BEHANDLING AF PERSONDATA

Relaterede dokumenter
E-Handelsloven. med kommentarer

Persondataloven og sagsbehandling i praksis

Birgit Jæger. Kommuner på nettet. Roller i den digitale forvaltning. Jurist- og Økonomforbundets Forlag

Jørgen Dalberg-Larsen PRAGMATISK RETSTEORI. Jurist- og Økonomforbundets Forlag

JAKOB JUUL-SANDBERG. Forbedringer. - energibesparende foranstaltninger i lejeretlig belysning. Jurist- og Økonomforbundets Forlag

RET OG DIGITAL FORVALTNING

Juridisk metodelære. 5. udgave

Retlige rammer for et indre detailbetalingsmarked

Politiloven. Med kommentarer af Ib Henricson. Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2. UDGAVE

HANS GAMMELTOFT-HANSEN. Strafferetspleje I. Grundbegreber Bevis Domstolene Påtalen JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG

Idræt & Jura. Nyt Juridisk Forlag

JØRGEN DALBERG-LARSEN. Retssociologiske og retsteoretiske artikler. Jurist- og Økonomforbundets Forlag

Ret, privatliv og teknologi

Thomas Riis. Immaterialret. Jurist- og Økonomforbundets Forlag

Om retspolitik. Jurist- og Økonomforbundets Forlag

Om retsprincipper. Jurist- og Økonomforbundets Forlag. Jørgen Dalberg-Larsen (red.) Per Andersen Jens Evald Pia Justesen Ole Bruun Nielsen

Politi- og domstolsreformen

FINANS SELSKABSRET. Lennart Lynge Andersen & Peer Schaumburg-Müller. Jurist- og Økonomforbundets Forlag

Ægtefælleskiftet i civilprocessuel belysning

DATA RET BESKYTTELSES PETER BLUME 4. U D G AV E

REDAKTION: NELL RASMUSSEN MENNESKE RETTIGHEDER I SOCIALT ARBEJDE. Nyt Juridisk Forlag

JETTE THYGESEN. Emballage afgift. i miljø- og afgiftsretlig belysning. JuriST- og ØkoNomforbuNdETS

Omstilling i den offentlige sektor

Jesper Jespersen. Jurist- og Økonomforbundets Forlag

Klimaændringer i juridisk perspektiv

Den nye persondataret

JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG

Tinglysningsafgiftsloven

Aftaleloven. med kommentarer. 5. reviderede udgave

RETSSYSTEMET OG JURIDISK METODE

Udskillelse og sammenlægning af kommunale aktiviteter

RETSSYSTEMET OG JURIDISK METODE

Persondataret i ansættelsesforhold

Børneloven. med kommentarer

John Klausen REVALIDERING. nyt juridisk forlag

VEDTÆGTER OG EJERAFTALER

Forvaltningsrettens grundprincipper

BORGER INDDRAGELSE. Demokrati i øjenhøjde. Jurist- og Økonomforbundets Forlag. Anne Tortzen

Militær Straffelov og Retsplejelov Militær Disciplinarlov

Anders Henriksen. Krigens. og international væbnet terrorbekæmpelse. Folkeret. Jurist- og Økonomforbundets Forlag

Jesper Jespersen Henrik R. Jensen. Introduktion til. Makro. økonomi 2. UDGAVE. Jurist- og Økonomforbundets Forlag

Fremmedadoption Retshistorisk belyst

This page intentionally left blank

FOR JURIDISK RÅDGIVNING

NIKOLAJ NIELSEN RETTEN TIL ET HJEM. Ejendomsret, privatliv og forsørgelse JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG

Tilbudsloven. 2. udgave

Lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse

HELLE ISAGER FÆRDSELS ANSVAR JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG

Erhvervsmægleres opgaver og ansvar

Håndtering af konflikter i IT-projekter

Ombudsmandsloven. Med kommentarer af Jon Andersen Kaj Larsen Karsten Loiborg Lisbeth Adserballe Morten Engberg & Jens Olsen

