MED-evaluering Udarbejdet af Områdesekretariatet, den 3. januar 16.
Indhold Baggrund, formål og metode... 3 Overordnede tendenser... 3 Hvad fungerer godt?... 4 Hvad fungerer mindre godt?... Hvor langt er I lykkedes med at implementere MED?... 6 Bilag... 7
Baggrund, formål og metode Denne rapport er en opsamling fra efterårets seks halvårsmøder om MED-evaluering, som blev afholdt for alle forvaltningens. Ambitionen med rapporten er dels at give et indblik i MED-organisationens egne vurderinger af hvad der fungerer godt og mindre godt i MED, dels at give styregruppen under HovedMED et grundlag for at beslutte, om der er områder og forhold, som giver anledning til at dykke ned i og undersøge nærmere i forbindelse med evalueringen af MED i BUF. Formålet med halvårsmøderne var at kigge på, hvor langt og er kommet med at implementere MED og få MED-organisationens egen vurdering af, hvad der fungerer godt og hvad der fungerer mindre godt i MED-arbejdet. På halvårsmøderne arbejdede med to typer af opgaver. Den ene opgave var fokuseret på MEDarbejdet på -niveau og den anden opgave på MED-arbejdet på -niveau (se bilag 1 for opgave beskrivelse). På halvårsmøderne blev der sektorvist (dvs. for klynger, selvejende, skoler, områdekontorer og administrationen/bydækkende) arbejdet med hver type af opgave. Områdesekretariatet har samlet op på opgavebesvarelserne fra halvårsmøderne (se bilag.- 7. for den komplette opsamling for de seks halvårsmøder). I rapportens afsnit Hvad fungerer godt? og Hvad fungerer mindre godt? findes en oversigt over de temaer for og, som fylder for henholdsvis klynger, selvejende, skoler, områdekontorerne og administrationen/bydækkende. Temaer, der kun optræder få steder i opgavebesvarelserne, er udeladt i denne rapport. I afsnittet Hvor langt er I lykkedes med at implementere MED? findes grafer på s egne vurderinger af, hvor langt og sektorvis er lykkedes med at implementere MED. Overordnede tendenser Blandt -deltagerne fra klyngerne var der en generel opfattelse af, at det er lykkedes ganske godt at implementere MED på både og -niveau. Der var en udbredt opfattelse af, at systematikken i MED-arbejdet fungerer godt. Flere steder var der en opfattelse af, at det på -niveau er svært at finde tiden til at mødes. Blandt /-deltagerne fra de selvejende var der stor spredning i opfattelsen af, i hvor høj grad det er lykkedes at implementere MED. Der var en udbredt opfattelse af, at systematikken og samarbejdet i MED fungerer godt. Hvorimod MED-strukturen blev fremhævet som svær at få implementeret i netværkene. Blandt -deltagerne fra skolerne var der en generel en opfattelse af, at erne i højere grad er lykkedes med at implementere MED, end det er tilfældet med. Det blev fremhævet, at samarbejdet i MED flere steder fungerer godt. Hvorimod systematikken i kommunikationen fra / ud til resten af personalegruppen flere steder halter. Derudover blev manglende tid nævnt flere steder som en faktor, der hæmmer MED-arbejdet. Det blev fx nævnt, at det var svært at finde tid for personalet til at blive medinddraget og at MED nedprioriteres på grund af presserende opgaver. Blandt -deltagerne fra områdekontorerne var der en opfattelse af, at MED er ganske godt implementeret. Særligt systematikken i MED-arbejdet blev fremhævet som noget af det, der fungerer godt. Blandt -deltagerne fra administrationen og de bydækkende var der en opfattelse af, at i højere grad er lykkedes med at implementere MED, end det er tilfældet med. Systematikken og samarbejdet blev flere steder fremhævet som velfungerende. Hvorimod der var flere steder en opfattelse af, at MED-strukturen i administrationen og de bydækkende var vanskelig at gennemskue, og at der mangler et link mellem og. 3
