Hæfte nr. 2. Dominoeffekten. Energioverførsel og omdannelse af energi. Varighed 4x4 lektioner. Lavet af Hans- Christian Keller

Relaterede dokumenter
Design. og materialelære DESIGN IS THE JOURNEY OF DISCOVERY. Varighed 4x4 lektioner. Hæfte nr. 4. Kilde: Ideo.com. Kilde: hbr.com

Hæfte nr. 3. Energikilder. og fremsynethed. Varighed 4x4 lektioner. Kilde: Lavet af Hans- Christian Keller

Energi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 4 lektioner

Energi i undervisningen

Til læreren. Energi og læring. Klog på energien begrib begreberne. Udskoling klasse

Energiens veje Ny Prisma Fysik og kemi + Skole: Navn: Klasse:

Undervisningsplan for fysik/kemi, 9.A 2015/16

Jorden og solen giver energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:

Energiforsyning nu og i fremtiden. Velkommen til Energi og læring - Energitraileren

Energi nok til alle, 7.-9.kl.

Lokale fortællinger om erfaringer med tværfaglige og helhedsorienterende undervisning.

Energforsyning koncepter & definitioner

Energiform. Opgave 1: Energi og energi-former

Robotteknologi. - kodning og digitale kompetencer. Hæfte nr. 5. Kilde: Kilde: edu21.dk. Kilde: MV- Nordic.com

Naturvidenskabelig arbejdsmetode

ENERGY. Leg og lær med vedvarende energi

Heidi Lærke Sørensen Entrepreneurship - 3U 2016 SYNOPS

Videnskab & Teknologi

Energi Biogas, kulkraft og elektrolytenergi

Undervisningsbeskrivelse

1) Introduktion til projektarbejdet (15 minutter) Slide 2

Klima-undervisning på Lindebjerg skolen et oplæg. Asger Bech Abrahamsen 28 Oktober 2014

Energi Biogas, kulkraft og elektrolytenergi

FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4. Goddag til fremtiden

Energi. Trinmål for natur/teknik efter 2. klasse og 4. klasse

UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2014

Undervisningsbeskrivelse

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner

Formål for faget fysik/kemi Side 2. Slutmål for faget fysik/kemi..side 3. Efter 8.klasse.Side 4. Efter 9.klasse.Side 6

Sprogbaseret undervisning i de naturvidenskabelige fag. Jannie Høgh Jensen

Energiforbrug og klimaforandringer. Lærervejledning

Det er vores mål at inspirere eleverne til at interessere sig for den naturvidenskabelige verden, der omgiver dem i form af varme, energi og miljø.

Sug det op. Sug det op. Ingeniørens udfordring Elevhæfte. Materialet er udarbejdet i forbindelse med EU- projektet;

Undervisningsbeskrivelse

Udfordring AfkØling. Lærervejledning. Indhold. I lærervejledningen finder du følgende kapitler:

Færdigheds- og vidensområder. Eleven kan anvende og vurdere modeller i fysik/kemi. Eleven kan anvende og vurdere modeller i fysik/kemi

Jorden venter. Missionen er planlagt. Er du parat?

*Center for Læring i Natur, Teknik og Sundhed

Besøgsprogram. Opgaver

inspirerende undervisning

Undervisningsbeskrivelse

Slutmål for faget fysik/kemi efter 9. klassetrin

Årsplan Kemi/Fysik. Materiale. Oversigt. Mål. Aktiviteter. Evaluering. Kemi/fysik 7. klasse

LEGO Education. Videnskab & Teknologi. Kreativ naturvidenskab NATUR/ TEKNOLOGI KLASSE. Fremtiden tilhører de kreative

Bilag 4. Planlægningsmodeller til IBSE

Kuglen triller. Hej med dig!

Hvad er energi? Af Erland Andersen og Finn Horn

Undervisningsplan for fysik/kemi, 10.C 2015/16

Energi nok til alle. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. energiforbrug vil stige

LÆRERVEJLEDNING Gymnasieklasser, HF og VUC

Kemi, fordi? Lærervejledning: Sprogbaseret læring

Lærervejledning. Varmens Vej. - DIN Skoletjenestes undervisningstilbud om energi, varme og klimaudfordringer.

Undervisningsministeriets Fælles Mål for folkeskolen. Faglige Mål og Kernestof for gymnasiet.

Undervisningsbeskrivelse

Folkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 Fysik / kemi - Facitliste

UNDERVISNINGSMODEL I INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB

Energi og læring. Aktivitetshæfte Klog på energien begrib begreberne Udskoling klasse. [Skriv her]

Elevguide. En åben opgave har mange løsninger!

