Jordbrugsanalyserne og deres anvendelighed i planlægningen for biogasanlæg

Relaterede dokumenter
"Grøn vækst planlægning" i Kommuneplan 2013 status for jordbrugs- og biogasplanlægningen 6. JUNI 2013 "GRØN VÆKST PLANLÆGNING" I KOMMUNEPLAN 13

Jordbrugsanalyser i den kommunale planlægning. Temadag om jordbrugsanalyser 29. august 2017

Kommuneplan & Landbrugslov Hvad udad tabes skal indad vindes..

"Landbruget og landskabet i kommuneplanen"

Sådan skal jordbrugsanalyserne bruges. v. agronom Thorben E. Jørgensen Odense Kommune

Opfølgning på Grøn Vækst i kommuneplanlægningen. - Store husdyrbrug. - Store fælles biogasanlæg - Energiafgrøder

Grøn Vækst og kommuneplanlægningen

Københavns Universitet. Landbruget og landskabet i kommuneplanen Kristensen, Lone Søderkvist; Jacobsen, Mads H.; Eide, Trine. Published in: Byplan

I dette notat gennemgås de enkelte temaer om udgangspunkt for en udpegning af særligt værdifuld landbrugsjord.

Jordbrugsanalyserne. Temadag for Jordbrugsanalyserne Fuldmægtig i Jordfordeling & Landbrugslov - Kristoffer Gehlert Hilligsøe

Titel: Kommuneplan 2013 Emne:

DIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område)

Planteavlskongres 2012

Fremtidens jordbrug udfordringer for planlægningen og forvaltningen af det åbne land

Idefase Indkaldelse af forslag og ideer til planlægning for placering af biogasanlæg i Vordingborg Kommune

Jordbrugsanalyse for Syddjurs Kommune

Debat om lokalisering af fælles biogasanlæg i Randers Kommune

Foreløbig udpegning af potentielle områder til placering af større fælles biogasanlæg i Svendborg Kommune.

Borgermøde om Viborg Bioenergi

Kommuneplantillæg FORSLAG KOMMUNEPLANTILLÆG 1. til Kommuneplan 2013 BIOGAS. Randers Kommune

Biogasplanlægning. Biogasrejseholdet. Biogassekretariatet PAGE 1

Kommuneplan 2013 Særligt med fokus på jordbrugsplanlægningen. Christina Lohfert Rolandsen

så der ikke længere er krav om sammenhæng mellem husdyr hold og jordtilliggende. Samtidig opstår en bred vifte af specialbrug,

Noter vedr. store husdyrbrug

Idéoplæg Skal vi have et biogasanlæg i Lejre Kommune?

Notat om ressourcebehov for at kunne planlægge detailleret for alternative energiformer

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

KOMMUNEPLANTILLÆG 3 TIL KOMMUNEPLAN FOR HOLBÆK KOMMUNE RAMMEBESTEMMELSER FOR ET AFFALDSHÅNDTERINGS- ANLÆG VED AUDEBO

Temadag om biogas Indhold

Indkaldelse af forslag og idéer til planlægning for vindmøller

Sammenfattende miljøredegørelse

Bilag til AT-håndbog 2010/2011

Digital Kommuneplan. Hvad er en digital kommuneplan? Oplæg til fælles definition af begrebet. landinspektør Martin Høgh

Biogasanlæg i relation til kommunernes varmeplanlægning

Kommuneplantillæg KOMMUNEPLANTILLÆG 1. til Kommuneplan 2013 BIOGAS. Randers Kommune

Jordbruget i tal og kort Faaborg-Midtfyn Kommune

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Biogasanlæg ved Østervrå

Projektskrivning - tips og tricks til projektskrivning

Artikler

Borgermøde om Iglsø Biogas

HØRING AF OFFENTLIGHED OG BERØRTE MYNDIGHEDER

Store skriftlige opgaver

Lokaliseringsplanlægning af landbrugsbyggeri

PLAN, BYG OG MILJØ FOROFFENTLIGHED. Indkaldelse af ideer og forslag til planlægning for Biogasanlæg i Kalundborg Kommune KORT GRUNDKORT KORT LUFTFOTO

Indledning Landbrugsareal Størrelse af landbrugsbedrifter Fordeling af landbrugsarealer på bedriftsstørrelser...

Planlægning for arealer til energianlæg FORDEBAT. september 2018

Tilsyn med Grønt Danmarkskort. Natur- og Miljøkonference 2017 Tine N. Skafte

Afrapportering fra arbejdsgruppen om fremtidens vindmølleplanlægning. Kommuneplan Nyt vejledningsnotat om husstandsvindmøller.

Bilag 13 - Miljøsag - Sager i medfør af lov om forurenet jord

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Sampling tools til ArcGIS

Nationale Rammer og kriterier for bachelorprojekt Radiografuddannelserne i Danmark Modul 14

Rammer og kriterier for ekstern teoretisk prøve. Radiografuddannelsen modul 7, overgangsordning University College Lillebælt

Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne

Projekt Biogas og Miljø

International økonomi A hhx, august 2017

Tillæg nr. 23 til Herning Kommuneplan

ALMEN STUDIEFORBEREDELSE

Potentialeafklaring for hjemmeplejen i Fredericia Kommune en pixie-udgave.

Vindmøller ved Åsted DECEMBER Kommuneplantillæg nr. 12 til Kommuneplan for Skive Kommune vindmølleområde 4.V6.

Sammenhængende landbrugsplanlægning

Principper for digitalisering og ny teknologi i Brønderslev Kommune

Københavns åbne Gymnasium

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014

Placering af Vindmølle-testfelt [2010] - en geografisk model af mulige testfelter for store vindmøller. Jan Kloster Staunstrup

Referat af møde d. 12. juni 2012 om landbrugsplanlægning i Svendborg Kommune

Mad og mennesker. Overordnede problemstillinger

Status på biogasanlæg i Danmark. Svend Otto Ott, Biogasrejseholdet, Erhvervsstyrelsen

Registreringskrav i Plandata.dk ændringer i forhold til PlansystemDK

Anmeldeordning for husdyrbrug 37. Økologi

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

Digital kommuneplan. 28. aug Nils Bo Wille-Jørgensen, GIS &IT

Eksamenskatalog - Prøveformer og bedømmelsesgrundlag

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer Faglige tilgange, metoder og resultater

Det åbne land. Afvejning af interesser i arealanvendelsen ved hjælp af planlægning

Kommuneplantillæg KOMMUNEPLANTILLÆG 1. til Kommuneplan 2013 BIOGAS. Randers Kommune

PLANLÆGNING FOR PLACERING AF BIOGASANLÆG

Stk. 2. Uddannelsens centrale fag er geografi og geoinformatik. Stk. 3. Kompetencebeskrivelse for bacheloruddannelsen i geografi & geoinformatik

Københavns åbne Gymnasium

Vidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden

Særligt værdifulde landbrugsområder. Indledning. I følge planloven skal kommunerne udpege og sikre særligt værdifulde landbrugsområder (SVL).

Notat. Placeringsmuligheder for fælles biogasanlæg i Aarhus Kommune. Til Teknisk Udvalg. Punkt 6 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 11.

Planlovsdag. Praktisk samspil mellem kommuner og Miljøministeriet omkring planlægning i det åbne land. Marts Kåre Albrechtsen Sekretariatschef

Forslag til Tillæg nr ( tidligere benævnt )

Kommuneplan Vallensbæk - en levende by

Bedre adgang til udbud for små og mellemstore virksomheder

Naturvidenskabelig metode

Biogas. Fælles mål. Strategi

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Rammer og kriterier for intern teoretisk prøve. Radiografuddannelsen modul 4, overgangsordning University College Lillebælt

Bilag 3 FODS 8.2, Fuldt Digital Lokalplaner Kravspecifikation.

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå,

Steder med sjæl. Idébank til aktiviteter i udstillingen. side 1.

