Hvad påvirker sagstal?

Relaterede dokumenter
! " # $! " # $% &!! & % ' &'! %! &!! & ( $ ( & $!! & $ ' $ % $ & & & )! & & $ ' (&! & $ &!! ' ' $ & ( $ $ %!$& (!! & & & %!& $ & * % ) +, - % $ $!

Sagstal i kommunale forvaltninger. Undersøgelse af socialrådgivernes sagstal i kommunale forvaltninger 2009

Sagstal i kommunale forvaltninger. Undersøgelse af socialrådgivernes sagstal i kommunale forvaltninger 2011

Dansk Socialrådgiverforenings vejledende sagstal 2015

Dansk Socialrådgiverforenings vejledende sagstal 2015

Sagstal i kommunale forvaltninger. Undersøgelse af socialrådgivernes sagstal i kommunale forvaltninger 2013

Oversigt over antal sager pr. sagsbehandler i Velfærd, Familie, Unge og Uddannelse

Dansk Socialrådgiverforenings vejledende sagstal 2016

Oversigt over antal sager pr. sagsbehandler i Velfærd, Jobcenter

Notat socialomra det Fanø Kommune

Ønskeforslag - Beløb angivet i kr.

Individuel udviklingssamtale Fokus på livsfaser

Velkommen til den nye socialrådgiver i kommunen

Status til Social- og Sundhedsudvalget på tiltag i Familierådgivningen, Afsnit for børn.

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ FOREBYG SEKSUEL CHIKANE

Trivselsundersøgelse/APV 2013

Selvevaluering. Selvevalueringen er et led i Task Forcens screening og analyse af kommunens organisering og sagsbehandling på børne- og ungeområdet.

Ny på job - Hvordan tager man godt imod nyuddannede psykologer

Fælles personalepolitik om kompetenceudvikling

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ FOREBYG SEKSUEL CHIKANE

Stærkere fællesskaber gennem øget samarbejde mellem AMIR og TR i strategiske processer. Oplæg ved DFLs konference for tillidsvalgte 4. november 2014.

Undersøgelse af sagstal på børnehandicapområdet blandt socialrådgivere og socialrådgiverledere

Københavns Kommune gennemfører hvert andet år en fælles trivselsundersøgelse på alle arbejdspladser i kommunen.

Arbejdstilsynets afgørelser vedrørende psykisk arbejdsmiljø

SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN

Arbejdsmiljø- og sundhedspolitik

Status til Social- og Sundhedsudvalget på tiltag i Familierådgivningen, Afsnit for børn.

Undersøgelse af sagstal på børne-familieområdet blandt socialrådgivere og socialrådgiverledere

Fakta om kommunikation og konflikthåndtering

Ansættelse & velkomst

STRESS. Stresspolitik for Børne- og Ungdomsforvaltningen

Tak for din henvendelse af 5. februar 2018, hvor du stiller følgende spørgsmål til forvaltningen:

RMU-seminar Erfaringer med udarbejdelse af handleplaner ift. 2 AT-påbud, Regionshospitalet Hammel Neurocenter

Bilag 5: Afgørelse om at forebygge vold og trusler om vold på Handicapcentret for børn, Århus Kommune. Udkast

Trivselsundersøgelse

APV: Det psykiske arbejdsmiljø

Opsamlingsark til gruppearbejde Trivselsspillet

Nyvalgt tillidsrepræsentant. April Velkommen tillidsrepræsentant

Notat Dato 19. april 2012 EHP ESDH-sag: Side 1 af 9. Undersøgelse af Dansk Socialrådgiverforenings arbejdsmiljørepræsentanter 2012

Status på arbejdet med rekruttering og fastholdelse af medarbejdere på de skærmede enheder på handicapområdet

Dialog og konflikt i borgerkontakten

Arbejdstilsynet. Tilgang og metode til psykisk arbejdsmiljø

Arbejdsmiljørepræsentanternes vilkår i FTF-organisationerne

FOKUS PÅ ARBEJDSMILJØ Randers Ungdomsskole. Dialogredskab til ansatte i Randers Ungdomsskole

Oplæg til indsatser til nedbringelse af sygefravær i Odder Kommune

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed

Trivselsundersøgelsen

Arbejdsmiljøstrategi

Forord. Udarbejdet: Maj Side 1

Retningslinjer for en samlet indsats for at identificere, forebygge og håndtere vold, mobning og chikane.