Undervisningsbeskrivelse

FRISKOLEN I STARREKLINTE. Starreklinte, august 2011 UNDERVISNING. faget FYSIK/KEMI

Kompetencemål for Fysik/kemi

Termografi. Tag temperaturen på energiforbruget

Læreplan Naturfag. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019

Energi og læring. Aktivitetshæfte Energiforsyning nu og i fremtiden Udskoling klasse. [Skriv her]

Introduktion til udstillingen

MOBIL LAB. Termografi TERMO GRAFI. Introduktion Om termografilaboratoriet Opgaver og udfordringer Links og Efterbehandling

Pædagogisk værktøjskasse

Uge 39 med Helsingør Kommune og Forsyning Helsingør.

Energi og vedvarende energi

Når enderne af en kobbertråd forbindes til en strømforsyning, bevæger elektronerne i kobbertråden sig (fortrinsvis) i samme retning.

Byg selv en Savonius vindmølle

Forløbet består af fem fagtekster og en supplerende tekst, 26 opgaver og 20 aktiviteter.

Eleverne skal kunne formidle et emne med et fysikfagligt indhold til en udvalgt målgruppe, herunder i almene og sociale sammenhænge.

Tørring Kraftvarmeværk

Lærervejledning Mobil Lab 2

Lærervejledning Mobil Lab 2

- med kortspil og legetøj

LÆRERVEJLEDNING SIDE 1

Byg selv et solcelleskib

Undervisningsbeskrivelse

Fysik/kemi. Formål. Slutmål efter 9./10. klassetrin

Side 1 af 7 Dette undervisningsforløb er hentet fra Naturfagsdiplom.dk - Skolevisioner

Undervisningsbeskrivelse

Forslag til Eksempel på et konkret fjernvarme projekt oktober 2009

Elektronik og styring Kemiske metoder. Himmel og jord Energi på vej. x x x x. x x x x. x x x x. x x x x x x x x. x x x. x x

SANSERNE OG FORSTANDEN

Energivejleder-forløb

Fra ko til karton. et IBSE-forløb for mellemtrinnet i samarbejde med EUD

Haderslev Seminarium Fysik/Kemi august 2004 til juni 2006 Ved Annette Olsen & Lars Henrik Jørgensen

TRÆK ET TON HAVNEN LÆRERVEJLEDNING klasse Fysik/kemi Varighed ca. 5 lektioner

Fremtidens opvarmning er baseret på sol og el!

Opgave 2a.01 Cellers opbygning. Spørgsmålene her kan besvares ved at læse teksten Cellen livets byggesten

Dyrs tilpasning. Hej med dig!

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

LÆrervejledning. Co-funded by the Intelligent Energy Europe Programme of the European Union

Denne vejledning er kun til introperioden, det anbefales at du også læser lærervejledningen til hele forløbet!

NATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10

PÅ SPOR EFTER ENERGIEN (ENERGILUP)

Guide til elevnøgler

Transkript:

Hæfte nr. 2 Dominoeffekten Varighed 4x4 lektioner Energioverførsel og omdannelse af energi

Hæfte nr. 2 Dominoeffekten energioverførsel og omdannelse 2 Naturvidenskabelig arbejdsmetode For at forstå naturvidenskab, skal man også forstå den måde, man arbejder på i naturvidenskab. Køreplanen for den naturvidenskabelige arbejdsmetode kan variere lidt, men idéen er beskrevet her; PROBLEMSTILLING Det problem, du gerne vil vide mere om eller det spørgsmål, du gerne vil have svar på. En problemstilling er tit formuleret som et spørgsmål: Hvilken temperature skal jeg vælge, når jeg bager boller? HYPOTESE En kvalificeret forklaring på den problemstilling, I undrer jer over. En hypotese kan være formuleret således: Vi tror, at uld er bedre til at holde på varmen end bomuld. En hypotese lægger op til, at I må afprøve, om den er korrekt eller ej. Det er kun en rigtig hypotese, hvis den kan bekræftes eller forkastes. begrundelse, begrundelse, begrundelse Hvis jeres konklusionen på jeres undersøgelser viser at hypotesen skal forkastes. Bliver I nød til at starte forfra med en ny hypotese Konklusion Her samler I op på resultaterne fra jeres forsøg. Hvis hypotesen er blevet bekræftet, har I også fået svar på jeres problemstilling og den viden kan I nu dele med resten af klassen, eller resten af verden. Formidling Vi er alle afhængige af hinandens viden, og næsten alle videnskabelige opdagelser bygger videre på tidligere opdagelser. Derfor er vidensdeling vigtig!! Formidling kan være et skriftligt produkt, mundlig overlevering eller deling på internettet. Undersøgelse og resultater Når I undersøger jeres hypotese, er det vigtigt, at I udtænker en undersøgelse, der kan svare på spørgsmålet. Undersøgelsen bør gentages flere gange, så I kan være sikre på, at jeres resultater holder. Resultaterne bruges til at begrunde om jeres hypotese skal forkastes eller bekræftes!! Metoden som er vist ovenfor kaldes også for IBSE- metoden. En anden forklaring på arbejdsmetoden kan se her http://virtuelgalathea3.dk/artikel/den- naturvidenskabelige- arbejdsmetode- og- tankegang

