Resultatlønskontrakt for Mercantecs direktør 2015 Denne resultatlønskontrakt følger Undervisningsministeriets retningslinjer for anvendelse af resultatløn for ledere ved selvejende uddannelsesinstitutioner, som er meddelt institutionerne i skrivelse af 27. juni 2013. Henvisning til link på Undervisningsministeriets hjemmeside. Resultatlønskontrakten er udarbejdet med baggrund i Moderniseringsstyrelsens mål-eksempel, samt resultatkønskontrakter for direktører på uddannelsesområdet. Henvisning til link på Moderniseringsstyrelsens hjemmeside. Resultatkontraktens formål: Den skal fungere som et styringsredskab for bestyrelsen. Den skal understøtte dialogen mellem bestyrelse og ledelse om fastsættelse og gennemførsel af væsentlige lang- og kortsigtede målsætninger. Den skal skabe synlighed og gennemskuelighed omkring institutionens mål og resultater. Kontrakten er opdelt i 2 rammer. Basisrammen: Indsatsområderne afspejler institutionens udfordringer, kortsigtede som langsigtede. Ekstrarammen: Indsatsområderne indeholder krav om markante resultater, som fører til synlige ændringer for institutionen. Rammen for skolens direktør er x kr. på basisrammen og x kr. på ekstrarammen. Resultatlønskontrakten og dennes efterfølgende udmøntning offentliggøres på skolens hjemmeside. Kontrakten fokuserer på indsatsområder og mål i 2015 og tager naturligvis afsæt i Mercantecs strategiplan På vej mod 2020 med de udfordringer, der fremgår af figuren nedenfor.
Samlet vægt af basisramme Indsatsområde 1 Flere i de erhvervsrettede uddannelser 25 % delmål 1.1 EUD Udvikling af indhold og fastlæggelse af organisering for hhv. gf.1 og gf.2 samt hovedforløbene. Gældende for gf.1 og gf.2 skal indholdet og miljøet udvikles således, at det appellerer til de unge. Såvel pædagogisk tilgang og metode som indholdet i fagretningerne skal inkluderes. Fokus skal på holddannelse og klassefællesskab og IT baseret læring. A. Tids og procesplan for reformudvikling og implementering skal udvikles og ajourføres løbende. B. Gf.1 Gf.1 skal organiseres som en central enhed med delvis fast lærerteam og under eget chefområde. Der udvikles og implementeres didaktisk model, der sikrer en helheds- og praksisorienteret undervisning. Enheden skal være tilrettelagt således, at økonomien i gf.1 fra starten er i balance. C. Trykket på samarbejdet med Viborg Kommune om flere i de erhvervsrettede uddannelser skal fastholdes vha. -Udvidet brobygning -Udvikling og implementering af 10 kl. på Mercantec eller 20/20 model eller volumen på eud 10 -Folkeskolens valgfag og talent fag afvikles på Mercantec -Særligt fokus på efterskoler og friskoler -Udvidet indsats for 8. klasse herunder brobygning og andre tiltag, der sikrer, at vi udfordrer de 80 % Fastlægge organisering og struktur for udbud af erhvervsuddannelser til unge, der kan danne grundlaget for indfrielse af ambitionerne om øget optag på erhvervsuddannelserne. A. Tids- og procesplan skal foreligge som bilag hver måned B. Organisering og didaktisk plan skal foreligge som bilag C. Ved start august 2015 skal 140 elever (excl. EUX) være tilmeldt fagretningerne (gf.1 inkl. HS) 1 1
