Præstemoseskolen Lokal kvalitetsrapport for skoleåret 2014/15 Præstemoseskolen Hvidovre Kommune
Indhold INDLEDNING... 3 DEL 1 - SKOLEN... 4 1.1. Præsentation af skolen... 4 1.2. Hvad har kendetegnet skoleåret 2014/2015... 4 1.3. Fusion af skole og SFO... 5 1.4. Samarbejde mellem pædagoger og lærere... 5 DEL 2 DET FAGLIGE NIVEAU... 7 2.1. Nationale og kommunale krav til fagligheden... 7 2.2. Det faglige niveau i de bundne fag ved afgangsprøverne i 9. klasse... 9 2.3. De socioøkonomiske referencer... 12 2.4. Skolens vurdering af udviklingen i afgangskaraktererne... 13 2.5. Nationale test... 14 2.6. Skolens vurdering af udviklingen i de nationale test... 15 DEL 3 OVERGANG TIL UNGDOMSUDDANNELSE... 16 3.1. Andel af elever med 2 eller derover i dansk og matematik... 16 3.2. Overgange... 17 3.3. Skolens vurdering af de unges overgange til ungdomsuddannelse.... 19 DEL 4 ELEVTRIVSEL... 20 4.1. Trivselsmåling for elever... 20 4.2. Elevfravær godt du kom projektet... 22 4.3. Skolens kommentar til trivselsmålingen og udvikling i elevfraværet... 23 DEL 5 SKOLENS KONTRAKTMÅL... 24 5.1. Mål 1: Mål der knytter sig til Skolereformen/bevægelse i alle fag... 24 5.2. Mål 2: Mål der knytter sig til Skolereformen/læringmål... 25 5.3. Mål 3: Mål der knytter sig til SFO og skolereformen/nyt ledelsesteam... 27 DEL 6 - SKOLENS SAMLEDE VURDERING... 28 Side 2 af 29
INDLEDNING Med den nye bekendtgørelse for arbejdet med kvalitetsrapporterne, der trådte i kraft sidste år, er der primært sat fokus på elevernes udbytte af undervisningen. Dette belyses via en række parametre som f.eks. resultaterne fra karaktergivning ved afgangsprøverne i de bundne prøvefag, resultaterne af de nationale test, overgangen til ungdomsuddannelser og elevernes trivsel. Desuden følges årgangenes faglige progression i løbet af skoletiden via de nationale test. Disse resultater fremgår af den lukkede del af kvalitetsrapporten. Kvalitetsrapporten består af flere forskellige rapporter, der er målrettet henholdsvis kommunalpolitikerne og skolebestyrelserne. Denne rapport er en af skolens to lokale kvalitetsrapporter, som omfatter status og resultater for Præstemoseskolen. Hvor hovedrapporten om det samlede skolevæsen primært er målrettet kommunalpolitikerne, er de lokale kvalitetsrapporter med de mere detaljerede oplysninger primært målrettet skolebestyrelserne. Det betyder, at der findes en række gentagelser, hvis man sammenligner rapporterne. Tanken er, at skolebestyrelserne som udgangspunkt kan finde alle de nødvendige oplysninger om f.eks. nationale og kommunale mål mv. i de lokale kvalitetsrapporter. Skolebestyrelsen Skolens lokale kvalitetsrapport Rapport med skolens resultateter i de nationale tests. Fortrolig Kommunalbestyrelsen Hovedrapport om det samlede skolevæsen Rapport med resultaterne fra de nationale tests. Fortrolig Datamaterialet i kvalitetsrapporterne er hentet via Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestillings ledelsesinformationssystem LIS. Med den nye bekendtgørelse er det blevet obligatorisk at benytte systemet til at indhente data til rapporterne. Foruden datamaterialet fra LIS, så benyttes også datamaterialet fra Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestillings databank. Materialet fra Databanken benyttes til at supplere materialet fra LIS, f.eks. i forbindelse med karakterudviklingen i de to bundne prøvefag engelsk og fysik/kemi. Disse oplysninger er ikke obligatorisk ifølge bekendtgørelsen, men er interessante at have med for at følge udviklingen i forhold til kommunens Kvalitetsløft. Side 3 af 29
DEL 1 - SKOLEN 1.1. Præsentation af skolen Skolens ledelse i skoleåret 2014/2015: Skoleleder: Marianne Kjems Viceskoleleder: Jan Vanting Afdelingsleder: Henriette Mildam SFO-leder: Vibeke Sørensen I skoleåret 2014/2015 havde skolen 2 almene spor og 1 specialklasserække. Skolen er inddelt i 3 afdelinger. Skolens SFO har lokalefællesskab med skolen. Pr. 5. september 2014 var der indskrevet 523 elever på skolen og 210 i SFO (0. 3. klasse). Skolen har desuden en SFO for børn i 4.-5 klasse. Her var indskrevet 102 børn. 1.2. Hvad har kendetegnet skoleåret 2014/2015 Hovedtemaerne for skoleåret 2014/15 har handlet om skolereformen, fusionen med SFO (se nedenfor), inklusion og at få de nye arbejdstidsregler implementeret. Alle fire områder har været meget store udfordringer. Vi valgte meget hurtigt at satse meget på det element i skolereformen, der handlede om bevægelse i undervisningen. Det blev en udbygning af meget af det, vi lavede i forvejen, især for indskolingens vedkommende. Vores spydspidser lavede et kursusforløb for alle medarbejdere hen over efteråret, der blev lavet diverse indretninger inden døre og indkøbt materialer, der alt sammen var med til at understøtte motion og bevægelse. Vi føler helt tydeligt, at vi på det felt fik rykket nogle milepæle. Den åbne skole er ikke fremmed for Præstemoseskolen, der har en lang tradition for at samarbejde med parter uden for skolen og deltage i kulturelle arrangementer både i skolen med gæster udefra og med besøg i cirkus, teater, bio mm. At udvikle samarbejde med erhvervslivet er stadig en udfordring, vi vil gøre noget ved. Indtil videre har vi bedt lærerne om at opbygge en vidensbase om relevante samarbejder med parter uden for skolen Vi satte i 14/15 mange ressourcer af for at få lektiecafeen til at blive en succes, trods det, at den er frivillig. Det har været en svær opgave, især at få fat i de børn, der havde mest brug for det. Nogle elever, et fåtal, var meget glade for den, men interessen tyndede tydeligvis ud hen over året. Mange - ikke mindst de mindste - oplevede en rigelig lang skoledag i forvejen. Inklusionen fylder rigtig meget i vores hverdag, og skolens lærere og pædagoger gør et stort stykke arbejde for at få alle elever til at føle sig som en del af fællesskabet. Vi har ansat inklusionsvejleder og inklusionslærere og -pædagoger, der bruger en del af deres tid på at understøtte lærerne i denne opgave og hjælpe de udfordrede børn. Det er til gavn for mange børn, men vi oplever desværre også børn, for hvem det ikke lykkes. Processen, der går forud for at finde andet egnet tilbud til disse børn, er i sagens Side 4 af 29
