Men der har været skrevet og sagt meget om, hvad regeringen vil og ikke vil med fjernvarmesektoren, og ikke alt er lige rigtigt.

Relaterede dokumenter
DET TALTE ORD GÆLDER. I september sidste år, lancerede regeringen som bekendt Danmarkshistories første samlede forsyningsstrategi.

Hvordan hjælper forsyningsstrategien på fjernvarmens grønne omstilling?

ENERGIDAGSORDEN FORÅR 2017

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget EFK Alm.del endeligt svar på spørgsmål 377 Offentligt

Konkurrenceudsættelse af affaldsforbrændingssektoren

ERFA Kraftvarme og varmepumper PERSPEKTIVER PÅ FJERNVARMESEKTOREN. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 13.

STORE VARMEPUMPER I FJERNVARMESYSTEMET

Den nyeste lovgivning på varmeforsyningsområdet

Halmgruppen PERSPEKTIVER PÅ FJERNVARMESEKTOREN. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 18. maj 2017

IDA GRØN FREMTID MED FJERNVARME OG FJERNKØLING. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 6. april 2017

FREMTIDIG REGULERING AF DECENTRALE KRAFTVARMEVÆRKER

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

Notat. Konsekvenser af grundbeløbets bortfald

ENERGIDAGSORDEN EFTERÅR 2016

Hvilke lovændringer i varmeforsyningen og den økonomiske regulering er på vej?

HVILKE ELEMENTER ER DER I UDSPILLET? TEMADAG OM ENERGIUDSPILLET

Indsatsområder og udviklingstendenser i forsyningssektoren. Forsyningssurvey August 2018

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen

Nyt fra Energistyrelsen. v/thomas Bjerring Qvist

Ambitiøs energipolitik med sigte mod 2050 nødvendig fra 2020

ENERGIDAGSORDEN FORÅR 2017

FORSYNING FOR FREMTIDEN

Energiaftale udspil fra regeringen. DAKOFA den 28. maj 2018 Thomas Capral Henriksen, Dansk Energi

NYT FRA DANSK FJERNVARME AFGIFTSANALYSERNE. John Tang, Dansk Fjernvarme

Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen

Behov for flere varmepumper

STATUS FOR EFFEKTIVISERING AF FJERNVARMESEKTOREN. Astrid Birnbaum Faglig chef

HVAD STÅR DER I DEN ENERGIPOLITISKE AFTALE? TEMADAG OM ENERGIFORLIGET

DANSK FJERNVARMES REGIONALMØDE Direktør Kim Mortensen

Regeringens forsyningsstrategi et overblik

POLITIK OG REGULERING. Rune Moesgaard & Kasper Villum Hansen, Politisk økonomisk sekretariat

GRØN ENERGI FJERNVARMESEKTOREN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 7.

ENERGIDAGSORDEN EFTERÅR 2016

Samråd i Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg d. 30. august vedr. Baltic Pipe

ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER

FJERNVARMEREGULERING OG VARMEFORSYNING TIL DEN ALMENE SEKTOR. 1. oktober 2019

FJERNVARMESELSKABERNES STRATEGISKE UDFORDRINGER

NYT FRA DANSK FJERNVARME

MULTIFORSYNING BLOT EN SPAREØVELSE? Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 15. september 2016

Status for Elreguleringsudvalgets anbefalinger til ny regulering af elforsyningssektoren

NYT FRA DANSK FJERNVARME

LO s pejlemærker til at fremme grøn vækst og gode job

FORNUFTIG REGULERING OG EFFEKTIVE UDBUD DANVA NYTÅRSTAFFEL 12. JANUAR 2017 CARSTEN SMIDT, KONVEKS

AKTUELT NYT FRA DANSK FJERNVARME. John Tang

Reformopfølgning Regulering af fjernvarmesektoren

FJERNVARMESEKTOREN KLIMATILPASNING OG BÆREDYGTIGHED FORENINGEN AF RÅDGIVENDE INGENIØRER, FRI

Fremtidens gasanvendelse i fjernvarmesektoren

ANDERS JESPERSEN, ØKONOMISK KONSULENT

Bestyrelsens Beretning til generalforsamling 2019

Ordinær Generalforsamling Hadsten Varmeværk A.m.b.A. den 26. marts 2014.

