Sundhed med alle Fredericias sundhedsstrategi 2012-2014

Sundhed med alle Fredericias sundhedsstrategi 2012-2014 Endeligt udkast forelagt Byrådet April 2012

Indledning Denne sundhedsstrategi er anden del af den samlede sundhedspolitik for Fredericia Kommune. Den første del består af selve sundhedspolitikken, der dels indeholder en beskrivelse af den vision og de grundlæggende værdier og principper, der skal gennemsyre sundhedsarbejdet, og dels en beskrivelse af de overordnede indsatsområder og mål, der skal være trædesten frem imod realiseringen af visionen. Denne sundhedsstrategi skal fungere som konkret værktøj til implementering af Fredericia Kommunes sundhedspolitik. Den indeholder beskrivelser af for det første de sundhedsfremmende og forebyggende tilbud til borgerne, der allerede eksisterer, og for det andet de rammer, der understøtter tilbuddene. For det tredje beskrives en række udviklingsprojekter, som igangsættes over de kommende år. Med sundhedspolitikken og denne sundhedsstrategi i hånden bliver det således muligt at tydeliggøre retning og ambitionsniveau for de kommende års folkesundhedsarbejde, at synliggøre kommunale sundhedsfremmende og forebyggende tilbud til borgerne og at igangsætte en række udviklingstiltag med afsæt i udvalgte sundhedsområder. Sundhedspolitikken og den sundhedspolitiske strategi udgør derved grundlaget for en langsigtet og ambitiøs sundhedspolitik for Fredericia Kommune. Opbygning På de følgende sider findes beskrivelser af indsatser, der målretter sig til Alle borgere o Alle borgere i hele kommunen o Borgere i udvalgte bydele Børn og unge o Børn 0-9 år og deres forældre o Børn og unge 10-20 år Voksne o Voksne på arbejdspladser o Voksne på sygedagpengeområdet o Voksne brugere i socialpsykiatri og på misbrugsområdet o Voksne med kroniske sygdomme o Voksne på plejeområdet Hvert af disse afsnit indeholder følgende: Data fra sundhedsprofiler, herunder Hvordan har du det? 2010 Lovgrundlaget for en indsats, bl.a. fra Sundhedsstyrelsens Sundhed på tværs Erfaringer med indsatser på området Tilbud til borgerne på området Rammer, der understøtter tilbuddet Udviklingsopgaver Målepunkter Tilbud og rammer eksisterer fra dag 1, dvs. 1.1.2012, mens udviklingsprojekterne igangsættes (og afsluttes) løbende i hele perioden frem til udgangen af 2013. 2

Sundhed med alle borgere Data Data fra Fredericia i sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2010 viser, at 83 % af de voksne borgere oplever at have et fremragende, vældigt godt eller godt selvvurderet helbred. Blandt børn i 4.-6. klasse er der i Børneprofilen 2009 spurgt lidt anderledes, men her er der 80 % som oplever, at deres sundhed er meget god eller god. Denne andel falder til 67 % blandt de ældre elever fra 7. klasse og til og med ungdomsuddannelserne (ungeprofilen 2009). 35 % af Fredericias voksne har været meget generet af smerter og ubehag indenfor en 14- dags periode. 33 % har langvarig sygdom eller kronisk sygdom. Splittes disse tal yderligere op (se figuren nedenfor), viser det sig, at 20 % har et godt helbred samtidig med, at de angiver, at de har en kronisk sygdom. Det kan tolkes således, at man godt kan opleve sig som sund, samtidig med at man egentlig er syg eller have det dårligt uden at være syg. Således oplever 3 %, at de har det mindre godt eller dårligt uden at have kronisk sygdom. Har ikke kronisk sygdom Har det godt, vældigt godt eller fremragende 64 % 20 % 3 % 14 % Har det mindre godt eller dårligt Har kronisk sygdom Blandt de voksne er der en tydelig sammenhæng mellem uddannelsesniveau og det enkelte helbredsmål, fx andelen af rygere eller svært overvægtige, hvor højere uddannelsesniveau generelt betyder bedre sundhed målt i forhold til helbredsmålet. Blandt børn og unge ses der en tilsvarende sammenhæng i forhold til helbredsfaktorer og oplevelsen af familiens økonomiske råderum. Uddannelsesniveau og arbejdsmarkedstilknytning er således en væsentlig determinant for sundheden, hos den enkelte og i familien, hvilket understøttes af AKF-rapporten Analyse af den socioøkonomiske struktur i Fredericia Kommune fra 2011. Rapporten viser, at der er flest ledige, kontanthjælpsmodtagere og førtidspensionister blandt borgere, som højest har en folkeskoleuddannelse. Fredericia har ifølge rapporten forholdsvis mange borgere på overførselsindkomster, og flere i denne gruppe køber oftere receptpligtig medicin og har flere lægebesøg end beskæftigede. Fredericia Kommune har desuden flere nedslidende brancher end landsgennemsnittet, hvilket kan have stor betydning for medarbejdernes sundhedstilstand. Lovgrundlag Sundhedslovens 119 tildeler kommunen myndighedsansvaret for den borgerrettede sundhedsfremme og forebyggelse. Det hedder i loven, at kommunen skal etablere sundhedsfremmende og forebyggende tilbud til borgerne, og for ved varetagelsen af kommunens opgaver i forhold til at skabe rammer for en sund levevis. 3

