Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. august 2016 Rev.: 6. oktober 2016

Relaterede dokumenter
Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering

Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering

Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. august 2016

Tabeller til Det Økologiske Råds høringssvar af 6. april 2011 vedr. vandplanerne

Fastsættelse af reduktionsmål og indsats for fjorde og kystvande i Vandområdeplanerne Kontorchef Harley Bundgaard Madsen, Miljøstyrelsen

Vandplaner og landbrug. -muligheder og begrænsninger for. målopfyldelse i overfladevand

Baseline i forslag til vandplaner. Peter Kaarup Kontorchef Naturstyrelsen

Vandplanerne den videre proces

Notat effekt på N udvaskning ved overførsel af arealdelen fra husdyrgodkendelse

Velkommen til Informationsmøde

Ad. forudsætning 1) at opgørelsen af udviklingen i det samlede husdyrhold foretages for de enkelte oplande

Velkommen til Informationsmøde

Analyse af omkostningerne ved scenarier for en yderligere reduktion af N-tabet fra landbruget i relation til Vandplan 2.0

Velkommen til Informationsmøde

Effekter af afgrødeændringer og retention på oplandsniveau

Velkommen til Informationsmøde

Effekt af randzoner AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. november 2015

Implementering af Vandrammedirektivet. Redigeret version: Indlægsholder Irene A. Wiborg Uddrag af Harley Bundgaard Madsens indlæg

UDKAST. Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v.

Vandplan med et kig frem mod planlægger Henrik Nielsen Naturstyrelsen

Notat om afstrømning generelt og udvaskning i LOOP oplandene i august/september 2010 samt vinteren 2010/11

Vurdering af udviklingen i kvælstofudvaskning fra rodzonen opgjort for landovervågningsoplandene i Landovervågning 2011

Præsentation af en vandplan

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Yderligere opfølgning vedr. forhøjelse af efterafgrødekravet samt genberegning af efterafgrødegrundarealet

Økonomisk analyse. Vandplanerne kan koste danske arbejdspladser

Basisanalyse for Vandområdeplaner

Ny husdyrregulering: Fra miljøgodkendelse af arealerne til generelle regler

Driftsøkonomiske konsekvenser ved foreløbige modeller for overførsel af husdyrarealregulering til generel regulering Jacobsen, Brian H.

Notat om særlige danske udfordringer i forbindelse med de danske vandplaner

Vandplaner, vandrammedirektiv og punktkilder

Miljøstyrelsen. Sammensætning af vandråd 2017

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

Vurdering af datagrundlag for virkemidlet tidlig såning af vinterhvede som mulig alternativ til efterafgrøder

Grundlag for kort over oplande til nitratfølsomme habitatnaturtyper i Natura 2000-områder

Forespørgsel fra Miljø- og Fødevareministeriet vedr. fejlanalyser

Som besvarelse på bestillingen fremsendes hermed vedlagte kommentarer.

Hvordan kommer Vandhandleplanerne til at se ud?

Konsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof

Bemærkninger til Naturstyrelsens retningslinjer for behandling af data for miljøfarlige forurenende stoffer i Basisanalysen

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

Notat vedr. tidlig såning af vintersæd i Landovervågningen

Horsens, 16. november 2016 Temadag MÅLING AF KVÆLSTOFUDLEDNING OG EMISSIONSBASERET REGULERING PÅ BEDRIFTSNIVEAU

Udvikling i udvalgte parametre i marine områder. Udvikling i transport af nitrat på målestationer

Emissionsbaseret regulering

Hovedvandopland Sekretariatsmedlemmer 1.1 Nordlige Kattegat- Skagerrak 1.2 Limfjorden 1.3 Mariager Fjord

Notat om basisanalyse: Opgave 2.2 Stofbelastning (N, P) af søer og kystvande

Modeller for danske fjorde og kystnære havområder

Effekt af husdyrgodkendelser

Implementering af Vandrammedirektivet

Vand- og Natura 2000-planer - status efter forhøringerne. Helle Pilsgaard, vicedirektør By- og Landskabsstyrelsen

Økonomiske konsekvenser ved målrettet regulering - Hvad koster det at forskelsbehandle?

