Ledersamtalen - en del af lederplanen
Indholdsfortegnelse: 1 Formålet med ledersamtalen 2 2 Rammerne for Ledersamtalen 3 2.1 Hvem deltager i samtalen? 3 2.2 Den rette stemning 3 3 Punkter der bør inddrages i en ledersamtale 4 4 Vejledende spørgsmål og debatpunkter 5 4.1 Hvad bidrager man med som leder 5 4.1.1 Loyalitet mod korpsets formål og arbejdsform 5 4.1.1.1 Gennemgang af korpsets formål 5 4.1.1.2 Spørgsmål/debatoplæg: 5 4.1.1.3 Arbejdsform 7 4.1.2 Aktiv deltagelse i gruppens arbejde arbejdsopgaver 7 4.1.2.1 Arbejdsopgaver 7 4.1.2.2 Arbejdsfordeling 8 4.1.2.3 Specialer 8 4.1.3 At samarbejde positivt og loyalt med grupperådet og gruppens andre ledere 8 4.1.3.1 Samarbejde 8 4.1.4 Deltager aktivt i det lokale, nationale og internationale samfund 8 4.1.5 Løbende søge inspiration og dygtiggørelse 9 4.2 Midler og værktøjer: 9 4.3 Hvad får man som leder 10 4.3.1 Information om hvad man får som leder lederlønnen 10 4.3.2 Fremtiden 11-1 -
1 Formålet med ledersamtalen Formålet med ledersamtalen er, at sikre en fælles forståelse for lederhvervet blandt de aktive unge og voksne ledere, grupperåd og gruppeledelse. Ligeledes åbner ledersamtalen op for et dybere kendskabet til indbyrdes holdninger og forventninger samt til det indbyrdes arbejde og sociale samvær. Ledersamtalen samt lederbrev bør først introduceres for lederen, når denne har gennemgået en introduktionsperiode. I denne introduktionsperiode bør lederen være bekendt med og have læst pjecen Leder hos KFUM-spejderne, have deltaget i en stabsaften samt på korpsets grundlæggende introduktionskurser LederIntro I og II. Det bør her nævnes at Ledersamtalen berøres på Lederuddannelsen. Anvender gruppen den sorte tørklædering, som symbol på at man er leder, kan man efter endt Ledersamtale udlevere denne til den nye leder. Ledersamtalen vil altid ligge forud for Distriktschefens udlevering af lederbrev til de nye leder, hvor Lederbrevet fungerer som bekræftelse på, at Lederens og gruppens indbyrdes forventninger er afstemte. - 2 -
2 Rammerne for Ledersamtalen 2.1 Hvem deltager i samtalen? Vi anbefaler, at man overvejer nøje, hvem der deltager i ledersamtalen, da denne er personlig og ikke skal ses som et forhør eller en eksamen. Primært bør ledersamtalen foregå mellem gruppeleder, enhedsleder og den nye leder. Ledersamtalen kan desuden anvendes; som et tilbagevendende punkt på ledermøderne til brug som udgangspunkt for en konstruktiv debat om gruppens arbejde. hvor den nye leder, sammen med sin enhed, diskuterer med Gruppeleder/Gruppeassistent som en del af en leder-weekend eller lignende, hvor gruppen planlægger sit tilbud til børn og unge til flere nye samtaler med Gruppeleder/Gruppeassistent 2.2 Den rette stemning Rammerne for samtalen bør være afslappede og behagelige. Lederen/lederne bør ikke føle sig presset eller til forhør. Giv plads til, at lederen/lederne kan komme med input og spørgsmål. Den gensidige respekt bør præge samtalen. - 3 -
3 Punkter der bør inddrages i en ledersamtale Her nedenfor ses en oversigt over de punkter, der bør inddrages i en ledersamtale. Hvad bidrager man med som leder: Loyalitet mod korpsets formål og arbejdsform Aktiv deltagelse i gruppens arbejde - arbejdsopgaver At samarbejde positivt og loyalt med grupperådet og gruppens andre ledere Deltager aktivt i det lokale, nationale og internationale samfund Løbende søge inspiration og dygtiggørelse via uddannelse. Midler/værktøjer: Arbejdsstof - Arbejdstræet Planlægning - Sløjfen Holdninger Hvad får man som leder: Voksent fællesskab Socialt netværk Personlig udvikling Ansvar, medbestemmelse og kompetence - 4 -
