Indhold Indledning(Fælles)... 4 Problemformulering(Fælles)... 5 Metode og læsevejledning(fælles)... 5 Historisk perspektiv(susanne)... 8 Hvad er en socialøkonomisk virksomhed(susanne)... 10 Hvad er udviklingshæmning(karen Louise )... 11 Grader af udviklingshæmning(karen Louise)... 12 Delanalyse(Karen Louise)... 14 Udviklingshæmmedes rettigheder(kim)... 14 Delanalyse(Kim)... 16 Hvad er livskvalitet (Kim)... 16 Bjarne Lenau Henriksen(Kim)... 16 Delanalyse(Kim)... 17 Begrebet livskvalitet(kim)... 18 Madis Kajandi (Kim)... 18 Delanalyse(Kim)... 20 Siri Næss(Karen Louise)... 21 Delanalyse(Karen Louise)... 22 Pædagogen som social netværksarbejder(susanne)... 23 Delanalyse(Susanne)... 24 Flow-teori(Karen Louise)... 24 Levy Vygotskij (KarenLouise)... 25 Delanalyse på ZNU og flow(karen Louise)... 27 Side 1
Empowerment (Kim)... 28 Empowerment i det danske system(karen Louise)... 29 Delanalyse(Karen Louise)... 30 Skovsgård gennem tiden(karen Louise)... 31 Beskrivelse af Phil-ideerne(Susanne)... 32 Kort om Skovsgård projekterne(karen Louise)... 32 Beskrivelse af Skovsgårds målgruppe(karen Louise)... 34 Daniel Sterns relationsteori(ulla)... 35 Delanalyse(Ulla)... 35 Axel Honneth (Ulla)... 36 Delanalyse(Ulla)... 37 Berit Bae(Ulla)... 38 Bae s definitionsmagt(ulla)... 40 Delanalyse på anerkendelse og definitionsmagt(ulla)... 40 Foucault (Kim)... 41 Delanalyse(Kim)... 41 Kommunikation... 42 Jürgen Habermas(Susanne)... 42 Magtens mange ansigter(susanne)... 42 Delanalyse(Susanne)... 43 Kommunikative handlinger(susanne)... 44 Delanalyse(Susanne)... 45 Livsverden og systemer(ulla)... 45 Udvekslingen mellem system og livsverden(ulla)... 46 Delanalyse(Ulla)... 46 Side 2
Konklusion(Fælles)... 48 Perspektivering(Fælles)... 50 Litteraturliste(Fælles)... 51 Bøger... 51 Artikler... 51 Internetsider... 52 Bilag 1... 53 Side 3
Indledning(Fælles) Fra tidernes morgen, blev de åndssvage, de sindssyge og de handicappede behandlet som én samlet gruppe, der ikke kunne inkluderes i normen, og blev derfor anbragt i fattighuse, asyler og på centralinstitutioner. Pædagogik kom på daværende tid ikke på tale. Disse mennesker blev i værste fald behandlet som indespærrede dyr eller som et produkt, bevægende sig på et samlebånd, fordi man ikke antog dem, som værende rigtige mennesker; de blev marginaliserede og udstødte af samfundet. Synet på individet ændredes med tiden, og man fandt et behov for en professionel omsorg for disse mennesker. Fra arbejdsanstalterne og asylerne kom de udviklingshæmmede, sindssyge og handicappede under Statens Åndssvageforsorg, hvor jurist og forsorgschef Niels Erik Bank-Mikkelsen arbejdede for, at udviklingshæmmede fik bedre livsvilkår. En kombination af teoretikernes pædagogiske, psykologiske og sociologiske arbejde, viden, menneskesyn og praktisk erfaring, leder os frem til nutidens lovgivning inden for handicapområdet, som kommer til udtryk i form af serviceloven. Med den nye servicelov, som trådte i kraft i 1998, sker der yderligere tiltag, som gavner de udviklingshæmmede. Der kommer fokus på selvbestemmelse og medindflydelse. Man forsøger at tilrettelægge deres arbejdsdag bedst muligt i forhold til den enkeltes formåen, færdigheder og evner. I den forbindelse har vi aflagt Skovsgårds socialøkonomiske virksomheder, et besøg. Vi har dels besøgt virksomhederne, Råd og Dåd og Skovsgård Hotel. Fra et tidligere besøg har vi ladet os inspirere til yderligere undersøgelse, af brugerens og pædagogernes arbejdsforhold og livskvalitet. Måden de gør tingene på i Skovsgård er fra politisk side blevet kaldt skovsgårdmodellen, dette dækker over empowerment-begrebet, phil-ideerne og i det hele taget den tilgang pædagogerne har til livsstilen som ildsjæle. Ved brug af viden, teoretikere og egne interview, vil vi forsøge at nå frem til en større forståelse af Skovsgårdsmodellen. Er der en sammenhæng mellem Skovsgårdmodellen og begrebet livskvalitet? Livskvalitet er jo en finurlig, luftig størrelse, som det kan være svært helt entydigt at definere. Livskvalitet er en proces i evig forandring og udvikling og må siges at være en meget individuel følelse af, om ens liv er godt og lykkes i det omfang man ønsker. Side 4
John Engelbrecht udtrykker sig om livskvalitet i følgende citat: Livskvalitet er: at have det godt med sig selv, at have det godt med andre, at have det godt med det man laver 1 Og med afsæt i ovenstående citat, leder det os frem til følgende problemformulering: Problemformulering(Fælles) Hvad er livskvalitet for en størrelse i pædagogisk sammenhæng? Hvilke tiltag anvendes der i Skovsgårdmodellen for at få/opnå livskvalitet? Metode og læsevejledning(fælles) Et tidligere studiebesøg i Skovsgård, på hotellet og i bofællesskabet, har vakt vores interesse og nysgerrighed. Vi ser på, hvordan anerkendende arbejde, med så lidt brug af magt som muligt og med opmærksomhed på at man bruger den på en hensigtsmæssig måde, kan være medvirkende til en evt. forbedret livskvalitet for stedets brugere. Vi bruger ordene livskvalitet og det gode liv som synonymer. Vi har valgt at bruge ordet brugere om de udviklingshæmmede, og ikke medarbejdere, som de gør i Skovsgård, for at lette forståelsen af, hvilken gruppe vi taler om. Vi benævner det fast ansatte personale (arbejdsledere) for pædagoger. Vi har været i Skovsgård og fortaget interviews med nogle få pædagoger og brugere. Vi fortæller at målgruppen i vores opgave, er voksne udviklingshæmmede, dvs. de alle er fyldt 18 år og myndige, som giver dem visse rettigheder. Vi vil i opgaven lave en nærmere beskrivelse af målgruppen, hvor der i denne forbindelse vil indgå et historisk perspektiv, for derigennem at beskrive de udviklingshæmmedes rettigheder og vilkår gennem tiden. Vi har også lavet en kort beskrivelse af Skovsgård projekterne. Med tiden er projekterne blevet til en model, som andre pædagogiske tiltag har ladet sig inspirere af. Vi har beskrevet udviklingshæmning ift. til WHO s diagnoseliste. 1 nordsprog.dk Side 5