GOD LEDELSE. TILLID, DIALOG OG ARBEJDSGLÆDE skal være de bærende elementer

Styrke socialt udsattes sundhed! Hvordan kan sundhedsfaglige medarbejdere integreres i tilbud til udsatte borgere. v/ Ole Pass

UDKAST. Strategi for arbejdsstyrkeplanlægning. Regionshuset Viborg

SOCIALRÅDGIVERNES PSYKISKE ARBEJDSMILJØ

FOKUS PÅ ARBEJDSMILJØ Randers Ungdomsskole. Dialogredskab til ansatte i Randers Ungdomsskole

Sammenfatning af Aftagerundersøgelse 2015 Socialrådgiveruddannelsen i Odense, UCL

FORBUND. Stå stærkt som AMR. Efter FOAs faglige AMR-uddannelse tilbyder FOA dig en samarbejdsaftale

DIAmanten. God ledelse i Solrød Kommune

Vold mod socialrådgivere i Danmark

1. august Sagsnr Notat om tillidsdagsordenen og arbejdsfællesskaber. Dokumentnr

AMR/FTR temadag. AMR/FTR Temadag d. 3. februar

VÆRKTØJ 5 SKABELON TIL IMPLEMENTERINGSPLAN

Evaluering af kompetenceudvikling med Styrket Borgerkontakt

Psykisk arbejdsmiljø

Kommunerne i region Sjælland Vejledning og Kvalitets Indikator. Organisation, ledelse og personale det generelle tilsyn

Handleplan vedr. vold, mobning, chikane m.m.

Mål: 5 færre ledige stillinger og opgaveløsning på tværs

STRATEGI FOR DE ADMINISTRATIVE OMRÅDER. Del af Aalborg Universitets strategi

VIDEN FOR VERDEN VORES ORGANISATION / INDSATS 12.1 STRATEGI FOR DET ADMINISTRATIVE OMRÅDE

Arbejdsmiljø og faglighed v. Tine Maj Holm

ARBEJDSFASTHOLDELSE JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR

Vejledning til implementering af styringsgrundlaget

Undersøgelse af socialrådgiveres sagstal på beskæftigelsesområdet i kommunerne

Introduktionsordning for nye socialrådgivere i kommunerne

TRIO. en daglig aktionsstyrke for opgaveløsning og trivsel AMR

Vold, mobning og chikane

Generelt tilsyn

Overordnet voldspolitik for Lemvig Kommune

Spørgeguide for religiøse institutioner og foreninger

Antal besvarelser: 105 Områderapport Svarprocent: 51% Randers Ungdomsskole TRIVSELSMÅLING FOR MEDARBEJDERE 2016

uddannelse2001 Kurser for tillidsvalgte Overbygningskurser

15. MAJ Eksterne undervisere. Retningslinjer for inklusion af eksterne undervisere

Det strategiske rum for ledere og TR Perspektiver og udfordringer for MED-skabelse

Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er:

VELKOMMEN. til temadag om ARBEJDSMILJØ

Giv arbejdstiden et serviceeftersyn! et værktøj til TR og leder i MED/SU

Randers Kommune Laksetorvet Randers C

Værktøj til selvanalyse af visitationsproce s- sen på det specialiserede socialområde for børn og for voksne

DS undersøgelse Sociale investeringers effekt og udbredelse

Rollebeskrivelser i borgervisitationen

KOMMUNALT ANSATTE PSYKOLOGERS ARBEJDSVILKÅR. Fastholdelse, udvikling og ændringer Guide til dialogmøder på arbejdspladsen

Kerneopgaven og det psykiske arbejdsmiljø at få besøg af arbejdstilsynet. konference marts 2015 Nyborg Strand

Organisatorisk robusthed SL TR-møde 31. januar 2017

Ansøgningsskema til godkendelse af eksisterende sociale tilbud

RESSOURCE KONSULENTER

Temperaturmåling på beskæftigelsesområdet

Afrapporteringsskabelon til styregruppe på baggrund af visionsseminar

HR-Centret Analyseramme til afklaring og prioritering af lokale HR-indsatser

PIXI ANALYSE AF KØRETIDER I HJEMMEPLEJEN

Herlev Hospital. Dansk Institut for Medicinsk Simulation (DIMS)

Transkript:

Hvad påvirker sagstal? inspiration til dialog om faktorer der påvirker sagstal Denne oversigt opridser en række faktorer, som har indflydelse på, hvor mange sager en socialrådgiver kan have ansvar for. Oversigten kan bruges til at skabe dialog og debat om arbejdstilrettelæggelse, arbejdsvilkår, arbejdsmiljø og sagstal. Hensigten er at få øje på arbejdspladsens handlemuligheder. De forskellige faktorer er knyttet til sagen, til sagsbehandleren og til muligheden for socialfaglig opbakning og administrativ støtte i sagsbehandlingen. Faktorerne kan også være knyttet til arbejdspladsens organisering i øvrigt og til den virkelighed, som ind i mellem vælter al planlægning. Endelig er der faktorer, der hører hjemme i arbejdspladsens omverden. De enkelte faktorer kan have forskellig vægt afhængig af fagområde, arbejdsplads og den enkelte socialrådgiver. Rækkefølgen i faktorerne er derfor ikke udtryk for en særlig prioritering eller vægtning, og listen er ikke udtømmende. Dansk Socialrådgiverforenings vejledende sagstal kan ses på foreningens hjemmeside socialrdg.dk/sagstal. Her kan man også se de uddybninger og forklaringer, der hører til hvert sagsområde. Kommentarer og forslag til oversigten kan sendes til ehp@socialrdg.dk. Sådan kommer I i gang med dialogen Prioritér 1-3 af de vigtigste faktorer under hver af overskrifterne A-G. Hvilke faktorer er især karakteristiske og betydningsfulde på jeres arbejdsplads? (kan laves som først en individuel vurdering og dernæst i grupper). Tal med hinanden og ledelsen om, hvilke faktorer der kan og skal forandres for at få skabt en arbejdsplads, der har et passende antal sager, har gode vilkår for arbejdet og derigennem kan opnå en god kvalitet i sagsbehandlingen. Dansk Socialrådgiverforening, november 2013

Dansk Socialrådgiverforening, Hvad påvirker sagstal? 2013 Side 2 A. FAKTORER KNYTTET TIL SAGENS KOMPLEKSITET 1 Borgeren har mange problemer Borgeren har ét problem 2 Borgeren har store problemer Borgeren har små problemer 3 Mange henvendelser i sagen Få henvendelser i sagen 4 Få handlemuligheder i sagen Mange handlemuligheder i sagen 5 Borgeren har behov for mange foranstaltninger Borgeren har behov for få foranstaltninger 6 Ingen/få foranstaltningsmuligheder for borgeren Foranstaltningsmuligheder for borgeren eksisterer 7 Foranstaltningerne er vanskelige at iværksætte Foranstaltningerne er enkle at iværksætte 8 Kommunens økonomiske muligheder er dårlig Kommunens økonomiske muligheder er god 9 Mange administrative opgaver for sagsbehandleren Få administrative opgaver for sagsbehandleren 10 Lav grad af selvstændig beslutningskompetence Høj grad af selvstændig beslutningskompetence 11 Borgeren er vanskelig at kommunikere med Borgeren er nem at kommunikere med 12 Borgeren har brug for tolkebistand Borgeren har ikke brug for tolkebistand 13 Mange koordinerende opgaver Få koordinerende opgaver 14 Mange (tværfaglige) samarbejdspartnere i sagen Få (tværfaglige samarbejdspartnere) i sagen 15 Sagen er i sin startfase Sagen er i opfølgningsfasen 16 Fejl i tidligere sagsbehandling Ingen fejl i tidligere sagsbehandling

Dansk Socialrådgiverforening, Hvad påvirker sagstal? 2013 Side 3 B. FAKTORER KNYTTET TIL SAGSBEHANDLERENS SAGSPORTEFØLJE & 0PGAVESAMMENSÆTNING 1 Mange forskellige sagsområder (generalist) Ét sagsområde eller sagsstype (specialist) 2 Mange forskellige målgrupper (generalist) Én målgruppe (specialist) 3 Ufleksibelt sagsfordelingssystem Ledelsesbeslutning om, at sagsbehandlingen skal 4 have høj kvalitet (12-tal) Fleksibelt sagsfordelingssystem, der tager hensyn til sagsbehandlerens kompetence og muligheder Ledelsesbeslutning om at sagsbehandlingen skal have middel kvalitet (7-tal) 5 Er deltidsansat Er fuldtidsansat 6 Deltager i efter-videreuddannelse Deltager ikke i efter-videreuddannelse 7 Deltager i projekt- eller udviklingsopgaver Deltager ikke i projekt- eller udviklingsopgaver 8 Har et tillidshverv, f.eks. valgt som tillidsrepræsentant Er ikke tillidsvalgt 9 Mange eller lange interne møder Få eller korte interne møder 10 Interne møder er ineffektive og opleves som tidsspilde Interne møder er effektive og nyttige 11 Meget transporttid Ingen/lidt transporttid