Foruden ovenstående ligger der i anden sektorlovgivning bestemmelser, der vedrører sundhed. I forhold til alle borgere skal først og fremmest nævnes følgende: Planlovens 33a Redegørelse for strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig udvikling: Miljøområdet har stor betydning for befolkningens sundhedstilstand, fx planlægning af anvendelsen af kommunale arealer til leg og bevægelse. Planlovens kapitel 4 og kapitel 5: Gennem kommune- og lokalplanlægningen kan der fastlægges bestemmelser om etablering af cykel- og gangstier samt om etablering af parker og lignende tæt på boligområder. Dette kan lette adgangen til oplevelser i naturen eller fysisk aktivitet. Naturbeskyttelseslovens kapitel 4 og Miljøbeskyttelsesloven: Ved forbedring af borgernes adgang til og muligheder for at færdes i naturen, er der større sandsynlighed for, at de bliver fysisk aktive ved friluftsliv, leg og bevægelse. Ved at beskytte borgerne mod forurening og støj tages der både hensyn til sundheden og miljøet. Folkeoplysningsloven 6, 16 og 18-19: Sundhedsperspektivet ligger implicit i loven, idet kommunen skal sikre rammer for at yde tilskud til aktiviteter, herunder idræt, der fremmer folkeoplysning. Erfaringer Kun få sundhedsfremmende og forebyggende tilbud i Fredericia Kommune har alle borgere som målgruppe. De fleste aktiviteter henvender sig til specifikke målgrupper. Dog har kommunen i en årrække tilbud om hjælp til at stoppe med at ryge via apotekerne. Desuden har kommunen sammen med Sund By Netværket og Kræftens Bekæmpelse deltaget i udviklingen af et tilbud til de målgrupper, der er svære at nå med de almindelige gruppetilbud. Tilbuddet kaldes for Kom & Kvit. Imidlertid er der flere kommunale indsatser, der kommer alle borgere til gode, som har til formål at skabe sunde rammer. Miljøhensyn og bæredygtig byplanlægning har betydning for bl.a. forurenings- og støjniveau, men også for sundheden generelt. Eksempelvis tjener tiltag indenfor fysisk planlægning, fx cykelstier, ikke kun trafiksikkerhedsmæssige formål, men har også store sundhedsmæssige sidegevinster. Med Kommuneplanen og planerne for Fredericia C er der basis for at tænke i bæredygtige, sunde rammer for Fredericias borgere. Med en hensigt om at undgå sundhedsmæssigt uheldige konsekvenser af beslutninger, afprøver Natur & Miljø, Plan & Byg, Vej & Park samt Sundhedssekretariatet et udviklet screeningsværktøj til sundhedskonsekvensvurdering af projekter og planer på teknisk område. Kultur- og fritidsområdet har fx via støtte til den foreningsbaserede idræt på lignende måde en lang række gunstige sundhedsmæssige konsekvenser. På fritidsområde har Elbohallen arbejdet med at finde frem til, hvordan et halcafeterie kan omdannes til en sundere sportscafé og hermed være medvirkende til at fremme sunde kostvaner og forebygge fedme. Projektet blev støttet økonomisk af Sundhedsudvalget, mens Sundhedssekretariatet har bistået Elbohallen med bl.a. at gennemføre en undersøgelse af kundernes ønsker og præferancer til køb i cafeteriet. Kultur- og fritidsområdet bidrager desuden til at udvikle den kulturelle kapital. Dvs. at biblioteker, museer, kulturelle tilbud mv. medvirker til udvikling af lokalsamfundets identitet, og kan dermed bidrage til at øge lokalsamfundets sociale og kulturelle sammenhængskraft. Sundhedsprojekterne i Korskærparken og i Sønderparken er tiltag, der er målrettet udvalgte bydele, men som retter sig mod alle borgere i disse bydele. Projekterne har et meget bredt fokus på sundhed og trivsel og er opstartet i henholdsvis 2008 og 2011. I dag samar- 4

bejder projekterne med Biblioteksprojektet, der er forankret i Kultur & Fritid og ungeprojekterne, der er forankret i Ungdomsskoleregi og Dagtilbud og Klubber, samt med boligforeningernes Helhedsplaner. Målsætninger Det er vigtigt, at fremme alle borgeres sundhed og livskvalitet i et langt liv, og at fremme borgerens lige muligheder for sundhedsmæssig effekt af de kommunale indsatser, uanset forskelle i levevilkår og ressourcer. Det er vigtigt, at involvere borgerne i udviklingen af de kommunale løsninger og tilbud. Det kan være med til at sikre, at borgerne også vil anvende de kommunale tilbud og selv tage ansvar for egen sundhed. Derfor arbejder Fredericia Kommune for: Mål 1. Mål 2. Mål 3. Mål 4. At motivere borgerne til at være fysisk aktive og til at tage vare på egen sundhed. At tilbyde rygestop og til stadighed udvikle tilbud, der matcher de forskellige målgruppers behov. At sundhed tænkes ind i den overordnede kommunale planlægning. At fremme borgernes sundhed og livskvalitet i udvalgte bydele. Alle borgere i hele kommunen Tilbud Indsats 1. Indsats 2. Sundhedssekretariatet arrangerer i samarbejde med apotekerne forskellige rygestopaktiviteter. Der er tilbud om (i gennemsnit fire årlige) gruppekurser, ligesom borgere direkte fra gaden kan få hjælp individuelt til at stoppe med at ryge. Desuden findes endelig et tilbud om afklaring af motivationen for at stoppe. Foreningerne tilbyder, støttet via Idrætssekretariatet, idræt og fysisk aktivitet til alle målgrupper. Tilbuddene er brede. Indsats 3. Gasværksgrunden og aktiviteterne dér, er Institutionsafdelingens tilbud til alle borgere 0-100 år om deltagelse i uorganiserede fysiske aktiviteter. Dog er de typiske brugere af grunden børn og unge fra 0 til 18 år. Indsats 4. Cykelbyprojektet er koblet til tiltag omkring offentlig transport. Således er der en særlig indsats omkring banegården fx med tilbud om pendlercykler, bycykler og mere og bedre cykelparkering. Rammer Indsats 5. Indsats 6. Indsats 7. Natur & Miljø, Kultur & Fritid og Sundhedssekretariatet har udviklet fem foldere omhandlende gåtursruter, der varer 30 minutter og giver mulighed for at opleve natur og/eller kultur undervejs. Disse foldere distribueres bl.a. via bibliotekerne og turistbureauet. Sundhedssekretariatet har udviklet en række sundhedsguider om ændring af vaner, fx om rygning, kost, stress og fysisk aktivitet. Disse distribueres bredt og udleveres fx af forebyggerne i Den forebyggende afdeling. Idrætssekretariatet tilbyder via Fredericia Idrætsleder Akademi generelle kurser og uddannelser til at arbejde med idræt, leg og sundhed til den foreningsbaserede idræt. Desuden er der indgået en aftale med Syddansk Idrætsleder Akademi, som giver kommunen mulighed for bl.a. netværksmøder og udvikling af instruktørkurser, der også matcher kommunale behov. 5

