Beretning 2007-2008 GENERAL FORSAMLINGO 8. Åbent og forpligtende fællesskab

Beretning 2007-2008 2 GENERAL FORSAMLINGO 8 Åbent og forpligtende fællesskab

Indledning Heftige overenskomstforhandlinger, Konstruktørforeningens (KF s) arbejde imod forringelser af byggesagsbehandling, og arbejdet for en placering af konstruktøruddannelsen i regi af professionshøjskolerne. Det er nogle af de emner, som du kan læse om i denne beretning for 2006-2008. I denne beretning hæfter jeg mig ved, at KF s medlemstal stiger, og som en følge heraf er KF s medlemsrådgivning i sekretariatet velbesøgt. Ud fra hvad medlemmerne fortæller, er det mit indtryk, at det generelt er godt at være bygningskonstruktør. Vi har dog i de seneste måneder (red. sommer og efterår 2008) set tegn på nedgang i byggeriet i form af flere konkurser end sædvanligt, men arbejdsledigheden for bygningskonstruktører stadig historisk lav og ligger på et niveau på omkring 2 %. Personligt glæder jeg mig også over, at det er lykkedes at få nogle fornuftige overenskomster i hus, til glæde for vores medlemmer. Derudover er jeg meget tilfreds med, at det generationsskifte og den organisationsændring, som foreningens medlemmer vedtog efter generalforsamlingen i 2006, nu er i færd med at blive gennemført. En organisationsændring jeg som valgt fuldtidsformand selv er en del af. Dag for dag kan jeg mærke og se, at vores nye organisation udvikler sig og bliver bedre og bedre, og Konstruktørforeningens arbejde bliver mere og mere synligt for arbejdsgivere, for vores politiske samarbejdspartnere, for medierne og ikke mindst for vores medlemmer. God læselyst Gert Johansen Formand 2

Resume Økonomi 2006 og 2007: Begge år er karakteriseret ved større indtægter og overskud end forventet. Det skyldes alene større medlemstilgang, idet medlemskontingentet har været fastholdt siden 2003. Begge år er der overført større beløb til den fri egenkapital. Organisationsudviklingsprojektet: Bestyrelsen satte i 2004 gang i et organisationsudviklingsprojekt med det formål at modernisere organisationen. Efter generalforsamlingen i 2006 blev reformarbejdet sat i værk i form af en lovpakke om ændring af foreningens love. Den blev sendt til urafstemning og vedtaget. Et af hovedformålene med organisationsændringen er allerede lykkedes til vores fulde tilfredshed. Den nye fuldtidsformand, Gert Johansen, har fået sæde i en række bestyrelser og udvalg, hvor han kan tale bygningskonstruktørernes sag. Det har vist sig, at KF får en langt større gennemslagskraft, når det er formanden og ikke embedsmændene, der går i byen. Ændringen til den mindre bestyrelse har betydet, at hele bestyrelsen nu mødes oftere og bliver inddraget mere end tidligere, hvor det daværende Forretningsudvalg ofte tog over. Bestyrelsen har besluttet, at den efter generalforsamling 2008 vil evaluere forløbet og tage stilling til, om der skal ske ændringer omkring organiseringen af bestyrelsens arbejde. Arbejdsmarkedsområdet/medlemsservice: Overenskomstforhandlingerne 2008 og medlemsrådgivning er de nøgleområder, som de faglige sekretærer i KF s sekretariat brugte mest tid på i 2006-2008. Overenskomstforhandlingerne endte med fornuftige resultater på både det private og offentlige område. Rådgivningen spænder meget vidt f.eks. kontraktgennemgang og hjælp til at forberede jobsamtaler, optjening og afholdelse af feriefridage, varslingsregler ved ferie, sygdomsregler, rettigheder i forbindelse med barsel, og for de offentligt ansattes vedkommende forhandling af Ny løn og lønforhandling ved jobskifte. Mange sager handlede i 2008 om manglende lønudbetaling og konkurser, og vi har i samme periode haft flere sager end sædvanligt om forhandling af aftrædelsesvilkår. Generelt har flere medlemmer været berørt af stressrelaterede sygdomme, og der har i den forløbne 2-årsperiode været et mærkbart fald i antallet af bygningskonstruktører, som har valgt at oprette selvstændig erhvervsvirksomhed. Uddannelse: På uddannelsesområdet er arbejdet præget af uddannelsesreformen for korte og mellemlange uddannelser. Ifølge lovgivningen skal konstruktøruddannelsen til KF s store tilfredshed udbydes på professionshøjskoler, hvor uddannelsen har de bedste forudsætninger for at fastholde det høje faglige niveau og anerkendelsen som en mellemlang uddannelse. Her kan uddannelsen også kan opnå de bedste efter- og videreuddannelsesmuligheder. Ordningen om professionshøjskoler skal evalueres i 2013. Desværre er der allerede kræfter, der arbejder for, at erhvervsakademierne til den tid forsat kan udbyde uddannelsen alene eller i regi af de erhvervsskoler, hvor den befinder sig i dag. KF er også i løbende dialog med Undervisningsministeriet om udformning og effektuering af en lektorbekendtgørelse og om aflønning af lektorer, der er uddannet som bygningskonstruktører. Vi ønsker, at bygningskonstruktører skal kunne undervise bygningskonstruktører, og samtidig ønsker vi at sikre et højt fagligt niveau og en aflønning på niveau med den, som ingeniører med korte ingeniøruddannelser får, når de er lektorer. Vores dialog har desværre lidt under dels folketingsvalget i november og større personalerokader i styrelse og ministerium. Vi er derfor endnu ikke kommet til enighed. Byggeri: KF s varetagelse af konstruktørernes og foreningens politiske interesser på byggeområdet har hovedsageligt været præget af arbejdet med at sikre byggeriets kvalitet på trods af regeringens ønsker om at fjerne byggesagsbehandling ved mindre, ukompliceret byggeri. Internationalt har vi især arbejdet for, at bygningskonstruktørernes uddannelse anerkendes i udlandet, og som spydspids har vi i de forgangne 2 år arbejdet med Fælles sprog fælles mål, fordi bedre byggeri i høj grad handler om kommunikation, og når tingene går galt, skyldes det ofte, at vi simpelthen ikke taler det samme sprog. Temaet har ligget som en underliggende rød tråd igennem mange aktiviteter også i artikler i Konstruktøren. Aktiviteter i regionerne: KF s 5 regioner erstattede pr. 1. juli 2007 de daværende 7 lokalafdelinger. Regionernes opgaver er at deltage i aktiviteter og repræsentation på de 5 uddannelsessteder, medvirke ved lokale arrangementer, medvirke til opstilling af kandidater til bestyrelsen og medvirke til hvert andet år at arrangere Den Regionale Konstruktørdag. Regionerne har siden 1. juli 2007 arrangeret et hav af studieture, virksomhedsbesøg, familieudflugter, foredrag og lignende. Nogle regioner er mere aktive end andre, men generelt betragtet er der et højt aktivitetsniveau i alle regioner. Fotos i beretningen: Thomas Willads og VIA University College. 3