Forvaltningsrettens grundprincipper

DET FLEKSIBLE ARBEJDSMARKED

Nordisk retssociologi

Beskyttelse af juridiske personer efter grundlovens 73

Sociale medier i ansættelsesretten

Erik Werlauff. Kontrakter. Jurist- og Økonomforbundets Forlag

Konneksitet. forskellige aspekter af modregning og tilbageholdsret

småsager C hri s t ian DaHl ager J u ri s t- o g ø ko n o m fo rb u n d e t s fo rl ag Christian DaHlager Behandling af småsager

OFFENTLIG OPGAVE PÅ KONTRAKT

Trine P. Larsen (red.) INSIDEREOG OUTSIDERE. Den danske models rækkevidde. Jurist- og. Økonomforbundets Forlag

Erstatningsretlige grænseområder

immaterialretsaftaler

KRISEVALG ØKONOMIEN OG FOLKETINGSVALGET 2011 RUNE STUBAGER KASPER MØLLER HANSEN JØRGEN GOUL ANDERSEN STUDIER I DANSK POLITIK

FORVALTNINGSRET Opgaver Hjemmel Organisation

Karsten Revsbech KOMMUNERNES OPGAVER. Kommunalfuldmagten mv. 2. udgave. Jurist- og Økonomforbundets Forlag

NELL RASMUSSEN. lærebog i. familie ret. Nyt Juridisk Forlag 2. UDGAVE

ERIK LOHMANN-DAVIDSEN. Jura for Psykologer JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG

Kommunal miljøforvaltning

Arbejdsmarkedspension 2009

ANSATTES IMMATERIELLE RETTIGHEDER

REGELSTATEN STUDIER I OFFENTLIG POLITIK. Væksten i danske love MADS LETH FELSAGER JAKOBSEN PETER BJERRE MORTENSEN

PETER LAMBERT IBEN GJESSING KILDE BESKYTTELSE JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG

ENTREPRISERETLIGE MELLEMFORMER

Morten Rosenmeier. Introduktion til. immaterialret. Jurist- og Økonomforbundets Forlag

BØRN. i familie- og socialretten. nell rasmussen jane røhl

Morten Andreas Hjulsager. Nationalregnskabet. Kompendium om det danske nationalregnskab

Køb og salg af virksomheder og aktier

OLE WINCKLER ANDERSEN

Janne Rothmar Herrmann. Retten om de døde

STUDIER I DANSK POLITIK LARS BILLE BLÅ ELLER RØD ELLER...? DANSK PARTIPOLITIK I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG

Børnevenlig retspleje

Lovgivningsprocessen i praksis

Arveret. Irene Nørgaard. Jurist- og Økonomforbundets Forlag

OFFENTLIG STYRING SOM PLURICENTRISK KOORDINATION

Kristine Garde RETSTEOLOGI UDVALGTE EMNER

UDLICITERING OG MEDARBEJDERE

H ELLE B ØDKER M ADSEN. Privatisering. og patientrettigheder. Jurist- og Økonomforbundets Forlag

Bernhard Gomard. Obligationsret. 4. del. 2. udgave ved Torsten Iversen

De informationsretlige grundsætninger

Transkript:

PETER BLUME BEHANDLING AF PERSONDATA en kritisk kommentar JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG

BEHANDLING AF PERSONDATA en kritisk kommentar I Behandling af persondata sættes lov om behandling af personoplysninger under et kritisk perspektiv. Der redegøres for de grundlæggende principper om databeskyttelse som optakt til en beskrivelse af lovens forhistorie. Herefter sættes fokus på lovens struktur, der udgør en nøgle til en forståelse af lovens enkelte bestemmelser. Efter disse 3 indledende kapitel gives der en kritisk kommentar til alle lovens væsentlige bestemmelser, idet bl.a. Datatilsynets praksis inddrages. Et gennemgående tema i denne forbindelse er en indkredsning af hvad der egentligt er lovens formål og dermed hvilke hensyn, der betinger fortolkningen og udfyldningen af lovens regler i retsanvendelsen. Bogen afsluttes med en omtale af de udfordringer, som databeskyttelsesretten står overfor, hvorefter der i bogens sidste kapitel sættes fokus på behovet for formidling af loven med tilhørende praksis. Peter Blume, dr.jur., er professor i retsinformatik ved Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet. Han har tidligere udgivet en række bøger om databeskyttelsesret, bl.a. Personoplysningsloven (2000) og Databeskyttelsesret (2000), samt ligeledes et større antal artikler i fagtidsskrifter. ISBN 87-574-9056-2

