LEDER FORMANDEN HAR ORDET FRD OG MÅGEN AF CHARLOTTE GRAUNGAARD, FORMAND Jonathan Livingston Havmåge er fortællingen om en havmåge, der afviger fra sin flok. Jonathan kan ikke indordne sig flokkens normer og lade sig nøje med at søge efter føde, spise og ellers følge flokkens døgnrytme. Han elsker at flyve og bruger al sin tid på dette, og for hver dag der går, bliver han hurtigere og dygtigere til at flyve og manøvrere rundt i luften. For sagen er den, at når Jonathan flyver, glemmer han alt om tid og sted, han lever i nuet, og han er uafhængig og fri. Jonathan bliver udvist fra flokken og dømt til at leve resten af sit liv alene. Dette bekymrer ham dog ikke, for i stedet for at være en del af frygten, kedsomheden og vreden, der prægede mågeflokkens liv, kan han i stedet flyve og dygtiggøre sig hver eneste dag. En dag møder Jonathan to andre måger, strålende og smukke, milde og venlige, samt ikke mindst meget, meget dygtige til at flyve. De siger, de er kommet for at tage ham hjem, og Jonathan tror straks, at han nu er på vej i himlen. Det varer lidt før det går op for havmågen at han IKKE er i himlen. Derimod tager de to havmåger Jonathan med til en anden flok, hvor alle har det til fælles, at de som Jonathan elsker at flyve og stræber efter at blive helt frie. Lidt pompøs i sin sammenligning indrømmet men engang imellem står man med nogle store følelser når noget lykkes især når man virkelig har satset. Sådan havde jeg det efter kongressens afvikling den 1. oktober. Hovedbestyrelsen havde valgt, at gøre op med den klassiske kongres, hvor den gode debat oftest bliver kvalt i paragraffer, strukturer, vedtægter og forretningsordener og hvor vi oftest har set de samme få personer gå den lange vej op gennem salen for at indtage talerstolen. Det er sjældent hvis overhovedet - blevet til dialog. Og det er jo i virkeligheden det, vi hele tiden skal forsøge at opnå til hverdag og fest og dermed selvfølgelig også på kongresserne, at være i dialog med medlemmerne hvordan skal vi ellers vide, hvilken vej, I vil, at vi skal gå. Det er jeres meninger og holdninger, der er vores inspiration og mandat. Og jeg skal love for at vi fik inspiration, signaler og dialog, både mellem kongressen og det centrale niveau, men i særdeleshed også mellem kongressens deltagere. Men det kan I læse meget mere om andet steds i bladet. Jeg var dybt imponeret over kongressens måde at gå ind i den nye form på. Åbenheden var stor og der blev spillet med hele vejen igennem. Og vigtigst af alt, så lykkedes det, at få kongressen til at være andet og mere end et skin-demokrati. Så er en formand nærmest lykkelig. Kongressen beviste, at vi er en organisation, der besidder en forandringsvillighed uden frygt. Det er stort og lover godt for fremtiden. Vi kan både være med og vi kan sandelig også gå foran. Og det er blevet bemærket. Jonathan Livingston Havmåge gjorde det han brød ud af konformiteten, fik succes og nåede et højere niveau. FRD (det kommende Radiograf Rådet) gjorde det også den 1. oktober 2011. Stor tak for det og dyb respekt. Charlotte Graungaard Formand, FRD OKTOBER 2011 RADIOGRAFEN 3
KONGRES I forandringens TEGN DET BLEV PÅ ALLE MÅDER HISTORISK, DA DER BLEV AFHOLDT KONGRES I ÅRHUS DEN 1. OKTOBER. DET SKETE PÅ DEN SMUKKESTE OKTOBERDAG NOGENSINDE REGISTRERET, AFVIKLIN- GEN SKETE UDEN TALERSTOL OG SÅ FIK FORENINGEN EN NY IDENTITET. AF MICHAEL DREYER Den nye identitet var klimaks på en lang dag, hvor ingen delegerede kunne lade sin mening være usagt. Formen var ikke som vi er vant til, hvilket kan læses andetsteds, og det smittede allerede af efter formandens beretning, hvor der blev tid til selvrefleksion, drøftelse i tremandsgrupper og egentlige oplæg. Det blev under den efterfølgende debat nævnt, at det er rigtig godt, at vi får gang i kursusvirksomheden i foreningen. Det er der behov for, og medlemmerne ser med glæde frem til, at det bliver