Økonomi 2006 og 2007 Konstruktørforeningens (KF s) regnskabsår følger kalenderåret, derfor er de regnskaber, der forelægges generalforsamlingen, regnskaberne for 2006 og 2007, selv om den afsluttende generalforsamlingsperiode er for 2007 og 2008. KF har en sund økonomi og takket været en stadig større medlemstilgang, har kontingentet kunne holdes på samme niveau siden 2003. Bestyrelsen er forsat af den holdning, at KF s fri egenkapital, der investeres i obligationer, skal have en størrelse, der både kan dække KF s økonomiske forpligtigelser og samtidig skal kunne være garanti ved evt. konflikt. Egenkapitalens størrelse fremgår af KF s aktiver og passiver i årsregnskaberne, der forelægges på generalforsamlingen. 2006 2006 sluttede med et pænt resultat. Kontingentindtægter blev større, end der var budgetteret med på grund af en større medlemstilgang. Det betyder i sidste ende et overskud, selv om der er budgetteret med et underskud. Medlemstilgangen og en stram økonomistyring betød, at vi kom ud med et overskud på kr. 1.099.230,-. Heraf blev kr. 753.317 overført til den fri egenkapital, kr. 45.000,- til innovationspuljen og kr. 300.913 til KF s støttekasse. 2007 2007 sluttede også med et pænt resultat. Her var budgetteret med en medlemstilgang, der blev større end forudsat. Det betyder, at det overskud, der var budgetteret med, for at egenkapitalen kunne fastholdes på det ønskede niveau i forhold til KF s stigende omkostninger, blev større end budgetteret. Overskuddet blev på kr. 2.111.920,-. Heraf blev kr. 1.757.048,- overført til den fri egenkapital, kr. 350.000,- til ombygning af lokaler i 2008 og kr. 4.872,- til KF s støttekasse. Der blev ikke overført midler til innovationspuljen, da den havde den størrelse, man har besluttet, at den skal have på ca. kr. 240.000,-. Beløbet til ombygningen af lokaler blev prioriteret, da KF s bestyrelse efter organisationsændringen er blevet mindre, så der fremadrettet er behov for et mindre mødelokale. Til gengæld er der med en forsat udvidelse af medarbejderstaben et stigende behov for flere arbejdspladser. 13.500 13.000 12.500 12.000 11.500 11.000 10.500 10.000 9.500 9.000 8.500 8.000 7.500 7.000 6.500 6.000 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 Blå kurve - Kontingentindtægter Rød kurve - Omkostninger Som det ses af tabellen er foreningens indtægter stærkere stigende end omkostningerne. Den udvikling er fortsat i 2006 og 2007. Begge år er karakteriseret ved større indtægter og overskud end forventet. Det skyldes alene større medlemstilgang. 4

Organisationsudviklingsprojektet I begyndelsen af 2004 besluttede bestyrelsen at sætte ekstraordinært ind på at udvikle KF s organisation. Årsagerne var mange. Bestyrelsen ønskede blandt andet at foregribe et forestående generationsskifte i ledelsen af sekretariatet og i bestyrelsen, idet en ny ledelse ikke kunne forventes af have samme personrelaterede og -afhængige samarbejde som den daværende bestyrelsesformand og sekretariatsleder havde. Endnu en årsag var ønsket om en mindre bestyrelse og en fuldtidsformand, så beslutningsvejene i det politiske arbejde blev hurtigere, og så Konstruktørforeningen med en fuldtidsformand i spidsen blev mere synlig. På generalforsamlingen i 2006 forelagde bestyrelsen derfor, efter et intens udviklingsarbejde, en reformpakke, der kom til udtryk i en række lovændringer, og som efterfølgende blev vedtaget ved urafstemning med generalforsamlingens anbefaling. Reformpakken betød i hovedtræk: At 7 lokalafdelinger ændredes til 5 regioner pr. 1. juli 2007 At Forretningsudvalget nedlagdes pr. 1. januar 2007 (Forretningsudvalget varetog beslutninger om foreningens drift og økonomi) At antallet af bestyrelsesmedlemmer ændredes fra 15 til 9 inkl. formand. At KF s valgte formand pr. 1. juli 2007 skulle være honorarlønnet fuldtidsformand. Efterfølgende blev der udskrevet valg, således der kunne vælges ny formand og nye regionsledelser i stedet for de gamle afdelingsledelser. Den daværende formand Ole Binderup Jørgensen ønskede ikke genvalg. Derfor indstillede, anbefalede og anmodede en enig bestyrelse bestyrelsesmedlem Gert Johansen om at stille op til valg som ny formand for KF og da der ikke blev opstillet modkandidat, blev Gert Johansen valgt ved fredsvalg. Med valget af Gert Johansen blev KF styrket politisk udadtil, og derudover blev der også taget hul på det af bestyrelsen planlagte generationsskifte. Næste skridt er ansættelse af en ny sekretariatsleder, der skal afløse KF s forretningsfører igennem mange år, bygningskonstruktør Jens Staunsager Larsen, der har valgt at stoppe inden udgangen af 2009. Ved overgangen til en fuldtidsformand er et af hovedformålene med organisationsændringen allerede lykkedes til vores fulde tilfredshed. Gert Johansen har fået sæde i en række bestyrelser og udvalg, bl.a. i FTF-A s bestyrelse, FTF s uddannelsesudvalg og som suppleant i FTF s forretningsudvalg, hvor han kan tale bygningskonstruktørernes sag. Det har vist sig, hvad vi også forventede, at KF får en langt større gennemslagskraft, når formanden går i byen i stedet for som tidligere, hvor vi måtte sende embedsmænd. Ændringen til den mindre bestyrelse har betydet, at hele bestyrelsen nu mødes oftere og bliver inddraget i flere områder end tidligere, hvor det daværende Forretningsudvalg tit tog over. Bestyrelsen har besluttet, at den efter denne generalforsamling vil evaluere forløbet, og der skal tages stilling til, om der skal ske ændringer især omkring bestyrelsens eget arbejde vedrørende politiske beslutninger. Formand og Bestyrelse Sekretariat Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland Konstruktørforeningens nye organisation. 5