Konsekvenser af Natur- og landbrugskommissionens

Information om retentionsfaktorer for fosfor i vandløb for målte/umålte oplande

FASTSÆTTELSE AF BASELINE 2021

Analyse af omkostningerne ved scenarier for en reduktion af N-tabet i relation til Fødevare- og Landbrugspakke 2015 Jacobsen, Brian H.

Hvordan vurderes recipienternes sårbarhed?

Sådan værdisættes god økologisk tilstand! - hvornår er omkostningerne ved et bedre vandmiljø for høje?

Implementering af vandplanerne

Den økonomiske gevinst ved målrettet regulering - i lyset af ny arealregulering

Dokumentation for genopretning af TN og TP data fra perioden

Landbrugets syn på. Konsekvenser af vandområdeplaner Viborg Kommune. Skive Kommune

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen

Høring af ny husdyrgødningsbekendtgørelse (opdatering af husdyrefterafgrødekrav) med tilhørende kortbekendtgørelser

Udvikling i aktivitetsdata og emission

Præcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden

Talmateriale vedr. landbrugets og skovbrugets udledninger til vandløb

Implementering af EU s vandrammedirektiv i Danmark

Vurdering af nitratkoncentrationer i jord og drænvand for station 102, Højvads

Ny husdyrregulering - perspektiver og fristelser

Vurdering af konsekvenserne for udledning af drivhusgasser samt for naturen og biodiversiteten ved ændret kvælstofregulering

Fagligt grundlag for ordningen om målrettede efterafgrøder

National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler

Revurdering af baseline.

Energi-, Forsynings- og klimaudvalgets spørgsmål om klimagasudledninger fra landbruget Bidrag til Folketingsspørgsmål

Algeovervågningsområde ved Agger Tange

AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 18. december Marie Maar. Institut for Bioscience

Besvarelse af supplerende spørgsmål til notat vedr. tilføjelse af brak og vedvarende græs som alternativ til efterafgrøder

Udkast til ny revideret bekendtgørelse om tilskud til privat skovrejsning

INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

REVURDERING AF BASELINE

Kortfattet redegørelse vedr. udlægning af sten i Flensborg Fjord

Sammenfattende redegørelse for miljøvurdering af forslag til ændringer i nitrathandlingsprogrammet bestående af dele af ny husdyrregulering (generelt

Driftsøkonomiske konsekvenser. ved model for fosforregulering som led i ny. husdyrarealregulering

Naturtilstanden på kommunernes 3- områder og habitatområdernes småsøer

Plandokument vedr. forslag til ændring af nitrathandlingsprogrammet bestående af dele af ny husdyrregulering og målrettet efterafgrødeordning

Udvikling i udvalgte parametre i vandløb og søer samt for udvalgte arter

Opgørelse af erhvervsomkostninger ved justeringer og endelige fosforlofter som angivet i den nye husdyrlov fra 2017 Jacobsen, Brian H.

Omkostninger og potentialer ved de valgte virkemidler

Levering på bestillingen Overordnet vurdering af risiko for merudvaskning i pilotprojekt om biomasse

Kommentarer vedr. Basisanalyse 2013: Opgave 3.2 Marin Justering af vandområde-inddeling med tilhørende opland

REVURDERING AF BASELINE

U D K A S T. Sammentænkning af grundvandsbeskyttelse og generel sårbarhedsdifferentieret arealregulering i forhold til overfladevand

Ny husdyrregulering Teknisk gennemgang Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg 12. januar 2017

FAGLIG VURDERING AF SPØRGSMÅL VEDR. FALDENDE UDBYTTE FOR ARTER DER ER I FREMGANG

Miljø- og Fødevareudvalget L 68 endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt

Sådan er udledningerne omkring år 1900 fastsat En proxy for kvælstofkoncentrationen i vandløb omkring år 1900

Vejdirektoratet VVM-UNDERSØGELSE FOR NY STORSTRØMSBRO Svar på høringssvar fra NST om forholdet til Vandplanerne.

Skønnet økonomisk vurdering af sårbarhedsdifferentieret N-regulering Jacobsen, Brian H.