3HWHU%OXPH -XULVWRJ NRQRPIRUEXQGHWV)RUODJ

Behandling af persondata en kritisk kommentar 1. udgave 2003 by Jurist- og Økonomforbundets Forlag Alle rettigheder forbeholdes. Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse eller mangfoldiggørelse af denne bog eller dele heraf er uden forlagets skriftlige samtykke ikke tilladt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. Omslaget er tilrettelagt af Morten Højmark Tryk: Narayana Press, Gylling Indbinding: Nordisk Bogproduktion, Haslev Printed in Denmark 2003 ISBN 87-574-0866-1 E-bog 978-87-574-9056-5 Jurist- og Økonomforbundets Forlag Lyngbyvej 17 Postboks 2702 2100 København Ø Telefon: 39 13 55 00 Telefax: 39 13 55 55 e-mail: fl@djoef.dk Homepage: www.djoef-forlag.dk

Lov om behandling af personoplysninger trådte i kraft 1.7.2000 og har givet anledning til megen diskussion samt en lang række konkrete afgørelser vedrørende forskellige af lovens bestemmelser. Det er dog fortsat det klare indtryk, at mange finder loven svært forståelig og det ligeledes ganske ofte er nødvendigt at benytte den i forhold til nye praktiske situationer. Under lovteksten, der næppe ændres på centrale punkter i de nærmeste år, er retsudviklingen dynamisk og undertiden ligefrem kontroversiel. I 2000 udsendte jeg en kommentar til loven og i 2001 fremkom en yderligere og mere traditionel lovkommentar. I et lille land som Danmark er det sædvanligvis tilstrækkeligt med en lovkommentar, selvom der i mange lande findes flere kommentarer til netop denne lov. Jeg har derfor valgt ikke at skrive en ny udgave af min kommentar, men derimod at gå en lidt anden vej: den kritiske kommentar. En sådan kommentar er mindre bundet af den stramme form, der karakteriserer den traditionelle lovkommentar. I denne bog behandles således ikke alle lovens bestemmelser, men hovedsageligt kun dem, der har interesse i forhold til en samlet forståelse af loven eller hvis udformning eller anvendelse giver anledning til kritisk overvejelse. Formålet er fortsat at formidle en forståelse af hvorledes loven fungerer og hvorledes den stiller sig til de mange praktiske dataanvendelsessituationer. Det mere kedelige er blot udeladt. Jeg takker ekspeditionssekretær Lilli Streymnes for også denne gang at have holdt orden på manuskriptet. Ligeledes takkes stud.jur. Anders Larsson for endnu et godt stikordsregister. Materiale fremkommet efter udgangen af 2002 er ikke taget i betragtning. Kommentarer til bogen modtages meget gerne. Peter Blume Frederiksberg 2. januar 2003 V

Kapitel 1. Persondatabeskyttelse... 1 1. Retsudviklingen... 2 2. Lovens image... 3 3. Værdier og hensyn... 4 4. Åbne standarder... 6 5. Den EU-retlige dimension... 8 6. Lovens formål... 8 7. Datatilsynet... 11 8. Den kritiske kommentar... 14 9. Bogens opbygning... 16 Kapitel 2. Forhistorie... 17 1. Den tidlige regulering... 17 1.1. Internationale regler... 20 2. EU-retten... 21 3. Betænkning 1345/1997... 26 4. Lovhistorie... 29 5. Kilder... 30 Kapitel 3. Lovens struktur og indre sammenhæng... 33 1. Struktur... 33 1.1. Lovens område... 33 1.2. Legaldefinitioner... 34 1.3. Principper... 35 1.4. Betingelser... 36 1.5. Kreditoplysning... 37 1.6. Dataoverførsler... 37 1.7. Rettigheder... 38 1.8. Anmeldelsesordning... 38 1.9. Tilsyn... 38 1.10. Andre regler... 39 1.11. Sammenfatning... 39 VII

