Tilsynsrapport Lyngby-Taarbæk Kommune Kirsten Marie Anmeldt tilsyn September 2010
Indhold 1 FORMÅL MED TILSYNET... 2 2 TILSYNETS VURDERING... 3 2.1 TILSYNETS BEMÆRKNINGER OG ANBEFALINGER... 4 3 DATAGRUNDLAG... 4 3.1 OPLYSNINGER OM TILSYNET... 4 3.2 OPLYSNINGER OM TILBUDDET... 5 3.3 OPFØLGNING... 5 3.4 FYSISKE RAMMER OG RUNDVISNING... 6 3.5 DEN PÆDAGOGISKE, OMSORGS- OG PLEJEMÆSSIGE PRAKSIS... 6 3.6 ORGANISATORISKE OG PERSONALEMÆSSIGE FORHOLD... 13 4 METODE... 15 4.1 TILSYNETS TILRETTELÆGGELSE... 16 4.2 OVERORDNET MATERIALE SOM HAR INDGÅET I TILSYNET... 16 4.3 TILSYNETS VARSLING... 16 4.4 DEFINITIONER... 16 BDO KR 1
1 Formål med tilsynet I henhold til Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område 16 er kommunalbestyrelsen forpligtet til at føre tilsyn med, hvordan de kommunale opgaver løses, herunder at sikre kommunalbestyrelse, brugere og pårørende indsigt i den pædagogik, omsorg og trivsel, der leveres fra hvert enkelt tilbud. Formålet med tilsynet er: - At påse at borgerne får den hjælp, de har ret til efter loven og efter de beslutninger, som kommunalbestyrelsen har truffet. - At hjælpen er tilrettelagt og bliver udført på en faglig forsvarlig måde. - At forebygge ved at gribe korrigerende ind før mindre problemer udvikler sig til alvo r- ligere problemer. Tilsynene skal dermed bidrage til at sikre kvaliteten i tilbuddene, herunder at der er overensstemmelse mellem gældende lovgivning, tilbuddets beskrevne pædagogik og praksis. BDO KR s tilsyn er tilrettelagt med udgangspunkt i ovenstående lovgivning og retningsli n- jer på området, og omfatter tilsynet med de organisatoriske, personalemæssige og pædagogiske forhold på de enkelte tilbud. Tilsynet sætter fokus på hverdagslivet for beboere/brugere/borgere og således også på, hvordan hjælpen efter deres og de pårørendes opfattelse fungerer. De fysiske rammers egnethed i forhold til såvel det observerede som personalets og beboere/brugeres heraf indgår ligeledes i tilsynet. Det økonomiske tilsyn dvs. tilsynet med forbrug, budget, kapacitetstilpasninger etc. indgår efter aftale med Lyngby-Taarbæk Kommune ikke i BDO KR s tilsyn. Tilsynet giver et øjebliksbillede baseret på dialog, udsagn, observationer samt det foreli g- gende baggrundsmateriale. Tilsynet er derfor ikke nogen garanti for, at alle forhold på institutionen til enhver tid lever op til de lovgivningsmæssige krav og kommunalbestyrelses forventninger. BDO KR 2
2 Det overordnede indtryk af Kirsten Marie er, at der er tale om et særdeles velfungerende botilbud. Beboerne udtrykker stor tilfredshed med stedet. Tilsynet vurderer, at beboerne i omfattende grad har indflydelse på deres eget liv og dagligdag. Det forekommer, at der blandt medarbejderne er stor respekt for beboernes ret til selvbestemmelse i god vekselvirkning med motivation og opmuntring. Det er tilsynets klare indtryk, at der er god tryghed og trivsel for beboerne. Der er flere faktorer som skaber dette, herunder leders adfærd og at der er et dygtigt personale. Medarbejderne kan på fin vis redegøre for brugen af den kognitive miljøterapi og de forskellige teknikker og metoder i forbindelse hermed. Tilsynet vurderer på den baggrund, at medarbejdernes indsats er velfunderet i en teoretisk ramme. Det er tilsynets indtryk, at der er sket en positiv udvikling for beboerne igennem de seneste år. Tilsynet vurderer, at der arbejdes med at have fokus på, om der er tilstrækkeligt med kompetencer når Kirsten Marie ind imellem modtager beboer som ligger uden for den hi d- tidige målgruppe. Tilsynet vurderer, at der foretages et godt og relevant stykke arbejde i forhold til at få Bostedsystemet til at fungere som en integreret del af arbejdsmetoderne. Det er tilsynets, at der tilbydes gode og tilpassede aktiviteter til de beboere, som har behov for dette. Tilsynet vurderer, at der er en god omgangstone. Tilsynet vurderer, at leder og medarbejdere har et godt samarbejde med eksterne parter. Det er tilsynets opfattelse, at der er et velfungerende samarbejde internt mellem personale, samt i forhold til ledelsen. Tilsynet vurderer, at der er et godt og relevant fokus på kompetenceudvikling og kvalitetssikring. BDO KR 3
