Spotlightdans fra projekt Lysleg
Der er to måder at være kreativ på. Man kan synge og danse, eller man kan skabe omgivelser, hvor sangere og dansere blomstrer. Warren G. Bennis Tusind tak til BUPL for at støtte os i at udvikle vores praksis, så vi kan synge, danse og være kreative, men allervigtigst kan skabe omgivelser, hvor fremtidens kreative mennesker, nemlig børnene kan blomstre. Samtidigt vil vi også gerne takke vores proceskonsulent Vicki June Sieling og vores inspirationskonsulenter for at have været vores guides på den spændende rejse ud i kreativitetens univers, hvor hverdagen indimellem bliver vendt på hovedet og nye eksperimenter skal afprøves.
Inklusion igennem kreative processer I en tid hvor både kreativitet og inklusion er på dagsordenen i vores samfund, stiller det krav om udvikling af den pædagogiske praksis. Det ser vi som en udfordring, men en spændende udfordring og hvorfor så ikke forene kreativiteten og inklusionen, når de begge er så vigtige for vores børns trivsel og udvikling? I de kreative processer ligger der nemlig et stort potentiale både i relation til personlige og sociale udviklingsprocesser, men også i forhold til kommunikation eller udtryksformer, som alle er essentielle for inklusionen. Her får og giver vi fortolkninger af os selv og vores omverden, og der, hvor sproget er begrænset, træder følelserne og sanserne til og tilbyder en ny måde at udtrykke sig, lære og være til stede i samspillet med andre altså en ny måde at se sig selv, andre og sin verden på. Her er intet facit kun processen - legen og det den giver os, hvad end det er en erfaring eller et konkret produkt. Samtidigt er de kreative processer ideelle som det fælles tredje, som er en af de vigtigste faktorer i forbindelse med relationsdannelse. Men det kræver at vi giver mulighed for, at der er kontekster, hvori disse processer kan foregå og det er netop det, vi igennem vores projekt, har arbejdet på at udvikle.
Hvem er vi og hvad vil vi? Byskovgård er en integreret institution med vuggestue- og børnehave afdeling, samt en specialafdeling for børn med forskellige funktionsnedsættelser. Samtidigt rummer alle afdelinger børn med særlige forudsætninger. Derfor er inklusion allerede en vigtig del af vores hverdag og noget vi er kendt for. Men selvom inklusion er en del af vores praksis, så var og er der plads til udvikling. Før projektet var det, på trods af gode intentioner, stadig de enkelte børn, der skulle passes ind i fællesskabet, frem for at fællesskabet, der skulle tilpasses de enkelte børn. Derfor ansøgte vi i maj 2012 BUPL om støtte, hvilket vi fik bevilget. Med fokus på fællesskabets rolle, var og er vores mål med projektet, at være med til at udvikle den pædagogiske praksis i relation til inklusion gennem kreative processer og for vores eget vedkommende at skabe nye rammer, hvori vi kan arbejde med inkludering af børn med særlige forudsætninger. At være sammen om noget
I samarbejde med en proceskonsulent med viden indenfor kreativitet, inklusion og udvikling af pædagogisk praksis Vicki Sieling, gik vi derfor i gang med at udvikle vores praksis ved hjælp af kreative eksperimenter med tilrettelæggelse af både inkluderende og kreative læringsmiljøer, nye samarbejdsformer, struktur og aktiviteter. Det udmundede bl.a. i: Pædagogiske dage og procesdage/aftener Forældremøde med fokus på inklusion og kreativitet Oprettelse af kreativt værksted Inspirationsdage med konsulenter udefra Fællesprojekter på tværs af huset Inklusion i praksis
