B Błrnehaven Nyvang aftale 2009 2010 23.10.2008 1
1. Form l med aftalen: Randers Byr d har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indg s aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede m l med aftalestyringen er effektiv service med hłj kvalitet til borgerne, mere udvikling, r derum til de kommunale ledere og medarbejdere samt bedre muligheder for det kommende byr d til at styre kommunen. Aftalen har desuden til form l at skabe sammenh ng mellem byr dets politik og de udfłrende enheders faktiske handlinger, koble den łkonomiske styring med de politiske m l og dermed łge mulighederne for strategisk planl gning. Hensigten er ligeledes at skabe klarhed for ledere og medarbejdere over, hvilke m l de skal forfłlge, og inden for hvilken ramme dette skal foreg. Aftalen indg s indenfor rammerne af lovgivningen, byr dets visioner og politikker samt aftaleenhedens budget. Denne aftale g lder i en 2- rig periode og tr der i kraft 1. januar 2009. Aftalen er indg et mellem Błrnehaven Nyvang og Randers Byr d. 2. Politiske visioner, m l og krav: Lovgrundlag Daginstitutionerne drives i henhold til Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til błrn og unge (dagtilbudsloven). Politiske visioner m.v. Aftalerne og den enkelte daginstitutions udviklingsm l er udarbejdet inden for rammerne og visionerne af den overordnede błrn og unge politik. I den overordnede błrn og unge politik optr der fłlgende temaer, der danner baggrund for arbejdet med błrn og unge i Randers Kommune. relationer, l ring og uddannelse, sundhed, kost og motion, błrn og unge med s rlige behov. I forl ngelse af den overordnede błrn og ungepolitik er pr ciseret 8 temaer med reference til daginstitutionsomr det. Den enkelte daginstitution v lger sig ind p et af de 8 temaer, der er omdrejningspunktet for aftalen og valget af udviklingsm l. Temaerne er: kost og bev gelse, natur og bev gelse, błrn og IT, sprog og l ring, musik, teater & kreative udtryksformer, Medbestemmelse og demokrati, Ressource og relationsorienteret p dagogik, Udsatte błrn inklusion. 2
Denne aftale er udarbejdet inden for temaet Sprog og l 3. Pr sentation af daginstitutionen ring. Błrn Błrnehaven Nyvang ligger i den nordlige del af Randers by. Błrnehaven har til huse i lokaler ejet af boligselskabet af 1940. Błrnehaven er i samme bygning som 3 andre institutioner. Błrneg rden Nyvang, Vuggestuen Nyvang og Błrnehaven Tagrenden Błrnehaven er normeret til 42 błrn, som er fordelt p ret svinge mellem 38 46 błrn. 3 spisegrupper. Błrnetallet kan igennem Der er ca. 20 25 % tosprogede błrn fra forskellige nationaliteter. Disse błrn deltager alle i vores sproggruppe. Organisering Huset fungerer som 1 hus, hvor alle błrn kan f rdes over det hele. Błrnene er opdelt i 3 spisegrupper. Disse grupper er fleksible og dannes ud fra sociogrammer, som vi laver ca. 2 gange rligt. Vi er et hus af ldre dato med mange sm rum. Rummene er temaopdelt og giver derfor błrnene forskellige legemuligheder, f.eks. puderum, kłkkenkrog, it-rum, lego-rum, dukke-hjłrne o.s.v. Vores legeplads har en rimelig stłrrelse med forskellig beplantning, terr n, sandkasse, bold omr de, gynger, klatremuligheder og cykler. Personale 2 p dagogmedhj lpere p 37 timer hver. 2 p dagoger p 37 timer hver. 1 souschef p 37 timer. 