Indsatsområde 1 Flere i de erhvervsrettede uddannelser delmål 1.2 EUV Der skal etableres et realkompetenceafklaringscenter centralt på Mercantec, således at voksne med uddannelses- og/eller erhvervserfaring kan få lavet en realkompetencevurdering og dermed får godskrevet alt, hvad de kan, så de kun får den uddannelse, der er behov for. Indhold og struktur for centret skal udvikles og implementeres. At understøtte den politiske målsætning om, at flere ufaglærte skal være faglærte. Her prioriteres i resultatkontrakten indsatsen omkring vejledning og realkompetenceafklaring. At sikre, at den voksne møder et professionelt beredskab, der kan vejlede, rådgive, kompetenceafklare og udarbejde uddannelsesplan i et tæt samspil med den voksne primært med henblik på efterfølgende deltagelse i EUD/EUV og/eller AMU inden for Mercantecs uddannelsesområder. At sikre en håndholdt indsats i forhold til den voksne i et tæt samarbejde med de enkelte afdelinger på Mercantec. A. Færdigt realkompetenceafklaringscenter skal være etableret. B. Samarbejdsaftaler med interessenter skal foreligge f.eks. Jobcentre, UU, virksomheder, fagforbund og a-kasser, andre skoler. C. Model for realkompetenceafklaring skal være indeholdt i konceptet. 1 15 % 2
Indsatsområde 1 Flere i de erhvervsrettede uddannelser del mål 1.3 EUX Udvikling og organisering af undervisningen på eux, således vi fortsat udbyder uddannelse af høj kvalitet og samtidig afvikler undervisningen på nye måder efter en særskilt eux model som appellerer til de unge. Færdigbeskrevet lokal undervisningsplan for alle eux uddannelser klar til august 2015 jf. 45 og 46 i hovedbekendtgørelsen. Flere unge skal vælge en eux. Med det formål at sikre en velfungerende eux aktivitet prioriteres udvikling af eux. På EUX business: At opbygge en ny klar profil, således at eux er et reelt alternativ til en gymnasial uddannelse. Endvidere skal sikres en god økonomi fra start. På det tekniske: At opbygge en pædagogisk god og sammenhængende uddannelse for eux eleverne. Uddannelsen skal i meget høj grad være elevaktiverende. Endvidere skabes en ny økonomisk bæredygtig model for eux. Der har til dato været investeringstilskud til uddannelsen i vores budget, men underskuddet på aktiviteten skal nu reduceres væsentligt. A. Lokal undervisningsplan for alle eux uddannelser foreligger som bilag/link. B. Der er dannet en ny eux enhed på begge områder. C. EUX på det tekniske område hænger økonomisk sammen i 2. halvår af 2015, dvs. isoleret betragtet kommer ud med et 0 resultat for 2.halvår. D. EUX business hænger økonomisk godt sammen fra dag 1. 1 15 % 3
Indsatsområde 1 Flere i de erhvervsrettede uddannelser delmål 1.4 De gymnasiale uddannelser A. Hvert gymnasium udbyder to talentforløb for alle kommunens 8. og 9.klasser. Det ene som et valgfagstilbud, og det andet som et 5 dages talentforløb. B. De gymnasierettede forløb, som 10cv vil udbyde i 2015 skal indeholde undervisning af lærere fra erhvervsgymnasierne. C. Udbuddet af studieretninger skal analyseres og ændres, således at de appellerer til de unge og lever op til de fornyede krav i gymnasiereformen. D. Gymnasierne skal i samarbejde med kommunen og UU udvikle en ny form for orienteringsaftener i stedet for de hidtidige, som er en begrænset succes. E. Der skal arbejdes med nye undervisningsformer, som supplerer undervisningsformen én lærer - én klasse. Det skal være undervisningsformer, der appellerer til eleverne, og som giver en større elevdeltagelse i undervisningen. F. De erhvervsgymnasiale uddannelser har fra 2012 2014 haft omkring 30 % af de elever, som starter på en gymnasial uddannelse i Viborg. Det er et mål at øge denne andel.