Hvad fungerer godt? For klynger, selvejende, skoler, områdekontorer og administration/bydækkende er der nedenfor vist, hvad der fungerer godt i MED for henholdsvis og. De udpegede temaer er markeret med fed. Efter hvert tema er et udpluk af kommentarer fra opsamlingsmaterialet indsat med kursiv. * angiver, at temaet fylder nogle steder ** angiver, at temaet fylder flere steder *** angiver, at temaet generelt fylder mange steder Systematik***. Tydelige referater. Regelmæssige skemalagte møder. Tydelig dagsorden og årshjul. Samarbejde**. Der gives plads til professionelle holdninger og med fælles ansvar for opgaver og beslutninger. Klynger Systematik***. Årshjul. Dagsorden som overholdes. Referater. Udarbejdelse af retningslinjer og politikker. Samarbejde*. Plads til professionel uenighed. God tone, medansvar og tillid. Selvejende Systematik***. Årshjul, videreformidling af viden fra møder til P-møder, mødekadence. Samarbejde*. Åbenhed og ærlighed. Der er ikke langt fra tanke til handling. Repræsentation*. Alle bliver inddraget også køkkendame. Systematik***. Sålænge der er en rød tråd mellem det strategiske og det operationelle plan, fungerer det. Skoler Samarbejde***. Gode og åbne dialoger med plads til professionel uenighed. Systematik*. Faste møderækker, referater, årshjul hvor møder afholdes op til MED-møder, tretrinsplaner for dagsordener. Systematik***. Årshjul, formøder med hele personalegruppen, information til de øvrigte kollegaer om dagsorden. Samarbejde**. God dialog og respektfuld dialog. Professionel uenighed. Områdekontorerne Systematik***. Mødestruktur, dagsorden, referater, møder afholdes tæt på MEDmøder, et tydeligt samarbejdsrum med ledelse. Arbejdsmiljøet**. Arbejdsmiljøet er nærværende og der hersker et fælles ansvar for arbejdsmiljøet. Systematik***. Dagsorden ud fra årshjul, referater, personalehåndbogen, kommunikationsguide, højt informationsniveau, god synlighed og gode strategiske drøftelser. Medbestemmelse og medindflydelse*. Synligt hvad der er til medbestemmelse, og hvad der blot er til orientering. Administrationen og bydækkende Systematik***. Opgaveklarhed. Fastlagte møder som følger årshjulet. APV arbejdet er planlagt, arbejder ud fra fælles mål, god rolleafklaring. Samarbejde**. God dialog. Tæt dialog gør hverdagens udfordringer nærværende. Systematik**. Gode formøder, organisering og struktur. Samarbejde**. Gode dialoger. Tæt dialog. God kommunikation i. 4
Hvad fungerer mindre godt? For klynger, selvejende, skoler, områdekontorer og administration/bydækkende er der nedenfor vist, hvad der fungerer mindre godt i MED for henholdsvis og. De udpegede temaer er markeret med fed. Efter hvert tema er et udpluk af kommentarer fra opsamlingsmaterialet indsat med kursiv. * angiver, at temaet fylder nogle steder ** angiver, at temaet fylder flere steder *** angiver, at temaet generelt fylder mange steder Klynger Tid**. Det kan være svært at finde tid til at mødes. Uklarheder om hvad der er stof/ stof *. Medarbejderinddragelse*. Svært at få medarbejderne til at bringe noget ind i og svært at få inddraget medarbejderne og synliggjort for medarbejderne. Repræsentation*. Det kan være svært at få alle medarbejdergrupper repræsenteret - særligt