Aage Staffe 1985 Indtryk Bangladesh 2012 Forlaget Ådalen 1
1985 Indtryk Bangladesh 2012; Udgivet af: Forlaget Ådalen Søsvinget 18 8250 Egå www.forlagetaadalen.dk Tlf. 40 14 47 91 ISBN 87-991636-0-8 Aage Staffe og Forlaget Ådalen www.forlagetaadalen.dk Tlf. 40 14 47 91 Udgivet med støtte fra Veluxfonden 2
1985 Indtryk Bangladesh 2012; Af samme forfatter En smededreng går til modstand. Åndssvag? tilladt? Hvordan? Livet i Danmark I II III Vagabond i Europas ruiner; ung af alder gammel af sind Isvintre før og nu Rejser bag Jerntæppet i De Kolde Krigs første år 1985 Indtryk Bangladesh 2012 1996 Indtryk Burma Myanmar 2012 Isvintre før og nu. Fred Terror Krig Tyskland Europa 1914 33 39 Besættelsestidens historie I - 6. Bind 1: Besættelsestidens historie I. Bind 2: Besættelsestidens historie II. 1940 42 Bind 3: Besættelsestidens historie III. 1943 44 Bind 4: Besættelsestidens historie IV. 1944 45 Bind 5: Besættelsestidens historie V. Krigens sidste dage. Bind 6: Besættelsestidens historie VI. Krigen efter krigen. Bind 7: Gentager historien sig. Fred og sikkerhed. Bind 8: Ikke -Vold; Civil Ulydighed; Mål - Midler - Metoder Reaktioner Forfatterens hjemmeside: www. aage-staffe.dk På den kan du finde bøgerne som PDF filer. Disse kan frit bruges i undervisningsøjemed; husk kildeangivelse. Kommercielt brug er ikke tilladt. Medforfatter til www.befrielsen.dk E; mail: bogpartisanen@aage-staffe.dk 3
Forord Til orientering: Denne skrifttype er anvendt til personlige beretninger. Denne skrifttype findes i: Værd at vide afsnit, som indeholder faktuelle oplysninger. Forord Til orientering: Forfatterens legale navn er Aage Staffe, men da hans kone, børn og nærmeste omgangskreds stadig kalder ham ved et af hans dæknavne - John fra besættelsestiden, bibeholdes det her. Tænk lige på: De billeder du ser her, er taget i tropevarme under yderst primitive forhold. Flere film er fremkaldt med elendig fremkalder i et vaskefad, derfor de mange ridser og snavs. Mit fotoudstyr vejede 7 kg. et digitalkamera vil i dag veje 700 g. Før jeg skrev denne bog, ville jeg rejse til Bangladesh og foretage en form for evaluering. Hvad er sket med børnene siden 1985 lever de? Næppe! Er der sket en positiv udvikling i Bangladesh? Men på grund af alder 86 år et vaklende helbred og ikke mindst omkostningerne opgav jeg, så du må nøjes med dette. Fjumreår? Politikere har vendt sig mod unges trang til at tage et sabbatår, inden uddannelse med efterfølgende slaveri for mammon og pligter begynder. Nogle unge vælger dog at gøre noget andet end at styrte fra mors kødgryder og ud i det pulveriserende erhvervsliv eller over studier for at blive til et eller andet respektabelt eller acceptabelt. Autoriteterne ønsker at placere effektivitet i højsædet. Det fik mig til at tænke på, at få år tidligere havde andre politikere tordnet og prædiket: «Lærerne, som har ansvar for Danmarks ungdom, skal ud og have jord mellem neglene». Man kunne ikke acceptere den stuelærde, det lille, fromme lam, der tronede fra det ophøjede kateder uden først at have haft føling med det virkelige liv. 4
Hvordan skulle han kunne forstå forældre, når han aldrig havde været på en arbejdsplads? Politikeres meninger og holdninger er vindskibelige og bør tages med en stor pose salt. Her prædikes ikke kendsgerninger lægges frem til din vurdering lad din fornuft råde, og find dit personlige ståsted. Husk lige: Det, ingen holdning at have, er også en holdning. Vi min kone og jeg, er ikke et sekund i tvivl om, at vore rygsækrejser selv i en sen alder har udviklet os på mange måder vi har fået bedre forståelse for andre kulturer vi har oplevet staklers umiddelbare tilfredshed med at skabe sig en tilværelse på trods af dyb fattigdom. Noget som ofte savnes i vort velfærdssamfund, hvor krævementaliteten og statussymboler er fremherskende. Bogen er til de unge. Overvej, om det, at rejse ud og gøre noget; stort eller småt, er noget for dig. De mange positive såvel negative oplevelser vil give dig et rygstød resten af dit liv. Det at gøre noget for andre, uden at tænke på personlig vinding, bærer ofte lønnen i sig selv. Deltagere i statusracet er ret fattige på medmenneskelige værdier. 5