sat i gang. Der var også ros til hjemmesiden, hvor det er blevet enkelt at søge de informationer, man har brug for. Masser af ros I det hele taget var der megen ros til beretningen og det arbejde, der er blevet gjort i kongresperioden. Der var ros til formandskabet for at være ude på besøg på afdelingerne og den direkte VOXPOP LARS OHLHUES, REGION HOVEDSTADEN Bortset fra navneskiftet, var den rigtig god. Det nye virkede godt, og jeg har anbefalet mine kolleger at deltage næste gang også selvom man ikke er delegeret. Bop-bop, jeg er ikke så meget til sådant noget, men mange synes vist, at det er vældigt morsomt, så jeg vil ikke lægge mig i vejen. Bedre end tidligere. Det, at man kan tale fra sin plads, gør, at det ikke bliver så formelt, og der kommer formodentlig flere indslag. DENNIS ANDERSEN, REGION SYD Afviklingen var afvekslende, iderig og fornyende. Dette gjorde at dagen gik hurtigt og tiden fløj af sted. Sjove og lærerige. Tror jeg vil kopiere konceptet (hvis man må?) God debat. Det var nemmere at få ordet og blive hørt 10 RADIOGRAFEN OKTOBER 2011
KONGRES POLITISK dialog med medlemmerne, som det giver, og der var ros til den måde, der i kongresperioden er blevet dannet netværk med andre organisationer og samarbejdsparter på. Hvid Zone blev også nævnt, og når vi er ved de studerende, så syntes RSD s repræsentanter selv, at de studerende har fået mere gennemslagskraft og at RSD er blevet en velfungerende organisation. Det blev rost, at der er sket en medlemsfremgang på trods af de hårde tider og de tendenser vi ser hos andre fagforeninger. Dette var ifølge en delegeret fordi, radiograferne er blevet mere Det er jo fantastisk, at kongressen synes at vi gør det godt og melder det ud i så rigt mål. bevidste om deres fagforening. Den tidligere næstformand Johnny Jensen ville gerne rose, at en af hans kæpheste var blevet efterstræbt, nemlig forfølgelsen af brud på røntgenregulativet, nationalt og internationalt. Han opfordrede til, at vi fortsat holder SIS ved ilden og ikke giver op overfor sløseri og det Johnny kalder at svine med strålerne. Der var også god ros til ledelsesarbejdet fra en mellemleder, ligesom en tillidsrepræsentant glædede sig over at TR netværket er blevet styrket til gavn for alle kolleger. Det er jo fantastisk, at kongressen synes at vi gør det godt og melder det ud i så rigt mål, som det var tilfældet på kongressen. Det er det, vi er her for og det er det vi brænder for. Det beviser, at vi har den rette kurs og kongressens udmeldinger animerer os til at fortsætte arbejdet og giver os viljen til at frembringe vort yderste, udtaler Charlotte Graungaard. Tilfredse medlemmer er toppen, og vi vil gerne have ros på næste kongres. Nogle delegerede mente endelig, at der skulle arbejdes videre med forfølgelse af overenskomstbrud, og at der skal fokuseres på, at der vælges en radiograf som AMiR ude på afdelingerne. Charlotte Graungaard samlede op efter de 14 positive indlæg til beretningen, og satte derefter beretningen til afstemning. Beretningen blev enstemmigt godkendt. Efter beretningen blev de delegerede bedt om at give et bud på de vigtigste opgaver de næste 5 år. Overskud Gennemgangen af regnskabet blev kort. Det er en procedure vi påbegyndte ved sidste kongres, og det var der ikke nogen indsigelser imod i 2008. Det skulle da lige være at der nu ikke længere var tid til at læse op på de andre punkter under gennem- gangen af regnskabet! Charlotte Graungaard indledte punktet om regnskab for 2008 med den generelle betragtning, at alle tre regnskaber viser overskud, og vigtigheden af at understrege, at overskuddene ikke skyldes en nedgang i aktiviteterne, tværtimod har der været aktivitetsfremgang alle tre år. Hun nævnte Hvid Zone, ekstra fokus på de studerende og opprioritering af kommunikationen, særligt under OK 11. Overskuddene er fremkommet ved medlemsfremgang og så det faktum at vi konstant