Hvordan kan man forstå effekten af dansk stof og alkoholbehandling. Mads Uffe Pedersen Formidlingsdag

Relaterede dokumenter
Evidensbaseret behandling i den virkelige verden. Om kvalitet i indsatsen overfor stofmisbrugere

Effekten af den stoffri døgnbehandling (1971) Mads Uffe Pedersen Formidlingsdag, København 15/6 2009

Nyt fra forskningen. Mads Uffe Pedersen Vejle 22/ Center for Rusmiddelforskning, Aarhus Universitet

Unge der misbruger rusmidler. Mads Uffe Pedersen Center for Rusmiddelforskning Aarhus Universitet


Lokal behandling af alkohol og narkotikamisbrug I Danmark. Mads Uffe Pedersen Professor Aarhus Universitet Center for Rusmiddelforskning

HVAD KAN VI BRUGE ALLE VORES ASI-SPØRGSMÅL TIL?

Status og udfordringer. sociale stofmisbrugsbehandling. Mads Uffe Pedersen Aarhus Universitet Center for Rusmiddelforskning

Mads Uffe Pedersen. Nye målgrupper af udsatte unge hvad betyder det for rusmiddelbehandlingen? KL s Rusmiddelkonference 2015

DanRIS Ambulant behandling 2011

Behandling og behandlernes rolle

DØGNBEHANDLING - OKT JAN.2012

Program. 13:15 Introduktion og præsentation. 13:35 Hvad virker v/ Maia Lindstrøm. 13:50 U-turn v/dan Orbe

Familieorienteret alkoholbehandling

ASI-Forsorg RAPPORT FOR OPFØLGNINGSSKEMA

Unges brug og misbrug af hash i Danmark? Mads Uffe Pedersen Professor Center for Rusmiddelforskning, PI

1. Bør personer tidligere diagnosticeret med depression tilbydes tidlig opsporing for recidiv?

Hvad indebærer god behandling af alkoholproblemer? Associate Professor Anette Søgaard Nielsen University of Southern Denmark

Center for Misbrugsbehandling og Center Basen

DanRIS 2005 STOF. Dansk Registrerings og InformationsSystem

Mål- og Strategiproces

Behandling og effektivitet

Spørgeskema. Til anvendelse i implementering af de nationale retningslinjer for den sociale stofmisbrugsbehandling

Kan vi arbejde med motivation? Motivational interviewing. Anette Søgaard Nielsen

Perspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark. Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center

Seminar for læger i alkohol- og stofmisbrugsbehandlingen. Mads Uffe Pedersen Professor Center for Rusmiddelforskning

Status på døgnbehandling 2013

Projekt. Forandringens Omveje og Genveje

ANSØGNINGSSKEMA MÆLKEBØTTEN Behandlingen leveres af CSU Center for Socialt Udsatte, Horsens kommune

Intern undersøgelse af omfanget

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om Stoffer

Effekten af den sociale stofmisbrugsbehandling

Yngre personer med stofmisbrug i behandling

Analyse af borgere i misbrugsbehandling

A A R H U S U N I V E R S I T E T

Ældre og alkohol - måltettet indsats

Kvaliteten af dansk stofmisbrugsbehandling

DanRIS Hvad skal/kan det bruges til

Tværsektorielle tiltag og konkrete initiativer

METODEPROGRAMMET OG HVAD DER KOM UD AF DET!

Misbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling

Indholdsfortegnelse: Indledning:...3. Kapitel 1: Belægning i 2009:...4

SESSION 2. Effektevaluering af ambulante indsatser over for antisociale misbrugere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn

Notat. Redegørelse på alkoholområdet

Kvalitetsstandarder for alkohol- og stofmisbrugsbehandling efter Sundhedsloven 141, Sundhedsloven 142 og Serviceloven 101

ORDEN I KAOS. Dialektisk adfærdsterapi (DAT)

Sociale netværk hos behandlingssøgende unge - en forståelsesmodel -

ASI Forsorg Solvang 2014

Hvad kan forklare, at praksis ikke profiterer af den forskning, der er lavet til formålet?

STRATEGI. Social & Psykiatri i Vejle Kommune nye skridt - hele livet

Misbrug blandt retspsykiatriske patienter

Ansøgningsskema Mælkebøtten CSU nr.. (skal ikke udfyldes)

Cannabis -psykoser og skizofreni. Carsten Rygaard Hjorthøj Seniorforsker Psykiatrisk Center København

Kvalitetsstandard for den sociale behandling for stofmisbrug i Silkeborg Kommune

NATIONALT ALKOHOLBEHANDLINGSREGISTER (NAB), modul 2 NB! frivilligt og kun for døgninstitutioner

Center for rusmiddel og forebyggelse

Artikler

Center for Misbrugsbehandling og Pleje Socialforvaltningen Københavns Kommune

Hvem er i særlig risiko for at udvikle et problematisk alkoholforbrug?

