Denne vejledning er kun til introperioden, det anbefales at du også læser lærervejledningen til hele forløbet!

Transkript

1 Vejledning til introperioden Denne vejledning er kun til introperioden, det anbefales at du også læser lærervejledningen til hele forløbet! Indholdsfortegnelse Vejledning til introperioden... 1 Indledning... 2 Hjemmesiden... 2 Logbog... 2 Opgaverne... 3 Kuglen triller... 3 Videnssøgning... 3 Skitsen... 3 Baggrundsviden til læreren... 4 Naturvidenskabelig arbejdsmetode (NVA)... 4 Spræng ballonen... 4 Lærerens forberedelse... 5

2 Indledning Denne vejledning er et supplement til den lærervejledning, som følger med et helt Naturfagsmaraton. I denne vejledning er det kun Introperioden, som vil blive gennemgået Introperioden er som udgangspunkt frivillig for lærere og elever at deltage i, men i introperioden vil eleverne lære at arbejde med åbne opgaver, således at de ved slutningen af perioden har metoder og strategier til at angribe de NFM-opgaver, som de møder i forberedelsesperioden. Ofte vil arbejdet i starten være meget lærerstyret læreren har valgt og introducerer de faglige emner, metoder og opgavetyper, som eleverne skal møde første gang. Gennem introperioden går elevernes arbejde fra at være meget lærerstyret til at være mere og mere på egen hånd. Dette sker i takt med, at eleverne bliver fortrolige med metoder, strategier og opgavetyper. Hjemmesiden I introperioden skal eleverne også lære at bruge den interaktive hjemmeside, som er en del at hele forløbet i Naturfagsmaraton. I denne periode skal eleverne hente opgaver og holde sig opdateret igennem de beskeder som vil komme på hjemmesiden. Til hjemmesiden vil der være to forskellige logins: 1. Se login gives til elever eller forældre som kun skal læse på hjemmesiden 2. Hold login gives til dem som senere skal skrive i logbogen(i forberedelsesperioden) eller generelt til dem som skal redigere på hjemmesiden. I forberedelsesperioden skal eleverne skrive logbog på hjemmesiden, og logbogen indgår på lige fod med de andre opgaver i konkurrencen ved det afsluttende arrangement. Har klasse ikke skrevet logbog sker der ikke andet end at klassen ikke får point i logbogsopgaven I introperioden kan eleverne skrive logbog til øvelsesopgaverne. Logbogen til øvelsesopgaverne indgår ikke i konkurrencen ved det afsluttende arrangement, men er kun en øvelse. Logbog Klasserne skal føre en logbog på over deres arbejde med løsning af NFM-opgaver og kan også gøre det i forbindelse med øvelsesopgaverne. Ved at benytte hold-login får man adgang til at skrive og indsætte billeder i logbogen. I logbogen skal eleverne fortælle om, hvordan deres arbejdsproces har været, og hvordan de er kommet frem til løsningerne på opgaverne. Nogle af de ting, de kan komme ind på, er: Hvordan har klassen fordelt opgaverne? Hvilke forskellige løsningsforslag er blevet overvejet og afprøvet? Hvilke problemer er opstået, og hvordan er de blevet løst? Hvor langt er klassen med de forskellige opgaver? Hvor har man søgt hjælp/viden? Hvilke aftaler er indgået til næste gang? Kort sagt er det målet at logbogen skal beskrive gruppens arbejde med opgaven, så en udenforstående kan får indsigt i gruppens tanker, hensigter og handlinger i arbejdet frem mod løsningen af opgaven. Vi er naturligvis klar over at det at skrive en sådan logbog er svært for elever i klasse og forventer heller ikke at eleverne mestre disciplinen de første gange de møder den. Logbogen tæller med i konkurrencen på lige fod med de andre NFM-opgaver og den må meget gerne indeholde mange billeder, arbejdstegninger m.m.

3 Opgaverne Til introperioden er der 5 opgaver, som eleverne skal løse. Opgaverne skal laves i den rækkefølge som opgaverne ligger i, da der er en progression i opgaverne. Nedenunder kan du se hvad eleverne skal lære i de forskellige opgaver: I hele forberedelsesperioden skal klassen føre logbog, og den bliver bedømt i den sidste uge inden konkurrencedagen. Kuglen triller I denne opgave skal eleverne lære at lave en systematisk undersøgelse. Det, der er i fokus er, at eleverne skal lære, at de kun må ændre på en ting ad gangen når de eksperimenterer. Det betyder at når eleverne afprøver deres opfindelser, og de vil forbedre deres opfindelse, så må de kun lave én ændring på deres opfindelse inden de afprøver igen. Laver de flere ændringer på samme tidspunkt så kan eleverne ikke konkludere, hvilken af ændringerne der har givet en bedre eller dårligere opfindelse. Videnssøgning I denne opgave skal eleverne lære at søge viden om de emner som de skal arbejde med. I opgaven er der lagt op til, at eleverne skal søge viden om massefylde på Internettet, men det vigtige er også at eleverne finder flere hjemmesider med de samme oplysninger, for på den måde at sikre sig at oplysningerne er rigtige. De handler også om at give eleverne inspiration til hvor de kan finde viden. Det er ikke alt eleverne kan finde i bøger eller på Internettet. Nogle gange bliver de nød til at spørge sig frem hos f.eks.: Fagpersoner - gartnere, murere, tømrer, læger, ingeniører osv. Forældre - eleverne må gerne inddrage deres forældre og blive inspireret af dem Andre lærer på skolen matematiklæreren, billedkunstlæreren, sløjdlæreren osv. Skitsen I denne opgave skal eleverne lære at lave en skitse af deres ideer. Det er der flere grunde til: 1. Det er en god øvelse, at eleverne lærer at blive konkrete i deres idefase. 2. Det det bliver nemmere for eleverne, at gennemskue hvilke materialer de har brug for, for at bygge deres opfindelse. 3. Eleverne kan gemme skitser fra deres idefase og finde dem frem igen, hvis de har brug for nye eller andre ideer I opgaven er det vigtigt, at eleverne også øver sig i at de selv skal lave en plan for at skaffe materialerne, så det ikke bliver læreren, der skal løbe rundt og finde materialer. Eleverne skal lære at lave materialelister, som de hver især skal skaffe til den næste lektion. De skal altså øve sig i at medbringe materialer hjemmefra fra lektion til lektion.