Til belysning af livskvalitetsbegrebet har vi valgt, at bruge Bjarne Lenau Henriksen 2 cand. theol. og præst, der fortæller om, hvilke indflydelser der er afgørende for menneskets mulighed for at opleve livskvalitet. Vi har også valgt at inddrage Madis Kajandi 3, svensk psykiater, der har fokus på de ydre livsvilkår og Siri Næss 4, norsk psykolog, der har en psykologisk tilgang til begrebet, til belysning af nogle pædagogiske redskaber, som er anvendelige i forhold til at skabe livskvalitet for udviklingshæmmede. Empowerment har vi brugt i beskrivelsen af Skovsgårdmodellen. Empowerment-begrebet 5 er skrevet af Paulo Freire, brasiliansk professor i pædagogik, som skrev bogen De undertryktes pædagogik, hvor der fokuseres på den enkeltes ressourcer og handlemuligheder, og som gjorde begrebet verdenskendt. Vi vil i opgaven bruge empowerment-begrebet til analyse af de indsamlede oplysninger i forbindelse med vores interview. Vi vil i opgaven også se på, hvordan anerkendelse har indflydelse på livskvaliteten. Vi vil se på den tyske filosof Axel Honneths 6 anerkendelsesteori og hvilken betydning den har for menneskets udvikling. Ifølge Honneth foregår den i 3 interaktionssfærer med dertilhørende krænkelsesformer. Yderligere vil vi inddrage Berit Bae 7, der har en pædagogisk tilgang til anerkendelse, der foregår på 4 punkter, både verbalt og non-verbalt. Bae s teori tager sit udgangspunkt i anerkendelse og definitionsmagt. Sidstnævnte kan pædagogen gøre brug af, så den udviklingshæmmede bliver styrket i sit selvværd, men det modsatte kan også finde sted, hvis magten misbruges. Tillige vil vi se på Michel Foucaults 8 teori om magt, ift. Skovsgårds brugergruppe og hvordan den kan bruges på en positiv måde, når pædagogen er sig bevidst om sin magtudøvelse. 2 Henriksen 2007 3 Ibid 4 Ibid 5 Andersen 2000 6 Honneth 2006 7 Bae 1988 8 Olesen 2010 Side 6
På de socialøkonomiske virksomheder, Skovsgård Hotel og Råd og Dåd i Attrup, har vi foretaget interviews af bl.a. pædagoger og brugere. Vi har valgt at bruge kvalitative semistrukturede interview, da de har en hermeneutisk tilgang til vores undersøgelse. Vi kan undervejs, via denne interviewform, forme interviewet, så det giver os mulighed for flere relevante spørgsmål. Dette valgte vi, for at spørgsmålene og samtalen kunne finde sin egen vej og form. Interviewene har vi brugt til analyse i opgaven ift. til de forskellige teorier og med livskvalitet for øje. Desuden vil vi komme ind på socialt netværksarbejde ift. det pædagogiske arbejdsfelt. Vi vil undersøge, hvordan pædagogen kan styrke relationsarbejdet via netværksarbejde, som er et af de tiltag, som Skovsgård bevidst bruger. Vi har været omkring flow-teori 9 og zone for nærmeste udvikling 10, idet de to teorier tydeliggør, hvordan man bedst muligt lærer, tilegner sig ny viden og får nye kompetencer. Hvis pædagogen er opmærsom på at tilrettelægge aktiviteterne og udfordringerne, så man opnår en tilstand af optimal læring, hvilket bedst opleves i flowtilstanden, er der størst mulighed for at øge ens livskvalitet. Vi synes det er vigtigt at inddrage Habermas 11 i opgaven, da han peger på væsentlige aspekter af livskvalitet. Habermas s grundidé er, at vi som mennesker i samfundet skal leve med hinanden og vores forskelligheder i en social integration. Det fordrer en dialog i samtalen med udgangspunkt i de 4 gyldighedskriterier. Forståelse, sandhed, ærlighed og rimelighed. Den herredømmefri samtale er en procedure, som kan være med til, at den enkelte kan opnå livskvalitet. Vi har medtaget Daniel Sterns 12 udviklingsteori omkring barnet, da vi mener den kan overføres til vores brugere i Skovsgård, ved at pædagogerne gerne vil medvirke til, at brugerne får positive oplevelser, relationer og møder anerkendelse. 9 Austring 2006 10 Ibid 11 Olesen 2010 12 Sommer 2003 Side 7
Vi har brugt bogen, Søndag er træls, som inspiration til vores opgave ift. livskvalitet og udviklingshæmmede med udgangspunkt i Siri Næss og Madis Kajandi. Historisk perspektiv(susanne) Historisk set og litterært beskrevet, har de anderledes mennesker altid været der som en del i og med samfundet. Hver tid og hvert samfund sine regler, tanker og foranstaltninger vedrørende de evnesvage, idioterne, tosserne, de afsindige, de udviklingshæmmede, mennesker med nedsat fysisk eller psykiske funktionsevne eller hvilken betegnelse de nu har gået under. En broget masse som har fulgt med tiden og samfundet og fået den plads og funktion, som samfundet var i stand til at give i følge den givne tids overbevisninger. En omtumlet tilværelse, der i værste fald kunne spænde fra at være spærret inde som et dyr i en dårekiste 13, dels for at beskytte den udviklingshæmmede, men til dels også for at beskytte den øvrige befolkning, til i dag hvor Danmark er et velfærdssamfund, hvor menneskesynet er blevet forfinet, nuanceret og udviklet, og hvor man som borger i et samfund nu har både rettigheder og medbestemmelse. Det ændrede menneskesyn i 1800 tallet er med til at forbedre de udviklingshæmmedes livsbetingelser. Læge Jens Rasmussen Hübert var, som en af de første i Danmark, med til at skabe bedre vilkår for de sindssyge og åndssvage. Han var i øvrigt også en af de første til at skelne mellem åndssvage og sindslidende. Han arbejdede intenst og målrettet mod bedre forhold for de udviklingshæmmede. Det lykkes for ham via indsamlinger, lotteriindtægter og private fonde at skaffe midler nok til, i 1855, at åbne den første Helbredelsesanstalt, Gamle Bakkehus, på Frederiksberg, med ham selv ved roret som forstander. Desværre døde han kun to uger efter indvielsen. Han bliver i dag, anset som grundlæggeren af den danske åndssvage forsorg. I Danmark blev der i 1933 vedtaget en socialreform, med den socialdemokratiske socialminister K.K. Steincke (1880-1963) som primus motor. Der sker en forenkling af lovgivningen. K.K. Steincke holdt sig ikke tilbage for at fremhæve, at socialreformen var hans 13 Dårekiste: En dårekiste var i eldre tid en burlignende kiste som ble brukt til forvaring av farlige sinnsyke. På 1600-tallet ble den også brukt som isolat for vanskelige fanger og beboere i tukthus og fattighus: nrk.no Side 8