natur lang, da den jo baserer sig på et grundigt forarbejde. Det kan have store omkostninger for børnene selv og ofte også i et vist omfang for klassen. Da vi kort efter sommerferien pludselig endte med to meget store 0.klasser på henholdsvis 30 og 29 elever, gav det anledning til mange overvejelser i skolebestyrelse, i forældrekredsen og ikke mindst hos ledelse og børnehaveklasseledere. Vi valgte at fastholde de to klasser med de givne størrelser i stedet for at dele dem i tre klasser, da vurderingen af den samlede børnegruppe var, at de godt ville kunne bære det store antal elever, og at det ville være for omkostningsfuldt for børnene at dele dem op. Vi kompenserede ved at tildele klasserne ekstra pædagogressourcer og kunne hen gennem året løbende konkludere, at beslutningen var rigtig. Vi har nu to velfungerende 1. klasser, der på grund af omgængere i øvrigt er reduceret i antal. Det har været en meget stor mundfuld for lærerne på en gang at skulle forholde sig til de nye krav i skolereformen og samtidig tilpasse sig de nye arbejdstidsregler. Især næsten fuld arbejdstid på skolen inden for helt snævre rammer gav mange lærere en oplevelse af dårlige arbejdsbetingelser. Det blev yderligere udfordret af, at forberedelsestiden var blevet reduceret. Gode forberedelsesfaciliteter rådede bod på nogle af disse forhold, og lærerne er enige om, at dette er en klar forbedring af tidligere tiders muligheder for at forberede sig på skolen, som de også udnytter til fulde. Nok så vigtigt var det, at rammerne for arbejdstiden på skolen i 15/16 er blevet løsnet. 1.3. Fusion af skole og SFO FC Præstemosen - Præstemosens fritidshjem - har siden 2010 ligget på skolen og siden 2011 haft til huse i indskolingshuset. Det har i realiteten betydet, at det tætte samarbejde - især omkring mange praktiske ting - har været i gang allerede før fusionen mellem SFO og skole. Den organisatoriske sammenlægning har imidlertid betydet, at samarbejdsfladerne er blevet yderligere styrket. Området har været genstand for et af vores kontraktmål og er nærmere beskrevet under pkt. 5.3 1.4. Samarbejde mellem pædagoger og lærere En fusion tager tid, især den kulturelle fusion, som i høj skal udvikle sig i det tætte samarbejde mellem lærere og pædagoger. Forståelsen for hinandens kompetencer er der, men det at få dem sat i spil i tilstrækkeligt omfang er svært. Ikke mindst fordi det at skabe rammer/tid for samarbejde er svært, men også fordi denne fusion, som kræver pædagogerne meget mere ind i skolen, ikke taler til alle pædagoger - det har ikke været en del af deres tankesæt, da de valgte at blive pædagoger og derfor noget, der opleves svært og som det tager tid at medtænke som en del af den samlede pædagogopgave. Vi oplever tydeligt, at de pædagoger, der gennem en årrække har været en del af Leg og Læring generelt har nemmere ved og mere lyst til at tage dette nye skridt. På grund af lærernes og pædagogernes arbejdstider, der i sagens natur for en stor dels vedkommende ligger forskudt, så den ene part har undervisning, når den anden part har fri og omvendt, er det inden for tidsrummet 8-17 meget svært at finde fælles samarbejdstid/mødetid. Vi prioriterede ved skoleårets start højt, at en klasses to hovedlærere, der også hver har en times understøttende undervisning (UUV) sammen med samme pædagog omkring klassen, skulle kunne mødes med denne pædagog 1 time om ugen. Det lykkedes i meget høj grad at skemalægge dette ønske, men den slags skemabindinger har altid Side 5 af 29
konsekvenser et andet sted, så vi vurderer løbende, hvordan vi kan optimere samarbejdsmulighederne uden at det går ud over undervisningen/tiden i SFO. For at samle alle pædagoger og lærere i indskolingen havde vi i 14/15 to aftenmøder fra 17-19. Problematikker, der her diskuteres, er af mere overordnet karakter. Behovet herfor er stadig større, så i 15/16 har vi afsat 4 aftenmøder samt en pædagogisk weekend. Samarbejdet har på grund af det store antal pædagogtimer især i indskolingen været mest omfattende i denne afdeling. Det har i varierende grad omfattet pædagogisk støtte i fagtimerne, diverse både stillesiddende, sociale og bevægelsesmæssige aktiviteter i UUV, der tilsammen har skullet understøtte både læring og trivsel i klasserne. Derudover har pædagogerne ydet hjælp og vejledning i lektiecafeen. På mellemtrinet har det især været social træning, bevægelse og lektiecafeerne, der har været omdrejningspunktet for pædagogernes indsats. Der er meget svært at komme med noget entydigt svar på, hvordan samarbejdet har fungeret, da det har været meget personafhængigt. Det har tydeligvis fungeret bedst i indskolingen med de pædagoger, der har haft deres vante gang i indskolingen, og de lærere der, der gennem en årrække har samarbejdet med pædagogerne. På mellemtrinet har det været mere udfordret, idet klubpædagogerne fra vores SFO2 aldrig tidligere har arbejdet i skolen. Der er selvsagt et stort spring fra at administrere og lede en tilbudskultur, som klubkulturen er præget af, til at skulle stå i spidsen for en hel klasse, der skal være der, uanset de hellere ville noget andet. Det har fordret meget klasseledelse, en disciplin lærerne har arbejdet meget med - især i de seneste år, men som pædagogerne først skulle til at lære. Lærerne har desuden haft svært ved at se, hvordan de kunne understøtte pædagogernes i at få deres faglige kompetencer i spil i UUV timer, hvor de ikke selv var til stede, herunder i lektiecafe/faglig fordybelse. Samarbejdet i udskolingen med klubpædagoger fra Byggeren har fungeret dårligt. Med de få timer, der har været til rådighed for pædagogerne har det været svært at finde den fornødne tid, men også motivationen fra begge parter til samarbejde. Pædagogernes alene-timer har slet ikke fungeret, så fremover vil man arbejde mere med inddragelse af pædagogerne sammen med lærerne omkring nogle temaer. Den mulighed, der heldigvis nu er blevet skabt med den nye lov om 2-lærerordning og dermed en forkortet skoledag, vil vi også sætte i spil i organiseringen Side 6 af 29