2.1 bemærkninger og anbefalinger 1 Bemærkninger 1. Det bemærkes, at medarbejderne peger på nogle udfordringer i forhold til beboere, som ligger uden for den hidtidige målgruppe. Tilsynet vurderer, at der fortsat skal arbejdes med at have fokus på, om der er tilstrækkeligt med kompetencer i forhold til beboernes behov. 2. Tilsynet bemærker endvidere, at der er behov for snarest muligt at få afsluttet forløbet omkring APV en og arbejde fremadrettet. Samtidigt er det tilsynets opfattelse at der ikke i øjeblikket er nogle problemer med arbejdsmiljøet. Anbefalinger Ingen anbefalinger Pålæg Ingen pålæg 3 Datagrundlag 3.1 Oplysninger om tilsynet Dato og tidspunkt for tilsynsbesøg Den 6. september 2010, kl. 9-13 Rundvisning Ved leder Deltagere ved dialogmøder Ledere: Leder Bodil Skovgaard og leder af værestedet fra 1.10. Anders Nørregaard Medarbejdere: En medarbejder fra hver af de tre afdelinger: To social- og sundhedsassistenter (ansat i hhv. syv og et år) En plejehjemsassistent (ansat i fire år). Beboere: Tre beboere Tilsynsførende Helen Hilario Jønsson (Chefkonsulent, Cand. Pæd., PD og socialpædagog) og Maud Rosendahl (Cand. Scient. Soc.). 1 Definition af begreberne findes i afsnit 4.4 BDO KR 4
3.2 Oplysninger om tilbuddet Adresse Vinkelvej 3-5, 2800 Kgs. Lyngby Leder Bodil Skovgaard Juridisk grundlag SEL 107 Antal pladser 24 boliger samt aktivitets- og værested for 15 udeboende borgere og 15 beboere Målgruppe Borgere med funktionsnedsættelse på grund af psykiske lidelser og med behov for støtte til stabilisering af psykiske og sociale forhold og udvikling af personlige ressourcer. Alder ved indflytning er ca. 30 55 år. 3.3 Opfølgning 3.3.1 Opfølgning fra sidste tilsyn Data Ved sidste tilsyn blev det anbefalet, at der skulle formuleres principper for en kostpolitik. Der blev derfor nedsat en gruppe af medarbejdere, som arbejder med at fastlæggelse af principper for kost og sundhed. I næste fase skal beboerne inddrages og man regner med at være færdig med arbejdet i løbet af i år. Det er netop aftalt at der fremadrettet skal om arbejdet i gruppen på personalemødet. I husene er der lavet månedsmenuer, som beboerne er med til at bestemme. Der er fastsat nogle principper omkring det, fx at der skal indgå noget grønt i menuen. Anbefalingen om at introducere nyansatte til bekendtgørelsen om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten har sikkerhedsgruppen arbejdet med og det er blevet indført, at procedurerne tages op på personalemøde med jævne mellemrum og at de er blevet indarbejdet i introduktionen til nye medarbejdere Der er arbejdet relevant med anbefalingerne. 3.3.2 Opfølgning fra andre tilsyn Data Der har været brandtilsyn fra kommunen uden bemærkninger. På grund af et gasudslip i nærheden var der behov for at evakuere beboerne og man har derfor afprøvet akutberedskabet. Erfaringerne var, at man skal lave en evakueringsøvelse med beboerne, så alle forstår vigtigheden af pr o- cessen. Sikkerhedsgruppen planlægger øvelsen. Ingen bemærkninger BDO KR 5
3.4 Fysiske rammer og rundvisning 3.4.1 Fysiske rammer og observation Data Bofællesskabet Kirsten Marie er opført i 1999. Bofællesskabet er organiseret i tre adskilte huse (A, B og C) med henholdsvis 10, 10 og 4 etværelses boliger med eget bad og toilet, samt trinettekøkken. Hvert hus har forskellige mål for den daglige støtte tilpasset den konkrete sammensætning af beboere. I stueetagen i hus B er der aktivitets- og værested med kapacitet til 15 beboere og 15 udeboende borgere. Husene med 10 boliger og aktivitets- og værested er bygget i to etager med fem boliger på hver etage. Huset med fire boliger er i en etage. I hvert af husene er der indrettet fælles køkken/spisestue, hvor måltiderne tilberedes og indtages og en opholdsstue med t.v. I hus C er opholdsstuen efter beboernes ønske omdannet til fælles aktivitetsrum med Nintendo Wii spil, bordfodbold og dartspil m.m. I en forholdsvis ny tilbygning er der desuden personale og mødefaciliteter. Der er gårdhave med havemøbler og vandkunst. Beboerne er meget glade for de fysiske rammer. De er gode og lyse og imødekommende og man bliver ikke så deprimeret. Overalt er der pænt og rent. Fællesrum og omgivelser fremstår som nye. Tilsynet vurderer, at de fysiske rammer og indretningen fungerer godt og er velegnet til formålet og til målgruppen. Tilsynet bemærker, at der er en fin rengøringsstandard. 