1 Indholdsfortegnelse

1 Børn og unges sundhed og trivsel i Region Nordjylland 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse... 1 2 Forord... 2 3 Sammenfatning... 3 4 Baggrund, formål og metode... 5 4.1 Indledning... 5 4.2 Baggrund... 5 4.3 Formål... 5 4.4 Metode... 6 4.5 Analyseområde... 6 4.6 Statistiske analyser... 7 5 Ulighed i gravides sundhedsvaner... 8 5.1 Data... 8 5.2 Gravides sundhed i 211... 9 5.3 Social ulighed i de gravides sundhedsvaner... 1 6 Genindlæggelse af spædbørn... 12 6.1 Data... 12 7 Forebyggende børneundersøgelser... 14 7.1 Data... 15 7.2 Forebyggende børneundersøgelser i tal og tilslutning... 15 7.3 Den sociale ulighed i tilslutningen til de forebyggende børneundersøgelser... 16 8 Overvægt... 17 8.1 Data... 17 8.2 Fødselsvægt i forhold til fødselsdag... 17 8.3 Fødselsvægt i forhold til BMI ved skolestart... 18 9 Medicinforbrug blandt børn og unge... 2 9.1 Data... 21 9.2 Medicinforbrug... 21 9.2.1 ADHD medicin... 21 9.2.2 Svag smertestillende... 22 9.2.3 Sove-/beroligende medicin... 22 9.2.4 Angstdæmpende medicin... 23 9.2.5 Antidepressiv medicin... 23 9.2.6 Antipsykotisk medicin... 24 9.3 Social ulighed i børn og unges medicinforbrug... 25 1 Ulykker... 29 1.1 Data... 29 1.2 Forekomst af ulykker blandt børn og unge... 3 1.3 Hjemme- og fritidsulykker... 32 1.4 Trafikulykker... 35

Forord 2 2 Forord Fundamentet for et sundt liv skabes i barndommen og i ungdomsårene. Derfor har Region Nordjylland og de nordjyske kommuner i Den politiske Sundhedsaftale valgt at fokusere på børn og unges sundhed og trivsel. Børn og unges sundhed og trivsel påvirkes af flere faktorer. Dette kan eksempelvis være arvelige forhold, der påvirker barnets medfødte sundhedstilstand, sociale opvækstvilkår eller den sundhedsadfærd, barnet lærer fra omgivelserne. Når barndommen er særlig vigtig, skyldes det, at børn gennemgår en hurtig udvikling, der er yderst sensitiv for påvirkninger fra omgivelserne. Ligeledes er barndommen og ungdommen de faser, hvor grundlaget for voksenlivets sundhedsadfærd udvikles og dannes. Dermed vil barnet ofte, når det lærer sundhedsvaner fra omgivelserne, føre disse sundhedsvaner over i ungdoms- og voksenlivet. De uhensigtsmæssige sundhedsvaner, som barnet eventuelt tilegner sig under opvæksten, kan risikere at påvirke livskvaliteten og den sociale trivsel, og på sigt kan det medføre kroniske sygdomme. Sundheden blandt børn og unge er heller ikke ligeligt fordelt. Børn født i mindre privilegerede familier har eksempelvis betydelig større risiko for helbredsproblemer som spæde og op gennem barndommen end børn fra mere privilegerede miljøer. Denne rapport har til hensigt at beskrive børn og unges sundhed i de sammenhænge, hvor de har kontakt til sundhedsvæsenet, og hvor sundhedsprofessionelle med deres indsats kan gøre en forskel i forhold til børn og unges sundhedsmæssige problemstillinger. Sundhedskoordinationsudvalget for Region Nordjylland har derfor aftalt, at der på baggrund af denne rapport skal ske en afklaring af, om der i indeværende sundhedsaftaleperiode, kan træffes aftaler om tværsektorielle indsatser, der kan fremme sundhed og trivsel for de nordjyske børn og unge. Region Nordjylland Maj 212

3 Børn og unges sundhed og trivsel i Region Nordjylland 3 Sammenfatning Denne rapport er den første til kortlægning af nordjyske børn og unges sundhed og trivsel samt uligheden heri. Hovedformålet er at beskrive forekomsten af social ulighed i sundhed samt at tilvejebringe et solidt datagrundlag for den videre planlægning i regionen og de nordjyske kommuner. Rapporten bygger på en række forskellige registre, og den sociale ulighed er belyst på baggrund af moderens sidst fuldførte uddannelse. I Sundhedsstyrelsens rapport Ulighed i sundhed årsager og indsatser, præsenteres 12 determinanter for social ulighed, hvor uddannelsesniveauet er et gennemgående tema som repræsentation for måling af ulighed. På baggrund af determinanterne tager rapporten udgangspunkt i børns tidlige udvikling på baggrund af analyser indenfor gravides sundhedsvaner, brug af sundhedstilbud samt forebyggende børneundersøgelser og vaccinationer. Derudover analyseres overvægt, medicinforbrug og forekomsten af ulykker samt den sociale ulighed heri. De nordjyske borgers sundhedsvaner er centrale for forekomsten af lav livskvalitet og kroniske sygdomme, og ved at sætte ind i en ung alder vil det være muligt at påvirke børn sundhedsvaner i en positiv retning og dermed forebygge forringet livskvalitet og udvikling af kroniske sygdomme. Allerede under graviditeten, kan moderen påvirke barnets sundhed og trivsel via faktorer som eksempelvis rygning, alkoholindtag og BMI 25, og i disse risikofaktorer ses der sociale uligheder. Andelen af gravide rygere er faldet uanset, hvilket uddannelsesniveau der analyseres. Den sociale ulighed viser sig ved, at andelen af gravide rygere uden erhvervsuddannelse er højere end 4 procent, mens tallet for gravide rygere med lang videregående uddannelse er under tre procent. Fra 29 til 21 vender tendensen en smule da andelen af gravide rygere er stigende blandt mødre uden erhvervsuddannelse, med kort uddannelse samt med lang videregående uddannelse. Når det kommer til alkoholindtag under graviditeten tendensen været stejlt nedadgående siden 22, og den sociale ulighed er ikke entydig i 21, mens den for de øvrige år indtager gravide med en lang videregående uddannelse i højere grad alkohol under graviditeten. For alle uddannelsesgrupper er andelen af gravide med et BMI 25 steget, men fra 29 til 21 er andelen inden for mødre uden erhvervsuddannelse faldet, mens de andre uddannelsesgrupper stadig har en stigende forekomst. Sundhedstilbud til spædbørnefamilier mangler tekst For at sikre barnets sundhed og trivsel er der jævnfør Sundhedsloven tilbud om i alt syv forebyggende helbredsundersøgelser og syv vaccinationer, hvoraf fire indgår som del af børneundersøgelserne. Generelt er der stor tilslutning til børneundersøgelserne, og tilslutningen er højest indtil barnets første år. Der findes en social ulighed i tilslutningen til børneundersøgelserne efter barnet er fyldt et år, hvor tilslutningen blandt børn af mødre uden erhvervsuddannelse er markant lavere end de resterende uddannelsesniveauer. Når det kommer til vaccinationsprogrammerne er tilslutningen også generelt høj, når man ser bort fra anden mæslinger-fåresyge-rødehunde (MFR) vaccine, hvor tilslutningen er under 6 procent. Den sociale ulighed i tilslutning til vaccinationsprogrammer viser ikke et entydigt billede. Overvægt er et stigende problem i Danmark, og der er kommet større fokus på, hvordan moderens BMI påvirker barnets BMI. Barnets fødselsvægt er påvirket af, hvilket BMI moderen har, at en højere BMI giver en højere fødselsvægt. De børn der fødes med en høj fødselsvægt, har i højere grad risiko for at være overvægtige eller være i fare får at være overvægtige, når de begynder i skole. I nærværende rapport belyses børn og unges medicinforbrug fra 27 til 29 inden for fem forskellige medicintyper, der er udskrevet på recept: ADHD medicin, sove-/beroligende medicin, angstdæmpende medicin, antidepressiv medicin og svag smertestillende medicin. Antallet af drenge, der bruger ADHD medicin, er mange gange højere end antallet er for pigerne, når det gælder de seks til 17årige. Antallet af børn, der får sovemedicin/beroligende, er højest for de - til 2årige uanset køn. Forbruget af antidepressive stiger med stigende alder og de 14 til 17årige piger er de største forbrugere med mere end 25