FJERNVARME SOM KRUMTAP I ENERGIFORSYNINGEN

NY REGUELRING AF FJERNVARMESEKTOREN

I Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg har Søren Egge Rasmussen og Christian Poll stillet ministeren følgende samrådsspørgsmål

NY REGULERING I FJERNVARMESEKTOREN

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION

Samråd i Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg den 9. februar vedr. status for energispareordningen

Tale til åbningsdebatten, 6. oktober 2016 Jakob Ellemann-Jensen, politisk ordfører, Venstre DET TALTE ORD GÆLDER

Finansminister Kristian Jensens tale ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 12. januar 2017

[Intro] Kære branche tak for invitationen til at komme her i dag.

Fjernvarmens konkurrenceevne - og hvad indeholder energiaftalen? - Jesper Koch, analysechef for Grøn Energi

TEMADAG OM NYESTE LOVGIVNING ENERGIPOLITISK STATUS MV. Astrid Birnbaum Faglig chef

Indsatsområder og udviklingstendenser i forsyningssektoren. Forsyningssurvey August 2019

11/10/2017 Ny rapport giver fire bud på fremtidens forsyningssektor - Altinget: forsyning

UDVIKLING ELLER AFVIKLING AF FORSYNINGSSEKTOREN

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

12. oktober 2010, kl i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen (det talte ord gælder) Tak! Intro

Præsentation af REFER-CDR

Nyt om energibesparelser: Status og fremtidige rammer

STORE VARMEPUMPER I FJERNVARMESYSTEMET. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 9. september 2016

B Bilag 6 Offentligt

Troværdighedsbranchen: Krav og forventninger til revisor i dag og i morgen

FORENINGEN AF RÅDGIVENDE INGENIØRER, ÅRSMØDE 2018

Debra åbner sig mod den grønne omstilling. uden at glemme vores fossile rødder

Hvad styrer udviklingen i energisystemet. Tekniske løsninger eller økonomi og politik? Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd

STRATEGIPLAN

Notat. Støttebehov for store varmepumper

Ministerens tale ved ITOP15 den 22. september kl (10 min.)

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

BIOMASSE - HVOR MEGET OG HVAD ELLERS? Energipolitisk Åbningsdebat oktober 2018 Charlotte Søndergren Planlægningschef, HOFOR

Fremtidens smarte fjernvarme

VARMEPUMPEREJSEHOLDETS INDSATS 2017

Sammenhæng mellem udgifter og finansiering i Energistrategi 2050

STRATEGIPLAN

AKTUELT NYT FRA DANSK FJERNVARME

Ordinær Generalforsamling Hadsten Varmeværk A.m.b.A. den 20. marts 2013.

Det åbne land og de mindre byer

Grøn energi til område fire

Strategi 2024 Udarbejdet af Morsø Forsyning i 2019

Til Folketinget Skatteudvalget

[Invitere til bredt samarbejde] Kære partier i Borgerrepræsentationen. Nu starter forhandlingerne om budgettet for Og jeg glæder mig.

Beskæftigelsesministerens tale til samråd i Beskæftigelsesudvalget

REALKREDITFORENINGENS ÅRSMØDE DEN 7. APRIL 2016

CYBER-SIKKERHED OG DIGITALISERING

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014

Omstillingen af energien i kommunerne. Afdelingsleder John Tang

Bestyrelsesberetning for året 2017.

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

Aftale mellem Regeringen og Dansk Folkeparti om Grøn Vækst 2.0

Effektiv brug af energi

Transkript:

Tale ved Dansk Fjernvarmes landsmøde fredag d. 28. oktober 2016 Kære alle sammen Tak for invitationen til at være med her i dag. Jeg har været med til Dansk Fjernvarmes landsmøde i rigtig mange år efterhånden. Som informationschef for Dansk Fjernvarme i slutningen af 90 erne. Som Venstres energiordfører i Folketinget igennem 00 erne. Som politisk næstformand for Dansk Fjernvarme gennem 10 erne. Og nu som minister med ansvar for forsyning. Hver gang har det været en fornøjelse og noget, jeg har set meget frem til. Det har jeg også gjort i år. Jeg har glædet mig meget til at stå her i dag. Men det er som om, at det i år er lidt anderledes. Som om der er noget, der ikke er helt, som det plejer at være. For politisk er der sket rigtig meget i forhold til fjernvarmesektoren det seneste år. Og jeg tror, at det er gået op for de fleste, at vi i regeringen har sat os et mål om, at vi også i fremtiden skal have en effektiv sektor. Det er et mål, som jeg oplever, at fjernvarmebranchen deler, og jeg synes at der er rigtig meget grund til at rose jer alle for den store indsats i gør for, at sikre billig varme til jeres kunder. Men der har været skrevet og sagt meget om, hvad regeringen vil og ikke vil med fjernvarmesektoren, og ikke alt er lige rigtigt. Lad mig derfor starte med at tage fat på noget af det, der har været fremme i medierne, som jeg ikke kan genkende og som ikke har hold i virkeligheden. Jeg vil gerne slå fast med syvtommersøm, at regeringen ikke vil vi kan ikke sælge fjernvarmesektoren. Hverken til kapitalfonde, til McKinsey, til Gazprom eller til Donald Trump. Vi vil ikke sælge noget, vi ikke ejer. Og vi vil ikke blande os i, om det er kommunerne, forbrugerne eller private selskaber, der driver fjernvarmeforsyningerne. Det har altid været - og det vil fortsat være - ejerne, der afgør, om de også vil drive deres fjernvarmeforsyning i fremtiden. Jeg forstår godt, at når man begynder at pille ved nogle af de grundlæggende principper, der har styret en sektor i mange år, så giver det anledning til bekymringer. Jeg vil dog gerne slå fast, at når vi i regeringen foreslår ændringer, så er det med forbrugernes bedste interesser for øje, men selvfølgelig også branchens. 1/7

Det er vigtigt for mig og for regeringen, at vi har en robust regulering af fjernvarmesektoren, der sikrer, at forbrugerne får lave priser, uanset hvem der ejer selskaberne. Der har været en række eksempler fremme i medierne om, at den nuværende regulering ikke altid har varetaget det hensyn. Og det er op imod det bagtæppe, at vi nu har lanceret en forsyningsstrategi, som skal sætte rammen for regeringens arbejde med reguleringen af forsyningssektoren og med fjernvarmesektoren de næste mange år frem. I forsyningsstrategien foreslår vi fem principper, som skal være bærende for reguleringen på alle forsyningsområder. Det er principper, som vi har foreslået, fordi vi ønsker en større ensartethed i reguleringen, og fordi vi ønsker at give jer et klart billede af, hvor vi nu bevæger os henad. For det første vil regeringen konkurrenceudsætte de dele af forsyningssektoren, som ikke er et naturligt monopol. Det har særlig betydning for affaldsområdet. Affald har udviklet sig til at være en ressource, som mange virksomheder ikke kan få fat i, fordi kommunen ejer vores affald. Det ønsker jeg at ændre på, så affaldet kan flyde derhen, hvor det skaber mest værdi. For det andet vil regeringen styrke forbrugerbeskyttelsen ved at lægge et loft over priserne i monopoldelene af forsyningssektoren og samtidig stille effektiviseringskrav, så loftet løbende sænkes til glæde for forbrugerne. Hvis et selskab så kan effektivisere endnu mere end vores effektiviseringskrav, må selskabet beholde gevinsten i en kort periode, hvorefter loftet igen tilpasses de faktiske omkostninger, og forbrugerpriserne falder. For det tredje vil vi understøtte god selskabsledelse ved at gå i dialog med KL om krav til god ejerskabsvaretagelse. For det fjerde stiller vi strammere krav til forsyningssikkerheden, så vi sikrer, at effektiviseringerne ikke sker på bekostning af forsyningssikkerheden. For det femte ønsker vi at styrke tilsynet, så vi sikrer, at effektiviseringerne realiseres, og sagsbehandlingstiderne nedbringes. 2/7