FLIS-projektets mål og prioritering

Kortlægning af landskabet mv. Retningslinjer til brug for administration

Transkript:

Jordbrugsanalyserne og deres anvendelighed i planlægningen for biogasanlæg Michael Skriver Andersen Virksomhedsophold ved Statsforvaltningen Nordjylland, september december 2011 L a n d i n s p e k t ø r u d d a n n e l s e n L a n d M a n a g e m e n t 3. s e m e s t e r I n s t i t u t f o r P l a n l æ g n i n g A a l b o r g U n i v e r s i t e t

1

Titel: Jordbrugsanalyserne og deres anvendelighed i planlægningen for biogasanlæg Tema: Faglig- og professionel udvikling Projektperiode: LM, 3. semester 1. sep. 2011 12. Jan. 2012 Deltager: Michael Skriver Andersen Vejleder: Jan K. Staunstrup Synopsis: Dette projekt er skrevet som led i et virksomhedsophold ved Statsforvaltningen Nordjylland, der er ansvarlig for udarbejdelse af de såkaldte jordbrugsanalyser for hele Danmark. Jordbrugsanalyserne, der i en ny udgave er gjort tilgængelige via en webportal, bruges af kommunerne til at varetage de jordbrugsmæssige interesser i bl.a. kommuneplanlægningen. I den forbindelse er planlægning for biogasanlæg en aktuel problemstilling hvor jordbrugsanalyserne er tiltænkt en vis rolle. Projektet fokuserer således på hvordan jordbrugsanalyserne ved hjælp af geografiske informationssystemer kan indgå i lokaliseringen af biogasanlæg. Problemanalysen leder ud i nogle modelleringer af informationer vedrørende mængden af husdyrgødning, herunder en koncentrationsanalyse, der endvidere anses som anvendelig i en vægtet overlayanalyse sammen med andre relevante informationer. Kontaktperson v. Statsforvaltningen Nordjylland: Rasmus B. Pedersen Oplagstal: 3 Sidetal: 57 Appendiks: 17 (heraf 5 kort) Rapportens indhold er frit tilgængeligt, men offentliggørelse (med kildeangivelse) må kun ske efter aftale med forfatteren. 2

3

Forord Dette projekt er skrevet som led i et virksomhedsophold ved Statsforvaltningen Nordjylland i forbindelse med 9. semesters faglige og professionelle udvikling. Der blev inden virksomhedsopholdets start indgået en kontrakt med virksomheden inklusiv læringsmål for opholdet som kan ses i appendiks A1. Dette dokument indeholder således også målene for dette projekt. Af studievejledningen fremgår: Der skal normalt være tale om et selvstændigt projekt, hvor den studerende ser med nye øjne på en given problemstilling. ( ) Endvidere udarbejdes en procesanalyse af de udførte arbejdsprocesser samt en vurdering af opgaveløsningens rammebetingelser/samarbejdet med virksomheden. (L-Studienævnet 2011, s. 9) Den omtalte procesanalyse, som også indeholder en refleksion over egen læring og kompetenceudvikling, vil være at finde i forlængelse af nærværende rapport. Under virksomhedsopholdet har jeg været tilknyttet kontoret for Jordbrug, Tilsyn og Personret, og mere specifikt Jordbrugskommissionens Sekretariat for Region Nordjylland samt Jordbrugsanalyserne. Projektet omhandler brugen af jordbrugsanalyserne i forbindelse med kommunal planlægning for det åbne land, og er således relateret til den del af praktiktopholdet der gav indblik i udvikling, vedligeholdelse samt distribution af jordbrugsanalyserne. I nærværende projektrapport henvises til kilder efter Chicago Fifteenth Edition - metoden, hvor kildens navn, årstal, samt eventuelt sidetal, er nævnt i parentes med henvisning til bibliografien bagest i rapporten. Eksempelvis (Andersen 1988, s. 57). På alle kort er anført kilden til de anvendte data. Til nogle kort er endvidere anvendt administrative data samt vejdata fra geodatabiblioteket ( Kort og Matrikelstyrelsen G 24-98) Jeg vil gerne rette en stor tak til de ansatte ved Statsforvaltningen Nordjylland, 3. kontor, specielt projektleder for jordbrugsanalyserne, Rasmus Bonderup Pedersen, som har været behjælpelig i forhold til dette projekt. Ligeledes skal lyde en tak til Anne-Vibeke Skovmark fra Aalborg Kommune. 4

Indhold FORORD... 4 1 INDLEDNING... 7 1.1 PLANLÆGNING FOR BIOGASANLÆG... 7 1.2 INITIERENDE UNDREN... 8 2 PROJEKTMETODE... 10 2.1 EMPIRI, LITTERATUR OG TEORI... 10 2.2 DEN VIDENSKABELIGE TILGANG... 12 3 JORDBRUGSANALYSERNE OG PLANLÆGNING... 14 3.1 JORDBRUGSANALYSERNE... 14 3.2 STATSFORVALTNING NORDJYLLAND - JORBRUGSANALYSER.DK... 15 3.3 PLANLÆGNING FOR BIOGASANLÆG... 19 3.3.1 Kommuneplanlægning... 19 3.3.2 Regeringsskifte... 21 3.3.3 Lokalisering... 22 3.4 OPSAMLING OG PROBLEMIDENTIFIKATION... 22 3.4.1 Problemformulering... 24 4 ANALYSERAMME... 25 4.1 GIS OG SDSS... 25 4.1.1 Vægtning i Multicriteria Evaluation... 26 4.2 DATAMODELLER OG VÆRKTØJER... 27 4.3 FREMGANGSMÅDE... 29 4.3.1 Operationaliseret fremgangsmåde... 29 5 PROBLEMANALYSE... 32 5.1 BIOGASSEKRETARIATET... 32 5.2 KRITERIER 1 FORSYNING TIL BIOGASANLÆGGET... 33 5.2.1 Data fra jordbrugsanalyserne... 34 5.3 KRITERIER 2 AFTAGERE AF PRODUKTER FRA BIOGASANLÆGGET... 36 5.3.1 Relevant data ift. aftagere af biogas... 37 5.4 GRUNDKORTANALYSER MED JORDBRUGSANALYSERNE... 38 5.4.1 Opsummering af antal DE... 38 5.4.2 Koncentration af husdyrgødning... 40 5.4.3 Organisk affald... 44 5.5 DISKUSSION AF GRUNDKORTANALYSERNES ANVENDELIGHED... 46 5.5.1 Aalborg kommune... 46 5.5.2 Generelle refleksioner... 48 5.6 VÆGTET OVERLAYANALYSE... 48 5.6.1 Kraftvarmeværker og gasnettet... 49 5.6.2 Weighted overlay analyse... 51 5.6.3 Diskussion af overlayanalyse... 52 6 KONKLUSION... 54 7 PERSPEKTIVERING... 56 5

BIBLIOGRAFI... 58 PROCESANALYSE... 61 6

1 Indledning Statsforvaltningen Nordjylland har efter strukturreformen overtaget ansvaret for udarbejdelse af de såkaldte jordbrugsanalyser, der ligger til grund for kommunernes varetagelse af de jordbrugsmæssige interesser i det åbne land. (Statsforvaltning 2011) Jordbrugsanalyserne kan bruges til forskellige opgaver i kommunerne, eksempelvis: Sagsbehandling o Husdyrgodkendelse Planlægning o Større husdyrbrug, biogasanlæg mv. jf. grøn vækst o Handleplaner for vand og natur jf. grøn vækst o Udpegning af jordbrugsmæssige interesser og særligt værdifulde landbrugsområder (Statsforvaltning 2011) Projektet tager udgangspunkt i jordbrugsanalyserne og den måde hvorpå disse kan indgå i den kommunale planlægning. Jordbrugsanalyserne består af en række kort der visualiserer landbrugets arealanvendelse, ejendomsstruktur samt økonomiske - og produktionsmæssige forhold. Der er således tale om geografisk relateret information, hvorved GIS bliver et centralt omdrejningspunkt for projektet, hvad angår anvendelsen af litteratur og fremgangsmåde, hvilket også afspejles i problemløsningen som fokuserer på hvordan informationerne bearbejdes. Jordbrugsanalyserne indgår i planlægningen af det åbne land, som varetages af kommunerne efter strukturreformen i 2007. Planlægningen i det åbne land er ikke blot et nyt ansvarsområde for kommunerne, men samtidig et felt der er underlagt nye krav, herunder lokalisering af biogasanlæg. Derfor vil lokaliseringen af biogasanlæg indgå som problemfelt i dette projekt, idet der ses på jordbrugsanalysernes anvendelse i denne sammenhæng. 1.1 Planlægning for biogasanlæg Den nu tidligere regering indgik i 2009 en aftale med Dansk Folkeparti om Grøn Vækst (VK Regeringen 2009). Planen har overordnet til sigte at tage hånd om miljø-, klima- og naturmæssige udfordringer, samtidig med at der skabes en grøn vækstøkonomi. Landbrugserhvervet spiller i den sammenhæng en væsentlig rolle, da landbruget skal medvirke til at begrænse belastningen af miljøet og samtidig udvikle produktionen med grønne produktionsformer (VK Regeringen 2009, 3-4) Planen indeholder bl.a. et ønske 7