4 Baggrundsviden til læreren Denne baggrundsviden skulle gerne give læreren et indblik i de vigtigste spilleregler, som gælder, når grupperne laver systematiske undersøgelser. Det er vigtigt, at eleverne får et værktøj, de kan overskue, forstå og bruge. Vi har derfor valgt en simplificeret model, som inddeler en systematisk undersøgelse i 4 faser 1 : Et indledende forsøg, hvor eleven får indtryk af fænomenet og af hvilke variable, der kan ændres fra forsøg til forsøg. Formålet er, at eleverne kan være mere kvalificerede, når de skal opstille en liste over variable Opstilling af en liste over forhold/variable, som kunne have betydning for forsøgets udfald. På listen medtages alt, som kunne tænkes at have betydning for forsøgets udfald, og ikke kun det, der sandsynligvis eller helt sikkert har. Den egentlige undersøgelse, hvor eleverne holder alle variable fast, bortset fra en, som de ændrer fra forsøg til forsøg. Af resultaterne fremgår det, om den undersøgte variabel har betydning for forsøgsresultatet. Den undersøgte variabel kan efterfølgende inddeles i betydningsfulde og betydningsløse. Formidling af undersøgelser, resultater og konklusion således, at konklusionen underbygges. Naturvidenskabelig arbejdsmetode (NVA) Naturvidenskabelig arbejdsmetode skal ses som elevernes arbejdsredskab når de arbejder med åbne opgaver. Metoden skal bruges til at holde styr på elevernes arbejdsproces, da modellen/metoden holder styr på de forskellige faser, som eleverne skal arbejde sig igennem for at løse en åben opgave. Det er en god idé, at eleverne kender og træner metoden før modtagelse af NFM-opgaverne. Vi har i elevguiden lavet to modeller af metoden og en vejledningsvideo, som kan støtte eleverne i deres arbejde med (NVA). Arbejdsmodel, som den første model hedder, gennemgår med tekst og piktogrammer og er tænkt til den første præsentation af metoden for eleverne. Den anden model ( Oversigt ) kan anvendes af eleverne efterhånden som de bliver mere fortrolige med metoden. En gruppe, som samarbejder om at løse en opgave, kunne f.eks. have modellen liggende på bordet, som hjælp til at strukturere deres arbejde og huske dem på hvor i processen de er nået. Spræng ballonen I denne opgave skal eleverne bruge alle de ting de har øvet og lært i arbejdet med de øvrige opgaver. Denne opgave ligner i sin udformning og åbenhed de opgaver, som eleverne senere i forberedelsesperioden vil modtage. 1 Fase 1-3 efter kap. 15 i Carl Jørgen Veje, Natur/teknik i folkeskolen hvorfor og hvordan, Malling Beck

5 Lærerens forberedelse Nedenfor er der lagt et forslag til en oversigt over hvilken rækkefølge materialerne kan bruges og beskrevet hvilke materialer som læreren skal have skaffet til de forskellige opgaver. Oversigt En oversigt for introperioden kunne se således ud: 1. Læreren viser vejledningsvideo Hvad er et NFM? for klassen 2. Introduktion til hjemmesiden vha. Videovejledning til eleverne i brug af hjemmesiden 3. Introduktion af Naturvidenskabelig metode vha. vejledningsvideo om NVA 4. Introduktion af og arbejde med Kuglen triller 5. Introduktion af og arbejde med Videnssøgning 6. Introduktion af og arbejde med Skitsen 7. Introduktion af og arbejde med NVA 8. Introduktion af og arbejde med Spræng ballonen Materialer til opgaverne Opgave 1 Kuglen triller Bøger til at lægge under rampen Brædder eller en plade som kan fungere som ramper Evt. tape til at tape rampen fast til gulvet Kugler som eleverne kan trille med glaskugler eller stålkugler Opgave 2 - Den naturvidenskabelige arbejdsmetode (NVA) Kopier opgaven ud til hver elev Find 3. vejledningsvideo og Power Pointen på hjemmesiden og vis dem for eleverne Opgave 3 Videnssøgning Reservere computere til eleverne Kopier opgaven ud til eleverne Opgave 4 Skitsen Kopier opgaven ud til alle eleverne Sørge for at eleverne har adgang til sløjd og billedkunst for at hente materialer Opgave 5 Spræng ballonen Balloner Sørge for at eleverne har adgang til sløjd og billedkunst for at hente materialer