Omfanget af bifangster af fugle i nedgarn i fritidsfiskeriet i to NATURA2000- områder Statusrapport, april 2015

Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord

Transkript:

Tillæg til Notat om omfordeling af arealdelen af husdyrgodkendelser i den nuværende regulering og ved forslag til ny husdyrregulering og effekter på kvælstofudledningen Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. august 2016 Rev.: 6. oktober 2016 Jonas Rolighed Institut for Bioscience Rekvirent: Miljøstyrelsen Antal sider: 12 Faglig kommentering: Peter Sørensen, Finn P. Vinther og Christen Duus Børgesen, Institut for Agroøkologi Kvalitetssikring, centret: Poul Nordemann Jensen AARHUS AU UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI Tel.: +45 8715 0000 E-mail: dce@au.dk http://dce.au.dk

Indhold Sammenfatning 3 Introduktion 4 1 Ændring i forhold til hovednotat 5 1.1 Efterafgrødekrav som følge af oplandets indsatsbehov 5 1.2 Efterafgrødeareal i NFI ved antagelse om jævn fordeling af lovpligtige efterafgrøder og efterafgrødekrav ved fuld implementering af arealdelen af ny husdyrregulering 6 2 Resultater 7 3 Referencer 9 Bilag 1. 10 Bilag 2. 11 Bilag 3. 12 2

Sammenfatning Miljøstyrelsen har anmodet DCE om at udfærdige et kort tillægsnotat til Notat om omfordeling af arealdelen af husdyrgodkendelser i den nuværende regulering og ved forslag til ny husdyr-regulering og effekter på kvælstof-udledningen. I tillægsnotatet ønskes en genberegning af Miljøstyrelsens forslag til model for omfordeling af efterafgrøder i ny, generel husdyrregulering beskrevet i Rolighed (2016). I denne genberegning er modellen for omfordeling af efterafgrødekrav som indsats over for overfladevand ændret, således at kystvandoplandets kvælstof-retention ikke indgår som en faktor til fordeling af den landsdækkende pulje af efterafgrødeareal, der er afsat som indsats for beskyttelse af overfladevand mod kvælstofudledninger. Denne ændring giver anledning til mindre forskydninger i indsatsen i form af efterafgrødekrav på hovedvandoplandsniveau. I forhold til beregningen i hovednotatet ses en lille stigning i ændring i udledning på landsplan ved overgang fra nuværende regulering til forslag til ny, generel regulering i forhold til den oprindelige model, der er beskrevet i hovednotatet (Rolighed 2016). 3

Introduktion Miljøstyrelsen har anmodet DCE om at udfærdige et kort tillægsnotat til Notat om omfordeling af arealdelen af husdyrgodkendelser i den nuværende regulering og ved forslag til ny husdyr-regulering og effekter på kvælstof-udledningen (Rolighed 2016) som vil blive refereret til som hovednotatet. Hovednotatet indeholder en analyse af omfordeling af efterafgrødekrav ved indførelse af Miljøstyrelsens forslag til ny generel husdyrregulering og en samtidig tilbagerulning af krav til virkemidler givet gennem husdyrgodkendelsens arealdel. Desuden en effektberegning af ændring af udvaskning af kvælstof fra rodzonen samt en ændring i udledning af kvælstof til 23 hovedvandoplande. I tillægsnotatet ønskes en genberegning af Miljøstyrelsens forslag til model for omfordeling af efterafgrøder i ny, generel husdyrregulering beskrevet i Rolighed (2016). I denne genberegning er modellen for omfordeling af efterafgrødekrav som indsats over for overfladevand ændret, således at kystvandoplandets retention ikke indgår som en faktor til fordeling af den landsdækkende pulje af efterafgrødeareal afsat til indsats for beskyttelse af overfladevand mod kvælstof-udledninger. Miljøstyrelsen ønsker resultater fra genberegningen svarende til tabel 3 samt bilag 3-5 i hovednotatet. Metode og forbehold afviger ikke fra hovednotatet, medmindre det er angivet under afsnittet Ændring i forhold til hovednotat. Der henvises til hovednotatet for beskrivelse af forbehold og generel metodebeskrivelse samt beskrivelse af nuværende regulering og Miljøstyrelsens forslag til ny regulering. 4