livsværk. Knud J. V. Jespersen 14 påpeger, at Kanslergadeforliget (socialdemokraterne og venstre indgår i samarbejde) og Steinckes socialreform var fundamentet til nutidens velfærdsstat. 15 I regeringssammenhæng havde man diskuteret tilblivelsen af Nazityskland og en evt. styrkelse af forsvaret. Regeringen, med Stauning i front og med K.K. Steincke som socialminister, så dog en styrkelse af forsvaret som nyttesløst. Man kom til den beslutning at satse på velfærd som forsvar og postede penge i den fælles velfærd. En meget humanistisk og fredsskabende tankegang. 2. verdenskrig ryster det europæiske kontinent og den øvrige verden voldsomt. Som reaktion på krigens rædsler, offentliggør FN s generalforsamling i 1948 en Verdenserklæring om Menneskerettigheder. Den indeholder 30 artikler, som dækker både borgerlige, politiske, økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder. Verdenserklæringen er det menneskerettighedsdokument, der er mest kendt, og har den største udbredelse i verden. Erklæringen er ikke juridisk bindende for staterne, men den har gennem tiden fungeret som en slags moralsk rettesnor og politisk handlingsplan for udviklingen af menneskerettighederne, både i FN og i regionale organisationer som fx Europarådet. 16 Den danske velfærdsstat tager sin form op igennem 1900 tallet med særlig afsæt i 30 erne i forbindelse med socialreformen og kommer for hvert årti de udviklingshæmmede mere og mere til gode. I 1959 fik vi åndssvageloven. Dens kodeord var: individuelle rettigheder, frihed, normalisering og ligeværdighed. 17 Den benævnes Statens Åndssvage Forsorg og har ildsjælen Niels Erik Bank-Mikkelsen som leder. Med ham ved roret søsættes en ny normaliseringsideologi, hvor vægten lægges på: bolig, arbejde og fritidsinteresser kort sagt, på et liv så tæt på det normale som muligt. I 1980 blev Statens Åndssvageforsorg lagt over til Amter og Kommuner og de store centralinstitutioner nedlægges løbende herefter. I løbet af 80 er gør en lovændring det muligt at etablere de ønskede små bofællesskaber. Indtil 1980 var alt under lægeligt opsyn, 14 Dansk historiker, ansat ved Odense (nu Syddansk) Universitet 1971-2006, siden 1996 som professor 15 dst.dk 16 menneskeret.dk Side 9
men herefter kommer pædagogen så i spil. 1980 var året, hvor pædagogerne blev dem, der definerer arbejdet med udvikling og omsorg for de mennesker, der havde brug for professionel omsorg, hvor man arbejdede mere pædagogisk og målrettet, samt betragtede den enkelte borger som værende et selvstændigt individ. Bistandsloven bliver i 1998 erstattet af den lille socialreform hvor bl.a. serviceloven indgår. I denne bliver der bl.a. sat fokus på magthandlinger i det pædagogiske arbejde. Der skal reflekteres over egne og kollegers handlinger og handlemuligheder, så man derved bedst muligt respekterer borgerens selvbestemmelse. 18 Som borgere i det danske samfund har vi alle ret til lige værd, lige rettigheder, medbestemmelse, selvbestemmelse ja, kort og godt ret til et liv. De udviklingshæmmede har også deres at skulle have sagt. I et sådant universelt samfund bliver alle set og alle hørt, her forsøges at inkludere alle trods vores store forskelle. Der er mange organisationer, som kæmper for de udviklingshæmmedes rettigheder og omsorg. Blandt andet LEV Landsforeningen: Evnesvages Vel - som er en organisation helt tilbage fra 1952, den er yderst aktiv og med helt fremme i den moderne verden og tankegang. Fremtidsvisionerne med afsæt i FN-konventionen om rettigheder for mennesker med handicap drejer sig om inklusion og om at der er plads til udviklingshæmmede på det almindelige arbejdsmarked. Med fokus på, at de udviklingshæmmede ikke kun er en gruppe hjælpeløse, der skal forsørges, men som absolut kan bidrage og skabe værdi for sig selv og andre i samfundet. 19 De udviklingshæmmedes levevilkår har ændret sig markant op igennem det 20. århundrede og det er spændende, hvad de næste 100 år mon byder på af revolutionerende tiltag og da ikke mindst ift. begrebet livskvalitet. Hvad er en socialøkonomisk virksomhed(susanne) De socialøkonomiske virksomheder er et nyere fænomen i det danske samfund - måske en fremtidens model, som kan være med til at bygge bro og skabe forbindelser mennesker 18 Schwartz 2001 s. 143 19 Lev 2012 nr. 8 Side 10
imellem, i det samfund, som vi jo alle er en del af og har ret til at være en del af. En Model, som kan være med til at tilgodese mange forskellige behov og færdigheder i samfundet og flette dem sammen, samtidig med at fællesskabsånden styrkes. Det er virksomhederne i bl.a. Skovsgård og omegn et rigtig godt eksempel på. En socialøkonomisk virksomhed er, ifølge Center for Socialøkonomi, en virksomhed, der har et socialt, sundheds- eller miljømæssigt formål og som supplerer sin omsætning med salg af ydelser eller produkter. Hvis en socialøkonomisk virksomhed har overskud geninvesterer den pengene i sig selv og sit formål, og den er organisatorisk uafhængig af det offentlige. Arbejdet skal være meningsfuldt og forbundet med en økonomisk forbedring af de medvirkendes situation. Samtidig skal der være et arbejdsmarkedsperspektiv indbygget i opgaverne, så de socialøkonomiske virksomheder ikke bliver lukkede værksteder, men kan bygge bro til det ordinære arbejdsmarked. 20 I de socialøkonomiske virksomheder ligger styrken i at der tages højde for og udgangspunkt i de ressourcer, som de svageste grupper er i besiddelse af. Dette gør det muligt at inddrage de svageste, og giver dem en følelse af medansvarlighed. Hvad er udviklingshæmning(karen Louise ) Udviklingshæmning er en tilstand, en generelt nedsat intellektuel funktion samt mangel på evner til at fungere normalt i hverdagen. Selve udtrykket dækker over alle problemer med individets vækst og udvikling. Det diagnosticeres næsten altid inden personen fylder 18 år. Udviklingshæmning rammer mellem 2-3 % af befolkningen, i nogle tilfælde er det muligt at finde en årsag, det sker i ca. 25 % af tilfældene. Resten er delvis eller helt uforklarlige. De 3 mest almindelige årsager til udviklingshæmning er: 21 Downs syndrom 20 frivilligtforum.dk 21 sundhedslex.dk Side 11
Føtalt alkoholsyndrom 22q11 syndrom (velokardiofacialt syndrom, en af de hyppigste forekomne kromosom afvigelser) Udviklingshæmning opdages ofte tidligt, det kan være barnets motoriske evner, de sproglige egenskaber, evnen til selvhjælp samt det at vokse mentalt, der virker til at udvikle sig langsommere end normalt. Ved milde tilfælde opdages disse dysfunktioner først i skolealderen eller senere. Der findes mange grader af udviklingshæmning, lige fra milde tilfælde til meget alvorlige tilfælde, hvor der ikke vil være mulighed for at kunne klare sig selv på langt sigt. Symptomerne på udviklingshæmning er meget forskellige fra person til person, men fælles for alle symptomerne er dog, at de alle relaterer til individets adfærd. Det er ikke alle udviklingshæmmede der har synlige tegn, dette gør sig især gældende i tilfælde, hvor det er underernæring eller forgiftninger der ligger til grund. Grader af udviklingshæmning(karen Louise) Hvis vi ser på hvordan WHOs diagnoseliste inddeles, så er det efter intelligenskvotient, også kaldet IQ. I praksis er grænserne uskarpe, men psykisk udviklingshæmmede kan inddeles efter graden af intelligenshandicap. Intelligenskvotient efter WHOs diagnoseliste 22 IQ ca. 50-69: Debilitet (retardatio mentalis levis, debilitas mentis, mental retardering af lettere grad ) IQ ca. 35-49: Imbecilitet i lettere grad (retardatio mentalis moderata, imbecilitas levis, mental retardering af middelsvær grad) IQ ca. 20-34: Imbecilitet i sværere grad (retardatio mentalis gravis, imbecilitas gravis, mental retardering af sværere grad) IQ under 20: Idioti (retardatio mentalis profunda, idiotia, mental retardering af sværeste grad) 22 oligo.dk Side 12