Indhold Forord 4 Indhold 6 7 Kapitel 1 8 Skribentens baggrund 8 Evnesvages Vel s skole 12 Rejseforberedelser 12 Landet grænser op til Indien og Burma. 13 Klima 14 Regering 15 Befolkning 16 Religioner 17 Erhverv 17 Demokrati? Diktatur? 21 Kunstvanding fiskedamme 21 Pengeudlånere - ågerkarle 22 Kapitel 2 25 Bangladesh flodernes land 25 Lilians rejse 25 Flyveturen 25 Lilian fortæller: 25 Retssikkerhed? Kriminalitet? 32 Skolens historie 33 Distriktsguvernøren diktators gode ven 34 Danmark et lille ubetydeligt land; 34 Skolen 35 Kapitel 3 37 Kaste systemet 38 De kasteløse 38 Hvad kan jeg gøre 39 Bryst til bryst undervisning 39 Kropssprog Ekstemporalspil 40 Begrebsindlæring: 40 Mundaflæsning 40 Historisk tilbageblik 40 Individuel pleje - hygiejne 41 Fnat lus orm tvangsfodring massage 42 Epilepsi 48 Spisetræning 48 Manglende stimulation 49 Tvangsfodring 50 Her er udsolgt 51 Mødevirksomhed kulturelle sammenstød 53 Deres kulturmønster 54 Bestyrelsesmøder 54 Forældremøder 55 Elevernes fremtid 56 Kapitel 4 57 Smedesvend igen 57 En dag på værksted 58 Strømforsyningen 59 Teknisk skole i baghaven 61 Kongres landsmøde 64 Kryb og insekter 65 Kongres 66 Monkeybarren blev færdig 68 Normalisering integration 68 Aftenskole for forældre 70 Hvad var mit formål? 70 Vi bliver nysgerrige turister 72 Kapitel 5 73 Glimt fra hverdagen 73 Befolkningstilvæksten: 74 Personlig hygiejne vand 75 Hygiejne - drikkevand 77 Hvordan får man rent drikkevand? 77 Kvinder og børns kår 77 6
Indhold Årsager til børns handicaps 79 Krukkebørn 80 Indtryk fra gader og stræder. 82 Pa byens marked 85 De udstødte 87 Infrastruktur 90 Andet end stål men ulykkerne lurer 93 Rovdrift på skove 94 En jungles frodighed? 94 En skovs omdriftstid: 94 Kapitel 6 97 Erhverv 97 Ved Den Bengalske Bugt 99 Dambrug 104 Naturens kredslob i en fiskedam 104 Risdyrkning 108 Kapitel 7 115 Ulandshjælp på godt og ondt 115 Lyspunkter hjælp til selvhjælp 118 Forebyggende arbejde 119 Prævention fødselskontrol 120 Spise med fingrene jeg blev populær 121 Svalerne 122 Sundhedsklinik mødrehjælp 124 Rygtet er nået til nabobyen! 127 John! Ekspert i psykiske handicap 127 Ulandshjælp med modifikationer 129 Børn far medicin - fint! MEN! 129 Specialisters specialviden 130 Havde man lært af erfaringerne 131 Med bus kørte vi ind i Chittagong Hills 135 Hvad er polio? 136 Hvordan stiller lægen diagnosen? 136 Hvordan føles sygdommen? 136 Udsigt for fremtiden? 137 Hvordan behandles sygdommen? 137 Hvad kan man selv gøre? 138 Kapitel 8 139 Vurdering af ulandshjælpens effekt 139 Ultrakort historisk tilbageblik 140 Ulandshjælp under Den kolde Krig 140 Interessegrupper motiver metoder 141 Erhverv økonomiske interesser 142 Ulandsgæld - toldmure - gældssanering 143 Private hjælpeorganisationer 144 Indblanding i indenrigspolitiske forhold, 147 Derfor kom dette spørgsmål til ministeren: 147 Ulla Tørnæs (Udviklingsminister) udtaler: 149 Ulandshjælp - evaluering - sammendrag 150 Årsager Baggrund? 150 Holdninger og motiver 151 FNs rolle 151 Kapitel 9 153 Turist 153 Den Bengalske Bugt 154 I banken 154 Retur til Chittagong Hill 155 Tropisk uvejr 157 Måske overflødige råd 158 Personregister 162-163 Steder-organisationer 164-166. Kilder 167 7
Kapitel 1 Skribentens baggrund Selv vurderer jeg ikke, at min personlige baggrund kan have læsernes særlige interesse, udover at den kan give en forståelse af, hvorfor jeg har handlet, som jeg har gjort. Ingen undskyldning, men en forklaring. Men husk lige mine handlemønstre skyldes en drengs erfaringer som sabotør under en beskidt krig, hvor han måtte tage beslutninger, der krævede liv og lagde værdier øde. Krigens oplevelser har på mange måder forårsaget handicap, som har bragt mig på kollisionskurs, da jeg modsat flertallet af danske har kunnet tage ansvar, beslutte og handle. 55 år gammel tog jeg i 1980 afsked med stillingen som centerskoleleder i Statens Åndssvageforsorg. I 1981 blev alle skader fra en omtumlet tilværelse (fra en beskidt krig) lagt sammen. Jeg blev kostet rundt fra den ene speciallæge til den anden. En af disse anbefalede en mindre, helt ukompliceret operation, nærmest svarende til at fa renset negle. Jeg blev indlagt og opereret. Imidlertid skete, hvad, jeg vil betegne som et hændeligt uheld, måske bedre som et lægeligt kiks. Sent på aftenen efter operationen vågner jeg op af bedøvelsen på intensiv afdeling med en grådkvalt ægteviv ved min side. Uvist af hvilken grund var der opstået kraftige indre blødninger, og igen havde jeg været tæt på at stille træskoene. Ved kapitulationen maj 1945 var jeg lige fyldt 20 år. En ung mand uden ungdom, uden kendskab til en normal tilværelse. En kynisk, gammel mand i en ung mands skikkelse. En ung uden illusioner uden tro og tillid til autoriteter. Et og et halvt år havde jeg levet under jorden, forfulgt af dansk og tysk politi i 540 dage og nætter var jeg beredt til at tage mit liv. Jeg ville ikke arresteres levende. En kammerat, jeg beundrede, havde tilstået alt efter tre ugers tortur. Han blev tævet ihjel. 8
