Hvad kan kommunerne bruge telesundhed til? Centerchef Jakob Sylvest Nielsen, Lyngby-Taarbæk Kommune



Relaterede dokumenter
Strategiske muligheder i anvendelse af App s. - Erfaringer fra Lyngby-Taarbæk Kommune /Jakob Sylvest Nielsen (jsn@ltk.dk)

Handleplan for kommunal medfinansiering.

det Virtuelle Hospital Oplæg: Klaus Phanareth

Kommunens sundhedsfaglige opgaver

KOMMUNENS SUNDHEDSFAGLIGE OPGAVER V/OMRÅDECHEF FOR SOCIAL & SUNDHED I

Fælles Forside Servicecenter

TeleCare Nord business case mål

Forslag til ændringer til SA på baggrund af høringssvar

Tværsektorielt samarbejde om og med patienten

Strategiplan for udvikling af det nære sundhedsvæsen

Telemedicin og forandringer

Strategi for borgere med kronisk sygdom i Assens Kommune

Kommunal strategi for TELESUNDHED

Horsens på forkant med sundhed. Et tværsektorielt forsknings- og udviklingsprojekt

Palliation, tilbud til døende og deres pårørende

Sammenhængende telemedicin i Horsens - Horsens På Forkant med Sundhed

Vision for Fælles Sundhedshuse

Forslag til udmøntning af Kommunernes økonomiaftale for 2015 Sundhed og Handicap

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent

3. generation sundhedsaftaler kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region

KMD VIVA. Den selvhjulpne og samarbejdende borger i Helsenettet TROMSØ Jørgen Straarup Chefkonsulent KMD

Klaus Phanareth. Kliniske- og sundhedsøkonomiske effekter af en ægte borgercentrisk e-sundhedsmodel

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen

Agenda. Udfordringer og udvikling på sundhedsområdet. Visioner og mål i Sundhedsaftalen

OPGAVE- OG ANSVARSFORDELING

Fælles Servicecenter for Telesundhed. Et tværsektorielt samarbejde mellem kommuner og hospitaler i Region Midtjylland

Et sammenhængende sundhedsvæsen med borgeren i centrum

Samarbejdet om patienter med kronisk sygdom Udfordringer og muligheder. Bo Libergren Formand for Sundhedskoordinationsudvalget Region Syddanmark

Visioner og værdier for sundhedsaftalen. - Udspil til det fælles politiske møde den 28. april 2014.

Telemedicinsk opfølgning efter KOL-indlæggelse

Det Nære Sundhedsvæsen sundhedspolitisk ramme for telemedicin/telecare i kommunerne. Chefkonsulent Steen Rank Petersen

Bilag 1 b. Organisatoriske aspekter, kommune

Er der penge at spare ved telemedicin? Sundhedsøkonomien. Flemming Witt Udsen

Nye indsatser 2015 til udvikling af Det nære Sundhedsvæsen

TeleCare Nord. Brugen af henvisninger og korrespondance Erfaringer forbedringer

Bilag 1: Fælles redegørelse for anvendelsen af midlerne til en værdig ældrepleje og en bedre bemanding i ældreplejen 2019.

Målrettet og integreret sundhed på tværs

Epitalet. Et forskningsbaseret, re-design af sundhedsvæsenet baseret på faglighed, digital teknologi, empowerment og sund fornuft

Endelige anbefalinger til kernekompetencer for sundhedsprofessionelle ifm. telemedicinsk hjemmemonitorering til borgere med KOL

FÆLLES UDBUD AF TELEMEDICIN EN PIXIBOG OM FUT

Workshop 1 Telekonsultationer bedre end fysisk fremmøde?

Sundheds- og velfærdsteknologi.. hvad handler det om?