- Bilag regneark. Hovedparten af de unge, som vælger en gymnasial uddannelse i Viborg Kommune vælger en almen gymnasial uddannelse. Vi vil gerne ændre på fordelingen mellem de gymnasiale uddannelser, hvorfor vi prioriterer i år at udbyde særlige talentforløb for kommunens folkeskole elever. Endvidere skal udbuddet af attraktive studieretninger tilpasses den nye gymnasiereform. A. Beskrivelser af to talentforløb for hvert gymnasium udbudsmateriale vedlagt. B. Elever på 10cv deltager i undervisningstilbud på Viborg Tekniske Gymnasium eller Viborg Handelsgymnasium dokumentation vedlagt. C. Fornyet og tilpasset udbud jf. gymnasiereformen - dokumentation vedlagt. D. Program for orienteringsarrangement vedlægges. E. Der skal beskrives 3 pædagogiske tiltag, som har erstattet dele af den traditionelle undervisningsform med én lærer én klasse. F. I 2015 skal 33 % af de elever, som vælger en gymnasial uddannelse i Viborg, starte på en erhvervsgymnasial uddannelse. 1 10 % 4
Indsatsområde 1 Flere i de erhvervsrettede uddannelser delmål 1.5 VEU Med baggrund i de seneste års tilbagegang på VEU-området skal udviklingen vendes. Der er i 2014 vedtaget flere politiske initiativer, som skal styrke VEU-indsatsen både blandt ledige og beskæftigede. Det drejer sig bl.a. om Beskæftigelsesreformen og VEU-milliarden, som begge skal udmøntes i 2015. Der foreligger et stort stykke arbejde med at få omsat disse nye politiske initiativer til lokale handlinger, som kan bidrage til en styrkelse af kompetencerne på arbejdsmarkedet. At bidrage til, at de rette kompetencer er til stede i erhvervslivet. 1. VEU aktiviteten blandt beskæftigede skal øges med 5% i antal årselever i forhold til niveauet i 2013. Denne stigning svarer til Undervisningsministeriets forventninger til aktivitetsstigningen på baggrund af initiativerne forbundet med VEU-Milliarden 2. VEU aktiviteten blandt ledige skal øges med 5% i antal årselever i forhold til niveauet for 2013. Denne stigning skal tillægges forventningerne om, at der vil ske en stigning i aktivitetsniveauet grundet en række initiativer i Beskæftigelsesreformen bl.a. retten til 6 ugers jobrettet uddannelse, retten til en realkompetencevurdering samt muligheden for at deltage på længerevarende uddannelsesforløb, hvis man er ufaglært. 1 10 % 5
basisramme Samlet vægt af Indsatsområde 2 Fremragende undervisning 25 % delmål 2.1 Pædagogisk strategi Der udvikles ny pædagogisk strategi, metoder og modeller for Mercantec med udgangspunkt i EUD reformen, gymnasiereformen og voksenefteruddannelsesindsatsen. Strategien skal sikre, at vi tilbyder vore elever og kursister undervisning, der udfordrer vore elever på flere niveauer, at lærerne er mere sammen med eleverne end tidligere (før OK 13) og således det gøres mindre tidskrævende at afvikle god undervisning. Strategien skal samtidigt sikre et højt fagligt niveau. Alle målgrupper skal indeholdes i strategien; unge, ældre, voksne, talenter og elever med støttebehov. Med baggrund i de ovennævnte reformer er det nødvendigt at prioritere udviklingen af de pædagogiske metoder og modeller. Dette indebærer naturligvis fokus på undervisningsformer, klasseledelse, kompetencekrav til underviserne, talentudvikling og understøtning af elever med behov herfor. A. En ny pædagogisk strategi for EUD, gymnasierne og efteruddannelse er udviklet jf. skolens strategiske målsætninger. B. Der udvikles en oversigt over mulige undervisningsmodeller/metoder, der sikrer god undervisning for færre ressourcer. Herunder skal der udvikles og iværksættes en involverende proces med såvel TR som medarbejdere. C. Implementeringsplan for den nye gymnasiereform er udviklet. 2 6