om at fremme biogasanlæg, idet man ønsker at landbrugserhvervet skal fungere som leverandør af grøn energi: Mere biogas bidrager til et mere klima- og miljøvenligt erhverv. (VK Regeringen 2009, 39) Som konsekvens heraf blev der vedtaget en ændring i planloven, som betyder at kommunerne skal planlægge for beliggenheden af biogasanlæg. Af de statslige interesser i kommuneplanlægningen 2013, fremgår det eksplicit, at lokaliseringen basereres på de nyeste jordbrugsanalyser, samt udpegningerne af de særligt værdifulde jordbrugsområder. (Naturstyrelsen 2009, 32) Der er således i dette tilfælde lagt op til en konkret anvendelse af jordbrugsanalyserne i et samspil med andre miljørelaterede data. I Aalborg kommune er man i gang med udarbejdelsen af et kommuneplantillæg vedrørende placering af biogasanlæg. (Aalborg kommune 2011) Det interessante er i denne sammenhæng hvilken rolle jordbrugsanalyserne skal spille i udpegningen. Hvordan bruges jordbrugsanalyserne til at forbedre plangrundlaget for lokalisering af biogasanlæg? 1.2 Initierende undren Planlægning for biogasanlæg er som beskrevet, et konkret område, hvor der er lagt op til at kommunerne bør anvende jordbrugsanalyserne. Men det fremgår ikke i hvilken grad eller hvordan de skal anvendes. Derfor vil det være interessant at undersøge hvad planlægningen for biogasanlæg indbefatter, og i forlængelse heraf, hvordan jordbrugsanalyserne kan indgå i denne sammenhæng. Projektets foranalyse vil således tage sigte mod at belyse sammenhængen mellem jordbrugsanalyserne og planlægning for biogasanlæg. Dette gøres med afsæt i følgende initierende undren: 8

Initierende undren: Hvorledes er jordbrugsanalyserne anvendelige i planlægningen for biogasanlæg? Undersøgelsesområde: Aalborg Kommune Emne: jordbrugsanalyserne Hvad er jordbrugsanalyserne og hvorledes distribueres de? Hvilke krav er der til anvendelse af jordbrugsanalyserne? Problemfelt: Planlægning for biogasanlæg Hvilke rammer er der for planlægning af biogasanlæg? I hvilken sammenhæng indgår planlægningen for biogasanlæg? Figur 1 - Initierende spørgsmål Figuren skal forstås således, at den initierende undren belyses ved at se på forskellige delaspekter, hvorigennem der skabes forståelse for sammenhængen. Aalborg kommune vil indgå som undersøgelsesområde, men det er samtidig hensigten at problemstillingen behandles på et generelt niveau, forstået på den måde at der skal opnås en generel viden, hvilket vil komme til udtryk gennem diskussioner af de opnåede resultater. Ved at besvare den initierende undren, opnås således en viden omkring jordbrugsanalysernes relevans til brug for planlægningen af biogasanlæg. Denne viden udgør dermed et udgangspunkt for analysen, hvor det søges at optimere denne brug. I metodeafsnittet, som følger herefter, redegøres for projektets videnskabelige tilgang, samt brugen af teori og empiri. 9

2 Projektmetode Projektet tager, som vist i Figur 2 - Metode, udgangspunkt i jordbrugsanalysernes rolle i forhold til planlægning af biogasanlæg, hvilket behandles i kapitel 0. Den første del vil være af beskrivende karakter, hvor der redegøres for jordbrugsanalysernes funktion i kommuneplanlægningen og måden hvorpå de formidles til kommunerne. En undersøgelse og beskrivelse af dette har til hensigt at skabe en baggrundsviden. Dette gøres ud fra samtaler med personer der har haft centrale roller mht. jordbrugsanalyserne ved Statsforvaltningen Nordjylland. Den resterende del af kapitel 0 har i højere grad til formål at identificere en konkret relevant problemstilling der relaterer sig til kommunernes planlægning for biogasanlæg. Dette gøres ud fra litteratur, planer og lovgivning. Sammenhængen mellem jordbrugsanalyserne og planlægningen for biogasanlæg opsummeres i afsnit 3.4, hvor der samtidig præsenteres en endelig problemformulering. Efterfølgende præsenteres og operationaliseres i kapitel 4, den teori, litteratur samt fremgangsmåde der skal medvirke til at løse problemstillingen. Dette bidrager således med en relevant terminologi samt en viden der gerne skulle gøre det muligt at løse den konkrete problemstilling. Med udgangspunkt heri foretages problemanalysen på såvel et generelt niveau som et konkret niveau i forhold til planlægningen i Aalborg kommune. Dette resulterer i en diskussion, hvor der reflekteres over anvendeligheden af de udarbejdede kort. 2.1 Empiri, litteratur og teori I og med at projektet er skrevet på baggrund af et praktikophold ved Statsforvaltningen Nordjylland, er det naturligt at en væsentlig del af empirien er kommet i kraft af den erfaring der er opnået gennem praktikopholdet, herunder den viden som medarbejderne har videregivet. Samtidig har der været skabt en dialog med Aalborg kommune, hvilket bl.a. har resulteret i et møde (appendiks A4), hvorigennem der er indsamlet empiri i forhold til kommunens planlægning for biogasanlæg. Ligeledes har der været en dialog med Biogassekretariatet 1, hvilket har givet indsigt i deres erfaringer med rådgivning af kommunerne (appendiks A3). Herudover er der indsamlet empiri gennem relevant materiale såsom litteratur, lovgivning, rapporter mv. 1 Biogassekretariatet er et rejsehold under Naturstyrelsen, som rådgiver kommunerne i forbindelse med planlægningen for biogasanlæg. Se hjemmesiden: http://www.naturstyrelsen.dk/planlaegning/planlaegning_i_det_aabne_land/biogassekretariat/ 10

Empiri/litteratur Projekt (afsnit) Proces Statsforvaltning Nordjylland Grøn vækst, Lovgivning og Litteratur Jordbrugsanalyserne (3.1 og 3.2) Planlægning for biogasanlæg (3.3) Konkretisering Problemidentifikation (3.4) Problemformulering (0) GIS og SDSS Analyseramme (4) Se kapitel 4 for beskrivelse af problemanalysen: teori, empiri og fremgangsmåde. Aalborg Kommune Problemanalyse (5) Konklusion (6) Perspektivering (7) Deduktion: En konkret løsning ud fra en generel teori Induktion: Generel konklusion ud fra konkret empiri. Figur 2 - Metode 11