Inklusion et menneskesyn ikke bare en metode Inklusion er ikke i sig selv en model eller metode, men en måde at tænke og være på, der er unik forstået således, at den altid vil være kontekstafhængig, og derfor ikke kan standardiseres. Line Holst For os betyder det, at vi i vores praksis konstant må forholde os til vores handlinger ud fra et udgangspunkt i den konkrete kontekst, hvor problemerne også skal løses. Vores pædagogiske tilgang er, at mennesker danner sig i fællesskaber. Det er i spejlingen i andre mennesker, at vi forstår vores omverden og dens normer. Vores tilgang er relationel i stedet for individuel. Det er miljøet, der er omkring det enkelte barn i en udsat position, der giver barnet mulighed for at deltage i fællesskabet, i stedet for at det er barnet, der skal tilpasse sig det givne pædagogiske miljø. Antonovskys læreprocesser Forudsigelighed giver begribelighed Belastningsbalance giver håndterbarhed Delagtighed/deltagelse giver meningsfuldhed
Vi ser fællesskaber som en forudsætning for deltagelse og udvikling samtidig ser vi individualitet som en forudsætning for fællesskabernes dannelse, funktion og dynamik. Det kræver et fagligt dobbeltblik, hvor vores pædagogiske indsats retter sig mod fællesskabernes måde at fungere på og konteksten fællesskaberne fungerer i, samtidig med at der tages hensyn til den individuelle forskellighed og mangfoldighed i børnegruppen. Vi ser arbejdet med at skabe en inkluderende praksis, som en dynamisk proces, hvor professionel refleksion over såvel ens egen som kollegers praksis skaber grundlag for at udvikle et fælles inkluderende sprog med fælles forståelser af inklusion. Det billede, vi udvikler af os selv, afhænger, hvilket billede omverdenen har af os. Axel Honneth
Kreativiteten mulighedernes verden Kreativitet handler om at skabe noget betydningsfuldt, som bevæger følelsesmæssigt og kognitivt. På den måde får børn mulighed for at udvikle sig til mennesker, som er i stand til at tænke, føle og skabe alternative løsninger i deres liv. Daniela Cecchin Ordet kreativitet vækker i sig selv ofte tanker til noget med at tegne, male, klippe og klistre, men for os er det meget mere end det. Det er en måde at tænke på, en måde at handle på og det giver ofte nye muligheder for at undersøge, eksperimentere og skabe nye erfaringer. Det kræver bare at det har værdi for andre end os selv - altså at vi deler det med nogen. Kreativiteten er nemlig mulighedernes verden, et sted hvor legen er styrende og fantasien kan blomstre. Her er plads til alle og alting muligt. Næsten lige meget hvem vi er, kan vores følelser, fantasier og drømme komme til udtryk og blive anerkendt. Der er ikke noget facit, ikke rigtigt eller forkert, med mindre vi bestemmer os for det. Ellers har fantasien frit spillerum og vi kan få lov at tænke ud af boksen og på den måde se verden, os selv og andre på nye måder.
At tænke nyt og kreativt behøver ikke at kræve de store armbevægelser. At bruge et rum, en ting eller hinanden på en anden måde end vi plejer, sætte kendte ting sammen på en ny måde eller følge spor og gribe ideer, og initiativer, som opstår af nygerrighed og lyst til at eksperimentere. Ved at lade kreativiteten være styrende i vores pædagogiske praksis og være åbne for nye ideer, initiativer og erfaringer, åbner vi en helt ny verden, ikke bare for os selv, men også for børnene. Det giver os et fantastisk udgangspunkt for at arbejde med inklusion og anerkendelse. Derfor stræber vi efter at udvikle en kreativ pædagogik i vores institution. 4 bud på en kreativ pædagogik af Vicki June Sieling cand. psych. aut. Børn skal inspireres og udfordres med positive problemer, der kan løses. Børn skal inviteres til at se, sanse og eksperimentere i verden, med følgeskab af kreative mesterlærere. Der skal skabes en nærværskultur med plads til kollision, brud og nye kombinationer. Kreative spor og bidrag skal integreres i den pædagogiske praksis.