3.5 Den pædagogiske, omsorgs- og plejemæssige praksis 3.5.1 Rammer for arbejdet Data Kirsten Marie er en selvejende institution med driftsoverenskomst og udviklingsaftale med Lyngby-Taarbæk Kommune. Der er udarbejdet en god virksomhedsplan med gode beskrivelser. I virksomhedsplanen er der fastlagt en række konkrete udviklingsområder: Bostedsystem, førstehjælp, hygiejne og formulering af principper for kostpolitik. For hvert udviklingsområde er der udspecificeret hvordan man skal arbejde med området. I forhold til Bostedsystemet, som nu er implementeret, vurderer leder, at personalet stadig skal øve sig i brugen af det. Der er lagt foraer ind om forskellige emner, fx kostpolitik. Man skal arbejde med holde siderne ajour og udarbejde BDO KR 6
referater i Bosted, så alle får besked om, at der er sket noget nyt, som man skal gå ind og læse. Leder beretter, at der i indeværende måned skal rettes op på tilbudsportalen. Ingen bemærkninger 3.5.2 Belægning Data Indtil i år har den været 100 %, men lige nu er der en ledig plads. Der forventes at komme flere ledige pladser i nær fremtid, da der er flere beboere, som snart skal flytte. Der er ikke nogen på venteliste. Leder vil arbejde med at sikre, at der er opmærksomhed på, at sagsbehandlere og Gentofte hospital ved at der er en ledig plads. Ingen bemærkninger 3.5.3 Pædagogisk metode/referenceramme Data Den pædagogiske referenceramme kan beskrives som holelife eller recovery tilgangen. Ifølge leder handler det om, at man skal have borgeren ud i det almindelige liv og hjælpe dem til at kunne leve op til de krav, som stilles til alle andre mennesker. Der er sket et skifte i den måde, man ser på borgeren, siden stedet er lavet om til et 107 tilbud. Man lægger nu i højere grad vægt på, at beboerne skal gøre det, de selv kan, og tage så meget ansvar som de magter. Tidligere var det overlagt til den enkelte selv at bestemme om vedkommende ville tage ansvar og havde lyst til at være med i de daglige opgaver. Ifølge leder og medarbejdere kognitiv miljøterapi er grundlæggende metode. Det handler om, at man ser fremad og aflægger negative handlemønstre. At man giver ansvaret tilbage til beboeren og hjælper dem med selv at klare sig og selv at finde vejen. Teknikkerne er blandt andet COPN, kognitive problemløsningsskemaer og små konkrete handleplaner. En medarbejder, som har fået uddannelsen i kognitiv miljøterapi, udtrykker, at hun oplever det som en meget naturlig måde at arbejde på. Generelt oplever medarbejderne, at de har flyttet sig meget igennem de sidste år og at de bliver dygtigere og dygtigere. Et godt eksempel på, hvor meget stedet og medarbejderne har flyttet sig, er, at når en beboer skal på ferie, tager beboeren selv ansvar for at få afsat sine opgaver i huset og aftalt med nogen andre, at de løser den. Tidligere havde man en helt omvendt situation. Medarbejderne er meget stolte af denne udvikling. Når en beboer flytter ud, flytter personalet så at sige med og giver støtte i egen bolig i op til to år. Medarbejderne oplever, at nogle af beboerne ikke passer helt ind i målgrup- BDO KR 7
pen, og det skaber udfordringer. I et tilfælde endte det med, at en beboer måtte flytte, andre gange må personalet søge viden i forhold til konkrete udfordringer. Det handler hele tiden om at være opmærksom på, om en lille ændring i personalets måde at handle på gør forskellen på, hvordan beboeren har det. Lige i øjeblikket er der mangel på viden om, hvordan man håndterer underspisning. Man kan bruge den psykiater, som kommer i huset og søger også på anden måde viden. Grundlæggende har medarbejderne opfattelsen af, at alt kan lade sig gøre på den ene eller anden måde. Medarbejderne kan på fin vis redegøre for brugen af den kognitive miljøterapi og de forskellige teknikker i forbindelse hermed. Tilsynet vurderer på den baggrund, at medarbejdernes indsats er velfunderet i en teoretisk ramme. Det er tilsynets indtryk at der er sket en positiv udvikling for beboerne igennem de seneste år. Medarbejderne peger på nogle udfordringer i forhold til beboere, som ligger uden for den hidtidige målgruppe. Tilsynet vurderer, at der arbejdes med at have fokus på, om der er tilstrækkeligt med kompetencer i forhold til beboernes behov. 