Projektet forholder sig til brugen af forskellige geografiske informationer, som del af plangrundlaget, i forbindelse med planlægning for biogasanlæg. Det er således relevant at anvende litteratur der kan belyse og anvendeliggøre relevante begreber og metoder indenfor dette fagområde. Derfor anvendes følgende faglitteratur: GIS & Science (Longley, et al. 2005) Regional and Urban GIS (Nyerges og Jankowski 2010) Bogen om GIS og geodata (Balstrøm, Jacobi og Bodum 2006) Denne litteratur anvendes således også til at beskrive og forstå hvorledes geografisk information kan indgå i planlægningsmæssige sammenhænge. Herudfra findes og beskrives også en løsningsmetode, som er anerkendt til løsning til GIS-orienterede projekter. Desuden vil relevante teorier blive anvendt hvis dette findes hensigtsmæssigt. Hvad angår faglitteraturen, teorien og operationaliseringen af denne, henvises til kapitel 4. 2.2 Den videnskabelige tilgang I og med at dette projekt omhandler planlægning med brug af geografisk information, er der tale om et møde mellem to forskellige videnskabelige tilgange, forstået på den måde at planlægningen på mange måder er samfundsorienteret videnskab, mens den databehandling der indgår i arbejdet med geografisk information kan karakteriseres som værende naturvidenskabelig, fordi der tages udgangspunkt i målbare data der kan behandles med brug af matematiske funktioner og sammenhænge. Projektet bliver således en kombination af de to videnskaber. Man skelner overordnet mellem den naturvidenskabelige og den humanistiske tradition. I den naturvidenskabelige tradition søger man objektivt at forklare sammenhænge ud fra kvantitativ empiri, mens man indenfor den humanistiske tradition søger at forstå sammenhænge gennem subjektiv fortolkning af de forhold der undersøges. (Thisted 2011, 28-29) Forskellen kommer endvidere til udtryk idet der overordnet er tale om to forskningsmetoder, hhv. den kvantitative - og kvalitative metode. Den kvantitative metode, hvor man måler og vejer, er som udgangspunkt tilknyttet naturvidenskaben, hvor målet at skabe en objektiv årsagsforklaring. I den kvantitative metode derimod, består data af udtryk og handlinger, og målet er at skabe forståelse, der kan danne baggrund for handling (Thisted 2011, 29-30). I dette projekt er der som udgangspunkt tale om en samfundsvidenskabelig læring idet der skal skabes forståelse for anvendelsen af jordbrugsanalyserne, mens selve vejen dertil er omfattet af nogle GIS-analyser hvortil data fungerer som kvantitativ input og der findes objektive metoder til sammenstilling af disse data. 12

Der er tale om induktion, når man forsøger at lede noget generelt ud fra konkret empiri. Det modsatte, er tilfældet når man har forudindtagede holdninger eller hypoteser om virkeligheden, som man herefter søger at påvise eller afkræfte, hvilket er tilfældet i den hypotetisk-deduktive metode (Thisted 2011, 45). I dette projekt anvendes først den hypotetisk-deduktive tilgang, idet der ud fra viden (litteratur og teori) omkring bearbejdning og anvendelse af geografisk information vil blive udviklet hypoteser (forestillinger) om hvordan de tilgængelige målbare data fra jordbrugsanalyserne kan anvendes i planlægningen. Dette er i Figur 3 - projektets videnskabelige tilgang, illustreret med en grøn pil. Herefter undersøges et konkret tilfælde, planlægningen i Aalborg kommune, hvor der ses på hvorvidt virkelighedens planlægning på dette område stemmer overnes med disse forestillinger. Planlægning for biogasanlæg er i sagens natur ikke kun en problemstilling for Aalborg kommune, men et generelt anliggende for landets kommuner, hvilket også implicit fremgår af den initierende undren (ikke specifik kommune). Dermed forsøges induktivt at udlede generel viden om virkeligheden ud fra den konkrete empiri, hvilket er illustreret med den røde pil. Teori og litteratur Virkeligheden Planlægning for biogas Aalborg Kommune GIS-analyser Figur 3 - projektets videnskabelige tilgang 13

3 Jordbrugsanalyserne og planlægning I den første del af af dette kapitel præsenteres jordbrugsanalyserne og den web-portal som gør dem tilgængelige for brugerne, hvilket hovedsageligt er kommunerne: Hvad er baggrunden for denne portal? Er det et ønske om at fremme brugen af jordbrugsanalyser? Herefter fokuseres på kommunernes opgave med planlægning af biogasanlæg, hvortil jordbrugsanalyserne er tiltænkt en betydelig rolle. Derved skabes et overblik over udfordringerne i forbindelse med planlægningen, hvorved der kan identificeres en relevant problemstilling. 3.1 Jordbrugsanalyserne Ifølge Landbrugsloven 3 skal der i hver valgperiode udarbejdes et sæt jordbrugsanalyser i et samarbejde mellem statsforvaltningen og kommunerne, som skal danne grundlag for hovedsageligt kommunernes planlægning med hensyntagen til de jordbrugsmæssige interesser. (Fødevareministeriet LBK nr 616 af 01/06/2010) Jordbrugsanalyserne bliver således et redskab som kommunerne kan og skal anvende i den kommunale planlægning, der efter strukturreformen også omfatter planlægning i det åbne land. Det er dog op til kommunerne selv at finde ud af hvordan de vil benytte analyserne og det er denne udfordring, der spørges til i den initierende undren; Hvorledes er jordbrugsanalyserne anvendelige i planlægningen for biogasanlæg? I cirkulæret om varetagelse af de jordbrugsmæssige interesser under kommune- og lokalplanlægningen er det nærmere specificeret hvad jordbrugsanalyserne skal indeholde og hvordan de skal indgå i forskellige sammenhænge. De skal således indeholde oplysninger om følgende: 1. arealgrundlaget, jf. 2 i lov om drift af landbrugsjorder, 2. jordbrugserhvervenes natur- og miljøgivne forudsætninger, 3. ejendoms- og bedriftsstrukturen, 4. investeringer i bygninger og kulturtekniske anlæg, herunder markvandingsanlæg, vækst- og drivhuse, gyllesepareringsanlæg, biogasanlæg mv., 5. jordbrugsproduktionens art, omfang og lokalisering, herunder særligt lokalisering af husdyr- og planteproduktion, følgevirksomheder mv. og 6. andre forhold, som Statsforvaltningen finder af betydning for varetagelsen af de jordbrugsmæssige interesser. (Fødevareministeriet CIR nr 9174 af 19/04/2010, 3, stk 2) Angående punkt 6, som er ret uklar, har man hos Statsforvaltningen Nordjylland den opfattelse at det f.eks. er nødvendigt at lave nogle analyser der er møntet på håndtering 14

af de udfordringer som kommunerne står overfor efter Grøn Vækst, herunder planlægning for biogasanlæg. Til udarbejdelse af jordbrugsanalyserne anvendes en række registre med oplysninger om landbruget. Det Generelle Landbrugs Register (GLR) indeholder oplysninger om landbrugsbedrifter og arealer. Oplysninger om husdyr og besætninger findes i det Centrale Husdyrbrugs Register (CHR). (Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri u.d.) De fleste analyser foretages dog med udgangspunkt i Gødningsregnskaberne (GR). Endvidere benyttes data fra den Offentlige Informationsserver (OIS) og det Centrale Virksomheds Register (CVR). 3.2 Statsforvaltning Nordjylland - Jorbrugsanalyser.dk Efter strukturreformen i 2007 har Statsforvaltningen Nordjylland overtaget opgaven med at udarbejde jordbrugsanalyserne for hele landet. Grunden til at opgaven blev tildelt netop Statsforvaltningen Nordjylland fremgår ikke eksplicit af noget materiale, men skal muligvis findes i, at der her var nogle kompetente GIS-medarbejdere der kunne bære opgaven. Den første udgave af jordbrugsanalyserne til kommuneplanerne for planperioden 2009-2013, blev lavet med udgangspunkt i den måde hvorpå amterne hidtil havde udarbejdet jordbrugsanalyserne. Det viste sig dog, at kun få kommuner anvendte analyserne. (Mølgaard 2010, 68) Man vurderede derfor at disse ikke længere var tidssvarende i forhold til den generelle udvikling mht. udveksling af data og digital forvaltning. Digital forvaltning kort fortalt: Med et ønske om bl.a. effektivisering i den offentlige sektor har der i de seneste år været fokus på digital forvaltning. Begrebet dækker over en centralisering og forenkling som betyder at såvel private personer som virksomheder og myndigheder skal have centrale indgange til informationer fra det offentlige (borger.dk, virk.dk, e- boks, skat.dk mv.). Centrale begreber ift. digital forvaltning er standardisering, centralisering, adgang til data mv., hvilket indenfor geografiske data går under betegnelsen Spatial Data Infrastructure (SDI). Indenfor fagligheden Arealforvaltning og planlægning har man set den digitale forvaltning vinde udbredelse gennem etablering af Miljøportalen, PlansystemDK, LifaOIS, tinglysningen, MIA og mange andre systemer hvoraf jordbrugsanalyserne er et af de nyeste. Derfor besluttede man i Statsforvaltningen Nordjylland at etablere webportalen jordbruganalyser.dk, hvorfra man distribuerer jordbrugsanalyserne til brugerne, hvilket fortrinsvis er kommunerne. En af fordelene ved dette er, at kommunerne får lettere adgang til jordbrugsanalyserne i deres egne GIS-systemer. Jordbrugsanalyserne kan dermed lettere knyttes sammen med andre data i kommunernes planlægning og forvaltning, hvilket må antages at forbedre kommunernes beslutningsgrundlag. (Statsforvaltning 2011) Hvis kommunerne skal viderebearbejde på jordbrugsanalyserne i 15