Kommuneklynge Midt: Forslag til temaer i fælleskommunalt strategipapir på sundhedsområdet

Sundheds-it i 3 generations sundhedsaftale. Merete, Annette og Conni - hovedstadsregionen

Politiske pejlemærker for Center for Sundhed & Ældre

Sundhedsaftaler 3. generation ( )

forhold i primærsektoren, fx manglende kapacitet eller kompetence i hjemmeplejen

Telemedicinske erfaringer på sygehuse og potentiale for kommunal anvendelse. Anne Sorknæs Michael Hansen-Nord

National udbredelse af telemedicinsk hjemmemonitorering til borgere med KOL

-fremtidens ældrepleje. Sundhedskonference Sundhedsindustriens dag mere samarbejde. KL s sekretariat. mere sundhed for pengene

DET BORGERNÆRE SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSAFTALER

Oplæg: Klaus Phanareth

Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange

Styrket kvalitet i det nære sundhedsvæsen Programstrategi for Fremfærd Sundhed & Ældre Endelig version, september 2019

Telemedicin i stor skala er Danmark klar?

Familiesamtaler målrettet børn

Forslag til Kommunale pejlemærker for Sundhedsaftale 2011

Samarbejdsaftale om infektionshygiejne (Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget d. 1. juni 2017)

Workshop DSKS 09. januar 2015

Sundhedsaftale Kommunalt Lægeligt Udvalg 4. december 2014

Status på telemedicin i Danmark

Region Hovedstaden Center for Økonomi. Nærhedsfinansiering. Oplæg til forretningsudvalgets temadrøftelse den 9. oktober 2018.

Ny model for kommunal medfinansiering. Sundhedskoordinationsudvalget 27. juni 2018

Til Sundhedskoordinationsudvalget

Bilag 1: Oversigt over eksisterende samarbejdsaftaler

Udviklingsperspek-ver

Forstærket indsats for mennesker med kronisk sygdom. Et kommunalt perspektiv v/ direktør Karin Holland, Horsens Kommune

Ishøj Kommune. Seniorpolitik Ishøj Kommune

Telemedicinsk tilbud til KOL patienter Hospitalsenheden Horsens. Ved Anne Friis Jørgensen Tele- KOL Case-manager

Tværsektorielt Callcenter

Regionernes nære sundhedstilbud/ Det hele sundhedsvæsen

Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013.

Sundhedsaftalen Med forbehold for yderligere ændringer, opdatering af handleplan og politisk godkendelse HANDLEPLAN.

Konference om Fælles Sundhed. 2. juni 2010

Landsdækkende udbredelse af telemedicin til borgere med KOL

Udspil til visioner, mål, indsatsområder og bærende principper for samarbejde i sundhedsaftalen

Grundaftale om indsats for personer med kronisk sygdom i Region Syddanmark

Det nære sundhedsvæsen / det sammenhængende sundhedsvæsen. Prof. Jakob Kjellberg

Carsten Hendriksen Seniorforsker, Pensioneret overlæge, dr. med. E mail:

Sammenhængende patientforløb og behov for tværsektoriel informationsdeling i et sundhedscenter

Social- og Sundhedsudvalget:

TeleCare Nord Resultater og erfaringer

Perspektiver i telemedicin KOL-patienter som first movers

Lægefaglige udfordringer på plejehjem - et kommunalt perspektiv

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom

Baggrund Det samlede akutområde varetages af hospitalerne, 1813/vagtlægerne, almen praksis og kommunerne.

Temadag om velfærdsteknologi Afslutningsrapport

Sundhedsaftalen i Faaborg-Midtfyn Kommune. Sundhed og Omsorg Graabjergvej 3A, 5856 Ryslinge

Region Hovedstaden Center for Økonomi. Nærhedsfinansiering. Oplæg til forretningsudvalgets temadrøftelse den 9. oktober 2018.

Forord og indledning. Vision. ældre. Et aktivt og sundt liv med muligheder og ansvar. side. Handleplan for Ældre

v. Gitte Nørgaard Kom godt hjem -udskrivelse af de svageste ældre

Program for dagen : Velkomst og spændende nye trends inden for lungeområdet v. Danmarks Lungeforening

Danske Fysioterapeuter vil benytte valgkampen til at sætte fokus på tre emner:

Hvad siger patienterne selv? - Patienternes oplevelse af deltagelse i Net-KOL

Et stærkt fælles nordjysk sundhedsvæsen (version )

Marts 2017 ÅRSBERETNING 2016 AKUTTEAM KØGE. Køge Kommune

Tina Archard Heide Leder Digital Sundhed Diabetes Steno Diabetes Center Nordjylland / Telemedicin i Nordjylland

Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter)

Kommunerne har brug for udvidede kompetencer og beføjelser for at løse udfordringerne i det nære sundhedsvæsen