trimmer vores organisation Overskuddene er fremkommet ved medlemsfremgang og så det faktum at vi konstant trimmer vores organisation, så vi effektivt udnytter vores resurser. Der var spørgsmål til de tre overskud, om hvorvidt vi sparer sammen til noget? Charlotte Graungaard forelagde, at der ikke er konkrete tiltag i støbeskeen, men at vi skal have et råderum til nye aktiviteter. Der var også et spørgsmål om, hvorvidt vores strejkekontingent havde fyldt kassen op igen. Det blev svaret at strejken var finansieret gennem vores aftale med DSR, og i henhold til den økonomiaftale gik strejkekontingentet derfor tilbage til DSR s konfliktkasse. Forskning Radiografernes forskningsfond blev en realitet efter en god debat, hvor der blev åbnet med en videofremvisning, hvor der var MARIA TEILMANN, REGION HOVEDSTADEN Mit overordnede indtryk var godt. Alle de delegerede virkede engagerede i Radiograf Rådet. Folk kom godt ud af det med hinanden og talte pænt til hinanden på trods af meningsuoverensstemmelser. Hvordan oplevede du stemningen? Glad, engageret, folk interesserede sig for hinanden. JOHAN KENSLER, REGION NORD Hvordan oplevede du stemningen? Det var tydeligt, at de fremmødte var engagerede og klar til en dag med masser af meningsudvekslinger. Virkelig veltilrettelagt! Det nye format med mini-diskussionsgrupper, dernæst plenum-indlæg og slutteligt beslutning/afstemning gav god mulighed for at vende de mange meninger. Debatten virkede fri og lettilgængelig.jeg tror, der kom mange flere korte indlæg og dermed meninger frem, end hvis en mere traditionel form havde været anvendt. OKTOBER 2011 RADIOGRAFEN 11
videooplæg fra Grethe Christensen, Dansk Sygepleje Råd, Lotte Gaardbo, Danske Bioanalytikere og Johnny Kuhr fra Danske Fysioterapeuter. Efter videoindslagene var der en god debat og spørgsmål til fonden. Der var holdninger til økonomien, og mulighed for både udvidelse af fonden alt efter et eventuelt overskud og en flytning af midlerne mellem kongresperioderne. Der blev også spurgt til de skattemæssige forhold, og det blev svaret, at der vil skulle afholdes skat af et personligt honorar. Direkte adspurgt blev det sagt, at vores bidrag ikke batter særligt meget økonomisk, men giver et rygstød til forskeren. Hvad vi får ud af det er konkret to artikler, men også god omtale. En studerende undrede sig over at vi ikke allerede havde en forskningsfond og anbefalede i den anledning at oprette fonden. Der var enkelte holdninger til, at de ikke rigtigt batter noget, og dermed forsvinder grunden til overhovedet at have en forskningsfond. En enkelt pointerede endvidere, at det er væsentligt at der sidder en radiograf i rådet, og at det overtrumfer en ph.d. med anden uddannelsesmæssig baggrund. Sidstnævnte løsning er den, der i forslaget er lagt op til, hvis ikke det lykkes at fremskaffe en ph.d. med radiografbaggrund i første omgang. Kongressen vedtog stiftelsen af en forskningsfond med 48 stemmer for, 2 stemte imod og 1 stemte hverken for eller imod. I samme boldgade skal det lige nævnes at Nålefonden blev til Uddannelsesfonden og Studiefonden blev lovfæstet. Radiograf Rådet Inden det store punkt var der traditionen tro nogle lovændringer, der skulle vedtages. Der var både konsekvenser af nutidens praksis og øvrige tilrettelser. Ændringen af magtdelingen i RSD afstedkom mest debat, men alle lovændringerne blev enstemmigt vedtaget. Så manglede kun den sidste lovændring: 1: Navn. Der var lagt op til en god og spændende debat, hvor mange synspunkter blev ytret. Charlotte lagde for med at give baggrunden for at punktet blev taget op. På sidste kongres var vi blevet bedt om, at søge at en navneændring blev sammenhængende og professionelt gennemarbejdet, hvilket var blevet lovet. Det løfte skulle nu indfries, og der blev fremlagt to valgmuligheder: Danske Radiografer og Radiograf Rådet. Begge navne med nye tilhørende logoer. Dorthe