Sammenfatning 4 forbrugere uanset årstal. Også som forbrugere af smertestillende medicin ligger de 14 til 17årige piger højere end drengene uanset alder. Uanset medicintype er det børn af mødre uden erhvervsuddannelse, der i højere grad er medicinforbrugere, uanset hvilket årstal man sammenligner med. Samtidig er det også børn af mødre uden erhvervsuddannelse, der har den største stigning i antallet af medicinforbrugere undtagen når det kommer til smertestillende medicin. Den ulykkestype, der oftest forekommer, er hjemme- og fritidsulykker, hvoraf den hyppigste ulykkestype er slag/stød på grund af fald i boligområder. Det er oftest de 1 til 13årige, der kommer til skade og børn af mødre uden erhvervsuddannelse har en lidt større ulykkestendens end de resterende uddannelsesgrupper. Når det kommer til trafikulykker er ulykkesforekomsten højest blandt de 14 til 17årige. Uanset alder er det børn af mødre uden erhvervsuddannelse, der kommer oftest til skade. Det er oftest cykler, der er medvirkende i trafikulykker, og børn af mødre med en lang videregående uddannelse kommer oftere til skade som cyklister end de andre uddannelsesgrupper. Selvom denne rapport ikke analyser årsagerne til den sociale ulighed i gravides sundhedsvaner, tilslutning til sundhedstilbud, tilslutning til børneundersøgelser, overvægt, medicinforbrug samt ulykker, er uligheden blevet belyst, og kan dermed give et vigtigt bidrag til prioritering af eventuelt fremtidige indsatser for at mindske den sociale ulighed mellem børn og unge i Region Nordjylland.

5 Børn og unges sundhed og trivsel i Region Nordjylland 4 Baggrund, formål og metode 4.1 Indledning Sundheden påvirkes i alle livets faser, men barndommen er speciel vigtig. Dette skyldes, at børn gennemgår en hurtig udvikling, der er yderst sensitiv for påvirkninger fra omgivelserne. Ligeledes grundlægges sundhedsadfærden gennem barndommen og ungdommen, og disse faser er afgørende for, hvordan voksenlivets sundhedsadfærd bliver (1). Usund livsstil i barndommen fører ofte til en uhensigtsmæssig livsstil i voksenlivet og kan medvirke til livsstilssygdomme og trivselsproblematikker hele livet. Eksempler kan være inaktivitet og usunde kostvaner, der kan medføre overvægt, hjerte-karsygdomme og højere risiko for blodpropper. Behandling af disse sygdomme medfører medicinforbrug og dermed risiko for afhængighed og bivirkninger. Usund livsstil i barndommen kan dermed på sigt medføre store træk på sundhedsvæsenet i form af medicinforbrug, hospitalsindlæggelser med videre. Ud over generelle sundhedsvaner præges børns sundhed og trivsel af forældrenes sociale status. Børn født ind i socialt dårligere stillede familier har betydelig større risiko for helbredsproblemer som spæde og op gennem barndommen. Eksempler herpå er, at danske børn af forældre med lavt uddannelsesniveau har højere risiko for at dø indenfor det første leveår, kommer oftere til skade, er oftere overvægtige og anvender oftere lægemidler i forbindelse med hovedpine i forhold til børn af forældre med længere uddannelse (2). Der findes allerede mange regionale og kommunale sundhedstilbud for børn og unge, der har til hensigt at forebygge sygdomme og fremme sundheden og trivslen i barndommen. Regional viden om, hvilke sociale befolkningsgrupper der anvender tilbuddene, og i hvilket omfang de anvender tilbuddene, kan bidrage til oplysninger om eventuelle forbedringer indenfor de enkelte tilbud. Viden om forekomst og omfang af børn og unges sundheds- og trivselsproblematikker vil ligeledes kunne anvendes til forebyggende indsatser på tværs af region og kommuner. Derudover kan en kortlægning af forekomsten af ulykker tydeliggøre, hvilke indsatser der er relevante at iværksætte i forhold til at forebygge hjemme- og fritidsulykker. 4.2 Baggrund Region Nordjylland og de nordjyske kommuner har igennem sundhedsaftalen udarbejdet visioner, der skal sikre struktur og sammenhæng i de patientforløb, der løber på tværs af sektorerne. En del af sundhedsaftalen omfatter forebyggelse og sundhedsfremme, der blandt andet inkluderer udarbejdelse af sundhedsprofiler med henblik på identificering af sundhedstilstanden i de nordjyske kommuner og i regionen. I Den Politiske Sundhedsaftale, der blev godkendt i 211, er det aftalt at monitorere børn og unges sundhedstilstand via sundhedsprofildata og øvrige relevante sundhedsdata. Formålet er at identificere indsatsområder til forbedring af børn og unges sundhedstilstand, der kan iværksættes i fælles regi (2). Sundhedsaftalerne har i tråd hermed sat fokus på uligheden i nordjyske borgeres sundhed. Regionen har i april 212 udgivet en rapport Social ulighed i sundhed i Nordjylland, der omfatter borgere i Region Nordjylland fra og med 16 år. 4.3 Formål At beskrive sundhed og trivsel blandt børn og unge i Region Nordjylland, med henblik på at bidrage til den politiske prioritering af indsatsområder på tværs af regionen og de nordjyske kommuner Beskrive den sociale ulighed i sundhed blandt børn og unge i Region Nordjylland

