STÆRMOSEGÅRDEN BO L IGS O C IAL H E L H E D SP L A N 2 0 1 5-2 0 19 o Bo ODENSE BOLIGSELSKAB
Udarbejdet af Odense Kommune og Boligorganisatorisk Fællessekretariat Marts 2015
INDHOLD INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Forord 5 2. Resumé 6 3. Baggrund - boligområdet og perspektiverne i det boligsociale arbejde 8 4. Vision 10 5. Hovedformål 11 6. Indsatserne 14 6.1 Børn, unge og familier 14 6.1.2 Det gode liv 16 6.2. Uddannelse, beskæftigelse og erhverv 18 6.2.1 Styrkede jobmuligheder 20 6.2.2 De små skridt 23 6.3. Beboernetværk, inddragelse og demokrati 26 6.3.1 Beboernetværket på vej 27 6.3.2 Beboerdemokratiet på vej 29 6.4. Udsatte grupper 31 6.4.1 Opsøgende arbejde 33 6.4.2 Vi hjælper hinanden 35 6.4.3 Økonomirådgivning 36 7. Organisering og evaluering 38 7.1 Organisation 38 7.2 Evaluering 39 8. Finansiering 40
FORORD Odense Social-Filantropiske Boligselskab har siden 2011 haft én samlet boligsocial helhedsplan for de to afdelinger Stærmosegårdsparken og Rødegårdsparken. Der har været ansat to medarbejdere i helhedsplanen. Det overordnede formål med helhedsplanen har bl.a. været at fremme beboernes deltagelse i et fællesskab, samt styrke beboerne i at blive aktive medborgere. Ligeledes har formålet været at styrke boligområdet, så det bliver et mere attraktivt område at bo i. Et omdrejningspunkt i dette arbejde har været beboerhuset som blev bygget i 2012. Maj 2014 blev de to afdelinger, Stærmosegårdsparken og Rødegårdsparken, samt den afdeling som udgør beboerhuset, slået sammen til én afdeling under navnet Stærmosegården med virkning fra 1/1 2015. Det er boligorganisationens opfattelse, at den igangværende boligsociale helhedsplan har været en medvirkende årsag til ønsket om sammenlægningen af de tre afdelinger. Ligeledes med virkning fra 1/1 2015 er Borgernes Boligselskab og Odense Social-Filantropiske Boligselskab fusioneret. Den kommende helhedsplan vil omfatte den nye afdeling Stærmosegården. Udarbejdelsen af helhedsplanen har været et samarbejde mellem beboerne, Odense Social- Filantropiske Boligselskab, Boligorganisatorisk Fællessekretariat og Odense Kommune. Ligeledes vil gennemførelsen af helhedsplanen være et samarbejde mellem beboerne, boligorganisationen og Odense Kommune. Helhedsplanen vil virke i perioden 1. maj 2015-30. april 2019. Helhedsplanens aktiviteter er i tråd med Odense Kommunes indsatser på området og tankerne i Ny virkelighed Ny velfærd, som er Odense Kommunes tankesæt i forhold til udvikling af fremtidens velfærdssamfund. Helhedsplanen har fokus på at sikre en koordinerende og sammenhængende tilgang til boligområdet fra alle aktører, for derved at skabe et endnu bedre boligområde for beboerne. 5
2. RESUMÉ Ved brug af Odense Kommunes monitoreringssystem for data om boligområdet og gennem inddragelse af relevante parter og aktører som beboere, boligforening, den nuværende helhedsplans ansatte og Odense Kommune, er boligområdets muligheder og behov afdækket og drøftet. Der har været afholdt en workshop, hvor beboere, boligorganisation og relevante medarbejdere i Odense Kommune er kommet med input til indhold i den kommende helhedsplan. På baggrund heraf er der udvalgt fire indsatsområder med underliggende aktiviteter. Indsatsområde 1: Børn, unge og familie På tværs af Odense Kommune, beboerne og de nuværende boligsociale medarbejdere er der en oplevelse af, at der er en relativ høj andel af udsatte familier i boligområdet. Det understøttes af risikoindikatorer som forhøjet skolefravær blandt børn i området, forhøjet andel af enlige forsørgere, forhøjet andel af børn- og ungesager og en forhøjet andel af indvandrere. Helhedsplanen adresserer denne problematik med følgende aktivitet. Det gode familieliv Er en forebyggende indsats rettet mod den store gruppe af familier, der kan siges at være i risikozonen for at blive udsatte familier. Aktiviteten baseres på et samarbejde med lokale aktører i form af Rosengårdsskolen, UngSyd, Børneinstitution Kragsbjerg og Sundhed og Forebyggelse. Den boligsociale medarbejder står for afholdelse af arrangementer og oplæg samt at koordinere og inddrage de nævnte samarbejdspartnere. Ud over arrangementer og oplæg indeholder aktiviteten en familierådgivning, der har som mål at sikre brobygning til normalsystemet for familierne gennem en afklaring af eventuelle problemstillinger og via henvisning til og inddragelse af relevante kommunale instanser. Indsatsområde 2: Uddannelse, beskæftigelse og erhverv I Stærmosegården er der en overrepræsentation af beboere, der er omfattet af de problemer, som følger med en vanskelig arbejdsmarkedssituation. Det være sig f.eks. et generelt højere ledighedsniveau, et højere antal af permanent offentlige forsørgede og unge som er udsatte i forhold til opnåelse af ungdomsuddannelse. Helhedsplanen adresserer denne problematik ved følgende to aktiviteter: Styrkede jobmuligheder Aktiviteten består af tre underaktiviteter: Vejledning og rådgivning Dialog med virksomheder og erhverv Mentorforløb 6
Formålet med aktiviteten er, at flere kommer i beskæftigelse og efteruddannes, at styrke beboernes netværk i forhold til arbejdsmarkedet, at skabe klarhed over beboernes kompetenceudviklingsbehov samt etablere frivillige mentorforløb. De små skridt Aktiviteten består af to underaktiviteter: Vejledning og praktikpladser Mentorforløb Formålet med aktiviteten er at øge tilknytningen til arbejdsmarkedet for beboere som er langt fra arbejdsmarkedet, samt hjælpe isolerede beboere på vej ud af deres isolation. Indsatsområde 3: Beboernetværk, inddragelse og demokrati Boligområdet er udfordret af en meget divers beboersammensætning. Der er således både markante kulturelle og socioøkonomiske forskelle i beboergruppen. Denne omstændighed er med til at udfordre områdets sammenhængskraft og den oplevede tryghed blandt beboerne. Helhedsplanen adresserer denne problematik med følgende tre aktiviteter. Beboernetværket på vej Et velfungerende beboernetværk er særligt vigtig for sammenhængskraften og trygheden i et boligområde, der er udfordret af komplekse sociale problemstillinger. I en helhedsplan hvor der arbejdes målrettet på at forankre aktiviteter, skal der derfor også være ekstra fokus på at anerkende og styrke de frivillige kræfter, som skal være med til at understøtte forankringen. Derudover skal der være aktiviteter, som kan være med til at samle beboerne. Dette sker bl.a. ved afholdelsen af en ugentlig madklub, med deltagelse af op mod 100 beboere. Beboerdemokratiet på vej Beboerdemokratiet er en af livsnerverne i et alment boligområde. Et velfungerende beboerdemokrati er således afgørende i forhold til at håndtere lokale problemstillinger Ligeledes er en stærk afdelingsbestyrelse