Indsats 8. Som led i projekt Cykelby er der etableret flere cykelstier og cykelparkering på udvalgte områder i byen. Projektet skal således få flere borgere i Fredericia til at cykle ved hjælp af kampagner (fx CykelScore), cykeltællere ved portene, cykelstier, cykelparkering og service. Udviklingsopgaver Indsats 9. Sundhedssekretariatet etablerer et vægtstoptilbud til voksne borgere. Tilbuddet er bredt, men kan fx henvende sig til sygedagpengemodtagere eller borgere, der er henvist fra de praktiserende læger. Indsats 10. Indsats 11. Indsats 12. Indsats 13. Indsats 14. Indsats 15. Indsats 16. Indsats 17. Mulighederne undersøges for at omlægge rygestoptilbuddene med henblik på at have et kontinuert tilbud, evt. efter Kom & Kvit-konceptet, som læger og forskellige kommunale fagafdelinger kan henvise borgere til. Led i denne omlægning er også at fokusere på fødekanaler til de kommunale tilbud og snitflader til tilbud i almen praksis og sygehusene. Udvikling af retningslinier, så der ikke ryges på hallernes matrikler. Undersøgelse af den samlede økonomi omkring haller og idrætsfaciliteter med henblik på at opstille andre modeller for fordeling af halressourcer m.m., herunder en model, hvor hallerne gøres gratis for skoler, foreninger m.fl. Udvikling af sundere madtilbud i haller mv. Erfaringer med at tilbyde sund mad som led i at lave en sportscafé i Elbohallen kan anvendes i dette, ligesom erfaringer fra Vejen Idrætscenter, hvor man har fordoblet omsætningen ved en total omlægning til kun at tilbyde sund mad, kan inddrages. Planer og projekter på teknisk område screenes for sundhedsmæssige konsekvenser, når det vurderes, at der kan være en væsentlig sundhedsmæssig påvirkning. Afhængigt af screeningens resultat gennemføres sundhedskonsekvensvurderinger. Natur & Miljø udvikler en plan for mobility management for Fredericia, som også bliver ramme for Cykelbyprojektet. Mobility management søger gennem holdningspåvirkning, information og tekniske tiltag at flytte individuel bilkørsel til kollektiv trafik og cyklisme, både for at sænke CO 2 udslip og mindske partikelforurening, men også for at få flere fysisk aktive borgere. Undersøgelse af mulighederne for at indtænke sundhed i flere af de eksisterende kulturtilbud. Udvikling af foldere à la gåtursfolderne til løbere, såfremt disse ikke findes i forvejen. Målepunkter Målepunkt 1. Deltagerantal og profil ved rygestopkurser samt effekten heraf registreres såvel som fremdriften i omlægningen af rygestoptilbud. Målepunkt 2. Målepunkt 3. Målepunkt 4. Statistik og profiler på brugerne af foreningsidrætten. Vej og Park laver faste tællestationer for cyklister og følger borgernes transportvaner via borgerpanel og nationale data. Fremdriften følges i udviklingsprojekterne. Borgere i udvalgte bydele Tilbud Indsats 18. Sundhedssekretariatet planlægger og gennemfører, i samarbejde med borgere i Korskærparken og Sønderparken og øvrige tiltag i områderne, aktiviteter, der skal fremme sundheden og øge livskvaliteten. Beboerne inddrages som frivillige og deltager i planlægningen af 6

aktiviteter så som sundhedstjek, forskellige rygestops- og motionsaktiviteter og aktiviteter af social og netværksopbyggende karakter, fx væresteder. Der er desuden aktiviteter gennem en motionsforening, der har et par hundrede medlemmer. Rammer Indsats 19. Indsats 20. Der samarbejdes på tværs af de kommunale projekter i Korskærparken og Sønderparken og med boligforeningernes helhedsplaner, samt med alle kommunale fagafdelinger. Gennem en samarbejdsaftale med Syddansk Universitet følges bydelssundhedsprojekterne og deres resultater forskningsmæssigt. Udviklingsopgaver Indsats 21. Der sigtes mod at gøre indsatserne i bydelssundhedsprojekterne mere flerstrengede i et samarbejde med andre fagprofessionelle. Indsats 22. Borgerinddragelse som metode i bydelssundhedsprojekterne udvikles og forfines yderligere. Målepunkter Målepunkt 5. Bydelssundhedsprojekterne evalueres kvantitativt (fx antal deltagere, målbare effekter) og kvalitativt (oplevede effekter). Målepunkt 6. Der gives jævnligt en status på bydelssundhedsprojekterne til Sundhedsudvalget, særligt med fokus på gennemførte aktiviteter og disses effekter. 7

Sundhed med børn og unge Data Data fra Børneprofilen 2009 viser bl.a. at: 80 % af børn i 4.-6. klasse synes, at deres sundhed er god eller meget god. 75 % går til sport/idræt mindst en gang om ugen, lidt flere drenge end piger. Andelen af inaktive stiger med alderen. Dobbelt så mange børn, hvor der tales et andet sprog end dansk i hjemmet går ikke regelmæssigt til noget i fritiden. Der sker et markant fald i andelen, der kan lide at røre sig så meget, at de får varmen af det, fra 5. til 6. klasse især blandt pigerne. 11 % er overvægtige. De overvægtige børn oplever en række andre problemer: med forældrene, flere smerter/ubehag, og dyrker mindre motion. Hvert fjerde barn har været på slankekur, især pigerne. Forældrene er vigtige rollemodeller og børnene spiser mest usundt derhjemme. Drenge spiser mere usundt end piger. Hvert femte barn spiser ikke morgenmad alle hverdage. Hvert fjerde barn spiser ikke frokost alle hverdage. Især børn med anden etnisk baggrund end dansk skipper måltiderne. Der er en klar sammenhæng mellem søvn og trivsel og hvordan man klarer sig i skolen. Desuden er der sammenhænge mellem ikke at være udhvilet og dyrke mindre sport, spise usundt, overvægt, hyppig hovedpine. Nogle børn har søvnproblemer men det er ligeledes tydeligt, at rigtig mange børn er online efter sengetid (mobilen er tændt, de svarer på sms og opkald, har fjernsynet og pc tændt). 35-40 % har haft ondt i ryg, skuldre eller nakke og 58 % af pigerne og 47 % af drengene har haft hovedpine indenfor de seneste to uger. 13 % af børn i 4.-6.klasse har prøvet at ryge en hel cigaret. Børn der har prøvet at ryge vurderer deres sundhed dårligere, har flere psykiske og fysiske ubehag eller smerter og dårligere forældrerelationer. Sandsynligheden for at ryge stiger, hvis en af forældrene eller en nærmeste ven ryger. 1/3 af børn i 4.-6. klasse har prøvet at drikke en hel genstand alkohol. Andelen stiger fra 23 % i 4. klasse til 45 % i 6. klasse. Det er især drengene der har en tidlig alkoholdebut. Langt de fleste børn i 4.-6. klasse trives (90 % har et meget godt eller godt liv lige nu). Andelen falder med alderen. 11 % har flere gange indenfor de seneste to uger været meget kede af det. Pigerne giver udtryk for at trives mindre end drengene. De er bl.a. oftere kede af det og har oftere hovedpine og tager oftere medicin. Børn med gode forældrerelationer trives bedre generelt, i skolen og i fritiden og har færre usunde vaner på en lang række områder (rygning, alkohol, kost, skipper måltider, søvn, overvægt, smerter og medicinforbrug). Ofte er der sammenfald mellem mindre gode forældrerelationer og socioøkonomisk baggrund. 8 % er ensomme og 15 % er blevet mobbet. Børn der mobbes, oplever ofte en ophobning af problemer og er generelt mindre trygge. Børn, der ikke trives, oplever, at de ikke har mulighed for at tale med hverken forældre, venner, skolelærere eller andre voksne (fx klubmedarbejdere). 8