3.5.4 Pædagogiske planer Data Pædagogiske planer laves nu i BostedSystemet. På sidste personalemøde blev man enige om, at man skal øve sig i at lave de pædagogiske handleplaner bl.a. ved at lave en plan hver gang man laver en aftale med en beboer. Der arbejdes med årlige og halvårlige pædagogiske planer, statusrapporter og små handleplaner for enkelte ting. Overordnet set er det leders indtryk, at systemet fungerer godt. Man har valgt at lægge egne skemaer og redskaber ind i systemet. Ledelsens rolle i forhold til de pædagogiske planer er overordnet. Leder er med til alle handleplansmøder og får dem derfor at se, men kontrollerer ikke som sådan. Det er kontaktpersonen, som udarbejder de pædagogiske planer. På hvert personalemøde er der forskelligt personale, som fremlægger pædagogiske planer eller arbejde med andre redskaber, fx COPN eller diamanten, så alle får indsigt i, hvordan man kan bruge det. Der er her fokus på den tekniske og metodiske del og på hvordan det virker, ikke på det faglige indhold. På afdelingsmøderne diskuterer man detaljerne i indholdet i den enkelte plan, hvis der er behov for det Personalet oplever, at det særligt er det rent tekniske i at lave planerne i Bostedsystemet som giver udfordringer for dele af personalegruppen. De medarbejdere, som deltager i tilsynet, oplever, at det generelt er et godt system som er nemt at bruge. Lige nu handler det om, at alle kommer ordentligt i gang med at bruge det, så kan man bygge på efterhånden. Beboerne oplever, at de kan få den hjælp og støtte de har brug for. En har BDO KR 8
fået hjælp til at sanere lejligheden og få sorteret sine ting. Beboerne udtrykker, at de er med til at lave handleplaner sammen med deres støttekontaktperson og at der bliver fulgt op på planen jævnligt om end individuelt. Tilsynet vurderer, at der foretages et godt og relevant stykke arbejde i forhold til at få Bostedsystemet til at fungere som en integreret del af arbejdsmetoderne. 3.5.5 Hverdag og aktiviteter Data Ifølge medarbejderne er 15 af beboerne tilknyttet værestedet, men alle benytter sig i en eller anden form af det. De, som ikke er direkte tilknyttet, kan enten selv tage kontakt eller har ikke behov for kontakt med andre. Der er faste aktiviteter, hvortil en mere eller mindre fast gruppe af beboere og eksterne kommer. Beboerne er selv med til foreslå ting til programmet. Medarbejderne oplever ikke altid, at der er muligheder og tilbud nok til de meget velfungerende beboere. Der kan fx mangle aktiviteter for mænd og for unge. Man er fortrøstningsfuld over, at der nu kommer ny leder i værestedet. Generelt oplever medarbejderne, at der er en hverdag, som stiller tilpas med udfordringer og krav til den enkelte. Husene er forskellige og man bliver visiteret efter, hvor mange kompetencer man har. Det er med til at sikre at den enkeltes behov opfyldes. Beboerne fortæller om deres hverdag og hvilke aktiviteter de er med til i værestedet. De kan ligeledes fortælle om hvordan de kan være med til at bestemme, hvad der skal foregå. De oplever, at det fungerer godt og at aktiviteterne for det meste bliver gennemført. En beboer fortæller, at hans hverdag er meget ensformig. Lige nu passer det godt nok, at det er ensformigt, men på længere sigt ønsker han at blive jobprøvet. Det er tilsynets, der tilbydes gode og tilpassede aktiviteter til de beboere, som har behov for dette. 3.5.6 Medindflydelse og kommunikation Data Medarbejdere og beboere fortæller, at der afholdes et brunchmøde i værestedet, hvor man planlægger aktiviteterne en måned frem. Her er der rig mulighed for, at beboerne kan få indflydelse på hvad der skal foregå. Aktivitetsplanen lægges ind på hjemmesiden og man prioriterer, at man gennemfører alle aktiviteter. Der kan være en udflugt, som bliver aflyst, hvis der kun er meget få tilmeldinger. Der er nedsat et beboerråd, som består af en medarbejder, leder og fire beboere. Der er møde en gang i kvartalet med en fast dagsorden. Der ud over hol- BDO KR 9