Baggrund, formål og metode 6 4.4 Metode Rapporten er en kvantitativ deskriptiv analyse, der bygger på eksisterende datagrundlag og viden. Der er anvendt kommunale såvel som regionale data. Design og de seks fokusområder er politisk prioriteret i 211, hvorefter data og analyser er tilvejebragt primo 212. Fokusområderne er: Ulighed i gravides sundhedsvaner Genindlæggelse af spædbørn Tilslutning til de forebyggende børneundersøgelser og vaccinationer Overvægt blandt gravide og deres børn Forbrug af medicin blandt børn og unge Forekomst af ulykker blandt børn og unge At belyse børn og unges sundhed er komplekst og stiller store krav til opdaterede og valide datakilder. Ligeledes er der behov for en indsnævring af hvilke sundhedsproblematikker, der bør belyses. Der er forskel på, hvad der er relevant at belyse for børn under to år, småbørn mellem tre og fem år, indskolingsbørn mellem seks og ni år, pubertetsbørn mellem 1 og 13 år samt teenagere mellem 14 og 17 år. For at kunne lave valide statistiske analyser inden for disse alderstrin, er følgende registre og data anvendt: Patient Administrative System (PAS) Sociodemografiske/økonomiske data fra Danmarks Statistik Det centrale personregister (CPR) Aalborg Kommunes Sundhedsplejerskesystem Fødselsregistret Lægemiddelregistret Sundhedsprofil 21 NOVAX 4.5 Analyseområde Rapporten inkluderer samtlige børn og unge i Region Nordjylland under 18 år. I det omfang det har været muligt, vises repræsentative analyser for hele Region Nordjylland. Enkelte analyser inkluderer alene Aalborg kommune, hvilket vil fremgå af de enkelte tabeller og figurer. Aldersinddelingen er generelt i tråd med kommunale børnetilbud, og således vil resultaterne være anvendelige i eventuelle kommunale forebyggelsesindsatser. Nogle analyser baseres på en årrække, et enkelt år eller på summen af flere år, og hvilken metode, der er benyttet, vil fremgå i det enkelte kapitel. I tråd med rapporten Social ulighed i sundhed i Region Nordjylland for voksne, tager uligheden i sundhed i nærværende rapport også afsæt i uddannelsesniveau, da et højere uddannelsesniveau kan ses som en form for social, økonomisk og kulturel kapital. Idet børn og unge under 18 år kun i begrænset omfang har færdiggjort en uddannelse, er der taget udgangspunkt i morens uddannelsesniveau. Grunden til, at det er morens og ikke faderens uddannelsesniveau, der tages afsæt i, er, at man i alle tilfælde ved, hvem barnets mor er, hvilket ikke altid er tilfældet for faderen. Samtidig er det moderens sundhedsvaner gennem graviditeten, der kan have indflydelse på barnets udvikling. Udover moderens uddannelsesniveau udgør baggrundsvariablerne alder, køn og kommune, hvilket tilsammen giver variablerne: - Mors uddannelsesniveau - Alder - Køn - Kommune

7 Børn og unges sundhed og trivsel i Region Nordjylland Oplysninger vedrørende uddannelsesniveau omfatter morens sidst fuldførte uddannelse eller igangværende uddannelse. Data er opgjort pr. 1. oktober året forinden og bygger på Dansk Uddannelsesnomenklatur (DUN) fra Danmarks Statistik. DUN udgør ni uddannelsesniveauer af tidligere og nuværende danske uddannelser med mere end 8 timers varighed. Uddannelsesvariablen er i rapporten inddelt i følgende fire kategorier: Ingen erhvervsuddannelse: Mødre der endnu ikke har fuldført en erhvervsuddannelse. Inkluderer ufaglærte og specialarbejdere. Kort erhvervsuddannelse: Mødre med 4-5 års uddannelse. Disse er eksempelvis faglærte, sundhedsservicesekretærer og buschauffører. Mellemlang videregående uddannelse: Mødre med 6 års fuldført uddannelse såsom bachelorer og professions uddannelser. Eksempelvis sygeplejersker, folkeskolelærer og pædagoger. Lang videregående uddannelse: Mødre med 7-8 års fuldført uddannelse herunder læger, jordemødre og økonomer. 4.6 Statistiske analyser Statistiske analyser er bearbejdet i SAS 9.2 på Danmarks Statistiks forskerservice. Der er i analyserne taget højde for manglende værdier og dobbeltregistreringer. Litteratur: 1. Douglas, J., Earle, S., Handsley, S., Jones, L. C., Lloyd, C. E., Spurr, S. A Reader in Promoting Public Health. 29. ISBN: 97818492149 2. http://www.rn.dk/nr/rdonlyres/89c1a15-b15c-42a-b439-6827a5c4ec26//39278forebyggelseogsundhedsfremme241211.pdf

Ulighed i gravides sundhedsvaner 8 5 Ulighed i gravides sundhedsvaner Under graviditeten er barnets udvikling sensitiv overfor eksterne påvirkninger, og dermed kan uhensigtsmæssige sundhedsvaner i graviditeten påvirke barnets udvikling og sundhed. Indtag af alkohol kan have konsekvenser for barnets udvikling, og kan for eksempel medføre misdannelser, øget risiko for abort, og på sigt lav intelligens og indlæringsvanskeligheder. Det er endnu ikke fastslået, hvor lille en mængde alkohol, der kan være skadeligt for barnet (1). En anden uhensigtsmæssig sundhedsvane, der kan påvirke barnets udvikling under graviditeten er rygning, idet rygning kan forårsage for tidlig fødsel og lav fødselsvægt, og samtidig stiger risikoen for abort, fosterdød og vuggedød. Det er tillige vist, at rygning og passiv rygning gennem graviditeten i højere grad medfører langtidsvirkninger som astma og allergi hos barnet (2). Mens det i flere år har været frarådet at ryge og indtage alkohol under graviditeten, er nogle af de nyeste anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen, at den gravide bør spise sundt og varieret samt at dyrke moderat motion i minimum 3 minutter om dagen. Baggrunden for anbefalingerne om at spise sundt og varieret er, at mange gravide ofte tager for meget på under graviditeten, hvilket kan have betydning for barnets udvikling og moderens helbred på sigt. Derudover har anbefalingerne om sund kost også en forebyggende indsats mod fedme opstået under graviditeten. Det samme gør sig gældende for motion, idet det også kan forebygge en uhensigtsmæssig stor vægtøgning. Derudover har motion en gavnlig effekt på den gravide, idet moderat aktivitet modvirker bækkensmerter, mens træning af bækkenbunden har vist sig effektiv som forebyggelse af urininkontinens og samtidig giver en mindre kompliceret fødsel. Dog skal det her tilføjes, at der er set en forøget risiko for præeklamsi 1, hvis motionen overstiger 27 minutter om ugen i den første tredjedel af graviditeten, og samtidig er der en lille, men forøget, risiko for spontan abort. Derfor anbefales gravide kvinder at finde mildere motionsformer i den første tredjedel af graviditeten. I de tilfælde hvor moderen er overvægtig, er der blandt andet forøget risiko for, at fødslen bliver kompliceret, da børn af overvægtige mødre oftere er store (mere end 4 gram) og dermed oftere vil resultere i fødsel ved kejsersnit (3). Overvægt ved moderen kan på lang sigt give problemer for barnet, da det tyder på, at børn med høj fødselsvægt har højere risiko for selv at blive overvægtige og få sukkersyge end børn af normalvægtige mødre. Dette kapitel vil beskrive udviklingen af gravides sundhedsvaner inden for rygning, alkohol og BMI fra 2 til 21. Derudover vil kapitlet belyse den sociale ulighed, når det kommer til uhensigtsmæssige sundhedsvaner. 5.1 Data Data, der er brugt i dette kapitel, stammer fra Danmarks Statistik samt fra selvrapporterede spørgeskemaer, som den gravide svarer på under samtaler med jordemoderen. Det er på baggrund af disse data, figurer og tabeller i dette kapitel er blevet fremstillet. Da data fra spørgeskemaerne er selvrapporterede, kan der være tale om en underrapportering af uhensigtsmæssige sundhedsvaner. Personer, der har røget under anden og tredje tredjedel af graviditeten er inkluderet i denne rapport. Dermed er ikke-rygere samt mødre, der har valgt at stoppe med at ryge under første tredjedel af graviditeten ikke inkluderet i statistikken. Når det kommer til indtag af alkohol under graviditeten, er den gravide blevet spurgt om hun har indtaget alkohol under graviditeten, og har hun svaret ja, er hun med i statistikken. Dermed fortæller stati- 1 Præeklamsi: Er en tilstand, hvor moren har forhøjet blodtryk, protein i urinen og ophobning af væske i kroppen. Dette kan medføre at fosteret får vækstretardering og i værste fald medføre fosterdød eller morens død (4).