forbindelse med den kommunale planlægning, er det fordelagtigt at de kan hente data ned i deres egne GIS-systemer, og dette bliver muligt når Web Feature Service (WFS) adgangen er udviklet. I mellemtiden gøres datafilerne tilgængelige på anden vis, så kommunerne kan hente dem ned. Men portalen har i sig selv den fordel, at man kan se informationer om de forskellige analyser online, ved blot at holde musen over kortet. Kommunerne efterspurgte adgang og tilgængelighed til data, hvilket i sig selv bliver realiseret vha. portalen. Derudover bliver data opdateret så hurtigt som muligt, hvilket skaber et mere reelt plangrundlag, i modsætning til det tilfælde hvor man kun én gang i hver valgperiode udarbejder analyserne. Dette betyder samtidig at lovgrundlaget er forældet, idet der reelt eksisterer et mere tidssvarende produkt end det der stilles krav til i lovgivningen. Den oftere ajourføring medfører desuden en mulighed for at man kan komme til at se udviklingen over tid, hvilket ligeledes har været et ønske fra kommunerne. Dette er allerede muligt vha. kortet Husdyrtryk fordelt på kystoplande hvor man kan se udviklingen over tid, hvilket anvendes af kommunerne til husdyrgodkendelser. Figur 4 Screen dump. Web-portalen jordbrugsanalyser.dk: visualisering af husdyrtryk og placering af biogasanlæg. I forbindelse med at man er gået over til de nye versioner af jordbrugsanalyser, er man samtidig gået væk fra selv at udarbejde tilhørende tekstanalyser til beskrivelse af kortanalyserne. Det er således alene kommunernes ansvar at drage konklusioner af det de ser, hvilket på sin vis er logisk, idet kommunerne er forvaltningsmyndighed i det åbne land. Omvendt kan man argumentere for, at jordbrugsanalyserne i sig selv udgør en analyse, hvor der er taget stilling til hvordan kortene skal udarbejdes, men i udgangspunktet er der blot tale om informationsformidling. En af de store fordele ved digital forvaltning, er at man kan gøre tingene ens på tværs af grænser, hvilket bl.a. betyder besparelse af ressourcer. I dette tilfælde betyder det at Statsforvaltningen Nordjylland udarbejder landsdækkende analyser, som dels sparer andre myndigheder fra at lave individuelle jordbrugsanalyser, og samtidig gør det muligt at samarbejde på tværs af kommunegrænserne. Dette er en stor fordel i mange 16

planlægningssammenhænge, eksempelvis i forbindelse med biogasanlæg, hvor gødningsoplandet til det enkelte anlæg ikke stopper ved kommunegrænsen. Det var dog også muligt at lave landsdækkende analyser i analog form, men der var et naturligt problem med detaljeringsgraden, hvis man skulle vise hele landet på ét kort. Datakilder - input Databehandling Formidling GLR CVR ConTerra Server KMD GR CHR OIS Statsforvaltning Nordjylland Portal MapGuide Figur 5 - Struktur over jordbrugsanalyser. Kilde: Rasmus Bonderup Pedersen Til udarbejdelse af jordbrugsanalyserne (se Figur 5) indhentes oplysninger fra det generelle landbrugsregister (GLR), det centrale virksomhedsregister (CVR), gødningsregistret (GR), det centrale husdyrbrugs Register (CHR), den offentlige informationsserver (OIS) m.fl. Det private firma ConTerra behandler og distribuerer flere af disse datasæt til en række forskningsinstitutioner, interesseorganisationer og offentlige virksomheder, herunder Statsforvaltningen Nordjylland. Herefter foretages evt. yderlige bearbejdning, hvilket resulterer i de jordbrugsanalyser som uploades til en server der varetages af KMD. Selve portalen er baseret på MapGuide 2. Når man har at gøre med geografiske data og behandling af disse, gennemgår data forskellige trin før de bliver anvendelige i forhold til eksempelvis planlægning, se Figur 6 - Fra Data til visdom. Kilde: Hvis man skal placere jordbrugsanalyserne i denne sammenhæng, kan man sige at de rå data kommer fra forskellige registre som er varetaget af forskellige offentlige myndigheder, eksempelvis Fødevarestyrelsen. ConTerra udvikler for de fleste af analyserne det næste trin hvor data bliver til 2 Open source, web-baseret platform, der muliggør udvikling og implementering af geografiske data. (OSGeo 2011) 17

information ved at Geo-referere og generalisere data. For nogle af kortene er det dog Statsforvaltningen Nordjylland der selv omdanner de rå data til information. Når kommunerne anvender informationen (jordbrugsanalyserne) er det således muligt at kombinere dem med andre data og opnå dokumentation gennem GIS analyser ud fra forskellige scenarier. Jordbrugsanalyserne er således et led i fødekæden mod endelige politiker. Data Information Dokumentation Viden Visdom rå facts Database med data Resultat af GIS-analyser Viden om steder og problemer Politik udviklet Figur 6 - Fra Data til visdom. Kilde: (Longley, et al. 2005, 13) På portalen arbejder man som udgangspunkt med to geografiske enheder: afstemningsområder og Grid-net. Afstemningsområderne svarer til den geografiske afgrænsning af valgområder, og benyttes efter sigende fordi de giver en god afgrænsning i forhold til landdistrikterne og samtidig ligger inden for de enkelte kommuner, mens eksempelvis postdistrikterne bryder kommunegrænserne, hvilket kan blive et problem når man skal tilknytte data der hører til en bestemt kommune. Grid nettet består af celler på 2x2 km og er således mindre pr. enhed, hvilket gør det mere anvendeligt og detaljeret hvis der ses på et lokalt afgrænset område. Fra portalen er det i skrivende stund kun muligt at opkoble via WMS, hvilket indebærer at man får et billede, men ingen tilhørende celle-værdier eller attributter. Når der bliver adgang til WFS, hentes datafilerne, hvilket gør at man kan anvende de tilknyttede informationer til at arbejde videre med i ens eget GIS system. 3 3 Hele afsnittet er baseret på informationer der er opnået gennem praktikopholdet - i særdeleshed som følge af daglige samtaler med Rasmus Bonderup Pedersen, projektleder for jordbrugsanalyserne. 18