1 institutionsleder p 37 timer. Rengłringsassistent ansat i servicejob p 26 timer. PT er der tilknyttet 2 specialp dagoger til stłtte af i alt 3 błrn. Studerende fra VIA University College Randers. Vi v gter hłjt at have ansatte af begge kłn. P dagogisk/ faglig profil Vi v gter hłjt, at błrnene har trygge rammer, og at der er en god atmosf re i huset. Vi er et meget fleksibelt hus, der laver ture og aktiviteter ud fra błrnenes behov. Błrnene har en stor grad af medbestemmelse og indflydelse. Vores p dagogiske fundament bygger p en p dagogisk viden best ende af flere p dagogiske teorier. Vores p dagogiske praksis tager udgangspunkt i den aktuelle błrnegruppe, vi arbejder ud fra l replaner og en grundl ggende anerkendende holdning. Vi har stor fokus p, at błrn l rer forskelligt. For nogle błrn er det nok med en mundtlig besked, andre l rer med kroppen, ved bev gelse og at have tingene i h nderne. Andre er meget vision re og profiterer meget af billeder og illustrationer. Alle situationer er l resituationer, og błrn l rer af alt, is r det de selv deltager i. 3
Vi deler vores r op i temaer, hvor vi hver m ned har fokus p forskellige emner, dette har i 2008 f.eks. v ret: regnbuen, dens sjette sans, vulivupti hoppet, den gode historie og de nordiske guder. Gennem disse temaer kommer vi rundt om alle aspekter i l replanen. Nogle temaer s tter fokus p enkelte omr der, mens andre indeholder mange. Vi l gger stor v gt p at tage udgangspunkt i det enkelte barn, se det hvor det er og udfordre til at l re nyt og udvikle sig. Derfor vil hvert tema ogs indeholde mange forskellige aktiviteter p flere niveauer. Emnet Regnbuen gav błrnene en grundl ggende viden om farver, og vi lagde stor v gt p det stetiske udtryk. Hver uge havde sin egen farve og indeholdte kreative aktiviteter s vel som sang og musik. Błrnehaven blev pyntet i farveskalaer, og for ldrene blev inddraget ved at give błrnene tłj p, der matchede. I den sjette sans satte vi fokus p sanserne, vi smagte, lugtede, rłrte og s. Vi havde h nderne i jorden for at plante krydderurter, som b de duftede men ogs gav smag til mad over b let. Vi spiste med bind for łjnene, lagde v gt p lyde, herigennem stłj og hvad det głr ved os, og vi m rkede fłlelser med vores h nder, hvordan fłles rłd osv. Vulivupti hoppet var en m ned med bev gelse, hvor vi hoppede, lłb, kravlede og dansede. Der blev lavet forhindringsbaner, og błrnene blev opm rksomme p, at de kunne forskellige ting. De hjalp hinanden, tog hensyn og satte ord p n r tingene blev sv re. Den gode historie lagde v gt p fort llingen. Hvert barn havde en bamse med hjem og fortalte om deres oplevelser. Der blev sat fokus p sprog, rim og remser. Vi satte ord p handlinger og fłlelser. Et tilbagevendende tema er vores kulturm ned, som denne gang var om de nordiske guder. Det handler om det gode og det onde, en fantasifuld historie, hvor kommer torden fra, hvad troede vi p i gamle dage? Vi arbejde med kreative udtryksformer, krop og bev gelse. Vi arbejder ud fra m nedsplaner og bestr ber os p en stor grad af for ldreinddragelse. M nedsplanen indeholder altid en beskrivelse af m nedens tema samt vores p dagogiske overvejelser og en overskuelig oversigt over vores planlagte aktiviteter. Vi l gger ogs stor v gt p sociale relationer, vi v gter venskaber og gode legerelationer hłjt. Dette głr vi bl.a. ved, at barnet er sammen med sin bedste ven p ture, n r vi spiser og er i grupper. Vi stłtter, n r relationen g r galt og er en hj lpende h nd i konfliktlłsning. Vi kortl gger błrnenes relationer gennem sociogrammer. Vi er et hus, der undrer os meget. Vi har f f lles regler men f lles grundl ggende v rdier. Vi bruger os selv som et v rktłj og er n rv rende voksne, der tłr vise błrnene, hvem vi er. Det er vores opgave at stłtte, lede og udfordre błrns l ring. 4