9 Børn og unges sundhed og trivsel i Region Nordjylland stikken ikke noget om, hvorvidt den gravide har indtaget en enkelt genstand under graviditeten eller om hun har indtaget alkohol hver dag. Når det kommer til overvægt, er gravide med en BMI 25 inkluderet i analysen. BMI er beregnet på baggrund af højde og vægt, som er blevet målt ved første svangreundersøgelse ved den praktiserende læge. 5.2 Gravides sundhed i 211 I figur 5.1 ses, hvordan gravides sundhed er fordelt i 211. Den samme person, kan godt forekomme i flere søjler. Andelen af rygere er lige knap 15 procent, mens kun fire procent indtager alkohol under graviditeten. Når det kommer til overvægtige gravide (BMI 25) er andelen mere end 35 procent. Figur 5.1 Gravides sundhed i 211. Procent 4 35 3 25 2 15 1 5 Rygere BMI 25 Indtager alkohol Kilde: PAS

Procent Procent Ulighed i gravides sundhedsvaner 1 5.3 Social ulighed i de gravides sundhedsvaner Som det fremgår af figur 5.2 er andelen, der ryger under deres graviditet højest blandt de gravide uden erhvervsuddannelse. Selvom kurven ikke er konstant faldende fra 2 til 29, viser figuren, at der er sket et fald i gravide rygere på tværs af alle uddannelsesniveauer. Alarmerende er det, at andelen af gravide rygere stiger fra 29 til 21, når man ser bort fra gravide med mellemlang videregående uddannelse, hvor der stadig er et fald. Andelen af gravide rygere falder med stigende uddannelsesniveau, og andelen af gravide rygere uden erhvervsuddannelse, er over 4 procent. Figur 5.2 Andelen af gravide inden for hvert uddannelsesniveau, der ryger under graviditeten for årerne 2 til 21. Procent 55 5 45 4 35 3 25 2 15 1 5 2 21 22 23 24 25 26 27 28 29 21 Uden erhvervsuddannelse Kort uddannelse Mellemlang videregående uddannelse Lang videregående uddannelse Kilde: PAS, Danmarks Statistik Figur 5.3 viser, at andelen af gravide, der indtager alkohol under graviditeten, stiger med stigende uddannelsesniveau. I 21 er billedet ikke entydigt. Siden 22 har der for alle uddannelsesgrupper været et markant fald i andelen, der indtager alkohol under graviditeten. Figur 5.3 Andelen af gravide inden for hvert uddannelsesniveau, der indtager alkohol under graviditeten for årerne 2 til 21. Procent 35 3 25 2 15 1 5 2 21 22 23 24 25 26 27 28 29 21 Uden erhvervsuddannelse Kort uddannelse Mellemlang videregående uddannelse Lang videregående uddannelse Kilde: PAS, Danmarks Statistik

Procent 11 Børn og unges sundhed og trivsel i Region Nordjylland Inden for alle uddannelsesniveauer er gravides BMI generelt steget fra 21 til 21, som det vises i figur 5.4. Samtidig viser figuren, at gravide uden erhvervsuddannelse er den eneste uddannelsesgruppe, hvor andelen af overvægtige er faldende fra 29 til 21. Selvom figuren ikke viser et helt entydigt billede, er der en klar tendens til, at andelen af overvægtige falder med stigende uddannelsesniveau. Figur 5.4 Andelen af gravide med en BMI 25 inden for hvert uddannelsesniveau for årerne 21 til 21. Procent 45 4 35 3 25 2 15 21 22 23 24 25 26 27 28 29 21 Uden erhvervsuddannelse Kort uddannelse Mellemlang videregående uddannelse Lang videregående uddannelse Kilde: PAS, Danmarks Statistik Gravides sundhedsvaner i 21 Hver gang én gravid borger med lang videregående uddannelse ryger, er der 28 gravide borgere uden erhvervsuddannelse, der ryger under graviditeten. I løbet af de seneste ti år, har der været et markant fald i andelen af gravide, der indtager alkohol under graviditeten. Andelen af overvægtige gravide (BMI 25) er steget siden 21. Dog ser det ud til, at kurven er knækket for gravide uden erhvervsuddannelse. Litteratur: 1. http://laegehaandbogen.dk/legehandbogen/generelt/alkohols-virkning-pa-fosteret-1291.html 2. http://patienthaandbogen.dk/graviditet/gode-rad/graviditet-og-rygning-724.html 3. Sundhedsstyrelsen. Anbefalinger for svangreomsorgen 29 4. Sadler, T. W. Langman s medical embrylogy. 1th edition. ISBN -7817-9485-4