IQ ca. 50-69: Debilitet Udviklingshæmmede der indgår i denne gruppe har ofte en sproglig udvikling der er forsinket, men de fleste får et talesprog, der er forståeligt til dagligdagsbrug og til almindelig samtale. De fleste klarer selvstændige daglige aktiviteter, fx spisning, påklædning, toiletbesøg og forskellige praktiske opgaver, selve udviklingen af disse færdigheder foregår dog langsommere end normalt. De er ofte følelsesmæssigt og socialt umodne. De vil dog ofte være i stand til at klare ikke-teoretisk krævende ufaglært arbejde. IQ ca. 35-49: Imbecilitet i lettere grad Personer med imbecilitet i lettere grad udvikler meget langsomt forståelse og brug af sprog. Udviklingen af selvhjulpenhed og motoriske færdigheder er også meget langsom, en del har behov for opsyn hele livet. Nogle er i stand til at udføre simpelt praktisk arbejde, hvis opgaverne er meget omhyggeligt strukturerede og udføres under kvalificeret vejledning. Den sproglige udvikling er meget varierende: nogle kan deltage i simple samtaler, andre kun give udtryk for basale behov, nogle lærer aldrig at bruge sproget. IQ ca. 20-34: Imbecilitet i sværere grad Denne gruppe har ofte udtalte motoriske vanskeligheder og andre udviklingsmæssige mangler, og ofte ikke noget sprog. De har skader der tyder på omfangsrige beskadigelser eller fejludvikling af centralnervesystemet. IQ under 20: Idioti(Mental retardering af sværeste grad) Personer med en IQ under 20 har svære begrænsninger, de mangler evnen til at forstå anmodninger og instruktioner. De har ofte svære bevægehandicaps, de er ligeledes ofte urenlige. De forstår som regel kun ikke-sproglig kommunikation. De kræver konstant hjælp og opsyn. Side 13
Delanalyse(Karen Louise) I Skovsgård har man kun de to mildeste grader af udviklingshæmning. Ved selvsyn har vi erfaret, at arbejdspladserne ikke er egnet/indrettet til svært handicappede. Arbejdspladserne er baseret på, at man har en vis fysisk funktionsevne. Her tænkes blandt andet på arbejdet i marken, i gårdbutikken, i genbrugsbutikken, på hotellet og på campingpladsen. Det er tankevækkende, at man ikke har indrettet virksomheden mere handicapvenligt, både set ud fra et brugerperspektiv og et kundeperspektiv. Der er jo en chance for at der kommer nogle, der kun kan komme rundt i kørestol. Udviklingshæmmedes rettigheder(kim) Målgruppen i opgaven, voksne udviklingshæmmede, har alle ret til at være medborgere i samfundet, hvilket vil sige at have indflydelse på eget liv og have mulighed for, at træffe sine egne valg om livsmuligheder. Følgende citat af Hanne Katrine Krogstrup beskriver, hvad det vil sige, at være medborger 23 : At være medborger vil sige, at man hører til i samfundsfællesskabet, og at man indgår i ligeværdige og ligestillede relationer, samt man har mulighed for at påvirke sin egen tilværelse og har indflydelse på det der sker i såvel de nære som fjerne omgivelser. At være medborger står med andre ord i modsætning til at have klient-, patient- eller elevstatus. Har man status som klient, patient eller elev, er man underordnet bestemte autoriteter (sagsbehandler, det pædagogiske personale på institutionen eller læren), som træffer afgørelser om væsentlige sider af tilværelsen 24 I forhold til ovenstående citat, om at være medborger, kan det i forbindelse med arbejdet med de svageste udviklingshæmmede, i nogen grad være nødvendigt, at pædagogen giver støtte. For at den udviklingshæmmede skal føle sig som en del af samfundet, har vi som pædagoger til opgave, at formidle budskabet til ham eller hende. Hanne Katrine Krogstrup 23 Schwartz, 2001, s.14 24 Ibid Side 14
siger i efterfølgende citat, at udviklingshæmmede i fastholdelse af deres medborgerskab, har brug for støtte: medborgerorienteringen betyder, at handicappede har den samme ret til at benytte sig af velfærdsstatens serviceydelser som andre mennesker, men at de samtidig behøver en særlig støtte og service for at kunne benytte disse ydelser 25 Pædagoger og andre socialarbejdere er derfor vigtige personer i forhold til at støtte den udviklingshæmmedes krav og ønsker med hensyn til det sociale system 26. Selvbestemmelse og medbestemmelse. Selvbestemmelse er retten til, at bestemme over sig selv og eget liv, dvs. retten til frit at forme livet i forhold til egne behov og ønsker. Den suveræne selvbestemmelse foregår i hjemmet, hvor man kan gøre hvad man vil, både med hensyn til hvordan, hvornår og med hvem. Medbestemmelse er også, at bestemme, men her kombineret med andres meninger i form af forhandlinger og kompromisser. Privat bestemmer man selv, hvorimod det forudsætter deling af beslutningsretten i fællesarenaer, så som bofællesskabers husregler eller som medlem af et beboer råd 27. I forlængelse af medbestemmelse og selvbestemmelse er der tillige sat fokus på, at de udviklingshæmmede skal have brugerindflydelse og brugerinddragelse til forbedring af deres rettigheder. Det er derfor vigtigt, at pædagogen ved hvad brugerindflydelse og brugerinddragelse er. Brugerindflydelse og brugerinddragelse betyder ikke, at man har beslutningsret, men at man har krav på indflydelse og inddragelse. Det at have indflydelse vil sige, ret til at sige sin mening og blive lyttet til, så man derigennem kan forsøge at påvirke dem, der har retten til at beslutte. Ifølge Serviceloven er myndighederne med denne lov forpligtet til at give brugeren, indflydelse på tilrettelæggelsen og karakteren af dennes ydelser. 25 Schwartz, 2001, s. 15-16 26 Schwartz, 2001, s. 16 27 Holmskov, 2007, s. 43 Side 15
