Stor forskel i danskernes medicinforbrug
|
|
- Flemming Carlsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Stor forskel i danskernes medicinforbrug En ny undersøgelse af danskernes medicinkøb viser, at der er store forskelle på, hvilke grupper i samfundet der køber medicin, og hvilken slags de køber. For langt de fleste lidelser gælder det, at jo højere sniveauet er, des lavere er andelen af personer, som har købt medicin. På en række andre parametre er der forskelle i danskernes medicinforbrug. Kvinder har generelt et større forbrug end mænd, enlige bruger mere end personer i par, og hver tredje ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtager er på antidepressiv medicin, mens det kun er hver 20. i beskæftigelse. af Forskningschef Mikkel Baadsgaard og stud. polit Andreas Mølgaard 15. oktober 2013 Analysens hovedkonklusioner Inden for alle lidelsestyper har ufaglærte den højeste andel af personer, der har købt medicin mod lidelsen. Også faglærte ligger højt i deres medicinforbrug sammenlignet med andre sbaggrunde. Generelt ser medicinforbruget ud til at falde med ns længde undtagen for angstdæmpende/beroligende medicin, hvor personer med lang videregående har større forbrug end personer med kortere. Kvinder køber inden for stort set alle slags medicin mere end mænd. Den eneste undtagelse af type2 diabetes, hvor mænd køber mest. Er man enlig er der en højere risiko for at have et større forbrug af medicin end for personer i parforhold. Opdeler man medicinkøbene efter socioøkonomisk status, har personer i beskæftigelse generelt den laveste andel, der har købt medicin mod en lidelse. Hver tredje ikkearbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtager er desuden på antidepressiv medicin. Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf Mobil mb@ae.dk Kommunikationschef Mikkel Harboe Tlf Mobil mh@ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal København V
2 Danskernes medicinforbrug Analyserer man danskernes køb af medicin, er der store forskelle på, hvilke grupper der køber hvilken slags medicin. Selv om medicinforbruget i forskellige befolkningsgrupper ikke fuldstændig afspejler gruppernes sundhedstilstand, giver det alligevel en god indikation. Foruden at påvirke den enkeltes velbefindende, har tidligere analyser fra AE vist, at den enkeltes helbredstilstand har stor betydning for tilknytningen til arbejdsmarkedet og således for samfundsøkonomien. I denne analyse undersøges danskernes forbrug af medicin ud fra en række baggrundsforhold. Det drejer sig bl.a. om sniveau, køn, civilstatus, herkomst, a-kassetilknytning og socioøkonomisk status. I det følgende ses nærmere på forbruget af lægemidler mod følgende sygdomme/lidelser: Depression, angst, spiseforstyrrelser mv. ( lægemidler) Søvnbesvær og angst (Angstdæmpende og beroligende midler) Skizofreni og andre psykotiske lidelser mv. ( lægemidler) Astma og KOL Hjerte-karsygdomme Type2 diabetes Mere end hver 10. ufaglært har købt antidepressiv medicin Opdeler man de årige efter højeste fuldførte, er det tydeligt, at det er de ufaglærte og til dels faglærte, hvor den største andel har købt medicin mod én af lidelserne. Dette fremgår af tabel 1, der viser de åriges køb af medicin fordelt efter. For langt de fleste lidelser tegner tabel 1 det billede, at jo højere sniveau de årige besidder, jo lavere er andelen af personer, der har købt medicin. Dog er der en undtagelse inden for lægemidler mod angst og søvnbesvær, hvor andelen af personer med en mellemlang og lang videregående, som har købt medicin, er højere end personer med en faglært eller kort videregående. En mulig forklaring på dette kan være, at folk med en mellemlang eller lang videregående besidder job, som kan være svære at slippe, når man går hjem og derfor har behov for eksempelvis sovemedicin. Inden for lægemidler mod Astma og KOL er det personer med en kort videregående, som har den laveste andel. For køb af antidepressive lægemidler ligger ufaglærte og faglærte højt, idet 12 pct. af de ufaglærte har købt antidepressiv medicin, mens det er 8,6 pct. af de faglærte. Det svarer til mere end hver 10. ufaglært. Den gruppe, der køber mindst antidepressiv medicin, er personer med lange videregående r, hvor det nærmer sig hver 20. med en lang videregående, der har købt antidepressiv medicin. 2
3 Tabel åriges medicinforbrug fordelt efter Angstdæmpende/ beroligende Astma og KOL Type2 diabetes Ufaglært 12,0 4,4 7,4 7,3 18,7 3,5 Faglært 8,6 1,7 4,9 6,1 17,3 2,5 Kort videregående Mellemlang videregående Lang videregående 6,6 1,2 4,3 5,4 15,5 2,1 7,8 1,3 5,3 5,9 14,3 1,7 5,6 1,0 5,1 5,8 12,3 1,3 Uoplyst 7,5 3,2 5,7 4,8 14,6 3,4 Anm: Sundhedstrækkene er køns og aldersstandardiserede. Kilde: AE på baggrund af Lovmodellens datagrundlag og Statens Serum institut. Det er omkring hver femte ufaglærte og hver sjette faglært, der har købt lægemidler mod hjerte-karsygdomme, mens det er godt 12 pct. af de årige med en lang videregående, som har købt medicin mod denne lidelse. Det bemærkes, at der i afgræsningen af medicin til hjertekarsygdomme bl.a. indgår kolesterolsænkende og blodfortyndende medicin, som er forholdsvis udbredte lægemidler for en del midaldrende, jf. boks 1 sidst i kapitlet. I tabel 1 er der set på alle årige både personer på arbejdsmarkedet og personer udenfor arbejdsmarkedet, herunder personer på førtidspension. Ser man udelukkende på de årige i arbejdsstyrken er andelene, der køber de forskellige typer af medicin generelt lavere end for befolkningen som helhed, men forskellene på tværs af sgrupper er omtrent de samme. Det fremgår af tabel 2, der viser arbejdsstyrkens medicinforbrug fordelt efter sniveau. Tabel åriges medicinforbrug i arbejdsstyrken fordelt på Anti-psykotiske Angstdæmpende/ beroligende Astma og KOL Type2 diabetes Ufaglært 6,8 1,1 3,9 5,9 15,4 2,4 Faglært 6,3 0,7 3,5 5,6 15,3 2,0 Kort videregående Mellemlang videregående Lang videregående 5,1 0,6 3,4 5,3 13,9 1,7 5,9 0,6 3,8 5,8 12,8 1,4 4,7 0,5 4,3 5,8 10,9 1,1 Uoplyst 4,0 0,8 3,1 4,0 11,7 2,0 I alt 6,0 0,7 3,6 5,6 14,1 1,8 Anm: Sundhedstrækkene er køns og aldersstandardiserede. Kilde: AE på baggrund af lovmodellens datagrundlag og Statens Serum Institut. 3