Få dage senere dukker en læge op, og gør rede for uheldet, men skræmt, som jeg var, fattede jeg kun sidste del af budskabet: Glem alt om arbejde Herefter blev jeg skånet for arbejdsmarkedets lyksaligheder og blev overført til de overflødiges brigade som invalid. En overflødigs tidsfordriv I mange somre sejlede min kone, Lilian og jeg i de skandinaviske skærgårde, vi havde jo tiden til det. En uddannelse som yachtskipper med mere blev klaret i en vinters mulm og mørke og resulterede i, at jeg sejlede andres både til og fra Middelhavsområdet. Et besøg på Tvindskolerne for at aflure dem deres pædagogiske specialer medførte, at jeg i en kort periode arbejdede på Søfartskolens værksteder og var skipper på et af deres større sejlskibe. En yndet aktivitet var i vintersæsonen at tage på charterture, når der var billige tilbud. På cykel kørte jeg fra Frederiksværk til Kastrup og fik cyklen med flyet. Husk cykelpumpen, hvis du vil eftergøre turene. Man lukker luften ud af cyklen og er absolut uvillig til at gøre skaden god igen. Det blev til cykelture i Spanien, Nordafrika og Frankrig. I et festligt lag i 1984 diskuterede vi portugisernes fremtid efter Nellikerevolutionen og diktatoren Salazars fald. Jeg blev spurgt: «Hvor meget tror du, det koster at rejse derned»? Jeg vidste, det ikke, men bemærkede for kækt: «Man kan da tage cyklen». Damerne i selskabet var ikke helt appelsinfri og brød ud i larmende hånlatter. Hvordan kunne en så gammel fyr drømme om noget så vanvittigt? Jeg glemte alt om dette til, jeg igen blev konfronteret med disse damers hån. Resolut pumpede jeg cyklen og drog af næste morgen, blot var der lige den hage ved det, at vi var nået hen i februar, og året 1984 havde en meget streng vinter. 9
Jeg nåede Lissabon, og da jeg nu var varmet op, kørte jeg Portugal rundt og fik endda tid til at snuse til et kollektivbrugs problemer ved at arbejde på et sådant i noget over en uge. Min beslutning under besættelsen om at tage mit eget liv for at undgå arrestation med påfølgende tortur og henrettelse kan vurderes ret forskelligt: Kryster? Helt? eller bare dum? Gutten er en kryster modig, dristig og forvoven. Ingen af disse vurderinger er korrekte. Vurderingen er ofte baseret på romantiske vrangforestillinger. Sandheden var, at mit kendskab til andre modstandsfolk var så omfattende, at hvis jeg blev arresteret, kunne jeg, hvis jeg brød sammen, bringe mange i ulykke. Da jeg under alle omstændigheder skønnede, at jeg ikke ville overleve en arrestation, ville jeg ved at tage mit liv, spare andres og i øvrigt fratage de tyske bødler fornøjelsen ved at mishandle mig til døde. Altså sund fornuft. Kammeraters skæbne var for skræmmende. To slags angst Ikke angsten for den hurtige død uden tid til at mindes og glædes uden tid til at takke de mange, du stolede på, men angsten for den langsomme død, med tid til at pines og græmmes med tid til at røbe de mange, der stolede på dig Helmuth Barner 1992 Skulle jeg udtrykke det i et romantisk krigsliderligt skær, ville jeg oplyse, at jeg tre gange blev såret, men lad mig påpege, at jeg kom til skade. I et år ledede jeg en gruppe og senere tre eller fire fra februar 1945 til krigens slutning i organisationen BOPA. BOPA sprængte mere end 1.000 værnemagervirksomheder og havde et forbrug af sprængstof på mellem tyve og tredive tons. BOPAs tabsprocent var ca. 25. I denne periode, hvor jeg havde ansvaret, mistede jeg «kun» to kammerater. 10