Data fra Ungeprofilen 2009 viser bl.a. at: 67 % af de unge oplever, at deres sundhedstilstand er meget god eller god, andelen falder med alderen. 13 % af de unge er inaktive i fritiden og hver fjerde går slet ikke til noget i fritiden. De som er aktive i skolen er også dem som benytter sig mest af fritidstilbuddene. I Fredericia ligger andelen af overvægtige drenge særlig højt. 17 % mod 13-14 % i landsdækkende undersøgelser. Blandt pigerne er det omkring hver tiende, hvilket svarer til landsdækkende tal. Det er derhjemme, at flest unge i Fredericia spiser slik, chips og lignende (omkring hver ottende gør det hver dag) og drikker sodavand eller saftevand (hver fjerde gør det hver dag). Nogle unge i Fredericia har en opfattelse af, hvad der er sund kost, som ligger langt fra Sundhedsstyrelsens anbefalede kostråd. Sund mad er for denne gruppe den mad, der serveres i hjemmet og den usunde mad, den der købes udenfor hjemmet. Under halvdelen af de unge i Fredericia får sovet nok i hverdagene og føler sig ikke udhvilede, når de vågner. Dette kan skyldes problemer med at falde i søvn, men det er mere reglen end undtagelsen, at de unge har mobiltelefonen tændt - mange besvarer både sms er og opkald efter sengetid, ligesom fjernsyn eller computer ofte også er tændt. Ca. halvdelen af de unge oplever at have ondt i ryg, skuldre eller nakke, og 64 % af pigerne og 39 % af drengene har haft hovedpine indenfor de seneste to uger. De unges alkoholforbrug ser ikke ud til at være usædvanligt i Fredericia i forhold til andre danske unge, men danske unge har generelt et meget højt forbrug. 56 % af de 14 årige og 76 % af de 15 årige i Fredericia har flere gange prøvet at drikke en hel genstand. Andelen af rygere blandt Fredericias unge er relativt høj i forhold til danske unge i øvrigt. Samlet har næsten hver fjerde ung i Fredericia brugt illegale stoffer (herunder hash og anabolske steroider), og lidt mere end hver trettende har brugt hårdere rusmidler end hash. Omkring en ud af halvtreds bruger hash mindst en gang om ugen. Der er sammenhæng mellem sundhed og den socioøkonomiske baggrund. De unge, der oplever at forældrene har økonomiske problemer dyrker mindre motion, ryger mere, drikker mere alkohol og går oftere i solarium. De unge oplever ikke nødvendigvis sig som usunde fordi de undgår motion, spiser og drikker usundt, ryger dagligt eller drikker meget alkohol. 84 % fortæller at deres liv er meget godt eller godt. 8 % er ensomme og 14 % har flere gange indenfor de to seneste uger været meget triste. De unge, hvis forældre bor sammen, har det generelt bedre end de unge, hvis forældre ikke bor sammen. Men der er vel at mærke en endnu større risiko for, at de unge mistrives, hvis de oplever økonomiske problemer i hjemmet. Pigerne giver typisk udtryk for at have det værre end drengene. Det gælder både, når man spørger til følelser som ensomhed, at være ked af det eller ulykkelig, men det gælder også, når man spørger til indadvendte reaktioner som fx cutting, selvmordsovervejelser og spiseproblemer. Unge der ikke trives, oplever, at de ikke har mulighed for at tale med hverken forældre, venner, skolelærere eller andre voksne (fx klubmedarbejdere). 9

Lovgrundlag Sundhedslovens kapitel 36: Forebyggende sundhedsydelser til børn og unge har sigte på både en generel indsats målrettet alle børn og unge i den hensigt at sikre børn og unge en sund opvækst og skabe gode forudsætninger for en sund voksentilværelse, og at målrette indsatser mod børn og unge med særlige behov. Endelig bistår Sundhedsplejen dagpleje, skoler og daginstitutioner for børn og unge med vejledning om almene sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende foranstaltninger. Sundhedslovens kapitel 37: Kommunen tilbyder forebyggende og behandlende tandpleje til alle børn og unge under 18 år. Folkeskolelovens 40 og 44, stk. 2: Kommunen fastlægger mål og rammer for skolernes virksomhed, fx frivillige madordninger. En sund og nærende kost forbedrer elevernes indlæringsevne og forbedrer deres trivsel, der også er forudsætninger for at kunne udvikle sig positivt. Skolebestyrelserne fastlægger principper for skolens virksomhed, herunder vedtagelse af en sundhedsfremmende mad- og måltidspolitik. Dagtilbudslovens 8-10, 12, 17 og 51: Børnemiljøvurderingen vil også kunne sætte fokus på sundhedsmæssige aspekter i form af dagtilbuddets fysiske og psykiske miljø. Pædagogiske læreplaner kan sætte fokus på fysisk og psykisk sundhed, som kan bidrage til stimulering af børnenes indlæring. Beslutter kommunen at indføre en madordning kan der stilles krav om, at kosten skal være nærende og sund og øge børnenes trivsel. Erfaringer Sundhedsplejen tilbyder hjemmebesøg til alle familier i det første leveår for at sikre, at barnet får en god start på livet og for at støtte forældrene i opgaven. Sundhedsplejerskernes indsats har stor betydning for barnets sundhed og trivsel ikke bare i det første leveår. Sundhedsplejerskerne taler med familierne om kost, og det er muligt for forældre at rekvirere kostvejledning, ligesom der er fokus på forældrenes rygning og alkoholvaner, hvor dette er relevant. Sundhedsplejen differentierer hjemmebesøgene således, at behovsfamilier kan tildeles ekstra hjemmebesøg. Fra 2011 gennemføres et projekt, Tryg start på livet, hvor en metode til at sikre tryghed og samspillet mellem barnet og forældrene afprøves. Projektet har særligt fokus på de socialt og psykisk mindre ressourcestærke familier. Sundhedsplejen har endelig uddannet to vægtstoprådgivere. Tre børnehaver er idrætscertificerede og med afsæt i erfaringer herfra tilbydes motorikkurser til pædagogisk personale. Daginstitutionerne bidrager til, at børnene udvikler sig til alsidige og sociale personligheder, som kan handle og tænke ud fra et demokratisk og ligeværdigt menneskesyn. Det har en positiv effekt på sundheden, at der er kvalitet i daginstitutionerne og at de fysiske og psykiske vilkår, i børnemiljøet er i top. Der er særlig fokus på indsatsområdet leg, idræt og sundhed. I Daginstitutionerne og dagplejen udmøntes dette i fokus på motorisk udvikling og bevægelse via projekt Krop på det pædagogiske arbejde. Hensigten er bl.a. at overføre erfaringer fra idrætsbørnehaverne i forhold til at sikre motorisk stærke og bevægelsesglade børn. Desuden er der i 2008 udarbejdet kostpolitikker i tæt samarbejde med forældrebestyrelserne. Folkeskolens betydning er helt central i og med at uddannelse er en selvstændig sundhedsdeterminant. Jo højere uddannelsesniveau desto bedre sundhed. Uddannelse har stor be- 10