1 2 3 Hæfte nr. 2 Dominoeffekten energioverførsel og omdannelse Energi som kraft og drivmiddel. Energi kan ikke opstå eller forsvinde kun skifte form eller flyttes fra én genstand til en anden. Energioverførelsen kan ske I form af et arbejde eller som varme, men I sidste ende bliver al energi til indre energi = varme, som ikke kan anvendes til arbejde. Energi er et menneskeskabt begreb, og en af fremtidens udfordringer - da vores energiforbrug er steget drastisk igennem de seneste år, og vil stige yderligere i fremtiden. Kinetisk energi Elektrisk energi Alt omkring os skyldes at vi omdanner energi fra en form til en anden, eller at energi flyttes fra én gentand til en anden. Når I cykler til skole, omdannes noget af den kemiske energi i den m ad I har spist, til kinetisk energi for både dig og cyklen. En genstand, som tilføres energi, kan få noget til at ske men når noget sker er der også en modreaktion (husk Newtons lov), og det gør at der afgives varme. Det betyder at for alle energiomdannelser, skabes der varme som et biprodukt. Som fx en glødetråds el- pære, her bruges kun 5% af energien til at lyse lokalet op med (det kaldes også for nytteeffekten), resten går til alt andet end at lyse rummet op fx varme. = bevægelsesenergi Strålingsenergi Indre energi Potentiel energi Når man taler om energiforbrug, menes der altså ikke at energien forsvinder, men at den derimod skifter form, eller overføres til en anden genstand. Der er altså i virkeligheden ikke tale om et energiforbrug, men en energiomdannelse. Kemisk energi Kerneenergi Der findes 7 forskellige energiformer, se eksemplerne til venstre. Lavet af Hans- Christian Keller

Hæfte nr. 2 Dominoeffekten energioverførsel og omdannelse 4 Energikæden Energi, som omdannes fra én form til en anden, kan få fysiske processer til at forløbe. Det kan være vandmøllen, der udnytter vandets potentielle energi til at få møllehjulet til at dreje (se eksemplet forrige side). Energien omdannes fra potentiel energi til kinetisk energi. For at synliggøre de energiomdannelser, der sker i processen, kan man illustrere dem ved at lave en energikæde. På figuren nedenfor ses et eksempel på en energikæde, der viser omdannelsen af energi når en vindmølle får en elektrisk pære til at lyse. Som det fremgår af eksemplet, vil al energi til sidst ende som indre energi. Derudover ses det, at der altid dannes varme ved en energiomdannelse. På figuren er varmepilene tegnet nogenlunde ens, men i virkeligheden er mængden af varme forskellig. Ved nogle processer afgives der meget spildvarme, mens der ved andre kun er meget lidt spildvarme. Generelt er vi mest interesseret i at have et så lille varmespild som muligt, da det er spild af energi i den givne proces. Vinden, som er udgangspunktet for energiomdannelsen i nedenstående energikæde, skabes af energi fra Solen ved, at jordoverfladen opvarmes ujævnt. Faktisk er Solens stråling udgangspunkt for praktisk talt al energiomdannelse på Jorden. Opgave nr. 1 lav den længste energikæde. Udtænk en energikæde efter jeres eget valg. Forsøg at gøre den så lang som muligt opgaven præsenteres på klassen, for de andre. Passer det, at alle energikæder ender i indre energi? begrund svaret! Kraftvarmeværker Nyttevirkningen afhænger af, hvad man definerer som udnyttet energi, og hvad man regner for tab. På et almindeligt kraftværk omdannes kemisk energi, som fx kul til elektrisk energi vha. dampturbiner. Restproduktet er en mængde varmt vand, som ledes bort og erstattes af koldt vand - derfor ligger kraftværker oftest ved havet. Pga. Det store spildvarme kommer moderne kraftværker ikke over en nyttevirkning på ca. 50%. På verdensplan ligger nyttevirkningen på ca. 30%, hvilket vil sige, at mere end halvdelen af den energi, som frigives ved afbrænding af fossile brændstoffer i verdens kraftværker ikke udnyttes!! Opgave nr. 2 Hvilken energiomsætning finder sted på billedet til venstre? På ind på http://www.sonderborg- fjernvarme.dk/skvv/saadan- produceres- el- og- varme/ download tegningen, og forklar hvilken energiomsætning der sker, på billedet af Sønderborg Kraftvarmeværk. På anlægget til venstre bruges naturgas og affald til produktion af elektrisk. energi og opvarmning