4 For de fleste medicintyper er det således fortsat ufaglærte, som har de højeste andele for køb af medicin mod de forskellige lidelser. For medicin mod angst og søvnbesvær er det dog personer med en lang videregående, der har den højeste andel. Over 4 pct. af de årige i arbejdsstyrken med en lang videregående har i 2011 købt angstdæmpende/beroligende lægemidler, mens den sgruppe, som har den laveste andel, er personer med en kort videregående, hvor 3,4 pct. har købt et lægemiddel mod angst og søvnbesvær. Blandt de ufaglærte er andelen 3,9 pct. Kvinder køber mest medicin Figur 1 viser den kønsmæssige fordeling af de årige, som har købt medicin mod én af lidelserne. Af figuren fremgår det, at andelen som har købt medicin generelt er højere blandt kvinder end blandt mænd. Eksempelvis har godt 11 pct. af kvinderne købt et antidepressivt lægemiddel, mens den tilsvarende andel for mænd kun er godt 6 pct. Også for medicin mod angst og søvnbesvær ligger andelen af kvinder, som har købt denne type lægemidler, noget højere end for mændene. Knap 7 pct. af kvinderne har købt angstdæmpende/beroligende lægemidler, mens det er omkring 4 pct. af mændene. Figur åriges medicinkøb fordelt på køn Pct Psykiske lidelser Type2 diabetes Hjerte-karsygdomme Astma og KOL Angstdæmpende/beroligende Pct. Kvinder Mænd Kilde: AE på baggrund af lovmodellens datagrundlag og Statens Serum Institut. Den eneste af de udvalgte lidelser, hvor mænd har den største andel, er Type2-diabetes, idet knap 3 pct. af mændene har købt medicin mod type2 diabetes, mens det er 2 pct. blandt kvinderne. Andelen, som har købt et antipsykotisk lægemiddel, er stort set identisk kønnene imellem. Op imod hver 10. enlig uden børn er på angstdæmpende medicin Er man enlig er der en højere risiko for at have et større forbrug af medicin end personer, som er i et parforhold. Dette gælder uanset, om man har børn eller ej. Med undtagelse af lægemidler mod hjertekarsygdomme og type2 diabetes, er det blandt enlige, at man finder den højeste andel af personer, 4
5 som har købt medicin mod en lidelse/sygdom. I tabel 3 er de åriges medicinforbrug opdelt efter civilstand. Af tabel 3 ses det, at det er henholdsvis godt 13 pct. og knap 7 pct. af de enlige med børn, som har købt henholdsvis et antidepressivt eller et angstdæmpede/beroligende lægemiddel. For enlige uden børn er andelene henholdsvis knap 13 pct. og 9 pct. Ser man på, hvilke civilstandsgrupper, som køber medicin mod hjerte-karsygdomme og type2 diabetes, er det par uden børn og enlige uden børn, som har de højeste andele. Knap 18 pct. af personerne, som lever i et parforhold uden børn, har købt medicin mod hjerte-karsygdomme, mens det er 17 pct. af de enlige uden børn. Blandt de enlige uden børn er det over 3 pct., som har købt lægemidler mod type2 diabetes, mens det for par uden børn er 2,7 pct. Dette viser tabel 3. Forbruget af antipsykotiske lægemidler er specielt højt blandt enlige uden børn sammenlignet med de andre grupper. Hele 5,5 pct. af de enlige uden børn har købt et antipsykotisk lægemiddel. Det er 2,5 gange så mange som enlige med børn, som er den civilstandsgruppe med næsthøjeste andel. Tabel årige fordelt på civilstand. Angstdæmpende/beroligend e Astma og KOL Type2 diabetes Par med børn 6,9 1,1 3,6 5,5 13,1 2,3 Par uden børn 8,2 1,8 5,0 6,3 17,6 2,7 Enlige med børn Enlige uden børn Hjemmeboende barn 13,2 2,2 6,8 7,3 13,4 2,3 12,6 5,5 8,9 6,9 17,1 3,2 4,8 1,4 1,3 4,5 1,3 0,2 Kilde: AE på baggrund af lovmodellens datagrundlag og Statens Serum Institut. Type2 diabetesmedicin mest udbredt blandt indvandrer fra ikke-vestlige lande For de fleste lidelser/sygdomme er indvandrere fra ikke-vestlige lande den befolkningsgruppe, hvor andelen af personer, som har købt medicin, er højest. Dette viser tabel 4, hvor de åriges medicinforbrug er fordelt på herkomst. Tabellen viser, at det er hver 10. indvandrer fra et ikke-vestligt land, som har indløst en recept på et antidepressivt lægemiddel, mens det er knap hver femte som har købt medicin mod hjertekarsygdomme. Blandt personer, som har købt medicin mod type2 diabetes, er det indvandrere fra ikke-vestlige lande der ligger højest. Knap 7 pct. af indvandrerne fra et ikke-vestligt land har indløst en recept på medicin 5