Delanalyse(Kim) Kort sagt er selvbestemmelse og medbestemmelse fundamentale medborgerrettigheder, hvor brugerindflydelse og brugerinddragelse er de områder, hvor borgeren gør brug af offentlige ydelser. Vi skal, som pædagoger, respektere den selvbestemmelsesret de udviklingshæmmede besidder i deres bolig samt deres medbestemmelse. I forhold til offentlige ydelser er det vigtigt, at pædagogen er i besiddelse af viden om udviklingshæmmedes rettigheder med hensyn til brugerindflydelse og brugerinddragelse. Brugerne i Skovsgård er, ifølge Tina Riisager, bl.a. underlagt servicelovens 103 om beskyttet beskæftigelse og aktivitets-og samværstilbud, samt 107 omhandlende botilbud. Hvad er livskvalitet (Kim) Ifølge Den store Danske Ordbog lyder følgende definition på livskvalitet: Vurderingen heraf kan bero på personens subjektive bedømmelse af sit eget liv eller på andres objektive bedømmelse af en persons livsvilkår. Begrebet, der er af nyere dato, er så bredt, at det ikke egner sig til en kort, leksikalsk definition. 28 Bjarne Lenau Henriksen(Kim) Livskvalitetsbegrebet er et nyere ord, i det danske sprog og betegnes som positivt det at livet har værdi noget vi alle burde være i besiddelse af og såfremt mennesket ikke har livskvalitet, skal det hjælpes til at få det. 29 Livskvalitet er et meget brugt ord i reklamebranchen, hvor vi som forbrugere opfordres til, at bruge bestemte produkter for, at opnå livskvalitet. Begrebet bliver i stor stil brugt som salgsargument til forbrugerne, om at brug af bestemte produkter vil give velvære, tilfredshed og trivsel. 28 Denstoredanske.dk 29 Henriksen, 2007 Side 16
Men ser vi i social- og sundhedsverdenen får ordet livskvalitet en helt anden og anderledes betydning. Livskvalitet for mennesker bliver nu oftere opfattet som målet med hjælpen og behandlingen. Spørgsmål som: Hvordan kan man forbedre livskvaliteten for social- eller patientgrupper, arbejdsløse, kræftramte og udviklingshæmmede bliver ofte stillet i denne sammenhæng. Livskvalitetsbegrebet bliver også forbundet med, om vi som mennesker kan styre eget liv og være uafhængige af andre, samt det at have et godt liv, at man synes livet er værd at leve, hvilket vi som enkeltstående individer kun selv kan afgøre. En vigtig faktor i denne sammenhæng, er at det enkelte menneskes omgivelser, har en indvirkning i forhold til at føle livet som værende værdifuldt. Livskvalitet er hele tiden noget der sker og er i udvikling, altså en proces, som ikke er et færdigt produkt vi, som individer, kan eje og forbruge; det er grundlæggende individets personlige opfattelse af, om det der opleves er godt og ønskeligt. Fantasi, venner, arbejde, god økonomi, godt helbred og et godt samfund, kan medvirke til at giver os tryghed og kan have betydning for vores livskvalitet. Men dette er ikke selve livskvaliteten, men vigtige forudsætninger for, at mennesker kan opnå mulighed for oplevelsen af kvalitet i livet. 30 Delanalyse(Kim) Ser vi på, hvilke arrangementer der foregår på Skovsgård Hotel, som forhåbentlig øger livskvaliteten, kan vi nævne flere tiltag: fx. fester, banko, zumba, koncerter osv. Helt overordnet er der, for brugerne og pædagogerne, en sammenhæng mellem fritid, arbejde og det private. Pædagogerne har valgt at tage den livsstil på sig, hvilket vil sige at arbejds- fritids- og til dels privatliv er flettet meget sammen. Eksempelvis forventes det, at man er bosat i lokalområdet og deltager aktivt i enten borgerforeningen, fodboldklubben eller havde der nu rører sig af kulturelle ting i Skovsgård. Det betyder, at i mange af døgnets timer, er det de samme mennesker brugerne omgås. Der er ingen tvivl om, at det for nogle brugere er en vigtig del for at føle tryghed og sammenhæng, hvorimod det måske for andre 30 ibid Side 17
brugere kan være en hæmsko for udfoldelse. Det kan også være en ulempe for personalet, da det kan være svært at holde helt fri. Der kan knyttes stærke personlige følelsesmæssige bånd mellem bruger og pædagoger. Det udfordrer bestemt den pædagogiske profession, for hvor går grænsen lige mellem det professionelle og det private? det er en hårfin balance at navigere i og samtidig huske at holde sin privatsfære intakt og ikke brænde ud. For som lederen for bofællesskabet Tina Riisager påpeger: Hvornår er jeg lige på arbejde og hvornår har jeg lige fri vi tæller ikke timer på den måde. Man bliver nemt tændt op af det, og glemmer alt omkring sig. 31 Ser vi på Skovsgårds pædagoger, fokuserer de meget på det enkelte menneske som et kompetent menneske, som styrende i og af sit eget liv. Som ekspert i eget liv, hvilket Lasse er et godt eksempel på. Citat af Lasse: Jeg har besluttet at tage til Ålborg hver mandag til guitarundervisning og i samme forbindelse besøger jeg Comedy Express ca. hver 2. mandag Begrebet livskvalitet(kim) Madis Kajandi (Kim) Den svenske psykolog, Madis Kajandi, har bl.a. ladet sig inspirere af psykolog og samfundsforsker nordmanden Siri Næss i forhold til begrebet livskvalitet, og har lavet nedenstående model til skitsering af livskvalitetsbegrebet. Vi vil nu prøve at se hvordan Skovsgårdmodellen opfylder nogle af de kriterier, der skal til for at opnå livskvalitet. Vi mener det kunne være relevant at supplere modellen yderligere med nogle punkter, og disse har vi tilføjet og skrevet ind i kursiv og tilpasset vores analyse ift. Skovsgårdmodellen. 31 Eget interview Side 18
1. De ydre livsvilkår: Kajandi mener, at livskvalitet ikke kun består af gratis glæder, men også forudsætter at mennesker har en økonomi, der skal kunne give mad på bordet, tøj på kroppen og tag over hovedet. Livskvalitet kan for nogle være familielivet, der som oftest betyder en ordentlig bolig, hvor man mødes, og skal børnene gå til sport kræves det, at forældrene har penge til betaling af kontingent og sportsudstyr. En god økonomi øger mulighederne for at kunne gøre det man har lyst til. 2. De mellemmenneskelige forhold: Samvær og fællesskab er meget vigtigt og en nødvendighed for et godt liv, for derigennem at få opfattelsen af sig selv. Grundlæggende er vi som mennesker et relationelt væsen, der forstår og virkeliggør os selv i forhold til andre mennesker. Partner, venner, forældre og ens egne børn er for Kajandi de vigtigste værdipersoner i et menneskes liv, men finder også kollegaer, naboer og mennesker i nærmiljøet for betydningsfulde. 3. Den indre psykologiske tilstand: Kajandi taler her om menneskers personlige oplevelse af livet. Det er livskvalitetsbegrebets subjektive side, såsom habitus, hverdagsbevidsthed, selvforståelse og forventninger til Side 19