1 Ændring i forhold til hovednotat 1.1 Efterafgrødekrav som følge af oplandets indsatsbehov I afsnit 3.2 i hovednotatet beskrives bedriftens ukorrigerede efterafgrødekrav ved (1): ø. % %. ø ø ø, hvor R er den gennemsnitlige kvælstofretention i det pågældende kystvandopland, er det pågældende kystvandoplands relative indsatsbehov, er den procentvise merudvaskning (fra 100 UDN %) ved brug af husdyrgødning frem for handelsgødning, er udnyttelsesprocenten for den organiske gødning og ø er udvaskningsreduktion pr. ha ved etablering af efterafgrøder. I nærværende notat er leddet 1 udeladt, således at det ukorrigerede efterafgrødekrav ikke vægtes efter kystvandoplandets gennemsnitlige retention. Bedriftens ukorrigerede efterafgrødekrav beregnes således ved (2): ø. % % og summeres på landsplan ved (3): ø.. ø ø ø ø. Ligesom i hovednotatet tilgodeses kystvandes indsatsbehov ved at blive tildelt den rest af det totale efterafgrødeareal ved nuværende regulering, som ikke benyttes til at dække krav som følge af stigende husdyrhold i oplandet. Således er der afsat 12.700 ha til oplandes indsatsbehov ved 1. års implementering og 25.500 ha ved fuld implementering, uanset efterafgrødekravet, der stilles pga. stigning i husdyrhold i oplandet. Dette efterafgrødeareal fordeles efter bedriftens andel af det ukorrigerede efterafgrødekrav på landsplan. Bedriftens efterafgrødekrav ved 1.års implementering (4): ø 12.700 ø. ø. Bedriftens efterafgrødekrav ved fuld implementering (5): ø 25.500 ø. ø. 5

1.2 Efterafgrødeareal i NFI ved antagelse om jævn fordeling af lovpligtige efterafgrøder og efterafgrødekrav ved fuld implementering af arealdelen af ny husdyrregulering I afsnit 3.3.2 i hovednotatet beregnes efterafgrødeareal i NFI ved antagelse om jævn fordeling af lovpligtige efterafgrøder og efterafgrødekrav ved fuld implementering af arealdelen af ny husdyrregulering ved (6): ø, ø, ø, ø, Metoden er ikke ændret, men det beregnedes areal påvirkes af ændringen i afsnit 1.1, da efterafgrødekrav som følge af kystvandoplandets indsatsbehov indgår i beregningen. 6

2 Resultater På grund af modellens opbygning, vil areal med efterafgrøder på landsplan være det samme som i hovednotatet. Dog ses det som forventet, at når kystvandoplandets gennemsnitlige retention udelades af beregningen af efterafgrødekrav, vil der være mindre forskydninger i fordelingen af efterafgrødekrav på hovedvandoplandsniveau (tabel 1) i forhold til den tilsvarende tabel 3 i hovednotatet. Således vil 8 hovedvandoplande, der har kystvandoplande med indsatsbehov, (Nordlige Kattegat, Mariager Fjord, Nissum Fjord, Ringkøbing Fjord, Odense Fjord, Storebælt, Smålandsfarvandet og Østersøen) ved 1. års indfasning vil få en merudledning af N som følge af forslag til ny husdyrregulering, hvis husdyrgodkendelserne i den nuværende regulering er fuld udnyttet. Ændringerne i N-udledning på hovedvandoplandsniveau er dog generelt små, set i forhold til usikkerhederne, der knyttet til estimat af retentionen på ID15-niveau og til opgørelsen af effekt af den nuværende regulering. Ved fuld indfasning af forslag til ny husdyrregulering er der beregnet en merudledning af N til 4 hovedvandoplande (Nordlige Kattegat, Storebælt, Smålandsfarvandet og Østersøen). Den beregnede kvælstof-udledning på landsplan som følge af tilbagerulning af krav om ekstra efterafgrøder og reduceret kvælstofnorm ved samtidig indførelse af forslag til ny husdyrregulering stiger i nærværende opgørelse ved 1. års implementering til 6 tons N, mens beregningen i hovednotatet giver 1 ton N. Ved fuld implementering er ændringen i kvælstof-udledning i nærværende opgørelse -109 tons N, mens den i hovednotatet er -120 tons N. Efterafgrødeareal i NFI på landsplan ved antagelse om jævn fordeling (bilag 1) beregnes ikke væsentligt forskelligt i henholdsvis nærværende opgørelse og hovednotatet. 7