4 Vejledende spørgsmål og debatpunkter Nedenfor ser du nogle vejledende spørgsmål og diskussion/debatemner, som kan inddrages i Ledersamtalen. Ved berøring af alle emnerne, vil du tilsikre at de fleste relevante samtalepunkter vil blive berørt. Ønsker du yderligere inspiration til samtalen, kan du søge informationer i Grøn Guide, Lederliv og Leder i gruppen, samt introduktionsmaterialet "Lederstartpakken" til den nye leder. 4.1 Hvad bidrager man med som leder Lederne i gruppen bør til en hver tid kunne vurderes som et aktiv for gruppen. Det er derfor vigtigt, at man i ledersamtalen tilsikrer, at den aktuelle leder vil være et aktiv og ikke en hæmsko for gruppen. 4.1.1 Loyalitet mod korpsets formål og arbejdsform 4.1.1.1 Gennemgang af korpsets formål Korpset er et kirkeligt arbejde, hvis formål er at lade børn og unge møde det kristne evangelium og i overensstemmelse med den internationale spejderbevægelses idé at oplære til selvstændighed, medansvar, demokratisk livsholdning og mellemfolkelig forståelse. 4.1.1.2 Spørgsmål/debatoplæg: Forholdet til kristendom? Citat fra Grøn Guide: For at kunne blive leder hos KFUM-spejderleder skal en kommende leder være medlem af Folkekirken. Det er derfor vigtigt, at man tilsikrer, at den kommende leder har en kristen livsholdning og er indforstået med, at vi som KFUM-spejdere er et forkyndende korps. Kendskab til den internationale spejderbevægelses grundidé? Citat fra Grøn Guide: Spejderbevægelsen er en frivillig, ikke-politisk opdragende bevægelse for unge mennesker, åben for alle uden hensyn til oprindelse, race eller tro, i overensstemmelse med formål, grundprincipper og metode udformet af Stifteren og udtrykt nedenfor. - 5 -
Spejderbevægelsens formål er at bidrage til udviklingen af unge mennesker i at realisere deres fulde fysiske, intellektuelle, sociale og åndelige muligheder som individer, som ansvarlige samfundsborgere og som medlemmer af deres lokale, nationale og internationale samfund. Forholdet til andre kulturer? Spejderarbejdet hos KFUM-spejderne er åbent for alle børn og unge uden hensyn til oprindelse, race og tro. Gennem spejderarbejdet har man som leder en opgave i at fremelske en mellemfolkelige forståelse. Kendskab til Spejderlov og løfte? En leder bør vær bekendt med spejderlove og løfter. Spejderloven: "En spejder - lytter til Guds ord - er hjælpsom - respekterer andre - værner naturen - er til at stole på - tager medansvar - finder sin egen mening." Spejderløftet: "Jeg lover at gøre mit bedste for at lytte til Guds ord, holde Spejderloven og hver dag gøre noget for at glæde andre." Spejdervalgsproget: "Vær beredt!" Ulveloven: "1. En ulv adlyder den gamle ulv. 2. En ulv giver aldrig tabt." Ulveløftet: "Jeg lover at gøre mit bedste for at lytte til Guds ord, holde Ulveloven og hver dag gøre noget for at glæde andre." Ulvevalgsproget: "Gør dit bedste!" - 6 -
4.1.1.3 Arbejdsform Korpsets formål søges virkeliggjort gennem varierende former for forkyndelse, kristendomsundervisning, gennem spejdersport, friluftsliv og en videre kreds af aktiviteter, idet der tilstræbes en vekselvirkning mellem individuel udfoldelse og samarbejde med andre. Spørgsmål/debatoplæg: Forholdet til at skulle forkynde? Forholdet til spejdersport og friluftsliv? Samværet med børn: Hvordan ser du dig selv i rollen som leder for børn og unge (erfaring med opdragerfunktion)? Hvad er væsentligt i samværet med børn og unge (Kendskab til børn & unge, accept/respekt)? 4.1.2 Aktiv deltagelse i gruppens arbejde arbejdsopgaver 4.1.2.1 Arbejdsopgaver Hvilke arbejdsopgaver kan du bedst lide at arbejde med? Hvilke arbejdsopgaver bryde du dig mindre om, at arbejde med? Hvad er rigtig godt? Hvad er mindre godt? Hvad kan du gøre for at arbejdet bliver bedre? Hvad kan andre gøre for at arbejdet bliver bedre? - 7 -