4. Sprog og l ring gruppe 5 M l M let er at udvikle błrnenes mange sprog, s ledes de forst r og anvender et nuanceret tale- og kropssprog blandt andet ved at benytte mangfoldige udtryk i et sprogstimulerende l ringsmiljł. M let er ligeledes gennem sprogarbejde at styrke błrnenes evner til at indg relationer. i gode sociale Sigtet med m let er at give błrnene mulighed for at udvikle deres sprog gennem aktiviteter i hverdagen, hvor de udfordres til sproglig kreativitet ved eksempelvis at udtrykke sig p mange forskellige m der ved hj lp af kommunikationsmidler. Ligesom sigtet er at stłtte og udvikle błrns interesse og nysgerrighed i forhold til tegn, begreber, mimik, kropssprog og udtryksformer. Baggrund Sprog og kommunikation er allerede fra fłdslen en naturlig del af livet og det er en foruds tning for błrnenes videre udvikling ved at kunne udtrykke sig og kommunikere med andre. Der findes mange forskellige sprog, de spiller alle en rolle i błrnenes udviklingsproces og skal derfor have opm rksomhed. Sproglige f rdigheder giver błrnene mange muligheder for at tilegne sig ny viden og erfaringer. Ligesom sproget ofte kan v re en foruds tning for frugtbare lłsninger af problemer og konflikter, idet relationerne og f llesskabet afh nger af błrnenes evner til at sige fra og til, samt om błrnene har de sproglige foruds tninger for at udtrykke, hvad de mener og derved blive forst et af de andre błrn og voksne. Błrnene skal kunne opfange andres sociale informationer og have overblik over legesituationer, ligesom de skal v re i stand til at vise non verbale fłlelser og udveksle dem med andre błrn. I relation til at forberede błrnene til overgangen mellem błrnehave og skole er det vigtigt at tr ne dialogen, s ledes błrnene i f llesskab kan tale, lytte, stille spłrgsm l og give svar. Błrnene skal ligeledes v re i stand til gennem sproget at argumentere og indg i demokratiske l reprocesser inden deres skolestart. Initiativer Sproggrupper Nogle af daginstitutionerne har etableret sproggrupper, hvor 3-4 błrn sammen med en p dagog arbejder intensivt med udvikling af błrnenes sprog ved eksempelvis spil, mundmotorik, rim & remser, hłjtl sning, leg med ord og sange med fagter. Sproggrupperne er medvirkende til at udvikle og stłtte błrnenes sproglige f rdigheder i en periode, s ledes de i leg og i f llesskabet med j vnaldrende i hłjere grad har de sproglige foruds tninger for at udtrykke sig. 5
Fort llinger og opl sning Nogle af daginstitutionerne vil arbejde med hłjt l sning og fort llinger eksempelvis i forbindelse med samling eller ved etablering af fort ller/stille rum. N r der l ses hłjt for błrnene, er det vigtigt at der skabes et s rligt rum af samv r og fordybelse. Błrnene l rer, at der er andre pr misser, n r der l ses hłjt. De bliver bedre til at sidde stille og lytte. I arbejdet med fort llinger er błrnene selv med at skabe fort llingen, det kan eksempelvis ske ved, at starten af fort llingen s ttes i gang og błrnene digter videre. Błrnenes fantasi og kreativitet udfordres, og de bliver gode til at fort lle og vente p hinanden. Kreative udtryksformer teater og musik Nogle af daginstitutionerne vil arbejde med kreative udtryksformer i denne sammenh ng teater og musik. Arbejdet med teater kan v re som rlige begivenheder, som slutter af med en forestilling, eller det kan v re i form af et kombineret teater- og fort llerrum, hvor błrnene arbejder med fort llinger, dukketeater, udkl dning m.v. Rummet eller rammen kan blive kilden til fantasi, kreativitet, kropssprog og motivation for błrnene til at skabe historier og anvende mange forskellige udtryksformer. Arbejdet med musik kan v re i samarbejde med musikp dagoger, og det kan v re ved fastlagte aktiviteter med sang, musik og bev gelse. Błrnene l rer og