Hovedvandopland Dyrket areal NFI Tabel 1. Tilbagerulning af efterafgrøder og efterafgrødekrav ved ny husdyrregulering opdelt på hovedvandoplande samt ændring i udledning ved 1.års indfasning og ved fuld implementering i forhold til effekt opgjort for 2013. Svarer til tabel 3 i hovednotatet. Tilbagerulning af efterafgrøder Efterafgrødekrav ny regulering Ændring i udledning Nitratklasser Planteavlsregel Stigende Husdyrtryk Kystvandes indsatsbehov, 1.års implementering Kystvandes indsatsbehov, fuld implementering Fuld implementering 1. år 1000 ha tons N 1.1 Nordlige Kattegat, Skagerrak 142 0,3 0,4 0,1 0,3 1.2 Limfjorden 515 1,4 3,3 1,1 2,4 1.3 Mariager Fjord 34 0,3 0,3 0,1 0,0 1.4 Nissum Fjord 99 0,3 0,5 0,2 0,2 1.5 Randers Fjord 195 0,4 0,2 0,0 0,1 1.6 Djursland 56 0,2 0,1 0,1 0,0 1.7 Aarhus Bugt 41 1.8 Ringkøbing Fjord 212 0,5 1,1 1,2 0,8 1.9 Horsens Fjord 52 0,0 0,2 1.10 Vadehavet 300 1,0 1,7 1,0 2,7 1.11 Lillebælt/Jylland 147 0,1 0,2 0,1 0,0 1.12 Lillebælt/Fyn 67 0,2 0,4 0,0 0,1 1.13 Odense Fjord 71 0,2 0,3 1.14 Storebælt 39 0,1 0,3 1.15 Det Sydfynske Øhav 49 0,1 0,2 0,1 0,2 2.1 Kalundborg 59 0,0 0,1 2.2 Isefjord og Roskilde Fjord 109 0,0 0,2 2.3 Øresund 20 0,0 0,1 2.4 Køge Bugt 51 2.5 Smålandsfarvandet 232 0,0 0,5 0,0 0,1 2.6 Østersøen 76 0,0 0,1 3.1 Bornholm 35 0,0 0,2 4.1 Kruså-Vidå 80 0,1 0,0 0,1 0,6 Sum 2681 5,6 9,9 4,2 8,1 0,0 0,1 4,0 8,1 0,4 0,7 0,7 1,3 0,7 1,5 1,4 2,9 0,5 1,0 1,7 3,5 1,4 2,7 0,6 1,2 0,5 1,0 0,1 0,3 0,2 0,4 0,0 0,0 0,1 0,2 0,3 0,6 12,7 25,5 6 5-1 -39 3-1 1-4 -1-8 3 3 1 0 5-4 -3-8 -4-17 -10-24 -1-7 1-5 3 2 0-2 1 1 2 2-1 -1 0 0 6 4 1 1-3 -3-4 -5 6-109 8

3 Referencer Rolighed, J. Notat om omfordeling af arealdelen af husdyrgodkendelser i den nuværende regulering og ved forslag til ny husdyr-regulering og effekter på kvælstof-udledningen. Notat. 2016. 31s. 9