6 Fejl! Ingen tekst med den anførte e typografi i dokumentet. mod type2 diabetes. Dette er henholdsvis 3 og 4 gange så mange som danskere og indvandrere fra vestlige lande. Tabel åriges medicinkøb fordelt efter herkomst Angstdæmpende/beroligend e Astma og KOL Type2 diabetes Dansk 8,9 2,3 5,5 6,4 16,4 2,3 Indvandrere, vestlige lande Indvandrere, ikke-vestlige lande Efterkommere, vestlige lande Efterkommere, ikke-vestlige lande 6,3 1,4 4,9 4,6 12,1 1,7 10,3 3,7 5,7 5,6 18,2 6,8 8,4 2,7 6,7 7,1 15,9 2,6 7,0 2,2 5,9 4,7 10,9 1,9 Kilde: AE på baggrund af lovmodellens datagrundlag. FOA-medlemmer indløser oftest en recept blandt a-kasserne tilknyttet LO Tabel 5 opdeler de årige på deres tilknytning til a-kassesystemet. Blandt de ikke-forsikrede finder man den højeste andel af personer, som har købt medicin mod én af lidelserne/sygdommene. Gruppen af ikke-forsikrede dækker fortrinsvis over personer udenfor arbejdsmarkedet, men indeholder også personer på arbejdsmarkedet, der ikke har valgt at være forsikret mod ledighed i en a-kasse. Blandt akademikerne, som er den a-kasse med de laveste andele for 5 ud af 6 sygdomme/lidelser, er det blot hvert 20. medlem som har købt antidepressiv medicin, mens lidt over hver tiende har indløst en recept på et lægemiddel mod hjerte-karsygdomme. Betragter man eksempelvis medlemmerne af de gule a-kasser, så har 7 pct. indløst en recept på et antidepressivt lægemiddel, knap 1 pct. på et antipsykotisk lægemiddel, mens 2 pct. har købt medicin mod type2 diabetes. Dette er på samme niveau som blandt medlemmerne af LO som helhed. Ser man nærmere på a-kasserne inden for LO er der dog forskel på medlemmernes brug af medicin. Medlemmerne af FOA s a-kasse er dem som hyppigst indløser en recept på et lægemiddel blandt a- kasserne tilknyttet LO. Knap hver tiende medlem af FOA s a-kasse har indløst en recept på et antidepressivt lægemiddel, mens det blot er hvert 15. medlem af HK. For medicin mod hjerte-karsygdomme er det 17 pct. af FOA s medlemmer, som har købt et sådant lægemiddel, mens andelen er 16 pct. for medlemmerne af Dansk Metal s a-kasse. Blandt medlemmerne af LO s øvrige a-kasser, såsom NNF og socialpædagogerne, er det omkring hver syvende som har købt medicin mod hjerte-karsygdomme. 6
7 Tabel årige fordelt på a-kassetilknytning og sygdom Angstdæmpende/beroligen de Astma og KOL Type2 diabetes Akademikerne 4,6 0,5 4,0 5,2 11,1 1,1 FTF 5,6 0,6 3,6 5,5 14,1 1,6 Gule a-kasser 7,1 0,9 4,1 5,4 14,7 2,0 Udenfor hovedorganisation 4,9 0,6 4,0 5,4 15,0 1,8 Ikke-forsikrede 14,3 5,9 9,4 7,5 19,3 3,6 LO 7,2 0,9 3,8 5,8 16,2 2,3 Heraf: Fag og Arbejde (FOA) Faglig Fælles a-kasse (3F) 9,3 1,2 4,4 7,1 17,1 2,7 7,6 1,1 3,5 6,0 16,4 2,7 HK 6,6 0,7 3,8 5,4 16,4 2,1 Dansk Metal 6,8 0,6 3,2 6,5 15,9 2,0 Øvrige LO 6,5 0,8 3,8 5,9 14,8 2,0 Kilde: AE på baggrund af lovmodellens datagrundlag. Hver 3. kontanthjælpsmodtager er på antidepressiv medicin Opdeler man medicinkøbene efter socioøkonomisk status som i tabel 6, er det de årige i beskæftigelse, som har den laveste andel, der har købt medicin mod en lidelse. De højeste andele finder vi blandt de årige, som er uden for arbejdsmarkedet. Afhængig af hvilken lidelse man betragter, er der dog stor forskel i andelene mellem grupperne uden for arbejdsmarkedet. Ser man på køb af antidepressive lægemidler er det 4 ud af 10 sygedagpengemodtagere, som har købt et antidepressivt lægemiddel. Blandt førtidspensionisterne er det knap 28 pct., mens omkring en tredjedel af de ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere har købt antidepressive lægemidler. Over hver femte førtidspensionist har købt antipsykotiske lægemidler, hvilket er 1,5 gange så mange som de ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, hvor det er knap 13 pct. som købt et sådant lægemiddel. Sammenlignet med de årige i beskæftigelse er der 3 gange så mange førtidspensionister og ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, der har købt medicin mod type2 diabetes. Dette fremgår ligeledes af tabel 6. 7
8 Tabel åriges medicinkøb fordelt på socioøkonomisk status Angstdæmpende/ beroligende Astma og KOL Type2 diabetes Beskæftigelse 5,7 0,7 3,7 5,6 14,7 1,9 Ledig 10,4 1,3 4,9 6,2 15,5 2,8 Efterløn 8,5 1,0 8,5 8,3 49,8 7,2 Førtidspension 27,5 21,3 21,3 11,7 27,5 6,3 Kontanthjælp (ikkearbejdsmarkedsparate) 32,0 12,8 15,8 8,9 21,1 5,5 Sygedagpenge 41,6 10,9 17,6 9,0 26,0 4,6 Udenfor arbejdsstyrken 13,1 3,1 6,9 5,9 16,6 3,0 Kilde: AE på baggrund af lovmodellens datagrundlag. Henholdsvis godt 6 pct. og 5,5 pct. af førtidspensionisterne og de ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere har købt et lægemiddel mod type2 diabetes, mens det blot er knap 2 pct. af de årige i beskæftigelse. Blandt de ledige årige er det knap 3 pct., der har købt medicin mod type2 diabetes. Sammenlignet med de ledige er der med andre ord dobbelt så mange førtidspensionister og ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, der har købt medicin mod type2 diabetes. Boks 1. Metodebeskrivelse For at afgrænse, hvilke lægemidler der anvendes mod de forskellige lidelser/sygdomme, har vi taget udgangspunkt i Statens Serum Instituts (SSI) statistik over befolkningens brug af medicin mod folkesygdomme. Vi har tilstræbt os at anvende den samme metode, som er beskrevet i SSI s baggrundsnotat: Forklaring til statistikken over befolkningens brug af medicin mod folkesygdomme. I afgrænsningen af Type2 diabetikere har vi, på grund af manglende datagrundlag, kun kunne gå tilbage til år SSI går helt tilbage til år 1994 i deres definition af Type2 diabetikere. Lægemidler mod ADHD indgår ikke i SSI s statistik over befolkningens brug af medicin mod folkesygdomme, så vores afgrænsning af denne type medicin stammer fra SSI s notat: salget af ADHD-medicin fra I analysen er datagrundlaget til Finansministeriets Lovmodel anvendt. For at tage højde for forskelle i køn og alder, når der opdeles på de forskellige baggrundsvariable er der foretaget en køns- og aldersstandardisering inden andelene beregnes. For baggrundsvariablen køn er der dog kun foretaget en aldersstandardisering. Link til SSI nota t om folkesygdomme: sygdomme.aspx Link til SSI notat om ADHD: Det skal understreges, at nogle lægemidler kan bruges til flere forskellige sygdomme, mens andre lægemidler kun anvendes til én specifik sygdom, hvorfor købet af et lægemiddel ikke nødvendigvis kan knyttes direkte til behandling af en bestemt sygdom. Med andre ord viser tabellerne ikke det nøjagtige omfang af brugen af lægemidler mod de forskellige sygdomme, men giver en indikation af hvilke grupper i den danske befolkning, som lider af forskellige sygdomme. 8