Arbejdsmarkedsområdet Overenskomstforhandlinger med Danske Arkitektvirksomheder Overenskomstforhandlingerne med arbejdsgiverforeningen Danske Arkitektvirksomheder blev dramatiske, som det er sædvane denne gang lykkedes det dog at få et forlig i hus for perioden 2008-2009-2010 uden Forligsinstitutionen. Det skete på trods af et altomfattende lock outvarsel fra arbejdsgiversiden. En af grundene, til at vi fik et forlig, var, at det lykkedes Konstruktørforeningen (KF) og Arkitektforbundet at opbygge ikke blot et forhandlingsfællesskab, men også et tillidsfuldt samarbejde som holdt hele vejen gennem forhandlingsforløbet og for den sags skyld stadig holder. Resultatet af forhandlingerne blev, at der både blev aftalt forbedrede barselsregler med 6 ugers betalt orlov til fædre og 20 uger til mødre, og løn/pensionsstigninger på 12,8 fordelt med 5 % de første to år og 2,8 % i 2010. Dermed nærmer pensionsordningen sig så småt niveauet på andre områder med stigning fra 7,6 til 9,6 % de næste år - selv om der stadig mangler noget! Overenskomst 08 er dog endnu ikke helt afsluttet. KF har sammen med TL og Arkitektforbundet anlagt en voldgiftssag mod Danske arkitektvirksomheder, idet vi mener, at de lønskalaer, som arbejdsgiverne har udgivet, er beregnet forkert. Lønskalaerne ligger efter vores opfattelse lavere, end vi aftalte under overenskomstforhandlingerne Overenskomstforhandlinger med Kommunernes Landsforening og Danske Regioner Forhandlingerne på disse områder blev som tidligere gennemført i to dele. Først indgik Forbundet af Kommunale Tjenestemænd og overenskomstansatte (KTO) en rammeaftale, der omhandler de generelle lønstigninger og fælleskrav som f.eks. forbedringer på barselområdet. Herefter gennemførte KF så sin organisationsaftale, der lå udover KTO-aftalen. Det lykkedes denne gang for KTO og KF at forhandle to gode resultater hjem. Nogle mener, det er det bedste resultat i mange år, men forventningerne hos de ansatte var også store denne gang. Det lå i luften, at der godt kunne komme en storkonflikt. Flere, blandt andet fagforeningerne FOA og BUPL, mente, at KTO-rammen var for lille og gik derfor ud af forhandlingssamarbejdet og i strejke. KTO-rammen, der omfatter generelle lønstigninger, den skønnede lønstigning fra reguleringsordningen, kompensation for personalegoder, en forhøjelse af ferietillægget og forbedringer på de bløde områder, blev på i alt 8,30 %. KF s egen ramme blev anvendt til forbedringer af grundlønningerne, forhøjelse af pensionen, lokal løndannelse, forhøjelse af ATP og seniordage. Rammen blev på 4,5 %. Den samlede ramme blev således på i alt 12,8 %. Ny-Løn aftalen blev igen indgået i et samarbejde med en hel række organisationer, men desværre blev resultatet, at der kun er en reel mulighed for en individuel lønforhandling i det 3. overenskomst år. Dette kan efterlade nogle nyansatte, de yngre, i en klemme, da de så kun stiger de første år med de generelle procenter, som alle får. Medmindre der i den enkelte kommune er de såkaldte tilbagefaldsmidler (lønmidler, der bliver frigivet, når medarbejdere forlader kommunen), eller hvis kommunen vælger at honorere udover, hvad der er aftalt som minimumslønstigninger til lokal løndannelse. Det samlede resultat blev stemt hjem med et stort flertal af KF s medlemmer, ligesom det samlede KTO-resultat blev stemt hjem af et stort flertal i de tilbageværende KTO organisationer. Overenskomstforhandlingerne endte i 2008 med fornuftige resultater på både det private og offentlige område. 6

Overenskomstforhandlinger med Staten Forhandlingerne på dette område gennemføres på samme måde som på det kommunale område. Først forhandler fællesskabet i dette tilfælde Centralforeningernes Fællesudvalg (CFU), og efterfølgende forhandler de enkelte organisationerne. Den samlede økonomiske ramme blev også her 12,8 %. CFU brugte flere midler til generelle lønstigninger nemlig 8,17 %, hertil kom så skønnede midler til lønreguleringsordningen og lokal løndannelse og kompensation for personalegoder på 2,43 %. Til organisationsforhandlingerne og andre områder, de såkaldte bløde krav, blev afsat 2,20 %. Herudover blev der aftalt en række forbedringer til overenskomsten bl.a. omkring efter- og videreuddannelsesmulighederne og en ny tillidsmandsordning. En for KF vigtig ting var, at vi fik Landsstyret til at erkende, at vi var på samme uddannelsesniveau som diplomingeniørerne, og at KF s medlemmer udførte opgaver på samme niveau som disse. Derfor er det protokolleret, at der i aftaleperioden skal gennemføres drøftelser med henblik på at få udlignet lønforskellen. Der var således lidt færre midler til organisationsforhandlingerne end på det kommunale område, til gengæld indgår midlerne til lokal løndannelse ikke i organisationspuljen. Midlerne til organisationspuljen blev skævdelt imellem organisationerne, og KF opnåede ved denne skævdeling en større pulje end gennemsnittet. Disse midler blev anvendt til en forhøjelse af basislønnen og pensionsbidraget. Overenskomstforhandlinger med Grønlands Hjemmestyre Forhandlingerne med Grønlands Hjemmestyre og den grønlandske kommuneforening er netop blevet gennemført i uge 39. Der blev opnået et acceptabelt resultat med en bruttoramme på 9,81 % over en periode på 2 år løbende fra 1. april 2008 til 1.april 2010. Hjemmestyret ønskede en aftaleperiode på 3 år, men KF ville kun være med til en periode på 2 år, da inflationen p.t. er meget høj i Grønland. Resultatet er godkendt af KF s bestyrelse, og i skrivende stund afventer vi en tilsvarende godkendelse fra de grønlandske arbejdsgivere. KF havde denne gang prioriteret to krav højt, nemlig en væsentlig stigning på slutløn, så KF s medlemmer kom nærmere AC ernes slutløn, samt en forhøjelse af stillingstillæggene så de kom på niveau med AC ernes tillæg. Begge ting lykkedes. - Den 1.april 2008 stiger lønnen med 4,50 %, rådighedsforpligtigelsen pr. kvartal, før der udbetales overarbejdsbetaling, blev nedsat fra 30 til 25 timer, og tillæggene blev hævet til AC niveau, dog uden at der kom pension på tillæggene, da vi prioriterede slutlønnen højere. Især på arkitektområdet blev overenskomstforhandlingerne 2008 dramatiske, men på trods af et altomfattende lock out-varsel fra arbejdsgiversiden lykkedes det denne gang at få sat en pæl i jorden og et forlig i stand for perioden 2008-2009-2010 uden Forligsinstitutionen. - Den 1. april 2009 stiger lønnen med 2,91 %, og sluttrinet ved 9 års anciennitet hæves med 1225,- kr. pr. måned. 7