Pædagogens rolle For at kunne arbejde med inklusion, som er et menneskesyn og kreativitet som udspringer af vores måde at tænke og handle på, er det nødvendigt at vi tør bringe os selv i spil at vi er modige og tror på vores kompetencer. Vi skal være tydelige, være nærværende og autentiske, hvilket vi kun kan være hvis vi selv tror på det, og vi brænder for det. For kun på den måde kan vi udvise den glæde og gejst, som det kræver for at være rollemodel for børn. Det kræver at vi er bevidst om vores rolle og løbende udvikler os, igennem refleksion over egen og andres praksis, for på den måde at justere os til den aktuelle børnegruppe og deres behov. Vi bruger bl.a. praksisfortællinger som en metode til at iagttage fællesskaber og sociale relationer i praksis. Fortællingerne bidrager til at skabe ny viden om og indsigt i børnenes liv og muligheder i vores institution. Barnets første møde med kreativiteten ligger i oplevelsen af hvordan en pædagog arbejder kreativt og begejstret deler ud af sin viden Kjeld Fredens
Når vi arbejder med praksisfortællinger, er det ikke bare gode historier, men en måde vi kan fortolke og reflektere over både egne og kollegaers fortællinger og måder at handle på. På den måde får vi stillet skarpt på både børnenes intentioner og relationer, samt hvilke øvrige vilkår der udspiller sig i praksis og at børnenes handlinger altid er svar på noget, der foregår omkring dem. Gå foran Rammesætte, planlægge, forberede og igangsætte processer som er tilpasset børnene der deltager Gå ved siden af Guide og støtte børnene i processen, tilpasse udfordringer og facilitere deres idéer og initiativer, så de oplever at deres bidrag har betydning at de har betydning og kan lykkes Gå bagved Følge børnenes ideer og initiativer, lade sig inspirere af dem og samle spor, således at processen bliver meningsfuld
Erfaringer fra vores projekt Det har været en fantastisk rejse fra for et år siden, hvor vi lavede projektansøgningen til BUPL i maj 2012 og til nu et år senere. Der er sket meget, hvilket vi kort har beskrevet i det følgende. Man kan male sådan her Man kan også male sådan her
Pædagogiske dage og procesdage/aftener Igennem forløbet har vi haft pædagogiske dage, procesdage og procesmøder. Her har vi: arbejdet med inklusion og kreativitet, samt hvad det betyder for os udformet kreative eksperimenter og aktioner fået delt og bearbejdet vores erfaringer fra processen Den første pædagogiske dag blev brugt til at give alle fælles afsæt i projektet og gav os en masse ideer til hvordan vi kunne arbejde med kreativitet og inklusion. Derefter har vores procesdage på gulvet med sparring i praksis og vores procesmøder, givet os mulighed for udveksling af ideer og refleksion over vores praksis, hvilket har haft stor betydning for den udvikling, der er sket i vores institution. Sidst men ikke mindst har vores sidste pædagogiske dag givet os mulighed for at samle vores erfaringer og sætte kursen for vores videre udviklingsforløb.
Forældremøde med fokus på inklusion og kreativitet For at give forældregruppen et indblik i projektet inviterede vi til et lidt anderledes forældremøde de skulle nemlig lege. I tre af institutionens stuer var der dækket op med genbrugsmaterialer og de materialer børnene til hverdag har til rådighed i institutionen. Det gav både forældre og personale en mulighed for at samarbejde med andre end de plejer, eller blot på en anden måde. Her var opgaven at skabe nogle ting til børnenes legeplads, som man enten kunne se, høre eller føle på og så var det ellers bare i gang. De fleste kastede sig straks over det, mens andre lige skulle se det an og få ideen, men ingen stod tilbage og det var de mest fantastiske kunstværker, der kom ud af bunkerne med skrot og glimmer. De voksne kan også lege Allerede næste morgen var effekten af forældremødet tydelig, da flere forældre stolt viste deres barn, hvad de havde lavet i børnehaven i går. Også børnene var klart imponerede og stolte over deres forældre hvilket kunne høres på deres udsagn Se den har min far lavet, Og den har min mor lavet, Min far var også med.
Kreativt værksted Allerede fra starten har tanken om det kreative værksted været omdrejningspunktet for vores udviklingsproces. Her skulle der skabes en ramme for hvordan vi kunne arbejde med inklusion igennem kreative processer og metoderne skulle brede sig som ringe i vandet til resten af institutionen. En kontekst som tilpasses de børn, der gæster værkstedet og ikke omvendt. Et sted hvor der er både tid og plads til at fordybe sig, hvor både børn og voksne kan føle sig trygge, mens de bliver udfordret og får mulighed for at finde noget fælles med andre at finde et fælles tredje i kreativiteten. For at skabe en ramme til den kontekst besluttede vi os for at etablere et værksted, der kun skulle bruges til kreative processer og som var indrettet, så både børn og voksne kunne blive inspireret og gå på opdagelse. I det kreative værksted er børnene blevet inviteret indenfor til leg og eksperimenter med både kendte og ukendte materialer. Her har sanserne og fantasien fået frit løb, det umulige er blevet muligt og børnene har gjort sig mange nye erfaringer med både sig selv, materialerne og hinanden.
