Kystanalysen Konklusioner, udfordringer og løsningsmuligheder. Kommunemøde november 2016

Relaterede dokumenter
Kystanalysen Konklusioner, udfordringer og løsningsmuligheder. Informationsmøde den 5. november 2016

Begreber. Erosion sker, når bølger transporter materiale fra havbunden og stranden og aflejrer det længere nede ad kysten.

Høring om kystbeskyttelse i Danmark

Kystanalysen Teknisk gennemgang

Følgende høringsparter har oplyst, at de ingen bemærkninger har til udkastet til lovforslaget: Dansk Arbejdsgiverforening og Dansk Erhverv.

Kystbeskyttelse hvorfor og hvordan? Thorsten Piontkowitz, Kystdirektoratet Køge, 9. juni 2016

Notat med sammenfatning af kommentarer og fotos vedrørende kystens tilstand februar 2015

Diger er vigtige for at beskytte landet. Grundejeren har ansvar for beskyttelse. Forandringer i vejret giver bekymringer

Kystbeskyttelsesloven- Forventede justeringer og deres betydning for kommunerne

Kystbeskyttelse hvorfor og hvordan? Kaija Jumppanen Andersen, Kystdirektoratet Kerteminde, 11. juni 2016

overordnet perspektiv

Kommunernes nye opgaver med kystbeskyttelse

Principper for bidragsfordelings-modeller for kystbeskyttelse ifm kap. 1a proces

Kap. 1 a sager efter kystbeskyttelsesloven

Rambøll Danmark A/S v. Henrik Mørup-Petersen Englandsgade Odense C. Kystdirektoratet J.nr. 14/ Ref. Marianne Jakobsen

Den gode ansøgning - kystbeskyttelse. Informationsmøde Haderslev 5. november 2016

Kystbeskyttelse ved Gl. Skagen. Side 1

Kystdirektoratet J.nr. 15/ Ref. Sanne Fanøe Zimmer Afslag på ansøgning om kystbeskyttelse i form af høfder

Mash Holding v/ Mads Koch Jensen Frederiksborgvej Roskilde. Kystdirektoratet J.nr. 16/ Ref. Lone Dupont

Repræsentanter fra digelauget er inviteret til dialog med udvalget på mødet.

10. december Møde om kystbeskyttelse ved Gl. Strandvej, Humlebæk. Velkommen til møde om kystbeskyttelse ved Gl. Strandvej i Humlebæk

KYSTBESKYTTELSE En ny opgave i kommunen. Laust Hvidtfeldt Lorentzen og Katrine Juul Larsen, Miljø og Natur Ann-Mett Mølhave Sepstrup, Plan og Kultur

Eksempler på bidragsfordeling

Notat om afgrænsning og udgiftsfordeling. Kystbeskyttelsesprojektets omfang

TEKNIK & MILJØ '17 - EN VERDEN UDENFOR KL S ØNSKER TIL ORGANISERING OG FINANSIERING AF KYSTBESKYTTELSE KYSTBESKYTTELSE. Horsens, 25.

Fredensborg Kommune BIDRAGSFORDELING TIL KYSTBESKYTTELSE

Offentlig høring om Kystbeskyttelse

Redaktion: Miljø- og Fødevareministeriet

Der meddeles samtidig påbud om, at kystbeskyttelsen, som allerede er etableret i form af udlagte sten, fjernes senest fredag den 16. oktober 2015.

Når Kystdirektoratet træffer afgørelse i sager om kystbeskyttelse, skal vi varetage en række hensyn jf. kystbeskyttelseslovens 1, hvori der står:

KYSTTEKNISK SKITSEPROJEKT

Kystsikring ved Grønninghoved og Binderup

Bent Reimers Gartnerstræde Dragør. Kystdirektoratet J.nr. 15/ Ref. Marianne Jakobsen

Kystbeskyttelse Administrationsgrundlag

Høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om kystbeskyttelse m. fl.