Medlemsservice - Før ansættelsen I den medlemsservice som vi yder før en ansættelse, har vi især vejledt om forberedelse til jobsamtaler, løn og på kontraktgennemgang Alt med fokus på individuel rådgivning tilpasset den enkeltes behov og baseret på dybdegående kendskab til både offentligt og privatansatte bygningskonstruktørers arbejdsvilkår og ofte også de vilkår, de enkelte arbejdsgivere tilbyder. Rådgivningen spænder vidt: Arbejdsmarkedsintroduktion for nyuddannede Dimittender er blevet tilbudt et lille arbejdsmarkedskursus i form af et heldagsarrangement for 7. semester på den enkelte skole med indbygget jobsøgningskursus og introduktion til de forskellige brancher og de meget forskellige vilkår som bygningskonstruktører kan blive tilbudt. Jobskifte/brancheskift De mere garvede bygningskonstruktører har haft stor gavn af at sende deres kontrakter ind ved jobskifte især selvfølgelig ved brancheskift til helt nye vilkår og ny overenskomst, men også inden for samme branche: F.eks. ansættes de fleste i bygge-/entreprenørbranchen stadig på individuel kontrakt, selv om virksomheden er med i Dansk Byggeri og som sådan omfattet af Teknikeroverenskomsten, fordi de fleste bygningskonstruktører helt legalt - kan undtages fra overenskomsten på grund af deres tilsynsansvar. Det stiller store krav til kontrakten, hvis man vil have de goder med, som ikke er dækket af funktionær- og ferielov: F.eks. pensionsordning, den 6. ferieuge og meget mere. Det offentlige område Det primære arbejde her har været lønforhandlingerne, inden medlemmet tiltræder stillingen. For øjeblikket er der rigtig mange nyansættelser og flytninger fra en kommune til en anden. Disse skift sker oftest for at opnå en højere løn, og det lykkedes. Tendens til flere standardkontrakter Igennem 2006-2008 har vi set en glædelig tendens til, at flere ansættelser sker på grundlag af standardkontrakter. Som eksempler kan nævnes de offentlige arbejdsgivere, Danske Arkitektvirksomheder, men også en del af de større entreprenører. Her ligger vægten i rådgivningen på introduktion af standardvilkårene for medlemmet og på kontrol af, om standardvilkårene er fraveget det er ofte helt umuligt at gennemskue, hvis man ikke kender fagområdet og standardkontrakten i forvejen. I de senere år har ansættelser hos de rådgivende ingeniørfirmaer været i vækst. Også her er vilkårene mere og mere standardiserede men de enkelte virksomheder anvender deres egne ofte meget forskellige standarder. Ligesom på de andre områder ligger styrken i KF s rådgivningskoncept i, at vi har kendskabet til alle disse forskellige standarder på forhånd ofte helt ned på virksomhedsniveau. Jobløn og stressforebyggelse På entreprenørområdet har der ofte været fokus på vejledning i, hvordan man får suppleret de lovpligtige vilkår med overenskomstmæssige goder, som skal sikres ved overenskomsthenvisning eller ved tilføjelser til kontrakterne. Derudover har vi gjort en del ud af, at fast løn uden øvre arbejdstid/overarbejdsbetaling stiller store krav til arbejdsgivers moral: Det har her været vigtigt at forebygge stress/udbrændthed ved at få bevidstgjort medlemmet om de faldgruber, der ligger i ikke at få sagt fra løbende eller i sidste ende ved at skifte job, hvis det ikke har hjulpet at pege på problemerne med for mange opgaver/for lidt tid. På det kommunale område har vi set flere medlemmer, der rammes af stress, men i disse tilfælde skyldes det ofte dårlig ledelse og mangel på arbejdskraft. Internationalisering I 2006-2008 har en del bygningskonstruktører haft glæde af at få lettet overgang til job i udlandet, enten ved kontraktgennemgang eller ved brug af KF s gensidige anerkendelsesaftaler inden for EU. Med højkonjunktur og rekordlav ledighed blandt bygningskonstruktører har et stigende antal udenlandske statsborgere, uddannet som bygningskonstruktører i Danmark, søgt om arbejds- og opholdstilladelse. KF har været på listen over høringsberettigede organisationer, som Udlændingeservice (før Udlændingestyrelsen) bedt om hjælp til at få vurderet, om løn- og ansættelsesvilkår var normale efter danske forhold. Det har på det seneste været en stor opgave p. gr. a. en ledighed på kun 1-2 %. Her har KF bidraget til, at der ikke skabes løn- og vilkårsdumping ved at afgive høringssvar på konstruktørområdet. Ingeniør 10% Ejendomsadm. 14% Finans/forsikring 9% Region/kom. 19% Staten 2% Arkitekt 23% Entreprenør 23% Bygningskonstruktører fordelt efter ansættelse i forskellige brancher. 8

Medlemsservice - Under ansættelsen Under ansættelsen har vi rådgivet vores medlemmer om rettigheder eller hjulpet dem med at løse konkrete problemer. Rådgivningen har spændt vidt. F.eks. optjening og afholdelse af feriefridage, varslingsregler når der skal holdes ferie, hvordan man skal forholde sig ved sygdom, rettigheder i forbindelse med barsel og meget mere. Når det gælder ansættelse i Grønland har vægten ligget på rådgivning om, at vilkårene basalt er helt anderledes end danske ansættelsesvilkår. Her gælder den danske funktionær/ferielov ikke, og vores Grønlandsoverenskomst rummer en række vilkår, som er ukendte i Danmark. Også her drager medlemmerne fordel af KF s kendskab til de lokale forhold. Manglende løn De konkrete sager har navnlig det seneste års tid ofte drejet sig om manglende betaling fra arbejdsgiverens side; enten hvor der betales forkert løn og pension, eller der slet ikke betales, det sidste gælder især feriepenge til fratrådte medlemmer. Ofte er en henvendelse fra KF tilstrækkelig til at få forholdene bragt i orden, men det sker, at KF må indgive konkursbegæring mod arbejdsgiveren for at sikre, at medlemmet får sin betaling gennem Lønmodtagernes Garantifond (LG). Konkurser Antallet af konkurser har været stigende det seneste års tid, primært har typehus- og entreprenørvirksomheder været berørt, men på det sidste er også arkitektvirksomheder blevet ramt af konkurser. KF bistår medlemmerne med at anmelde krav til Lønmodtagernes Garantifond og kan yde lån, så længe sagen er under behandling hos LG. Stressrelateret sygdom Flere medlemmer har været berørt af stressrelateret sygdom, typisk i forbindelse med meget overarbejde som følge af højkonjunkturen i byggeriet, dårlig ledelse og mangel på arbejdskraft i sær i den offentlige sektor. KF har afholdt en række kurser om emnet, og Konstruktøren har haft flere temanumre om stress for at hjælpe medlemmerne med at forebygge og håndtere stresssituationer. I svære tilfælde af stress med deraf følgende sygemelding har et stigende antal medlemmer de seneste år haft brug for et samtaleforløb hos KF s erhvervspsykologer med henblik på tilbagevenden til arbejdsmarkedet. På det offentlige område var der i 2007 og 2008 store problemer efter kommunesammenlægningerne bl.a. med dårlig struktur og store sagsbunker. Det har påvirket hele området og selvfølgelig også den enkelte. Det ser ud til, at problemerne er ved at være på retur, men der er stadig sager, der skal løses lokalt med assistance fra vores tillidsfolk og sekretariatet. Arbejdsskader Medlemmer, der er kommet ud for en arbejdsskade, har haft mulighed for at hente råd og vejledning hos KF s socialrådgiver. Lønforhandling og coaching KF har også rådgivet i forbindelse med lønforhandlinger, hvor vi bl.a. på baggrund af relevante statistikker og en snak om arbejdsopgaverne har klædt medlemmerne på. Uanset om de var tilknyttet entreprenørbranchen, produktion, arkitektvirksomheder, rådgivende ingeniørfirmaer eller andet. På det offentlige område har rådgivningen hovedsagligt drejet sig om forhandlingerne om lokal løndannelse, hvor vi dels har hjulpet vores tillidsmænd og dels har ført individuelle forhandlinger for det enkelte medlem. Disse forhandlinger kørte på det højeste i 2006 og 2007, hvor der skulle forhandles for alle i begge år samtidig med, at man var lige midt i kommunesammenlægninger. Disse forhandlinger gik rigtigt godt og har betydet, at gennemsnitslønnen steg, og det selv om der er ansat mange yngre bygningskonstruktører. I de sager, hvor vi ikke nåede et resultat med den lokale arbejdsgiver, har vi kørt sagen videre enten i Kommunernes Landsforening, Danske Regioner eller Personalestyrelsen. Medlemmerne efterspurgte i 2006-2008 i højere grad end tidligere coaching og hjælp til at håndtere forskellige situationer under ansættelsen. Problemer er på den måde ofte taget i opløbet, inden de udviklede sig til deciderede konflikter/sager. Også i fastlåste lønforhandlinger har et stigende antal medlemmer haft glæde af en egentlig coaching, hvor planlægning af lønforhandlingen og forarbejdet til den har været i fokus: Hvem i organisationen skal arbejdsindsatsen synliggøres overfor, hvilke alliancepartnere kan man finde, som vil og kan give én et godt image i organisationen. Afskedigelser Det private arbejdsmarked har i den seneste tid været præget af en mindre stigning i antallet af opsigelser, primært på entreprenørområdet, og dermed er der også flere situationer, hvor KF har forhandlet fratrædelsesaftaler på plads, så medlemmerne ofte har fået bedre fratrædelsesvilkår, end lovgivningen foreskriver. Det var meget få tilfælde, hvor det var nødvendigt at anlægge sag ved domstolene for at sikre medlemmerne deres rettigheder. I de fleste sager opnå- 9