DEL 2 DET FAGLIGE NIVEAU Skolerne i Hvidovre Kommune er underlagt en række politiske mål for det faglige niveau både kommunale og nationale mål. Hvor de kommunale mål i forbindelse med kommunens Kvalitetsløft har været gældende fra 2012 og løber frem til 2017, så er de nationale mål kommet i forbindelse med indførelsen af folkeskolereformen. 2.1. Nationale og kommunale krav til fagligheden Både de kommunale og nationale krav er kendetegnet ved en overordnet intention uddybet med mere målfaste mål, hvor udviklingen kan følges tæt. I nedenstående afsnit gennemgås først de kommunale krav efterfulgt af de nationale. Det kommunale kvalitetsløft I september 2012 besluttede Kommunalbestyrelsen at igangsætte et kvalitetsløft for folkeskolerne i Hvidovre Kommune. Kvalitetsløftet har til formål at skabe en fælles og synlig ramme om ønsker og krav til udvikling af skolevæsenet i Hvidovre. Den overordnede målsætning med kvalitetsløftet er: Kvalitetsløftet skal sikre, at skolerne kan løfte det enkelte barns faglighed uanset hvilke forudsætninger, det enkelte barn har. Beslutningen er udtryk for en klar ambition om at øge kvaliteten i kommunens skoler. Kvalitetsløftet består af en række konkrete indsatser, der tilsammen skal indfri tre mål om højere faglige resultater, inklusion og forældretilfredshed. Højere faglighed et mål i kvalitetsløftet Et af de overordnede mål i Hvidovre Kommunes kvalitetsløft er højere faglighed. Fokus er lagt på fagene dansk, matematik og engelsk. Kommunalbestyrelsen har besluttet at, at alle kommunens skoler i 2017 skal have nedenstående karaktergennemsnit i de udvalgte fag: Dansk: 6,5 Matematik: 6,5 Engelsk: 7,2 Side 7 af 29
De nationale mål Med den national politiske aftalen af 7. juni 2013 om et fagligt løft af folkeskolen er der fastsat en række nationale mål og måltal for folkeskolen. Disse mål og måltal er et centralt udgangspunkt for den opfølgning, der skal ske på alle niveauer i forhold til udviklingen af elevernes faglige niveau, og er derfor også retningsgivende for Kommunalbestyrelsen og skolernes arbejde for at højne kvaliteten i folkeskolen. Opfyldelsen af målene sigter mod, at eleverne i den danske folkeskole opnår et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen herunder at flere elever opnår karakteren 2 i dansk og matematik samt at folkeskolen i højere grad understøtter opfyldelsen af målsætningen om, at 95 % af en ungdomsårgang som minimum gennemfører en ungdomsuddannelse. Nationale mål for folkeskolen: 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. 3) Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. De nationale måltal For at gøre de nationale mål operationaliserbare er der opstillet en række tilhørende måltal, som skal hjælpe kommunen og skolerne til at vurdere deres fremskridt i forhold til de opstillede mål. Måltallene synliggør med andre ord, hvilke forventninger og krav der er fra national side til folkeskolen. De nationale måltal: Mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. Andelen af eleverne med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år. Elevernes trivsel skal øges. På sigt skal alle elever kunne det samme i 8. klasse, som de kan i 9. klasse i dag. Side 8 af 29
Karakter 2.2. Det faglige niveau i de bundne fag ved afgangsprøverne i 9. klasse Af de efterfølgende grafer fremgår skolens resultater ved 9. klasses afgangsprøver i de bunde prøvefag for skoleåret 14/15 og fire år tilbage. Ved at medtage karakterer for en 5 årig periode bliver det muligt at se tendenserne i udviklingen. De bundne prøvefag er: dansk, matematik, engelsk og fysik/kemi. Til sammenligningsgrundlag fremgår også kommunens gennemsnitlige resultat og landsgennemsnittet. Alle karaktererne er for normalklasser fuldt årgangsopdelt. For fagene dansk og matematik er karakteren sammensat af henholdsvis 4 og 2 obligatoriske prøver. I faget engelsk er den mundtlige prøve obligatorisk, mens den skriftlige er et udtræksfag. Det betyder, at engelskkarakteren i den nedenstående graf udelukkende omfatter mundtlig engelsk. I faget fysik/kemi aflægges der én prøve, som er obligatorisk. Graf 1: Samlet karakter for de bundne prøvefag ved 9. klasses afgangsprøver Samlet karakter i de bundne prøvefag 8,0 7,0 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0,0 2010/2011 2011/2012 2012/2013 2013/2014 2014/2015 Præstemose 6,3 6,1 7,4 7,3 7,0 Kommunegns. 6,2 6,3 6,2 6,3 6,6 Landsgns. 6,3 6,5 6,7 6,7 7,0 Afgrænsninger i figuren Klassetype: Normalklasser - fuldt årgangsopdelte Note 1: Elevernes karaktergennemsnit beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Det viste karaktergennemsnit er et gennemsnit af disse elevgennemsnit. Datakilde: Styrelsen for It og Læring Side 9 af 29
Karakter Karakter Graf 2: Samlet karakterer i dansk ved 9. klasses afgangsprøver Samlet karakter i dansk 8,0 7,0 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0,0 2010/2011 2011/2012 2012/2013 2013/2014 2014/2015 Præstemose 6,4 5,9 7,1 7,3 6,8 Kommunegns. 6,2 6,4 6,3 6,3 6,8 Landsgns. 6,3 6,5 6,7 6,7 7,0 Afgrænsninger i figuren Klassetype: Normalklasser - fuldt årgangsopdelte Datakilde: Styrelsen for It og Læring Graf 3: Samlet karakterer i matematik ved 9. klasses afgangsprøver Samlet karakter i matematik 8,0 7,0 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0,0 2010/2011 2011/2012 2012/2013 2013/2014 2014/2015 Præstemose 6,1 6,7 7,5 7,8 7,7 Kommunegns. 5,8 6,0 6,0 5,8 6,3 Landsgns. 6,3 6,6 6,6 6,5 7,1 Afgrænsninger i figuren Klassetype: Normalklasser - fuldt årgangsopdelte Datakilde: Styrelsen for It og Læring Side 10 af 29
Karakter Karakter Graf 4: Karakterer i mundtlig engelsk ved 9. klasses afgangsprøver Mundtlig engelsk 8,0 7,0 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0,0 2010/2011 2011/2012 2012/2013 2013/2014 2014/2015 Præstemose 7,9 6,6 7,4 7,2 7,0 Kommunegns. 7,0 7,1 7,1 7,6 7,5 Landsgns. 7,2 7,3 7,5 7,6 7,7 Afgrænsninger i figuren Klassetype: Normalklasser - fuldt årgangsopdelte Datakilde: Styrelsen for It og Læring Graf 5: Karakterer i fysik/kemi ved 9. klasses afgangsprøver Fysik/kemi 8,0 7,0 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0,0 2010/2011 2011/2012 2012/2013 2013/2014 2014/2015 Præstemose 5,0 5,4 8,0 7,0 6,5 Kommunegns. 5,9 6,0 5,4 6,3 6,0 Landsgns. 6,0 6,1 6,3 6,5 6,7 Afgrænsninger i figuren Klassetype: Normalklasser - fuldt årgangsopdelte Datakilde: Styrelsen for It og Læring Side 11 af 29