Vibeke og Boye Kjær-Jensen og Birte og Fini Peulicke Villingebæk Strandvej Dronningmølle

Velkommen til møde om kystbeskyttelse Ordstyrer: Trine Holmberg, direktør Velkommen Thomas Lykke Pedersen, borgmester

Korsør højvandssikring - Betalingsprincipper Møde i digegrupper v/ Kim Boye - kbo@niras.dk

Kystsikring ved Grønninghoved, Binderup og Bjert

KYSTBESKYTTELSESSTRATEGI

Rejseholdets temamøde

Miljøvenlig kystbeskyttelse Gl. Skagen

Kirsten og Erik Rosendahl Langelinie Allé 3,5., København Ø. Kystdirektoratet J.nr. 14/ Ref. Marianne Jakobsen

Kystbeskyttelsesprojekt mellem Nivå Havn og Sletten Havn

B 9 Forslag til folketingsbeslutning om kystbeskyttelse.

Spørgsmål og svar fra orienteringsmødet og interessetilkendegivelsen

Kommunen blander sig i udgangspunktet ikke i sagerne, hvis det ikke er nødvendigt

Nordkystens Fremtid. Orienteringsmøde den 14. januar 2017

Hvis er ansvaret og hvem skal betale?

Der meddeles samtidig påbud om, at stenkastningen, som allerede er etableret, fjernes senest fredag den

KYSTBESKYTTELSE VED DYBESØ Sognegården 24. oktober 2016

Jørgen Lembke Gl. Strandvej Humlebæk. Kystdirektoratet J.nr. 16/ Ref. Sanne Fanøe Zimmer

Nordre Strandvej og kystbeskyttelsesloven

Fællesaftalestrækningen Lønstrup

BIDRAGSFORDELING VED KYSTSIKRING

Kystbeskyttelsesloven under forandring

NOTAT OM FINANSIERING AF KYSTBESKYTTELSE

AFGØRELSE i sag om afslag på ansøgning om tilladelse til etablering af støttemure på 12 ejendomme under Ålsgårde Kystsikringslag

Fredensborg Kommune Kystbeskyttelse, Gl. Strandvej. Fredensborg Kommune Bidragsfordeling. Notat

Bidragsfordeling ved oversvømmelsesbeskyttelse

DebatoplægKystbeskyttelse. ved Skagen. Kom med ideer og forslag til miljøkonsekvensrapporten. Januar Debatoplæg Kystbeskyttelse Skagen 2

Det Nordfynske Kystsikrings-, Dige- og Pumpelag.

WORKSHOP PRÆSENTATION 31. JULI 2014 HØJVANDSSIKRING AF OMRÅDET VED NÆSBY STRAND

Forslag. Lov om ændring af lov om kystbeskyttelse

Notat vedr. digeplacering og opdatering af bidragsfordeling Sunddraget sommerhusområde. November 2018

Oversvømmelsesbeskyttelse. Før 1945

Rågeleje d 20 august Møde med Kystdirektoratet og Gribskov Kommunes teknikere

Klimaudfordringer og ny lovgivning

Oversendelse af klager til Transportministeriet

Omkostningseffektiv kystbeskyttelse Definition og beregning af omkostningseffektiv kystbeskyttelse

Vores kyst. Kommunalt fællesprojekt om kystbeskyttelse

Kystprojekt mellem Nivå Havn og Sletten Havn

Resultater fra borgertopmøde om klimatilpasning. - Lørdag den 5.marts I Kalundborg hallerne

BILAG 7. Til grundejere og foreninger omfattet af planlagt stormflodssikring i Jyllinge Nordmark

PROCESBESKRIVELSE AF KAPITEL 1A SAGER 2 ANMODNING OM KYSTBESKYTTELSE. Kommunalbestyrelsen kan beslutte af starte et kystbeskyttelsesprojekt.

Varbjerg Strand Beskyttelse mod oversvømmelse

Kystdirektoratet giver hermed tilladelse til at beskytte eksisterende nedkørsel, på de vilkår som fremgår nedenfor.