fremtiden, der tager afsæt i opfattelsen af livskvalitet. Her er det fx engagement, energi, selvvirkeliggørelse, frihed, selvtillid, selvaccept, tryghed, glæde og andre følelsesoplevelser. Der er her tale om psykologiske behov, der skal dækkes for at mennesket har en følelse af et godt og meningsfyldt liv. Delanalyse(Kim) I forhold til de ydre livsvilkår ser vi, at pædagogerne tilbyder et helhedstilbud ud fra serviceloven, som består af arbejde(fx Råd og Dåd), bolig(fx bofællesskab), og fritidsaktiviteter(fx zumba på hotellet). Dette understøttes af personlig hjælp til fx økonomi, indkøb m.m. I forhold til mellemmenneskelige forhold gør de meget for at skabe fællesskab og samvær fx i arrangementer på hotellet, håndværkertilbud, mad udbringning m.m. En anden betydelig faktor er samværet i bofællesskaberne, hvor der støttes op om socialt samvær, madlavning m.m. Ved pædagogernes mange tiltag kan brugerne få bekendtskaber, som nogen gange også kan udvikle sig til venskaber. Som Rasmus Højen siger:...der er inklusion, folk er ikke bare tålte men accepterede og en del af byen...og deltager i mange ting 32 I forhold til den indre psykologiske tilstand og udviklingshæmmede i Skovsgård bliver der gjort meget for at brugerne kan opnå engagement, selvtillid og frihed i forhold til det de magter. Vi har en fornemmelse af, at de føler sig engagerede og glade for deres liv. Man tilstræber sig at møde mennesker, der hvor de er. For nogle brugere kan det måske være overvældende, at det forventes at de er meget sociale. Man vælger at se muligheder frem for begrænsninger. Pædagogerne arbejder bl.a. ud fra en anerkendende tilgang og ud fra empowerment tankegangen. 32 Eget interview Side 20
Siri Næss(Karen Louise) Siri Næss` definition af livskvalitet opstilles i 4 hovedområder, der alle er en betingelse for, at have det godt og have livskvalitet: 1. Er aktiv. 2. Har samhørighed. 3. Har selvfølelse. 4. Har en grundstemning af glæde. Siri Næss siger, at personens livskvalitet stiger i jo højere grad personen: 1. Er aktiv, har appetit og livslyst, samt deltager interesseret, engageret og har overskud til at føre sine interesser ud i livet og føler sig selvrealiseret ved, at udnytte sine evner og muligheder. 2. Har gode mellemmenneskelige forhold, såsom at have et nært, varmt og gensidigt forhold til mindst et andet menneske, samt have følelsen af et tilhørsforhold og fællesskab til fx venner, naboer, arbejdskammerater osv. 3. Har selvfølelse, som kunne være at føle sig selvsikker og fornemme, at have gode evner og mestre tingene, samt være glad og tilfreds med den indsats, man har gjort og accepteret sig selv og det man står for og ikke føler skyld- og skamfølelse. 4. Har berigende oplevelser af skønhed og indblik i bl.a. naturen, har et åbent sind og er i besiddelse af en grundstemning af glæde og at livet er værd at leve 33 Siri Næss` opfattelse af livskvalitet er psykologisk og individcentreret, dvs. det enkelte menneskes fortolkning og oplevelse af livet. Næss` arbejde kan ikke måles, vejes og beskrives objektiv, da hun arbejder med de subjektive forhold i livet. Alligevel er Næss` definition værd at arbejde med, da den består af følelser og relationer, som samfundsgrupper, heriblandt også de udviklingshæmmede har brug for, for at kunne opleve det gode liv. 33 Henriksen 2007 s. 26 Side 21
Delanalyse(Karen Louise) For at synliggøre livskvalitet for en bruger i Skovsgård, har vi valgt at bruge Lasse, som vi interviewede, for at sætte ham ind i de 4 punkter af Siri Næss modellen. Det kunne være spændende at se og høre, hvad der er livskvalitet for ham. 1. På spørgsmålet til Lasse om han er aktiv og har lyst og appetit på livet, da erfarer vi, at han spiller guitar, er dybt fascineret af tegneserie universet og jævnligt besøger Læsehesten 34 i Ålborg. Et par gange om året besøger han en kammerat på Sjælland, som han dyrker sine fælles interesser med. Han deltager også meget aktivt i kulturlivet i byen. Musikken betyder meget for ham, han spiller i band og har også nogle gange optrådt. Han virker som om han udnytter sine evner og muligheder fuldt ud. 2. På spørgsmålet om Lasse har samhørighed, da erfarer vi, at Lasse på mange områder har et nært gensidigt forhold til familien og enkelte venner, blandt andet en arbejdskollega. Til trods for Lasses drøm om et job i Comedy Express 35, som det ikke er lykkedes ham at forfølge, så synes han stadig livet er godt. 3. På spørgsmålet til Lasse, om han har selvfølelse, da erfarer vi, at han føler sig selvsikker, glad og tilfreds i sit arbejde, hvor han føler sig værdsat. Han mestrer suverænt at introducere hotellet og bofællesskabet til udefrakommende interessegrupper. 4. På spørgsmålet til Lasse, om han har en grundstemning af glæde, erfarer vi, at Lasse synes livsglad, imødekommende og rigtig glad for at leve og være i Skovsgård, samt har stor glæde ved musikken. Naturen optager ham umiddelbart ikke særlig meget. Ud fra de 4 hovedområder om livskvalitetsbegrebet, kan vi udlede, at Lasse opfylder mange kriterier for opnåelse af livskvalitet. I ovenstående delanalyse ser vi en klar betydning for Lasse i at have samhørighed med både venner, familie og arbejdskolleger. 34 Bogbutik i Ålborg 35 Bogbutik i Ålborg Side 22
Siri Næss vægter ikke de ydre livsvilkår som særlig relevante som fx, kan være bolig, økonomi og arbejde. Et socialt netværk er en vigtig faktor ift. at opnå livskvalitet, så derfor vil i næste afsnit sætte fokus på pædagogen som netværksarbejder. Pædagogen som social netværksarbejder(susanne) At sætte socialt netværksarbejde i fokus i forhold til det pædagogiske arbejdsfelt/praksis er et nyere fænomen. Relationer og relationsarbejdet står i særlig centrum i forhold til pædagogens arbejde. Med relationsarbejde menes, en styrkelse af brugernes relationer, samarbejde med og i deres netværk. Det er en udfordring at finde og udnytte de ressourcer, der ligger i netværket, med det mål at kunne bidrage med et godt og varieret liv for brugeren. Et velfungerende socialt netværk åbner op for redskaber og metoder til at give brugerne muligheder for empowerment og aktiv deltagelse i mange forskellige fællesskaber. 36 Socialt netværk er et fagudtryk for kontakt og interaktion mellem mennesker. 37 Socialantropolog, John Barnes, foretog antropologiske feltstudier tilbage i 50 erne i et nordnorsk sogn. Han var særlig interesseret i at forstå samfundets sociale organisering i forhold til, hvordan man som samfundsmedlemmer interagerede med hinanden. I den forbindelse inddelte han lokalsamfundet i 3 felter, hvor vi har valgt at fokusere på det sociale netværksfelt, der synes mest relevant i forhold til vores opgave. Barnes påpegede, at det er det sociale netværksfelt der skaber lokalsamfundets sammenhængskraft. 36 Jensen 2009 kap.1 37 Jensen 2009 s.17 Side 23