Petersen og Thea Lund Knudsen fra Bindslev A/S knyttede kommentarer til de to profiler. Dorthe Petersen gav baggrundsoplysninger til arbejdet med en ny identitet og Thea Lund Knudsen uddybede. Derefter beskrev dirigent, Torben Lennike Petersen proceduren. Først blev der stemt om, hvorvidt vi på kongressen skulle fortsætte proceduren, hvilket der kun var 8 stemmer imod, og dernæst om hvilket af de to navne, der skulle udfordre det nuværende. Det blev således vedtaget at Danske radiografer fik 19 stemmer og Radiograf Rådet 28 stemmer. Til slut skulle der så stemmes om lovændringen, der skulle vedtages med 2/3 flertal. Der var en livlig debat, hvor der i starten var mange, der var skeptiske. Men efterhånden som debatten gik, kom der flere og flere ytringer om, at der var brug for noget nyt. Og Charlotte sluttede af med, at spørge forsamlingen: Hvis det gamle var nyt, ville I så stemme for det? Dirigenten kundgjorde at der var 50 delegerede til stede, hvorfor det var nødvendigt med 34 stemmer for at forslaget kunne vedtages. Da hænderne kom i vejret, gik han rundt og talte hver enkelt, og til sidst nåede han 34, 35 og 36. Visse steder hørtes et JA! Foreningen har pr. 1. januar 2012 fået navnet Radiograf Rådet. Evalueringen Skønt det mest følelsesladede punkt siden kampvalget i 99 var færdigt, så var kongressen endnu ikke slut. Der skulle vælges formand og næstformand. Der var én opstillet til hver post, så der var dog mere tale om en kåring. For god ordens skyld skal nævnes at formand blev Charlotte Graungaard og næstformand Christian Gøttsch Hansen. Det havde været en anderledes kongres, hvor der oveni det hele havde været en gæstetaler, Michael Ward, ISRRT s præsident fra USA og et oplæg af Allan René Olesen, der sædvanligvis og også denne dag gav anledning til både grin og eftertanke. De delegerede evaluerede kongressen på udsagn, og det blev Michael Wards nærværende og passionerede oplæg om radiografien i et internationalt perspektiv samt den danske radiografs rolle i dette, der blev evalueret som det bedste indslag på dagen. Det viser at den danske radiograf er internationalt orienteret, og at satsningen på at åbne radiograferne i Danmarks øjne overfor det internationale arbejde har været rigtig. Det er jo blandt andet derfor at vi har udloddet fire deltagelser i Verdenskongressen i anledning af jubilæet. To af vinderne var på kongressen. Formen uden talerstol var også en succes. Den bliver nok gentaget til næste kongres, der er ingen grund til andet. 12 RADIOGRAFEN OKTOBER 2011
Værsgo. FRD har sørget for, at du kan tjene penge på din lønkonto Som du måske ved, så har FRD en aftale med Lån & Spar. Aftalen betyder, at du som medlem kan få Danmarks suverænt højeste rente på din lønkonto. Med LSBprivat Løn får du hele 5% på de første 50.000 kr. på kontoen og 0,25% på resten. Det betyder, at du får mere ud af dine penge hver eneste dag. Også, når du ikke bruger dem. Det er nemt at få mere at vide Du får ikke bare mere på lønkontoen hos Lån & Spar. Du får en bundsolid bank, som holder hvad den lover og som har fokus på dig og de ting, som du synes er vigtige. Hvis du vil vide mere om, hvad 5% kan betyde for din økonomi, så tag en snak med en af vores rådgivere, som hurtigt kan fortælle dig om og hvorfor, det kan betale sig for dig at skifte bank. Ring: Ring til os på 3378 1987 Online: Gå på radiografbank.dk og vælg book møde. Så kontakter vi dig, så du kan få mere at vide om, hvad det betyder at få Danmarks højeste rente på din lønkonto. SÅDAN FÅR DU 5% PÅ DIN LØNKONTO For at få den høje rente skal du være medlem af FRD og du skal samle hele din privatøkonomi hos Lån & Spar. LSBprivat Løn får du på baggrund af en almindelig kreditvurdering. Rentesatserne er variable og gældende pr. 15. august 2011. Hvis du allerede er kunde hos Lån & Spar, så kontakt din rådgiver og hør, hvordan du får 5% i rente på din lønkonto.