des der beboermøde i hvert hus, hvor der også er et punkt med orientering af ledelse. Det foregår en gang hver sjette uge. Der orienteres også løbende ved maden eller lignende, hvis der er noget. Generelt oplever medarbejderne, at der er en god og løbende dialog med beboerne. Medarbejderne vurderer, at der er en unik medindflydelse på det personlige plan. Det hænger tæt sammen med den pædagogiske retning. Hvis ikke beboeren er indstillet på at gøre noget, så gør man det ikke. Ind i mellem kan man stå i situationer, hvor man skal balancere mellem selvbestemmelse og omsorgssvigt. Med hensyn til rengøring er der udarbejdet en standard. Leder har været rundt i alle boliger og kigget på, hvordan der ser ud. Det er en svær balancegang, men det er lykkedes at få sat nogle rammer og aftaler om, at der hos nogen fx kommer hjemmeservice en gang i mellem. Formålet er at hjemmeservice tager de store ting i rengøringen, mens personalet arbejder med at hjælpe beboeren med den daglige oprydning mv. Beboeren har også her medindflydelse og opfordres til at tage ansvar i den udstrækning det er fornuftigt og værdifuldt for beboeren. Hygiejneudvalget arbejder med at lave standarden og fastlægge forskellige handlemuligheder, når standarden ikke overholdes. Via dialog med borgeren arbejder man med dette. Personalet fortæller om, hvordan man kan arbejder med den kognitive terapi i forbindelse med rengøring og hygiejne. Beboerne oplever, at der stilles krav til dem om, at de skal tage ansvar og at de skal udvikle deres kompetencer. De oplever, at de selv er med til at sætte tempoet og det giver tryghed og trivsel. Målet er, at man skal ud i sin egen lejlighed, men tempoet er op til en selv. Tilsynet vurderer, at beboerne i omfattende grad har indflydelse på deres eget liv og dagligdag. Det forekommer at der blandt medarbejderne er stor respekt for beboernes ret til selvbestemmelse i god vekselvirkning med motivation og opmuntring. 3.5.7 Sundhed, kost og motion Data Der er en kostgruppe i gang. Se punkt 3.3.1. Det overordnede mål er, at man arbejder med de otte kostråd. Man arbejder forskelligt i husene, ud fra hvordan beboerne har det. Det giver god mening, at der er arbejdes overordnet med det. Man arbejder med at motivere og vejlede de beboere, som er overvægtige. Der er en gymnastikforening og der er forskellige motionsaktiviteter i værestedet. Generelt er det et meget tungt arbejde omkring motion, fordi beboerne ikke selv kan rumme det eller kan se at de er overvægtige. Medarbejderne oplever at man taler meget om kosten med beboerne. De BDO KR 10
fortæller om, hvordan de har planlagt menuen i et af husene, så det lever op til, at det skal motivere beboerne samtidigt med at det skal være sundt og varieret. Der er fokus på kost og motion - og emnet er kontinuerligt til drøftelse idet der er en række dilemmaer tilknyttet, herunder selvbestemmelse, ansvar for eget liv og personalets omsorg og motivation. 3.5.8 Tryghed og trivsel Data Medarbejderne udtrykker at det er vigtigt for beboernes tryghed og trivsel, at der er forudsigelighed i hverdagen og at de kender rammerne. Personalegruppen fungerer rigtig godt og det betyder, at beboerne ikke kan løbe om hjørner med nogen, fordi de ved personalet er enige og kender til forskellige mål mv. Ind i mellem oplever personalet dog, at beboerne forsøger at spille personalet ud mod hinanden. Men samarbejdet og den gensidige orienteret i løbet af dagen gør, at det ikke er muligt. Der er en god og åben dialog internt i personalegruppen. Medarbejderne oplever, at leder i høj grad er med til at skabe tryghed for både beboere og personalet. De beskriver endvidere at der er en god stemning i hele huset: Vi er meget åbne og er meget sammen med beboerne på tværs. Man sidder aldrig på kontoret med mindre man er nød til det, men er sammen med beboerne og alle kender hinanden