Netværk bruges som en metafor for samfundets indbyrdes relationer, hvor knuderne symboliserer personer eller grupper af personer og hvor trådene er selve relationerne mellem dem. Netværkstænkningen har vundet stor udbredelse inden for social- og sundhedssektoren. Det sociale netværk skal ikke ses, som en teori i sig selv, men snarere som en sociologisk forståelsesramme, der har med relationer at gøre. Inge Bø, mener forståelsen er: At strukturen i sociale netværk forklarer socialt liv og interaktion, at disse strukturer på den ene eller anden måde er med til at bestemme folks adfærd, holdninger og mentalitet... 38. Delanalyse(Susanne) Ift. ovenstående citat, kan vi se det går godt i tråd med Skovsgårdmodellen, da pædagogerne her arbejder på at lave hullerne i nettet så små som mulige, så livskvaliteten har en chance for at udvikles. Dette synes vi tydelig kommer til udtryk i fx Lasse som en del af konceptet omkring hotellet, han er farvet af ideologierne. Han retter fx på én af os, da vi vil hjælpe én som er ved at blive oplært som tjener. Han har stort kendskab til hotellet, de forskellige lokaler og hotellets historie. Han bruger gerne sin fritid til at vise rundt for interesserede. Han er godt tilpas i sin rolle og en god repræsentant for hotellet. Det kan virke bekymrende, at brugerne lever i en beskyttet bobbel i et slags samfund i samfundet. Der kan være en bekymring for, at brugerne ikke er rustet til at møde verden udenfor, at møde samfundets øgede kompleksitet og at kunne navigere og begå sig i den. For at se på den positive udvikling af brugere i Skovsgård, vil vi se nærmere på Flow-teorien og dens betydning for livskvalitet. Flow-teori(Karen Louise) Mihalyi Csikszentmihalyi er skaberen af flow-teorien. Flow 39 er den oplevelse man har når man glemmer tid og sted, oplevelsen af at man er helt opslugt af en aktivitet der giver 38 Jensen 2009 s. 20 39 Austring 2006 s. 135-137, 156, 169, 178 Side 24
udfordring og som samtidig er tilpasset til de færdigheder man har, kort sagt det optimale læringsmiljø. Flow er en individuel oplevet mental tilstand, hvor intentioner, følelser og tanker er i harmoni med hinanden. Flow styrker selvet og kan fx, være en aktivitet der ligger på kanten af ens formåen/evner, dette medfører ny indsigt og læring, kreativ problemløsning og styrkelse af identiteten. Csikszentmihalyi og Knoop har, opstillet en række generelle faktorer, der kan medvirke til at understøtte flow-evnen. Disse punkter gør sig gældende, hvad enten det er i arbejdslivet eller i fritiden. 1. Opstilling af klare, konkrete og realistiske mål. 2. Feedback, dvs. løbende og relevant tilbagemelding om, hvordan man klarer sig. 3. En passende balance mellem færdigheder og viden på den ene side og udfordringer på den anden. 4. Fjernelse af distraherende faktorer 5. Håndterlige, forståelige og præcise regler for arbejdet /aktiviteterne 40 Overholder man de 5 punkter er der en stor chance for, at man opnår et optimalt læringsmiljø. Skal vi finde en tilsvarende teori, hvor vi som mennesker udvikler os, kan vi se på zone for nærmeste udvikling. Levy Vygotskij (KarenLouise) Lev Semyonovich Vygotsky (1896-1934) var russisk psykolog og voksede op i en jødisk familie i Gomel i Hviderusland. Han læste på jurastudiet ved Moskva universitet, samtidig læste han på det historiske og filosofiske fakultet. 40 Blivklog.dk Side 25
Vygotskij formulerede begrebet zone for nærmeste udvikling 41 (herefter kaldet ZNU), som har inspireret til refleksion, over forholdet imellem læring og udvikling. ZNU er karakteriseret ved, at man med støtte fra en mere kompetent person kan udføre praktiske og mentale handlinger, som man ikke er i stand til at udføre alene, hvorigennem man bidrager til egen læring. Fx. Lasse er ved at lære at udfærdige dagsordener til bestyrelsesmøderne. Dette gør han sammen med sin vejleder. Vygotskij hævdede, at læring er en forløber for udvikling. Begrebet ZNU har ikke kun relation til pædagogens rolle men også til barnets leg, idet Vygotskij beskrev at personer i leg faktisk konstruerer ZNU, da de i leg kan udføre handlinger i fantasien, der ligger ud over deres aktuelle udviklingstrin. Som det ses på illustrationen, er ZNU den zone, der opstår mellem hvad personen kan klare alene, og hvad personen kan klare under vejledning fra en mere kompetent person. Aktivering skaber en ny ZNU og dermed udvikling af personen. Det vil sige, at personen skal udfordres men ikke mere end at personen alligevel skal kunne følge med. Man kan også forestille sig ZNU som et område, der er lige uden for personen: Ligger udfordringen indenfor det, personen kan klare alene, sker der ingen udvikling. Ligger udfordringen uden for personens ZNU vil personen føle sig frustreret, og der vil ikke finde nogen læring sted. 41 Austring 2006 s. 166-169 Side 26
Ligger udfordringen derimod inden for personens ZNU, vil der ske en læring. Det er vigtigt at man bliver vejledt, så en erfaring vækker nysgerrighed hos den anden, derved får man lysten til at udvikle sig. Kort sagt kommer ind i sin ZNU. Hans tænkning var baseret på børn indenfor normalområdet, men dette mener vi godt kan overføres på udviklingshæmmede, på forskellige trin. 42 Denne teori minder om flow teorien. Delanalyse på ZNU og flow(karen Louise) Ser vi på ZNU, er det et af de vigtigste punkter i Skovsgårdmodellen, som de selv skriver i deres værdigrundlag Det vægtes også højt, at medarbejderne ikke uden videre bare gør tingene for den enkelte, men hellere vejleder, så brugeren får mulighed for at gøre og kunne selv. 43 Tina Riisager, som er vejleder for Lasse, fortæller om hans udvikling ift. at han er blevet bestyrelsesformand for bofællesskaberne og at han i den forbindelse har været med til møde hos revisor og været med til at udforme dagsorden. Vi ser en udvikling fra ikke at kunne, til at blive vejledt, til på sigt selv at kunne varetage nogle opgaver. Et kritisk punkt kunne være, ikke at forcere det ansvar man giver brugeren. Altså, ikke at give en større udfordring end brugeren kan magte. Ser vi på flow-teori ift. Skovsgårdmodellen, så er det vigtigt, at alle oplever flow og at alle udvikler sig, i det tempo der passer til den enkelte, for som der skrives som 1. Punkt i deres værdigrundlag: Det vægtes højt, at hver bruger får udfordringer, som passer til den enkeltes kompetencer. Vi tror på, at en hverdag bestående af aktivitet og "gang i den", er med til at skabe mening og livsglæde hos hver beboer eller bruger. 44 42 Austring 2006 s. 166-169 43 stiftelsenkoebmandsgaarden.dk 44 Ibid Side 27
