Dokumentation af workshop d. 24. april om: Forandringsteori for Frivilligcentre Formålet med dagen Formålet med workshoppen var, med afsæt i de beslutninger der blev truffet på FriSe s generalforsamling i foråret, at tage de første skridt i retning af at udvikle et dokumentationssystem til frivilligcentrene. Det er hensigten med dokumentationssystemet at det skal være anvendeligt på tværs mellem de forskellige frivilligcentre i landet således at det både er muligt at dokumentere virkningerne af frivilligcentrene og det arbejde der udføres i disse på en måde, der kan tilfredsstille flere forskellige interesser: 1. Det enkelte frivilligcenters behov for og ønske om at få indsigt i egne aktiviteter og virkningerne af disse, med henblik på læring og udvikling. 2. Frivilligcentrenes behov for indsigt i de forskellige metoder og resultater de anvendes og opnås af frivilligcentre landet over, med henblik på at opnå læring, udvikling og erfaringsudveksling. 3. De enkelte frivilligcentres og gruppen af frivilligcentres behov for at dokumentere virkningerne af arbejdet overfor interessenter, her under i særdeleshed socialministeriet og andre bevillingsgivere. Opgaven med udviklingen af dette system løses som en fællesopgave på tværs af frivilligcentrene og er placeret i FriSe s regi. Det er en forudsætning for udviklingen af et dokumentationssystem der kan opfylde de tre ovenstående opgaver at dette gøres tværgående mellem centrene, at der arbejdes standardiseret og systematisk på tværs af centrene, at der foretages central databehandling og at der arbejdes med at dokumentere de dimensioner af frivilligcentrene, der er sammenlignelige. Det er derfor et centralt element i arbejdet med et dokumentationssystem for frivilligcentrene at der arbejdes mod en minimumsmodel, der indfanger de centrale, væsentlige aspekter af arbejdet der er sammenlignelige på tværs af centre deres lokale og regionale variationer til trods. Opstillelsen af et fungerende dokumentationssystem kan inddeles i tre etaper: 1. Analyse af frivilligcentres målsætninger og den måde hvorpå de stræber efter at indfri disse målsætninger. 1
2. Opstillelse af indikatorer der kan bruges til at sandsynliggøre at disse målsætninger opnås. 3. Udarbejdelse af de relevante redskaber til at samle data om indikatorerne samt implementering af disse redskaber. Nærværende forandringsteori udgør den første etape af denne proces. Forandringsteori Målgruppe og problem Forandringsteorien består i en analyse af hvilke problemer en eller flere indsatser søger at løse for en defineret målgruppe. På baggrund af dette opstilles den kæde af hypoteser om årsagssammenhænge som den konkrete udformning af indsatsen baserer sig på. Frivilligcentrenes målgruppe er defineret bredt som borgere i lokalsamfundet. Der læggers i denne sammenhæng vægt på betydningen af borger, som en deltager i det lokale civilsamfund og medskaber af social kapital og ikke på en borger som bruger af eller genstand for den lokale offentlige administration. Frivilligcentrene retter sig ikke mod en decideret problemstilling, forstået som et socialt problem eller mod at skabe noget der ellers ville være fraværende. Frivilligcentrene retter sig mod at styrke civilsamfundets vilje og evner til at løse borgernes sociale problemer og tilfredsstille borgernes behov. Med udgangspunkt i denne formulering er frivilligcentrenes langsigtede virkningsmål defineret. Virkninger For at kunne opnå det langsigtede virkningsmål er der tre nødvendige forandringer der skal være sket: Der skal være sket en øgning af kvaliteten af den lokale, frivillige sociale sektor. Det er en nødvendig forudsætning for den tilsigtede styrkelse af civilsamfundet, at de metoder der anvendes til at identificere borgernes behov og sociale problemer samt planlægge, organisere og gennemføre frivilligt socialt arbejde rettet mod disse problemer og behov udvikles til en højere kvalitet. Der skal være sket en udvidelse af den lokale, frivillige sociale sektor. Det er en nødvendig forudsætning for den tilsigtede styrkelse af civilsamfundet, at der sker en udvidelse af sektorens omfang forstået både som mængden af personer og organisationer der aktivt bidrager til, at der sker en indsats rettet mod borgernes behov og sociale problemer og 2
bredden i den type af behov og sociale problemer, som der findes civilsamfundslige initiativer rettet mod. Øget lokal, social sammenhængskraft. Det er endelig en forudsætning, at der sker en øgning af det lokal, civilsamfunds evne til: at danne relationer, kommunikere inden for og på tværs af kulturelle grupper, ansvarliggøre borgerne i forhold til lokale forhold og relationer samt proaktivt at agere i forhold til emner og problemer af relevans for borgerne Brugergrupper Der er tre brugergrupper, der er relevante i forhold til at kunne opnå disse virkninger. Med brugergrupper forstås her individer eller organisationer, som det er nødvendigt at påvirke på en eller anden måde såfremt de ønskede virkninger skal kunne opstå. Brugergruppen er derfor ikke nødvendigvis det samme som målgruppen. Borgere borgere der ønsker at indgå i eller bidrage til det lokale frivillige sociale arbejde. Organisationer og foreninger organisationer og foreninger det udgør eller ønsker at udgøre en del af det lokale frivillige sociale arbejde Andre interessenter aktører fra stat og marked samt aktører fra andre dele af civilsamfundet der er af relevans eller ønsker at være af relevans for den lokale frivillige sociale sektor gennem samarbejde, vilkårsskabelse eller ressourcefremskaffelse Aktiviteter De