tydning for, hvilket job, den enkelte får senere i livet, og dermed den sociale og økonomiske position, hvilket ligeledes har en dokumenteret betydning for sundheden. I skolen gennemfører Sundhedsplejen indskolings- og udskolingsundersøgelser af børnene. Undersøgelsen foretages på henholdsvis 0. og 8.-9. klassetrin og har til formål at vurdere børnenes helbred, trivsel og sundhedsmæssige forhold med henblik på at vejlede i relevante emner i forbindelse med skolestart og afslutning. Sidstnævnte har til formål at give en samlet vurdering af unges helbred og sundhed inden de unge forlader skolen. Herunder drøftes risikoadfærd. Desuden foretages motorisk undersøgelse af alle børn i 0. klasse. For de børn, der har motoriske vanskeligheder, udvikles i samarbejde med pædagogerne i indskolingen individuelle aktivitetsplaner. I alle folkeskoler er der nedsat sundheds- og trivselsråd. De har bl.a. modtaget egne data fra børne- og ungeprofilerne, og har på forskellig vis udviklet en trivsels- og sundhedspolitik for skolen. Desuden er der i idrætstimerne især, men også i andre fag og i frikvartererne blevet sat ind med mere fysisk aktivitet, ligesom hjemkundskab giver mulighed for at sætte fokus på at lave sund mad. To skoler i Fredericia er idrætsskoler, og tilbyder seks idrætstimer om ugen mod to timer i de øvrige skoler. God trivsel gennem opvæksten er afgørende for et godt og sundt voksenliv. I Fredericia gennemføres et inklusionsprojekt, der sigter på at inddrage alle elever. Bakkeskolen har desuden gode erfaringer i indskolingen med at involvere klassernes forældre omkring alle elevers trivsel. Det sker gennem trivsels-/legegrupper, som forældrene er ansvarlige for. SFO erne, fritidsklubberne og Ungdomsskolen danner rammer om mange børns og unges fritid. Mulighederne for at integrere sundhedsorienterede aktiviteter er store og en række gode erfaringer er også allerede høstet. Fx har Klub7000 uddannet instruktører i rygestop for unge (X-hale) og faciliteret uorganiseret idræt på Gasværksgrunden. SFO erne har udviklet deres profiler i forhold til at prioritere fysiske aktivitet med børnene og de unge højt. På ungdomsuddannelserne er der foretaget en undersøgelse af kostudbuddet, samt afholdt en temadag hvor uddannelserne har haft mulighed for at blive inspireret til at tilbyde sundere mad samt opstille egne mål herfor. Familie- og Ungdomscenteret på Vejlevej tilbyder rådgivning mm. til familier og unge med trivselsproblemer, bl.a. har de et visiteret tilbud til unge, hvor der anvendes ung-til-ung rollemodeller, og der er fokus på fastholdelse i ungdomsuddannelse. Misbrugscenteret tilbyder anonym rådgivning til unge, der har problemer med at håndtere deres liv på grund af et tidligt misbrug af alkohol eller andre rusmidler. Endelig skal nævnes Ungebyrådet, som arbejder for, at det bliver endnu bedre at være ung i Fredericia. Rådet samarbejder med byens voksen byråd, og det bliver taget med på råd ved sager, der handler om byens unge. Målsætninger Det er vigtigt, at børn og unge er sunde, trives og er glade. Sundheden grundlægges i barndommen og de ressourcer, der opbygges i den periode, er fundamentale for den enkeltes helbred og livskvalitet senere i livet. Det er desuden vigtigt, at være i dialog med og involvere børn, unge og deres forældre, ligesom det er vigtigt med opmærksomhed på de voksne som rollemodeller. Derfor arbejder Fredericia Kommune for: 11

Mål 5. Mål 6. Mål 7. Mål 8. At fremme børns og unges fysiske aktivitet og fremme gode mad- og måltidsvaner samt forebygge at børn og unge er overvægtige. At forebygge børn og unges rygestart samt tilbyde rygestopkurser til unge. At udsætte børn og unges alkoholdebut og at begrænse forbruget af alkohol, samt forebygge brug af andre rusmidler. At fremme børns og unges trivsel. Børn 0-9 år og deres forældre Tilbud Indsats 23. Indsats 24. Indsats 25. Indsats 26. Rammer Indsats 27. Indsats 28. Indsats 29. Indsats 30. Indsats 31. Sundhedsplejen differentierer hjemmebesøgene i barnets første leveår, så der er mulighed for at familier med særlige behov tilbydes ekstra støtte og rådgivning i forhold til tidlig indsats. Marte Meo og projektet Tryg start i livet er en del af det differentierede tilbud. Desuden taler Sundhedsplejen med forældre om barnets kost og med forældrene om deres ryge- og alkoholvaner, hvor dette er relevant. I skolen gennemfører Sundhedsplejen indskolingsundersøgelser (og udskolingsundersøgelser) af børnene. Undersøgelsen i indskolingen foretages på 0. klassetrin og har til formål at vurdere børnenes helbred, trivsel og sundhedsmæssige forhold med henblik på at drøfte relevante sundhedspædagogiske fokusområder med dagtilbud og indskoling. Sundhedsplejerskerne tilbyder sundhedsværksteder i folkeskolen på en række forskellige årgange. Værkstederne skal udvikles og kobles med de øvrige sundhedspædagogiske tiltag for folkeskolens elever. Tandplejen er for børn og unge fra 0-18 år. Målet er at fremme og fastholde sundhed, og det gøres ved, at barnet allerede omkring 20 måneders alderen indkaldes første gang. Tandplejen indgår i det sundhedspædagogiske arbejde på skolen og taler med elever om rygning og kost- og drikkevaner, hvor dette er særlig relevant. Sundhedsplejen yder konsulentbistand til dagpleje, daginstitutioner og skoler, dvs. generel rådgivning både på institutionsniveau, gruppeniveau og individniveau. Indsatsen drejer sig om hygiejne generelt, fysiske rammer, kostpolitik, sundhed og livsstil, medicin og forebyggelse af ulykker i daginstitutioner og skoler. Daginstitutionerne har udarbejdet kostpolitikker og fokus på kost og bevægelse er en del af de obligatoriske læreplaner. Dette fokus bliver endnu vigtigere fremover, hvor madordninger ikke længere er obligatoriske. Personalet i daginstitutionerne har mulighed for særlige kompetenceudviklingskurser i motorik, som skal skærpe fokus på bevægelse og motorisk udvikling. Der er samtidig udviklet et værktøj som personalet kan bruge til motorikscreeninger. Der sker løbende opfølgning på kompetenceudviklingen i forhold til motorik. På alle folkeskoler er der nedsat sundheds- og trivselsråd, der arbejder med opfølgning på implementeringen af skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse. Skolerne implementerer årsplaner for trivsel, sundhed, og kriminalitetsforebyggelse. Årsplanerne skal bl.a. rumme indsatser, der fremmer elevernes muligheder for mere fysisk aktivitet i skoletiden. Der er dokumentation for, at sådanne tiltag i kombination med servering af sund mad har effekt på elevernes vægt allerede efter få måneders intervention. Desuden skal årsplanerne have fokus på antimobbestrategier, herunder træning i sociale færdigheder og problemløsning og tidlig opsporing og håndtering af trivselsproblemer. Størst effekt 12