er en afgørende samarbejdspartner, når helhedsplanens aktiviteter skal forankres. Derfor vil der være særligt fokus på at få de tre nyligt sammenlagte afdelingsbestyrelser til at fungere sammen. Indsatsområde 4: Udsatte grupper Odense Kommune har gennem en årrække gjort brug af deres anvisningsret til 25 % af områdets boliger. Denne praksis er ophørt, da det har haft for negative konsekvenser for boligområdets beboersammensætning. Der er blandt Odense Kommune og de boligsociale medarbejdere en bekymring for, at der er mange socialt udsatte, som er ufrivilligt isolerede og ensomme. Herudover beskriver beboerne socialt udsatte med utryghedsskabende adfærd som en primær kilde til utryghed i boligområdet. Helhedsplanen adresserer dette problemkompleks med følgende tre aktiviteter: Opsøgende arbejde Aktiviteten opsøger ensomme isolerede socialt udsatte, så de bliver opdaget tidligere og får hjælp. Dette sker via opsøgende arbejde og koordinering af viden mellem boligsociale medarbejdere, ejendomsfunktionærerne og de ansatte i Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og Ældre- og Handicapforvaltningen i Odense Kommune. Vi hjælper hinanden Aktiviteten arbejder målrettet på at inkludere socialt udsatte beboere i allerede eksisterende aktiviteter i boligområdet. Det kan eksempelvis foregå ved at etablere en hente- og afleveringsordning eller afholdelse af særlige arrangementer med fokus på at øge forståelsen og dermed rummeligheden for de socialt udsatte, og ikke mindst mindske den utryghed som nogle oplever ved gruppen. Økonomisk rådgivning Aktiviteten giver alle Stærmosegårdens beboere mulighed for at modtage økonomisk rådgivning. Denne rådgivning involverer at beboeren kan få lagt et budget og få hjælp til at oprette budgetkonto med automatiske PBS-betalinger. Derudover kan beboeren få støtte til at søge boligydelse, betale regninger, kontakte kreditorer mm. 7
3. BAGGRUND - boligområdet og perspektiverne i det boligsociale arbejde Geografisk ligger Stærmosegården ca. fire km sydøst for Odense centrum, nær skole, erhverv og større indkøbscentre. Området består af 456 boliger - 30 etværelses lejligheder, 97 toværelses lejligheder, 283 treværelses lejligheder, 46 fireværelses lejligheder i størrelsen 42 m2 til 89 m2. September 2014 boede der 863 i området. Den nuværende helhedsplan har især nået gode resultater for så vidt angår inddragelse af beboerne i aktiviteter og fællesskabet i området, samt i forhold til en større accept og forståelse beboerne imellem. Det betyder også, at der er færre konflikter. Flere beboere end tidligere er blevet aktive og tager del i områdets fællesskab, og er med til at understøtte de aktiviteter, der foregår i beboerhuset. Der er dog fortsat ting at arbejde med både i forhold til de enkelte beboere og området som helhed, bl.a. at der fortsat er en del ensomme og isolerede, som har brug for at blive en del af et fællesskab. Problemkompleks Stærmosegården er kendetegnet ved følgende problemstillinger: En stor andel af beboerne er udenfor arbejdsmarkedet - knap 40 %. Knap 9 % af denne gruppe er på dagpenge, hvilket kan ses som en indikator på, at gruppen som helhed er et stykke fra arbejdsmarkedet 8 Indikatorer som fraværsprocent, børn og unge sager samt andelen af enlige forsørgere antyder, at der er en forhøjet udsathed blandt familierne i boligområdet Andelen af indvandrere i området er steget en anelse til 44 %. Omvendt er der sket et markant fald i fraflytningsprocenten siden 2011, hvor den nuværende helhedsplan trådte i kraft, således at fraflytningsprocenten for første halvår af 2014 lå på 8% Der er en gruppe af socialt udsatte, hvoraf nogle udviser en adfærd, der opleves som meget anderledes hvilket kan opleves som en kilde til utryghed i boligområdet Alderssammensætning September 2014 boede der bor 863 mennesker i Stærmosegården. I forhold til alderssammensætningen af de 863 mennesker, så svarer den nogenlunde til sammensætningen i Odense som helhed bortset fra, at andelen af beboere over 64 år udgør en markant mindre andel af den samlede beboergruppe i Stærmosegården (4 %), sammenlignet med Odense kommune (16 %). Denne tendens har været nogenlunde stabil de sidste 5 år.
Indvandrere Andelen af indvandrere har fluktueret omkring 42 % fra 2008 til 2013. Siden 2013 har der været en stigende tendens, således at andelen af indvandrere i dag udgør 46 % af den samlede beboergruppe. Heraf er langt de fleste fra ikke-vestlige lande. Pr. september 2014 er 44 % ud af 46 % indvandrere fra ikke-vestlige lande. Børn af enlige forsørgere Samlet set er der sket et mindre fald i andelen af enlige forsørgere fra 44 % i januar 2008 til 40 % i september 2014. Den positive udvikling til trods er andelen af enlige forsørgere i Stærmosegården (40 %) stadig dobbelt så stor som den er i Odense Kommune (21 %) pr. september 2014. Fraflytningsprocent Fra første halvår 2011 til første halvår 2014 er fraflytningsprocenten skåret ned med mere end en tredjedel. Således flyttede 14 % pr. 1. halvår i 2011 fra boligområdet mod 8 % i første halvår af 2014. Sammenlignet med Odense Kommune som helhed, er fraflytningsprocenten i Stærmosegården stadig knap 3 gange så høj. Børn og unge sager Antallet af børn- og ungesager har varieret en del over perioden fra 2008 til 2014. Startende med et niveau på omkring 12 % af børn og unge i aldersgruppen 0 til 18 år i 2008 til et niveau omkring 10 % i september 2014. Svarende til ca. 20 aktive børn- og ungesager i september 2014. I den mellemliggende periode har procentandelen både være nede omkring 8 % i 2011 og oppe i nærheden af 13 % i 2013. Sammenlignet med Odense Kommune er der pr. september 2014 ca. 3,5 gange så stor en andel af børn- og ungesager i Stærmosegården. Socialt udsatte med utryghedsskabende adfærd Blandt beboerne er der en oplevelse af, at netop denne gruppe er en primær kilde til utryghed. De vurderede årsager til den utryghedsskabende adfærd kan bl.a. være psykiske problemstillinger eller misbrug af alkohol eller stoffer. Kommunen kender gruppen, det er blot ikke muligt at foretage udtræk fra kommunens systemer, som indikerer hvor mange der er i området. Overførselsindkomster I Odense Kommune måles andelen, der er på overførselsindkomster (fraregnet SU) ved brug af en indikator, der hedder Udenfor arbejdsmarkedet. Af denne indikator fremgår det, at andelen af beboerne som er på overførselsindkomster, har varieret med ca. 15 % i perioden fra januar 2008 til april 2014. På trods af at udsvingene ikke har været helt så markante, ses en næsten identisk udvikling for Odense Kommune gennem perioden. Derfor er andelen som er udenfor arbejdsmarkedet i henholdsvis Stærmosegården og Odense Kommune den samme i april 2014, som den var i januar 2008. Dvs. at 37 % er udenfor arbejdsmarkedet i Stærmosegården og 17 % er det i Odense Kommune. Af de knap 40 % der er udenfor arbejdsmarkedet i Stærmosegården, er henholdsvis 16 % på kontanthjælp og 14 % på førtidspension. Dette kan ses som en indikator på, at en stor andel af gruppen som er udenfor arbejdsmarkedet alt andet lige er et stykke fra at kunne komme i job. 9