SKAL VI FØRE EN monolog SAMMEN? I FRD HAR MAN TURDET SPØRGE SIG SELV, OM DET ER DIALOG ELLER MONOLOG MAN ØNSKER MED MEDLEMMERNE. SVARET ER KLART DIALOG OG DERFOR HAVDE HOVEDBESTYRELSEN RYSTET POSEN OG OPFUNDET EN HELT NY OG INDDRAGENDE FREMGANGSMÅDE FOR KONGRESSEN. AF TROELS JEPPESEN Demokrati er danskernes hjerteblod. Vi bryster os af det stærke foreningsliv og de fleste af os, er også medlem af et af disse små demokratier. Alligevel føler de fleste sig sat uden for indflydelse, når politikerne træffer beslutninger på fællesskabets vegne. Vi hører deres monologer om planer, visioner og ideer men hører de nogen sinde os? Det naturlige forum for demokratiet, og hvad der burde være politikernes idekatalog, er kongresser og generelforsamlinger. Alligevel ender den gængse praksis omkring talerstole og begæring af ordet ofte med, at det kun er få udvalgte, der taler hver deres sag, og at ingen reelt lytter til hinanden. Det store,tavse flertal forbliver tavse og ingen bliver klogere på, hvad der egentligt er fællesskabets ønsker. Om det er en statsminister, formanden for boligforeningen eller i idrætsforeningen er egentlig ligegyldigt.fælles for alle politikere er, at langt de fleste faktisk gerne vil høre, hvad medlemmerne har på hjertet. Men på den klassiske kongres eller generelforsamling bliver den gode debat ofte kvalt i paragraffer, strukturer, vedtægter og forretningsorden. Sådan ønsker vi ikke det skal være i FRD. Vi har brug for at indgå i dialog med medlemmerne. For det er deres meninger og holdninger, som bliver vores inspiration og mandat. Derfor valgte vi at tage opgøret med de traditioner og procedurer, som dikterede en kongres uden dialog, refleksion og indsigt, siger Charlotte Graungaard, formand for FRD og fortsætter: Vi har spurgt os selv, om vores kongresform gav os den dialog, vi ønskede. Det tog os ikke mange sekunder at komme frem til, at det gjorde den ikke. Derefter var der ikke andet at gøre end at opfinde en ny form. Det har været en udfordring at genopfinde en så indgroet og traditionsbunden del af vores demokrati. Der er mange uskrevne regler og procedurer, som vi har været nødt til at gøre op med. Men vi har været stålsatte omkring at finde frem til en ny form, der fordrer dialog og inddragelse. Det er nu lykkedes, oven i købet i en form der rækker ud over vores lille fagforenings store visioner. Måger, gårdsplads og fysisk landkort Det første som mødte de delegerede var mågerne. Rygtet om at der på kongressen ville være måger, var allerede sluppet ud noget tid inden. Og blandt de delegerede havde der været en del spekulationer om, hvad der dog kunne menes med måger? Men efter lidt indledende uro og undren valgte alle de delegerede at indgå som en aktiv del af den nye kongresform. 14 RADIOGRAFEN OKTOBER 2011
KONGRES VOXPOP PETER BUTTY, REGION SJÆLLAND Har du tidligere deltaget på en af FRD s kongresser eller generelforsamlinger?? Jeg har deltaget ved kongressen flere gange, nyeste gang jeg deltog, var for ca. 10 år siden. Havde du gjort dig nogen forestilling om, hvordan denne kongres ville være anderledes? Jeg havde en forventning om at den var blevet moderniseret, dels pga. de år der er gået siden jeg deltog sidst og dels pga. den nye struktur i FRD. Den nye formand, som har været meget synlig og informativ, har bestemt ligeledes været med til at højne forventningerne til denne kongres. Jeg synes, den var meget professionel uden at være kedelig. SARAH NØRRIS, REGION SYD NY FORM Havde du gjort