Hver fjerde mistede livet Den eneste eksisterende lydoptagelse af en sabotageaktion fik jeg af Danmarks Radio, da jeg medvirkede i en udsendelse. Da jeg har den på bånd, bruger jeg den ved foredrag. Et af mine børnebørn med 9 års skolegang i den danske Folkskole hørte den og spurgte: «Hvilken uniform havde du på farfar». På trods af, at der er ævlet og kævlet om Frihedskampen i generationer vidste knægten intet. Derfor skrev jeg Smededrengen til mine børnebørn. Den ene dræbt under aktion, den anden ved banal ulykke. Derudover havde jeg seks tilskadekomne (sårede), hvoraf jeg var den ene. Tag dette som udtryk for, at drengen arbejdede disciplineret, stillede krav til kammerater, og at han var yderst omhyggelig ved planlægning af aktioner. Koldt og nøgternt vurderedes chancer og risikomomenter. Ofte måtte jeg tage beslutninger, hvor medmennesker blev dræbt eller lemlæstet, og hvor værdier blev smadret. Udtrykt af kammerater: «John kører kun med korte lunter». Han blev derfor i stand til at tage beslutninger på stående fod og ikke mindst tage ansvar. Dette skulle man almindeligvis mene var et plus, men det har i et langt liv været et handicap, da jeg gang på gang er blevet overrasket over medborgeres mangel på handlekraft og dermed har pådraget mig en allergi mod pølsesnak. Når man af den ene eller anden grund skulle have kontakt med andre f. eks. en logivært eller folk på en fabrik, der skulle smadres, var det for at overleve vigtigt at kunne vurdere personens pålidelighed. Jeg er udstyret med en sjælden intuition, om den er medfødt eller blev udviklet under krigens kår, skal jeg ikke udtale mig om. Flere gange aflyste jeg aktioner, hvor alt tilsyneladende var grydeklart ofte på trods af kammeraternes utilfredshed. Denne intuition som udtrykker sig ved, at fem hår vibrerer advarende på fjermer balle, har fulgt mig igennem årene, men er et alvorligt handicap, da det er meget få, jeg har knyttet mig til og meget få, jeg stoler på. Desværre, og det beklager jeg, at disse fem hår vibrerede ofte ret kraftigt i mine mange år og som tiden er gået, mindes jeg ikke, at jeg har taget fejl i min vurdering af mine medmennesker. 11
Landsforeningen Evnesvages Vel s skole i Bangladesh I 1985 blev jeg bedt om at tage til LEV s skole i Bangladesh LEV havde finansieret bygning af en skole for psykisk udviklingshæmmede i det nordlige Bangladesh, ca. 30 km. fra grænsen til Indien, og støttede driften af denne i de følgende år. Da man af flere grunde savnede indsigt i skolen drift, opfordredes jeg til at tage derned og rapportere tilbage. Da jeg skulle rejse til Bangladesh blev jeg tilbudt løn, men afslog uden at redegøre for baggrunden, som var: Under flere aktioner var jeg så tæt på eksplosioner, at jeg fik en hørenedsættelse, som jeg har kompenseret for ved mundaflæsning. Ved sprængning af en tysk vagtstue opholdt jeg mig i 6 7 meters højde i en afstand af ca. tre meter fra 12 kg. sprængstof. Svæveturen medførte en svær rygskade, der til tider har bevirket, at jeg er nærmest hjælpeløs i op til to tre uger. Da jeg nærmede mig de 55 ar, blev KZ-syndromet (Koncentrationslejr syndromet jeg har ikke siddet i KZ-lejr) mere og mere udtalt. Dette syndrom er karakteristisk for personer, der har haft grimme oplevelser, således også for mange af de flygtninge, der søger asyl i Danmark. En svigtende korttidshukommelse, mindende om demens var og er stadig et af de karakteristiske symptomer for dette syndrom. Med mine ovennævnte handicap som baggrund afslog jeg LEV s tilbud om løn og bad i stedet for om dækning af mine omkostninger og en forsikring, der ville holde LEV og mig skadesløs i tilfælde af, at jeg ikke kunne gennemføre projektet. Inden afrejsen blev det aftalt med Folkekirkens Nødhjælp i Danmark, at jeg kunne trække på denne organisations faciliteter. Herfra fik jeg en hjælp, der senere sparede mig for mange trængsler. Rejseforberedelser En vis viden om landet var nødvendig Hvor ligger Bangladesh? Jeg slog op i diverse leksika. Ikke et ord. Åbenbart et lorteland uden betydning. De første oplysninger var absolut ikke opmuntrende. 12 Folkekirkens Nødhjælp 12, 34, 50, 51, 54, 57, 114, 119, 131, 146 Evnesvages Vel 21, 33, 67, 72, 130
Værd at vide Hvor ligger Bangladesh? Landet ligger i Asien og grænser op til Indien og Burma. Det ligger kun lidt nord for Ækvator. Mod syd ligger det ud til den Bengalske Bugt. Fra grænsen til Indien er der kun ca. 30 40 km. til Himalay. Rovhugsten på skovene dér har bevirket, at endnu flere aflejringer «tilstopper» floderne Ganges og Brahmaputra i Bangladesh i regntiden og danner verdens største delta i Den Bengalske Bugt. Fra grænsen til den Bengalske Bugt er niveauforskellen på en strækning over mere end 600 km. ca. en meter. Floder, søer og damme dækker i regntiden næsten en tredjedel af landets areal; bl.a. har de fleste landsbyer en eller flere små lokale vandreservoirer. Langt de fleste af disse naturlige eller kunstige ferskvands-damme udnyttes intensivt til fiskeri; for mange fattige familier er det et nødvendigt supplement til landbruget. 13