4. VISION Stærmosegården er et velfungerende boligområde med en styrket trivsel for den enkelte og for fællesskabet som helhed. En styrket trivsel i forhold til uddannelse, beskæftigelse, vej ud af ensomhed og isolation og som væren en del af fællesskabet såvel i boligområdet som det omkringliggende samfund. 10
5. HOVEDFORMÅL Helhedsplanens hovedformål er: At der bliver taget bedre hånd om de socialt udsatte, således at de ikke risikerer at leve i isolation og ensomhed uden at få hjælp At sammenhængskraften og den oplevede tryghed i Stærmosegården styrkes At flere hjælpes i arbejde eller tættere på at blive klar til arbejdsmarkedet At flere udsatte familier støttes, så de blive mere velfungerende Helhedsplanens overordnede succeskriterier er: At antallet af udsættelser og beboere der afleverer nøgler (med gæld) falder fra 8 om året i 2013 til 4 om året ved helhedsplanens afslutning At fraflytningsprocenten falder fra ca. 8 % for første halvår af 2014 til ca. 6 % i første halvår af 2018 At beboerne angiver at de er tryggere ved at bo i boligområdet ved målingen 2 år efter helhedsplanens start, sammenlignet med målingen ved helhedsplanens start At beboerne angiver at de er mere tilfredse med at bo i boligområdet ved målingen 2 år efter helhedsplanens start, sammenlignet med målingen ved helhedsplanens start At 20 beboere kommer i beskæftigelse At 16 beboere kommer i uddannelse Sammenhængen mellem udfordringer, mål og succeskriterier i helhedsplanen er skitseret i nedenstående tabel: 11
Indsatsområde Problemstilling Mål Succeskriterier Børn, unge og familier En anselig gruppe af familier der kan siges at være særdeles udsatte i forhold til skrøbeligt fysisk og psykisk helbred, socioøkonomiske forhold, misbrug m.m. At der skabes kontakt og bygges bro mellem flere sårbare familier og kommunen, så der kan sættes ind med en forebyggende indsats At styrke familiernes sociale netværk i boligområdet At skolefraværet for børn i Stærmosegården er sammenligneligt med skolefraværet for børn i Odense generelt - At flere unge i boligområdet angiver at de er tilknyttet en fritidsaktivitet ved naboskabsundersøgelsen 2 år efter helhedsplanens start, sammenlignet med naboskabsundersøgelsen ved helhedsplanens start At der skabes kontakt mellem mindst 10 sårbare familier og kommunen om året, med henblik på at arbejde med en forebyggende indsats. At både børn, unge og forældre oplever en øget trivsel At den lokale skole fortsat vurderer at der ikke generelt er problemer i forhold til fravær blandt områdets børn og unge At fraflytningsprocenten falder fra ca. 8 % for første halvår af 2014 til ca. 6 % i første halvår af 2018 Uddannelse, beskæftigelse og erhverv Et generelt højere ledighedsniveau Et højere antal af permanent offentligt forsørgede, særligt førtidspensionerede En voksenpopulation med et erhvervskompetenceniveau væsentligt under gennemsnittet En population af unge, som er udsatte ift. opnåelsen af ungdomsuddannelse og erhvervskompetencegivende uddannelse Høj risiko for udvikling af ledighedssubkultur, som kan skygge for fordelene ved arbejde og uddannelse Flere beboere kommer i beskæftigelse Øge tilknytningen til arbejdsmarkedet for beboere som er langt fra arbejdsmarkedet Flere beboerne efteruddannes Styrke beboernes netværk i forhold til arbejdsmarkedet Skabe klarhed over beboernes kompetenceudviklingsbehov Etablere frivillige mentorforløb Hjælpe socialt isolerede beboere på vej ud af deres isolation 25 beboere deltager i aktiviteter og arrangementer hvert år 20 beboere kommer i beskæftigelse om året 15 beboere efteruddannes om året 20 mentorforløb om året 10 beboere som er langt fra arbejdsmarkedet kommer i små praktikker om året 8 socialt isolerede beboere bliver frivillige i beboerhuset om året 12
Indsatsområde Problemstilling Mål Succeskriterier Beboernetværk inddragelse og demokrati Grundet store forskelle i beboergruppen er sammenhængskraften i området udfordret Sociale forskelle i boligområdet medfører en oplevet utryghed At sammenhængs- kraften i boligområdet bliver større At den oplevede tryghed i boligområdet bliver større At flere bliver engagerede i boligområdets fællesaktiviteter At opdyrke en større interesse for det formelle beboer- demokrati, og at beboerdemokratiet repræsenterer mangfoldigheden i området At beboerne angiver at de er mere tilfredse med at bo i boligområdet ved målingen 2 år efter helhedsplanens start, sammenlignet med målingen ved helhedsplanens start At beboerne angiver at de er tryggere ved at bo i boligområdet ved målingen 2 år efter helhedsplanens start, sammenlignet med målingen ved helhedsplanens start At beboerne angiver at naboskabet er bedre i boligområdet ved målingen 2 år efter helhedsplanens start, sammenlignet med målingen ved helhedsplanens start At der kommer flere frivillige og deltagere til helhedsplanens aktiviteter fra helhedsplanens start til dens afslutning At der i gennemsnit mindst er 15 fremmødte ved afdelingsmøderne At fraflytningsprocenten falder fra ca. 8 % for første halvår af 2014 til ca. 6 % i første halvår af 2018 Udsatte grupper Området er præget af en relativt stor andel af socialt udsatte, som i nogle tilfælde er isolerede og ensomme. Derudover kan gruppen have en adfærd, som medfører utryghed blandt områdets beboere. At der så tidligt som muligt findes frem til de socialt udsatte, som har behov for hjælp via en opsøgende indsats At bygge bro til det kommunale system At øge trygheden i boligområdet At styrke inklusionen af socialt udsatte i boligområdet Færre udsættelser At den oplevede tryghed er højere ved målingen der foretages efter helhedsplanens første 2 år, end den er ved målingen der foretages ved helhedsplanens begyndelse At antallet af udsættelser og beboere der afleverer nøgler (med gæld) falder fra 8 om året i 2013 til 4 om året ved helhedsplanens afslutning At der hvert år formidles kontakt mellem minimum 5 isolerede beboere og det kommunale system. Det være beboere, som har behov for hjælp, og som ikke i forvejen er kendt af kommunen At 5 fra målgruppen begynder at være frivillige om året 13