Dette kommer til udtryk fra Karina som vi møder i genbrugsbutikken. Hun fortæller gerne og meget om stedet og vi fornemmer hun er i flow ved rundvisningen i Råd og Dåd. I gårdbutikken, ved kasseapparatet, befinder hun sig i zonen for nærmeste udvikling. Dette kommer til udtryk ved at hun normalt ikke arbejder i butikken, men hun bevæger sig uden for sin sikkerhedszone og det lykkedes for hende, hun udvikler sig. Et andet eksempel er, Lasse som arbejder på Hotellet. Han fortæller, at der er mere udfordring ved at arbejde i restauranten end i opvasken. Som tjener er han i udvikling, han er i flow når han er i restauranten, hvorimod ser vi på znu, er han ikke udfordret i opvasken, han er i zonen kan selv uden hjælp hvilket keder ham. Han udtrykker klart trivsel og glæde ved restaurant-arbejdet og vi formoder, at det ud fra flowprincippet bringer ham i en tilstand af flow og personalet støtter op om ham. Det at være i ZNU og flow er videreført i empowerment-begrebet og det betyder at ens positive erfaringer, selvtillid og ansvarsfølelse bliver videreudviklet. Vi vil derfor se på empowerment-begrebet, som arbejdsredskab. Empowerment (Kim) Begrebet empowerment blev i 1970`erne udbredt og verdenskendt af brasilianeren Paulo Freire i bogen De undertryktes pædagogik (1970). I Paulo Freire`s frigørende pædagogik, er formålet at styrke undertrykte menneskers personlige handlemuligheder og beslutninger indenfor deres eget liv i lokalsamfundet. Empowerment refererer både til den subjektive erfaring oplevelsen af at kunne gøre en forskel og have mulighed for at forandre sin situation og til ændringen af samfundets mulighedsstrukturer de samfundsmæssige magt og ressourcefordelingssystemer på et givet historisk tidspunkt. Empowerment er derfor både en proces og et mål (Freire 1970) 45 Richard Levin, amerikansk professor, tilføjer yderligere i forlængelse af dette, at empowerment er de ressourcer, informationer, viden, selvtillid, forståelse og færdigheder 45 Hornemann, 2011, s. 477 Side 28
mennesker, både individuelt og kollektivt, kan anvende i forhold til at bestemme, hvad der skal ske med dem, samt deres kollektive intelligens, kreativitet, fantasi og visioner i en frigørende bevægelse. Som metode, er empowerment mest kendt i socialt arbejde, såsom Skovsgård-projektet. Der fokuseres på den enkeltes ressourcer og handlemuligheder i forhold til begreberne håndterbarhed, begribelighed, meningsfuldhed og samspillet mellem individ, gruppe og samfund. 46 Empowerment i det danske system(karen Louise) Begrebet empowerment bruges forskelligt alt efter, hvilke samfundsmodeller man anskuer den i; liberalisme, konservatisme og socialismen. Empowerment baserer sig på kritisk teori, hvor perspektivet er, at samfundet er præget af uligheder, dvs. en kritisk forholden sig til det eksisterende kapitalistiske samfunds opbygning. Sociale konflikter i samfundet, strukturer og organisationer, der skaber og opretholder uligheder frem for at skabe ligheder, bliver set på med et kritisk perspektiv. Dermed fokuseres der på de strukturer, der omgiver individet i det sociale arbejde. I bogen Empowerment på dansk beskrives historien og udviklingen bag begrebet og den forsøger at overføre begrebet til det danske velfærdssystems tankegang. Empowerment betyder, at sætte gang i en proces med magt, kraft og styrke, hvor vækst i erkendelse og indsigt medfører handlinger. Processen fører til handling og det produkt, som handlingen kan give 47. Magtbegrebet er et essentielt begreb i empowerment. Man giver magt til andre og jo flere der får magt, desto større bliver fordelingen af magten og ansvaret. I denne sammenhæng er det dog ikke ensbetydende med, at mere magt til brugeren betyder mindre magt til den professionelle. Det interessante er nemlig ikke, at have magt over andre, men udvikling af magt til brug for brugerens tilegnelse af større medbestemmelse over eget liv. 46 ibid 47 Andersen, 2000 s. 17 Side 29
Man kan beskrive empowerment som strategi: mål, metode og værdigrundlag i samfundsfremmende pædagogisk og socialt arbejde. Strategien i empowerments tankegang, er det, at skabe forandringsprocesser hos individer, grupper og samfund. Målet er, at mennesket opnår øget kontrol i eget liv og bliver bevidst om de samfundsfaktorer, der har betydning for deres liv, samt at de opnår handlemuligheder til forandringer for dem selv, grupper og i lokale samfundssammenhænge. Metode er, at de professionelle starter forandringsprocesser, hvor der åbnes op for indflydelsesmuligheder og støttes i brugen af disse. I empowerment er det nærmest dualistisk, at tale om metode, da metode ofte indebærer en mere stringent og planmæssig fremgangsmåde. Opnåede mål i empowerment vil altid føre til nye muligheder og mål. Værdigrundlaget er, at den professionelle har respekt og forståelse for menneskers ressourcer og evner til at kunne skabe forandring. Vi skal som professionelle være bevidste om det magtforhold og den rollefordeling der opstår i relationen og hvilken betydning det har, at afgive magten eller at give magten til andre. Man kan først tale om empowerment når professionelle, i partnerskab med brugerne, samtidig arbejder både på individ-, gruppe- og samfundsniveau. Delanalyse(Karen Louise) Ser vi på empowerment begrebet, er det et mål at opnå øget kontrol i eget liv. Det ser vi tydelige tegn på i Skovsgårdmodellen eksempelvis når brugeren i Råd og Dåd er med til at bestemme årets afgrøder, bestyrelsesarbejde samt valgmulighed ift. deres rejser. En pædagog fortæller om en episode med en mand, som kommer tilbage efter langvarigt alkoholmisbrug. Han er blevet dybt forgældet via diverse quick-lån. For at starte forandringsprocessen overtager pædagogen hele styringen af hans økonomi og omdirigerer i starten al post til kontoret. Lidt efter lidt er han med til møder i banken og begynder at tage vare om sin egen økonomi i banken igen. Resultatet er, at han er økonomisk selvstyrende i dag og kan tage vare på postsager og andre økonomiske sager i sit liv med kun begrænset hjælp. Side 30