Genindlæggelse af spædbørn 12 6 Genindlæggelse af spædbørn Når barnet er fuldt udviklet og klar til at blive født, foregår dette for flergangsfødende oftest ambulant. Det betyder, at når barnet er født, og fødslen har været ukompliceret vil mor og barn blive på fødegangen to til fire timer efter fødslen. Er barnet født for tidligt, født ved kejsersnit eller hvis fødslen på anden måde har været kompliceret, vil indlæggelsen vare længere. Førstegangsfødende tilbydes efter fødslen ophold på patienthotel eller alternativt på fødegangen, såfremt der er behov for en tættere opfølgning. Når den flergangsfødende mor og hendes barn kommer forholdsvis hurtigt hjem efter en ukompliceret fødsel, stilles der store krav til de sundhedstilbud, der skal sikre, at forældrene føler sig trygge ved at have ansvaret for deres barn, og sundhedstilbud skal samtidig sikre, at barnet får en god start på livet. Elementer, der bidrager til en god start på livet, er blandt andet, at moderen lykkes med at amme sit barn, og i de tilfælde dette ikke lykkes, er det vigtigt at etablere anden ernæring, der sikrer barnet mod dehydrering. Generel spædbarnspleje og styrkelse af familiedannelse, der kan sikre tilknytning mellem barnet og forældrene, samt moderens fysiske og psykiske restitution er ligeledes væsentlige elementer, der skal sikre barnets sundhed i den første tid. Disse elementer har den kommunale sundhedspleje i kommunen stor erfaring i at håndtere og være behjælpelige med, hvorfor en tidlig kontakt hertil kan være betydningsfuld for den gode start på livet. Den sociale ulighed i sundhed forekommer i relation til graviditet, fødselskomplikationer og tiden efter fødsel. Det vil sige, at fødselskomplikationer, for lav fødselsvægt og børnedødeligheden er overrepræsenteret blandt mødre uden eller med kort uddannelse (1, 2). I Region Nordjylland varetages sundhedstilbuddene i de første dage efter fødslen uanset indlæggelse eller udskrivelse af fødestedets personale. Det betyder, at familien efter udskrivelse og ved behov for hjælp kan henvende sig til fødestedet uden henvisning. Dette tilbud er gældende indtil den kommunale sundhedstjeneste har overtaget kontakten til familien. De kommunale sundhedstilbud for spædbørnsfamilier ligger hos sundhedsplejerskerne. For at sikre barnet og familiens trivsel bør kontakten efter udskrivelse etableres hurtigt efter udskrivelsen fra sygehuset og ved hjemmefødsler. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at jordemoderen aflægger hjemmebesøg på første eller anden dag efter fødslen, og at sundhedsplejersken aflægger besøg mellem tredje- eller femtedagen efter fødslen, dog senest et besøg syv dage efter. Formålet med de opfølgende besøg er at give råd og vejledning samt at vurdere barnets og moderens tilstand. Særlig opmærksomhed bør gives til sårbare mødre, som udskrives, inden amningen er etableret, samt mødre uden eller med kort uddannelse eller mødre, der tidligere har haft problemer med amning (2, 3). Det er vigtigt at huske på, at hjemmebesøgene er baseret på anbefalinger, og derfor kan det variere, hvornår og hvordan de opfølgende besøg varetages. Derudover er Sundhedsstyrelsens anbefalinger under revision, og det kan derfor forventes, at der kommer ændringer i de nuværende anbefalinger. 6.1 Data Når moderen kommer ind for at føde sit barn indlægges hun, men den nyfødte er ikke indlagt fra fødslen. I de tilfælde, hvor barnet eksempelvis bliver indlagt på en neonatalafdeling, vil denne indlæggelse være taget med i analyserne som en genindlæggelse. Diagnosekoderne er designet således, at de fire første cifre angiver, inden for hvilket, der er givet. Det femte ciffer (ikke angivet i tabellen) angiver mere specifikt, hvad diagnosen omhandler. Dette afsnit vil belyse, hvor mange genindlæggelser, der er gennem en årrække. Derudover vil det blive belyst om der er en sammenhæng med sundhedsplejerskernes besøg og genindlæggelser. Dette kan ikke vises endnu, da databearbejdning ikke er færdig.

13 Børn og unges sundhed og trivsel i Region Nordjylland Litteratur 1. Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet Ambulant behandling af nyfødte, 211 2. Sundhedsstyrelsen Vejledning om forebyggende sundhedsydelser til børn og unge 211 3. Sundhedsstyrelsen Anbefalinger for svangeromsorgen 29

Forebyggende børneundersøgelser 14 7 Forebyggende børneundersøgelser I henhold til sundhedsloven tilbyder den praktiserende læge syv forebyggende helbredsundersøgelser til børn inden de kommer i skole, heraf ligger tre af undersøgelserne indenfor barnets første leveår. De forebyggende børneundersøgelser giver den praktiserende læge mulighed for tidlig opsporing af eventuelle sundhedsproblemer samt identificering af børn med særlige behov, og dermed er formålet at sikre barnet de bedste betingelser for en sund opvækst, at barnet udvikles og trives, og dermed fremme barnets generelle helbredstilstand og udvikling (1). Af den grund er en høj tilslutning til børneundersøgelserne betydelig, da det medvirker til bedre sundhed og trivsel for det enkelte barn (2). Sideløbende med de forebyggende børneundersøgelser tilbydes vaccination mod 1 forskellige infektionssygdomme. Vaccinationerne består af syv gratis vaccinationer til barnet i alderen nul til 12 år, hvor fire heraf foregår i forbindelse med en børneundersøgelse (1), hvilket fremgår af tabel 7.1. Børnevaccinationerne giver barnet immunitet mod alvorlige infektionssygdomme, der kan medføre væsentlige sundhedskonsekvenser eller i værste fald død. Uden mæslingevaccination i Danmark ville mæslinger risikere at medføre 1 til 1 dødsfald og 5 til 1 tilfælde af hjernebetændelse for hver 1. barn, der ikke blev vaccineret (3). Selvom det er meningen, at børneundersøgelserne bør foretages indenfor en afgrænset periode, er der i denne rapport taget højde for, at forældre kan komme tidligere eller senere med deres børn. Intervallerne der er brugt, er angivet i tabel 7.1, og angiver, hvor mange dage inden og efter en børneundersøgelse, der betragtes som værende inden for tidsintervallet. Børn, der kommer uden for tidsintervallet, er dermed ikke inkluderet i figurerne. Tabel 7.1 Vaccinations- og børneprogram 29 Alder Vaccination Børneundersøgelse Interval 5 uger X +6 dage 3 mdr. DiTeKiPolHib 1 + Pn 2 5 mdr. DiTeKiPolHib + Pn X -3 dage, +9 dage 12 mdr. DiTeKiPolHib + Pn X -6 dage, +12 dage 15 mdr. MFR 3 2 år X -6 dage, +12 dage 3 år X -6 dage, +12 dage 4 år eller 12 år MFR X -6 dage, +12 dage 5 år DiTeKiPol revaccination X -6 dage, +12 dage Piger 12 år HPV 5 (3 gange) 1 DiTeKiPolHib: Difteri Stivkrampe Kighoste Polio Haemophilus influenza type b 2 Pn: Pneumokok 3 MFR: Mæslinger Fåresyge Røde hunde 4 Hvis ikke barnet har fået to tidligere MFR-vaccinationer 5 HPV: Human Papillomavirus (Livmorhalskræft) der tilstræbes 3 vacciner indenfor et år Kilde: Sundhedsstyrelsen Vaccinationsprogram pr. 1. januar 29 Den praktiserende læge har ingen forpligtigelse til at indkalde børn, der udebliver fra de forebyggende børneundersøgelser, hvorfor ansvaret for barnets deltagelse alene ligger hos forældrene. Implementering af registreringsredskabet Datafangst i almen praksis vil fremadrettet give nogle muligheder for at have et overblik over de børn, som ikke kommer til de forebyggende børneundersøgelser. Der findes en social ulighed i tilslutningen til de forebyggende børneundersøgelser. Det viser sig, at unge mødre og mødre med en grundskole- eller gymnasial uddannelse som højeste uddannelsesniveau sjældnere anvender tilbuddene set i forhold til mødre med en erhvervs- eller videregående uddannelse (1).

