Hvad er det vigtigste, Grethe skal vide? DIALOG Kommunikation Pia Thomsen, kommunikationsrådgiver KL s Kommunikationsdøgn 2016 Twitter: #komdogn16 / @dialogkomdk
Hvordan kan I bruge personaer som middel til at få skabt et øget modtagerfokus? Så fagfolk skriver kortere og mere præcist i forhold til borgernes behov/mulige spørgsmål.
Hvorfor: Fordi vi ikke gider at læse
Vi vil se film og billeder 300 timers film bliver uploadet hvert minut på YouTube. Første YouTube video blev uploadet i 2005. Antal mennesker, der bruger YouTube: 1,3 mia. 80% af YouTube-brugerne er ikke fra USA. Omkring 40 minutter er den gennemsnitlige tid, folk bruger på YouTube. Kvinder: 38%; Mænd: 62%. Kilde: http://fortunelords.com/youtube-statistics/
Jamen, hvad så med teksterne? Og som myndighed???
Personaer er et redskab, der gør det nemmere at forstå, hvem målgrupperne er. Fordi det er meget nemmere at forholde sig til rigtige mennesker end til segmenter og tørre tal om en målgruppe.
Hvad er personaer? Det er fiktive karakterer baseret på data + jeres eksisterende viden om målgruppen. Selvom de er fiktive, illustrerer de reelle holdninger og handlinger hos målgruppen. Metoden kommer fra IT-industrien og er også meget brugt inden for web-kommunikation.
Man kan arbejde med personametoden på 3 måder: - I skitse-form, ikke data-begrundet - På den professionelle måde, ved at udvikle 3-4 repræsentative personaer i forhold til et konkret projekt - Som inspiration, for at få et billede af ægte målgrupper, fx byrådsmedlemmer.
Brøndby Kommune; Persona-skitse Grethe, 74 år Birger, Grethes søn, går på nettet sammen med sin mor for at undersøge, om hun kan være nogle timer på et daghjem en gang imellem. Hun føler sig lidt ensom. Persona en gjorde, at den faglige medarbejder opdagede egne fagudtryk, som målgruppen + den pårørende ikke altid forstår, fx: visiteres til
Grethe gav fagpersonen anledning til at stille sig selv nogle flere spørgsmål. Spørgsmål, hun forestillede sig, Grethe ville stille, fx: - Hvem kan vi ringe til for at spørge, om man kan ansøge, hvis man føler sig ensom? - Er det vigtigt at kunne læse, hvor lang tid, det tager, før man kan blive godkendt til en dagsplads? - Tænke, tænke Hvad er det vigtigste, Grethe skal vide?
HVORDAN? Grethe finder fagpersonen på google billeder ud fra egne frie associationer og ud fra sit daglige arbejde med målgruppen
Hvordan udvikles personaer - professionelt? 1. Data indsamles: Hvad ved vi? Hvad ved vi ikke? Interviews, fx med medlemmer af borgerrepræsentationen + borgere, virksomhedsejere, foreningsliv osv. 2. Eksisterende viden kortlægges. 3. Personaer fastlægges overordnet (som antagelse). 4. Projektdeltagerne godkender dem. 5. Antallet af personaer fastlægges (3-4). 6. Personaerne bliver beskrevet + scenarier, dvs. en fortælling om, hvordan hver enkelt bruger et produkt, fx hjemmeside, Facebook, en kampagne. 7. De accepteres af organisationen + udbredes. 8. Justér årligt; skal én udgå en ny ind? Kilde: Lene Nielsen, PERSONA. Brugerfokuseret design, 2011.
Nordfyn: Hvem skriver vi dagsordener til?
Case: Nordfyns Kommune Mere brugervenlige dagsordner og referater Vigtige erkendelser fra dagsorden-skribenterne, før de gik i gang med at skrive - Jeg skal ikke skrive til min chef (der også er jurist som jeg ). - Jens Otto Dalshøj er skoleleder, altså ved siden af sit job som politiker. - Der er én, der lige er gået ud af 3.G. - En anden har arbejdet i EU i mange år. - Et medlem har tidligere været frisør og er ny i det politiske.
Resultat - Kortere sætninger - Mere mundtlig tone - Venstrevægt i sætningen - X og O tæt ved hinanden - Sagens vigtigste budskab står først, adskilt fra baggrunden. - Indstillingen er entydig.
Hvad tænker du og din sidemand? 1. Diskutér med din sidemand, om det giver mening for dig/jer at tænke persona-metoden ind i et af dine/jeres aktuelle projekter? - Hvis ja, hvordan? - Hvis nej, hvad taler imod? 2. Hvilken en af persona-formerne vil virke bedst? - den skitseagtige - den professionelle - mere konkret i forhold til at skabe mere bevidsthed om de ægte målgrupper. Hvorfor?