3F eres brug af voksen- og efteruddannelse
F eres brug af voksen- og I denne analyse foretages en kortlægning af hvilke befolkningsgrupper, der bruger voksen- og stilbuddene (VEU). Der sættes til sidst i analysen fokus på F eres anvendelse af VEU.
Læs mereHvor mange bruger aldrig de offentlige VEU-tilbud?
Hvor mange br aldrig de offentlige VEU-tilbud? På baggrund af Danmarks Statistiks register for offentlig voksen- og efteruddannelse ses der i denne analyse på VEU-indsaten for den enkelte i løbet af de
Læs mereEn mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde
safskaffelse: Ulighed i levetid mellem forskellige faggrupper En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde Nye beregninger viser, at der fortsat er stor forskel i levetiden blandt
Læs mereSundhed i de sociale klasser
Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er der fokus på sundhedstilstanden i de sociale klasser. Der er stor forskel
Læs mereMange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen
Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mere end hver femte har ikke været til tandlægen i over 3 år. Undersøger man, hvem der særligt er tale om, er det navnlig lavindkomstgrupper, ufaglærte,
Læs mereBehov for uddannelsesløft blandt indvandrere
Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen
Læs mereOver hver femte ung uden uddannelse er ledig
Over hver femte ung uden uddannelse er ledig I løbet af den økonomiske krise er ledigheden steget for alle aldersgrupper, men med en klar tendens til, at den er steget mest for de unge. De nyeste tal viser,
Læs mereSingler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene
Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene I dag bor der over en million enlige i Danmark. Udviklingen siden viser, at andelen af singler blandt de --årige er steget fra knap procent til knap
Læs mereFærre bryder den sociale arv i Danmark
Færre bryder den sociale arv i Danmark Unge, der er vokset op med veluddannede forældre får i langt højere grad en uddannelse end unge, der er vokset op med forældre, der ikke har anden uddannelse end
Læs mereaf Forskningschef Mikkel Baadsgaard 12. december 2011
Socialudvalget 211-12 L 22 Bilag 13 Offentligt Analyse udarbejdet i samarbejde med FOA Arbejdsmarkedsanciennitet blandt FOA-medlemmer I lovforslaget L 22 af 21. november 211 fremgår det, at et af kravene
Læs mereunge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år
3. unge har været uden job og uddannelse i mindst år Næsten 3. unge i alderen -9 år er hverken i job eller under uddannelse. Gruppen kan karakteriseres som udsatte unge, da de har været uden for i mindst
Læs mereHver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse
Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største
Læs mereET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE
6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør
Læs mereIndvandrere og efterkommere bliver i højere grad mønsterbrydere
Indvandrere og efterkommere bliver i højere grad mønsterbrydere Siden 14 har flere unge med ufaglærte forældre fået en uddannelse. Stigningen skyldes især, at flere indvandrere og efterkommere med ufaglærte
Læs mereRisikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse
Unge uden uddannelse ender uden for arbejdsmarkedet Risikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse De unge, som forlader folkeskolen uden at få en ungdomsuddannelse, har markant større risiko
Læs mereHelbredsindikatorer for hyrevognschauffører
Analysen belyser helbredsstilstanden blandt hyrevognschauffører ud fra en række helbredsindikatorer. Der fokuseres navnlig på, hvor stor en andel af hyrevognschaufførerne, der får diabetesrelateret medicin,
Læs mereStudenterhuen giver ingen jobgaranti
Studenterhuen giver ingen jobgaranti Uddannelse er et utroligt vigtigt parameter for, hvordan man klarer sig i livet. Analysen viser, at de unge der afslutter en gymnasial uddannelse, men som ikke kommer
Læs mereHver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen
Hver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen En kortlægning af de unges uddannelsesniveau viser, at over 2. under 3 år ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse samtidig med at
Læs mereFamilieforhold for de sociale klasser
Familieforhold for de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I analysen er der fokus på herkomst-, køns- og aldersfordelingen
Læs mereUnge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde
Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en
Læs mereTitusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet
Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt alle grupper, og stort set alle brancher har oplevet markante beskæftigelsesfald. Beskæftigelsen er faldet
Læs mereMange bogligt svage elever ender på kontanthjælp