Klima Klimaet er tropisk. Tre fjerdedele af nedbøren falder under sommer-monsunen fra juni til september, hvor de nordvestlige egne får op til 5000 mm nedbør, mens de sydøstlige får op til halvdelen. Til sammenligning er Danmarks årlige gennemsnitlige nedbør ca. 700 mm.. Sommermonsunen giver mulighed for et meget intensivt landbrug, men forårsager regelmæssigt alvorlige oversvømmelser. I vinterhalvåret er der derimod egentlig tørke mange steder, og kunstvanding er nødvendigt for landbruget. Under monsunen rammes kysten og det store delta af kraftige tropiske cykloner fra Den Bengalske Havbugt. De lavtliggende øer ved kysten oversvømmes, og havvandet presses op i floderne og forhindrer vandmasserne fra Himalays afløb mod havet. Derfor skånes det nordlige Bangladesh heller ikke for oversvømmelser. Både Brahmaputras og Ganges store afvandingsområder ligger også i monsunbæltet, og det betyder, at floderne samtidig skal transportere store vandmængder herfra. Resultatet er årligt tilbagevendende oversvømmelser af store dele af landet. Fx ligger Sylhetbassinet NØ for Dhaka for det meste under 5-7 m vand i sommermånederne. Som nævnt er denne årlige oversvømmelse en vigtig forudsætning for det uhyre intensive landbrug, men de voldsomme storme forårsager også ødelæggende naturkatastrofer. Bangladesh er ikke selv i stand til at regulere floderne. Dels vil opgaven kræve kapital og teknologi, som landet ikke råder over, dels har floderne deres afvandingsområder uden for landets kontrol, nemlig i Indien og Nepal. Lige siden uafhængigheden i 1971 har der været gjort forsøg på at opnå enighed med Indien om kontrol af vandstanden i Ganges og Brahmaputra, men uden held. Den politiske uenighed skyldes ikke mindst den indiske Farakkadæmning i delstaten West Bengal, som regulerer vandtilførslen til Kolkata (Calcutta) og dermed forhindrer tilsanding af havnen. Dæmningen har afledt en del af Ganges vand, som Bangladesh i den tørre tid ønsker at bruge til kunstvanding. 14 Dhaka 27, 52, 75, 80, 156
Værd at vide Tilbageblik på et pseudodemokratisk militærdiktatur Regering Indtil 1947 var landet en del af det engelske koloniherredømme. Efter englændernes tilbagetrækning blev Indien delt op i det hinduistiske Indien og det muslimske Pakistan. Bangladesh var det daværende Østpakistan, mens det, der i dag kendes som Pakistan, kaldtes Vestpakistan. Bangladesh blev uafhængigt i 1971 efter en blodig løsrivelseskrig. I 1975 blev socialismen opgivet som politisk fundament for staten. Landets præsident var myrdet. De offentlige udgifter blev derefter stadig reduceret og den vigtigste politiske magtfaktor blev koncentreret i militær og politi. Der er to store partier, der skiftes til at have regeringsmagten, henholdsvis Bangladesh National Party og Awami League. Partierne er ideologisk ikke langt fra hinanden, men er alligevel i voldsom opposition. Attentatforsøg mod politikere samt strejker er et ofte set fænomen. I august 2004 var der et granatangreb mod oppositionslederen. Det førte til, at 21 af oppositionspartiets medlemmer blev dræbt, og at lederen af partiet blev såret. I januar 2005 blev den tidligere finansminister dræbt i et andet granatangreb, og flere andre attentatforsøg har fundet sted. Politisk er landet ustabilt. Under løsrivelseskrigen var general Hessian Mohammad Ershad interneret i Vestpakistan. I 1982 overtog han magten ved et ublodigt militærkup. Ershads data: Hessian Mohammad Ershad, f. 1.2.1930, politiker og militærleder i Bangladesh, præsident 1983-90. Ershad indledte sin militære karriere i den pakistanske hær i 1952 og steg siden i graderne. I december 1983 antog han titel af præsident, og i 1986 blev han «valgt» for en femårig periode. Han styrede landet diktatorisk og indsatte sine tidligere officerskammerater på alle vigtige poster. I 1982 indledte general Ershad en «administrativ decentralisering», der pålagde landbrugerne enorme udgifter og skabte en alliance mellem bureaukratiet og den landlige overklasse om kontrollen med de offentlige ressourcer. 15