2.3. De socioøkonomiske referencer Skolens socioøkonomiske reference er et statistisk beregnet udtryk, som viser, hvordan elever på landsplan med samme baggrundsforhold, som skolens elever har klaret afgangsprøverne. Den socioøkonomiske reference bliver beregnet ud fra skolens faktiske elevgrundlag og ikke på elever, der bor i skolens distrikt. I beregningen indgår faktorer på individniveau som for eksempel køn, etnisk oprindelse samt forældrenes uddannelse og indkomst altså faktorer, som skolen ikke har direkte indflydelse på. Den socioøkonomiske reference tager højde for elevernes baggrundsforhold og ved at sammenligne kommunens faktiske karakterer hermed, kan der fås et billede af, hvorvidt kommunens elever har klaret afgangsprøverne bedre, dårligere eller på niveau med elever på landsplan med samme baggrund. Der fremgår både socioøkonomiske referencer for skoleåret 14/15 og en samlet reference for en 3 årig periode (2012/13 2014/15). Den treårige periode giver et mere retvisende billede af tendensen på skolen. Dog skal man være opmærksom på, at hvis skolen et år har haft en årgang, der har præsteret enten meget godt eller meget dårligt, så vil dette give sig udslag i den 3 årige reference. Tallene i den nedenstående tabel angiver karakterforskelle. Det betyder, at hvis der f.eks. står 0,6 ud for et fag, så har denne årgang fået 0,6 mere i karakter end andre elever i landet, der har den samme baggrund i forhold til økonomi, forældres uddannelsesniveau mv. Der er kun medtaget forskelle mellem karakter og den socioøkonomiske reference, som er statistisk signifikant. Dansk Matematik Engelsk Fysik/kemi Læsning Retskrivning Skriftlig Mundtlig Socioøkonomisk reference (Skoleår 14/15) Præstemoseskolen Socioøkonomisk reference 3 årig periode (Skoleår 12/13-14/15) Matematiske færdigheder Matematisk problemløsning 0,6 Mundtlig Mundtlig Side 12 af 29
2.4. Skolens vurdering af udviklingen i afgangskaraktererne Udviklingen i gennemsnitskarakteren har været positiv over de sidste 5 år. Ikke mindst de sidste tre år har den været positivt stabil med de små udsving, der altid vil være. Præstemoseskolen har ca. 45 afgangselever hvert år, i 2013/14 var der kun en 9.klasse Det relativt lave elevtal vil naturligt gøre, at gennemsnittet vil være mere påvirkeligt af selv relativt få inkluderede elever med særlige faglige udfordringer. Vi er en skole med høj inklusionsrate og set i det lys er vi generelt meget tilfredse med den udvikling på resultatet af afgangsprøverne, vi har haft de sidste 5 år. Ud over en dygtig og veluddannet medarbejderskare, der både er gode til at stille faglige mål for eleverne, evaluere, efterfulgt af en seriøs opfølgning, mener vi, at mange års målrettet arbejde med trivsel for at skabe et godt undervisningsmiljø har stor indflydelse på, at skolen efterhånden præsterer godt i forskellige undersøgelser. De nyligt offentliggjorte trivselsundersøgelse foretaget i foråret 2015 bekræfter da også, at skolen ligger fint både angår faglig og social trivsel. Udviklingen i dansk Skolen arbejder målrettet med at forbedre det faglige niveau i dansk. Vores læsevejledere har fået øget tid til at støtte lærerne, så undervisningen bliver mere målrettet de udfordringer, den enkelte elev måtte have. Det gælder både indskoling, mellemtrin og udskoling. Derudover hjælper læsevejlederne også med at give fagligt udfordrede elever nogle redskaber, der kan hjælpe dem fagligt. Vi er opmærksomme på, at vi specielt blandt drengene skal hæve niveauet i dansk, da vi, i lighed med de andre skoler i Hvidovre, oplever en stor forskel på karakteren hos dem i forhold til pigerne. Vi oplever på Præstemoseskolen, at drengene i dansk ikke profiterer tilstrækkeligt af undervisningen. De læser ikke så meget som pigerne og bliver ikke rigtigt fanget af de tekster, der typisk bruges. Lærerne forsøger at få drengene gjort mere interesserede ved at være mere bevidste om valget af tekster samt i højere grad også at bruge andre medier end den skrevne tekst. Det kunne f.eks. være film, billeder mm, hvor der er et produkt der skal produceres. Udskolingen har desuden deltaget i projektet Klart på vej, som handler om at give elever hjælp og strategier i læsningen til de elever, der ikke uddannelsesparate, således at de som minimum kan opnår karakteren 02 og blive adgangsberettigede til erhvervsskolerne. Vi mener derfor samlet set, at vi er inde i en god udvikling. Det understøttes af særlige indsatser for særligt udfordrede børn, af arbejdet med forskellige læsestrategier, og fokus på tekst i bred forstand. Vi forventer derfor, at vi i de kommende år vil se en generel positiv udvikling i lighed med den, vi oplever i matematik, hvor der ikke er samme forskel mellem drenge og piger. Udviklingen i matematik Udviklingen i de samlede karakterer i matematik har i de sidste tre år ligget stabilt godt med meget lille udsving. Der arbejdes meget struktureret med faget, med tydelige faglige mål og individuel opfølgning, så Vi håber og forventer at kunne fastholde denne positive udvikling. Side 13 af 29
Den understøttes yderligere gennem en tiltagende inddragelse af vores matematikvejledere. De deltager blandt andet i de nationale test samt opfølgning heraf, de står i spidsen for 4 matematikfagudvalgsmøder om året, afholdelsen af Matematikkens dag og planlægningen af relevante matematikfaglige kursusforløb. I år gennemgår alle lærere på mellemtrinet og i udskolingen bl.a. et kursusforløb om inddragelsen af Itprogrammet WordMat. Udviklingen i engelsk Resultaterne i engelsk ligger og bølger omkring niveauet for de kommunale krav. Vi har et par år været belastet af flere lærerskift i dette fag, hvilket kan have haft indflydelse på resultaterne, der har bevæget sig lidt nedad, dog uden at kunne tale om en markant nedgang. Vi tilstræber, at lærerne kører klassen gennem hele udskolingen og håber på, at det vil afspejle sig i resultaterne. Derudover understøtter vi lærernes kompetenceudvikling med tilbud om diverse inspirerende kurser. Udviklingen i fysik/kemi I fysik/kemi har vi oplevet nogle store udsving i resultaterne ved afgangsprøven. Fysiklærerne, de samme to gennem alle årene, fortæller selv om disse udsving, at det hovedsageligt skyldes forskelle på elevsammensætningen på de enkelte årgange. De giver også udtryk for, at de oplever store forskelle på det niveau, som den eksterne censor lægger ved prøven. Det gælder både i positiv og negativ retning. Vi arbejder generelt på og oplever også at kunne spore en god og stabil udvikling inden for natur og teknologi i indskolingen og på mellemtrinnet. Vi arbejder med mange velgennemprøvede forløb på de forskellige klassetrin og udvikler hele tiden nye. Vores klasser præsterer også altid fint, når vi deltager i kommunens naturfagsmaraton. Vi håber, at dette grundlag vil kunne afspejles i bedre og mere kontinuerlige resultater ved afgangsprøven. 2.5. Nationale test De nationale test blev obligatoriske i folkeskolen i 2010. De nationale test er først og fremmest et fleksibelt pædagogisk værktøj, der kan give læreren mere viden om elevernes faglige niveau inden for de områder, som testene tester, og derved bidrage til at planlægge og målrette undervisningen mod den enkelte elev. Testene er udelukkende udviklet som et redskab til lærerne samt tænkt til at styrke skole/hjemsamarbejdet. De obligatoriske nationale test i skoleåret 2014/15 fremgår af tabel 1. Tabel 1: Oversigt over, i hvilke fag og på hvilke klassetrin der gennemføres obligatoriske nationale test Fag og klassetrin 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. Dansk, læsning X X X X Matematik X X Engelsk X Geografi X Biologi X Fysik/kemi X Side 14 af 29