Ansøgning om tilladelse til kystbeskyttelse

Spørgsmål og svar fra informationsmødet om digeprojektet for Område 2

I lov om kystbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 15. af 8. januar 2016, foretages følgende ændringer:

Kystbeskyttelse ved Agger og Flade Sø

Orientering til grundejere forud for fællesmøde 16. januar 2016 omkring kystbeskyttelse ved Nørlev Strand

INDSIGTER FRA HAVVANDSUDREDNINGEN

3. Højvandvandsmuren skal have de samme mål, som den eksisterende højvandsmur som den erstatter. Dog med en kote på 1,9 langs hele muren.

1 Skråningsbeskyttelse langs Gl. Strandvej

Ansøgning om tilladelse til kystbeskyttelse

Strækningen Lodbjerg - Nymindegab. Bilag til Fællesaftale om kystbeskyttelsen. September 2013 Højbovej 1 DK 7620 Lemvig

Kystbeskyttelse på Enø og Lungshave

Højvandssikring af Halsskov. Område 3. Velkommen. Korsør Kulturhus den 23. maj kl

Principper for konkurrenceproces for kystbeskyttelse i Dragør Kommune

Kystbeskyttelse i Hjørring kommune

Forslag. Lov om ændring af lov om kystbeskyttelse

Forslag. Lov om ændring af lov om kystbeskyttelse

Gr undejerfor eningen Nør lev Str and

Kystdirektoratets mål- og resultatplan for 2017

Vejledning til bidragsfordeling i forbindelse med etablering og vedligeholdelse af kystbeskyttelsesforanstaltninger

Tilladelsen til sand- og ralfodring må ikke benyttes før der foreligger en afgørelse fra kommunen herom.

Grundejerforeningen Sunddraget v/ formand Magnus Schødt Svinget Thyholm. Kystdirektoratet J.nr. 14/ Ref. Anni Lassen

Gitte Retbøll /Foreningen For Kystsikring Lønstrup Vest (sendt pr. mail:

KYSTBESKYTTELSE NYE REGLER OG TENDENSER. 13. marts 2018

Transkript:

Kystanalysen Konklusioner, udfordringer og løsningsmuligheder Kommunemøde november 2016

Baggrund Kystbeskyttelsen af de danske kyster er kommet i fokus de senere år især på grund af en række kraftige storme; Bodil, Dagmar, Egon m.fl. Stormene har haft konsekvenser for grundejere tæt ved kysten, der har oplevet oversvømmelser af deres boliger, eller direkte mistet deres ejendom til havet. Kystanalysen skal skabe et samlet, nationalt overblik over risikoen for erosion og oversvømmelse. Analysen skal danne grundlag for en politisk drøftelse af, hvordan vi opnår en omkostningseffektiv lokal kystbeskyttelse, som er fokuseret, hvor behovet er størst. 2 Kystdirektoratet

Begreber Erosion sker, når bølger transporter materiale fra havbunden og stranden og aflejrer det længere nede ad kysten. Oversvømmelse fra havet forekommer, når vandstanden i havet er højere end det bagvedliggende terræn. Oversvømmelse er en midlertidig tilstand. 3 Kystdirektoratet

Kystanalyse Kommissorium Kortlægning af den eksisterende regulering og indsats for kystbeskyttelse, herunder de eksisterende virkemidler og udgifterne i stat, kommunerne og blandt grundejere. Afdækning af, hvor risikoen for erosion, oversvømmelser og potentielle skadesomkostninger er størst. Vurdering af, om kommunerne har de rigtige værktøjer til at sikre en omkostningseffektiv kystbeskyttelsesindsats. Vurdering af om den eksisterende regulering understøtter, at indsatsen for kystbeskyttelse fokuseres der, hvor behovet er størst. 4 Kystdirektoratet

Kystanalyse Overordnet forløb Kommissorium godkendt i SRregeringen medio november 2014 og arbejdet påbegyndt Mandat fornyet af V-regeringen i september 2015 Kystanalyserapport udarbejdet af en tværministeriel arbejdsgruppe bestående af MFVM (formand), FM, EVM, SIM og EFKM Analysen bygger på et omfattende teknisk baggrundsmateriale, herunder konsulentrapporter Interessentinddragelse af kystkommunerne tidligt i processen (april 2015) Analysen blev offentliggjort medio september 2016 5 Kystdirektoratet