dig nogen forestilling om, hvordan denne kongres ville være anderledes? Jeg havde på forhånd læst kongresmaterialet, men forstod ikke hvad "måger" betød. Jeg havde dog godt gættet at det var noget med en eller anden slags gruppearbejde. Det gav dog hurtigt mening da jeg så hvordan stolene var placeret i mødelokalet. Jeg syntes at "mågerne" fungerede rigtig godt. Til forbedring kunne man måske overveje om man skal flytte lidt rundt på folk. Generelt er jeg positivt overrasket, og jeg synes vi havde en god og konstruktiv debat hvor rigtig mange kom til orde, og hvor man var meget opmærksom på hvad andre sagde, netop fordi vi sad som vi gjorde. Desuden var oplægget af Michael Ward virkelig godt og spændende. Aktiviteten, hvor vi skulle dele os i grupper efter henholdsvis region, alder og frakturtyper, var et glimrende forsøg på at ryste folk lidt sammen. Debatten var god. Der var flere end jeg tidligere har oplevet, der fik sagt noget. Vores afstemninger har jeg ikke en finger at sætte på. LISBETH ROED, REGION MIDT Havde du gjort dig nogen forestilling om, hvordan denne kongres ville være anderledes? Jeg tænkte, at det blev en lang dag med de forskellige indlæg som ikke var direkte kongresrelaterede, og jeg var lidt bekymret over om de nu også ville give mening i kongressammenhængen De var sjove og en god måde at møde og lære hinanden at kende på Hvordan oplevede du stemningen? God stemning. Folk var glade og indstillet på at få en god dag. Ros til Nordjylland for at tage en overnatning samlet, det skal da vist overvejes i vores egen region næste gang vi skal "langt hjemmefra" til kongres. Jeg synes debatten var fin og relevant. Måge-diskussioner fik nok filtreret en del fra og det der kom frem i plenum, var yderst relevant. Jeg tror godt at vi kunne have droppet "tænke-selv" perioderne, for det havde de fleste nok gjort hjemmefra. Hvordan oplevede du stemningen? Jeg synes at stemningen var rigtig god. Det er altid hyggeligt at mødes med kollegaer som man ikke ser så tit. Det er mit indtryk at der var mange der kom til orde på grund af måden vi sad på. Netop fordi det var nemt at engagere sig i debatten. OLGA VENDELBO, REGION SYD Havde du gjort dig nogen forestilling om, hvordan denne kongres ville være anderledes? Nej. Jeg havde ikke tænkt nærmere over det. Formen var ikke væsentlig for mig. Frisk pust at der var indlæg udefra til at bryde. Mange kom til orde der var en god stemning. Men hrdt for ryggen at sidde uden mulighed for aflastning. Det havde været godt med et bord at læne sig på en gang imellem. OK. Sikkert nødvendigt for at fjerne hæmninger. Fint at de ikke var grænseoverskridende. Dog ikke nogen god ide at synge "Når jeg ser et rødt flag..." i en "upolitisk" fagforening. Debatten var åben, og det er min opfattelse at der ikke var mange der holdt sig tilbage. Demokratiet var vel også ok, men lidt surt at tingene var koblet sammen i navneafstemningen, så vi var nød til at få et fimset navn for at få et rimeligt logo. OKTOBER 2011 RADIOGRAFEN 15