Profilområder i de nationale test Det er kun udvalgte områder, som indgår i de nationale test. Hver test tester tre faglige områder inden for det enkelte fag. Disse områder kaldes profilområder. Testene dokumenterer på en systematisk og let måde elevernes faglige niveau set i forhold til landsgennemsnittet fra år 2010. I Hvidovre Kommune følger vi, i forbindelse med kvalitetsløftet, fagene dansk (læsning), matematik og engelsk. I fagene dansk (læsning), matematik og engelsk indgår følgende profilområder Fag/test Profilområde 1 Profilområde 2 Profilområde 3 Læsning Sprogforståelse Afkodning Tekstforståelse Matematik Tal og algebra Geometri Anvendelse Engelsk Læsning Ordforråd Sprogbrug Fortrolighed omkring testresultater og testopgaver Alle testresultater og testopgaver fra de nationale test er fortrolige. At oplysningerne er fortrolige betyder, at lærere, skoleledere, medlemmer af skolebestyrelsen, ansatte i den kommunale forvaltning, medlemmer af kommunalbestyrelsen m.fl. har tavshedspligt med hensyn til oplysningerne. 2.6. Skolens vurdering af udviklingen i de nationale test Præstemoseskolen har i forhold til baseline-tallene oplevet en markant fremgang i resultaterne for de nationale test. Det gælder inden for alle de omtalte prøver. Fremgangen svinger fra 9 % (læs 6.kl) til 30 % (læs 8.kl). I forhold til landsgennemsnittet i 14/15 ligger vi på samme niveau i engelsk. På alle andre områder ligger vi over med 1 (læs 2., 4. og 8. kl.) - 4 point (mat 6.kl) svarende til 2-7%. Når vi i forhold til baseline ser så stor en ændring, skyldes det især et øget fokus på prøverne og afviklingen heraf. Eleverne og lærerne er efterhånden meget bekendt med prøveformen og opgavetyperne. Lærerne har i højere grad end tidligere brugt tid på at forberede eleverne på prøven og måden at gribe den an på bla. gennem demotesten, som også forældrene har kunnet træne med børnene. Vi har i 14/15 konsekvent gjort brug af de frivillige test og været meget omhyggelige med at skabe nogle gode rammer om testafviklingen, således at de børn, der i dagligdagen havde en form for støtte, også fik det i prøvesituationen. Vores læsevejledere har desuden været inddraget som sparringspartnere i forhold til resultaterne, både i de frivillige test og de obligatoriske tests. Alt i alt ser vi det som den væsentligste årsag til de store fremskridt. At vi tillige ligger på den pæne side i forhold til landsgennemsnittet, om end ikke så markant som i forhold til baseline, tilskriver vi meget kompetente lærere og en meget stor satsning på især læsevejledningen. Læsevejlederne tildeles mange resurser til både at afvikle diverse intense læseforløb med børnene, men nok så vigtigt til at vejlede lærerne i forhold til undervisningen i læsning. Med 1 og snart 2 matematikvejledere laver vi også en stor satsning på det felt, som allerede ses og som vi forventer os meget af fremover Side 15 af 29
DEL 3 OVERGANG TIL UNGDOMSUDDANNELSE Fra national side har der igennem en årrække været fokus på, at de unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse, da det forbedrer deres muligheder for at blive integreret på det danske arbejdsmarked. Der er sat en række mål op i forhold til de unge og ungdomsuddannelserne - både i forhold til, hvor mange der gennemfører, og hvordan de fordeler sig imellem henholdsvis gymnasiale og erhvervsrettede ungdomsuddannelser. Nationale mål: Mål for ungdomsuddannelsen 95 % af en ungdomsårgang skal mindst gennemføre en ungdomsuddannelse i 2015. Mål og adgangskrav fra Erhvervsuddannelsesreformen Eleverne skal have 2 i både dansk og matematik for at kunne begynde på en erhvervsuddannelse. Flere elever skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. og 10. klasse. Med de opstillede mål for ungdomsuddannelserne sættes der fokus på, hvordan eleverne fra den enkelte skole klarer sig, efter de har forladt skolen. Skolen skal med andre ord vurdere, hvordan de bedst kan vejlede og uddanne eleverne til efterfølgende at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse. 3.1. Andel af elever med 2 eller derover i dansk og matematik I forbindelse med erhvervsuddannelsesreformen er der blevet indført adgangskrav til de erhvervsrettede uddannelser. Kravene er sat til 2 i både dansk og matematik. Der er i dag ikke karakteradgangskrav til de gymnasiale uddannelser, dog anses kravet til de faglige forudsætninger at være højere til de gymnasiale uddannelser end til erhvervsrettede. Det betyder, at adgangskravet på 2 i både dansk og matematik til de erhvervsrettede uddannelser giver et billede af, hvor mange af skolens unge, der har de nødvendige faglige forudsætninger for at starte på en ungdomsuddannelse. Af efterfølgende graf fremgår det, hvor stor en andel af skolens elever, der har fået mindst 2 eller derover i både dansk og matematik. Der er tale om et samlet tal. Side 16 af 29
Andel Graf 6: Andel af elever med nødvendige faglige forudsætninger for at starte på en ungdomsuddannelse. 9. klasses afgangsprøver. Andel af elever med mindst 2 i både dansk og matematik 100,0% 80,0% 60,0% 40,0% 20,0% 0,0% 2010/2011 2011/2012 2012/2013 2013/2014 2014/2015 Præstemose 88,9% 90,3% 100,0% 95,0% 97,6% Kommunegns. 85,7% 86,1% 90,2% 89,2% 92,8% Landsgns. 87,5% 90,4% 90,8% 90,4% 93,1% Afgrænsninger i figuren Klassetype: Normalklasser - fuldt årgangsopdelte Note 1:Andelen beregnes som antallet af elever, der har opnået et karaktergennemsnit på mindst 2 i både dansk og matematik i forhold til alle elever, der kendes fra karakterindberetningen. For hver elev beregnes et karaktergennemsnit af prøverne i dansk og et karaktergennemsnit i matematik. Elever, der har aflagt alle prøver i både dansk og matematik og som mindst har opnået et karaktergennemsnit på 2 i begge fag opfylder kriteriet. Elever, der ikke har aflagt alle prøver i dansk og matematik opfylder ikke kriteriet. Datakilde: Styrelsen for It og Læring 3.2. Overgange Af efterfølgende grafer fremgår det, hvordan eleverne fra skolen klarer sig i forhold til at starte på en ungdomsuddannelse. Graferne omfatter andelen henholdsvis 3 og 15 måneder efter endt 9. klasse. Hvor det første siger noget om, hvor mange, der starter på en ungdomsuddannelse lige efter 9. klasse, så omfatter den anden opgørelse også de elever, der har taget f.eks. 10. klasse. Den sidste graf giver derved et mere retvisende billede af, hvor stor en del af den samlede årgang, der er startet på en ungdomsuddannelse efter endt folkeskole. Begge grafer indeholder en 5 årig oversigt. Grafen, der viser overgangen 3 måneder efter endt 9. klasse, omfatter årgangene 09/10 13/14. Grafen, der viser overgangen 15 måneder efter endt 9. klasse, omfatter årgangene 08/09 12/13. Side 17 af 29