Bilag 1. Omfordeling af efterafgrøder på hovedoplande. Bemærk, at opgørelse af 2 alternativer for efterafgrødekrav i NFI er ikke medregnet i ændring af efterafgrødeareal. Ændring af efterafgrødeareal ved 1.års indfasning og fuld implementering opgjort i forhold til niveau for 2013. Svarer til bilag 3 i hovednotatet. Tilbagerulning af efterafgrøder Hovedvandopland NFI Stigende husdyrtryk 1000 ha Ændring i efterafgrøde-areal Nitratklasser Planteavlsregel Efterafgrødekrav, ny regulering Kystvandes Kystvandes indsatsbehovafgrøder Efter- indsatsbehov, i fuld im- NFI ved 1.års implementerinmenterinple- jævn fordeling Efterafgrøder, stedfaste i NFI 1. år Fuld implementering 1.1 Nordlige Kattegat, Skagerrak 1.2 Limfjorden 1.3 Mariager Fjord 1.4 Nissum Fjord 1.5 Randers Fjord 1.6 Djursland 1.7 Aarhus Bugt 1.8 Ringkøbing Fjord 1.9 Horsens Fjord 1.10 Vadehavet 1.11 Lillebælt/Jylland 1.12 Lillebælt/Fyn 1.13 Odense Fjord 1.14 Storebælt 1.15 Det Sydfynske Øhav 2.1 Kalundborg 2.2 Isefjord og Roskilde Fjord 2.3 Øresund 2.4 Køge Bugt 2.5 Smålandsfarvandet 2.6 Østersøen 3.1 Bornholm 4.1 Kruså-Vidå Sum 0,3 0,4 0,1 0,3 0,0 0,1 2,3 3,7-0,5-0,4 1,4 3,3 1,1 2,4 4,0 8,1 8,8 11,3 0,7 4,8 0,3 0,3 0,1 0,0 0,4 0,7 0,9 1,1-0,2 0,1 0,3 0,5 0,2 0,2 0,7 1,3 1,2 1,7-0,1 0,6 0,4 0,2 0,0 0,1 0,7 1,5 4,8 6,1 0,2 0,9 0,2 0,1 0,1 0,0 1,8 2,1-0,4-0,4 0,9 0,7-0,1 0,0 0,5 1,1 1,2 0,8 1,4 2,9 2,0 2,7-0,6 0,9 0,0 0,2 0,5 1,0 1,3 1,3 0,3 0,8 1,0 1,7 1,0 2,7 1,7 3,5 5,3 7,7 0,6 2,4 0,1 0,2 0,1 0,0 1,4 2,7 2,7 3,1 1,0 2,3 0,2 0,4 0,0 0,1 0,6 1,2 1,5 2,0 0,1 0,7 0,2 0,3 0,5 1,0 2,0 2,5-0,1 0,4 0,1 0,3 0,1 0,3 0,5 0,6-0,3-0,1 0,1 0,2 0,1 0,2 0,2 0,4 0,5 0,7 0,0 0,2 0,0 0,1 0,3 0,3-0,1-0,1 0,0 0,2 0,0 0,0 0,7 0,4-0,2-0,2 0,0 0,1 0,1 0,1 0,7 0,3 0,0 0,5 0,0 0,1 0,1 0,2 1,1 1,1-0,3-0,2 0,0 0,1 0,2 0,2-0,1-0,1 0,0 0,2 0,1 0,1 0,2 0,2 0,1 0,0 0,1 0,6 0,3 0,6 1,8 2,6 0,7 1,0 5,6 9,9 4,2 8,1 12,7 25,5 41,4 52,1 1,1 13,9 10

Bilag 2. Udvaskningsreducerende effekt ved omfordeling af efterafgrøder på hovedoplande. Bemærk, at opgørelse af 2 alternativer for efterafgrødekrav i NFI er ikke medregnet i ændring af udvaskningsreducerende effekt. Ændring i udvaskningsreducerende effekt ved 1.års indfasning og fuld implementering opgjort i forhold til niveau for 2013. Svarer til bilag 4 i hovednotatet. Tilbagerulning af efterafgrøder Nitratklasser Planteavlsregel Stigende husdyrtryk Efterafgrødekrav, ny regulering Kystvandevandes Kyst- indsatsbehovbehovafgrøder indsats- Efter- i 1.års fuld NFI ved implementerinmentering imple- jævn fordeling Efterafgrøder, stedfaste i NFI Ændring i udvasknings-reducerende effekt Fuld implementering NFI 1. år Hovedvandopland Udvaskningsreducerende effekt, tons N 1.1 Nordlige Kattegat, Skagerrak 12 14 5 11 1 3 75 122-18 -16 1.2 Limfjorden 49 115 37 80 134 268 291 372 13 147 1.3 Mariager Fjord 9 9 2 0 12 24 29 35-8 4 1.4 Nissum Fjord 10 18 8 8 22 44 39 55-6 17 1.5 Randers Fjord 15 7 2 3 24 49 158 201 5 29 1.6 Djursland 8 2 4 1 0 0 61 70-14 -14 1.7 Aarhus Bugt 1 1 0 0 0 1 28 25-2 -1 1.8 Ringkøbing Fjord 18 40 41 28 47 95 66 89-24 24 1.9 Horsens Fjord 1 5 0 0 16 32 42 43 9 25 1.10 Vadehavet 36 59 36 88 57 114 175 255 14 71 1.11 Lillebælt/Jylland 4 8 3 2 45 90 88 102 31 76 1.12 Lillebælt/Fyn 6 12 1 3 20 40 51 65 2 22 1.13 Odense Fjord 9 11 0 0 16 33 68 81-3 13 1.14 Storebælt 4 9 0 0 4 9 17 19-9 -5 1.15 Det Sydfynske Øhav 3 7 4 6 7 13 18 22-1 6 2.1 Kalundborg 1 3 0 0 0 0 10 10-3 -3 2.2 Isefjord og Roskilde Fjord 1 5 0 0 0 0 23 13-6 -6 2.3 Øresund 0 0 0 4 0 0 1 0 4 4 2.4 Køge Bugt 0 1 0 0 0 0 22 9-1 -1 2.5 Smålandsfarvandet 2 16 2 5 3 6 35 38-12 -9 2.6 Østersøen 1 3 0 0 1 1 8 7-3 -3 3.1 Bornholm 0 0 0 6 0 0 3 4 6 6 4.1 Kruså-Vidå 4 0 3 21 10 20 61 85 24 34 Sum 194 345 149 268 419 842 1368 1720-2 421 11