ede vi forlig, inden det kom så vidt. Der har været en markant stigning i sager for medlemmer, der efter fratræden, ikke fik afregnet deres tilgodehavende overarbejde eller feriepenge. I de situationer har det flere gange været nødvendigt at true med indgivelse af konkursbegæring, før pengene efter længere tids tovtrækkeri blev betalt. På det offentlige arbejdsmarked har der også været afskedigelser, men ikke flere end normalt. Disse bunder for det meste i personlige forhold, og er derfor løst uden fagretslige problemer. Fagretslige sager - retshjælp For så vidt angår retssager, har KF en igangværende retssag om usaglig bortvisning og manglende betaling af løn og feriepenge. Tre sager vedrørende manglende bonusbetaling er blevet sendt til advokat, heraf er en sag forligt, efter der var udtaget stævning, men før sagen kom for retten, og en sag er klar til, at der udtages stævning. Den sidste sag er afsluttet ved retsmægling, hvor medlem og arbejdsgiver selv nåede frem til en løsning med bistand af en mægler udpeget af retten. Ved en retsmægling er det ikke de juridiske argumenter, der nødvendigvis vejer tungest. Hovedformålet med retsmæglingen er, at parterne i fællesskab finder frem til årsagerne til konflikten og sammen finder den løsning, der i størst muligt omfang tager hensyn til begge parters behov og interesser. I Grønland er der trukket på retshjælpsordningen til at få udbetalt honorar for påtagelse af konkurrenceklausul og til at få en bortvisningssag udenretligt forligt. Højkonjunkturperiode og mange vellykkede forlig, hvor sagerne er blevet klaret af KF s konsulenter gennem forhandling, har tilsammen gjort, at de seneste par år har været præget af relativt få voldgifts- og retssager. At konjunkturerne er vendt eller i hvert fald har toppet, kan vi se på, at der siden foråret 2008 og frem til september er opstartet flere konkurssager og afskedigelsessager end i hele det foregående 1½ år. Hvor mange af dem, der ender med retssager, er det svært at skønne over endnu, men erfaringen er selvsagt, at flere forhandlingssager også betyder flere sagsanlæg alt andet lige. De selvstændige I den forløbne 2-årsperiode har der været et mærkbart fald i antallet af bygningskonstruktører, som har valgt at gå vejen som selvstændige. Det skyldes, at den gruppe, som vælger at forsøge sig som selvstændige af nød som alternativ til ledighed, har været nærmest ikkeeksisterende i en periode med ledighedstal mellem 1 og 2 %. Rådgivningen har derfor mest været koncentreret om selvstændigt bierhverv og de problemer, man skal være opmærksom på dels i forhold til sit ansættelsesforhold, dels i forhold til afgrænsning af opgaverne, så der ikke opstår behov for den fordyrende rådgiverforsikring. KF vil i den kommende 2-årsperiode prøve at søge nye samarbejdspartnere blandt andre organisationer i forsøg på at forbedre tilbuddene på området både i form af bedre efteruddannelse (opstart af tegnestue) og i form af forsikringsrabatter. Ledighed - Bygningskonstruktører 12 Pct. 10 8 6 4 2 0 2003 2004 2005 2006 2007 2008 jan feb mar apr maj juni juli aug sep okt nov dec Antallet af konkurser har været stigende det seneste års tid, primært har typehus- og entreprenørvirksomheder været berørt, men på det sidste er også arkitektvirksomheder blevet ramt af konkurser. Også ledigheden er stigende efter en lang periode med meget lave ledighedstal. 10