3.3 Planlægning for biogasanlæg Danmark har en relativ stor husdyrproduktion, hvilket medfører en stor mængde husdyrgødning, som på normal vis bliver anvendt til markgødning, og dermed udgør en mulig forureningskilde. Med biogasanlæg kan man dels fremstille en renere energi og dels gøre gødningen mindre forurenende, og dermed er udviklingen af disse et bidrag til løsningen af klimaproblematikken. Målsætningen jf. Grøn Vækst mht. biogasanlæg er at 50% af husdyrgødningen i 2020 skal igennem et biogasanlæg, hvilket vil betyde at ca. 3% af Danmarks energiforbrug vil komme fra biogasanlæg. For at disse målsætninger skal opfyldes kræves en effektiv planproces hvor der tages højde for forskellige faktorer. (Biogassekretariatet 2011, 2) Biomasse Input Output Afgasset biomasse: - Udspredning på marker Energiafgrøder, organisk materiale Biogasanlæg Biogas: - Kraftvarmeværk - Gasnettet Figur 7 Flow i forbindelse med biogasanlæg Produktionen af biogas, se Figur 7, sker ved at man kører biomasse, normalvis gylle fra kvæg og svin fra gyllebeholderne på de enkelte landbrug til biogasanlægget. Her gennemgår det forskellige processer som resulterer i at man har biogas og afgasset biomasse, hvor sidstnævnte kan returneres til landbrugene og spredes som gødning. I produktionen af biogas anvender man ligeledes organisk affald, hvoraf en stor andel kommer fra diverse fødevareindustrier, men det kan også komme fra energiafgrøder. Dermed betyder nærheden til disse forsyningssteder også noget for placeringen af anlæggene. Biogassen skal efter produktionen distribueres ud på energimarkedet, hvilket stiller krav til nærheden til gasledninger hhv. kraftvarmeværker. (Biogassekretariatet 2011, 9-12) 3.3.1 Kommuneplanlægning Efter strukturreformen har kommunerne overtaget ansvaret for planlægningen i det åbne land. Som følge af lovændringerne der er kommet i kølvandet på Grøn Vækst skal kommuneplanerne nu også indeholde retningslinjer for beliggenheden af tekniske anlæg, herunder arealer til fælles biogasanlæg, (Miljøministeriet 2011, 2) Der skelnes mellem gårdanlæg og fælles biogasanlæg. Lovbestemmelsen er gældende for de fælles biogasanlæg, der defineres således: 19

( ). Et anlæg betegnes som et fælles biogasanlæg, når der produceres biogas fra organisk materiale, primært bestående af husdyrgødning fra flere jordbrugs bedrifter, der hver især er ejet og drevet af en selvstændig juridisk enhed, der er særskilt matrikuleret. ( ) (Miljøministeriet 2011b) I rapporten for statslige interesser i kommuneplanlægningen 2013 fremgår det som et krav til den kommunale planlægning for fælles biogasanlæg, at der hovedsageligt tages hensyn til beliggenhed i forhold til gylle/husdyrgrundlag. (Naturstyrelsen 2009, 32) Derudover fremgår det at der skal tages hensyn til: Natur- og landskabsfredninger samt beskyttet natur og beskyttet landskab Kulturmiljøer og fredede fortidsminder Vej- og tilkørselsforhold Nabohensyn (Naturstyrelsen 2009, 32) Det fremgår endvidere at lokaliseringen udarbejdes på grundlag af såvel de nyeste jordbrugsanalyser som kommunernes udpegning af særligt værdifulde jordbrugsområder. (Naturstyrelsen 2009, 32) Det er et statsligt mål at der også tages hensyn til tracéer til veje og gasledninger, ligesom det er et mål at kommunerne arbejder sammen i planlægningen. (Naturstyrelsen 2009, 31) Det sidste er et meget væsentligt aspekt, idet forsyningen til det enkelte anlæg i sagens natur ikke stopper ved kommunegrænsen. Den nu tidligere miljøminister Karen Ellemann (V) indgik i juni 2010 en aftale med Kommunernes Landsforening (KL) om tilvejebringelse af mindst 50 kommuneplantillæg vedr. biogasanlæg, inklusiv miljøvurdering, inden kommuneplanrevisionen 2013. Af aftalen fremgår endvidere at kommunerne i planlægningen forpligter sig til at sikre sammenhæng imellem husdyrgødningens tilstedeværelse og biogasanlæggenes lokalisering. (Miljøministeriet 2010) At det lige netop er 50 kommuneplantillæg, begrundes med at ca. 94 % af alle husdyrenheder var fordelt på 50 kommuner ultimo 2007. (Miljøministeriet 2010b) Ud fra et planlægningsmæssigt synspunkt kan man stille spørgsmålstegn ved hvorfor kommunerne skal planlægge for biogasanlæg med brug af jordbrugsanalyserne? Umiddelbart tjener dette alene et formål om at varetage landmændenes økonomiske interesser og det kan jo ikke i sig selv være en kommunal planlægningsopgave. Svaret kunne til dels ligge i at planlægningen er udsprunget af det statslige mål om biogasproduktion af 50% af husdyrgødningen i 2020, hvilket fordrer det offentlige til at 20

skabe rammerne og muliggøre en sådan udvikling. Intentionen med at etablere biogasanlæg er først og fremmest at skabe en mere miljøvenlig energi; så jo bedre muligheder man giver for lokalisering af biogasanlæg, des hurtigere opfylder man de grønne målsætninger. Man kunne også argumentere for at planlægningen skal sikre at man muliggør udnyttelse af de 50 % inden 2020. Hvis man i stedet lod markedet regulere fordelingen af anlæggene kunne man frygte en uhensigtsmæssig placering, hvor det enkelte anlæg havde en fin placering, men var usmart i forhold til den samlede allokering og dermed forhindrede en tilfredsstillende samlet udnyttelse. Af netop samme grund ville det måske være bedre hvis denne fordeling foregik fra centralt hold og ikke var op til den enkelte kommuner. 3.3.2 Regeringsskifte Den forrige regerings plan angående grøn energi, Grøn vækst, handlede i sagens natur om andet end biogasanlæg. Således skal kommunerne eksempelvis også planlægge for placeringen af større husdyrbrug (VK Regeringen 2009, 35). De store husdyrbrug er blevet muliggjort med en ændring i landbrugsloven, der gør at man nu kan etablere jordløse husdyrproduktioner uden et maksimum antal dyreenheder. Biogasanlæggene anvender som nævnt biomasse fra husdyrbrugene, og et at formålene var således at Fremme intensiv husdyrproduktion i nærheden af biogasproduktionen. (Naturstyrelsen 2009, 9) Den forrige regering etablerede en igangsætningspulje på 85 mio. kr. årligt i 2010-2012, til etablering af biogasanlæg. Samtidig blev der taget initiativer til at forbedre rammerne for dyrkning af energiafgrøder samt afsætning af biogassen til naturgasnettet. (VK Regeringen 2009, 40) Det faktum at der ydes støtte til bl.a. etableringen af biogasanlæg kan have den betydning at planlægningen på sin vis har til formål at komme først til mølle. Den nye regering har som noget af det første præsenteret en ny energiplan, kaldet Vores Energi. Hvad angår biogas er forskellen heri at der øges i støtten, både i forhold til etablering og salg af biogas. (S-R-SF Regeringen 2011, 12) Generelt er der i denne plan stor fokus på udnyttelse af biomasse. 21