udvikler via musikken rytme i b de kroppen og sproget, samt de bliver mere bevidste om deres kropssprog og l rer at anvende kroppen som et kommunikationsmiddel. Aktiviteter ved samling Daginstitutionerne vil mere bevidst og struktureret arbejde med fastlagte sprogrelaterede aktiviteter i forbindelse med samling. Til at understłtte aktiviteterne anvendes der ofte inspirationskasser ellerposer, der kan indeholde forskellige ting som sprogkort, dyr, ting fra stranden eller det kan v re pinde, som błrnene har fundet i skoven. Inspirationskasserne giver anledning til, at der tales om mange forskellige begreber, situationer og emner. Det kan eksempelvis v re pindene fra skoven, som er en lejlighed til at tale om lange contra korte pinde og tykke contra tynde pinde. En anden sprogrelateret aktivitet kan v re en bamse, der er med p besłg hjemme hos barnet, der efterfłlgende fort ller om, hvad de sammen har oplevet. Ligesom der kan arbejdes med at visualisere sproget ved at h nge billeder af forskellige figurer, begreber, tal, bogstaver m.fl. op, hvor błrnene młdes til samling. Błrnene kan ved hj lp af billederne l re nye ord, udtryk og de kan łve sig p tal og bogstaver. De fastlagte aktiviteter omkring samling skal v re med til at łge fokus p błrnenes sproglige udvikling. Kropssprog I forbindelse med kropssprog vil daginstitutionerne arbejde med at s tte ord p błrnenes handlinger, s ledes błrnene i hłjere grad bliver bevidste om, hvordan deres handlinger opfattes og fortolkes af andre. Det kan eksempelvis v re, at hvis et barn roser og tager om et andet barn, s bliver barnet af personalet stłttet i at v re god til at drage omsorg og trłste de andre błrn. Arbejdet med at s tte ord p błrnenes handlinger skulle gerne resultere i, at błrnene bliver med bevidste om, hvordan de bruger deres kropssprog, og hvordan de andre błrn reagerer p ordvalg og handlinger. 6
Succeskriterier Błrnene er gode til at opbygge s tninger. Błrnene er gode til at koncentrere sig. Błrnene kan st frem og fort lle. Błrnene kan bruge sproget og udtrykke fantasi. Błrnene kan h ndtere forskellige begreber. Błrnene har et nuanceret ordforr d. Błrnene l rer at forst og respektere andres fłlelser. Błrnene kan opfange de andre błrns signaler. Błrnene kan samarbejde og forhandle. 7
5. Evaluering Der vil blive fortaget en evaluering af aftalen i august 2010. M lene vil blive evalueret i forhold til nedenst ende spłrgsm l: Hvilke tegn ser I p, at m lene er opfyldt? Hvordan oplever I sammenh ngen mellem resultater, initiativer og succeskriterier? Hvad har I l rt af de initiativer, I har iv rksat? Hvilke behov er der for at videreudvikle indsatsen? Hvilke overvejelser har udviklingsarbejdet givet anledning til? Tidshorisont for 2- rige aftaler: tr Aftale der i kraft Dialogmłde Slutevaluering Ny aftale tr der i kraft 1. Januar 2009 2010 1. august 2010 1. Januar 2011 8
6. konomi 1000 kr./2008- priser Overfłrselsberettigede Ikke-overfłrselsberettigede Alt i alt Udgifter Indt gter Netto Udgifter Indt gter Netto Netto Lłnsum samt 1.529 1.529 381 381 1.910 lłnrefusioner Driftsudgifter i łvrigt 122 122 383 383 505 Indt gter 0 0 0 I alt 1.651 0 1.651 764 0 764 2.415 Tabellen viser budgettet opdelt i overfłrselsberettigede udgifter/indt gter og ikkeoverfłrselsberettigede udgifter/indt gter. Lłnsum samt lłnrefusioner er overfłrselsberettiget i henhold til regler vedr. lłnsumsstyring (budget 2008). 7. Gensidige aftaleforhold Byr det har fortsat det juridiske og bevillingsm ssige ansvar. Byr det kan derfor til enhver tid tilbagekalde eller ndre i aftalen i kraft af det almindelige over/underordnelsesforhold. 9