15 Børn og unges sundhed og trivsel i Region Nordjylland 7.1 Data Datagrundlaget er dannet med udgangspunkt i ydelsen for samtlige børneundersøgelser foretaget af praktiserende læger i Region Nordjylland. For en mere udbyggende analyse sammenkobles data med oplysninger fra Danmarks Statistik vedrørende moderens uddannelsesniveau. Herved belyses det, i hvor stor udstrækning, der er forskel på de deltagende og ikke deltagende forældre i de forebyggende børneundersøgelser. 7.2 Forebyggende børneundersøgelser i tal og tilslutning I figur 7.1 vises tilslutningen til børneundersøgelserne over tid. Det generelle billede er, at tilslutningen er højest, når børnene er op til 12 måneder, hvorefter tilslutningen falder. Når barnet skal til fireårs undersøgelsen begynder tilslutningen igen at stige, men når ved femårsundersøgelsen ikke op på samme niveau som tilslutningen, når barnet er under et år. En hypotese kan være at tilslutningen til to- og treårsundersøgelsen er lav, kan være, at der ikke er nogen vaccination ved disse børneundersøgelser. Figur 7.1 Tilslutningen til børneundersøgelserne for år 28, 29 og 21. Procent 1 9 8 7 6 5 4 3 28 29 21 2 1 5 ugers 5 måneders 12 måneders 2 års 3 års 4 års 5 års Kilde: Sygesikringsdata, CPR-registeret, Danmarks Statistik

Forebyggende børneundersøgelser 16 7.3 Den sociale ulighed i tilslutningen til de forebyggende børneundersøgelser I 28 og 29 er tilslutningen til børneundersøgelserne efter barnets femte måned generelt lavest blandt børn af mødre uden erhvervsuddannelse (data ikke vist). Dermed ligner mønstrene for 28 og 29 meget mønstret i 21, som er vist i figur 7.2. Figuren viser tilslutningen til de forebyggende børneundersøgelser i 21 fordelt på moderens uddannelsesniveau. Generelt er tilslutningen lavest blandt børn af mødre uden erhvervsuddannelse når barnet bliver ældre end fem måneder. For børn af mødre med en kort, mellemlang og lang videregående uddannelse viser figuren ikke et entydigt billede af tilslutningen til børneundersøgelserne. Figur 7.2 Den sociale ulighed i tilslutning til børneundersøgelser i 21. Procent 1 9 8 7 6 5 4 3 2 1 5 ugers 5 måneders 12 måneders 2 års 3 års 4 års 5 års Uden erhvervsuddannelse Kort uddannelse Mellemlang videregående uddannelse Lang videregående uddannelse Kilde: Sygesikringsdata, CPR-registeret, Danmarks Statistik Børneundersøgelser Der er en tendens til, at andelen der kommer til børneundersøgelser, falder med barnets stigende alder. Andelen af børn, der kommer til børneundersøgelserne, hvor moren ingen erhvervsuddannelse har, er lavere end andelen af børn af mødre med en uddannelse. Der ses ikke et entydigt billede af tilslutningen til børneundersøgelserne for børn af mødre med en uddannelse. Litteratur 1. Evaluering af de forebyggende børneundersøgelser i almen praksis Sundhedsstyrelsen, Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, 27 2. Forebyggende børneundersøgelser og vaccinationer Sundhedsstyrelsen 29 3. Manniche V. Vaccinationer til børn Sunde børn, Netdoktor.dk, 29

17 Børn og unges sundhed og trivsel i Region Nordjylland 8 Overvægt Forekomsten af overvægtige børn og unge er stigende, og omfanget er i dag så udbredt, at hvert femte danske barn betegnes som overvægtigt. For børn og unge har overvægt konsekvenser på både kort og lang sigt. De psykiske og sociale konsekvenser af overvægt rammer ofte børn hårdere end voksne, og viser sig ofte tidligt i form af mobning og drillerier, der kan resultere i social isolation og lavt selvværd. På lang sigt har overvægtige børn og unge en øget risiko for stofskiftesygdomme som eksempelvis diabetes type 2 og hjertekarsygdomme i en tidlig alder. Overvægtige børn har dermed på sigt højere risiko for øget sygelighed og dødelighed i forhold til normalvægtige børn (1). Udviklingen af børn og unges overvægt hænger i stor udstrækning sammen med overvægt hos forældrene og andre voksne rollemodeller. Allerede fra treårsalderen har børn en højere risiko for overvægt, hvis forældrene er overvægtige (2). Den stigende tendens til overvægtige børn og unge truer folkesundheden, og det skyldes blandt andet, at overvægtige børn ofte forbliver overvægtige som voksne. Er et barn overvægtig ved skolestart, er risikoen for overvægt i voksenlivet tre gange større (3). Forekomsten af overvægtige børn og unge præges af socialøkonomiske forskelle, og forekommer oftere blandt forældre med kort uddannelse og med lave indkomster (4). Andre faktorer, der har påvist at øge risikoen for at udvikle overvægt gennem barndommen, er moderens vægt ved starten af graviditeten og børn med en fødselsvægt på mere end 4 gram (5). Årsagerne til overvægt blandt børn og unge er mangfoldige og vil ikke blive beskrevet i dybden i denne rapport, men hovedforklaringen rent fysiologisk er et for højt energiindtag i forhold til energiforbrug (2). Den markante vækst af overvægt blandt børn og unge indikerer et væsentligt sundhedsproblem, hvis omfang og udvikling giver grund til bekymring, og som er nødvendigt at belyse, når der sættes fokus på børn og unges generelle sundhed. Gennem monitorering af børn og unges overvægt, vil det være muligt at identificere omfanget og udviklingen af overvægt i Region Nordjylland, og dermed vil det være muligt at identificere målgrupper, der har behov for særlig indsats i forebyggelse og behandling af overvægt. 8.1 Data Data består af omlysninger om barnets vægt i forhold til fødselsdag, samt moderens vægt inden graviditeten. Derudover vil data om alder, højde, vægt og køn fra den kommunale sundhedstjeneste bidrage til beskrivelse af barnets vægt ved indskolingsalderen. Børn født i 2 til og med 26 er inkluderet i analyserne, og er ved indskoling mellem fem og ni år gamle. Børnene er kun inkluderet en gang i analyserne, selvom data fra flere år er summeret. Når der tales om moderens BMI i denne rapport, er der tale om følgende grupper: - Undervægt: BMI <18,5 - Normalvægt: BMI 18,5-24,9 - Overvægt: BMI 25 - Svær overvægt: BMI 3 8.2 Fødselsvægt i forhold til fødselsdag I dette afsnit vil barnets fødselsvægt være vurderet ud fra, hvor lang tid barnet har ligget i mors mave. I nogle tilfælde vil barnet have en normal vægt i forhold til dagen, hvor barnet fødes. I andre tilfælde kan barnet være stort eller lille i forhold til den dag, det bliver født. Eksempelvis bør et barn, der har ligget i mors mave i 262 dage, veje mindre end et barn, der har ligget i moders mave i 33 dage. Samtidig kan to børn, der har ligget eksempelvis 27 dage i moders mave have forskellig fødselsvægt.