Uddannelsesområdet På uddannelsesområdet har Konstruktørforeningen især arbejdet på at påvirke de senere års politiske reformarbejde af korte og mellemlange uddannelser. Det omfatter blandt andet lovgivning om de nye professionshøjskoler og erhvervsakademier og en generel rammelovgivning for korte og mellemlange uddannelser. Professionshøjskoler Lovgivningen om de nye professionshøjskoler blev vedtaget i 2007. KF fik sat et vigtigt fingeraftryk og sikret, at konstruktøruddannelsen senest i år 2015 hører hjemme i regi af professionshøjskolerne. Fra start af er konstruktøruddannelsen kun kommet med i én professionshøjskole, CVU Vitus Bering i Horsens, der er kommet ind under VIA University College, professionshøjskolen i Region Midtjylland. De resterende fire udbydere af konstruktøruddannelsen befinder sig fortsat i regi af erhvervsakademierne. Det er KF s holdning, at konstruktøruddannelsen så vidt muligt skal med i professionshøjskolerne. KF var derfor meget aktiv i det poliske billede op til lovens vedtagelse. KF fik bl.a. foretræde for Folketingets uddannelsesudvalg og havde møder med flere folketingspolitikere her i blandt ordførerne på uddannelsesområdet, og vores synspunkter og ønsker blev i vidt omfang hørt. De erhvervsakademier, der ønsker at udbyde professionsbacheloruddannelser som konstruktøruddannelsen, SKAL gøre det i partnerskab med en professionshøjskole eller ved at overdrage uddannelsen til professionshøjskolen med det samme. Senest i 2015 skal alle PB-uddannelser som udgangspunkt alene udbydes af professionshøjskolerne. Det vil sikre, at konstruktøruddannelsen forsat har et højt niveau som en professionsbacheloruddannelse. MEN der har dog sneget sig et men ind. Der skal nemlig foretages en evaluering i 2013, og vi ved allerede, at flere håber og vil arbejde for, at erhvervsakademierne til den tid får lov til forsat at udbyde uddannelsen, og det muligvis med en udlicitering til de erhvervsskoler, de befinder sig på i dag. Derfor arbejder KF lige nu på at præge arbejdet med oprettelsen af de nye erhvervsakademier og professionshøjskoler. Det sker eksempelvis ved at være synlige på skolerne og arbejde for at få pladser i bestyrelser, uddannelsesudvalg og uddannelsespolitiske netværk. I forbindelse med Gert Johansens tiltræden som fuldtidsformand i KF, har KF således været på rundtur hos de 5 udbydere af konstruktøruddannelsen. KF gentager denne rundtur her i efteråret 2008, hvor der igen er ved at komme gang i det politiske arbejde efter folketingsvalget i november 2007, og hvor oprettelsen af de nye erhvervsakademier og professionshøjskolerne er i gang. Konstruktørforeningen er repræsenteret i uddannelsesudvalg på alle fem uddannelsessteder for bygningskonstruktører. Herudover er KF i færd med at sikre sig bestyrelsespladser i FTF s regionsbestyrelser. Disse bestyrelser er nemlig blevet tildelt en plads i bestyrelserne på de enkelte professionshøjskoler, og ad den vej får KF gode muligheder for at præge udviklingen. Indtil videre er det lykkedes KF at få plads i disse bestyrelser i Region Midtjylland og til dels i Region Hovedstaden og Region Nordjylland, hvor vi har fået valgt suppleanter ind. Derudover er KF med i Erhvervsakademiuddannelsesudvalget for Bygge og Anlæg, der i forbindelse med dannelsen af de nye erhvervsakademier og professionshøjskoler ændres til et såkaldt 19 udvalg. Dette udvalg har til opgave at give uddannelsesstederne input og rådgivning om, hvad der sker i byggebranchen. Ny uddannelseslovgivning Den sidste pind i reformen omhandler de korte - og de mellemlange videregående uddannelser og Erhvervsakademiskolerne. Arbejdet med denne lovgivning blev påbegyndt i starten af det nye folketingsår i oktober 2007, og formålet er at udarbejde en fælles rammelov for korte- og mellemlange videregående uddannelser, som skal medvirke til at sikre de studerende mulighed for hele tiden at kunne bevæge sig videre i uddannelsessystemet. Der må med andre ord ikke være blindgyder for den, der ønsker at videreuddanne sig. Arbejdet med uddannelseslovgivningen blev sat i bero i forbindelse med folketingsvalget i november. Det er så småt genoptaget (red. september 2008). Opkvalificering af undervisere (Lektorbekendtgørelsen) KF ønsker, at der på bygningskonstruktørudddannelsen undervises på et højt kvalificeret niveau. I den forbindelse er KF i løbende dialog med Undervisningsministeriet, dels om udformningen af en lektorbekendtgørelse, og dels om hvordan den effektueres på uddannelsesstederne. Foreningen er gået positivt ind i arbejdet med løbende at opkvalificere underviserne, og vi har sagt ja til, at nuværende og fremtidige undervisere skal godkendes som lektorer. Det er vigtigt for os, at bygningskonstruktørerne, selv om vores uddannelse er en mellemlang videregående uddannelse, KAN fortsætte med at undervise på konstruktøruddannelsen, og at de KAN godkendes som lektorer. (Normalt skal man have taget en lang videregående uddannelse for at kunne blive lektor). Når konstruktører underviser, opnår vi, at de studerende får nogle rollemodeller, som de kan forholde sig til. Byg- 11

ningskonstruktører er desuden den eneste faggruppe, der er i stand til at formidle og sammensætte den undervisning, der er nødvendig for at give undervisningen til bygningskonstruktør den rigtige profil. Vi har naturligvis også interesse i, at vores undervisende medlemmer aflønnes korrekt. Derfor er vi i dialog med Undervisningsministeriet og Personalestyrelsen om aflønningen af lektorer. Vores dialog har desværre lidt under dels folketingsvalget i november og større personalerokader i styrelse og ministerium. Vi er derfor endnu ikke kommet til enighed. Som udgangspunkt ønsker Konstruktørforeningen samme løn, som de ingeniører med de korte ingeniøruddannelser får, når de bliver godkendt som lektorer. Ministeriet og styrelsen har ønsket en lavere aflønning. Efteruddannelse Markedet for efteruddannelse er af forskellige årsager ikke voldsomt stort inden for byggeriet. Alle, der arbejder med byggeriets udvikling, peger på behovet for øget efteruddannelse, men desværre hænger det ikke sammen med branchens efterspørgsel. Ofte udbydes de samme kurser i skarp konkurrence om ganske få kunder. Fra start af er konstruktøruddannelsen kun kommet med i én professionshøjskole, CVU Vitus Bering i Horsens, der er kommet ind under VIA University College, professionshøjskolen i Region Midtjylland. De resterende fire udbydere af konstruktøruddannelsen befinder sig fortsat i regi af erhvervsakademierne. KF har valgt at prioritere lidt anderledes og i stedet satse på aftaler med andre kursusudbydere. Konstruktørforeningen har sikret medlemmerne rabat på kurser hos Arkitekternes Efteruddannelse, Dansk Byggeri og Nohr-Con (privat udbyder). Desuden har vi en samarbejdsaftale med VIA i Horsens om udvikling af kurser, som de så udbyder til vores medlemmer. Videreuddannelse Bygningskonstruktørerne har i år fået en ny mulighed for videreuddannelse. Det er Aalborg Universitet, der har oprettet en Cand. Scient. Techuddannelse, der specielt retter sig mod bygningskonstruktører. Det er en 2-årig fuldtidsuddannelse, som er SU-berettiget. Den udbydes inden for specialerne byggeledelse, bygningsinformatik og bygge- og anlægskonstruktion. KF har i øvrigt indgået et samarbejde med Aalborg Universitet og Nordjyllands Erhvervsakademi om udvikling af en ny masteruddannelse for bygningskonstruktører. 12