3.3.3 Lokalisering Der er mange faktorer der gør sig gældende i forbindelse med lokaliseringen af biogasanlæg. Først og fremmest er der en lang række miljøhensyn, arealbindinger, gældende planlægning samt overvejelser ift. placering i landskabet osv. Som det tidligere er nævnt, er det dog et generelt mål at der samtidig tages højde for tilstedeværelsen af en tilstrækkelig mængde husdyrgødning. Hvis man således ønsker at optimere lokaliseringen, bliver jordbrugsanalyserne aktuelle, fordi de - sammen med anden relevant data - kan indgå i en sådan analyse. Det betyder samtidig at de kortprodukter, som statsforvaltningen fremstiller og viderebringer til kommunerne via portalen, skal være anvendelige i planlægningen. I forhold til lokalisering af biogasanlæg, vil det hovedsageligt være relevant at anvende kortet Placering af husdyrbrug, som er et punkt-kort, hvor hvert punkt indeholder oplysninger om antal dyreenheder. Lokaliseringen er en kompleks opgave, så ved at fokusere på ét delelement, altså brugen af jordbrugsanalyser, kan der opnås en konkret viden på netop dette felt. Dette er samtidig aktuelt fordi jordbrugsanalyserne er blevet moderniseret til at kunne indgå i GIS-analyser på lige fod med andre relevante data. I Aalborg kommune er man i gang med udarbejdelsen af et kommuneplantillæg for placering af biogasanlæg, som skal indeholde potentielle placeringsmuligheder og generelle retningslinjer for placering af større fælles biogasanlæg. (Aalborg kommune 2011). I den forbindelse har man afholdt en offentlig fordebat, med udgangspunkt i en række positivområder til placering af anlæggene. Her har man bl.a. brugt en buffer mht. bolig og lugtfølsomme områder ligesom man har frataget områder hvorpå der er forbud mod opførelse af sådanne anlæg. I denne sammenhæng er det interessant at undersøge hvordan man bedst muligt kan anvende jordbrugsanalyserne i den konkrete planlægning, således at projektet ikke kun fokuserer på hvad man kan i teorien, men også hvad man kan i virkeligheden. 3.4 Opsamling og problemidentifikation Jordbrugsanalyserne er på vej til at blive en integreret del af den digitale forvaltning, som bl.a. er karakteriseret ved at data gøres lettere tilgængelige for brugerne, og at data kan bruges på tværs af myndighedsgrænser. Ligeledes er udarbejdelsen af jordbrugsanalyserne nu samlet centralt, ved Statsforvaltningen Nordjylland, hvilket er endnu et kendetegn ved digital forvaltning. Fordelen herved er at man ensarter produkterne, som igen fører tilbage til brugen på tværs af myndighedsgrænserne. Planlægningen af biogasanlæg hænger sammen med andre planmæssige udfordringer der er kommet som en konsekvens af Grøn vækst. Kommunerne skal således også 22

udpege særligt værdifuldt landbrugsjord og lokalisere placeringen af større husdyrbrug. Særligt sidstnævnte har stor sammenhæng med placeringen af biogasanlæg, da man netop anvender biomasse fra husdyrbrug. Derfor ville det være hensigtsmæssigt med en koordineret planlægning hvor man tager højde for husdyrbrugenes og biogasanlæggenes indbyrdes afhængighed. Dette projekt afgrænses i denne henseende til kun at omfatte planlægningen for biogasanlæg. Faktorer der har indflydelse på potentialet for lokaliseringen, eks: - tilstrækkelig mængde husdyrgødning - afsætning på energinettet Faktorer der begrænser lokaliseringen ud fra 'almindelige' planhensyn, eks: - arealbindinger - eksisterende planer - landskabskarakter Figur 8 Planlægning for biogasanlæg er omfattet af mange faktorer Hvis man ser på planlægningen for biogasanlæg isoleret set, er dette aspekt som så meget andet planlægning en kompleks størrelse hvor mange faktorer gør sig gældende. På den ene side findes en række almindelige planhensyn, herunder arealbindinger som begrænser muligheden for placering af biogasanlæg, se Figur 8. På den anden side findes en række konkrete faktorer, som har indflydelse på potentialet. Mængden af husdyrgødning, som fremgår at jordbrugsanalyserne, er et betydeligt element blandt sidstnævnte plus-faktorer og derfor vil det være relevant at se på hvordan jordbrugsanalyserne gennem GIS-analyser kan anvendes til at optimere placeringen af biogasanlæg. Ligeledes ligges til grund at jordbrugsanalyserne eksplicit er nævnt som et værktøj i forbindelse med planlægning for biogasanlæg, jf. de statslige interesser i kommuneplanlægningen 2013. For at skabe en relation til virkelighedens planlægning, vil det samtidig være relevant at undersøge hvordan planlægningen af biogasanlæg håndteres i kommuneplanlægningen. Derfor inddrages Aalborg Kommune, som er i gang med et kommuneplantillæg for biogasanlæg, for at belyse hvordan jordbrugsanalyserne anvendes i en konkret planlægning. 23

3.4.1 Problemformulering Der tages udgangspunkt i den del af planlægningen af biogasanlæg som orienterer sig mod at lokalisere potentialet, samtidig med at der foretages en analyse af Aalborg Kommunes igangværende planlægning jf. problemformuleringen: Hvordan kan jordbrugsanalyserne indgå i planlægningen af biogasanlæg? Problemformuleringen besvares gennem problemanalysen der følger efter en præsentation af relevant litteratur mv. i kapitlet Analyseramme. Som det fremgår af problemformuleringen er udgangspunktet for problemanalysen, brugen af jordbrugsanalyserne, mere præcist i en GIS sammenhæng, idet de eksplicit nævnes som et væsentligt element i planlægningen. I dette ligger implicit en afgrænsning af projektet, således at der udelukkende fokuseres på plus-faktorer jf. Figur 8, og altså hovedsageligt jordbrugsanalyserne. Dermed vil der også blive anvendt andre relevante geografiske informationer som kan sammenknyttes med informationer fra jordbrugsanalyserne. Ved at inddrage Aalborg kommune i problemanalysen, skabes en relation til virkelighedens planlægning, hvor der ses på om jordbrugsanalyserne er anvendelige i den konkrete planproces. Det er således nødvendigt at der opnås viden, både i forhold til de overordnede overvejelser, der gør sig gældende i planlægningen, og samtidig i forhold til de konkrete værktøjer der realiserer disse overvejelser. Mht. Aalborg kommune er det ligeledes væsentligt at belyse deres koordinering med nabokommunerne. Målgruppen for produktet, altså GIS-analyser med brug af jordbrugsanalyserne samt visualiseringer af disse, er de kommunale planlæggere, men samtidig politikerne, idet produktet skal være forståeligt for beslutningstagerne. 24

4 Analyseramme I dette kapitel udarbejdes fundamentet for løsningen af problemet, som blev præsenteret gennem foranalysen og konkretiseret i problemformuleringen. Der er således tale om en planlægningsopgave som indebærer brugen af geografiske informationer, hvorfor det er nødvendigt at redegøre for dels den overordnede forståelse af GIS og SDSS (Spatial Decision Support Systems) og dels de konkrete værktøjer og terminologier der er relevante i den forbindelse. Således vil der først blive redegjort for den måde hvorpå GIS kan indgå som beslutningsstøtteværktøj i den fysiske planlægning. Derefter redegøres for de forskellige måder hvorpå geografisk data kan præsenteres og behandles, herunder de overordnede værktøjer. I forlængelse heraf præsenteres en anvendelig fremgangsmåde for løsningen af problemstillingen. 4.1 GIS og SDSS Geografiske analyser (eng. Spatial Analysis) bruges bl.a. til at omdanne data til brugbar information, som eksempelvis kan anvendes som plangrundlag. Således kan man ved hjælp af forskellige metoder tillægge værdier til data, hvorved der frembringes mønstre, der ikke umiddelbart var synlige. (Longley, et al. 2005, 316) Det er her GIS kommer ind i billedet, fordi det kombinerer teknologier vedrørende databearbejdning, rumlige analyser og kortvisualisering. (Nyerges og Jankowski 2010, 65) Der skelnes i teorien mellem en normativ brug af GIS som eksempelvis kan anvendes til at finde den bedst egnede lokation, og en positiv brug, som kan anvendes til at be- eller afkræfte en teori, altså anvise en sammenhæng mellem forskellige forhold. Den normative tilgang beskrives i videnskaben som en tilgang hvor man anskuer tingene som de bør være, mens den positive tilgang hænger sammen med den hypotetisk/deduktive metode, hvor man forsøger at påvise eller modbevise en teori. (Longley, et al. 2005, 7) Hvad angår lokaliseringen af biogasanlæg er der således som udgangspunkt tale om en normativ brug, idet der søges at finde den optimale lokalisering ud fra nogle givne forudsætninger. Samtidig er det til dels en positiv tilgang, idet den optimale lokalisering er baseret på viden, der må antages at være blevet bekræftet i en positiv forstand. Ofte er planlægningsopgaver eller andre lokaliseringsopgaver omfattet af flere kriterier der hver især har betydning for udfaldet. Til løsning af sådanne opgaver taler man om multicriteria decision making. Der kan være mange interessenter eller politikere som har forskellige overbevisninger om hvad der er bedst, men ifølge en grundsætning indenfor dette felt, er det bedre at interessehaverne/politikerne diskuterer den indbyrdes 25