Mange bogligt svage elever ender på kontanthjælp Mange kontanthjælpsmodtagere klarer sig tilsyneladende allerede dårligt i folkeskolen. Der er således en meget klar sammenhæng mellem elevernes karakterer
Læs mereStørre dødelighed blandt efterlønsmodtagere
Større dødelighed blandt efterlønsmodtagere Der er forholdsvis stor forskel på levetiden for efterlønnere sammenlignet med personer, der fortsætter i beskæftigelse. Mænd, der går på efterløn som 6-årig,
Læs mereUnge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet
Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet En stor gruppe af personer i Danmark er ikke omfattet af et socialt og økonomisk sikkerhedsnet, fordi de hverken er medlem af en a-kasse eller kan
Læs mereUfaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse
Ufaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse Det er forholdsvis stor forskel på ledigheden mellem de forskellige uddannelsesgrupper i Danmark. Ledigheden er næsten pct. blandt ufaglærte,
Læs mereunge er hverken i job eller i uddannelse
186. unge er hverken i job eller i uddannelse 186. unge under 3 år er hverken i job eller under uddannelse. Det svarer til hver sjette i unge dansker, når man ser på de seneste tal fra efteråret 15. Mere
Læs mereIndvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse
Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse AE har undersøgt, hvordan unge med etnisk minoritetsbaggrund klarer sig når det gælder uddannelse, ledighed og indkomst set i forhold til unge med etnisk
Læs mereDet psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen
Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Ufaglærte har oftest det hårdeste fysiske arbejdsmiljø. Det er således den gruppe, der oftest er udsat for belastende arbejdsstillinger, tunge løft og hudpåvirkninger.
Læs mereMere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs
Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs I løbet af den økonomiske krise har ledigheden ramt de unge hdt. Blandt de 1-9-ige er ledigheden over fordoblet, hvor arbejdsløsheden for de unge er
Læs mereSammenhæng mellem udvalgte sundhedsydelser og arbejdsmarkedstilknytning
Sammenhæng mellem udvalgte sundhedsydelser og arbejdsmarkedstilknytning KL Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse 1. Introduktion og sammenfatning Formålet med nærværende analyse er at belyse offentligt
Læs mereDe sociale klasser i Danmark 2012
De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,
Læs mereufaglærte unge er hægtet af uddannelsesvognen
3 ud af 4 unge uden uddannelse har stået stille i uddannelsessystemet i mindst tre år 10.000 ufaglærte unge er hægtet af uddannelsesvognen Mere end 200.000 unge har i dag ikke en uddannelse ud over folkeskolens
Læs mereAndelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder
Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder Andelen af private lønmodtagere med over eller års anciennitet på deres arbejdsplads er faldende. Tendensen til, at en mindre procentdel har samme arbejde
Læs mereSupplerende analyser om arbejdsmarkedstilknytning
Supplerende analyser om arbejdsmarkedstilknytning blandt indvandrere AE har for IDA undersøgt lønindkomsten for personer med relevante IDA-uddannelser på tværs af køn og herkomst. Generelt er indkomsten
Læs mereHver sjette elev forlader skolen uden at bestå dansk og matematik
Hver sjette elev forlader skolen uden at bestå dansk og matematik AE har set på resultaterne fra folkeskolens afgangsprøve for alle 9. klasseelever sidste sommer. Godt 16 procent eller mere end hver sjette
Læs mereMange indvandrere har opbrugt dagpengeretten
Mange indvandrere har opbrugt dagpengeretten I denne analyse ser vi nærmere på, hvilke grupper, der har opbrugt deres dagpengeret i de første to måneder af 2013. Ifølge tal fra Job-indsats.dk, var der
Læs mereStor stigning i gruppen af rige danske familier
Stor stigning i gruppen af rige danske familier Gruppen af rige danskere er steget markant siden 2004. Hovedparten af familierne består af to voksne i aldersgruppen 50-65 år uden hjemmeboende børn. Personer
Læs mereStort beskæftigelsespotentiale ved bedre integration
Stort beskæftigelsespotentiale ved bedre integration Gennem krisen har beskæftigelsesfaldet ramt ikke-vestlige indvandrere hårdere end danskere. Andelen af lønmodtagere blandt de 15-64-årige er således
Læs mereMange unge har ikke afsluttet folkeskolen
Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen Hver. ung uden ungdomsuddannelse har ikke fuldført. klasse, og det er seks gange flere end blandt de unge, der har fået en ungdomsuddannelse. Derudover har mere
Læs mereDanskerne gifter sig med folk i samme sociale klasse
Danskerne gifter sig med folk i samme sociale klasse Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. For hver af de sociale klasser i Danmark
Læs mere9 ud af 10 boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige
9 ud af boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige Nye beregninger foretaget af AE viser, at omkring. danskere i arbejde hverken kan få kontanthjælp eller dagpenge, hvis de mister deres
Læs mereUddannelse går i arv fra forældre til børn
Uddannelse går i arv fra forældre til børn Der er en meget stærk sammenhæng mellem forældrenes uddannelse og den uddannelse, deres børn får. Jo højere et uddannelsesniveau ens forældre har, jo mindre er
Læs mereKrise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse
Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge
Læs mereStort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed
19. april 2009 af senioranalytiker Jes Vilhelmsen Direkte tlf.: 33 55 77 21 / 30 68 70 95 Direktør Lars Andersen Direkte tlf.: 33 55 77 17 / 40 25 18 34 Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø
Læs mereUfaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen
Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen De mindst uddannede har betalt en stor del af kriseregningen. De ufaglærte med grundskolen som højest fuldførte uddannelse har den højeste ledighed
Læs mereØget uddannelse giver danskerne et bedre helbred
Øget uddannelse giver danskerne et bedre helbred Uddannelse har mange positive effekter for den enkelte og for samfundet. Udover at være en god investering i forhold til løn og beskæftigelse, bliver sundhedstilstanden
Læs mereForventet restlevetid for 3F ere og udvalgte grupper
Forventet restlevetid for 3F ere og udvalgte grupper 3F ere har en forventet restlevetid som 6-årige, der er kortere end eksempelvis personer med en lang videregående uddannelse. Det betyder færre år på
Læs mereDataanalyse. Af Joanna Phermchai-Nielsen. Workshop d. 18. marts 2013
Dataanalyse Af Joanna Phermchai-Nielsen Workshop d. 18. marts 2013 Kroniske og psykiske syge borgere (1) Sygdomsgrupper: - Kroniske sygdomme: Diabetes Hjertekarsygdomme Kroniske lungesygdomme Knogleskørhed
Læs mereLedighed, førtidspension og efterløn i de sociale klasser i 2012
Ledighed, førtidspension og efterløn i de sociale klasser i 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen ser på sandsynlighederne for at blive ramt af ledighed,
Læs mereDe rige, topledere og akademikere bruger håndværkerfradraget mest
De rige, topledere og akademikere bruger håndværkerfradraget mest Den rigeste del af befolkningen bruger håndværkerfradraget, også kaldet servicefradraget, mest. Mens hver fjerde blandt de 1 procent rigeste
Læs mereKnap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder
Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15
Læs mereHver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet
29. danskere uden socialt sikkerhedsnet Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet Knap 4. beskæftigede er i dag ikke medlem af en a-kasse. Hvis de mister deres arbejde, er det
Læs mere2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden
2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er
Læs mereUddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere
Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Tal fra Undervisningsministeriet viser, at udsigterne for indvandrernes uddannelsesniveau er knap så positive, som de har været tidligere. Markant
Læs mereHver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring
Hver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring Økonomiske kriser har store konsekvenser for ufaglærte. Ikke nok med at rigtig mange mister deres arbejde, men som denne analyse viser, er det vanskeligt
Læs mereSocial arv i de sociale klasser
Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den
Læs mereOver på kontanthjælp: Gevinsten fra de gode år er næsten væk
Over 12. på kontanthjælp: Gevinsten fra de gode år er næsten væk På trods af, at den registrerede arbejdsløshed er faldet siden juli 21, er antallet af kontanthjælpsmodtagere vokset. Samlet er der nu over
Læs mereIntegrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage
Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Nye beskæftigelsesoplysninger viser, at de seneste to års fald i beskæftigelsen har ramt indvandrere fra ikke-vestlige lande særlig
Læs mereSOCIAL ULIGHED I BEFOLKNINGENS SUNDHEDSTILSTAND
13. oktober 2009 af senioranalytiker Jes Vilhelmsen, direkte tlf. 33557721/30687095 Resumé: SOCIAL ULIGHED I BEFOLKNINGENS SUNDHEDSTILSTAND Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig
Læs mereAntallet af langvarigt fattige er steget med 80 procent i Danmark
Fattigdom i Danmark Antallet af langvarigt fattige er steget med 80 procent i Danmark Målt med OECD s fattigdomsgrænse, hvor familier med en indkomst på under 50 procent af medianindkomsten er fattige,
Læs mereMarkant stigning i ledigheden blandt unge
Markant stigning i ledigheden blandt unge I 2. kvartal 29 var næsten 6. unge under 3 år ramt af ledighed svarende til hver tolvte i arbejdsstyrken. Det er en stigning på over 2. personer i forhold til
Læs mereKvinders arbejdsløshed haler ind på mændenes
Kvinders arbejdsløshed haler ind på mændenes De seneste arbejdsløshedstal viser, at der var 13.300 bruttoarbejdsløse i Danmark, svarende til, procent af arbejdsstyrken. Prognoserne for det danske arbejdsmarked
Læs mereHvert 10. barn af forældre uden arbejde er blevet anbragt
Hvert. barn af forældre uden arbejde er blevet anbragt Der er en stærk overrepræsentation af børn af forældre uden arbejde, som er blevet anbragt. pct. børn af forældre uden arbejde er blevet anbragt,
Læs mereStigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere
Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Gennem de sidste år har der været en stor stigning i andelen af mønsterbrydere blandt efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Blandt etniske
Læs mereBeskæftigelsen blandt unge faldet med på 2 år
Beskæftigelsen blandt unge faldet med 85. på 2 år Nye beskæftigelsesoplysninger viser, at de seneste to års fald i beskæftigelsen har ramt unge særlig hårdt. Unge under 35 år tegner sig for 6 pct. af beskæftigelsesfaldet.