Andel Andel Graf 7: Andel af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 3 måneder efter afsluttet 9. klasse. Årgang 13/14 Andel af elever der er i gang med en ungdomsuddannelse 3 måneder efter afsluttet 9. klasse 100,0% 80,0% 60,0% 40,0% 20,0% 0,0% 2009/2010 2010/2011 2011/2012 2012/2013 2013/2014 Præstemose 44,2% 40,0% 29,3% 40,8% 18,8% Kommunegns. 49,1% 50,8% 45,6% 48,0% 38,6% Landsgns. 43,3% 42,2% 42,0% 42,7% 43,0% Afgrænsninger i figuren Note 1: Andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse summerer ikke til 100 procent, da en stor del af eleverne blandt andet fortsætter i 10. klasse. Note 2: Af diskretionshensyn vises ikke værdier baseret på færre end 5 individer. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre Graf 8: Andel af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter afsluttet 9. klasse. Årgang 12/13 Andel af elever der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter afsluttet 9. klasse 100,0% 80,0% 60,0% 40,0% 20,0% 0,0% 2008/2009 2009/2010 2010/2011 2011/2012 2012/2013 Præstemose 67,4% 67,4% 90,0% 82,9% 87,8% Kommunegns. 82,6% 83,1% 85,7% 88,1% 86,0% Landsgns. 86,0% 88,1% 88,3% 88,6% 88,2% Afgrænsning i figuren Note 1:Ved overgang forstås personer, som på statustidspunktet er i gang med en uddannelse eller forinden har fuldført en uddannelse. Ved overgang til uddannelse inden for 15 måneder betyder det, at personen, som har fuldført et grundforløb på en erhvervsuddannelse, tæller med i gruppen af personer, der har en overgang til en ungdomsuddannelse også selv om de ikke er i gang på statustidspunktet. Datakilde: Styrelsen for It og læring Side 18 af 29
3.3. Skolens vurdering af de unges overgange til ungdomsuddannelse. Vi har en fortsat opmærksomhed på, at flere elever vælger en gymnasial eller anden ungdomsuddannelse efter 9. klasse. Deres karaktergennemsnit viser, at de fagligt vil kunne gennemføre enten en gymnasial eller en af erhvervsuddannelserne. Mange familier i vores skoledistrikt har imidlertid haft tradition for at vælge efterskole/10.kl for deres børn, inden valg af ungdomsuddannelse. Denne tendens ses også klart i grafen, hvor relativt få elever er startet på ungdomsuddannelse 3 mdr. efter afsluttet 9.klasse, mens næsten 90% er i gang efter 15 mdr. Mange elever fortæller efterfølgende, at de har været glade for deres år i 10.klasse eller på efterskole, og det har modnet dem og givet dem både mod og lyst til at fortsætte i gymnasiet eller andet uddannelsessted. Skolens arbejde med elevernes uddannelsesparathed Helt generelt arbejdes der både fagligt og socialt på at ruste vores elever til at gå videre i et uddannelsesforløb efter folkeskolen. Vi er dog meget bevidste om, at ikke alle elever følger samme tempo, og for nogle elever er netop det ekstra år i 10. kl. eller på efterskolen det år, der giver dem den robusthed og modenhed, der skal til for at gennemføre et godt videre uddannelsesforløb. Skolens læsevejleder og andre støttelærere, herunder UU-vejleder arbejder målrettet med de enkelte elever, der fagligt ikke er uddannelsesparate. De får ekstra faglig støtte, bl.a. gennem læseprojektet Klart på vej, omtalt under dansk. Lektiecafeen opleves desuden af lærerne som et godt forum til ekstra faglig fordybelse og til at give de elever, der har behov, den fornødne hjælp. Vores UU-vejleder træder til både med vejledning til eleverne, men nok så vigtigt med at etablere mulighed for at sende enkelte elever ud i brobygning på relevante uddannelsesinstitutioner eller give dem særlige muligheder for ekstrapraktik, nogle gange nogle dage om ugen, andre gange i 1-2 uger. Eleverne deltager desuden i den årlige uddannelsesmesse og andre kommunale arrangementer, der både kan give dem indsigt og motivation for at gå efter et uddannelsesmål. I vejledningen af elevernes uddannelsesmuligheder skal vi på skolen fremadrettet være opmærksomme på at give lige så god orientering om mulighederne inden for de erhvervsfaglige uddannelser som vi giver i forhold til gymnasier. Side 19 af 29
DEL 4 ELEVTRIVSEL Fra national side er der med folkeskolereformen sat fokus på elevernes trivsel. Her er et af målene at øge trivslen hos eleverne, da god trivsel har betydning for elevernes læring - både fagligt og socialt. Til at følge elevernes trivsel er der blevet udarbejdet en ny spørgeramme til henholdsvis 0. 3. klasse (20 spørgsmål) og til 4. 9. klasse (40 spørgsmål). Spørgerammen omfatter 4 differentierede indikatorer, foruden en række øvrige spørgsmål. De fire indikatorer er: Social trivsel Faglig trivsel Støtte og inspiration Ro og orden Den nye trivselsmåling blev første gang gennemført i foråret 2015 og vil fremover skulle gennemføres hvert år. Da der er tale om den første måling, er der ikke noget sammenligningsgrundlag i forhold til resultaterne. Fremadrettet bliver det muligt at følge udviklingen i elevernes trivsel, ved at sammenstille de forskellige resultater fra år til år. 4.1. Trivselsmåling for elever Trivselsmålingen for Præstemoseskolen for elever 2015 viser rigtig gode tegn på trivsel og udvikling. Skolen sætter trivsel højt på dagsorden. Der arbejdes med trivsel for alle - det betyder i praksis, at der laves tiltag og arbejdes med traditioner, som kan højne trivslen. Der er altid mange fælles arrangementer for hele skolen på den fælles årsplan- også hvor eleverne arbejder på tværs af årgange. Noget, som vi mener er med til at understøtte den høje trivsel. Vi sætter fokus på trivslen gennem en tydelig trivselspolitik, hvor handleplan for det enkelte barn i mistrivsel, laves i samarbejde med familien. Vi arbejder proaktivt og forebyggende i forhold til trivsel. Der er en tæt gensidig sammenhæng mellem elevernes faglige udbytte, undervisningsmiljøet og deres trivsel. ørnene trives