6. INDSATSERNE 6.1 Børn, unge og familier Problemkompleks Med udgangspunkt i den nuværende helhedsplan og kommunens viden er oplevelsen, at der er en anselig gruppe af familier, hvor forældre og børn er udsatte som følge af en række faktorer. Disse faktorer omfatter skrøbeligt fysisk og psykisk helbred, dårlig økonomi, lavt uddannelsesniveau, ringe tilknytning til arbejdsmarkedet, misbrug, dysfunktionel familiedynamik og udfordringer i forhold til skolegang m.m.. Indikatorer på dette problem er At der er ca. 3,5 gange højere forekomst af børn og unge sager i boligområdet sammenlignet med Odense Kommune. I antal personer betyder det, at der er ca. 20 aktive børn og unge sager i Stærmosegården (pr. august 2014) At der er knap dobbelt så mange enlige forsørgere i Stærmosegården, dvs. 36 % sammenlignet med 20 % i Odense Kommune pr. august 2014, hvilket også kan ses som en risikofaktor for udsathed i familier. I antal betyder det, at der er ca. 83 enlige forsørgere i boligområdet At der er en stor gruppe af børnene, der har en anden etnisk herkomst end dansk. Dette kan, når den optræder i sammenhæng med flere andre indikatorer, betragtes som en indikator på udsathed At et begrænset antal af områdets børn og unge går i fritidstilbud og bruger fritidstilbud Beboere, boligsociale medarbejdere og kommunen giver udtryk for, at der kan være en vis fastholdelse i negative familieadfærdsmønstre. Dette begrundes med at rammerne for normal adfærd/opdragelse har forrykket sig, som følge af at en større gruppe udsatte familier i boligområdet påvirker hinanden i negativ retning. En udfordring i den forbindelse er, at de udsatte familier ikke nødvendigvis selv ser sig som udsatte. Flere er vokset op i familier med lignende familiedynamikker, og mener ikke det nødvendigvis har haft en negativ indflydelse på deres liv. På trods af, at der generelt er en god omgangstone i boligområdet, er der også en stærk uudtalt forståelse af at man ikke blander sig i noget vedrørende andres privatliv. 14
Når der tales om udsatte familier i Stærmosegården, så er det som regel både forældre og børn, der kan beskrives som udsatte. Derfor vil der generelt være et fokus på at arbejde helhedsorienteret med problemløsningen. Dvs. at aktivitetens arrangementer og oplæg både vil have fokus på at inddrage forældre og børn. I særdeleshed er det væsentligt i forhold til at kunne arbejde forebyggende med børn og unge, at forældrene også inddrages. Der er blandt boligorganisation, kommune, beboere og nuværende helhedsplan en grundlæggende tro på, at en forudsætning for at kunne arbejde med udfordringerne omkring udsatte familier er, at helhedsplanen bidrager til en styrkelse af sammenhold, kendskab til hinanden og opbyggelse af tillid. Dette kan bane vejen for at sværere private problemstillinger i højere grad bliver legitime at italesætte beboerne imellem og boligsociale medarbejdere og beboere imellem. Dette opfattes af de involverede aktører, som et særdeles vigtigt første skridt frem mod at kunne hjælpe de udsatte familier. Formål At der skabes kontakt og bygges bro mellem flere sårbare familier og kommunen, så der kan sættes ind med en forebyggende indsats At styrke familiernes sociale netværk i boligområdet At familierne får mere grundlæggende viden om familiedynamik, børn og unges trivsel og udvikling, væsentligheden af at børn kommer i institutioner, konflikthåndtering i familien, introduktion til fritidstilbud samt madlavning og ernæring. At både børn, unge og forældre oplever en øget trivsel At skolefraværet for børn i Stærmosegården er sammenligneligt med skolefraværet for børn i Odense generelt At børn og unge får styrket deres sociale kompetencer ved deltagelse i fritidstilbud og aktiviteter Succeskriterier At der skabes kontakt mellem mindst 10 sårbare familier og kommunen om året, med henblik på at arbejde med en forebyggende indsats At flere unge i boligområdet angiver at de er tilknyttet en fritidsaktivitet ved naboskabsundersøgelsen 2 år efter helhedsplanens start, sammenlignet med naboskabsundersøgelsen ved helhedsplanens start At den lokale skole fortsat vurderer at der ikke generelt er problemer i forhold til fravær blandt områdets børn og unge At fraflytningsprocenten falder fra ca. 8 % for første halvår af 2014 til ca. 6 % i første halvår af 2018 Målemetode CFBUs logbøger anvendes til at registrere antallet af deltagere i arrangementer, kontakter i rådgivningen og antallet af kontakter der etableres mellem sårbare familier og kommunen. Aktiviteter Det gode liv Det er en forebyggende aktivitet rettet mod den store gruppe af familier, der kan siges at være i risikozonen for at blive udsatte familier. Aktiviteten består dels af en række oplæg og arrangementer, hvor fagprofessionelle fra lokale samarbejdspartnere i form af Rosengårdsskolen, UngSyd, Børneinstitution Kragsbjerg og Sundhed og Forebyggelse og eksterne videnspersoner trækkes ind. Den anden del af aktiviteten består af individuel familierådgivning, hvor familierne har mulighed for at henvende sig med udfordringer, der påvirker familiens trivsel negativt. Der vil i denne del af aktiviteten være fokus på at etablere et tæt samarbejde med kommunens familierådgivere. Dvs. at der vil være fokus på at etablere kontakt mellem de kommunale familierådgivere og de udsatte familier, når det vurderes, at de udsatte familier kan have gavn af dette. 15
6.1.2 Det gode liv Problemkompleks I Stærmosegården er: Over en tredjedel af børnene fra familier med kun en forsørger Andelen af børn og unge sager 3,5 gange højere i boligområdet sammenlignet med Odense Kommune Knap halvdelen af beboerne er indvandrere fra ikke vestlige-lande, hvilket kan være en risikofaktor, når den optræder i sammenhæng med andre indikatorer. En del af disse familier kender ikke i tilstrækkelig grad til eller er opsøgende i forhold til kommunens støtte- og rådgivningstilbud Det er også opfattelsen, at der er en relativt stor gruppe af familier, der af kommunen og den tidligere helhedsplans ansatte opfattes som udsatte, men som ikke nødvendigvis selv deler denne opfattelse Der er en begrænset andel af børn og unge som går til fritidsaktiviteter udenfor boligområdet Indhold og praksis Under den nuværende helhedsplan har beboerinddragelse været et prioriteret metodevalg med henblik på at skabe forandring og ejerskab. Dette arbejde har betydet en begyndende kulturændring blandt beboerne omkring områder som netværksdannelse, kommunikationsformer, konflikthåndtering og rummelighed. Det er denne positive udvikling Det gode liv bygger videre på. Oplæg og arrangementer I samarbejde med Børn- og Ungeforvaltningen Region Syd herunder Rosengårdskolen, UngSyd (ungdomsskole og klub), Børneinstitution Kragsbjerg og Sundhed og Forebyggelse vil aktiviteten arbejde med at afholde oplæg og arrangementer omkring emner som børn og unges trivsel og udvikling, væsentligheden af at børn kommer i institutioner, konflikthåndtering, introduktion til fritidstilbud samt madlavning og ernæring. 