Byggepolitisk status Konstruktørforeningens varetagelse af konstruktørernes og foreningens politiske interesser på byggeområdet har hovedsageligt været præget af arbejdet med at sikre byggeriets kvalitet på trods af regeringens ønsker om at fjerne byggesagsbehandling ved mindre, ukompliceret byggeri. Byggesagsbehandling I regeringens byggepolitiske handlingsplan fra maj 2007 lagde regeringen op til at privatisere dele af kommunernes byggesagsbehandling og erstatte den med en certificeringsordning. Det var tanken, at den tekniske del af byggesagsbehandlingen (brand, lyd, statik, m.m.) skulle afskaffes og erstattes af certificerede, private firmaers underskrift. Da lovgivningsarbejdet påbegyndtes, lykkedes det KF i samarbejde med Danske ARK at afværge indførelsen af en certificeringsordning, som ville være blevet til et bureaukratisk monster. Her burde Erhvervs- og Byggestyrelsen, efter KF s mening, have trukket forslaget helt tilbage. Men Styrelsen valgte at fortsætte med forslaget, bare uden nogen form for kontrol med de private firmaer, som nu reelt overtager en opgave fra det offentlige. KF brød sig ikke om forslaget, bl.a. fordi en miniundersøgelse foretaget af KF viste, at der er fejl i 70 % af alle ansøgninger om byggetilladelser. Vi mente derfor, at hvis kontrollen (byggesagsbehandlingen) ikke virker, bør den forbedres ikke helt fjernes. Loven blev desværre vedtaget af regeringen med støtte fra Dansk Folkeparti og de Radikale Venstre. Fra 1. januar 2009 må kommunernes byggesagsbehandlere ikke længere foretage teknisk byggesagsbehandling af mindre og såkaldt ukompliceret byggeri. I september 2008 har KF deltaget i en arbejdsgruppe, som skulle klarlægge begrebet teknisk byggesagsbehandling og definere hvad mindre og ukompliceret byggeri helt præcist består i, således at der kan udarbejdes en bekendtgørelse til loven. Det var og er KF s holdning, at byggesjusk og dårlig kvalitet i byggeriet ingen gavner. Vi vil ikke holde hånden over vores medlemmer, hvis de ikke lever op til deres kvalifikationer som konstruktører. Derimod mener vi, at hvad der er godt for byggeriet, er godt for konstruktørerne. Kvalitet i byggeriet er og skal altid være vores målsætning. Det er i øvrigt interessant, at uegennyttige organisationer som Byggeskadefonden og Forsikring & Pension (Forsikringsbranchen) var på linie med eller endnu hårdere i deres kritik af forslaget end os. Øvrig lovgivning som KF har forholdt sig til på den ene eller den anden måde: BR08 Privat byggeskadeforsikring Digitale bygherrekrav International anerkendelse af bygningskonstruktører i udlandet Ønsker man at arbejde i udlandet, kan det være svært at trænge igennem med en dansk uddannelse som bygningskonstruktør. I den europæiske forening af eksperter i byggeriet, AEEBC, hvor KF er medlem, arbejder vi på at lave endnu flere aftaler med organisationer, der har medlemmer, hvis uddannelser svarer til vores, således at man ved at være medlem af en lokal organisation kan dokumentere et vist uddannelsesniveau. Vi har i forvejen en del aftaler, men vi arbejder på at få flere. Vi har netop fornyet vores aftale med finske RKL (bygmestre og ingeniører), og vi arbejder pt. på at indgå en aftale med britiske ABE (bygningsingeniører), som har medlemmer, som arbejder inden for de samme områder som vores, dog med en lille overvægt på privat og offentlig byggesagsbehandling. Samtidig med disse bilaterale aftaler, arbejder vi på en generel ordning organisationerne imellem, som skulle kunne udmøntes i et pas, som hvert individuelle medlem kunne udstyres med. Dette har vist sig endog meget vanskeligt, idet nogle organisationer, ligesom KF, optager medlemmer alene på baggrund af en bestået eksamen. Mens andre organisationer optager folk med bestemte erhverv/funktioner og med krav til et vist professionelt niveau. Det er således svært at finde et fælles niveau, som alle kan blive enige om. Som følge af et EU direktiv om gensidig anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer, der bl.a. omhandler arkitekterhvervet, er der udfærdiget en bekendtgørelse om, hvorledes bygningskonstruktører kan lade sig registrere som arkitekt. Registrering varetages af Akademisk Arkitektforening. Registreringen giver kun mening, hvor bygningskonstruktører ønsker at arbejde i lande, hvor det arbejde, konstruktører normalt udfører, er forbeholdt arkitekter. Registreringen, som kræver 5 års erhvervserfaring, kan ikke benyttes og har ikke nogen betydning i Danmark, hvor arkitekttitlen og -faget ikke er beskyttet. 13

Spydspids Fælles sprog fælles mål Bedre byggeri handler i høj grad om kommunikation. Ofte går tingene galt, fordi vi simpelthen ikke taler det samme sprog. Temaet har ikke været direkte synligt i arrangementer og fagbladsartikler. Alligevel har det ligget, som en rød tråd igennem mange aktiviteter og artikler i Konstruktøren i perioden. Helt konkret har vi forsøgt at samle andre ligesindede organisationer til en snak om, hvad der rører sig på det faglige område. Vi har på den måde fået skabt kontakt til disse, og det forventer vi os meget af i fremtiden. Udover at være temaet for Konstruktørdag 2008 vil fælles sprog fortsætte med at være et mål for KF i vores byggepolitiske arbejde, ligesom vi tidligere har fortsat arbejdet mod svigt og skader og haft fokus på digitalt byggeri, også efter disse temaer ikke længere var spydspidser. Innovationspuljen KF har i 2008 ydet økonomisk støtte til et forprojekt om sikkerhedskoordinatorens arbejde for en bygherre. Projektet udarbejdes af VIA University Collage i Horens, ingeniørvirksomheden Niras A/S og DTU Danmarks Tekniske Universitet. Forprojektet er en del af et samlet projekt, der løber i perioden 1. juli 2008 til 1. januar 2010. Konstruktørforeningens varetagelse af konstruktørernes og foreningens politiske interesse på byggeområdet har hovedsageligt været præget af arbejdet med at sikre byggeriets kvalitet på trods af regeringens ønsker om at fjerne teknisk byggesagsbehandling ved mindre, ukompliceret byggeri. Øvrige Konstruktørforeningen er fortsat aktiv i bestyrelser/styregrupper for Lean Construction-DK, Videncenter for Industrialiseret Byggeri og almindelige medlemskaber af Bips, IAI Forum, Vinterkonsulenternes Vinterforum. Desuden deltager KF i arbejdsgrupper under EU Kommissionen, Arbejdsmiljørådet m.m. 14