Principperne supplerer vi med en række konkrete forslag til tiltag. Det er tiltag, der skal udmønte principperne i forsyningsstrategien og give større frihed til selskaber og forbrugere til at vælge den opvarmningsform, som er bedst for netop dem. Men det er samtidig tiltag, som skal imødegå nogle af de udfordringer, sektoren står overfor. På fjernvarmeområdet kommer man ikke udenom, at Folketinget i 2004 besluttede at udfase grundbeløbsstøtten på knap 2 mia. kr. Det er siden blevet genbekræftet af energiforligskredsen i 2014. Det vil desværre ramme en række værker, hvoraf mange allerede i dag har en høj varmepris, som nu vil stige yderligere. Jeg vil gerne sige, at det ligger regeringen meget på sinde at hjælpe de forbrugere og værker, som nu kommer i klemme. Regeringen har derfor gennemført flere konkrete initiativer, som har afbødet en del af den forventede prisstigning. Blandt andet har et antal værker med høje varmepriser fået lov til at fyre med biomasse. Forsyningssikkerhedsafgiften og afgiftsforhøjelserne fra forårspakken i 2010 er desuden blevet tilbagerullet. Og derudover har vi foreslået at fjerne PSO-afgiften og effektivisere fjernvarmesektoren. Men vi vil gøre mere med Forsyningsstrategien. For det første foreslår vi, at man ophæver brændselsbindingen og kraftvarmekravet for de små anlæg i den ikke-kvoteomfattede sektor. Og vi vil også kigge nærmere på bindingerne for de større anlæg i den kvote-omfattede sektor. Det skal give selskaberne jer - bedre mulighed for at indrette jeres produktion, så I får bedst mulig økonomi i at drive jeres anlæg. Det er sund liberal politik. For nogle forbrugere vil det dog ikke være nok til at kompensere for grundbeløbets udfasning, og de står derfor over for betydelige varmeprisstigninger, samtidig med at de kan være stavnsbundet til at benytte fjernvarme på grund af tilslutningspligt. 3/7

Regeringen vil derfor også se på mulighederne for at ændre på reglerne vedrørende tilslutningspligt. Forbrugerne skal i højere grad frit kunne vælge en individuel varmepumpe eller en anden forsyningsform, hvis de ønsker det. Det er også sund liberal politik. Men vi vil selvfølgelig gøre det på en måde og i dialog med jer, så det ikke går unødigt ud over allerede foretagne investeringer. Derudover vil vi også ændre reglerne for forrentning. Jeg tror, at hvis nogen af jer har forsøgt at sætte jer ind i de regler, der er for forrentning i dag, vil I anerkende, at de er ret så komplicerede. Vi vil gøre reglerne meget mere gennemskuelige og nemmere at administrere for Energitilsynet. Det skal give kortere sagsbehandlingstider og dermed også meget klarere rammer for, hvordan I kan og skal drive jeres virksomhed. En sidste ting jeg vil fremhæve er, at vi også vil give jer en gulerod, hvis I gør det bedre end de effektiviseringskrav, som I pålægges. Ingen tvinger jer til det, men hvis I kan gøre tingene ekstra effektivt, får I altså muligheden for at beholde gevinsten. Det skal give en ekstra tilskyndelse til at gøre tingene lidt bedre. Samlet kan man sige, at forsyningsstrategiens initiativer på varmeområdet vil give endnu større frihed til både selskaber og forbrugere, så en i forvejen god og fleksibel sektor kan blive endnu bedre, endnu mere effektiv - og så vi også løser udfordringerne ved udfasningen af grundbeløbet. Ved siden af forsyningsstrategien har vi som sagt foreslået, at man ændrer finansieringen af den grønne omstilling, så PSO-udgifterne flyttes til finansloven. Det er et forslag, der vil betyde, at vi kan finansiere den grønne omstilling bedre. Det er nemlig et forslag, der vil sænke elpriserne for forbrugere og virksomheder. Og så er det en løsning, der vil imødekomme Europa-Kommissionens kritik af det danske PSOsystem én gang for alle. Men det er også noget, der skal komme fjernvarmesektoren til gavn, ved at det bliver billigere at installere store varmepumper, når elprisen falder. Det er noget, som branchen har efterspurgt, og noget som jeg har været meget optaget af. Derfor indgår store varmepumper og solfangeranlæg også som en del af de forhandlinger om energiselskabernes energispareindsats, som vi i øjeblikket sidder og forhandler om. 4/7