Hæfte nr. 2 Dominoeffekten energioverførsel og omdannelse 5 Tidevandsenergi - kan blive en vigtig energikilde i fremtiden. Bølgeenergi som omformer tidevandets kraft til elektricitet, som fx på billedet til højre, der er fra Rance i Frankrig hvor man udnytter forskellen på ebbe og flod. I d put my money on the sun and solar energy. What a source of power! I hope we don t have to wait until oil and coal run out before we tackle that. - Thomas Edison, 1931 Tidevandsenergi er en slags bølgeenergi, som bruger tidevandets kraft og omformer det til elektricitet. Tidevandsenergi er som den eneste vedvarende energiform ikke en afledning af solens energi, men opstår som en følge af månens påvirkning af jorden kombineret med jordens rotation. Verdens største tidevandskraftværk blev bygget i 1966 i la Rance (se billedet oven for) i det nordlige Frankrig, men generelt er tidevandsenergi stadigvæk meget på forsøgsstadiet. Tidevandsenergi er forureningsfri. At etablere en tidevandsdæmning er dyrt, og der findes ikke mange egnede lokaliteter. Når først det er bygget, producerer det til gengæld næsten gratis el. http://ing.dk/artikel/tidevandslagune- skal- forsyne- 155000- walisere- med- stroem- 174195 Opgave nr. 3 tidevandsenergi ved Als? I grupper af 2 eller 3 skal I komme med et forslag til dette? Opgaven afleveres i form af en skitse eller model af løsningsforslaget, samt en kort beskrivelse af denne inkl. udbyttet af løsningsforslaget. I kan hent inspiration her; http://danmark2050.sciencetalenter.dk/artikler- og- viden/?tx_colab_articles%5bsubject%5d=310&tx_colab_articles%5baction%5d=show& tx_colab_articles%5bcontroller%5d=subject&chash=b5e457d0f5765c0ef68339015ad4 f1e4 Energioverførsel og omdannelse. Vi har nu kigget på, og arbejdet med, hvordan vinden, vandet, affald og fossile brændstoffer kan bidrage til dannelse af energi. Men vi kan som mennesker med bevægelsesenergi (også kaldet kinetisk energi), være en del af en energikæde som ender i elektrisk energi, som får en pære til at lyse. I dette videoklip ses et eksempel på, at man kan kombinere fornøjelse, med energiomdannelse til noget af værdi for mange. https://youtu.be/rzb3vfi3sew

Hæfte nr. 2 Dominoeffekten energioverførsel og omdannelse 6 Caseopgave - energioverførsel og omdannelse. Først skal I se video https://youtu.be/mnxiuxf3ii8 og så skal I med udgangspunkt i arbejdsspørgsmålet Kan vi bruge denne teknologi i andre sammenhænge? designe og udføre et eksperiment, som viser dette. Projektet dokumenteres med en video, sammen en kort beskrivelse af eksperimentet og dets nytteværdi. I skal præsentere projektet på klassen. Til at løse opgaven har I 1,5 modul (6 lektioner) Til projektet skal følgende ark udfyldes; - Videns kortlægning - side 7 - Planlægningsværktøjet - side 8 - materialeliste (afleveres til læreren) - IBSE- modellen - side 9 God arbejdslyst J

Hæfte nr. 2 Dominoeffekten energioverførsel og omdannelse 7 Videns kortlægning hvordan skal man bruge værktøjet? Se guide nedenfor 1. Skriv opgaven på skiltet 2. Gruppen skal brainstorme med post- its på Hvad ved om opgaven? tegnet a. 5 minutter selvstændig dvs. man snakker IKKE under denne øvelse b. 15 minutter forklaring man forklarer for de andre i gruppen hvad man har skrevet på sedlen c. 15 minutter samling post- it sedlerne samles i grupper, dvs. dem der hører naturligt sammen 3. Gruppearbejde om Hvad mangler vi af viden? resultater skrives ved Ø et 4. Gruppearbejde om Hvor finder vi vores viden? resultatet skrives ved Kikkerten 5. Samling af Hvad ved vi? med Hvilken viden mangler? og resultatet skrives ved Start Dette arbejde er grundlaget for brugen af planlægningsværktøjet