16 Nogle arrangementer og oplæg vil være målrettet forældrene, mens andre vil have hele familien som mål. Derudover vil der også være oplæg og arrangementer som er målrettet børn og unge. Fælles for alle oplæg og arrangementer vil være, at de er planlagt eller afholdes i samarbejde med en fagperson, og at de alle har et klart læringsmål. De læringsmål der opsættes, vil ligge indenfor de nævnte emner. Der vil yderligere blive arbejdet på at afprøve en ordning, hvor gravide kan komme i praktik i en børneinstitution, for på denne måde at øge deres viden om børn. De udsatte familier involveres Fra den nuværende helhedsplan ved vi, at beboerne skal involveres i emnevalg og formidlingsform for, at de vil engagere sig. Derfor vil rækkefølgen, og på hvilken måde emnerne tages op, afhænge af den boligsociale medarbejders dialog med beboerne. F.eks. kan emner som, hvordan man laver sund, nærende mad til billige penge være det første emne, da beboerne allerede har efterspurgt viden om dette. Koordineret med kommunen For at opnå den bedst mulige sammenhæng mellem helhedsplanen og de kommunale tilbud, vil samarbejdet tage udgangspunkt i de gældende strategier på børn- og ungeområdet i Odense. F.eks. børne- og ungepolitikken Sammen på Spring (herunder Det Sammenhængende Børne- og Ungeliv) og strategien for børn og unge i udsatte positioner Lige muligheder i Livet med særlig fokus på mønsterbrydning og samskabelse med omverdenen. Rådgivningsfunktion Ud over oplæg og arrangementer vil der også indgå en rådgivningsfunktion i aktiviteten, der varetages af en boligsocial medarbejder. Rådgivningsfunktionen skal fungere som en helt lokal kontaktmulighed for familier, der står med problemstillinger i relation til familiedynamik, forældrerolle eller opdragelse, som de har behov for rådgivning omkring.
For en familie der af forskellige årsager er presset på overskud, kan det være en uoverkommelig opgave at tage kontakt til kommunen for at få den fornødne hjælp. Derfor vil der være fokus på, at den boligsociale medarbejder arbejder tæt sammen med kommunens familierådgivere. Målet med dette samarbejde er, at kommunen får mulighed for at komme ind med en forebyggende indsats inden familiens trivsel er så lav, at kommunen må sætte ind med mere omfattende foranstaltninger. Målgruppe Målgruppen omfatter samtlige 121 husstande hvori der bor børn i Stærmosegården. Der vil fra de boligsociale medarbejderes side være særligt fokus på at rekruttere og inddrage de familier, som vurderes at have særligt behov for vejledning og eventuelt kontakt med kommunen. Formål Aktivitetens overordnede formål: At styrke familiernes sociale netværk i boligområdet At familierne får mere grundlæggende viden om familiedynamik, børn og unges trivsel og udvikling, væsentligheden af at børn kommer i institutioner, konflikthåndtering i familien, introduktion til fritidstilbud samt madlavning og ernæring. At der skabes kontakt og bygges bro mellem flere sårbare familier og kommunen, så der kan sættes ind med en forebyggende indsats At både børn, unge og forældre oplever en øget trivsel Succeskriterier At der det første år i snit mindst er 15 deltagere til aktivitetens arrangementer og oplæg og mindst 20 deltagere i snit de følgende år At mindst 20 familier anvender familierådgivningen om året At der skabes kontakt mellem mindst 10 sårbare familier og kommunen om året, med henblik på at arbejde med en forebyggende indsats At mindst 25 børn og unge deltager i arrangementer der introducerer dem til fritids- og foreningstilbud om året Målemetode CFBUs logbøger anvendes til at registrere antallet af deltagere i arrangementer, kontakter i rådgivningen og antallet af kontakter, der etableres mellem sårbare familier og kommunen. Medarbejderressourcer Den boligsociale medarbejder ligger 18 timer om ugen. Samarbejdsrelationer Der indgås en fælles samarbejdsaftale for denne aktivitet med Rosengårdskolen, UngSyd (ungdomsskole og klub), Børneinstitution Kragsbjerg og Sundhed og Forebyggelse Forankring Aktiviteten ophører ved helhedsplanens afslutning. 17
6.2. Uddannelse, beskæftigelse og erhverv Problemkompleks I Stærmosegården er der en overrepræsentation af beboere, der er omfattet af de problemer, som følger med en vanskelig arbejdsmarkedssituation i forhold til Odense som helhed. Billedet er ikke ulig det, man finder i andre udsatte boligområder, og er karakteriseret ved: Et generelt højere ledighedsniveau Et højere antal af permanent offentligt forsørgede, særligt førtidspensionerede En voksenpopulation med et erhvervskompetenceniveau væsentligt under gennemsnittet En population af unge, som er udsatte ift. opnåelsen af ungdomsuddannelse og erhvervskompetencegivende uddannelse Høj risiko for udvikling af ledighedssubkultur, som kan skygge for fordelene ved arbejde og uddannelse Fraflytning af beskæftigede og uddannede Situationen udgør i sig selv et umiddelbart problem, men konstituerer også et problemkompleks, som er selvforstærkende. Primærsocialisering ift. arbejde og uddannelse har et væsentligt mindre gennemslag under de givne omstændigheder, hvor der modsat kan være risiko for en underliggende tendens til socialisering mod ledighed, og de rollemodeller, som kan udgøre modvægten hertil, vil ofte forlade boligområdet, hvilket afspejler sig i det stadigt forhøjede omfang af fraflytninger. Det er åbenbart, at der bag det samlede billede vil findes beboere, hvis samlede sociale og personlige udfordringer har en kompleksitet, hvor et beskæftigelses- eller uddannelsesrettet perspektiv ikke er relevant, men skal den generelle situation vendes, er det også en tilsvarende åbenbar forudsætning, at uddannelse og beskæftigelse skal være i fokus. Med til billedet af en selvforstærkende negativ beskæftigelsesudvikling hører også den realitet, at den samlede beboergruppe, med en samlet set sporadisk arbejdsmarkedstilknytning også repræsenterer et tilsvarende spinkelt netværk i forhold til virksomheder og erhverv, hvor der måske kunne være beskæftigelsesmuligheder. En uddannelses- og beskæftigelsesrettet indsats i boligområdet, handler derfor ikke alene om at skabe motivation og opbakning, men også om at skabe netværk mellem virksomheder og erhverv i forhold til de beboere, der er udenfor arbejdsmarkedet. I den nuværende helhedsplan har fokus ikke været på beskæftigelse som et primært indsatsområde. Beboerne har dog henvendt sig hos medarbejderne i helhedsplanen for hjælp til kontakt til jobcenteret, inspiration og korrekturlæsning i forhold til ansøgninger, gode råd til jobsamtalen, samt inspiration og motivation i forhold til den fortsatte jobsøgning. Helhedsplanens