Indsatsområde 2 Fremragende undervisning delmål 2.2. Den professionelle underviser Det nyudviklede kodeks for professionel undervisning, som er udarbejdet inden for alle uddannelsesområder, skal implementeres. Kodekset danner rammerne for klasseledelse, relationer, feedback, lærerrollen og kompetenceudvikling. Elevernes undervisningsevaluering skal afspejle dette kodeks. Med baggrund i På vej mod 2020 og målsætningen om at skabe en undervisning som gør, at alle elever og kursister bliver så dygtige som muligt, har vi valgt at prioritere implementeringen af de netop færdigudviklede koncepter for den professionelle underviser. A. Metoden til implementering af den professionelle underviser skal fastlægges, beskrives og implementeres. B. Undervisningsevalueringerne skal afspejle indsatserne i Den professionelle underviser og resultatet heraf medbringes til MUS samtaler hvorefter handlinger iværksættes. Dokumentation herfor skal foreligge ved årets afslutning. 1 7
Samlet vægt Indsatsområde 3 Bedre læringsmiljø 25 % delmål 3.1 EUD Campus EUD campus ombygning på H.C. Andersens Vej startende med centralisering af fagretningerne (ekskl. HS) gf1. De tekniske fagretninger placeres på HOT gangen og der gøres plads til flytning af gf.1 på det merkantile område. Dermed sættes en større tilbygning i gang for at sikre, at HOTs aktiviteter fortsat har et attraktivt uddannelsesmiljø for eleverne. At etablere attraktive campusmiljøer ved at samle vores EUD uddannelser i et særligt erhvervsuddannelsesmiljø. Fokus lægges i år på fagretningerne og dermed på gf1. A. Ombygningen af gf.1 skal være klar til skolestart august 2015. B. Den nye tilbygning til HOT er færdig til skolestart august 2016 eller i løbet af efteråret 2016, afhængig af udbudsform. C. Opstart af processen vedr. ombygningen til Handelsskolen igangsættes i efteråret 2015. 3 delmål 3.2 33 % Erhvervsgymnasialt campus Der skal bygges et samlet erhvervsgymnasium i Banebyen. Der skal i foråret 2015 vælges bygherrerådgiver. Byggeprojektgruppen skal sikre, at det videre forløb med byggeprogram, samarbejdet med Viborg Kommune, fondsinddragelse, brugergruppe mv. igangsættes/fortsættes og tidsplan overholdes. 3 At etablere attraktive campusmiljøer ved at samle vores erhvervsgymnasiale uddannelser i et særligt gymnasialt ungdomsuddannelsesmiljø. A. Bygherrerådgiver valgt i foråret 2015. B. Der skal ansættes projektleder til opgaven. C. Samspillet med Viborg Kommune i udbudsfase m.v. skal være klarlagt/afgrænset. D. Der skal være nedsat brugergrupper til sikring af medarbejderinvolvering. E. Det skal i processen være beskrevet, hvorledes der tages hensyn til såvel fysisk, psykisk og æstetisk miljø. 34 % 8
delmål 3.3 Undervisningsmiljø Vi vil udvikle et koncept for et godt undervisningsmiljø baseret på DCUMs definitioner og analyse med udgangspunkt i det fysiske, psykiske og æstetiske miljø. Unge såvel som voksne elever skal indtænkes. Konceptet skal i øvrigt udvikles som beskrevet i strategiplan 2020. Mercantec vil gerne være kendetegnet ved at have et godt undervisningsmiljø med god atmosfære, faglig inspiration, godt indeklima og hvor motion og bevægelse indgår. A. Koncept for fysisk, psykisk og æstetisk undervisningsmiljø implementeres - det særlige ungdomsuddannelsesmiljø for gf.1. udvikles, beskrives og implementeres særskilt. B. Motion og bevægelse indgår som en naturlig del af undervisningen, og inspirationskatalog hertil udarbejdes C. Kvalitetsmålinger med en tilfredshed på 70 på indikatorer om fysisk, psykisk og æstetisk miljø D. Der udarbejdes et koncept for elevrådsarbejde central og decentral der sikrer, at elevrådet deltager aktivt i arbejdet med godt undervisningsmiljø. 3 33 % 9