vægtning af to kriterier, end at de diskuterer hvilket af to konkrete løsningsforslag der er bedst. (Longley, et al. 2005, 378) Målet i forbindelse med denne form for problemløsning, er ofte at minimere, maksimere, finde den korteste rute eller den mindste omkostning. (Longley, et al. 2005, 15) Dette gør sig også gældende i forbindelse med lokaliseringen af biogasanlæg hvor målet, eller rettere en del af målet, er at tage højde for afstanden til forsyningsstederne, men samtidig den korteste afstand til aftagerne. 4.1.1 Vægtning i Multicriteria Evaluation Når man vil gøre flere kriterier med uens indflydelse gældende i forhold til en lokaliserings- eller planlægningsopgave, tager man typisk udgangspunkt i politiker, hierarkier, årsag-virknings-effekter eller subjektive referencer, hvorudfra man kan tildele hvert kriterium en vægt som repræsenterer dets betydning. Vægten, som for alle kriterier sammenlagt er 100 %, siger således noget om det indbyrdes forhold mellem kriterierne. Det er vigtigt at have for øje, at vægtningen for hvert kriterium bliver påvirket af størrelsen af variationen for det pågældende kriterium. (Nyerges og Jankowski 2010, 138-139) Hvis eksempelvis man har to kriterier, hvor det ene spænder mellem værdierne 0 og 1000 og det andet mellem 50 og 100 og de tildeles den samme vægt, så vil kriteriet med den store variation have størst indflydelse på resultatet til trods for at vægten er ens. Dette problem løses ved at lave en inddeling i lige mange klasser, hvorved data gøres sammenligneligt. Der findes forskellige måder at fordele vægtningen kriterierne imellem. Den ene kaldes ranking, og går ud på at rangere kriterierne efter betydning fra vigtigst til mindst vigtig. Herefter tildeles kriterierne en vægt efter en af følgende formler: hvor w j er den normaliserede vægt for kriteriet j, n er antallet af kriterier og r j er den tildelte rangering til det pågældende kriterium. (Nyerges og Jankowski 2010, 139) Begrænsningen i denne metode, består i antallet af kriterier, da rangeringens troværdighed falder i takt med at antallet af kriterier stiger. Dette hænger sammen med at mennesket i gennemsnit kun evner at skelne mellem 7±2 forskellige elementer (Nyerges og Jankowski 2010, 139-140) 26

En anden metode kaldet rating går i al sin enkelthed ud på at fordele 100 point på de forskellige kriterier, hvorefter vægten udregnes: hvor r j er den tildelte rating mellem 0 og 100 (Nyerges og Jankowski 2010, 140) Fælles for disse to metoder er at de ikke bygger på teoretisk funderet matematik, men snarere en logisk matematik, hvilket begrænser deres anvendelse til få kriterier. (Nyerges og Jankowski 2010, 140) Der findes en tredje metode, pairwise comparison, som er mere matematisk kompleks, og som tager udgangspunkt i en opstilling af kriterier, hvorefter disse sammenlignes to og to efter en skala fra 1 til 9. For eksempel sammenlignes kriterium A og B, hvor det vurderes at A er vigtigere end B i en af følgende grader: 1. Samme betydning 2. A er lidt vigtigere end B 3. A er svagt vigtigere end B 4. A er svagt til moderat vigtigere end B 5. A er i moderat grad vigtigere end B 6. A er i moderat til betydelig grad vigtigere end B 7. A er i betydelig grad vigtigere end B 8. A er i høj grad vigtigere end B 9. A er absolut vigtigere end B (Nyerges og Jankowski 2010, 141) Ud fra en sådan parvis sammenligning af alle kriterierne opstilles en matrice hvori diagonalen indeholder værdierne 1, da hvert kriterium sammenstillet med sig selv, er af samme vægtning. Herudfra foretages en række beregninger som ender ud i en vægtning af hvert kriterium. (Nyerges og Jankowski 2010, 140-145) 4.2 Datamodeller og værktøjer Man skelner grundlæggende mellem to forskellige måder at repræsentere geografisk information gennem hhv. diskrete objekter og kontinuerte felter. De diskrete objekter repræsenterer virkeligheden gennem veldefinerede grænser, mens de kontinuerte felter repræsenterer virkeligheden gennem overflader med variable værdier. (Longley, et al. 2005, 70-72) Vektordata (punkter, linjer og flader) kan have tilknyttet adskillige attributter til hvert objekt, hvorimod rasterdata (Grid celler) kun kan tillægges én værdi pr. celle. Som udgangspunkt kan man sige at vektordata er egnede til at repræsentere objekter nøjagtigt ud fra koordinater, mens rasterdata er mere generaliserede. Det skal 27

dog nævnes at rasterdata også kan anvendes til at visualisere diskrete forhold, eksempelvis arealanvendelse (Balstrøm, Jacobi og Bodum 2006, s. 43). Det essentielle i valget af datamodel, er således spørgsmålet om hvad der egner sig bedst til det der skal analyseres eller visualiseres i det enkelte tilfælde. Med netværksanalyser, som er en topologibaseret datamodel, kan man bl.a. beregne forskellige optimeringsorienterede analyser der eksempelvis er baseret på et vejnetværk. (Balstrøm, Jacobi og Bodum 2006, s. 37) Dette kan vise sig at være relevant i denne sammenhæng, hvis man ønsker at beregne hvor stort et opland der er indenfor en given radius. I netværksdata har man knuder, kanter og kredse, hvor kanterne eksempelvis kan angive et vejstykke, mens knuderne er punkter defineret i de steder hvor vejstykkerne krydser hinanden, mens kredse er kanter der afgrænser en flade. I ArcGIS er Network Analyst et værktøj der kan anvendes til ruteoptimeringsproblemer eller lignende. (Balstrøm, Jacobi og Bodum 2006, 37-38) Netværksanalyser kan være meget komplekse fordi der i visse tilfælde skal tages mange faktorer i betragtning ud over køreafstand. Det drejer sig bl.a. om ensretninger, svingforhold mv. (Balstrøm, Jacobi og Bodum 2006, s. 185) Med netværksanalyser kan man også beregne den optimale lokalisering af eksempelvis butikker, og her kan man spørge om lokalisering af biogasanlæg ville kunne allokeres hensigtsmæssigt med en sådan funktion? I forhold til den førnævnte Multicriteria Evaluation kan man i ArcGIS anvende værktøjet Weighted Overlay Analysis, under Spatial Analysis. Heri anvender man flere rasterkort som hver især repræsenterer et kriterium og herudfra kan vægtes indbyrdes, hvilket primært anvendes i planlægningsopgaver eller opfyldelse af kundekrav. (Balstrøm, Jacobi og Bodum 2006, s. 204) Der er således tale om en såkaldt lokal funktion, hvor den enkelte celle i et kort sammenstilles med den tilsvarende celle i andre relevante kort (Longley, et al. 2005, s. 376). Den såkaldte ModelBuilder I ArcGIS er en applikation der gør det muligt, at udvikle modeller hvor outputtet af en given funktion, bruges som input i næste funktion. (ESRI 2011, What is ModelBuilder) Dermed kan man skabe ét samlet workflow, hvor det er let at ændre parametrene og herefter køre modellen igen. Dette tænkes at være anvendeligt i dette projekt, da der er flere kriterier som alle udmønter i input til overlayanalysen. 28