokus i efteråret. Økonomi Indkøb af 2 tjekindskærme til inforgangene(12.000 kr.), samt elektrikerregning på opsætning og installering af 4 skærme i gangene. G. Ny ledelsesstruktur Gennem den sidste tid har vi erfaret det faktum, at der ikke er den nødvendige tid til at løse de ledelsesmæssige opgaver i huset. Derfor bliver Souschefen pr. 1. februar 2014 trukket ud ad børnetimerne på Bjørneungestuen, og får fuld ledelsestid på kontoret. Souschefen vil varetage dele af den daglige personale- og pædagogiske ledelse, men det vil stadig være Lederen som varetager den overordnede ledelse. Synlig og sund ledelse i Bondebyens Børnehave 17 af 18
Mere nærværende og tilgængelig ledelse. Ro og tid til at gå i dybden med opgaverne. Lederuddannelse til både Leder og Souschef indenfor de næste par år. På børneniveau vil Souschefen have fokus på inklusionsforløb med udvalgte børn. Det kunne eksempelvis være motorik, sprog og mindfulnessforløb. Ydermere kan Souschefen være en del af udvalgte aktiviteter på en stue. På personalesiden vil Souschefen have fokus på pædagogisk sparring og har samtidig mulighed for at deltage i forældresamtaler og stuemøder. Vi vil evaluere denne nye ledelsesstruktur til august, og samtidig opfordre personalegruppen til at byde ind undervejs. Økonnomiske og ressourcemæssige konsekvenser Den faste 2.løns studerende er nu en del af normeringen på ressourcegruppen. 18 af 18