På husholdningsdansk skal dette oversættes til: Der blev nu fri adgang til at svindle med offentlige midler i alle led (også bistandshjælp) det var de riges metode til at blive rigere på en sultende og fattig befolknings bekostning». Uhæmmede privatiseringer, øgning af de uproduktive udgifter specielt til militær og politi i overflod, er en af flere forudsætninger for et diktaturs undertrykkelse af et sultende folk. ProduktionstiIvæksten forblev meget lav og landbrugsproduktionen faldt direkte. Det økonomiske resultat blev negativt: I 1990 måtte Ershad forlade præsidentposten som følge af en folkelig opstand, der var en følge af den megen korruption. Da man fratog Ershad hans plads i parlamentet, var han dermed uden for indflydelse. I 1991 blev Ershad udskiftet, man havde fået nok. Han var indtil april på fri fod mod kaution og skulle til at indtage sin plads i det nye parlament, men han blev idømt 10 års fængsel for besiddelse af ulovlige våben, og for at råde over rigdomme, der oversteg hans indkomst. Dommen var uventet og overraskende. Værd at vide: Befolkning Bangladesh er med sine 114.000 km 2 tre gange større end Danmark. Der lever dog 23 gange så mange mennesker. Befolkningstætheden svarer rundt regnet til, at hele den danske befolkning flyttede nord for Limfjorden, eller at Danmark havde 35 mio. indyggere. 160 mio. 1100 indbyggere pr. km 2 mod Danmarks 95 pr. km 2. Den gennemsnitlige levealder var i 1985 35 år. Dette katastrofalt lave tal skyldes den store børnedødelighed, fejlernæring og elendige sanitære forhold. Når man ser bort fra visse små by og østater, er Bangladesh verdens tættest befolkede land; mere end tre gange så meget som i det tætbefolkede naboland Indien. Befolkningen vokser med 2% om året (2006), og 33% af indbyggerne er børn under 14 år. Ud over hovedstaden Dacca er der kun få storbyer, og 80% af befolkningen bor på landet. 16 Levealder 74
Befolkningstilvækst og fattigdom på landet har ført til en stor indvandring til byerne; Daccas indbyggertal vokser kolossalt og skønnes i 2001 at være over 10 mio. Den voldsomme byvækst gælder også Chittagong (3,3 mio.), Khulna (1,3 mio.) og Rajshahi (679.000). Religioner Muslimerne udgør 87% af befolkningen, resten fordeles mellem hinduer, buddister og kristne. Bengali er hovedsprog, men engelsk er udbredt i byernes mellem-og overklasse. Værd at vide Erhverv Landbrug er det helt dominerende erhverv. Ikke mindre end 71% af landet er under plov, hvilket er en højere andel end i noget andet land i verden. Alligevel er det samlede dyrkede areal på 9,2 mio. ha kun tre gange så stort som Danmarks. Jorden er umådelig frugtbar; størstedelen er lerede flodaflejringer, som årligt oversvømmes og tilføres næringsstoffer fra flodvandet. Ca. 80 % af befolkningen har direkte eller indirekte deres udkomme fra landbrugssektoren. Landbruget er den vigtigste råvareleverandør til industrien, ligesom landbrugsvarer udgør en stor del af eksporten. Ris er langt den vigtigste afgrøde, hvorfor jeg senere illustrerer dyrkningsmetoden med billeder. Regeringen har uden større held tilskyndet til indførelse af nye højtydende kornsorter, der ved hjælp af kunstgødning og vanding kan øge høstudbyttet pr. hektar. Dette har ført til en betydelig stigning i både ris- og hvedeavl. Af de 7000 forskellige rissorter, der fandtes i Bangladesh før den såkaldte «grønne revolution» i årene 1960 80, dyrkes der i dag praktisk talt kun én. Argumentet var, at denne nye højtydende rissort (hybrid) ville løse alle problemer i fødevareforsyningen, men det eneste, der er opnået, er, at der et åbnet et nyt givende marked for kunstgødningsproducenter men med udelukkelse af de fattige bønder. 17
Den nye rissort er afhængig af kunstvanding og kunstgødning. I Indien har man også indført disse hybrider for flere andre plantearter, men primært for hvede, men blot med et endnu dårligere resultat, nemlig misvækst, da de nye sorter ikke er modstandsdygtige som de gamle sorter mod svampe og insektangreb. Der er kun begrænsede muligheder for at tage ny landbrugsjord under plov. Til gengæld kan produktionen udvides ved at høste flere gange om året; ca. 60% af agerarealet høstes to eller tre gange om året. Gennem 1990.erne blev landet som så ofte før ramt af oversvømmelser under sommermonsunen, flere gange med katastrofale følger. Landbrugsproduktionen vokser alligevel støt, og de fleste år er landet selvforsynende