selv om det er forskellige huse. Beboerne er glade for stedet og oplever, at de er trygge. Personalet er dygtigt, særligt er de hurtige til at se, om man har behov for hjælp og hvordan man har det. De er efter beboernes mening både gode til at støtte og vejlede og hjælpe med, at man får tingene gjort. En udtrykker, at han føler det som en stor familie. Det er det bedste bofællesskab man kan bo i. Beboerne oplever, at de kan mærke, at personalet er meget glade for at være her. Det er tilsynets klare indtryk, at der er god tryghed og trivsel for beboerne. Der er flere faktorer som skaber dette, herunder leders adfærd og at der er et dygtigt personale. 3.5.9 Seksualitet Data Seksualitet giver mange udfordringer, oplever medarbejderne. Særligt er der beboere, som har mange frustrationer omkring seksualitet. Det giver udslag i nogle situationer med verbale overgreb på medarbejderne. Løsningen kan være, at beboeren kommer i et forløb hos en seksualvejleder. Der er mange svære situationer omkring det. Blandt beboerne er der ikke nogen overgreb eller problemer i den anledning. Leder påpeger, at der er lavet en tøjpolitik for personalet, fx at man ikke må gå udfordrerne klædt. Der har ligeledes været enkelte situation, hvor man sætter begrænsninger for beboerne for deres påklædning i det fælles rum. BDO KR 11
En medarbejder ønsker at tage uddannelse som seksualvejleder. Tilsynet vurderer at der er fokus på de problemer, som opstår, og at de varetages kompetent. 3.5.10 Sprogbrug og omgangsformer Data Ifølge personalet er der en meget speciel tone, uanset om det er beboere eller personale taler man respektfuldt til hinanden og roligt. Nogen gange kan man komme til at sige noget, men alle er gode til at tage fat i hinanden og få sagt det, hvis de er blevet kede af noget. Mellem beboerne er der efter medarbejdernes opfattelse også en god omgangstone. Alle er gode til at komme og sige til, hvis de føler sig misforståede. Ifølge beboerne kan man have sine dårlige dage, hvor man kan tale lidt hårdt til hinanden. Hvis det sker kender de hinanden så godt, at de ved, at det ikke er personligt ment. Man kan også gå til sin støttekontakt person og sige det, hvis nogen overskrider ens grænse. Men i det store hele taler de pænt til hinanden. Man bruger også hinanden og personalet til at tale om private ting. Tilsynet vurderer, at der er en god omgangstone. 3.5.11 Medicinhåndtering Data Ud af de 24 beboere er der nogen, som selv bestiller og doserer, mens andre får udleveret daglig medicin. Det er meget individuelt. Der arbejdes med at lave om på den gamle kultur med, at personalet udleverer mv. til at beboerne selv skal ordne det. Der er i øjeblikket 6-7 beboere, som selv administrer medicin. Personalet, som doserer, er plejefaglige. Alle må give medicin ud fra de doserede æsker. Der er en medicinprocedure, som er gennemarbejdet. Alle formalier er i orden og man registrerer alle utilsigtede hændelser. Medicinprocedurer og medicinhåndtering fungerer efter hensigten og formålet. 3.5.12 Magtanvendelse og konflikthåndtering Data Der har ikke været nogen magtanvendelser. Jf. punkt 3.3.1. har sikkerhedsgruppen arbejdet med emnet og det er blevet indført, at interne procedure for opfølgning på magtanvendelser samt bekendtgørelsen som sådan tages op på personalemøde med jævne mellemrum. Disse er endvidere blevet indarbejdet i introduktionen til nye medarbejdere for yderligere oplysninger. Tilsynet vurderer, at der er god viden om - samt håndtering og opfølgning på magtanvendelser BDO KR 12