ÅRSRAPPORT OM BEHANDLING AF STOFBRUGERE FRA HVIDOVRE KOMMUNE -

Oplæg til drøftelse af ny misbrugspolitik

ORDEN I KAOS DAT-projekt i KKUC

STRATEGI. Social & Psykiatri i Vejle Kommune nye skridt - hele livet

ovedstaden Multi Systemisk Terapi

DanRIS 2004 ALKOHOL. Dansk Registrerings og InformationsSystem

100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling

Udviklingen i den sociale stofmisbrugsbehandling

Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug for voksne borgere efter 101 i lov om social service.

Register over stofmisbrugere i behandling 1997

Behandling af Stress (BAS) - projektet

KL s Misbrugskonference

Unges brug og misbrug af rusmidler i ungdomsuddannelser

De tre faglige sessioner

TEMAMØDE FSU d

TIL DIG DER BRUGER RUSMIDLER OG MÅSKE HAR EN PSYKISK LIDELSE

Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet

Forskningsprogrammet RESCueH: Fokus på nogle af de centrale problemer i alkoholbehandlingen, som den ser ud i dag.

MOTIVATIONSTEORIER 09/12/16. Handouts er kun 3l privat brug for kursister fra Center for Sundhedsmo3va3ons kurser Center for Sundhedsmo3va3on 1

Evidensbaserede erfaringer med tidlig indsats

CRAFT (Community Reinforcement And Family Therapy) ved ass. prof. Randi Bilberg Unit of Clinical Alcohol Research (UCAR)

EVIDENSBASEREDE METODER PÅ BØRN OG UNGEOMRÅDET (DANSK FORSKNING, CAMPBELL FORSKNINGSOVERSIGTER OG LITTERATURSØGNING) METTE DEDING

Implementering af effektiv stofmisbrugsbehandling - og hvad den består af -

ANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING

A A R H U S U N I V E R S I T E T

Evidensbaserede metoder i Herning Kommune. Maj 2013

Kan evidensbaserede støttemetoder til hjemløse borgere overføres til misbrugsområdet?

SYMPTOMER PÅ PSYKISKE PROBLEMER OG KRIMINALITET MORTEN HESSE 5. MARTS 2019 LEKTOR

Housing First og bostøttemetoderne

UNGE MED ALKOHOLMISBRUG, HVAD SKAL MAN SÆRLIGT VÆRE OPMÆRKSOMME PÅ I TILRETTELÆGGELSEN AF BEHANDLINGEN

Status for alkoholbehandlingen i Danmark

Arbejdsfastholdelse og sygefravær

DanRIS 2004 STOF. Dansk Registrerings og InformationsSystem

Ansøgningsskema til alkoholbehandling

Arbejdspladsen. Hvorfor er arbejdspladsen int eressant som arena for forebyggelse?

Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug for voksne borgere efter 101 i lov om social service.

Den samme dør Ambulant dobbeltdiagnose-behandling i hovedstadens psykiatri

EVIDENSBASERET KRIMINALPRÆVENTION. Individuel forebyggelse: BEHANDLING af risikoadfærd

HVILKE PSYKISKE DIAGNOSER KAN KNYTTES TIL FORBRUG AF ILLEGALE STOFFER BLANDT UNGE OG HVORDAN VIRKER DEN SOCIALE MISBRUGSBEHANDLING?

Behandling af unge der misbruger stoffer

Transkript:

Hvordan kan man forstå effekten af dansk stof og alkoholbehandling Mads Uffe Pedersen Formidlingsdag 22-06-2010

Hvem taler jeg om? Specifikke enkelstående problemer Multiple sameksisterende problemer Behov for specifik og fokuseret hjælp Behov for hjælp fra forskellige instanser med forskellige metoder Multidimensionaliteten i det sociale arbejde

Definition på effekt Effekten af enhver behandling er alle de forandringer I klientens symptomer, adfærd, og funktion som med rimelig sandsynlighed kan tilskrives den givne behandling (McLellan 2007:332).