Regionerne Regionerne erstattede pr. 1. juli 2007 Konstruktørforeningens daværende 7 lokalafdelinger, og de 5 regioner fik ved organisationsændringen følgende opgaver: Deltage i aktiviteter og repræsentation på de 5 uddannelsessteder Medvirke ved lokale arrangementer Medvirke til opstilling af kandidater til bestyrelsen Medvirke til hvert andet år at arrangere Den Regionale Konstruktørdag. mer. Der er godt gang i aktiviteterne blandt andet med en studietur til København og en studietur til London. For de tidligere Københavns, Sjællands og Nordjyllands afdelinger skete der ingen sammenlægning, men blot justeringer i forhold til de nye regioner, og de har forsat deres aktiviteter som tidligere. Regionerne har siden den 1. juli 2007 arrangeret et hav af studieture, virksomhedsbesøg, familieudflugter, foredrag og lignende. Nogle regioner er mere aktive end andre, men generelt betragtet er der et højt aktivitetsniveau i alle regioner. Som optakt til valg af formand, regionsledelser og bestyrelse afholdt KF for første gang regionale Konstruktørdage i maj 2007. Her deltog mere end 300 bygningskonstruktører, og fælles for arrangementerne var, at Statens Byggeforskningsinstitut holdt introduktionskursus i Bygningsreglement 2007. Reglementet var så længe undervejs, at det i dag kaldes BR08. Kurset var kombineret med et besøg på en byggeplads eller i et markant byggeri. I Aalborg besøgte man Nordkraft-bygningen ved havnefronten, i Horsens byggepladsen, Hotel Opus, i Middelfart Kulturøen med det nybyggede bibliotek, biograf og restaurant, i Herfølge besøgte man Det Grønne Hus en samling af lavenergihuse fra typehusfirmaer, og i København besøgte man den nye kanalby ved Sluseholmen. Regionerne erstattede pr. 1. juli 2007 Konstruktørforeningens daværende 7 lokalafdelinger, og de 5 regioner. Alle regionsledelser og deres repræsentanter til KF s bestyrelse blev i øvrigt, som KF s formand, valgt ved fredsvalg. I de fleste regioner var det gengangere fra de gamle afdelingsledelser, der fik plads i regionsledelserne, men i Region Syddanmark, der består af de tidligere lokalafdelinger: Sønderjylland og Fyn fik man ved sammenlægningen en helt ny ledelse. De er kommet rigtigt godt fra start. Som eksempel kan nævnes deres seneste arrangement, hvor de i samarbejde med Region Midtjylland afholdt et fyraftensarrangement i Vejle, hvor Komfort Husene opfører 10 forskellige passivhuse. Her deltog mere end 130 bygningskonstruktører. I Region Midtjylland, der består af de tidligere lokalafdelinger: Midtjylland, Nord og Syd, er sammenlægningen også foregået uden proble- 15

Foreningsoplysninger Formand: Gert Johansen Næstformand: Lisbeth Fjordvald, Region Nordjylland Bestyrelse i øvrigt: Valgt på landsplan: Henrik Grønbech Kasper Ørskov Hede Jensen Anders With Kaas Valgt i regionerne: Allan Bamberg Ernstsen, Region Midtjylland Poul Jørgen Christensen, Region Syddanmark Kirsten Nielsen, Region Sjælland Jacob M. Weidlich, Region Hovedstaden Antal medlemmer geografisk fordelt pr. 01.08.2008 Region Nordjylland 581 Region Midtjylland 1219 Region Syddanmark 822 Region Sjælland 660 Region Hovedstaden 1662 I alt 4944 Antal ansatte i Konstruktørforeningens sekretariat pr. 01.08. 2008 13 ansatte. KF er medlem af: FTF: FTF er hovedorganisation for i alt 450.000 danskere. Blandt andet konstruktører, sygeplejersker og bankansatte. I alt ca. 90 forskellige fagforeninger og forbund, der i FTF arbejder sammen i forhold til arbejdsgivere, politikere og offentligheden. KF har repræsentanter i forskellige FTF-organer. I kraft af vores medlemskab af FTF er vi repræsenteret i de forhandlingsfællesskaber, der forhandler løn på det offentlige område. For Statens vedkommende CFU (Centralorganisationernes Fællesudvalg) og OC (Overenskomstansattes Centralorganisation) og for kommunernes i KTO (Kommunale Tjenestemænd og overenskomstansatte), FTF-K og FK (Forhandlingskartellet). FTF-A er KF s A-kasse og en af Danmarks billigste og bedste. Her kan du købe arbejdsløshedsforsikring og supplerende forsikring, så du får dagpenge, hvis du bliver arbejdsløs. AEEBC: (Association d Experts Européens du bâtiments et de la Construction). AEEBC er en europæisk forening af eksperter i byggeri, der blandt andet arbejder for anerkendelse af bygningskonstruktører i udlandet. KF har internationale anerkendelsesaftaler med: CIOB Charte red Builders (UK), SBR Bygginjeniörer (Sweden), RKL Rakenusmestarit jainsiniöörit AMK (Finland), CGATE Arcitectos Tecnicos (Spain), ABE Building Engineers (UK) Bips: (Byggeri, informationsteknologi, produktivitet og samarbejde). Bips er en forening, der samler og prioriterer udviklingsbehov og -indsats for fælles metode og værktøjer på tværs af branchen. Dansk Facilities Management Netværk: Foreningens formål er at udbrede og udveksle viden om Facilities Management. Foreningen Nordisk Byggedag: Ideen med foreningen er at udveksle ideer og erfaringer. IAI Forum: International Alliance for Interoperability (IAI) er en non-profit organisation, som skaber rammerne for udveksling af data mellem programmer inden for byggesektoren. Industrinetværk: Netværket henvender sig bredt til byggeriets aktører og benyttes til at udbrede viden om industrialisering af byggeriet. Lean Construction-DK: En forening der arbejder for at trimme byggebranchen. Nordisk Byggsymposium: Et samarbejde mellem ligesindede nordiske interesseorganisationer. KF s tillidsposter: KF er repræsenteret i: FTF s Kongres FTF s Repræsentantskab FTF s Uddannelsesudvalg FTF s Sektion P - Sektion for privatansatte i FTF FTF-Forretningsudvalg - suppleantplads FTF Region Midtjylland FTF Region Hovedstaden - suppleantplads FTF Region Nordjylland - suppleantplads KTO, FTF-K og FK (Forhandlingskartellet) CFU og OC FTF-A s Hovedbestyrelse FTF-A s Repræsentantskabsmøde Kriminalpræventivt Råds Miljøplanlægningsudvalg Styregruppen, MBA - Malerfaglig Behandlingsanvisning EurBE Management Committe EU kommissionens arbejdsgruppe om gensidig anerkendelse af uddannelser på tværs af landegrænser 16

Lean Construction DK s redaktionsgruppe, som udarbejder håndbog i trimmet byggeri Lean Construction DK s arbejdsgruppe om måling og formidling af best practice Styregruppen for Videnscenter for Industrielt byggeri Arbejdsmiljørådets regeludvalg, efterår 2008 (repræsenterer FTF) Arbejdsgruppe nedsat af Erhvervs- og Byggestyrelsen som skal kigge på byggesagsbehandling (grænser mellem bebyggelsesregulerende og teknisk sagsbehandling). Samarbejdspartnere, der tilbyder ydelser til KF s medlemmer: Runa Forsikring tilbyder en bred vifte af private forsikringer til lave præmier med gode dækninger. PFA Pension tilbyder pensionsordninger med flot forrentning og lave administrationsgebyrer. Her kan du også forsikre dit liv, din erhvervsevne og dit og familiens helbred. SAMPENSION-KP De offentlige ansattes pensionsselskab. Ansættes man i Staten, Regionerne eller Kommunerne bliver man omfattet af en kollektiv pensionsordning i KP, der administreres af SAMPENSION. Forbrugsforeningen - med et forbrugsforeningskort i hånden kan du med rabat købe alt lige fra bøger, telefoni, rejser, elektronik og sko og tøj i 4300 forskellige butikker og også på Internettet. Dansk Byggeri, Akademisk Arkitektforening, Nohr-Con og VIA University College: Udbyder i samarbejde med KF kurser, som KF s medlemmer kan deltage i til rimelige priser. 17