Overvægt 18 For at kunne sammenligne fødselsvægten, er der blevet brugt en formel, til at beregne om fødselsvægten ligger inden for et interval, hvor barnet vil være normalvægtigt i forhold til dagen, hvor det bliver født. I tabel 8.1 ses barnets vægt i forhold til fødselsdagen for børn født mellem 2 og 26. Tabellen viser, at langt den største del af børn fødes med en vægt, der er tilpas i forhold til fødselsdagen. Knap 4,5 procent har en lav fødselsvægt, mens andelen af børn med en høj fødselsvægt er knap 2 procent. Tabel 8.1 Barnets vægt i forhold til fødselsdag summeret for fødsler fra 2 til 26. Antal Procent Lav vægt i forhold til alder 56 4,29 Vægt tilpas i forhold til alder 1.14 77,61 Høj vægt i forhold til alder 2.344 17,94 Kilde: NOVAX I figur 8.1 vises fordelingen af børns fødselsvægt i forhold til moderens BMI. Børn af undervægtige mødre har i højere grad en lav fødselsvægt i forhold til fødselsdagen. Samtidig er andelen af børn med en tilpas fødselsvægt også størst, når moderen er undervægtig inden graviditeten. Når det kommer til andelen af børn med høj fødselsvægt i forhold til fødselsdagen, er tendensen stigende med moderens stigende BMI. Figur 8.1 Barnets fødselsvægt i forhold til mors BMI. Procent 1 9 8 7 6 5 4 3 2 1 Lav fødselsvægt Tilpas fødselsvægt Høj fødselsvægt Undervægtig Normalvægtig Overvægtig Svært overvægtig Kilde: NOVAX 8.3 Fødselsvægt i forhold til BMI ved skolestart I dette afsnit sammenlignes barnets fødselsvægt i forhold til barnets vægt ved skolestart. Barnet fremgår kun én gang i analyserne, også selvom flere årgange er taget med. Da børns BMI varierer inden for aldersgrupper, er det via forskellige grænser fastsat, hvilken gruppe barnet falder ind under (6, 7): - Undervægt: Hvis barnet ligger mellem nul og fem procent af aldersgruppens BMI. - Normalvægt: Hvis barnet ligger mellem fem og 85 procent af aldersgruppens BMI. - Overvægt: Hvis barnet ligger mellem 85 og 95 procent af aldersgruppens BMI. - Fedme: Hvis barnet ligger over 95 procent af aldersgruppens BMI.

19 Børn og unges sundhed og trivsel i Region Nordjylland I figur 8.2 vises sammenhængen mellem barnets fødselsvægt i forhold til barnets BMI ved skolestart. Andelen af børn, der er undervægtige eller normalvægtige ved skolestart er højest blandt børn, der har haft en lav fødselsvægt i forhold til fødselsdag. Andelen af børn, der er overvægtige samt fede børn, er højest blandt de børn, der har haft en høj fødselsvægt. Figur 8.2 Udvikling af barnets vægt fra fødsel til BMI ved skolestartsalderen. Procent 9 8 7 6 5 4 3 Lav fødselsvægt Tilpas fødselsvægt Høj fødselsvægt 2 1 Undervægt Normalvægt Overvægt Fedme Kilde: NOVAX Litteratur 1. Fokus på livskvaliteten hos overvægtige børn Sundhedsstyrelsen, 29 http://www.sst.dk/nyhedscenter/nyheder/29/kampagne%2livskvalitet%2hos%2overvaegtige%2boern.aspx 2. Overvægt og fedme i: Folkesundhedsrapport, Danmark 27 Statens Institut for Folkesundhed, 27 3. Faktaark, Overvægt blandt børn og unge i Danmark Sundhedsstyrelsen 4. Den Danske fedmeepidemi oplæg til en forebyggelsesindsats Ernæringsrådet, 23 5. Vejledning om forebyggende sundhedsydelser til børn og unge Sundhedsstyrelsen, 211 6. Tim J Cole, Mary C Bellizzi, Katherine M Flegal, William H Dietz Establishing a standard definition for child overweight and obesity worldwide: international survey. 2 7. http://www.cdc.gov/nchs/data/nhsr/nhsr25.pdf

Medicinforbrug blandt børn og unge 2 9 Medicinforbrug blandt børn og unge Hovedpine, mavepine, nervøsitet, søvnproblemer og tristhed er blot nogle af de symptomer, der præger dagligdagen blandt nogle børn og unge. Op mod hver fjerde elev rapporterede i skolebørnsundersøgelsen 21 om daglige symptomer som disse, der forringer livskvaliteten, indlæringsevnen og børnenes sociale liv (1). I takt med at et stigende antal børn og unge påvirkes af mistrivsel og smerter i dagligdagen, viser undersøgelser et øget medicinforbrug blandt disse børn og unge (2), og samtidig er det blevet en nem og accepteret udvej for børn og unge at anvende medicin i dagligdagen mod smerter og ondt i livet, især blandt de 11- til 15årige. Foruroligende er det, at børn ned til 13 års alderen af forældrene har tilladelse til at forsyne sig selv med medicin, da alt tyder på, at børn, der administrerer deres medicin selv, øger medicinforbruget (1). Samtidig går forældrenes medicinvaner i arv. Et hyppigt forbrug af hovedpinepiller blandt forældrene, især moren, øger risikoen for indtagelse af hovedpinepiller blandt børn. Således har forældres medicinvaner indflydelse på børnenes holdning til og forbrug af medicin (3). Den sociale ulighed slår igennem i børns medicinforbrug. Lægemidler mod hovedpine og søvnløshed er hyppigere anvendt blandt børn i familier med kortere uddannelsesniveau end børn i familier med længere uddannelsesniveau. Samtidig ses det, at medicinforbruget blandt børn i familier uden erhvervsuddannelse er højere end for børn i familier med længere uddannelsesniveauer, selv når der tages højde for den større symptombelastning disse børn er udsat for (4). Medicinforbruget i ungdomsårene har stor indflydelse på forbruget af medicin i voksentilværelsen. Sandsynligheden for anvendelse af eksempelvis hovedpinepiller er fem gange så stor ved voksne, der hyppigt har anvendt hovedpinepiller i teenageårene (5). Ofte er børn og unge ikke klar over de mange risici og bivirkninger, der er forbundet med medicinindtagelse. Lægemidler, der anvendes mod smerter, søvnløshed og nervøsitet, kan ved hyppig indtagelse medføre bivirkninger, være vanedannende, resultere i skade på vitale organer eller reducere indlæringsevnen (2). I forsøget på at nedsætte indtagelsen af medicin blandt unge er flere tiltag indført. Eksempelvis blev det i 211 indført, at unge under 18 år kun kan købe smertestillende medicin på apoteket, hvis de har fået en recept fra egen læge. Derudover skal unge være fyldt 18 år for at købe smertestillende medicin i håndkøb samt være fyldt 15 år for at købe anden håndkøbsmedicin (6). Indtagelse af medicin bidrager til en pejling af børn og unges helbred, sygdomsadfærd og mentale sundhed. Af den grund belyses forbruget af seks medicintyper blandt børn og unge i Region Nordjylland. For at anskue medicinforbruget blandt børn og unge i Region Nordjylland ud fra et trivselsperspektiv er der analyseret på følgende medicintyper: ADHD medicin: Midler, der bruges til symptombehandling af ADHD (ATC kode: NO6BA). Svag smertestillende medicin: Inkluderer midler som eksempelvis Panodil, der kan lindre svage smerter eksempelvis menstruationssmerter. Kan købes i håndkøb. (ATC kode: NO2B) Sove-/beroligende medicin: Benzodiazepiner, der virker søvnfremkaldende. Virker i løbet af 3 til 6 minutter, og virkningen er ophørt næste morgen (ATC kode: NO5C). Angstdæmpende: Benzodiazepiner, der virker imod angst og uro. Virker i mellem seks timer til flere dage afhængig af middel. Inkluderer ikke midler mod feberkramper (ATC kode: NO5B eksl. midler til feberkramper). Antidepressiv medicin: Midler til brug mod depression (ATC kode:no6a) Antipsykotisk medicin: Midler til brug mod psykoser (ATC kode: NO5A)

