21. september 2012 Nyhedsbrev Insolvensretlig retspraksis juni august 2012 Nedenfor følger referat af nyere trykt og utrykt retspraksis om insolvensretlige problemstillinger. Gorrissen Federspiel afdeling for Insolvens og Rekonstruktion kan kontaktes, såfremt dette nyhedsbrev giver anledning til bemærkninger eller uddybende spørgsmål. Frivillig akkord Bankindestående som led i en frivillig akkord var ikke sikret mod kreditorforfølgning Fogedretten foretog for en kreditor udlæg i indeståendet på en bankkonto tilhørende debitor. Kontoen var oprettet som led i en frivillig akkordordning med nogle af debitors og dennes ægtefælles kreditorer, og således at et privat økonomicenter administrerede ægtefællernes økonomi. Kreditor havde ikke tilsluttet sig akkorden. På tidspunktet for udlægget var indeståendet på kontoen knap 49.000 kr., og landsretten stadfæstede udlægget for godt 46.000 kr., mens knap 3.000 kr. blev anset for fritaget for udlæg i medfør af retsplejelovens 509. Akkordordningen var ikke til hinder for udlægget, idet der ikke forelå oplysninger om, at der som led i akkordordningen var indgået aftale med kreditorerne om, at de skulle have sikkerhed i indeståendet på kontoen, og da beløbet på kontoen ikke effektivt var berøvet debitors rådighed. Det blev fastslået, at alene et rådighedsbeløb på knap 3.000 kr. var fritaget for udlæg efter retsplejeloven 509 og at indeståendet på kontoen på kr. 22.000 på udlægstidspunktet, der bestod af feriepenge, der skulle dække indtægtstab ved ferie afholdt efter udlæggets foretagelse derfor ikke var i strid med trangsbeneficiet (Højesterets kendelse af 4. januar 2012.) Behandling af konkursbegæring Andelsboligforening havde ikke retlig interesse i konkursbehandling En andelsboligforening indgav konkursbegæring. Banken og realkreditselskabet, der havde taget ejendommen til brugeligt pant, protesterede imod konkursbegæringen. Landsretten stadfæstede skifterettens beslutning om at Andelsboligforeningens konkursbegæring ikke blev taget til følge, idet foreningens eneste aktiv var ejendommen, der efter det oplyste var overbehæftet og taget til brugeligt pant. En konkursbehandling ville derfor ikke give banken og
Side 2 realkreditselskabet yderligere midler, og foreningen havde derfor ikke retlig interesse i konkursbehandlingen. Landsretten bemærkede desuden, at det ikke var godtgjort, at foreningen var insolvent på tidspunktet for konkursbegæringen (Østre Landsrets kendelse af 27. april 2012). Konkursbegæring fremmet, til trods for at indstævnte ikke var mødt grundet påstand om manglende værneting. Skifteretten besluttede, at fremme behandlingen af en konkursbegæring, selv om fallenten ikke var mødt. Fallenten påstod, at konkursbegæringen skulle afvises, idet han ikke var blevet behørigt indkaldt til mødet i Skifteretten, samt at der ikke var konkursværneting i Danmark, idet han siden 1997 var udrejst af Danmark. Landsretten fandt det ikke godtgjort, at fallenten havde opgivet sin bopæl i Danmark eller havde etableret ny bopæl i udlandet og at der efter konkurslovens 3, stk. 2 må stilles skærpede krav til beviset for, at man har opgivet sin bopæl i Danmark og etableret ny bopæl i et andet land. Den af fallenten fremlagte dokumentation for flytning af folkeregisteradresse fra Danmark til en adresse i England, samt flere efterfølgende flytninger, dels i England, dels til Luxembourg, kunne ikke anses for en opgivelse af bopæl i Danmark, da fallenten i perioden siden sin flytning havde opgivet forskellige adresser i udlandet, samt i Danmark, og jævnligt deltog i møder i Danmark, da hans erhvervsmæssige virksomhed har været koncentreret i Danmark, sammenholdt med den omstændighed, at han betalte husleje og dagligdags fornødenheder vedrørende flere boliger i Danmark til sin fraskilte kone og dennes datter (Østre Landsret Dom af 27. juni 2012). Omstødelse Nedbringelse af gæld var ikke ordinær, selv om den skete i henhold til en afdragsordning og var nødvendig for virksomhedens videre drift. Betalingerne til et elforsyningsselskab blev foretaget på baggrund af en gennem længere tid oparbejdet gæld, og under trussel om, at strømmen ville blive afbrudt. Den væsentlige nedbringelse af gælden kunne under disse omstændigheder ikke anses for ordinær, uanset den skete under henvisning til en afdragsordning og den var nødvendig for den videre drift af virksomheden. Landsretten fandt, at de foretagne indbetalinger afgørende havde forringet selskabets betalingsevne, og at betalingerne derfor var omstødelige i medfør af konkurslovens 67, stk. 1 (Østre Landsrets dom af 19. december 2011).