Læs mereStor stigning i stillinger på mindre end 20 timer om ugen
Atypisk ansatte Stor stigning i stillinger på mindre end timer om ugen De sidste år er der kommet godt gang i det danske arbejdsmarked. Antallet af job er steget med ca. 1. de sidste fem år. Ud af de job
Læs mereArbejdsmarkedstilknytning blandt vestlige og ikke-vestlige indvandrere og efterkommere
Analysen er udarbejdet for IDA Arbejdsmarkedstilknytning blandt vestlige og ikke-vestlige indvandrere og efterkommere I 215 er der ca. 89. med en IDA-uddannelse i befolkningen. For at få et større datavolumen
Læs mereUddannelse er vejen ud af kontanthjælpens skygge
De langtidsledige unge fra 90 erne og vejen tilbage til arbejdsmarkedet Uddannelse er vejen ud af kontanthjælpens skygge Giver man til unge kontanthjælpsmodtagere, løftes de unge ud af kontanthjælpens
Læs mereMange unge mænd mistede deres job under krisen
Tabte arbejdspladser:. unge har mistet deres job under krisen Mange unge mænd mistede deres job under krisen Siden sommeren, hvor arbejdsløsheden begyndte at stige, er beskæftigelsen blandt de unge 1--årige
Læs mereFattigdom blandt FOAs medlemmer
Andelen af FOAs medlemmer, som lever under fattigdomsgrænsen, er på 1,1 procent. Til sammenligning er der i alt 3,7 procent fattige blandt hele befolkningen. Det er især de unge medlemmer og personer uden
Læs mereStigende social ulighed i levetiden
Analyse lavet i samarbejde med Statens Institut for Folkesundhed Der er store forskelle i middellevetiden for mænd og kvinder på tværs af uddannelses- og indkomstdannede og lavindkomstgrupper har kortere
Læs mereUfaglærte bruger lægen dobbelt så meget som akademikere
Ufaglærte bruger lægen dobbelt så meget som akademikere AE har for første gang kortlagt sundhedstilstanden for den generation, der blev født i 195-54. Den fjerdel af generationen, der var mest syg, benyttede
Læs mere18. oktober H C:\Documents and Settings\hsn\Skrivebord\Hvidbog pdf\pensionsindbetalinger.doc VLRQ
18. oktober 2007! " # %$&'&(())** 3(16,216,1'%(7$/,1*(5 5HVXPp 3HUVRQHUPHOOHPnULQGEHWDOHULJHQQHPVQLWSURFHQWDIEUXWWRLQG NRPVWHQSnSHQVLRQVRSVSDULQJHU'HWWHJHQQHPVQLWG NNHURYHUHQVWRU YDULDWLRQDIK QJLJDIHWQLVNKHUNRPVWLQGNRPVWRJVRFLRJUXSSH'HUHU
Læs mereKlyngeanalyse af langvarige kontanthjælpsmodtagere
Notat Klyngeanalyse af langvarige kontanthjælpsmodtagere Sammenfatning 4. april 2017 Viden og Analyse / APK 0. Baggrund Til brug for satspuljeinitiativet for langvarige kontanthjælpsmodtagere ( Flere skal
Læs mereHver 10. ung er hverken i job eller under uddannelse
Hver. ung er hverken i job eller under uddannelse Mere end 17. unge under 3 år var hverken i arbejde eller under uddannelse i slutningen af 1, og de 7. havde været inaktive i mindst måneder. Set i forhold
Læs mereTidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt
Reformer af førtidspension og fleksjob Tidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt Gennem livet har en førtidspensionist op til 2,5 mio. kr. mindre til sig selv sammenlignet med personer,
Læs mereNy stigning i den danske fattigdom
Ny stigning i den danske Den nye danske sgrænse, som regeringens ekspertudvalg for har udarbejdet, viser klart, at antallet af økonomisk fattige er vokset betydeligt gennem de seneste 10 år. Antallet af
Læs mereDe længst uddannede lever 6 år mere end de ufaglærte
De længst uddannede lever år mere end de ufaglærte Levetiden for de pct. af danskere med de længste uddannelser er mere end seks år længere end for de pct. af danskerne med mindst uddannelse. Tilsvarende
Læs mereFlere unge bryder den sociale arv
Flere unge bryder den sociale arv Andelen af mønsterbrydere stiger i Danmark. Siden midten af erne har færre og færre børn af ufaglærte fået en uddannelse efter grundskolen, men den tendens er nu vendt.