Hvilke telemedicinske løsninger skal man vælge? - Checkliste til vurdering af telemedicin. Forskningsleder i CIMT, OUH Kristian Kidholm

Transkript:

Hvad kan kommunerne bruge telesundhed til? Centerchef Jakob Sylvest Nielsen, Lyngby-Taarbæk Kommune Telesundhed på tværs erfaringer og ønsker i kommunalt perspektiv Kulturhuset Islands Brygge, 24. september 203

Menuen. Historikken og strategierne 2. Epital sundhed en vision for et borgernært sundhedsvæsen 3. Perspektiver - og ønsker til de private leverandører

Historikken 2007: Kommunalreform med kommunal medansvar for sundhedsopgaver Fokus kronikkere og udgifter til kommunal medfinansiering 2008-200: IT-understøttelse af forløbsprogrammerne? Politisk fokus på - og opbakning til - at gøre noget for at undgå unødvendige genindlæggelser kritisk presse på ældre på sygehusgangene Fokus på tværsektorielle udviklingsmuligheder implementering af sundhedsaftaler Herefter Større undersøgelser giver evidens for bedre livskvalitet med telemedicin (fx whole system demonstrator ) Metatrend - Hjælp til selvhjælps -bølge, Fredeciamodel, whole life i socialpsykiatrien. Fokus på empowerment, frivillighed, netværk - borgerens eget ansvar sat i system fx beskæftigelsesområdet, krav om tværfaglig indsats med sundhed i centrum

Strategierne Nye strategier, der peger på telesundhed/telemedicin som vejen frem a. KL: Det nære sundhedsvæsen (202) b. Kommunernes strategi for telesundhed (203) c. Regeringens sundhedsstrategi (202) d. Regionernes digitaliseringsstrategi (203) e. Regeringens, KL og regionernes strategi for digitalisering af sundhedsvæsenet (203) f. KL s strategi for digital velfærd (snart ). Dermed: Stærkt pres på, at nye telesundheds/telemedicinske løsninger anvendes.

Strategierne. Kommunale dilemmaer. Forventning om både billige og effektive telesundhedsløsninger! Kun få eksempler på stærke Bussiness Cases. Men: Borgerne og politikerne vil i gang. 2. Regionerne har hidtil defineret og rammesat telemedicinske projekter. Nu skal kommunerne frem og vise initiativ på telesundhed. Men hvor skal vi starte? 3. Der er på nogle områder lagt op til, at kommunerne skal vente på erfaringer fra nationale projekter. Men kan vi vente, når teknologien er moden og priserne faldende?

EPITAL SUNDHED Et kronikerprojekt for borgere med KOL i Lyngby-Taarbæk Kommune

Et borgercentreret bud på et sektorneutralt sundhedsvæsen med fokus på; Selvmonitorering af centrale sundhedsværdier Visionen Empowerment via egne valg af sundhedsfremmetilbud Overvågning fra call-center og proaktiv ageren ved kritiske værdier Døgnbemandet lægevagt som bagvagt for call-center sygeplejersker. Fuld IT-understøttelse af processer og dokumentation At bringe de positiver erfaringer fra TeleKat Nord, KOL-kufferten i Odense og Det virtuelle hospital ind i samlet tværsektoriel ramme.

Aktører

Tragten Aktivitet Indsats Reduktion af indlæggelser Selvstyrende Empowerment IT-Support Selvbehandling Asynkron TM Empowerment Sund adfærd Indsigt i egen sundhed Netværk/Communities Øgede kompetencer Symptomforståelse Selvbehandlingsplan Tilstandsværktøj med IT-Beslutningsstøtte 30% Support Epi Call Center Synkron TM Opkobling til ECC Øjeblikkelig respons Faglig støtte Optionelle Ydelser Omsorg/coaching Koordination Monitorering Sparring 0-5% Support 2 Udgående teams. Klinisk supporteret hjemmepleje 2. Udegående specialiseret Klinisk Serviceenhed 0% Styret Intensiveret observation Udelæggelse 0% Kontrolleret Intensiveret observation og pleje Indlæggelse på Akutplads i LTK 0% Indlæggelse på hospital 25-30%