Tid til fordybelse Rammerne fra værkstedet, tiden og nærværet med børnene smittede af og ønsket om at få tid til at være fordybet med børnene og kunne følge deres spor blev udtrykt af flere i personalegruppen, hvilket gav næring til ideen om at give mulighed for fordybelse til både børn og voksne. Det blev til et kreativt eksperiment med at have forskellige roller: Fordybere Flyvere som forbereder, planlægger og fordyber sig med børnene i lege og aktiviteter, hvilket giver større mulighed for at skabe fællesskaber, som kan tilpasses de enkelte børn. som sørger for de praktiske gøremål, fx at tage telefonen, tørre en næse, skifte en ble eller gøre klar til et måltid, hvilket har stor betydning, især for de helt små børn. Da vi er et hus fyldt med havdyr, valgte vi at blive i den verden. Fordybere er derfor hos os dykkere, mens flyvere er blevet til blæksprutter.
Inspirationsdage med konsulenter udefra For at give inspiration til både børn og voksne har vi i perioden haft inspirationskonsulenter udefra til at komme og give os kreative input og ideer til, hvordan man kan arbejde med bl.a. nye fællesskaber, kreativitet, nærvær og glæde. Det har givet vores proces fornyet liv og pludselig har ting vi plejer at betragte som almindelige fået nyt liv og skabt nye lege. Prøv lige at se her!! Lav en hilsen til en du holder af
Fællesprojekter fra dem og deres til os og vores Som udgangspunkt tog vores projekt udgangspunkt i inklusion af specialafdelingens børn. Derfor var det nødvendigt for os at finde ud af måder at samarbejde på tværs med både vuggestue og børnehave. Samtidigt oplevede vi, at der var flere børn i både vuggestue og børnehave, som udviklingsmæssigt kunne have gavn af nogle andre fællesskaber. Vi valgte derfor at lave et fællesprojekt Kreativitet med hele kroppen hvor børn fra både børnehave, vuggestue og specialafdeling deltog. Igennem projektet fik børnene lov at sanse materialer som maling, papir, lim og tape. Projektet gav udover erfaringer med materialerne og børnenes glæde, stor gejst til de voksne, som nød at arbejde på tværs og fordybe sig med børnene. På baggrund af de erfaringer begav vi os ud i et casestudie af 3 fællesprojekter på, hver 1 uge, hvor alle børn deltog i differentierede fællesskaber ud fra udviklingsniveau. Her fik vi en masse erfaring med hvordan vi kunne organisere os og at inklusion ikke bare skal være for inklusionens skyld, men for børnene. Igennem projekterne fik vi også noget meget værdifuldt nemlig at både børn og voksne, fik øje på hinanden, og det har efterfølgende givet en større forståelse og anerkendelse af hinanden. En tryghed som giver mod og lyst til flere fælles aktiviteter. Det er nemlig ikke længere dem og deres, men os og vores.
I en tid hvor både kreativitet og inklusion er på dagsordenen i vores samfund, stiller det krav om udvikling af den pædagogiske praksis. Det ser vi som en udfordring, men en spændende udfordring og hvorfor så ikke forene kreativiteten og inklusionen, når de begge er så vigtige for vores børns trivsel og udvikling? Dette hæfte giver et indblik i hvordan vi har grebet udviklingen af vores praksis an - vi håber det vil inspirere til at inddrage kreativiteten i den pædagogiske hverdag og tænke den ind i relation til inklusion. God fornøjelse! Hvis I er blevet inspireret og har lyst til at høre mere, er I meget velkomne til at kontakte os. Børneinstitutionen Byskovgård Byskov Allé 37-39 4200 Slagelse 58 56 10 20 lok.4 Pædagog Karen Sieling klsie@slagelse.dk Afdelingsleder Grethe Jensen grjen@slagelse.dk