køkkenpersonalet. Systematik**. Punkter der genåbnes efter, at de er besluttet. Diskussion af punkter, som tidligere er besluttet. Dagsordener som kommer for sent ud. Tid*. Det kan være svært at få tid til at samles. Selvejende MED-struktur***. Det er svært at løfte ambitioner for netværket i. Vi er ikke "bundet" sammen med MEDudvalg og HovedMED. MED-aftalen i netværket fungerer ike, da netværket er blevet reetableret med nye institutioner. Dialog mellem medarbejder og *. Det er svært med kommunikationen mellem og medarbejderne. Tid*. Manglende tid. Svært af finde tid, når medarbejderne har flere arbejdspladser. Systematik***. Info fra -møder til MED. Møder der tidligere blev afholdt er gået i stå. MED-struktur*. Svært at løfte ambitionerne for netværket i. Skolereformen har besværliggjort muligheden for at etablere, da medarbejderne har to arbejdspladser. Skoler Systematik**. Manglende kommunikation omkring MEDarbejdet til resten af personalegruppen. Tid**. Svært at finde tid for personalet til at blive medinddraget. Planlagte møder bliver ofte aflyst pga. presserende opgaver. Repræsentation*. Svært at repræsenterer de mindre faggrupper. Systematik**. Kommunikationsvejen oppefra og ned og omvendt fungerer ikke. Kommunikation før og efter møderne mangler. Repræsentation*. Få gjort personalet medansvarligt. Medarbejderne bliver ikke inddraget. Tid*. Manglende tid til at lave principper. MED drukner og nedprioriteres grundet praksis. MED-struktur*. Medarbejderne mangler at kunne se meningen med en/medstrukturen. Systematik*. Udfordrende at koordinere møder. Områdekontorerne Systematik*. Afholdelse af møder. Repræsentation *. Svært at bringe TR problematikker videre inden for andre faggrupper end egne.
Opsamling fra halvårsmøder Administrationen og bydækkende Systematik***. Kommunikationen fra til medarbejderne, svært at nå medarbejderne, for store enheder, svært at få medarbejderinvolvering. MED-struktur**. Det er svært for alle dele af organisationen at forstå/have kendskab til de strukturer der eksisterer - hvem sidder hvor? - og hvem tager sig af hvad? Repræsentation*. Svært at få alle hørt og repræsenteret. Særligt svært at lade sig repræsentere af andre faggrupper MED-struktur**. MED-strukturen gør, at der ikke er en føling med en stor del af organisationen. Link fra og videre. Hvor langt er I lykkedes med at implementere MED? På halvårsmøderne blev deltagerne bedt om at markere på en skala fra 1 til 1 1, hvor langt de er lykkedes med at implementere MED på henholdsvis -niveau og -niveau. Nedenfor er graferne vist for klynger, selvejende, skoler, områdekontorer og administrationen/bydækkende. 3 3 1 1 - klynger 1 3 4 6 7 8 9 1 Skala 1-1 3 3 1 1 - Klynger 1 3 4 6 7 8 9 1 Skala 1-1 3 1 - Selvejende 1 3 4 6 7 8 9 1 Skala 1-1 1 1 - Selvejende 1 3 4 6 7 8 9 1 Skala 1-1 1 1 - Skoler 1 3 4 6 7 8 9 1 Skala 1-1 1 1 - Skole 1 3 4 6 7 8 9 1 Skala 1-1 1 Hvor 1 er ikke lykkedes og 1 er fuldt ud lykkedes. 6
Opsamling fra halvårsmøder 3 1 - Områdekontorerne 3 1 - Områdekontorerne 1 3 4 6 7 8 9 1 Skala 1-1 1 3 4 6 7 8 9 1 Skala 1-1 1 8 6 4 Adm. og bydækkende - 1 3 4 6 7 8 9 1 Skala 1-1 1 Adm. og bydækkende - 1 3 4 6 7 8 9 1 Skala 1-1 Bilag Bilag 1: Opgavebeskrivelse på halvårsmøder Bilag : Opsamlinger fra Nørrebro/Bispebjerg Bilag 3: Opsamling fra Amager Bilag 4: Opsamling fra Indre by/østerbro Bilag : Opsamling fra Vanløse Brønshøj Bilag 6: Opsamling fra Valby/Vesterbro/Kgs. Enghave Bilag 7: Opsamling fra administrationen og bydækkende 7