Hæfte nr. 2 Dominoeffekten energioverførsel og omdannelse 8 Planlægningsværktøjet et værktøj til at sikre gruppen ikke mister fokus på opgaven. 1. Udgangspunktet er resultatet af jeres videns kortlægning, og det skrives ved manden 2. Målet for opgaven skrives i målskiven 3. Feltet SUCCESKRITERIER udfyldes - > der er flere a. Et succeskriterier er små delmål, der skal opfyldes for at målet kan opfyldes 4. Steps udfyldes der er tegnet to, og gruppen tegner selv de resterende alt efter behov a. HVERT Step skal indeholde; i. Hvad dvs. en kort beskrivelse af aktiviteten ii. Hvem dvs. hvem gør det eller er man flere om opgaven (ansvarsfordeling)

Hæfte nr. 2 Dominoeffekten energioverførsel og omdannelse 9 Naturvidenskabelig arbejdsmetode, kaldes også for IBSE- modellen Udfyld de tomme felter med jeres egne betragtninger, diskussioner og oplevelser undervejs i processen. PROBLEMSTILLING HYPOTESE Undersøgelse og resultater Konklusion Formidling Materiale liste;

Hæfte nr. 2 Dominoeffekten energioverførsel og omdannelse 10 Fra lærer til lærer - dette hæfte er anden del af en serie på syv, som kan danne grundlag for undervisning på Science linjefaget eller bare bruges som inspiration til anden naturvidenskabelig undervisning. Det har eleven lært Energikæder og energiomsætning Tidevandsenergi Energioverførelse og omdannelse Teknologiens anvendelse i forsyningsøjemed Informationssøgning ud fra en kendt problemstilling Teknologier knyttet til problemstilling Produktdesign ud fra en konkret problemstilling Valg af bedst egnede præsentationsteknik i forhold til eksperimentet Undervisningsplan Dag 1 Læs teksten side 3-4, gennemse links i teksten, og lav opgave 1 som gennemgås på klassen. Dag 2 læs teksten side 5-6, gennemse links i teksten og lav opgave 2 & 3 Dag 3 Opgave 2 & 3 gennemgås på klassen Opstart af Caseopgave Dag 4 Gøre Caseopgave færdig, og præsentere løsningsforslag Gode links, bøger og andet nyttigt KIE- modellen, innovative undervisning I folkeskolen https://www.saxo.com/dk/kie- modellen- innovativ- undervisning- i- folkeskolen_ebbe- kromann- andersen_paperback_9788770820721 http://net.grundfos.com/doc/webnet/skoletjenesten/opgaver/opgave_bydinegentreomobile.html - forskellige små forsøg hvor man arbejder/leger med energi og omdannelse af denne. Artikler og viden om Science - http://danmark2050.sciencetalenter.dk/artikler- og- viden/?tx_colab_articles%5bsubject%5d=310&tx_colab_articles%5baction%5d=show&tx_colab_articles%5bcontroll er%5d=subject&chash=b5e457d0f5765c0ef68339015ad4f1e4

Hæfte nr. 2 Dominoeffekten energioverførsel og omdannelse 11 Ark til noter og tanker Lavet af Hans- Christian Keller

Hæfte nr. 2 Dominoeffekten energioverførsel og omdannelse 12 Denne publikation er lavet som inspirations- og undervisningsværktøj til lærerne i Sønderborg Kommune, men vil også kunne bruges af andre lærer. Kommunen har valgt at etablere fem huse, og de danner i fællesskab VidensBy Sønderborg. Det skal sikre et samarbejde på tværs af institutioner, skoler og virksomheder. Med det formål at børn og unde tilegner sig færdigheder, der kvalificerer dem til at deltage aktivt i en globaliseret verden. Kilde: www.houseofscience.dk Bruges hele materialet, vil eleverne blive undervist i Innovation, biobrændsel, vedvarende energi, produktdesign, robotprogrammering, entreprenørskab, projektarbejde med andre skoler og mennesket som bæredygtig forbruger. God læse- og arbejdslyst. Venlig hilsen Birgitte Bjørn Petersen, Projektleder House of Science Lærer på Augustenborg Skole