følgende aktiviteter udgør de måder frivilligcentrene arbejder i forhold til de tre brugergrupper, for at opnå de tilsigtede virkninger. Støtte og udvikling af projekter. Frivilligcentrene arbejder med at starte, støtte og udvikle initiativer til projekter, foreninger og lignende inden for den lokale, frivillige sociale sektor. Dette sker altid med udgangspunkt i ideer og behov i den lokale, frivillige sociale sektor. Dermed bidrager frivilligcentret til at den lokal frivillige sociale sektors kreativitet, behovssensitivitet og lokalkendskab kan omsættes i konkrete aktiviteter. Dette understøtter en udvikling i retning af de tre virkningsmål. Mobilisering af frivillige og frivillighed. Frivilligcentrene arbejder på at sikre borgernes viden om og motivation til at deltage i den frivillige sociale sektor ved at arbejde opsøgende og henvisende overfor individer og grupper i lokalsamfundet. Samtidig arbejdes der med at skabe denne viden og motivation gennem annoncering og formidling i egne og offentlige 3
medier. Endelig bruges egne netværk til at muliggør mobilisering inden for den eksisterende frivillighed. Dermed bidrager frivilligcenteret til en øget aktivitet, dynamik og rekruttering i den lokale frivillige sociale sektor, hvilket understøtter de langsigtede virkningsmål. Foreningsservice. Frivilligcentrene tilbyder både den etablerede lokal, frivillige sociale sektor og vækstlaget undervisning, konsulentbistand og sparring individuelt og på gruppeniveau i forhold til drift, kommunikation, organisationsforhold samt i forhold til frivillige og frivillighed. Gennem denne aktivitet støtter frivilligcentrene opbygning af nødvendig kapacitet, kompetence og viden inden for den lokale, frivillige sociale sektor, hvilket muliggør at foreninger og organisationer udvikler sig i retning af de langsigtede virkningsmål. Netværk. Frivilligcentrene arbejder med at facilitere netværk mellem organisationer, foreninger og individer i den lokale frivillige sociale sektor. Netværkene kan både være sammensat homogent på baggrund af fælles faglige problemstillinger eller heterogent. Formålet med netværkene er at skabe øget gensidig erfaringsudveksling, skabe gensidigt kendskab inden for sektoren, skabe grundlag for samarbejde inden for sektoren og endelig at understøtte udviklingen af den frivillige sociale sektors egen relationsdannelse og dermed sociale sammenhængskraft. Dette understøtter udviklingen af en lokal, frivillig social sektor, der er i stand til at skabe de langsigtede virkningsmål. Kendskab. Arbejdet med at skabe kendskab retter sig i denne sammenhæng mod aktører uden for den lokale frivillige sociale sektor. Arbejdet sker via netværk, medier, arrangementet, social vejviser og opsøgende virksomhed. Arbejdet for at skabe kendskab til den frivillige sociale sektor tilstræber at borgerne har kendskab til og viden om sektoren, således at de uansat om de vil være frivillige eller brugere, ved hvor de skal gå hen. I relation til kommunalpolitikere og den kommunale administration er det formålet at støtte dem i at skabe gode betingelser for den lokale frivillige sociale sektor samt at fejre denne. I forhold til medierne er det hensigten at tydeliggøre betydningen af den lokale frivillige sociale sektor samt understøtte sektorens selvopfattelse gennem omtale i pressen. I forhold til markedet er der tale om et udviklingsområde, hvor der arbejdes for at udvikle de forudsætninger, der er nødvendige for inddragelse af private virksomheder i samarbejde med den frivillige sociale sektor, samt at tydeliggøre det potentiale der ligger i et sådant samarbejde. 4
Forudsætninger for aktiviteterne: Disse forudsætninger består både af organisatoriske forudsætninger og af ideelle forudsætninger, uden hvilke det ikke vil være muligt at gennemføre aktiviteterne eller aktiviteterne ikke vil have effekt hvis de gennemføres. Legitimitet. Det er en nødvendig forudsætning for frivilligcentrenes arbejde, at de opfattes som legitime. Legitimitet er nødvendig, i dét langt de fleste af de aktiviteter frivilligcentrene tilbyder, indebærer at der rådgives, vejledes, undervises og gives hjælp til centrale aktører i den frivillige sociale sektor. Det er derfor nødvendigt at frivilligcentrene ikke kan opfattes som repræsentant for kommune, stat, kommercielle eller politiske interesser eller på anden måde har en dagsorden, der går ud over den, der er knyttet til at sikre de tre langsigtede virkningsmål på den lokal frivillige sociale sektors egne betingelser. Sektorkendskab. Det er ligeledes nødvendigt at frivilligcentrene har et nøje kendskab til den lokale, frivillige sociale sektor og vækstlaget, idet dette er en forudsætning for netværksdannelse, skabelse af kendskab uden for sektoren og inden for den, mobilisering og foreningsservice. Sektorens kendskab. En yderligere forudsætning for aktiviteterne er, at foreninger, organisationer og individer i den lokal frivillige sociale sektor har kendskab til frivilligcenteret og de muligheder dette giver dem. Dette er en forudsætning for at centeret overhovedet bliver anvendt af brugergrupperne. Disse tre forudsætninger opnås på forskellig vis og gennem forskellige aktiviteter, men en central del af forudsætningerne for at skabe legitimitet, sektorkendskab og sektorens kendskab er den lokale, frivillige sociale sektors ejerskab af frivilligcenteret. Det sikrer legitimitet og sektor kendskab samt placerer frivilligcenteret centralt i landskabet i forhold til den lokal frivillige sociale sektors kendskab til frivilligcenteret og de muligheder dette giver sektoren. 5