For det er vigtigt, at fjernvarmesektoren hele tiden udvikler og tilpasser sig. Det er vigtigt, at vi hele tiden investerer i nye, effektive teknologier, efterhånden som de kommer på markedet og bliver konkurrencedygtige. Jeg har som minister haft fornøjelsen af at komme rundt i landet og besøge mange fjernvarmeværker i det seneste år. For ikke længe siden indviede jeg en ny træpillekedel på Studstrupsværket, og jeg var tilsvarende med til indvielsen af en træpillekedel på Hejnsvig Varmeværk. Jeg har samtidig haft fornøjelsen af at besøge en række af de virksomheder, der producerer morgendagens løsninger på fjernvarmeområdet. Jeg har mødt en masse ildsjæle, der kæmper for at udvikle fjernvarmesektoren og for at eksportere teknologi og know-how til udlandet. Og deres anstrengelser er ikke forgæves, for de løsninger vi installerer i dag, er ofte morgendagens løsninger et andet sted i verden. Det ved vi, for fortællingen om dansk eksport af energiteknologi er et eventyr, som bliver genfortalt i hele verden. De seneste 15 år er eksporten af energiteknologi steget kraftigt, og i 2015 udgjorde Danmarks eksport af energiteknologi over 71 mia. kr. Det svarer til mere end 10 % af den samlede danske eksport. Det synes jeg godt, at vi kan tillade os at være stolte af. Men at vi har lagt os forrest i feltet, når vi taler eksport af energiteknologi, betyder ikke, at vi ikke kan blive endnu bedre. Derfor har jeg igangsat et arbejde med at formulere en eksportstrategi for energibranchen, der skal stille dansk erhvervsliv endnu stærkere i den globale konkurrence om at erobre markedsandele. Det har været et travlt år særligt for fjernvarmesektoren. Jeg kan huske, da jeg for cirka et år siden stod her på talerstolen og talte om effektiviseringer i fjernvarmesektoren, udfordringer med grundbeløbet, indfasningen af store varmepumper og behovet for en ambitiøs, men realistisk tilgang til vores klima- og energipolitik. 5/7

Jeg synes, at det er rimeligt at sige, at vi har taget fat på det hele, og at vi har fået noget fra hånden. Og jeg ved, at mange af jer sikkert synes, at der er blevet sået lige vel mange nye frø i løbet af det seneste år. Men jeg synes også, at vi har opnået noget væsentligt. Der er blevet lagt en klar retning for udviklingen af sektoren, og jeg tror, at mange i dag har et tydeligere billede af, hvor regeringen ønsker, at sektoren skal bevæge sig hen. Og jeg synes, at vi har taget hul på en nødvendig opgave med at modernisere den regulering, der i dag er på fjernvarmeområdet. Jeg noterer mig, at en række grundlæggende principper i reguleringen ikke er blevet ændret siden 1980 erne. Og det selvom der er sket rigtig meget på den energipolitiske scene siden da. Det har kaldt på politisk handling, og den opgave har vi i regeringen taget på os. Er vi så i mål? Nej, det er vi ikke. Vi skal have de andre partier i arbejdstøjet, så vi kan få indgået en aftale og implementeret tiltagene i lovgivningen. Derudover har vi stadig en afgifts- og tilskudsanalyse, der skal færdiggøres. Det har højeste prioritet for mig, og jeg håber, at vi snart kan præsentere de sidste resultater af analysen og begynde at diskutere, hvilke ændringer det så giver anledning til. Vi har også i år nedsat en Energikommission, som snart skal komme med forslag til, hvordan vi kan sikre en omkostningseffektiv grøn omstilling. Men selvom der måske fortsat kan blive behov for at beskære et par grene hist og her, er det grundlæggende tid til at lade de mange frø slå rod og lade dem gro. De næste år skal vi have mere fokus på implementering og mindre fokus på nye tiltag for fjernvarmesektoren. Vi har taget de første skridt på en lang, men nødvendig rejse. Retningen er sat -, nu skal vi fokusere på, hvordan vi kommer i mål. Og det er min forhåbning, at I i sektoren vil indgå i en fortsat positiv og konstruktiv dialog om, hvordan vi får implementeret de mange nye tiltag på bedst mulig vis, så den fremtidige regulering på området bliver så effektiv som muligt. 6/7

For det er mit håb og min ambition, at fjernvarmesektoren skal komme styrket og forbedret ud på den anden side. Det er min ambition, at vi også i fremtiden skal have en fjernvarmesektor, der er konkurrencedygtig og som kan levere billig, grøn fjernvarme til forbrugerne. Og jeg tror på, at de forslag til tiltag, som regeringen har fremlagt, er den rigtige gødning til at sikre, at det sker. Jeg vil slutte af med at sige tak for ordet og tak for samarbejdet det seneste år! Jeg ser frem til at fortsætte samarbejdet i det nye år. 7/7