Indsats 32. opnås hvis hele skolen inddrages, og der opbygges et samarbejde mellem skole og forældre. Årsplanerne kan også rumme indsatser, der har fokus på at løfte lærere og pædagoger i forhold til sundhedspædagogiske metoder. Børns aktive transport til og fra skole og fritidsaktiviteter understøttes af trafiksikkerhedspolitikker på alle folkeskolerne, cykelstier, skolepatruljer og færdselsundervisning. Der arbejdes for at flere børn kan tilbydes en sikker skolevej til fods og på cykel. Udviklingsopgaver Indsats 33. Udvikling af tilbud til børn, som er overvægtige eller i særlig risiko for at blive det. Tilbuddet kan bestå i vægtstopforløb, herunder tilbud om forløb hvor familien inddrages og undervises i sund kost, og børnene tilbydes særlige motionsforløb. Børnene rekrutteres via daginstitutioner eller i forbindelse med indskolingsundersøgelsen hos skolesundhedsplejersken. Indsatsen har i Tyskland vist gode resultater på børnenes vægt allerede efter et år. Der skal indarbejdes koordinering og samarbejde med andre aktører fx praktiserende læger, pædagoger og skolelærere. Indsats 34. Indsats 35. Indsats 36. Indsats 37. Indsats 38. Indsats 39. Der udvikles en fælles forståelsesramme om overvægt blandt børn. Denne kan udmønte sig i, at forældre til overvægtige børn tilbydes et vægtstopforløb, der retter sig mod hele familien. Tilbuddet skal kobles til kompetenceudvikling af personalet. Der udvikles en fælles forståelsesramme omkring trivsel på tværs af sundhedspleje, dagtilbud, skole og klub. Der gøres status en gang om året vedr. projekt krop på det pædagogiske arbejde, herunder årlige motorikscreeninger. Institutionerne opstiller årlige mål for indsatsområdet. Der tilkobles en konsulent med særlig viden indenfor pædagogisk idræt, som skal drive udviklingsarbejdet med at få mere bevægelse ind i hverdagen i såvel dagpleje som daginstitutioner. Der etableres et tværfagligt samarbejde omkring den enkelte skole, men på tværs af sundhedsplejen, daginstitution og skole (indskoling, SFO og sundhedsråd) samt klubtilbud, som skal sikre øget videndeling og bedre overgange, der bl.a. tager afsæt i det sundhedspædagogiske arbejde. Det skal ske med udgangspunkt i indskolingsundersøgelsen på den enkelte skole, og kan udmøntes i lokale planer for de 0-18 årige. Der skal følges op på erfaringerne fra Skjoldborgvejens Skole og Bakkeskolen, som frem til og med skoleåret 2011/2012 er idrætsskoler, hvor der arbejdes med at børn kan være mere aktive i hverdagen og med udvikling af idrætstalenter. Skoleafdeling og Idrætssekretariatet skal vurdere, om og hvordan erfaringerne fra idrætsskolerne skal videreføres. Der etableres et projektet om en bevægelsesrute ved to skoler, der skal få børn til at bevæge sig mere til og fra skole og i fritiden. Målepunkter Målepunkt 7. Monitorering af overvægt og motorisk kunnen via Indskolingsundersøgelsen. Målepunkt 8. Målepunkt 9. Årlige motorikscreeninger af 4-4½ årige børn i daginstitutioner. Fremdrift i institutionernes mål for indsatsområdet. Følge op på daginstitutionernes læreplaner og deres fokus på kost og bevægelse. Målepunkt 10. Opfølgning på sundheds- og trivselsrådenes årsplaner og elevernes repræsentation i rådene. Målepunkt 11. Der følges op på brugen af bevægelsesruten. Målepunkt 12. Fremdriften i udviklingsprojekterne følges. 13

Børn og unge 10-20 år Tilbud Indsats 24. Indsats 40. Indsats 41. Rammer Indsats 30. Indsats 31. Indsats 32. I skolen gennemfører Sundhedsplejen, foruden indskolingsundersøgelser, også udskolingsundersøgelser af børnene. Undersøgelsen i udskolingen foretages på 8.-9. klassetrin og har til formål at give en samlet vurdering af unges helbred og sundhed inden de unge forlader skolen. Herunder drøftes risikoadfærd i forhold til bl.a. alkohol og prævention. Kultur og Fritid, Familieafdelingen, Skoleafdelingen og Klub7000 tilbyder Fritidspasordningen, hvor udsatte børn og unge gives mulighed for at gå til fritidsaktivitet uden betaling. Desuden gives fritidsvejledning, ligesom der suppleres med en ung-til-ung-metode til at fastholde de unge i tilbuddet, samt at udbygge sociale netværk og udvikle den sociale sundhed. Via Sund i Klub7000 tilbydes forskellige sundhedstilbud. Fremover skal der bl.a. sættes fokus på overvægt og på trivsel ved at skabe netværk under målsætningen om, at alle har en ven. På alle folkeskoler er der nedsat sundheds- og trivselsråd, der arbejder med opfølgning på implementeringen af skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse. Skolerne implementerer årsplaner for trivsel, sundhed, og kriminalitetsforebyggelse. Årsplanerne skal bl.a. rumme indsatser, der fremmer elevernes muligheder for mere fysisk aktivitet i skoletiden. Der er dokumentation for at sådanne tiltag i kombination med servering af sund mad har effekt på elevernes vægt allerede efter få måneders intervention. Desuden skal årsplanerne have fokus på antimobbestrategier, herunder træning i sociale færdigheder og problemløsning og tidlig opsporing og håndtering af trivselsproblemer. Størst effekt opnås hvis hele skolen inddrages, og der opbygges et samarbejde mellem skole og forældre. Årsplanerne kan også rumme indsatser, der har fokus på at løfte lærere og pædagoger i forhold til sundhedspædagogiske metoder. Børn og unges aktive transport til og fra skole og fritidsaktiviteter understøttes af trafiksikkerhedspolitikker på alle folkeskolerne, cykelstier, skolepatruljer og færdselsundervisning. Der arbejdes for at flere børn kan tilbydes en sikker skolevej til fods og på cykel. Udviklingsopgaver Indsats 37. Der etableres et tværfagligt samarbejde omkring den enkelte skole, men på tværs af sundhedsplejen, daginstitution og skole (indskoling, SFO og sundhedsråd) samt klubtilbud, som skal sikre bedre videndeling og overgange i børns udvikling. Det skal ske med udgangspunkt i indskolingsundersøgelsen på den enkelte skole, og kan udmøntes i lokale planer for de 0-18 årige. Indsats 38. Indsats 39. Indsats 42. Indsats 43. Der skal følges op på erfaringerne fra Skjoldborgvejens Skole og Bakkeskolen, som frem til og med skoleåret 2011/2012 er idrætsskoler, hvor der arbejdes med at børn kan være mere aktive i hverdagen og med udvikling af idrætstalenter. Skoleafdeling og Idrætssekretariatet skal vurdere, om og hvordan erfaringerne fra idrætsskolerne skal videreføres. Der etableres et projektet om en bevægelsesrute ved to skoler, der skal få børn og unge til at bevæge sig mere til og fra skole og i fritiden. Der udvikles model for sundhedsundervisning i skolerne om fx seksuel sundhed og rusmidler i et samarbejde mellem lærere og sundhedspleje. Der udvikles materiale til forældrene evt. kontrakter, foldere, som kan være et inspirationsmateriale til at tale fx tobak og alkohol med egne børn og unge. 14