3.5.13 Pårørende Data Ifølge ledelse er der et godt samarbejde med de pårørende, som er inde i billedet. Langt de fleste af beboerne varetager selv kontakten. Der skal kun i den være et samarbejde i den udstrækning beboerne ønsker det. Man taler løbende om hvornår og i hvilke situationer familien skal inddrages. I den pædagogiske plan er der et punkt, som hedder netværk/familie og det spørger medarbejderne ind til i forbindelse med handleplansmødet. Der er en pårørendedag en gang om året. Tilsynet vurderer at der er et godt samarbejde med de pårørende,-og at dette følger beboerens ønsker og behov. 3.6 Organisatoriske og personalemæssige forhold 3.6.1 Personalesituation, kontinuitet og stabilitet Data Den kommende leder af værestedet har været ansat i husene i gennem tre år. Det forventes, at de skal følge op på hvad den nye leder får brug for at viden og eventuel efteruddannelse. Der er endvidere aftalt sparringsmøder minimum en gang ugentligt. I den øvrige personalegruppe har der ikke været nogen egentlige udskiftninger i de sidste tre år. Der er en velfungerende sygefraværspolitik og procedurer. Sygefraværet er meget lavet omkring eller under 2 %. Der er generelt en god arbejdskultur, fx også at man altid møder til tiden. Det vidner om ansvarlighed. Ingen bemærkninger 3.6.2 Eksternt samarbejde Data Ifølge leder er der et godt samarbejde med distriktspsykiatrien og beboernes egne terapeuter. Distriktspsykiatrien kommer i huset hver anden måned og taler med personalet og de beboere, som har brug for det. Det er efter leders med til at udvikle, at beboerne kan klare sig bedre. Der er ligeledes et godt samarbejde med sagsbehandlere og et generelt tæt samarbejde med kommunen. Det er upåklageligt ifølge leder. Der er ligeledes samarbejde omkring SKP ordningen og udflytningen. Leder oplever, at der er en god gensidig orientering. Tilsynet vurderer, at leder og medarbejdere har et godt samarbejde med eksterne parter. 3.6.3 Internt samarbejde og kommunikation Data Der er efter ledelsens opfattelse ligeledes et godt internt samarbejde, hvor BDO KR 13
man tager konflikter og problemer i opløbet. Personalet samles tre gange om dagen, hvor man kan tage det op, hvis der er noget som lurer. Det betyder, at man er meget på forkant med tingene og der er en god kommunikationskultur. Der er ligeledes en god mødestruktur. Der kan være udfordringer i at finde tidspunkter, hvor man kan mødes på tværs i små grupper, fordi mødetiderne er forskellige i husene. Der er netop udarbejdet en ny personalehåndbog, som netop er i trykken. Personalet oplever også, at der er et rigtigt godt samarbejde internt mellem personalet man kan blive enige om at være uenige. De kender hinanden godt og alle tager ansvar for opgaver mv. I forhold til elever er der en liste over hvem, der har hvilke opgaver og kompetencer, og det er elevens egen opgave at lave aftaler mv. listen betyder, at det bliver synligt hvem, der er særligt god til bestemte ting/har særlige kompetencer. Medarbejderne påpeger, at der nogle gange er for meget kommunikation i Bosted det er blevet en facebook side med alt for mange kommentarer til beskeder mv. Det er tilsynets opfattelse, at der er et velfungerende samarbejde internt mellem personale, samt i forhold til ledelsen. Det bemærkes, at der kan være behov for retningslinjer for kommunikationen i Bosted. 3.6.4 Arbejdsmiljø og sikkerhedsforhold Data Der er lavet en APV med fokus på den gode kollega og der er ønske om at afholde en personaledag i forlængelse af dette, hvor man kan arbejde med de fokusemner der var. Det er meningen, at det skal afslutte de ting, som blev rejst i APV. Der var nogle småting omkring de fysiske rammer. Der er endvidere nogle forhold omkring psykiske arbejdsmiljø særligt omkring værestedet, men den problematik er løst i mellemtiden på anden vis. Der er afholdt MUS samtaler sidste år. Medarbejderne udtrykker, at de er meget glade for arbejdsmiljøet, herunder selvbestemmelsen. De oplever stor tryghed. Medarbejder fra sikkerhedsrådet fortæller, at der er brugt meget tid på APV en. Der er ikke helt tilfredshed med selve redskabet. I personalegruppen er man stadig lidt usikker på, hvad APV en er endt med. Den blev gennemført i december. Sikkerhedsgruppens medlem oplever dog, at BDO KR 14