2. Oplysningstyper... 39 2.1. Alle oplysninger... 40 2.2. Opdeling af oplysningstyper... 41 2.2.1. Konteksten... 41 2.2.2. Den valgte kategorisering... 43 2.2.3. Praktisk databeskyttelse... 44 2.3. Princippernes betydning... 45 Kapitel 4. Kommentarer til personoplysningsloven... 47 1. Lovens område... 47 2. Begrænsning af lovens område... 54 3. Definitioner... 63 4. Principper for al behandling... 75 5. Behandling af almindelige personoplysninger... 85 6. Behandling af oplysninger til markedsføringsformål... 95 7. Behandling af følsomme oplysninger... 106 8. Behandling af semifølsomme oplysninger... 115 9. Særlige behandlingssituationer... 122 10. Kreditoplysning... 137 11. Dataoverførsler... 145 12. Rettigheder... 159 13. Sikkerhed... 187 14. Anmeldelsesordning... 193 15. Tilsyn... 199 16. Selvregulering... 204 Kapitel 5. Udfordringer og problemer... 207 1. Skaber loven databeskyttelse?... 207 2. Kommercialisering... 211 3. Beskyttelsesomfang... 214 4. Internationalisering... 217 5. Selvregulering... 219 6. Slutmålet... 220 7. Den dynamiske informationsteknologi... 221 8. Genteknologi... 223 9. Terror... 224 Kapitel 6. Den retspædagogiske opgave... 227 1. Forståelighed... 228 VIII

2. Ny lovtekst?... 229 3. Rettighedsvejledningen... 230 4. Formidling af praksis... 231 5. Anden formidling... 233 6. Retspædagogik... 234 7. Tilsynets rolle... 236 8. Virkelig databeskyttelse... 237 Bilag Lov om behandling af personoplysninger... 239 Direktiv 95/46 EF... 265 Direktiv 2002/58 EF... 297 Paragrafregister... 319 Stikordsregister... 323 IX

.DSLWHO I dansk ret er der en lang tradition for, at personoplysninger med større eller mindre intensitet gives en retlig beskyttelse med det overordende formål at sikre, at enkeltpersoners privatliv og personlige integritet ikke bliver krænket ved et misbrug af disse oplysninger. Databeskyttelsen udgør en del af det generelle værn af privatlivets fred, der i almindelighed anses for en grundlæggende rettighed, jfr. den europæiske menneskerettighedskonventions artikel 8. I takt med informationssamfundets udbredelse og den stadigt stigende anvendelse af digital teknologi har denne retlige regulering fået øget betydning. I dag er den retlige regulering af persondatabeskyttelsen centralt placeret i såvel den offentlige som den private sektor. Fra tidligere at have været et lidt kuriøst retsområde, som kun få interesserede sig for, påkalder databeskyttelsesretten sig i dag konstant opmærksomhed. Denne udvikling har været særlig udtalt i den private sektor og illustreres bl.a. ved, at medens det tidligere var svært at finde en advokat med et egentligt kendskab til dette retsområde, indgår dette i dag i mange erhvervsorienterede kontoreres vidensområde. Menneskerettigheder tager traditionelt sigte på at værne borgerne over for staten. Deres oprindelige og forsat primære formål er at beskytte borgerne imod overgreb fra offentlige myndigheder. Dette gælder også for retten til privatlivets fred. I dag er det almindeligt anerkendt, at dette ikke er menneskerettighedernes eneste mission, idet de også har en betydning i forholdet mellem private. Det er dog omdiskuteret, i hvilken udstrækning og med hvilken intensitet forholdet mellem private er omfattet. I dansk ret er opfattelsen, at staten er pålagt en pligt til at sikre, at menneskerettighederne respekteres mellem private, og dermed at disse ikke direkte forpligter private. Der er tale om et område under dynamisk udvikling. I denne henseende udgør den almindelige databeskyttelsesret det vel nok mest fremtrædende eksempel på, at en grundlæggende rettig- 1