NY PROFIL KONGRESSEN HAR BESLUTTET, AT FORENINGEN MED VIRKNING FRA ÅRSSKIFTET, ÆNDRER NAVN TIL RADIOGRAF RÅDET. NAVNESKIFTET ER ET LED I MODERNISERINGEN AF FORENINGENS PROFIL, SÅ DEN AFSPEJLER EN MODERNE FAGFORENING MED STÆRKE HOLDNINGER, MENINGER OG VISIONER. AF TROELS JEPPESEN I 2008 besluttede kongressen at få et professionelt kommunikationsbureau til at undersøge behovet for, og mulighederne i, et navneskifte. I den mellemliggende periode har kommunikationsbureauet Bindslev A/S arbejdet med at udvikle en ny profil, der kan opfylde de behov foreningen står med. På den netop overståede kongres, lørdag den 1. oktober 2011, slog de delegerede fast, at foreningen har brug for en ny profil, der både er tidssvarende og tilsvarende den moderne organisation som medlemmer og samarbejdsparter kender fra deres daglige virke. Foreningens profil skal signalerer, at vi er proaktive, strategiske og fremadrettede i forhold til fagets og professionens udvikling. Den skal signalerer troværdig, så vi i højere grad kan være med til at sætte den sundhedspolitiske dagsorden. Og med 72 % flertal besluttede kongressen, at Radiograf Rådet er navnet, der fremover skal præsentere foreningen. Den nye profil demonstrerer stolthed, faglighed og de værdier som medlemmer og samarbejdsparter kendetegner os for. Den afspejler ikke kun hvem vi er men i særdeleshed også, hvad vi gerne vil være. Igennem fyrretyve år har FRD formået kontinuerligt at udvikle og tilpasse sig i takt med medlemmernes behov. Foreningen er i dag en moderne professionel fagforening med stærke holdninger, meninger og visioner. Og kongressens beslutning om at foretage et navneskifte, viser med al tydelighed, at foreningen stadig har viljen til, uden frygt, at tilpasse og udvikle sig, så den også i fremtiden kan honorere medlemmernes behov udtaler Charlotte Graungaard, formand for FRD. HVAD SIGNALERER DET NYE NAVN OG LOGO? Inden afstemningen om navneskiftet, havde Bindslev A/S fortalt om arbejdet med udviklingen af nyt navn og logo til foreningen. Her fortalte de om, hvordan netop Radiograf Rådet både nyder troværdighed og gennemslagskraft. BINDSLEV FORKLAREDE RÅD ER ET STÆRKT BRAND i Danmark og bliver oftest knyttet tæt sammen med ord som troværdighed, seriøsitet og kompetence og afspejler hvad I gerne vil være. Et råd er noget man opsøger for at få viden og råd om en konkret problemstilling. Det er et udadvendt brand. Det signalerer, at I er seriøse og besidder en faglig ekspertise på jeres felt. LOGOET, MED DE TO R ER, er iøjefaldende og let genkendeligt. Det fremadrettede R bringer dynamik og fremdrift Radiograf Rådet arbejder fremadrettet med at nå sine mål. Samtidig løsner de bløde buer op for, hvad der kunne have været, et ellers koldt udtryk. DE GRÅ NUANCER er både tidløse og klassiske. De understreger foreningens seriøsitet og er sammen med navnet, med til at give foreningen en fremtidssikret profil. Den 1. januar 2012, skifter FORENINGEN AF RADIOGRAFER I DANMARK navn til RADIOGRAF RÅDET. 16 RADIOGRAFEN OKTOBER 2011
KONGRES POLITISK FONDE TIL UDDANNELSE PÅ KONGRES- SEN BLEV DE TRE FONDE, STUDIEFON- DEN, UDDANNELSESFONDEN OG FORSKNINGSFONDEN LOVFÆ- STET. FOR DEN SIDSTES VED- KOMMENDE VAR DER TALE OM ET NYT TILTAG, OG BESLUTNIN- GEN SKETE IKKE UDEN BEMÆRK- NINGER FRA DE DELEGEREDE. Der har siden 2005 været en studiefond, som har uddelt 10.000 kr. årligt, siden 2007 fordelt på 5.000 kr. den 1.4 og 5.000 kr. den 1.10. Denne studiefond har ikke tidligere været skrevet ind i lovene, men det er den nu. Studiefonden er populær blandt de studerende, både til mindre indenlands rejseaktivitet, større udenlandsophold og til støtte til kurser af forskellig art. Dog er det sådan at der primært gives støtte til større udlandsophold. I kan også i dette nummer af Radiografen læse om et sådan ophold, ligesom der er beskrivelser på radiograf.dk. Der er i forhold til den nuværende praksis en lille ændring i fondsbestyrelsens sammensætning. Tidligere