medarbejdere har ligeledes været brugt som sparringspartnere og lektiehjælper i forhold til de uddannelsessøgende beboere. Samtidig har der i flere tilfælde været en kontakt til Odense Kommunes Jobcenter omkring jobtræning. For den gruppe af borgere som er længst væk fra arbejdsmarkedet har det været om individuelt tilrettelagte forløb med stor grad af fleksibilitet og fokus på beboerens samlede livssituation. Der har ligeledes været samarbejde med jobcenteret omkring beboerne med videregående uddannelse som brugte praktikken til at udvikle på et tværkulturelt projekt i området, som beboeren kunne bruge i sin fremtidige jobsituation. Erfaringerne fra den nuværende helhedsplan, hvor hjælpen har været givet individuelt og på anmodning fra beboerne danner bl.a. grundlaget for indsatsområdet uddannelse, beskæftigelse og erhverv i den kommende helhedsplan. Formål Formålet med indsatsen er at løfte det generelle kompetenceniveau i Stærmosegården. Det vil være med til at give en række beboere bedre mulighed for at begå sig i forhold til bl.a. en bedre tilknytning til arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet. Det vil også være med til at styrke trivslen i boligområdet i bred forstand. Det at nogle beboere kommer i job eller uddannelse, kan være med til at påvirke andre 18
i en mere positiv retning. Der er stor interaktion beboere imellem i området og derfor påvirker beboerne hinanden i såvel positiv som negativ forstand. Beskæftigelsesindsatser i regi af en boligsocial helhedsplan er tæt på borgerne og har et frivillighedsaspekt i den forstand, at helhedsplanen ikke er en myndighed og derved møder borgerne på en anden måde. Den boligsociale helhedsplan skal være brobygger til det kommunale system og være med til at understøtte beboerne i deres kontakt til de kommunale tilbud. Det er vigtigt, at der ikke opstår parallelindsatser mellem kommune og helhedsplan. Helhedsplanen vil have særligt fokus på: At samarbejde med kommunen omkring aktiviteter for beboere der er tættere på jobmarkedet som f.eks. besøg af job- og virksomhedhedskonsulenter At beboerne, som er tættest på arbejdsmarkedet, får nyt fokus på personlige, social og faglige kvalifikationer samt viden og motivation som kan styrke jobsøgningen At beboerne, som er længst fra arbejdsmarkedet, får konkrete succesoplevelser, som styrker troen på at job og arbejdsmarkedstilknytning er en mulighed, fx i kraft af praktikker At skabe grundlaget for et tæt samarbejde med arbejdspladser i området om muligheder for praktik og lignende Indsatsområdet består af to aktiviteter målrettet hver sin målgruppe, og hvor nogle af aktiviteterne er enslydende, men indholdet og tilgangen er målrettet hver sin målgruppe. De to målgrupper er henholdsvis de beboere som er tæt på og langt fra arbejdsmarkedet. Succeskriterier At hjælpe mindst 5 beboere i gang med beskæftigelse At der etableres et fast samarbejde med virksomheder/arbejdspladser i lokalområdet At mindst 10 beboere som er langt fra arbejdsmarkedet hjælpes i en kortere eller længerevarende praktikplads om året At der etableres 20 frivillige mentorforløb om året Målemetode Resultatmålinger gennemføres på baggrund af fagsystemer i Odense Kommunes Arbejdsmarkedscenter og Ungdommens Uddannelsesvejledning Odense og første måling gennemføres ved aktivitetsstart og udgør baseline ift. ovenfor anførte mål. I forhold til etablering af virksomhedssamarbejde registreres kontakter og eksempler på konkret samarbejde, praktikker og lignende af helhedsplanen. De nedenfor beskrevne boligsociale beskæftigelsesindsatser skal ses som et supplement til den ordinære kommunale beskæftigelsesindsats. Målet med indsatserne er at få flere beboere i beskæftigelse, men lige så vigtigt er, at motivere og støtte beboerne til at indgå i den ordinære kommunale beskæftigelsesindsats og generelt set at støtte beboerne i deres udvikling på vej til uddannelse og/eller beskæftigelse. Effekten af indsatserne kan måske ikke ses direkte i en øget beskæftigelse i område, men skal ses i en øget tilnærmelse til arbejdsmarkedet og for de socialt udsatte beboeres vedkommende i en øget social involvering. Aktiviteter For at nå målet med indsatsområdet er der planlagt følgende to aktiviteter som indeholder henholdsvis tre og to underaktiviteter. De to aktiviteter tager udgangspunkt i hver sin målgruppe. Indsatsområdets aktiviter med underaktiviteter er: 1. Styrkede jobmuligheder Vejledning og rådgivning Dialog med virksomheder og erhverv Mentorforløb At hjælpe mindst 5 beboere i gang med uddannelse At hjælpe mindst 20 beboere i gang med regulært arbejde eller uddannelse 2. De små skridt Vejledning og praktikpladser Mentorforløb 19
6.2.1 Styrkede jobmuligheder Problemkompleks Mange udsatte boligområder er kendetegnet ved, at der er et lavt uddannelsesniveau og ringe tilknytning til arbejdsmarkedet. En udfordring der også gør sig gældende i Stærmosegården, hvor knap 40 % er uden for arbejdsmarkedet. Sproglige barrierer, dårlige eller ingen erfaringer med uddannelses- og arbejdsmarkedssystemet, manglende netværk med personer som er i uddannelse/beskæftigelse gør, at mange ufrivilligt fastholdes i en situation, hvor de ikke får fodfæste en uddannelse eller på arbejdsmarkedet. Der er dog også en del beboere som objektivt har gode muligheder for beskæftigelse, men som kan have svært ved at finde beskæftigelse på grund af manglende netværk og ofte også for snævre faglige kompetencer, og som har brug for hjælp til en mere kvalificeret jobsøgning. Indhold og praksis Denne aktivitet består af tre underaktiviteter: Vejledning og rådgivning Dialog med virksomheder og erhverv Mentorforløb Vejledning og rådgivning: De boligsociale medarbejdere er opsøgende i forhold til beboere i målgruppen (tæt på arbejdsmarkedet) og søger at motivere til deltagelse i aktiviteter med fokus på jobsøgning (cv, samtaler, søgningsstrategier, aktivering af netværk osv.), viden om arbejdsmarkedet og mulighederne for kompetenceafklaring og -udvikling. De boligsociale medarbejdere kan tage sig den nødvendige tid til den enkelte beboer og med udgangspunkt i den enkeltes behov og den metode og forudsætninger, der skal til for at skabe udvikling hos beboeren. Aktiviteten er forankret i beboerhuset, hvor medarbejderne kan yde individuel rådgivning, hvis den enkelte kommer og har behov for dette, men der vil også være oplæg med fokus på jobsøgning. Oplæg holdes i samarbejde med Odense Kommunes Beskæftigelsescenter, som vil stå for oplæggene. Intervallet mellem oplæg afhænger af behovet. De boligsociale medarbejdere står for kontakten til beboere, vejledning, rådgivning samt brobygning til Odense Kommmune. Beskæftigelsescenteret indgår med relevante