Side 3 Tvist om, hvorvidt en række sikkerhedsstillelser var omstødelige. Et selskab anmeldte betalingsstandsning til Sø- og Handelsretten. Selskabets bankforbindelse, opgjorde sit samlede engagement med koncernen til 97.693.165 kr., som banken krævede indfriet omgående. Da det ikke var muligt, at opnå en akkordaftale mellem koncernens hovedkreditorer blev selskabet erklæret konkurs efter ledelsens begæring. Under konkursbehandlingen opstod der tvist om, hvorvidt en række sikkerhedsstillelser en transporterklæring, en selvskyldnerkautionserklæring og en pantsætning som var meddelt banken, var omstødelige. Landsretten fandt, at sikkerhed i transporterklæringen var omstødelig i medfør konkurslovens 70, at selvskyldnerkautionserklæringen var omstødelig, jf. konkurslovens 74 samt at pantsætningen stillet til fordel for banken var omstødelig i medfør konkurslovens 74 (Østre Landsrets dom af 8. februar 2012). Banks håndpant i fire ejerpantebreve, stillet for et andet selskabs gæld var i strid med aktieselskabslovens 61 og 63 og blev tilsidesat. Banks håndpant i fire ejerpantebreve, stillet for et andet selskabs gæld, var i strid med aktieselskabslovens 61 og 63 og blev tilsidesat, da banken ved pantets stiftelse var bekendt med, at pantsætningen kunne udgøre en utilbørlig fordel for hovedaktionærerne i selskaberne og undlod at sikre sig, at minoritetsaktionærerne havde godkendt pantsætningen (Sø- og Handelsrettens Skifterets kendelse af 21. juni 2012). Lønprivilegium og konkursbegæring Kaptajn, styrmand, kabinechef og stewardesse havde ikke funktionærstatus. Sagen drejede sig om, hvorvidt en styrmand, en kabinechef og en stewardesse havde funktionærstatus efter funktionærloven, således at disse var berettigede til minimalerstatning efter funktionærlovens 3. Sø-og Handelsrettens Skifteret fandt ikke at sagsøgernes arbejdsopgaver havde karakter af teknisk eller klinisk bistand, som forudsat i funktionærlovens 1, stk. 1, litra b, hvorfor de heller ikke var omfattet af funktionærlovens 3 (Sø- og Handelsrettens Skifterets dom af 17. august 2012). Konkursregulering af arbejdsvederlag mv. godkendt uanset, at ansættelse var ophørt næsten halvandet år før konkursen. En direktør blev ved voldgiftskendelse tilkendt en kompensation for det afbrudte ansættelsesforhold. Imidlertid havde direktøren både i forhold til Lønmodtagernes Garantifond og konkursboet
Side 4 opnået anerkendelse af, at han de facto ikke fungerede som direktør og derfor var omfattet af lønprivilegiet i konkurslovens 95. Skifteretten fandt, at det aftalte længere opsigelsesvarsel i direktørens ansættelseskontrakt ikke havde en sådan berettigelse, at de deraf følgende krav måtte vige for det konkursretlige lighedsprincip. Hertil kommer, at formålet med konkurslovens 61, stk.1, også i et tilfælde som det foreliggende, hvor ansættelsesforholdet er ophørt før konkursen, tilsiger, at der kan og bør ske konkursregulering. Boet var således berettiget til at konkursregulere både erstatning for opsigelsesvarsel og fratrædelsesgodtgørelse (Sø-og Handelsrettens dom af 18. juli 2012). Økonomichef omfattet af personkredsen i konkurslovens 95. En økonomichef i et selskab, der blev taget under konkursbehandling blev af kurator op-sagt kort efter konkursen. Økonomichefen anmeldte sit løntilgodehavende i Lønmodtagernes Garantifond, der meddelte, at kurator var af den opfattelse, at løntilgodehavendet ikke var omfattet af lønprivilegiet i konkurslovens 95. Konkursboet gjorde gældende, at økonomichefen, selvom han ikke havde været medejer af selskabet, havde været en del af selskabets øverste ledelses, og han derfor ikke var omfattet af konkurslovens 95, at der under alle omstændigheder skulle ske en konkursregulering og at varslet passende kunne udgøre 3 måneders løn, svarende til varslet i funktionærlovens 2. Landsretten tiltrådte, at opsigelsesvarslet i medfør konkurslovens 61, stk. 1, var blevet reguleret til 3 måneder. Landsretten fandt imidlertid, at økonomichefen ikke havde været en del af den øverste ledelse, idet han ikke havde haft afgørende indflydelse på bestyrelsens beslutninger, og at økonomichefens krav derfor var omfattet af konkurslovens 95 (Vestre Landsrets dom af 23. februar 2012). Konkursboets erstatningsansvar Konkursbo objektivt ansvarlig for skader på en kran Sagen drejede sig om, hvorvidt et selskab under konkurs var erstatningsansvarligt for skade på en kran, der var monteret på et skib i forbindelse med losning af gods i Chennai i Indien, samt i bekræftende fald, hvorledes erstatningen skulle udmåles. Skifteretten fandt, at befragteren, der nu var et konkursbo, var objektivt ansvarlig for skade på den på skibet monterede kran. Da skibets kaptajn ikke havde anmeldt skaden rettidigt i henhold til certepartiet, blev erstatningen nedsat, ligesom erstatningen, som følge af manglende dokumentation, blev udmålt skønsmæssigt (Sø- og Handelsrettens Skifterets kendelse af 23. april 2012).
Side 5 Anne Birgitte Gammeljord Tlf. dir. +45 33 41 41 79 Mobile +45 26 16 46 51 abg@gorrissenfederspiel.com Lars Grøngaard Tlf. dir. +45 86 20 74 06 Mobile +45 23 32 85 12 lg@gorrissenfederspiel.com John Sommer Schmidt Tlf. dir. +45 86 20 74 40 Mobile +45 24 28 69 10 jss@gorrissenfederspiel.com Denne orientering er ikke og kan ikke erstatte juridisk rådgivning. Gorrissen Federspiel påtager sig intet ansvar for skader eller tab, der direkte eller indirekte kan henføres til brugen af orienteringen.