bestod denne af RSD s repræsentant, FRD s formand og FRD s uddannelsesansvarlige. Den nye fond lægger mere magt over i RSD, da den består af to personer udpeget af RSD samt én person udpeget blandt hovedbestyrelsen. Søgekriterier og økonomisk råderum er uændrede. Farvel til Nålefonden Nålefonden har eksisteret godt, om end en smule anonymt de sidste 30 år. Der blev valgt en ny bestyrelse på forrige kongres, og denne bestyrelse har arbejdet hårdt på at synliggøre de muligheder der ligger i at kunne søge støtte. Det er blevet obligatorisk at beskrive uddannelsens art og det er blevet mere fleksibelt at søge fonden i denne periode. Men der har været tale om udelukkende frivilligt arbejde, hvor det har altid er vanskeligt at opretholde fleksibilitet, når der ikke er en officiel tovholder i fonden. Derfor er det også et brud med den gamle Nålefond, hvor hovedbestyrelsesmedlemmer var forment adgang, at FRD s formand nu er en lovfæstet del af bestyrelsen. På kongressen blev endvidere valgt Peter Butty, Næstved Sygehus og Sarah Nørris, Esbjerg Sygehus til at sidde i fonden fra den 1. januar 2012. Forskningen i fokus Lovfæstelsen af Studiefonden og ændringen til Uddannelsesfonden gik igennem som enstemmigt vedtagende lovændringer. Helt uden sværdslag gik det ikke med oprettelsen af Forskningsfonden, da der var blandt andet var et indlæg om det nyttesløse i en fond, der ikke rigtigt vil batte noget i det samlede regnskab for forskeren. Baggrunden er helt konkret det faktum, at hovedbestyrelsen i den forgangne kongresperiode modtaget flere ansøgninger fra radiografer der ønsker støtte til Ph.d. Der har været ønske om at støtte de radiografer, der vil udføre forskning til gavn for faget, men samtidig ønsker hovedbestyrelsen ikke at begrænse mulighederne for at give radiograferne støtte til videre - og efteruddannelse. Forskningsfonden skal fremover råde over et beløb på kr. 50.000 årligt, og pengene kan overføres fra år til år inden for en kongresperiode. Det betyder at hvis ikke det maksimale rådighedsbeløb ikke bruges inden for et år, så kan det overskydende beløb overføres til næste år, til og med et kongresår, næste gang 2014. Der vil således af regnskabstekniske årsager ikke kunne overføres penge fra 2014 til 2015. Radiografer der har været medlem af FRD (pr. 1. januar Radiograf Rådet) uafbrudt i mindst 3 år inden ansøgningen, kan søge støtte i fonden. Højeste beløb der kan gives i samlet støtte er kr. 30.000 og pengene bevilges af Hovedbestyrelsen. Der nedsættes et bedømmelsesudvalg, der skal fremkomme med prioriterede indstillinger til HB om, hvilke radiografer der bør modtage støtte. Bedømmelsesudvalget består af FRD s formand, en repræsentant udpeget af hovedbestyrelse samt én fagperson (Ph.d.) Modtagere af støtte fra Forskningsfonden forpligtes til at skrive om sin forskning og resultater i Radiografen samt informere om sin forskning på et landskursus eller lignende. Forskningsfonden blev vedtaget med stemmerne 48 for, 2 imod og 1 hverken for eller imod. De studerende var aktive på kongressen, og fik også øget indflydelse i Studiefonden. TAK TIL DEN SIDDENDE NÅLEFOND I forbindelse med kongressen skete der samtidig en udskiftning af Nålefonden. I den anledning vil vi gerne sige tak til den afgående bestyrelse for det arbejde de har lagt i fornyelsen af Nålefonden og de konkrete opgaver der har været ved tildelingen af midler. Tak til Pica Andersen, Helle Hegelund og Marianne Schmidt Madsen. OKTOBER 2011 RADIOGRAFEN 17