Samlet vægt Indsatsområde 4 Professionel ledelse 25 % delmål 4.1 Pædagogisk og administrativ ledelse Kodeks for professionel ledelse udvikles i samarbejde med ledere og medarbejdere. Kodeks skal indeholde elementer af trivsel, tæt-påundervisning/øvrige opgaver, økonomistyring, struktur, kompetence opbygning, organisering, effektivisering og brug af de nye muligheder (OK13). Vi står overfor store udfordringer i sektoren, og for at lede organisationen sikkert igennem forandringerne stilles der krav om professionel ledelse. Ledelsesopgaven skifter fra en administrativ prioritering til en pædagogisk og personalemæssig prioritering. Der er mere end nogensinde også behov for skarp økonomistyring. 4 Der defineres i perioden hvilke KPI er vi udvælger til at måle god ledelse, og også målsætningen fastsættes. Der gennemføres i perioden en leder evaluering (360 gr.) delmål 4.2 Trivsel Vi har primo 2015 igangsat en trivselsanalyse og APV og vi har endnu ikke set resultaterne. De punkter fra analysen, som afviger mest fra det ønskede mål identificeres, og handlinger iværksættes. Med baggrund i de mange forandringer, som pt. gennemføres på Mercantec, skal fokus holdes på trivsel for medarbejderne. Alle medarbejdere skal have indflydelse på eget arbejde, og fastlæggelsen af jobindhold og jobvaretagelse skal ske i dialog mellem leder og medarbejder. Fordybelse, trivsel og fleksibilitet skal tilgodeses. På en scala fra 1-10 i Trivselsundersøgelsen 2015 hvor 10 er den højeste score skal undersøgelsens gennemsnit være mindst 7. For alle målinger under 7 iværksættes handlinger til forbedring af trivslen. Forefindes der afdelinger, hvori trivslen er særlig udfordret, iværksættes udover korrigerende handlinger endnu en måling sidst på året for at følge udviklingen. 4 10
Mål i ekstrarammen Samlet vægt af ekstraramme Indsatsområde 1 Et målrettet arbejde med prioritering og planlægning af lærernes arbejdstid, så lærerne anvender en større del af deres arbejdstid sammen med eleverne ved undervisning eller andre læringsaktiviteter. delmål 1.1 Der udarbejdes en struktur og målsætning for videndeling mellem underviserne et med dette er at reducere og effektivisere arbejdet for den enkelte, således at eleven modtager mere undervisning for samme eller færre ressourcer end i dag. 1 i ekstraramme Et system for videndelig er beskrevet pr. afd., indeholdende såvel system for planlagt fysisk fælles forberedelse som ajourført offentlig materialedatabase pr. afd. delmål 1.2 Der udarbejdes en analyse af hvilke opgaver, der kan løses af andre end lærerne samt af, hvilke der evt. kan varetage disse opgaver et med dette er at finde måder, hvorpå lærerne kan anvende en større del af deres arbejde sammen med eleverne med undervisning/læringsaktiviteter. Det forventes at de medarbejdere, som evt. fremadrettet skal løse disse opgaver, kan gøre det for en mindre omkostning samlet set end i dag. 1 i ekstraramme Der skal foreligge en færdig analyse af ovennævnte og iværksættes handlinger i en eller flere pilotafdelinger. 11