4.1.2.2 Arbejdsfordeling Hvordan syntes du arbejdsfordelingen er (lige/skæv fordeling af arbejdsopgaver)? Er der noget du syntes, er dårligt? Har du nogle forslag til ændringer? Har du forslag til forbedrende arbejdsmetoder 4.1.2.3 Specialer Er der ting/erfaringer fra dit erhverv eller din fritid, som gruppen vil kunne drage fordel af? 4.1.3 At samarbejde positivt og loyalt med grupperådet og gruppens andre ledere 4.1.3.1 Samarbejde Hvordan syntes du, det går i gruppen? Hvordan går det lederne i mellem? Hvad kan være med til at bedre samarbejdet? Hvad kan du gøre for at forbedre samarbejdet? Hvad kan andre gøre for at forbedre samarbejdet? 4.1.4 Deltager aktivt i det lokale, nationale og internationale samfund Debat-/diskussionsoplæg eller spørgsmål : Hvorledes sikre vi, at vi har en aktiv rolle i det lokale, nationale og internationale samfund? - 8 -
4.1.5 Løbende søge inspiration og dygtiggørelse Det er vigtig for lederens, spejdernes og gruppens generelle udvikling, at lederen er villig til løbende at tilegne sig ny viden og nye redskaber, for til en hver tid at kunne bidrage med et tidssvarende spejderarbejde. Hvorledes har du hidtil fundet materialer og fået viden til brug i dit spejderarbejde? Hvorledes ønsker du fremover at søge inspiration og dygtiggøre dig? Fortæl om gruppens muligheder for at sende ledere på kurser? 4.2 Midler og værktøjer: Foretag en gennemgang af de midler og værktøjer, der er den aktive leder til rådighed i jeres gruppe. Lederne er tidligere blevet gjort bekendt med materialets indhold på LederIntro 1 og 2. Arbejdsstof eks. Arbejdstræet Gennemgå ikke arbejdstræet i detaljer, men vis/fortæl, hvor materialet kan findes i gruppen. Fortæl om gruppens mulighed for indkøb af materialer Planlægning - Sløjfen Fortæl om hvorledes gruppen bruger Sløjfen, og hvorledes lederene vil få gavn af denne. Holdninger Debat/diskussionsoplæg/spørgsmål: Hvorledes kan vi påvirke vores medlemmers holdninger? - 9 -
4.3 Hvad får man som leder 4.3.1 Information om hvad man får som leder lederlønnen Voksent fællesskab Hvad gør vi for at skabe et voksent fællesskab i gruppen/distriktet. Socialt netværk Hvorledes fremmer vi opbygningen af et socialt netværk mellem gruppens medlemmer og forældre. Personlig Udvikling Hvorledes tilsikres gruppen en løbende udvikling af gruppens medlemmer. Ansvar, medbestemmelse og kompetence Hvilket ansvar kan lederen forvente at få, og hvilken mulighed for medbestemmelse er der i vores gruppe. Hvorledes kan opbyggede kompetencer bruges både i spejderarbejdet og i ens professionelle karriere gennemgå den standardudtalelse, som korpset tilbyder. Hvilke ønsker har lederen til sin gruppe?/hvilke ønsker/mål har lederen med at blive leder? - 10 -
4.3.2 Fremtiden Som gruppeleder bør man til enhver tid se frem i tiden, for at undgå fremtidige lederproblemer, hvad enten dette så er ledermangel eller utilfredshed blandt de aktive ledere. Søg derfor information om lederens ønsker for fremtiden. Hvilke ønsker har du/i for fremtiden? Hvordan kan de realiseres? Lederuddannelse? Hvilke mål syntes du, der skal sættes for gruppens fremtid? - 11 -