oplæg for målgruppen og der tilknyttes en kontaktperson fra Beskæftigelsescenteret som de boligsociale medarbejdere kan henvende sig til i forhold til de spørgsmål, der må komme i forbindelse med beboerne og den pågældende aktivitet. Dialog med virksomheder og erhverv: Stærmosegården ligger i et detailområde med store butikker, såsom IKEA, Bilka, Stadium og Rosengårdscentret, Danmarks næststørste butikscenter, som naboer. De boligsociale medarbejdere har dialog med omkringliggende erhverv og virksomheder med henblik på et samarbejde i forhold til områdets beboeres adgang til arbejdsmarkedet. Det er vigtigt at have en bred vifte af virksomheder tilknyttet, da der vil være forskel på beboernes præferencer og evner i forhold til arbejdsmarkedet. For at sikre at der ikke sker en parallelindsats, sker aktiviteten i tæt samarbejde med Odense Kommunes virksomhedskonsulenter i Beskæftigelsescenteret, som i forvejen har kontakt til mange virksomheder. Hvor kommunen har et etableret samarbejde med større virksomheder og erhverv, kan de boligsociale medarbejdere være med til at skabe kontakt til mindre virksomheder/erhverv i området, som f.eks. den lokale købmand. På den måde kan nærområdet blive en aktiv part i at være med til at løfte boligområdet ved at gå ind og støtte op om beboernes udvikling. Mentorforløb: Der kan arbejdes med mentorindsatser på mange forskellige måder og der findes nok ikke en entydig definition på, hvad en mentor skal kunne. Som i mange andre tilfælde afhænger det af det konkrete tilfælde - hvad har mentee brug for og hvordan kan mentor bedst opfylde dette behov. Et mentorforløb kan være en del af en opkvalificering i relation til uddannelse/beskæftigelse og det kan være i forhold til andre mere personlige/sociale ting, hvor mentee har brug for hjælp og vejledning til f.eks. at komme ud i og begå sig i sociale sammenhænge, og hvor mentor kan være den relation, 20
der kan hjælpe mentee på vej. Uanset hvilket behov mentorforløbet udspringer af, er intensiteten og kontinuerligheden i forløbene afgørende for, at det bliver en succes for såvel mentee som mentor. I denne aktivitet arbejdes der som udgangspunkt med mentorforløb i et frivilligt perspektiv. Med de boligsociale medarbejderes kendskab til beboerne kan de være med til at matche mentor/ mentee. Den ledige/uddannelsessøgende beboer kan selv fungere som mentor for en anden beboer som en del af sin egen opkvalificering, eller den ledige får tilknyttet en beboer, som er i beskæftigelse/ uddannelse eller en ansat i området eller en person som kommer ude fra. Indholdet i forløbet vil som udgangspunkt være med fokus på beskæftigelse/uddannelse, men det vil dog være naturligt, at omdrejningspunktet for indsatsen er det, som fylder for mentee. I Odense Kommune er der mulighed for at få tilknyttet en mentor i forbindelse med en uddannelses - og beskæftigelsesindsats. Såfremt det viser at være relevant for nogle beboere, indgås der samarbejde omkring dette. Den kontaktperson fra Beskæftigelsescenteret som tilknyttes helhedsplanen vil være behjælpelig med at etablere mentorforløbene. I den sammenhæng er det også relevant, at indtænkede de lokale virksomheder i forhold til, at de indgår med mentorer. Det koordineres med Beskæftigelsescentret og deres kontakter til det lokale erhvervsliv. Såfremt det ikke er muligt at finde egnede mentorer i området, etableres et samarbejde med frivillige organisationer som f.eks. Dansk Flygtningehjælp omkring mentorhjælp. Mentorforløbene vil også styrke brobygningen mellem forskellige beboergrupper og den generelle netværksdannelse i boligområdet. De boligsociale medarbejdere er opsøgende i forhold til etablering af et mentorkorps, som består af beboere i området og er ligeledes opsøgende i forhold til de beboere, som kan have brug for denne type mentorindsats. Det afdækkes, hvad beboer-mentorerne kan tilbyde, og hvordan de bedst matches med de beboere, der kan have brug for en mentor indsats. Beboer-mentorerne kan holde oplæg om relevante temaer, men det kan også være en til en kontakt. Det vil være en vurdering i det konkrete tilfælde. Som beskrevet ovenfor er mentorindsatsen i udgangspunktet en frivillige indsats. 21
Målgruppe Målgruppen er beboere som objektivt har gode muligheder for beskæftigelse og som har nogen arbejdsmarkedserfaring (typisk forsikrede ledige), men som er udfordret af manglende netværk og muligvis et behov for kompetenceudvikling. Formål Flere beboere kommer i beskæftigelse Flere beboerne efteruddannes Styrke beboernes netværk i forhold til arbejdsmarkedet Skabe klarhed over beboernes kompetenceudviklingsbehov Etablere frivillige mentorforløb Succeskriterier 25 beboere deltager i aktiviteter og arrangementer hvert år 5 beboere kommer i beskæftigelse om året 4 beboere efteruddannes om året 12 mentorforløb om året Målemetode Resultatmålinger gennemføres på baggrund af fagsystemer i Odense Kommunes Arbejdsmarkedscenter og Ungdommens Uddannelsesvejledning Odense og første måling gennemføres ved aktivitetsstart og udgør baseline i forhold til ovenfor anførte mål. I forhold til etablering af virksomhedssamarbejde registreres kontakter og eksempler på konkret samarbejde, praktikker og lignende af helhedsplanen. Ligeledes registreres mentorforløb af helhedsplanen. Samarbejdsrelationer Helhedsplanen samarbejder med virksomheder og arbejdspladser i lokalområdet og Odense Kommunes Beskæftigelsescenter som tilknytter en kontaktperson, så helhedsplanen har én indgang til Beskæftigelsescenteret. Det er kontaktpersonens opgave at videreformidle kontakter internt i Odense Kommune. Medarbejderressourcer Helhedsplanens medarbejder ligger 17 timer om ugen. De anførte aktiviteter som involverer Odense Kommune vil være omfattet af Beskæftigelsescenterets ordinære opgaver og forudsætter således ikke ekstra ressourcer. Forankring Efter helhedsplanens afslutning i 2019 ophør vejlednings og rådgivnings tilbuddet, det samme gør dialogen med virksomheder og erhverv. Mentorforløbet kan evt. forankres ved frivillige organisationer så som Dansk Flygtningehjælp. 22