Bilag 3. Ændring i udledning ved omfordeling af efterafgrøder på hovedoplande. Bemærk, at opgørelse af 2 alternativer for efterafgrødekrav i NFI er ikke medregnet i ændring af udledning. Ændring i udledning ved 1.års indfasning og fuld implementering opgjort i forhold til niveau for 2013. Svarer til bilag 5 i hovednotatet. Tilbagerulning af efterafgrøder NFI Stigende husdyrtryk Ændring i udledning Nitratklasser Planteavlsregel Efterafgrødekrav, ny regulering Kystvandevandes Kyst- indsatsbehovbehovafgrøder indsats- Efter- 1.års fuld i NFI ved implementerinmentering imple- jævn fordeling Efterafgrøder, stedfaste i NFI 1. år Fuld implementering Hovedvandopland Udledningsreducerende effekt, tons N tons N 1.1 Nordlige Kattegat, Skagerrak 3 5 1 4 0 1 23 36 6 5 1.2 Limfjorden 13 33 9 19 38 75 82 102-1 -39 1.3 Mariager Fjord 3 3 1 0 4 8 10 12 3-1 1.4 Nissum Fjord 2 4 1 2 5 10 7 10 1-4 1.5 Randers Fjord 3 2 1 1 6 12 44 55-1 -8 1.6 Djursland 2 1 1 0 0 0 14 16 3 3 1.7 Aarhus Bugt 0 0 0 0 0 0 8 6 1 0 1.8 Ringkøbing Fjord 3 8 8 5 9 17 11 16 5-4 1.9 Horsens Fjord 0 2 0 0 5 10 14 14-3 -8 1.10 Vadehavet 7 14 9 20 14 27 36 53-4 -17 1.11 Lillebælt/Jylland 1 3 1 0 14 29 28 33-10 -24 1.12 Lillebælt/Fyn 2 4 0 1 6 13 17 21-1 -7 1.13 Odense Fjord 3 4 0 0 6 12 25 29 1-5 1.14 Storebælt 2 3 0 0 2 3 6 6 3 2 1.15 Det Sydfynske Øhav 1 2 1 2 2 5 6 7 0-2 2.1 Kalundborg 0 1 0 0 0 0 3 4 1 1 2.2 Isefjord og Roskilde Fjord 0 2 0 0 0 0 6 4 2 2 2.3 Øresund 0 0 0 1 0 0 0 0-1 -1 2.4 Køge Bugt 0 0 0 0 0 0 10 4 0 0 2.5 Smålandsfarvandet 1 8 1 2 1 2 14 16 6 4 2.6 Østersøen 0 1 0 0 0 0 4 3 1 1 3.1 Bornholm 0 0 0 3 0 0 1 2-3 -3 4.1 Kruså-Vidå 0 0 1 3 1 3 9 12-4 -5 Sum 50 99 35 64 114 230 376 460 6-109 12