Muligheder og begrænsninger for udeskole i den danske grundskole Friluftskonference 9. juni 2011 Spejdercenter Sletten, Silkeborg Peter Bentsen Videncenter for Friluftsliv og Naturformidling Agenda Hvad er udeskole? Hvorfor udeskole? Hvordan udeskole? Anbefalinger & Handleanvisninger Spørgsmål & Kommentarer 1
2
Litteraturstudier Skoleundersøgelse N = 2083 Lærerundersøgelse N = 401 Case studier N = 4 Litteraturstudier Skoleundersøgelse N = 2083 Lærerundersøgelse N = 401 Case studier N = 4 3
4
5
Hvad er (karakteristisk for) udeskole? Omfang fx 1 dag/hver uge Obligatorisk Regelmæssigt Tværvidenskabelig tilgang Klasseværelseslærer(e) Nærmiljø Typisk indskolingen Cykling, gang, offentlig transport Hareskoven Where is the nature class? Rødkilde Skole i Vanløse 6
Litteraturstudier: Hvorfor udeskole? Kategorier & Dokumentation Sundhedsperspektivet Accelerometer Trivselsperspektivet Spørgeskemaer med elever og forældre Det sociale perspektiv Spørgeskemaer og observationer Læringsperspektivet Observationer, båndoptagelser og billeder Det økonomiske perspektiv Det politiske perspektiv Konklusioner Aktivitetsniveauet højere i uderummet Øget tilfredshed, trivsel og motivation med undervisning og dagene i uderummet Nye legekonstellationer i uderummet Komplekst og multifaktorelt, men... - Forskellige kompetencer - Forskellige sproglige kompetencer Forældrene betalte for tog og bus 2 lærere i stedet for 1 2 timer ekstra pr. lærer (transport) Billigt udviklingsprojekt. 70 skoler. Referencer Mygind (2005, 2007); Grønningsæter et al. (2007) Mygind (2005, 2009); Jacobsen (2005a) Mygind (2005) Herholdt (2005) Jacobsen (2005b) Mygind (2005) Mygind (2005) Natur -perspektivet Interview og tegninger Forståelse for naturfænomener naturbevidsthed udvikles ikke automatisk Andersen et al. (2005) Hvorfor udeskole? Udeskole som et supplement til traditionel klasseværelsesundervisning Udeskole indeholder et potentiale med henblik på at forbedre fremtidens skole Udeskole kan hjælpe med at realise de overordnede mål for den danske grundskole, specielt i forhold til sundhed, trivsel og motivation Tværvidenskabelige samarbejder mellem pædagogik og naturforvaltning indeholder et potentiale for fremtidige udvikling af udeskole 7
Odense Deklarationen 2005, s. 1 skoler bør opmuntres til, og støttes i at skabe mulighed for udeundervisning. institutioner for såvel børn som ældre bør inddrage byens grønne områder, herunder fokusere på friluftsliv og naturaktiviteter i deres hverdag, hvilket også omfatter oplevelser både i nærmiljøet, i skove og i større naturområder. Litteraturstudier Skoleundersøgelse N = 2083 Lærerundersøgelse N = 401 Case studier N = 4 8
Operationalisering Vi er i denne undersøgelse interesserede i alle undervisningsaktiviteter, der foregår - uden for skolens bygninger, og - regelmæssigt (hver eller hver anden uge), og - struktureret (tænkt ind i årsplanerne), og - over en vis periode (hel- eller halvårligt), og - med en vis varighed (minimum en halv dag), og - med et fagligt indhold (enkelt- eller tværfagligt) i samspil med indeundervisningen. 9
Meget begrænsende Noget begrænsende Lidt begrænsende Ikke begrænsende Ved ikke Lønudgifter til ekstra lærer Transportudgifter Udgifter til opkvalificering af personale Mangel på kendskab til udeskole Ufleksibelt skoleskema Stoftrængsel Afstand til "gode" grønne uderum Mangel på kvalificeret personale Transporttid Mangel på lærerinteresse Mangel på "gode" grønne uderum Elev-lærer-ratio Ekstra forberedelsestid Uvilje fra forvaltere/ejere Manglende forældre opbakning Sikkerhed Regler Mangel på elevinteresse Vejret 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Hvordan (praktiseres) udeskole? Udeskole praktiseres af 28 % af de svarende skoler 15 % planlægger at starte udeskole aktiviteter inden for 1-3 år Græsrodsbevægelse med støtte og fremdrift fra private og NGO organisationer. Udbredt omkring år 2000 Største barrierer er økonomiske. Sikkerhed ser ikke ud til at være en barriere Udeskole spiller en vigtig rolle i det danske skolesystem og (måske?) dansk naturforvaltning 10
Litteraturstudier Skoleundersøgelse N = 2083 Lærerundersøgelse N = 401 Case studier N = 4 11