bedre, når de udvikler sig og føler, at de dyg ggør sig fagligt. Sam dig lærer børnene mere i skolen, når de trives og ar det godt i skolen. Skolen arbejder med afdelingsteams. Vi har erfaret, at tæt samarbejde mellem lærerne fremmer elevernes trivsel og læring. Derudover arbejdes der med kompetenceudvikling af personalet, klassemøder på ugebasis, klasserumsobservationer, supervision og adgang til ressourcepersoner i dagligdagen, som understøtter arbejdet med trivsel, socialt såvel som fagligt. Vi har et meget kvalificeret personale i vores AKT- og inklusionsteam. Der er afsat mange ressourcer til dette område, som arbejder forebyggende, indgribende og træder til i akutte situationer. Det betyder, at børnene oplever, at der kan handles hurtigt, når der er behov. Der arbejdes med samtaler for enkelt børn, for grupper, konfliktmægling, chips testning, konflikttrappe forløb for klasser, hjælp til klassemøder, FLEX, HOT, indretning af klasselokaler, personlige børnearbejdspladser m.m. Der er også vejledere og spydspidser, som vejleder både børn og voksne i mere fagfaglige områder. Side 20 af 29
Social trivsel Generelt ligger den sociale trivsel meget højt. Målingen viser, at alle elever fra 0. -9.kl er i høj social trivsel. De er meget glade for skolen og klassen. En meget stor andel af børnene fra 4.-9.kl føler sig trygge i skolen og accepterede af andre elever, ligesom de oplever et tæt tilhørsforhold til skolen. Der er en meget lille andel af børn, som har følt sig ensomme eller mobbet. Der er et opmærksomhedspunkt i forhold til at være bange for at blive til grin. Vi arbejder med fællessamlinger for hele skolen, hvor mange elever optræder eller viser produkter frem. Her er man eksponeret for hele skolen. Der arbejdes dog altid med frivillighed og ingen børn tvinges til at fremføre projekter. Det kan dog give anledning til nervøsitet hos nogen. Det er et punkt, vi fremadrettet vil have fokus på. Faglig trivsel Børnene har en god selvopfattelse af deres faglige fremskridt. De oplever at kunne koncentrere sig, holde fokus, gøre fremskridt, leve op til målene samt få ros. Elever giver udtryk for, at målene for deres udvikling stemmer overens med deres formåen. Det ser ud til, at der er en fin balance mellem krav og formåen. Passende forstyrrelser. Børnene oplever at få mulighed for at udvikle sig i zonen for nærmeste udviklingsfelt og i at det ikke er gennemsnitsstandard, der er styrende Støtte og inspiration i undervisningen Der er stort glæde og tryghed ved de primære voksne. Børnene oplever at få den nødvendige hjælp og støtte. De lærer spændende ting i skolen, men kunne godt tænke sig lidt mindre kedelige timer. Et opmærksomhedspunkt for os må være, hvordan vi sikrer, at de længere skoledage, understøttende undervisning/lektiecafe giver positiv oplevelse? Den gode undervisning får mange børns lyst til mere læring stimuleret. Der kan fortsat arbejdes med at inddrage børnenes ideer i undervisningen. Ro og orden Børnene i 0.-3.klasse oplever overvejende et godt læringsmiljø, hvor der er ro, så man kan høre hvad læreren siger i timen. Der er dog en andel, som synes, at det er meget svært og at der er mange forstyrrelser. Det er et opmærksomhedspunkt, som vi allerede arbejder aktivt med. Der er rigtig mange børn i vores forholdsvis lille indskolingshus. Basislokalerne er små og fælleslokalet svært at lave holddeling i, da det også er gangarealet til basislokalerne, så toiletbesøg, snydepause mm er en udfordring. Målingen for børnene fra 4.-9.klasse viser, at børnene oplever en god klasseledelse. Der er mulighed for arbejdsro, og det er muligt at høre klassekammerater såvel som læreren. Der er dog mange som oplever at for mange lærere/pædagoger ikke kommer præcist til undervisningen. Det er et opmærksomhedspunkt - måske kunne teaterringning være en mulighed for at skærpe opmærksomheden på dette. Øvrige spørgsmål Børnene på skolen er generelt meget tilfredse med at gå i skole. De trives både fysisk og psykisk. Børnene oplever ikke, at andre børn blive mobbet og mobber ej selv. De tør give udtryk for uretfærdigheder, har empati og er gode til at samarbejde. Børnene er generelt opmærksomme på deres egen handlen, når Side 21 af 29
Fravær tingene bliver vanskelige. Børnene er meget tilfredse med klasselokalerne og med skolens udearealer. Der er fortsat et ønske om flere og renere toiletter. 4.2. Elevfravær godt du kom projektet En af indsatserne i forbindelse med Kvalitetsløftet er fokus på elevfraværet i kommunens folkeskoler. I forbindelse med indsatsen Godt du kom. Elevfravær, er der blevet sat fokus på elevernes fravær. Da det især er i udskolingsklasserne (7. 10. klasse), der generelt i kommunen har været en tendens til at elevfraværet er højt, har der været sat fokus på disse. Det er sket ved at ændre registreringen af fraværet, således at eleverne bliver registeret hver time i modsætning til tidligere, hvor de blev registeret én gang om dagen. For de øvrige klasser er der fortsat registrering én gang om dagen. Elevfraværet er opgjort i 2 grafer. Den første graf viser udviklingen i det samlede elevfravær over en 3 årig periode sammenlignet med henholdsvis det kommune- og landsgennemsnitlige samlede fravær. Den anden graf viser skolens udvikling i de 3 typer af fravær over en 3 årig periode. Graf 9: Oversigt over samlet elevfravær over 3 år Samlet elevfravær over 3 år 10,0% 8,0% 6,0% 4,0% 2,0% 0,0% 2012/2013 2013/2014 2014/2015 Præstemose 6,8% 5,7% 5,8% Kommunegns. 6,8% 6,0% 5,5% Landsgns. 5,7% 5,3% 5,3% Afgrænsninger i figuren Note 1: Den gennemsnitlige fraværsprocent er beregnet som et gennemsnit af de enkelte elevers fraværsprocent. Det betyder, at hver elev vægter lige meget i beregningen. Note 2: Skolerne indberetter elevernes dagsfravær. Det er op til skolelederen på de enkelte skoler at fastsætte, hvordan dagsfravær defineres. Datakilde: Styrelsen for It og Læring Side 22 af 29