med ris. Selvom den samlede landbrugsproduktion siden 1980.erne er vokset med 29%, har befolkningen ikke af den grund fået nævneværdig bedre fødevareforsyning, da befolkningstallet er vokset næsten lige så meget. Den utilstrækkelige fødevareforsyning skyldes dog især den udbredte fattigdom, der ikke mindst hænger sammen med en meget skæv jord- og dermed indkomstfordeling. Dette problem bliver stadig større. I 1960 havde 24% af landbrugerne mindre end 0,4 ha jord; denne gruppe var i 1984 vokset til 40%. Til gengæld ejer de 5% af bønderne, som har mest, 26% af den samlede landbrugsjord, og gruppen af storbønder er i fremgang. Nogle u-lande blev dog midlertidigt i stand til at dække deres fødevareunderskud i Bangladesh skete det modsatte af mange grunde, på trods af den massive danske u-landsbistand, men det vender jeg tilbage til under kunstvanding og fiskedamme. Den vigtigste salgsafgrøde har været jute, der fortrinsvis dyrkedes i de nordlige og centrale dele af landet. Jutefibre er stærke og grove og brugtes til fx sække. Planten dyrkedes i den regnfulde monsunperiode og blev sået i de mest frugtbare flodaflejringer. Ca. halvdelen af jutehøsten eksporteredes som rå jute, mens resten forarbejdes i landet, en stor del med henblik på senere eksport. Nye moderne materialer har i stadigt stigende omfang afløst juten. Jutebranchen er meget afhængig af prisudviklingen på verdensmarkedet; de generelt faldende priser på kunstige fibre, som jute konkurrerer med, har betydet, at jutehandelen været hårdt ramt. Sukkerrør er den næstvigtigste salgsafgrøde. 18
Industri Jute- og tekstilbranchen var i mange år de vigtigste og udgjorde omkring en fjerdedel af den samlede industriproduktion. Tekstil- og beklædningsindustrien (bomuld og silke) står i dag (2006) for 75% af den samlede eksport. Skiftende regeringer har indført omfattende reguleringer inden for industri- og servicesektoren. På linje med andre lande i regionen påbegyndtes i 1990. erne en liberalisering og privatisering i håb om at øge væksten og tiltrække udenlandske investeringer. Dette har medført, at forskellige former for produktion er overført fra vestlige industrilande pga. de lave lønninger. Tekstilproduktionen er den dominerende. Værd at vide Lad os foretage en sammenligning mellem danske bønders situation under Stavnsbåndet Danmark: med situationen i Bangladesh i 1985. Stavnsbåndet kan betegnes som Herremandsvælde eller feudalvælde. 75 % af danske bønder kunne ikke læse og skrive indtil ca. 1825. (I 1985 var 75 % af bangaldeserne analfabeter.) 1. Kontrakter blev udfærdiget således, at bonden var retsløs herremanden afgjorde suverænt enhver tolkning af kontraktens bestemmelser. 2. Kontraktens udformning kunne være præget af herremandens grådighed, og af at bønderne ikke kunne læse og skrive. De vidste intet om, hvad de forpligtede til, når de satte deres fingeraftryk på papiret. Man kan udtrykke det som, at herremanden via gældsætning pacificerede bonden. 3. Terror blev anvendt på flere snedige måder, bonden skulle have et pas udfærdiget af herremanden, hvilket forhindrede ham i at rejse ud og søge andet arbejde. Derudover kunne bonden idømmes militærtjeneste, hvis han var for genstridig. 19
Bangladesh: Bønder måtte ofte låne til såsæd (den var ofte spist f. eks. i forbindelse med katastrofer) lånene var til ågerrente og formuleret således, at bondens afhængighed af storbonden eller pengeudlåneren var støt stigende fra at skulle være en hjælp, blev det en lænke. I stedet for træhest og andre terrormidler brugtes kriminelle bander. Terroren kunne bestå i mord, eller, at væbnede, lejede bander tvang familier bort fra deres jord ofte ved høsttid. Dette skete i de nye områder, der opstod efter oversvømmelseskatastroferne både inde i landet, hvor flodernes aflejringer havde efterladt frodig landbrugsjord, som derfor var eftertragtet, men også i kystområder, hvor saltvandet havde gjort jorden nærmest ufrugtbar. Disse bander opererede ofte i samarbejde med ordensmagten. Korruption, lovløshed retsløshed hører til dagens orden. Generelt blev Stavnsbåndet i Danmark «effektiviseret» ved at Herremanden var: Den lovgivende magt (støttet af den enevældige kongemagt) Den udøvende og den dømmende magt symboliseret ved Træhest - gabestok. 20 Stavnsbånd 104