Hvad borgeren kan forvente Kontakt til Besøg og vurdering af Epital Sundhed Besøg og vurdering af 2 Klinisk Serviceenhed 3 Via. kommunen Klinisk Serviceenhed 4 Besøg af Serviceteam og opsætning af Epital udstyr 5 Oplæring af borger i brug af mediko-udstyr og anvendelse af software I Epital Navigatoren 6 Kontakt til sygeplejerske i Call Centret samt booking af aftaler med Sundhedscoach, Fysioterapeut eller Diætist

Målsætningerne. Bedre livskvalitet for borgerne og reduceret dødelighed 2. Faldende sundhedsudgifter gennem færre akutte og ambulante indlæggelser 3. Faldende udgifter til pleje og omsorg 4. Øget kompetenceudvikling af medarbejderne med henblik på understøtte digitaliseringsindsatsen i den kommunale velfærd

Status KOL-projekt Feb. 20: Telemedicinsk konf. Christiansborg, Udvikling med Frederiksberg Hospital Ultimo 20: Udvikling af tablets og test Sommer 202: Inklusion af pilotdeltagere, rekrutteret fra KOL forløbsprogrammet, Proof of Concept. Januar 203: Uddannelse af sygeplejersker i LTK. maj: Call-center live første borger på.. juni: 5 borgere. august: 5 borgere. 24. september: 22 borgere. 204: Opskalering og udvidelse med ny kronikergruppe

En borgerfortælling Lungefunktion forløbsgraf Sygeplejerskens Noter Borger er i bedring Er Har Borger tryg aftalt og med er glad borger tryg for ved at at tilstanden at hun være vender igen Borger i aften er bedt om at kontakte hjemme nu og inden indsender være hun sat skal værdier i i seng og og Epitalet igen om fire timer, ( ) behandling. sove tager godt. kontakt Aftalt Glad via og Skype, at borger munter. Tager medmindre hvis hun mod forventning føler ringer sine til Epicallcenteret værdier der sker i morgen forværring, inden tidlig eller sig sløjere borger hun bedt om at hun og går kontakter har behov i seng, dvs. epicallcenteret for kontakt ca. kl. 23 og kontakte os akut igen at hun i mellemtiden tager Observationer: Duovent hyppigt Åndenød i bedring. I Borger dag kontrol Behandlingen har tiltagende af værdier er ånde- og begyndt kontakt nød, tiltagende med tør hoste og Observationer: at virke borger. og Lidt borger Borger har mere kulør i scorer det i alment dag påvirket. ansigtet, nu bedre, gul fortsat i stedet men fortsat åndenød for rød. åndenød og hoste. og en Borger del tør fortæller, hoste. Lungefunktion at hun tidligere har uændret. Observationer: haft en lignende Kraftig forværring åndenød af sin og lungesygdom, hud har grålig hvor kulør hun ringede 8:3 og blev akut indlagt. Borger virker tryg ved at kunne blive i sit hjem og alligevel have mulighed for behandling og blive fulgt Første henvendelse Tilbagemelding efter 4 timer Opfølgning på Behandling Tilbagemelding med kontrol af målinger Opfølgning af forløb

Epital-partnerne

Perspektiver Eksempler på områder måske-egnet til telesundhed Psykiatrisk bosted og psykisk sårbare Gravide og nybagte forældre og konsultation med sundhedspleje Borgere med autisme og huske på værktøjer Udsatte familier med behov for akut støtte Angste og stress/depressionsramte og kommunale sundhedsbehandlere Kommunale rygestopforløb Pårørende og ældre i plejeboliger Medicinhåndtering Genoptræning og direkte dialog med fysioterapeuter om øvelser

Perspektiver, men husk 3 ting... Helt afgørende, at organisationen får ejerskab og forandres i processen. 2. Frontmedarbejderne og borgerne er kritiske aktører - deres oplevelser af teknikken er vigtige for succes. 3. Der skal være sandsynliggjort en businesscase på kort sigt.

Ønsker til de private aktører Kendskab til de kommunale arbejdsprocesser er en fordel Tillid, åbenhed og realisme i dialogen omkring fordeling af udviklingsomkostninger Klare mål og løbende forventningsafstemning Kendskab til forretningsmodeller og hvordan langsigtede gevinster ved opskallering kan hentes Stor risikovillighed i forhold til udviklingsomkostninger