Fravær Graf 10: Udvikling i typen af fravær over 3 år Udvikling i typen af fravær over 3 år - Præstemosen 5,0% 4,0% 3,0% 2,0% 1,0% 0,0% Lovlig fravær Sygdom Ulovlig fravær 2012/2013 2,4% 3,9% 0,5% 2013/2014 1,9% 3,5% 0,3% 2014/2015 1,8% 3,2% 0,8% Afgrænsninger i figuren Note 1: Den gennemsnitlige fraværsprocent er beregnet som et gennemsnit af de enkelte elevers fraværsprocent. Det betyder, at hver elev vægter lige meget i beregningen. Note 2: Skolerne indberetter elevernes dagsfravær. Det er op til skolelederen på de enkelte skoler at fastsætte, hvordan dagsfravær defineres. Datakilde: Styrelsen for It og Læring 4.3. Skolens kommentar til trivselsmålingen og udvikling i elevfraværet Elevernes trivselsmåling Skolen er meget stolt over vores trivselsmåling. Børnene er i høj trivsel, socialt såvel som fagligt. Den fokuserede indsat på dette område begynder at vise positive resultater. Trivsel sættes højt på dagsorden på Præstemoseskolen. Vi er meget bevidste om, at en fortsat faglig kvalificering af eleverne forudsætter børn med højt selvværd, god selvtillid og en rigtig god selvindsigt. Børnene skal føle sig tæt knyttet til skolen. Den skal være et trygt sted, som understøtter det enkelte barns lyst og mod til at tage nye og hele tiden større udfordringer op, så man hele tiden udvikler sig ud fra egne forudsætninger og gerne ud over generelle standarder Elevfravær Vi oplever generelt, at eleverne har et godt og stabilt fremmøde. Vi har ikke store problemer med pjæk og ulovligt fravær. Vi er meget opsøgende og henvender os hurtigt til hjemmet ved fravær. Det har en forebyggende effekt. Vi har i skoleåret 2014/15 haft en større andel af børn, dog stadig få, med længere sygdomsforløb. Selv om vi stadigvæk har rigtig mange familier på Præstemoseskolen, som vælger at holde fri uden for skolerne ferier, er der sket et markant fald, efter at vi satte fokus på det, bl.a. ved at lade alt fravær ud over et par dage blive fulgt op med et standardbrev, som beskriver skolen og skolebestyrelsens holdning og forventninger til familier, som holder ferie i skoletiden. Vi ser en stigende tendens til, at flere børn døjer med angst, som oftest begrundet i nogle årsager uden for skolen, men som bevirker et ustabilt fremmøde. Her laves der mange individuelle tiltag, så det enkelte barn støttes bedst muligt. Her inddrages, udover skolens personale, også familierådgiver og psykolog. Side 23 af 29
DEL 5 SKOLENS KONTRAKTMÅL Skolens kontraktmål handler om at øge kvaliteten i skolens virksomhed. De er samtidig med til at rette fokus på, hvilke indsatser skolen skal arbejde med i gældende skoleår. Skolens kvalitetsmål udarbejdes i samarbejde mellem skolen og forvaltningen, og er for skoleåret 14/15 tænkt ind i forhold til målsætningerne i Kvalitetsløftet. Af efterfølgende fremgår skolens kontraktmål for skoleåret 14/15 5.1. Mål 1: Mål der knytter sig til Skolereformen/bevægelse i alle fag Hvad vil vi? Hvordan er det gået i skoleåret 14/15? Mål: At alle lærere får konkrete ideer til og bliver motiveret til, hvorledes de kan få mere bevægelse ind i fagene Tegn: Proces: At vores kollegaer får input, som de kan bruge. At vi ser aktiv deltagelse og god energi. På længere sigt: At konkrete ønsker fra workshop 3 bliver sat i værk. At der bliver indkøbt materialer til at understøtte/udføre aktiviteter. At ideer fra workshops bliver omsat til praksis dvs. til bevægelse i alle fag. At vi ser vidensdeling på både afdelingsteam- og på fagteamniveau. At der gøres brug af spydspidserne fx til hjælp med implementering af tiltag. Vi valgte at sætte vore spydspidser i spidsen for et forløb, der skulle sætte skub i arbejdet med bevægelse i undervisningen. De planlagde et kursusforløb for alle lærerne med opstart i uge 32 og 2 efterfølgende kursus-eftermiddage i løbet af efteråret med dette fokus: 1. forløb var generel inspiration med deltagelse organisationen: Sæt skolen i bevægelse. Det handlede bl.a. om at få fokus på den meget bevægelse, der allerede blev realiseret i undervisningen, men også at få ideer til nye aktiviteter 2. forløb havde udgangspunkt i fagene. Hvordan kan man tænke bevægelse ind i historie på 7.klassetrin, i matematik i indskolingen...etc 3. forløb havde fokus på de fysiske rammer og materialer, der kunne understøtte bevægelse. Det mundede ud i mange forslag til indkøb af materialer, opslag på vægge, tegninger på gulv etc. Her blev der arbejdet meget afdelingsvis, da behovene her var meget forskellige Ledelsen var deltagende i forløbet og dermed tæt på de udfordringer og ideer, der fremkom for at sikre hurtig opfølgning. Der var stor deltagelse og engagement i kursusforløbet, og der er ingen tvivl om, at der forekommer betydelig mere bevægelse i undervisningen nu end tidligere. Mange gange spurter elever rundt udenfor med en iphone i hånden for at finde og løse Side 24 af 29
opgaver digitalt. Gangene med diverse taltavler og ord-slanger samt vores mødesal med klatrevæg indgår også i mange bevægelsesaktiviteter. Der er stor variation i aktivitetsniveauet afhængigt af klassetrin og fag. Tydeligst oplever man mere bevægelse især på mellemtrinet, som nu har et stort bevægelses-aktivitetsniveau i forhold til tidligere. Det gælder i en vis udstrækning også i udskolingen. I indskolingen har man længe gjort brug af meget bevægelse, men også her er det blevet mere. Især er variationen i aktiviteterne øget qua den inspiration, kurset og det øgede fokus på bevægelse har medført. Der er etableret bevægelseskasser til alle afdelinger med materialer og ideer til aktiviteter, ligesom lærerne er meget opmærksomme på at dele deres ideer til aktiviteter med hinanden. Da aktiviteterne er så synlige, sker der også ad den vej en videndeling. Da det var spydspidserne, der stod i spidsen for forløbet og stillede sig til rådighed for inspiration og vejledning efterfølgende, fik de også skabt synlighed omkring deres egen rolle som vejledere for deres kolleger. 5.2. Mål 2: Mål der knytter sig til Skolereformen/læringmål Hvad vil vi? Hvordan er det gået i skoleåret 14/15? Igangsætte en proces hvor vi arbejder med læringsmål på forskellige planer. Målet er at undersøge: 1. hvordan vi bedst organiserer de hyppige elevsamtaler, så børnene sammen med en voksen får sat læringsmål for kommende periode. 2. hvordan lærernes årsplaner 1. De enkelte team har arbejdet med organisering af hyppige elevsamtaler. Der har været kontaktlærere og en klassekoordinator i en klasse. Derfor har alle lærere haft kontaktelever. Det har betydet, at mange lærere har haft børn i flere klasser. Det har der være fordele og ulemper ved Fordele: Færre børn pr. voksen - tættere kontakt - alle i teamet er forpligtet på trivslen. Ulemper: Fordeling af børn fungerer ikke altid i praksis forældre bliver forvirrede, gode faglærere blev dårlige kontaktlærere. Der har været arbejdet med samtaledage, hvor kontaktlæreren taler med børnene og faglærer underviser resten af klassen. Det har fungeret rent organisatorisk, men det har været nogle meget Side 25 af 29