Goodlad et al. s (1979) conceptual framework of curriculum domains Jordet s udeskole didaktik Why? use their bodies and senses working method communication, social interaction, experience, spontaneity, play, curiosity and fantasy learning activities in the real world in order to obtain personal and concrete experiences What? academic activities everyday life in school activating all the school subjects How? regular activities outside the classroom integrated training where activities out-of-doors and indoors are closely linked together Where? The pupils learn in an authentic context: that is, they learn about nature in nature, about society in the society and about the local environment in the local environment 12
Hvordan blev udeskole praktiseret 2007/2008? : One day or more a week. : Less than a day a week to half a day every other week. Hvordan blev udeskole praktiseret 2007/2008? 13
Indhold i udeskole 2007/2008 13% 7% 13% Transport to and from location Actual school-related work Eating Free time/recess Other 11% 56% Indhold i udeskole 2007/2008 14
Indhold i udeskole 2007/2008 From 'Common Objectives' The pupils' all-round personal development Natural science/technology Mathematics Biology Danish Physical education The natural world and scientific phenomena Visual arts History Interdisciplinary activities Movement and coordination Social skills All grade levels (rank) 98 (1 ) 95 (2) 62 (3) 60 (4) 59 (5) 56 (6) 45 (7) 44 (8) 44 (8) 44 (8) 39 (9) 37 (10) Hvor blev udeskole praktiseret 2007/2008? 15
Hvordan (praktiseres) udeskole? Udeskole lærere positionerer sig overvejende inden for den reformpædagogiske tradition Men de lægger også vægt på at udeskole skal være relateret til skolens mål, læreplanen og Fælles Mål Misforhold mellem udeskole teori og praksis: - regelmæssigt? - planlagt? - inddrage alle fag og klassetrin? - valg af steder og miljøer? Handleanvisninger for Forskere Landskabs- og naturforvaltere Pædagoger Skolelærere og Skoleledere Skoleelever Politikere Forældre Etc. 16
Anbefalinger for politikere Udendørspædagogik Den udbredte udeskole praksis kan benyttes i strategiske argumentationer og ved forhandling af ressourcer Udvikling af læreplaner og udeskoleplaner på forskellige niveauer Naturforvaltning Den udbredte udeskole praksis kan benyttes i strategiske argumentationer og ved forhandling af ressourcer Udvikling af strategier for udeskole og indkluder udeskole i eksisterende politikker, strategier og planer Refleksivt planarbejde Samarbejde Anbefalinger for praksis Udendørspædagogik Suppler traditionel skole med udeskole Skab bedre argumentation, dokumentation og evaluering Udeskole kurser for nuværende og kommende lærere Naturforvaltning Skab støttepunkter og strukturer for udeskole Fokuser på afstand, adgang og ruter Fokuser på multifunktionalitet i stedet for specialiseret brug Skab flere vilde/naturlige områder tæt på skoler Refleksivt planarbejde Samarbejde 17
Litteraturstudier Skoleundersøgelse N = 2083 Lærerundersøgelse N = 401 Case studier N = 4 18
19
Referencer Mygind, Erik (2007): A comparison between children s physical activity levels at school and learning in an outdoor environment. JAEOL, 7(2), 161-176. Mygind, Erik (2009): A comparison of children s statements about social relations and teaching while being taught in the classroom and in an outdoor environment. JAEOL, 9(2), 151-169. Bentsen, P., Mygind, E. & Randrup, T.B. (2009): Towards an understanding of udeskole: education outside the classroom in a Danish context. Education 3-13, 37 (1), p. 29-44. Bentsen, P., Jensen, F.S., Mygind. E. & Randrup, T.B. (2010). The extent and dissemination of udeskole in Danish schools. Urban Forestry & Urban Greening, 9. Bentsen, P. & Jensen, F.S. (2011). The nature of udeskole: theory and practice in Danish schools. Scandinavian Journal of Educational Research [in review]. Bentsen, P., Schipperijn, J. & Jensen, F.S. (2011). Green space as classroom: outdoor teachers use, preferences and ecostrategies. Landscape Research [in review]. 20
Spørgsmål & kommentarer? E-mail: pbe@life.ku.dk 21