de løbende har orienteret personalet om, hvor langt de er kommet med det. Tilsynet vurderer, at der er behov for snarest muligt at få afsluttet forløbet omkring APV en og arbejde fremadrettet. Samtidigt er det tilsynets opfattelse at der ikke i øjeblikket er nogle problemer med arbejdsmiljøet. 3.6.5 Kompetenceudvikling og kvalitetssikring Data I år er der to personer som afslutter den kognitive miljøterapeutuddannelse. Der mangler seks personer på denne uddannelse. Det vil blive højt prioriteret, beretter ledelsen. Når der kommer udskiftning i personalegruppen, skal man fremover læres op internt i miljøterapien. Alle medarbejdere har et punkt/tema, som de underviser nye elever i. Det betyder, at der er en vis erfaring med at undervise og bruge sidemandsoplæring. Der er fællesundervisning og temadage på tværs af alle Mariehjemmene, som arrangeres af den fælles organisation. Der har været temadage omkring kommunikation og idrætstilbud mv. Der er ofte kurser hver tredje måned. Budgettet sætter en begrænsning, oplever medarbejderne, men også at de får det, de beder om og har af specielle ønsker. Man er klar over, at budgettet lige nu er prioriteret efter, at alle kommer på kognitiv miljøuddannelse. De oplever, at leder er god til at finde gratis muligheder og give medarbejderne mulighed for at komme af sted. Der er nedsat en arbejdsgruppe undervisningsgruppen som arbejder med at få så meget ud af de midler, som er tilgængelige. De har arrangeret forskellige eftermiddagsmøder med foredrag, hvor de kan få folk til at komme ud mere eller mindre gratis. Der er lagt en plan for året. Tilsynet vurderer, at der er et godt fokus på kompetenceudvikling og kvalitetssikring. 3.6.6 Sammenhæng mellem kompetencer og behov Data Leder peger på, at der mangler lidt viden om ADHD og autisme, men ellers er det opfattelsen at de er godt dækket ind og supplerer hinanden godt i medarbejdergruppen. Ingen bemærkninger 4 Metode BDO KR s tilsyn anvender en udviklingsorienteret og dialogbaseret tilgang, der samtidig med at tilsynet, jf. Retssikkerhedslovens 16, skal udøve kontrol med, om tilbuddet følger BDO KR 15
lovgivningen, danner rammen for tilsynet. Dette indebærer interview, dialog og observ a- tion, som sammen med uddybninger på forskellige områder og punkter, giver et samlet billede af stedet. Tilsynet anvender endvidere en anerkendende tilgang, hvilket bl.a. handler om at se og spørge til det, der virker, for at kunne identificere stedets ressourcer, sty r- ker og gode erfaringer. Rapporten har været fremsendt forstander med henblik på rettelser af faktuelle fejl. 4.1 tilrettelæggelse Overordnet har organiseringen af tilsynsbesøget set ud som følger: Rundvisning, hvor tilsynet ofte har haft mulighed for at tale med beboere/medarbejdere undervejs, og/eller at observere det sociale liv Dialog med Ledelsen /ledelse Dialog med medarbejdere Dialog med beboere Evt. dialog med pårørende, hvor dette er planlagt af tilbuddet 4.2 Overordnet materiale som har indgået i tilsynet Til brug for forberedelsen af tilsynet har BDO KR indhentet materiale fra kommunen, herunder eventuelle kvalitetsstandarder, oplysninger fra kommunens hjemmeside, ligesom oplysninger fra Tilbudsportalen og tilbuddets egen hjemmeside har indgået i det konkrete tilsyn. 4.3 varsling Leder af tilbuddet er orienteret om tilsynsbesøget ca. fem uger før gennemførelse. Endvidere har BDO KR haft telefonisk dialog med leder inden tilsynet, hvor programmet er blevet drøftet og endelig fastlagt således, at dagens møder er tilpasset hverdagen og aktiviteterne på tilbuddet. 4.4 Definitioner Bemærkninger Bemærkninger gives, hvor tilsynet finder anledning til at fremhæve bestemte forhold. Det kan være forhold, som er i udvikling eller som tilbuddet og kommunen skal være opmærksomme på i tiden frem til det næste tilsyn. Bemærkninger kan have vejledende og/eller informerende karakter. Anbefalinger Anbefalinger gives, hvor der er tale om forhold, der kan forbedres og som tilbuddet derfor bør arbejde med. Tilbuddet forventes at forholde sig til anbefalingen, fx ved at tage stilling til hvornår og hvordan de vil tage hånd om den givne anbefaling. Såfremt der ikke handles på anbefalingen forventes det, at tilbuddet har taget stilling til, hvorfor anbef a- BDO KR 16
lingen ikke er fulgt. Pålæg Pålæg gives, hvor der er alvorlige forhold, som af en given grund fordrer hurtig/øjeblikkelig handling. Her forventes det, at det pågældende tilbud indenfor fire uger fremsender en redegørelse til kommunen om, hvordan de har taget hånd om problemet. BDO KR 17