To spørgsmål: Hvornår har en indsats effekt Niveauer og kategorier af effekt

Evidens hierarkiet

Evidensbaserede metoder CT family Cognitive behavior therapy (CBT) Cognitive problem solving therapy Cognitive behavior coping skills training M.fl. BT Family Behavioral self-control training (alcohol) Behavior contracting (alcohol) Aversion therapy (alcohol) Marital therapy behavior Family behavior therapy Motivational interviewing Motivational enhancement therapy Community reinforcement programmes Case management Social Skills training Therapeutic Communitiy (Hierarchical) 12-step treatment Family support network Relapse prevention therapy (Marlatt or CBT) Functional family therapy Brief strategic family therapy Multisystemic therapy Multidimensional therapy Multifunc Brief intervention (alcohol) Self-change manual (bibliotherapy)(alcohol) Medicinsk Acamprosat Naltrexone Methadone Buphrenorphine Heroin

Evidensbaserede behandlings-metoder/teknikker Generel indeholder alle evidensbaserede metoder elementer af kognitiv terapi, adfærdsterapi, problemløsende terapi, færdighedstræning og motivations-forstærkende indsatser. Forskellen mellem dem er variationen mellem de forskellige elementer, hvem og hvor mange aktører der inkluderes og intensiteten Ingen EB metoder/teknikker er specielt konfronterende eller analytisk tolkende

Fra metode til system Fra evidensbaserede metoder til evidensbaserede systemer

Niveauer og kategorier af effekt Efter-Behandlings-Effekter (som den gyldne standard) I-Behandlings-Effekter (som dokumentationens domæne (set som effekten af den enkelte behandlingsepisode og som effekten af hele det kommunale misbrugsbehandlings-system) Målgruppe-effekter (som politikernes arbejdsredskab)

Efter-Behandlings-Effekter som den gyldne standard Den effekt/forandring der finder sted efter behandlingen er afsluttet

Fig. 1. Survival the first year after discharge from drugfree treatment of opioid-users 100 90 80 2008-cohort n=154 1998-cohort n=253 Hunt et. Al. 1971 70 60 50 40 30 20 10 0

Udviklingen i behandlernes kompetencer siden 1997 Table 1. Drug-counselor characteristics in 1996-7 og 2006-7 2006-7 1996-7 n=322 n=113 p. value* Women 47,8 % 45,1 % ns Age 45,8 år 39,2 år <.00001 3 years basic education in social work 50,0 % 26,5 % <.00001 Diplomgivende efteruddannelse 52,5 % 23,9 % <.00001 Seniority as a drug counsellor 8,6 år 5,0 år <.00001 *T-test Dertil kommer implementering af en række evidensbaserede metoder som har bevist deres effektivitet i RCT

Survival de første 6-12 måneder efter afsluttet alkoholbehandling 1. 100 90 Alcohol Hunt et al. 1971 80 Project Match outpatient 70 Alcohol inpatient Denmark 6 month, n=144 60 50 40 30 20 10 0

Survival de første 6-12 måneder efter afsluttet alkoholbehandling 2. 100 90 80 70 Alcohol Hunt et al. 1971 Project Match outpatient Alcohol inpatient Denmark 6 month, n=144 Alcohol inpatient, all (n=330) 60 50 40 30 20 10 0

Survival for unge i projecy MATCH 100 90 80 70 Adolescents project MATCH 60 50 40 30 20 10 0

Survival for unge med dobbeltdiagnose 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0

Men har behandlernes uddannelse/træning og metoderne de anvender da slet ikke nogen betydning?

Tilbagefald og psykoterapeutisk træning 100 90 80 2008-evalueringen, n=112 1998-evalueringen, n=181 70 60 50 40 30 20 10 0 Tilbagefald kan ses i sign. sammenhæng med behandlernes psykoterapeutiske træning

Betydningen af psykoterapeutisk træning. Sign. forskel fastholdes efter kontrol for klienternes belastning (stof, kriminalitet og psykiske belastning) 100% 90% 80% Under 50% trænet, n=52 Over/lig 50% trænet, n=95 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0%

Betydningen af at have et diplom for I-Behandlings- Effekter Gennemført program som planlagt Multi Psychological Drug-legal Moderate Physical problems problems problems problems problems Ingen diplomer 31% n=70 37% n=75 26% n=53 58% n=78 47% n=116 1 diplom 38% n=63 58% n=53 37% n=63 65% n=52 32% n=62 2, 3 eller 4 diplomer 53% n=71 63% n=104 49% n=77 66% n=96 54% n=114 Diplomer i gestalt, system, interpersonel, CBT, problem solving or NLP number of D number of D number of D number of D number of D p.007.001.007 ns ns