6.2.2 De små skridt Problemkompleks Ledige i udsatte boligområder er ofte blandt de mest udsatte. Deres problemstillinger er ofte en kombination af og et samspil mellem lavt uddannelsesniveau, sociale og familiemæssige udfordringer, sundhedsmæssige, fysiske eller psykiske problemer, økonomiske problemer og misbrugsproblemer. Vejen til arbejdsmarkedet er derfor ofte lang og uoverskuelig. For manges vedkommende er der en række forhindringer som står i vejen for, at de har overskud til at fokusere på beskæftigelse. Det er derfor vigtigt, at have fokus på den helhedsorienterede tilgang. I den forbindelse er det ligeledes vigtigt at være realistisk og sige, at for nogles vedkommende, så kommer de aldrig ud på arbejdsmarkedet. Men det at de føler, at der er brug for dem og de kan være med til at udføre en opgave, giver for de flestes vedkommende et bedre livsindhold. Ikke mindst er det væsentligt i forhold til, hvad man giver videre til sine egne og andre børn og unge i området. En vej til arbejdsmarkedet eller en vej ud af lejligheden kan være de små skridt. Den nuværende helhedsplan har gode erfaringer med små skridt aktiviteter, idet det har været med til at få beboere, som ellers ikke har deltaget i et fællesskab, til at komme mere ud. Indholdet og praksis Aktiviteten består af to underaktiviteter: Vejledning og praktikpladser Mentorforløb I og med at de boligsociale medarbejdere ikke udgør en myndighed, har de måske lettere ved at aktivere ukendte ressourcer hos beboerne. Medarbejderne agerer inden for nogle andre rammer, hvilket gør at de nok også har mere tid til den enkelte beboer og til at der kan opbygges et mere tillidsfuldt forhold. Vejledning og praktikpladser: Aktivitetens indhold er dels at skabe kontakt til de relevante beboere (se målgruppe), dels at yde vejledning og være opsøgende i forhold til steder, hvor beboere kan komme i praktik. De boligsociale medarbejdere er opsøgende i forhold til beboere i målgruppen (langt fra arbejdsmarkedet) og søger at motivere til deltagelse i aktiviteter med fokus på jobsøgning (cv, samtaler, søgningsstrategier), viden om arbejdsmarkedet og mulighederne for kompetenceafklaring og -udvikling. De boligsociale medarbejdere kan tage sig den nødvendige tid til den enkelte beboer og med udgangspunkt i den enkeltes behov og den metode og forudsætninger der skal til for at skabe udvikling hos beboeren. Der arbejdes på at øge beboeres arbejdsmarkedsparathed gennem tilpassede og håndholdte forløb, der tager højde for de enkelte beboeres problemer og udfordringer. Da mange af beboerne vil være langt fra arbejdsmarkedet og sandsynligvis også have andre udfordringer end manglende tilknytning til uddannelse og/ eller beskæftigelse, kan det have en positiv effekt, at der etableres små praktikforløb. Det kan være i beboerhuset, hos ejendomsfunktionærerne, hos butikker/erhverv i lokalområdet. Det væsentlige er, at tilbuddet er tilpasset den enkeltes udfordringer og forudsætninger, for at det kan blive en positiv oplevelse. Aktiviteten er forankret i beboerhuset, hvor medarbejderne kan yde individuel rådgivning til den enkelte beboer. Såfremt der er behov for oplæg om uddannelse og beskæftigelse holdes de i samarbejde med Odense Kommunes Beskæftigelsescenter, som vil stå for oplæggene med udgangspunkt i den pågældende målgruppe og dens udfordringer. Intervallet mellem oplæg afhænger af behovet. I samarbejde mellem helhedsplanens ansatte og Beskæftigelsescenteret tilrettelægges praktikforløb. Hvor kommunen har et etableret samarbejde med større virksomheder og erhverv, kan de boligsociale medarbejdere være med til at skabe kontakt til mindre virksomheder/erhverv i området, som f.eks. den lokale købmand. På den måde kan nærområdet blive en aktiv part i at være med til at løfte boligområdet ved at gå ind og støtte op om beboernes udvikling. 23
De boligsociale medarbejdere står for kontakten til beboere, vejledning, rådgivning samt brobygning til Odense Kommmune. Beskæftigelsescenteret indgår med relevante oplæg for målgruppen. Der tilknyttes en kontaktperson fra Beskæftigelsescenteret som de boligsociale medarbejdere kan henvende sig til i forhold til de spørgsmål, der må komme i forbindelse med beboerne og den pågældende aktivitet. Mentorforløb: Der arbejdes som udgangspunkt med mentorforløb i et frivilligt perspektiv. De beboere som ønsker det, kan få tilknyttet en mentor i forhold til at få hjælp til de forskellige udfordringer de har. Målgruppen er langt fra arbejdsmarkedet og mange af dem er også socialt isolerede, så der er mange udfordringer og barrierer, der skal overkommes. En mentor som beboeren har tillid til, kan være med til at hjælpe på vej med de små skridt. Med de boligsociale medarbejderes kendskab til beboerne kan de være med til at matche mentor/ mentee. I forhold til at målgruppen er langt fra arbejdsmarkedet og for nogles vedkommende også socialt udsatte, vil beboeren nok oftest have brug for en mentor, som kan være behjælpelig i forhold til mindre praktiske ting, og dog alligevel derved på den lange bane, hjælpe beboeren tættere på en beskæftigelessituation. De boligsociale medarbejdere er opsøgende i forhold til etablering af et mentorkorps, som består af beboere i området og ligeledes opsøgende i forhold til de beboere, som kan have brug for denne type mentorindsats. Det afdækkes, hvad beboer-mentorerne kan tilbyde, og hvordan de bedst matches med de beboere, der kan have brug for en mentor indsats. I forbindelse med udarbejdelsen af helhedsplanen blev der afholdt en workshop for beboerne, hvor de kom med forslag til aktiviteter. I den sammenhæng nævnte nogle af beboerne, at de kunne indgå i netværk og være mentor for andre beboere, som havde udfordringer i forhold til f.eks. uddannelse og beskæftigelse. Såfremt det ikke er muligt at finde egnede mentorer i området, etableres et samarbejde med frivillige organisationer som eks. Dansk Flygtningehjælp omkring mentorhjælp. Mentorforløbene vil også styrke brobygningen mellem forskellige beboergrupper og den generelle netværksdannelse i boligområdet. Som beskrevet ovenfor er mentorindsatsen i udgangspunktet en frivillig indsats. I Odense Kommune er der mulighed for at få tilknyttet en mentor i forbindelse med en uddannelses - og beskæftigelsesindsats. Såfremt det viser at være relevant for nogle af beboere, indgås der samarbejde omkring dette. Den kontaktperson fra Beskæftigelsescenteret som tilknyttes helhedsplanen vil være behjælpelig med at etablere mentorforløbene. Helhedsplanens medarbejdere vil også fungere som brobyggere til det kommunale system, når der er behov for det. Mentorindsatsen skal være et skridt på vejen til at boligområdet bliver mere selvbærende forstået på den måde, at beboerne enkeltvis og som netværk bliver bedre til at tage hånd om den livssituation de er i. Målgruppe Beboere som er langt fra arbejdsmarkedet og som derfor har behov for at begynde deres vej til arbejdsmarkedet med små skridt. Aktiviteten er også for de beboere, hvor der er en formodning om, at de ikke kommer ud på arbejdsmarkedet, men hvor det også vil have stor værdi for dem, at de er aktive og gør en indsats nogle timer om ugen - socialt udsatte beboere som lever isoleret, men hvor det, at de har små opgaver at udføre gør en forskel for dem og er medvirkende til at de bliver mindre isolerede. 24