Indsats 44. Indsats 45. Indsats 46. Indsats 47. Indsats 48. Indsats 49. Uddannelse af ambassadører og rollemodeller på ung-til-ung-basis. Fokus kan både være på rygning, seksualitet, alkohol og fysisk aktivitet, samt på trivsel og mental sundhed. Det skal undersøges om ambassadørerne kan uddannes via aftalen med Syddansk Idrætsleder Akademi. Desuden kan uddannelsen af juniorledere på idrætsskoler med fordel bredes ud til klubområdet, som et led i at de unge bliver rollemodeller. Udvikling af eksisterende rygepolitikker i folkeskolerne i retning af, at hverken eleverne eller lærerne må ryge på skolens område i skoletiden. Det skal desuden undersøges, om røgfri skoletid kan udbredes til klubberne i form af røgfri klubtid. Klub7000, Ungdomsskolen og Skoleafdelingen udvikler og afprøver en hensigtsmæssig organisering af rygestopkurser målrettet unge (X-hale). Ungdomsuddannelserne udvikler i samarbejde med Sundhedssekretariatet en model for, hvordan Ungdomsuddannelserne kan støttes i at arbejde mere med elevernes sundhed og trivsel. Erfaringerne fra projektet om Kostudbuddet på Ungdomsuddannelserne kan indgå, ligesom erfaringerne med oprettelse af sundheds- og trivselsråd i folkeskolerne kan inkluderes. Ungdomsuddannelserne, UU og Sundhedssekretariatet udvikler et tilbud om kompetenceudvikling til UU-studievejlederne i temaer som sårbare unge, rusmidler og risikoadfærd, ADHD m.m. Psykiatrifondens Ungdomsprojekt har i Københavns og Frederiksberg kommuner opnået gode resultater i form af øget trivsel og mindre frafald, ved at supplere ovenstående med individuel rådgivning og klasseundervisning ved psykolog. I Fredericia kræver det, at Ungdomsuddannelserne selv finansierer psykolog-delen. Sundhedssekretariatet videreudvikler i samarbejde med Ungdomsuddannelserne et materiale til forældre med børn på Ungdomsuddannelserne evt. kontrakter, foldere eller andet inspirationsmateriale til at tale om fx tobak og alkohol med egne børn. Målepunkter Målepunkt 13. Opfølgning på sundheds- og trivselsrådenes årsplaner og elevernes repræsentation i rådene. Målepunkt 14. Brugen af Fritidspas monitoreres. Målepunkt 15. Der følges op på brugen af bevægelsesruten. Målepunkt 16. Fremdriften i udviklingsprojekterne følges. 15

Sundhed med voksne borgere Data Data fra sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2010 viser bl.a. at: 83 % af de voksne borgere oplever at have et fremragende, vældigt godt eller godt selvvurderet helbred. 35 % har været meget generet af smerter og ubehag indenfor en 14-dags periode og 33 % har langvarig sygdom eller kronisk sygdom. Knap en femtedel har et usundt kostmønster (17 %), mens en tilsvarende andel af borgerne ikke efterlever Sundhedsstyrelsens anbefaling om fysisk aktivitet. 18 % af borgerne har således stillesiddende fritidsaktiviteter. Imidlertid vil 65 % af alle voksne borgere gerne være mere fysisk aktive. 12 % af fredericianerne er svært overvægtige (BMI > 30). Tallet ligger lidt under regionsgennemsnittet. Der er dog et potentiale for en sundere adfærd, i og med at relativt mange ønsker at dyrke mere motion eller at spise sundere. 59 % af de, der er overvægtige (BMI > 25) og også har et usundt kostmønster, ønsker at spise sundere. Tilsvarende er der 68 %, der er overvægtige og har stillesiddende fritidsaktiviteter, som ønsker at motionere mere. 24 % af fredericianerne ryger dagligt, hvilket er lidt flere end i regionen som gennemsnit. Andre undersøgelser har vist, at der er flere storrygere i Fredericia, dvs. rygere, der dagligt ryger mere en 15 cigaretter. Sundhedsprofilen viser også, at 71 % af rygerne gerne vil stoppe med røgen. I forhold til alkohol, er der 10 % af fredericianerne, der drikker mere end Sundhedsstyrelsens højrisikogrænser (14 og 21 genstande pr. uge for henholdsvis kvinder og mænd). 27 % drikker månedligt eller hyppigere mere end 5 genstande pr. gang. En fjerdedel (26 %) af de borgerne, der overskrider højrisikogrænserne ønsker at nedsætte deres alkoholforbrug. Mental sundhed er et bredt emne, der både dækker over fravær af psykisk sygdom og også er udtryk for den enkeltes ressourcer og evner til at kunne udvikle sig mentalt og kunne håndtere udfordringer og stress i hverdags- og arbejdsliv. 11 % af kvinderne og 8 % af mænd i Fredericia oplever at have et dårligt mentalt helbred. Det gælder især de helt unge kvinder, kvinder i alderen 35-50 år og mænd og kvinder over 75 år. Sundhedsprofilerne afslører desuden, at 6 % af fredericianerne ofte er uønsket alene, at 8 % sjældent eller aldrig har kontakt til venner, og at 13 % ofte er nervøse eller stressede. 78 % af de voksne borgere har været i kontakt med deres egen læge indenfor det seneste år. Det kan altså konstateres, at almen praksis spiller en stor rolle. Tal fra sundhedsprofilen viser, at denne rolle kunne blive større på forebyggelsesområdet, idet blot lidt mere end en tredjedel (37 %) af rygerne er blevet rådet til at stoppe med røgen, at 42 % af de svært overvægtige har fået råd om at tabe sig, mens 19 % og 16 % henholdsvis er blevet rådet til at dyrke motion og til at ændre kostvaner. Der er også forskelle mellem kønnene. Udover at kvinderne giver udtryk for dårligere trivsel, er de også dårligst stillede hvad angår sygdomsrelaterede områder (fx andele, der har smerter og ubehag), mens det på adfærdsområderne, fx daglig rygning eller stillesiddende aktivitet i fritiden, oftest er mændene, der er dårligst stillet. En 60-årig mand vil i gennemsnit opleve funktionsproblemer i de sidste 4,3 år af sit liv, mens det for en 60-årig kvinde er 7,4 år (Ekholm et. al, 2007). 16