Demokrati? Diktatur? Korruption og retsløshed er/var en del af kulturen 5 procent af befolkningen ejer således en fjerdedel af landbrugsjorden og dette er uden tvivl en af de vigtigste årsager til den lave produktivitet og de enorme afsavn, som landbefolkningen må lide. Enkelte farmere kan have gårde på tusindvis af hektarer. Den skæve jordfordeling betyder, at 60 millioner mennesker er jordløse eller ejer landbrug på under 0,2 hektarjord. Dette svarer ca. til størrelsen på en tennisbane. Her spiller befolkningseksplosionen og de specielle arveregler også ind. Et landbrug for en fattig bonde er ofte på størrelse med en tennisbane. Skal «tennisbanen», som ikke kan brødføde en familie deles ved arv til en familie med 6 sønner, bliver der ikke til megen karry i risen. Værd at vide Kunstvanding fiskedamme Kollektivisering andelsbevægelser reformperiode I lighed med mine bestræbelser på at skabe en aftenskole i LEV s skole i Lalmonirhat, har den danske ulandshjælp udover i et forsøg på at afhjælpe den herskende elendighed, haft det samme sekundære formål, nemlig at så de første spæde spirer til et gryende demokrati. Evnesvages Vel 12, 33, 67, 72, 130 21
Da den danske bonde blev selvstændig efter Stavnsbåndets ophævelse skete en eksplosionsagtig udvikling inden for dansk landbrug i løbet af få årtier, og det er vel denne udvikling, man fra dansk side har skelet til. Fra løsrivelsen og frem til militæret kuppede sig til magten, var en reformperiode. I håbet om at skaffe sig bedre kår dannedes flere former for kollektiver. Mest bemærkelsesværdigt var opretelse af ferskvands-kollektiver. Småbønder gik sammen og gravede bassiner til fiskene. Man opnåede derved flere fordele: 1. Den opgravede jord blev anvendt til diger som sikkerhed mod oversvømmelser. 2. I dammene opsamledes monsunregnens vand, det brugtes til overrisling i tørtiden. 3. Man fik tiltrængt tilskud fra fiskene i form af proteiner. MEN! Det lovløse militærdiktatur i Bangladesh spændte ben i det skjulte ved at beskytte de store farmeres (herremændenes) kriminelle handlinger. De kollektive foretagender, der ved et forgæves slid var oprettet blev efterhånden overtaget af forbrydere i korrupte folks skikkelser. I Danmark blev bonden drikfældig og doven af undertrykkelsen, og her er Jeppe på Bjerget et formidabelt godt eksempel. Men I Bangladesh drikker man ikke alkohol, så den tvungne fattigdom fik andre bivirkninger. Man opgav i de fleste tilfælde blev apatisk og egoistisk. Værd at vide Pengeudlånere - ågerkarle Men der var penge i det, for nogen Muhammed Yunus, som var startet som bankdirektør i 1976, var forarget over de grådige pengeudlånere og deres ågerrenter, han tog derfor kampen op på sin specielle måde. Yunus havde mødt en kvinde, der flettede bambusstole og som tjente 12 øre ved en dags arbejde, fordi hun lånte pengene til bambussen af en pengeudlåner. Han købte derefter de færdige stole til en pris, der lå nogle ører over materialeprisen. Med hjælp fra nogle studerende fandt Yunus 42 personer, som han lånte 180 kr. af egen lomme. 22
I 1980. erne begyndte Muhammed Yunus at låne penge ud til fattige kvinder i såkaldte mikrokreditprogrammer. (små lån uden sikkerhed) Kvinderne brugte pengene på geder, på såsæd, på symaskiner, på hvad som helst, der kunne skabe et overskud. De blev betalt tilbage, og det gav ham blod på tanden. De fattige betalte tilbage og lånte mere til nye aktiviteter. Yunus s principper har siden bredt sig til de fleste udviklingslande. For ideen om, at de fattige kan lave penge det eneste globalt forståelige symbol på velstand er jo fascinerende. Men den egentlige revolution i Yunus s opdagelse skal ikke aflæses i lange talkolonner. I virkeligheden mindede han jo bare Bangladesh s kvinder og resten af verden om det enkelte menneskes styrke. Hans tidligere kolleger på Vanderbilt universitetet ville næppe have anbefalet at låne 180 kr. til 42 af denne klodes fattigste i en landsby i det sydlige Bangladesh. 23
Da Yunus orienterede en bankdirektør i den lokale bank om projektet og foreslog, at lokalbanken skulle gøre noget lignende, morede denne sig, og syntes det var vældigt underholdende. Denne sagde: «De småbeløb kan jo ikke engang betale for alt det papir, der skal udfyldes». I 2005 29 år senere havde Yunus s Grameen Bank udlånt 30 mia. kr. til fem mio. fattige. 99 % af lånene bliver afdraget ugentlig i små rater. I 2006 fik Yunus Nobels Fredspris. 24