Dansk Socialrådgiverforening, Hvad påvirker sagstal? 2013 Side 4 C. FAKTORER KNYTTET TIL SAGSBEHANDLEREN SOM PERSON 1 Nyuddannet sagsbehandler Erfaren sagsbehandler 2 Nyansat sagsbehandler Sagsbehandler med lang anciennitet 3 Mangler kompetenceudvikling og efteruddannelse Deltaget i kompetenceudvikling og efteruddannelse D. FAKTORER KNYTTET TIL STØTTE OG SPARRING 1 Ringe mulighed for ledelsesmæssig opbakning God mulighed for ledelsesmæssig opbakning 2 Ringe mulighed for faglig konsulentbistand God mulighed for faglig konsulentbistand 3 Ringe mulighed for kollegial sparring og støtte God mulighed for kollegial sparring og støtte 4 Ingen ekstern supervision Ekstern supervision 5 Ingen administrativ bistand/sekretærbistand God administrativ bistand/sekretærbistand 6 Mangelfuld introduktion af nyansatte Grundig introduktion af nyansatte 7 Ingen mentorordning for nyuddannede Mentorordning for nyuddannede 8 Efteruddannelses- og læringsmuligheder er ringe Efteruddannelses- og læringsmuligheder er gode 9 Manglende mulighed for at implementere viden Gode muligheder for at implementere ny viden

Dansk Socialrådgiverforening, Hvad påvirker sagstal? 2013 Side 5 E. FAKTORER KNYTTET TIL STRUKTURER OG SYSTEMER 1 Grundbemandingen af urealistisk lav i forhold til behovet Grundbemandingen er passende og medregner uforudsete begivenheder 2 Arbejdspladsen er lille og har få støttesystemer Arbejdspladsen er stor og har mange støttesystemer 3 Manglende udviklingsprojekter om sagsbehandlingen Udviklingsprojekter om sagsbehandlingen 4 Telefoner er åbne hele dagen Der er begrænset telefonåbent 5 Manglende mødelokaler og samtalerum Der er mødelokaler og samtalerum til rådighed 6 Dårlig fungerende it-systemer Godt fungerende it-systemer 7 Beslutningskompetencer er uklare Beslutningskompetencerne er klare 8 Dårlige/uklare visitationssystemer Gode/klare visitationssystemer 9 Ingen eller ringe procedurebeskrivelser Klare procedurebeskrivelser 10 Ingen automatiske erindringssystemer Automatiske erindringssystemer 11 Dårligt fungerende informationssystemer Velfungerende informationssystemer 12 Ingen emailpolitik God emailpolitik 13 Arbejdsmiljøet opleves som dårligt Arbejdsmiljøet opleves som godt

Dansk Socialrådgiverforening, Hvad påvirker sagstal? 2013 Side 6 F. FAKTORER DER PÅVIRKER PLANLÆGNINGEN 1 Højt sygefravær Lavt sygefravær 2 Høj personaleomsætning (mange nyansatte) Lav personaleomsætning (mange erfarne) 3 Ledige stillinger Fuld bemanding 4 Kolleger på barselsorlov uden vikar Der er ansat barselsvikarer 5 Kolleger på efteruddannelse uden vikar Der er ansat vikar for kolleger på efteruddannelse 6 Efterslæb af sager Ikke efterslæb af sager 7 Omstruktureringer Stabilitet og ro 8 Implementering af nye systemer og værktøjer Stabilitet og ro 9 Episoder med udhængning, chikane, trusler og vold Ingen episoder med udhængning, chikane, trusler og vold 10 Klager over sagsbehandlingen Ingen klager over sagsbehandlingen

Dansk Socialrådgiverforening, Hvad påvirker sagstal? 2013 Side 7 G. Faktorer der knytter sig til omverdenen 1 Demografiske forhold betyder mange svære sager Demografiske forhold betyder få svære sager 2 Antallet af nye sager stiger ukontrollabelt Sagstilgangen er stabil 3 Tværinstitutionelt samarbejde fungerer dårligt Tværinstitutionelt samarbejde fungerer godt 4 Tidsfrister, der udløser refusion af offentlige ydelser, skal overholdes Tidsfrister, der udløser refusion af offentlige ydelser, ikke skal overholdes 5 Nye love og bekendtgørelser skal implementeres Der er lov og bekendtgørelsespause 6 Der informeres/vejledes ikke om ny lovgivning, m.v Der informeres og vejledes om ny lovgivning i god tid