21 Børn og unges sundhed og trivsel i Region Nordjylland 9.1 Data I det følgende præsenteres medicinforbruget blandt børn og unge, og det er vigtigt at have in mente, at det udelukkende er medicin købt på recept, der er taget med i analyserne. Således vil eksempelvis svag smertestillende medicin være underrepræsenteret, da kun cirka 4 procent af denne type medicin købes på recept. Derudover tager analyserne ikke højde for, om den person medicinen er udskrevet til indtager medicinen, hvilket betyder, at analyserne udelukkende afspejler, hvilken person og dermed aldersgruppe medicinen er udskrevet til. Personer som har købt medicin én eller flere gange indgår som bruger af det pågældende produkt. 9.2 Medicinforbrug I dette afsnit beskrives ændringen i antallet af medicinforbrugere mellem nul og 17 år. Figurerne vil dermed vise, hvor mange børn og unge, der er blevet udskrevet medicin til. Det samme barn kan godt gå igen i flere figurer, da det er muligt at være forbruger af flere forskellige typer medicin. Gennem hele kapitlet, er det vigtigt at have for øje, at der i nogle medicingrupper er tale om meget få personer, der har fået udskrevet medicinen på recept, og derfor vil selv små udsving i antallet give et visuelt stort udsving i figurerne. 9.2.1 ADHD medicin Som det fremgår af figur 9.1 er antallet af børn og unge, der får ADHD medicin stærkt stigende især blandt de seks- til 17årige. Uanset årstal og aldersgruppe er antallet af drenge, der bruger ADHD medicin højere end forbruget blandt pigerne. Den største forekomst ses blandt de 1- til 13årige drenge i 29, hvor mere end 45 børn fik udskrevet medicinen i Region Nordjylland. Der er ingen børn mellem nul og to år, der får ADHD medicin. Kun meget få børn mellem tre og fem år får medicinen, men antallet stiger fra 27 til 29. Figur 9.1 Antal piger og drenge i alderen nul til 17 år, der har fået ADHD medicin udskrevet på recept fra 27 til 29. 45 4 35 3 25 2 15 1 5-2 år 3-5 år 6-9 år 1-13 år 14-17 år -2 år 3-5 år 6-9 år 1-13 år 14-17 år 27 28 29 Drenge Piger Kilde: Danmarks Statistik, Lægemiddelregisteret

Medicinforbrug blandt børn og unge 22 9.2.2 Svag smertestillende Figur 9.2 viser, at den aldersgruppe, der bruger mest smertestillende medicin er gruppen af nul- til toårige uanset årstal. Forbruget af smertestillende falder, når børnene bliver ældre, for derefter at stige ved de 14- til 17årige. En af årsagerne herfor er ikke nødvendigvis, at de unge ikke tager medicin, men nærmere at de ikke længere får den på recept. Der er ikke noget entydigt mønster i antallet af forbrugere af smertestillende fra 27 til 29. Figur 9.2 Antal piger og drenge i alderen nul til og med 17 år, der har fået svag smertestillende medicin på recept fra 27 til 29. 15 125 1 75 5 25-2 år 3-5 år 6-9 år 1-13 år 14-17 år -2 år 3-5 år 6-9 år 1-13 år 14-17 år 27 28 29 Drenge Piger Kilde: Danmarks Statistik, Lægemiddelregisteret 9.2.3 Sove-/beroligende medicin Som det fremgår af figur 9.3 stiger antallet af forbrugere af sove-/beroligende medicin med stigende aldersgrupper. Det største antal forbrugere findes i 29 uanset aldersgruppe. Figur 9.3 Antal piger og drenge i alderen nul til 17 år, der har fået sove-/beroligende medicin på recept fra 27 til 29. 5 4 3 2 1-2 år 3-5 år 6-9 år 1-13 år 14-17 år -2 år 3-5 år 6-9 år 1-13 år 14-17 år 27 28 29 Drenge Piger Kilde: Danmarks Statistik, Lægemiddelregisteret

23 Børn og unges sundhed og trivsel i Region Nordjylland 9.2.4 Angstdæmpende medicin I figur 9.4 ses antallet af børn og unge, der får angstdæmpende medicin i perioden 27 til 29. Det største antal forbrugere findes hos de ældste børn, hvor forbruget er lavere ved de yngre aldersgrupper. Der ses et fald i forbruget fra 28 til 29 blandt den ældste aldersgruppe. Figur 9.4 Antal piger og drenge i alderen nul til 17 år, der har fået angstdæmpende medicin på recept fra 27 til 29. 5 4 3 2 1 27 28 29-2 år 3-5 år 6-9 år 1-13 år 14-17 år -2 år 3-5 år 6-9 år 1-13 år 14-17 år Drenge Piger Kilde: Danmarks Statistik, Lægemiddelregisteret 9.2.5 Antidepressiv medicin Figur 9.5 viser, at antallet, der bruger antidepressiv medicin stiger med stigende aldersniveau. De 14- til 17årige piger, er de største forbrugere af antidepressiv medicin. Fra 27 til 29 ses en lille stigning blandt de 14- til 17årige drenge. Figur 9.5 Antal piger og drenge i alderen nul til 17 år, der har fået antidepressiv medicin på recept fra 27 til og med 29. 3 25 2 15 1 5 27 28 29-2 år 3-5 år 6-9 år 1-13 år 14-17 år -2 år 3-5 år 6-9 år 1-13 år 14-17 år Drenge Piger Kilde: Danmarks Statistik, Lægemiddelregisteret