Kystanalyse Afgrænsninger og forbehold Screening ikke detaljeret billede lokalt Der tages udgangspunkt i nuværende administrationspraksis, der ikke medtager f.eks. landbrugsjord, når behov for kystbeskyttelse vurderes Behov for erosionsbeskyttelse hvis bygninger eller infrastruktur er truet inden for en periode på 25 år Behov for oversvømmelsesbeskyttelse hvis den maksimalt observerede vandstand kan oversvømme bygninger og infrastruktur Analysen viser ikke hvorvidt det samfundsøkonomisk vil kunne betale sig at foretage kystbeskyttelse på konkrete strækninger Viser hvor behovet er størst, og om der er etableret kystbeskyttelse ikke om denne er tilstrækkelig 6 Kystdirektoratet

Konklusioner Kortlægning af erosion Der kan allerede i dag ske skader på bygninger og infrastruktur som følge af erosion. Erosion forekommer på størstedelen af de danske kyster, den er størst på vestlige og nordlige kyster (Jylland og Sjælland) ikke nye store områder med erosion fra 2015-2115 Der er overordnet set erosionsbeskyttelse, hvor behovet er størst. Der er dog også beskyttelse, hvor der ikke er behov. Behovet for erosionsbeskyttelse er størst i de vestjyske og nordsjællandske kommuner samt på Bornholm. 7 Kystdirektoratet

Konklusioner Kortlægning af oversvømmelser Der kan allerede i dag ske skader på bygninger og infrastruktur som følge af oversvømmelser. Oversvømmelser kan forekomme over store dele af landet, nogle steder rammes hårdere end andre jyske vestkyst, fjordområder, Lolland-Falster, Køge Bugtområdet og København Der er overordnet set oversvømmelsesbeskyttelse, hvor behovet er størst. Der er dog også beskyttelse steder, hvor der ikke er behov. Behovet for oversvømmelsesbeskyttelse er størst i Københavns Kommune efterfulgt af Tønder, Esbjerg, Ringkøbing-Skjern og Lemvig Kommuner. 8 Kystdirektoratet

Konklusioner Omkostningseffektiv kystbeskyttelse Helhedsløsninger for længere kyststrækninger eller større områder er mest omkostningseffektive, både ved erosion og oversvømmelse En sammenstilling af forskellige metoder viser, at strandfodring er den mest omkostningseffektive metode til at beskytte mod erosion Der søges overvejende om individuelle anlæg med passiv hård kystbeskyttelse, hvor der er svært at tilgodese alle hensyn Uden for byer er diger til oversvømmelsesbeskyttelse den mest omkostningseffektive løsning (sluser mv ikke vurderet) Sandfodring som primær metode anvendes i dag kun på den jyske vestkyst og Nordfyn 9 Kystdirektoratet

Konklusioner Kommunernes værktøjer mv. Kommunerne har i kystbeskyttelsesloven (kap 1a) hjemmel til at gennemføre omkostningseffektiv kystbeskyttelse, altså helhedsløsninger for flere grundejere og langs længere kyststrækninger, men benytter den sjældent. Kommunerne peger på en række problemstillinger: - fordeling af udgifter (fordelsbegrebet) - uenighed blandt grundejere - lang og tung proces - klageadgang og sagsbehandlingstider - tværkommunalt samarbejde - bidragsfordeling i større byer - manglende viden og ressourcer - kommunal (med)finansiering Kommunerne efterspørger statslig kyststrategi/udpegning og øget statslig finansiering og/eller omfordeling af statslige midler (f.eks. fra fællesaftalen på vestkysten), idet klimasikring af kysterne generelt er en for vigtig og økonomisk tung byrde at pålægge den enkelte grundejer eller kommune. 10 Kystdirektoratet