Lovgrundlag Sundhedslovens kapitel 38: Kommunen yder vederlagsfri hjemmesygepleje efter lægehenvisning til personer med ophold i kommunen. Sundhedslovens kapitel 39 og 39a: Der tilbydes genoptræning til personer, der efter udskrivning fra sygehus har et lægefagligt begrundet behov for genoptræning, jf. 84 om genoptræningsplaner. Ligeledes tilbydes behandling hos en fysioterapeut i praksissektoren efter lægehenvisning. Servicelovens 79, 83, 85-86, 151: Der iværksættes forebyggelsestilbud i sammenhæng med den støtte og hjælp, samt genoptræning, der har til formål at forbedre den enkeltes sundhedstilstand, at afhjælpe fysisk funktionsnedsættelse og forbedre muligheden for at tage vare på sig selv. Vedr. tilbud om personlig hjælp og pleje kan der også være fokus på at sikre borgerens aktive deltagelse i sociale aktiviteter. Sygedagpengelovens 8 og kap. 7 og Loven om aktiv beskæftigelsesindsats kap. 7 og 10: I forbindelse med kontaktforløbet, udarbejdelsen af en jobplan og det medfølgende opfølgningsarbejde kan der være fokus på en forbedret sundhedstilstand som en hjælp til at vende tilbage til arbejdsmarkedet. Arbejdsmiljøloven sætter generelt rammerne for arbejdsmiljøindsatsen på arbejdspladser. Et væsentligt element i loven er kravet om at oprette en arbejdsmiljøorganisation, at uddanne medlemmerne af arbejdsmiljøorganisationen og at gennemføre arbejdspladsvurderinger (APV). Overenskomster på arbejdsmarkedet udgør også et grundlag for sundhedsfremme på arbejdspladsen. På det offentlige område er der indgået en aftale om trivsel og sundhed på arbejdspladsen, hvor der bl.a. jævnligt skal gennemføres målinger af medarbejdernes tilfredshed og trivsel, det øverste MED-udvalg skal aftale retningslinjer om sundhed og der skal følges op på medarbejderes længerevarende sygefravær. Erfaringer Når der ses bort fra arbejdsmiljøloven og overenskomstaftaler, findes der ikke et egentlig lovgrundlag ud over sundhedsloven for at arbejde direkte med de voksne borgeres sundhed og trivsel. Kommune myndighedsopgaver på voksenområdet findes alene vedr. borgernes sygdom, arbejdsløshed og i forbindelse med pleje og voksenområdet, dvs. handicap, psykiatri og misbrug. Ikke desto mindre er der god fornuft og evidens for, at det batter for en kommune at fremme sundheden og forebygge sygdomme hos den raske del af den voksne befolkning. Dette kan bidrage til at mindske presset på efterspørgslen på serviceydelser på arbejdsmarkedsområdet, i plejen og på voksenområdet. Der er desuden god dokumentation for, at det virker at målrette den kommunale sundhedsindsats til raske vokse mod arbejdspladserne både de kommunale og de private. Indtil videre er erfaringerne i Fredericia spredte og sparsomme på dette område. I forhold til kommunens egne arbejdspladser er der til gengæld gennem en årrække arbejdet systematisk med forebyggelse af sygefravær. Indsatsen var i starten et projekt, men er nu evalueret og overgået til drift. Siden starten af 2008 (et år efter at projektet gik i drift) har sygefraværet været jævnt faldende frem til i dag selvom faldet er forskelligt fra fagafdeling til fagafdeling. 17

På arbejdsmarkedsområdet indgår det i kontrakterne med anden aktør, at aktiveringstilbuddene skal indeholde tiltag om kost og motion. Imidlertid samles der ikke op på effekten af tiltagene om kost og motion, der måles alene på slutmålet, dvs. om borgeren kommer i arbejde eller tættere på arbejdsmarkedet. Desuden er der i 2011 opstartet et projekt, Sund og glad. GenoptræningsCentret er her anden aktør og målgruppen er borgere i Matchgruppe 2. Metoden er rehabilitering og fokus er på både at afklare borgeren i forhold til arbejdsmarkedet og at træne borgerne fysisk, ligesom der er tilknyttet en psykolog, der arbejder med den psykosociale del. Af de borgere, der allerede er afsluttet, er halvdelen blevet raskmeldt. Endelig er der i regi af Fredericia Former Fremtiden startet et projekt Længst muligt i eget arbejdsliv hvor målet er at fremtidssikre arbejdsmarkedsområdets indsatser. Projektet indeholder også en konkret afprøvning af en række tiltag, hvor rehabilitering og meget tidlig indsats er omdrejningspunkterne. Afprøvningen foregår på Plejens område. I Voksenservice har der gennem en årrække været fokus på kost, rygning og fysisk aktivitet. Socialpsykiatrien har arbejdet med forskellige tiltag, og den har sammen med Misbrugscentret været modelkommune i Sund By Netværkets projekt Røgfrihed for alle. I forhold til borgerne har der været tilbud om rygestop tilbud, der nu er forankret og i forhold til personalet har der været afholdt en temadag, hvor holdninger til sundhed har været i fokus. Misbrugscentret har med støtte fra Sundhedsstyrelsen netop afsluttet et sundhedsprojekt, der har kørt i nogle år. Fokus har været på at forbedre misbrugernes egenomsorgsevne, herunder ernæring, hygiejne og kontakt til sundhedsvæsnet via tilbud om vejledning ved fysioterapeut, fodterapeut, deltagelse i Idræt i dagtimerne og helbredsundersøgelse ved en lægekonsulent. Den del, der har fokus på rygestop, fortsættes i Misbrugscentret. I forhold til udviklingshæmmede arbejdes med sundhed via Tosset med sundhed. Formålet er at sætte fokus på overvægt og diabetes hos udviklingshæmmede, via en indsats, der går på tværs af beskæftigelses-, bolig- og fritidstilbuddene til de udviklingshæmmede. Indsatsen har bl.a. bestået i, at personalet har deltaget i temadage, hvor den konkrete indsats i forhold til de udviklingshæmmede er blevet udviklet, ligesom der er sat fokus på personalets holdninger til og roller i forhold til at formidle sundhedsemnet til brugerne. I forhold til borgere med type 2 diabetes er der igangsat et projekt (Differentieret indsats for socialt udsatte borgere med type 2 diabetes), som retter sig mod udviklingshæmmede (se ovenfor) og via Sundhedsprojektet i Korskærparken til borgerne i bydelen, samt via patientrettede tilbud på GenoptræningsCentret målrettet socialt udsatte borgere med kort uddannelse og lav egenomsorgsevne. I sundhedsprojektet er ansat en sundhedskoordinator og der er tilbud om sundhedstjek og temadage. I Rehabiliteringsafdelingens regi findes GenoptræningsCentret og Forebyggende team, der varetager bl.a. de årlige forebyggende hjemmebesøg til borgere 75 år+. Formålet er, at styrke borgernes ressourcer og handlekompetence med det mål, at borgerne bevarer deres sociale, mentale og fysiske funktionsniveau længst muligt. Der anvendes forskellige tests til at opspore kronisk sygdom og til faldforebyggelse. Foruden en lang række patientrettede forebyggende tilbud i GenoptræningsCentret samarbejder centret og Forebyggende team med FrivilligCentret i forbindelse med de forebyggende hjemmebesøg, de patientrettet tilbud og derudover i forbindelse med konkrete projekter som Livspiloter (der er et netværk af frivillige, der agerer i forhold til borgere, der har brug for hjælp og støtte til at tackle en ny livsstituation) og projekt Støttepiller, der har til 18