Mål i ekstrarammen Samlet vægt af ekstraramme Indsatsområde 2 En målrettet indsats mod frafald delmål 2.1 Der udarbejdes maksimale mål for frafaldet på de enkelte uddannelsesområder i henhold til tidligere års måltal. et er at fastholde elever i deres uddannelsesvalg og sikre, at flest mulige gennemfører deres uddannelse. Med udgangspunkt i skolens opgørelser over frafald er målene for 2015 følgende: MetalCraft: Frafaldet for skoleåret 2014 var 13,89 %, og frafaldsmålet for skoleåret 2015 er maks. 14 % AutoTeknisk Center: Frafaldet for skoleåret 2014 var 21,43 %, og frafaldsmålet for skoleåret 2015 er maks. 14 %. House of Technology: Frafaldet for skoleåret 2014 var 22,27 %, og frafaldsmålet for skoleåret 2015 er maks.14 %. Byggetek: Frafaldet for skoleåret 2014 var 13,07 %, og frafaldsmålet for skoleåret 2015 er maks. 14 %. Hotel og Restaurantskolen: Frafaldet for skoleåret 2014 var 16,97 %, og frafaldsmålet for skoleåret 2015 er maks. 14 %. Handelsskolen Viborg: Frafaldet for skoleåret 2014 var 13,84 %, og frafaldsmålet for skoleåret 2015 er maks. 14 %. Viborg Handelsgymnasium: På Viborg Handelsgymnasium var der i skoleåret et frafald på 0 %. Frafaldsmålet for 2015 er maks. 6 %. Viborg Tekniske Gymnasium: Frafaldet for skoleåret 2014 var 8,20 %, og frafaldsmålet for 2015 er maks. 6 %. På erhvervsuddannelserne vurderes et mål på 14 % at være optimal for sikring af god undervisningskvalitet. Målet for direktøren er et gennemsnit på max. 12 % 2 i ekstraramme 12
delmål 2.2 Der udarbejdes maksimale mål for fravær på de enkelte uddannelsesområder i henhold til hidtidige måltal. At lave en målrettet indsats mod fravær i vore uddannelser. Der indsættes måltal for 2015 fordelt pr. uddannelsesafdeling. Vi vælger fravær på EUD grundforløbene, idet udfordringen er størst på disse. I 2015 måles op imod hhv. grundforløb i 1. halvår og GF2 i 2. halvår. Der måles særskilt på gf1. På gymnasieområderne vælger vi fravær på 1. år. Vi måler igen i uge 17 (2 dage) og i uge 41 (2 dage) lektion 1,2,3,4. Bilaget, som er fundamentet for udregningen, vedlægges som bilag. MetalCraft: Fraværet i 2014 var gennemsnitligt 10,95 %. Fraværsmålet er maks. 10 %. AutoTeknisk Center: Fraværet i 2014 var gennemsnitligt 21,3 %. Fraværsmålet er maks. 10 %. House of Technology: Fraværet i 2014 var gennemsnitligt 19,9 %. Fraværsmålet er maks. 10 %. Byggetek: Fraværet i 2014 var gennemsnitligt 18,1 %. Fraværsmålet er maks. 10 %. Hotel og Restaurantskolen: Fraværet i 2014 var gennemsnitligt 21,75 %. Fraværsmålet er maks. 10 %. Handelsskolen Viborg: Fraværet i uge 17 var gennemsnitligt 7,1 %. Fraværsmålet er maks. 8 %. Viborg Handelsgymnasium: Fraværet i uge 17 var gennemsnitligt 4,25 %. Fraværsmålet er maks. 5 %. Viborg Tekniske Gymnasium: Fraværet i uge 17 var gennemsnitligt 5,9 %. Fraværsmålet er maks. 5 %. GF1: Mål 10 % 2 i ekstraramme 13
I forbindelse med opgørelsen af resultatlønskontrakten ultimo 2015 indsættes der ved hvert indsatsområde kolonner hvori beskrives målopfyldelsen, herunder opnåelsen i pct., begrundelse for opnåelse og dokumentation vedlægges. Når der under et indsatsområde er angivet mere end én måleindikator vægter de angivne måleindikatorer lige meget. Basisrammen udgør x kr. og ekstrarammen udgør x kr. Totalt udgør resultatlønskontrakten x kr. Resultatlønskontrakten er ikke pensionsgivende og procentreguleres ikke. Ved direktørens eventuelle fratrædelse i resultatlønskontraktperioden opgøres kontrakten pr. 31. december 2015 og udmøntes forholdsmæssigt efter det opnåede resultat samt det antal måneder af kontraktperioden, som ansættelsen har varet. Viborg den Gert Ringgaard Bestyrelsesformand Kirsten Holmgaard Direktør 14