Sammenfatning Kystanalysens konklusioner 1. Kystbeskyttelse kan gennemføres mere omkostningseffektivt som helhedsløsninger for længere strækninger eller større områder. Kommunerne har hjemmel i kystbeskyttelsesloven (kap 1a) til at gennemføre helhedsløsninger, men er tilbageholdende med at påtage sig rollen som procesmyndighed. 2. Hovedparten af de eksisterende kystbeskyttelsesforanstaltninger er opført som individuelle løsninger, selvom kystbeskyttelseslovens primære sigte er at fremme helhedsløsninger. 3. Sandfodring er en omkostningseffektiv metode til beskyttelse mod erosion 4. Der er ikke i analysen taget stilling til, hvorvidt der skal kystbeskyttes eller ej 5. Kystanalysens resultater udgør primært et grundlag for at diskutere, hvor og hvordan den lokale kystbeskyttelsesindsats kan prioriteres og gennemføres mest omkostningseffektivt 11 Kystdirektoratet

Løsninger 1. Kystanalysen konkluderer, at de gældende principper for kystbeskyttelse i Danmark overordnet set understøtter, at der kan gennemføres en omkostningseffektiv indsats på baggrund af lokale afvejninger og hensyn, og at de understøtter en hensigtsmæssig sammenhæng mellem ansvar/ejerskab og finansiering. 2. Analysen peger dog på, at en forbedring af kommunernes vilkår for at varetage opgaven vil kunne styrke en omkostningseffektiv lokalt forankret kystbeskyttelsesindsats. 3. Med henblik på at forbedre kommunernes vilkår for at varetage rollen som procesmyndighed gennemføres der en række initiativer. 12 Kystdirektoratet

Løsninger Styrket nationalt overblik og vejledning 1. Kystanalysen med bilag er stillet til rådighed for kommuner og borgere via www.kyst.dk og www.klimatilpasning.dk med henblik på at skabe overblik over områder, som er mest udsat for erosion og oversvømmelse, og hvor behovet for kystbeskyttelse er størst. 2. Der udarbejdes standardberegningsmodeller for udgiftsfordeling i forbindelse med kommunale kystbeskyttelsessager, der involverer flere grundejere. 3. Videreudvikling af samfundsøkonomiske analyseværktøjer til brug for kvalificering af bidragsfordelingsmodeller, brug i kystbeskyttelsesprojekter og helhedsløsninger 4. Analysens resultater anvendes til at kvalificere eksisterende vejledninger, og opsøgende formidlingsindsats over for kommuner og borgere. 13 Kystdirektoratet

Løsninger Klage- og regelforenkling 1. Klageadgang i forbindelse med kommunale kystbeskyttelsessager forenkles, således, at der alene kan klages over kommunens endelige afgørelse. I dag har berørte grundejere mulighed for at klage flere gange i sagsforløbet. 2. Der gennemføres mindre justeringer af den nuværende proces for kystbeskyttelsesprojekter over længere strækninger for at lette kommunernes rolle som procesmyndighed. 3. Lovforslaget fremlægges i Folketinget i november 2016 med forventet ikrafttrædelse 1. januar 2017. 14 Kystdirektoratet

Kystanalyse Udfordringer og dilemmaer En analyse løser intet i sig selv Kystanalysen vil ikke kunne indfri alle ønsker og forventninger om en mere aktiv statslig rolle, som kommuner og borgere har givet udtryk for Kystanalysen må ikke generere merudgifter for stat eller kommuner Statens økonomiske indsats er fokuseret hvor erosionen er størst. Grundejerne vil fortsat have ansvaret for at beskytte sin ejendom mod havet og skal selv finansiere beskyttelsen Staten er også grundejer og pålignes bidrag på lige fod med andre Grundlæggende holdnings- og interessekonflikter mellem grundejere kystbeskyttelse eller naturens gang Uklar incitamentsstruktur forebyggelse skader ved erosion og oversvømmelser Den enkelte grundejers behov overfor samfundsøkonomisk rationale Behov for kystbeskyttelse tager udgangspunkt i bygninger og infrastruktur andre materielle og immaterielle værdier er ikke medtaget 15 Kystdirektoratet

Højbovej 1 7620 Lemvig Tlf: 99 63 63 63 E-mail: kdi@kyst.dk www.kyst.dk SIDE INDSÆT FOOTER: >VIS >SIDEHOVED & SIDEFOD >APPLICÉR PÅ ALLE, 16 STORE BOGSTAVER