Læs mereLedighed: De unge er hårdest ramt af krisen
Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Samlet er der i dag knap. arbejdsløse unge under 3 år. Samtidig er der næsten lige så mange unge såkaldt ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, som
Læs mereSkole og karakterer for børn opdelt på sociale klasser
Skole og karakterer for børn opdelt på sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er fokus på valg af
Læs merePiger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte
Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste
Læs merePæn forskel på lavtlønsindkomster og kontanthjælp
Pæn forskel på lavtlønsindkomster og kontanthjælp I debatten om, hvorvidt det betaler sig at arbejde, har det været fremhævet, at det for visse grupper ikke kan betale sig at tage et arbejde frem for at
Læs mereFlere nye studenter kommer hverken i job eller uddannelse
Flere nye studenter kommer hverken i job eller uddannelse Mens størstedelen af de nyudklækkede studenter er i arbejde seks måneder efter, at de fik deres studentereksamen, er det kun knap hver fjerde,
Læs mereIngen gevinst til lavtlønnede ved at fjerne loft over jobfradrag
Ingen gevinst til lavtlønnede ved at fjerne loft over jobfradrag Afskaffes maks. grænsen for beskæftigelsesfradraget vil det være en skattelettelse på 7, mia. kr., som gives til de højest lønnede i Danmark.
Læs mereDen typiske efterlønsmodtager er en almindelig arbejder
Højere tilbagetrækningsalder rammer de faglærte og ufaglærte Den typiske efterlønsmodtager er en almindelig arbejder I den offentlige debat taler man i øjeblikket om at fremrykke den højere pensionsalder,
Læs mereOpsving i Danmark, men ikke for de ufaglærte
Opsving i Danmark, men ikke for de ufaglærte Siden 213 har dansk økonomi nydt godt af en massiv jobfremgang. Det er dog ikke alle grupper på arbejdsmarkedet, som har vundet på opsvinget. Beskæftigelsen
Læs mereHver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse
Hver. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Ser man på arbejdsstyrkens uddannelsesniveau, er der markante forskelle mellem Danmark og Tyskland. I den tyske arbejdsstyrke er det omkring hver 7.
Læs meredenne registrering kun gælder for UHFHSWSOLJWLJ medicin. Desuden er medicin, der udleveres direkte fra sygehusene, ikke med i registret.
8/,*+('(5,0(',&,1)25%58*(7 Medicinforbruget er ulige fordelt i de forskellige indkomst- og uddannelsesgrupper. Det viser en analyse på grundlag af lovmodellen. Analysen viser, at brug af en række former
Læs mereEn akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet
En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet Der er meget at vinde ved at tage en uddannelse. Med uddannelse følger højere indkomst og bedre arbejdstilknytning, end hvis man forbliver
Læs mereSvendebrevet er stærkere end studenterhuen alene
Svendebrevet er stærkere end studenterhuen alene Siden 198 erne er der blevet flere studenter med lav arbejdsmarkedstilknytning. Sammenlignet med faglærte så har studenter, der ikke har fået en anden uddannelse
Læs mereSværere at klare sig på arbejdsmarkedet med en studenterhue alene
Sværere at klare sig på arbejdsmarkedet med en studenterhue alene AE har undersøgt, hvordan man klarer sig på arbejdsmarkedet, hvis man kun har en gymnasial uddannelse i bagagen. Ifølge de nyeste tal har
Læs mereDe unge har størst risiko for at blive arbejdsløse
De unge har størst risiko for at blive arbejdsløse Unge dagpengeforsikrede under 30 år har den største risiko for at blive ledige. Sammenlignet med de øvrige aldersgrupper er ledighedsrisikoen blandt de
Læs mereHver tredje nyledig er på dagpenge et år efter
Hver tredje nyledig er på dagpenge et år efter Ud af 152.000 nyledige dagpengemodtagere, der trådte ind i ledighedskøen fra oktober 2009 til september 2010, var 50 procent i lønmodtagerbeskæftigelse ét
Læs mere370.000 danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp
37. danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp Knap 37. danskere kan hverken få kontanthjælp eller dagpenge, hvis de mister deres arbejde. Det svarer til hver syvende beskæftigede i Danmark.
Læs mereTredobling af langtidsledige dagpengemodtagere på et år
Tredobling af langtidsledige dagpengemodtagere på et år Antallet af langtidsledige er det seneste år steget med knap 27.000 fuldtidspersoner, så der i april 2010 var 43.800 langtidsledige. Det svarer til
Læs mereMange unge ledige fra 90 erne er i dag på offentlig forsørgelse
De langtidsledige unge på kontanthjælp mistede fodfæstet på arbejdsmarkedet Mange unge ledige fra 9 erne er i dag på offentlig forsørgelse Under halvdelen af de unge, der modtog kontanthjælp i en længere
Læs mereFærre ufaglærte job trods fremgang i beskæftigelsen
Færre ufaglærte job trods fremgang i beskæftigelsen Siden starten af 2013 har vi oplevet en fremgang i lønmodtagerbeskæftigelsen. AE har undersøgt, hvilke uddannelsesgrupper der har draget fordel af beskæftigelsesfremgangen.
Læs mereAnalyse: Udviklingen i tilgang til sygedagpenge
Analyse: Udviklingen i tilgang til sygedagpenge Maj 218 1. Indledning og sammenfatning I efteråret 216 viste en opfølgning på reformen af sygedagpenge fra 214, at udgifterne til sygedagpenge var højere
Læs mereDanskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet
Danskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet I de seneste godt 10 år er der sket en forholdsvis markant stigning i erhvervsdeltagelsen blandt de ældre i aldersgruppen -64 år. Særligt bemærkelsesværdigt
Læs mere