Sammenfatning For klienter med multiple behov er tilbagefaldsraten mellem 20-30% uanset Køn, alder, rusmiddel Effekten er først og fremmest afhængig af klientens psykosociale belastning OG De første par måneder efter udskrivning af brugen af evidensbaserede metoder og behandlernes kompetencer Lige meget hvor mange penge der investeres hjælper det ikke uden kontinuitet og koordinering

I-Behandlings-Effekter Et system-perspektiv i stedet for et behandlings-episode/metode perspektivet

Metadon sammenlignet med stoffri døgnbehandling 100% 90% O-fri MM 2004, n=97 IBE 80% sfri døgn 2007, n=112, EBE 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0%

Metadon sammenlignet med stoffri døgnbehandling 100% 90% 80% O-fri MM 2004, n=97 IBE sfri døgn 2007, n=112, EBE sfri MM, n=97, IBE 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0%

Survival og måned-for-måned tilbagefald efter stoffri behandling af opioid-brugere. 100 90 80 2008 month-by-month n=154 2008 survival n=154 1998- month-by-month n=253 70 60 50 40 30 20 10 0

Survival og måned-for-måned tilbagefald efter alkoholbehandling (OBS! faldende MBM) 100% 90% 80% Døgn alkohol, n=144 henvis fra alko rdg. - SURV Døgn alkohol, n=144 henvis fra alko rdg. - MBM 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0%

I-Behandlings-Effekt Overgangs- eller koordinerings-effekter er en meget væsentlig del af I- Behandlings-Effekter. Eksempler: Afslutter behandling til adækvat bolig og forsørgelsesforhold til fortsat kontakt med støttende foranstaltninger (evt. næste fase i behandlingen) til tålelige/rimelige familieforhold til adækvate beskæftigelses-forhold Osv.

Sammenfatning IBE kan ses såvel i et episode/metode som i et system-perspektiv Såvel en episodes som et systems opgave er at maksimere reduktion i belastning. Dette gøres gennem Tilgængelighed Kontinuitet og koordinering og professionalitet /kompetencer

Målgruppe-effekter som politikernes arbejdsredskab Effekten målt i forhold til den samlede målgruppe-population To eksempler på målgrupper Stoffri behandling af opioidmisbrugere i Danmark Tvangsbehandling af unge gravide misbrugende kvinder

Systemets opgave Belastning før start I-Behandling-System-Effekt MÅLGRUPPEN FØR BEHANDLING MÅLGRUPPEN EFTER BEHANDLING Behandlingssystemets opgave IND Anmodning Start Behandling TID

Hvordan måle system-effekten?

1-2 gang om året på samme tid interviewes alle indskrevne med en kort version af ASI som kan sammenholdes med ASI før indlæggelse Spørgsmål til monitorering af system-effekt 1. Illegal heroin (dage/md) 2. Andre illegale opioider (dage/md) 3. Ordinerede opioider (dage/md) 4. Amfetamin, XTC (dage/md) 5. Kokain (dage/md) 6. Hash (dage/md) 7. Beroligende/benzo (dage/md) 8. Misbrug af alkohol (dage/md) 9. Injektion (dage/md) 10. Penge brugt på stoffer (sidste md) 11. Illegale aktiviteter (dage/md) 12. Venter på dom 13. Fysiske problemer (dage/md) 14. Hvor besværet af fysiske problemer (0-4) 15. Vigtigt med behandling for fys. prob. (0-4) 16. Depression (sidste md, ja/nej) 17. Angst (sidste md, ja/nej) 18. Hallucinationer (sidste md, ja/nej) 19. Aggression/vold (sidste md, ja/nej) 20. Selvmordstanker (sidste md, ja/nej) 21. Selvmordsforsøg (sidste md, ja/nej) 22. Ordineret psykofarmaka (sidste md, ja/nej) 23. Boligforhold (aktuel/liste) 24. Forsørgelsesforhold (aktuel/liste) Dette forholdes til baseline ASI-målet (hvor belastede er de ved indlæggelse) og til forskellige indlagte målgrupper (herunder også tid indskrevet) Ideelt forholdes det til målgruppens størrelse som inkluderer de der ikke er indskrevet (det kommunale system der skal vurdere dette)

Systemets opgave Belastning før start I-Behandling-System-Effekt 1. halvår 2. halvår 3. halvår MÅLGRUPPEN FØR BEHANDLING Udspec. for forskellige målgrupper og ydelser IND Anmodning Start Behandling TID Det handler om at få den generelle belastning så meget ned som muligt. Det hjælper ikke hvis belastning for en gruppe går ned og for en anden gruppe op.